Boldbaner Hvidovre kommune, Tilstand og pleje - 2011, udarbejdet ...

Boldbaner Hvidovre Kommune
Tilstand og pleje - 2011
2 Indledning
På foranledning af Teknisk Forvaltning blev de kommunale fodboldbaner i Hvidovre Kommune gennemgået
torsdag den 10. og 13. oktober 2011 af Kurt Nielsen, Parkdrift, og undertegnede.
Formålet var ud fra en tilstandsvurdering af de enkelte anlæg at pege på generelle indsatsområder, at
vurderer om de enkelte anlæg tåler den aktuelle brug ved det aktuelle plejeniveau og på denne baggrund
opstille plejeplaner for boldbaner vedligeholdt af Parkdrift.
Dette arbejde skal ses i forlængelse af banegennemgang i 2009 med skrivelse af 19. april 2009.
3 Banernes tilstand og brug
Besigtigelsen fandt sted efter en periode med ekstraordinær meget
nedbør i september. Den første besøgsdag var præget af regn. Dette
satte naturligt dræning på dagsordenen. Det vil dels sige, selve den
rørlagte dræning, men også den lejring vækstlaget (jorden) ligger i. Er
strukturen af grove porer i jorden intakt, eller er den mast sammen
(komprimeret) som resultat af slitage fra spillere og plejemaskiner?
Komprimeret jord, der består af meget fine porer, vil binde/suge
vandet og derved hindre dræning. Resultatet er en smattet og ujævn
spilleflade. En udvikling som der bevidst skal modarbejdes.
Hvor meget slitage idrætsanlæg kan bærer afhænger af, hvor godt
jorden samlet set dræner. Som tommelfingerregel vil man sige, at baner
med dræn og vækstlag af lermuld (som i Hvidovre) normalt vil kunne
tåle 300 brugstimer om året. Ved at sætte plejeniveauet op og arbejde
meget bevidst med fordeling af slitagen (mellem baner og inden for den
samme bane) vil banerne i bedste fald kunne klarer 600-700 brugstimer
om året. En brugstime defineres ved to hold af 11 mand på standard stor bane i vækstsæsonen.
Hvis banerne bruges uden for vækstsæsonen (inden 1. april og efter 15. oktober) vil banerne hurtigere
blive slidt ned forudsat de benyttes i samme antal brugstimer pr. år.
3.1 Brug af banerne
Med baggrund i de tildelte timer til de forskellige brugergrupper, skolernes brug af banerne i frikvarterer,
idrætstimer samt den uorganiserede benyttelse fra lokalområdets borgere er belastningsgraden summet
sammen se bilag 3. Brugstimerne er opsummeret i tabel 1. Det giver en belastning på 340 til 1130 timer
pr. år, hvilket er en meget intensiv belastning af arealerne. De fleste baner ligger i direkte tilknytning til
skoler/ institutioner og bruges derfor i varierende omfang til idrætstimer, frikvarter og SFO. Hvor denne
brug kombineres med organiserede brugergrupper i de sene eftermiddagstimer og om aftenen bliver
belægningen meget høj – for høj.
Når en brugergruppe har fået tildelt spilletid på en bane, er det uvist om de udnytter tiden, hvor mange
personer der kommer og hvor tunge de er. Det giver samlet en stor usikkerhed på de opgjorte
brugstimer. Ved at sammenholde brugstimerne med de aktuelle iagttagelser ude på banerne, er banerne
blevet grupperet ved: uudnyttet kapacitet, passende eller overbelastet. Denne gruppering danner grundlag
for tildeling af pleje. A: højt plejeniveau og B: almindeligt plejeniveau. Se tabel 1.
27. november 2011
Side 2