Kvalitetsrapport 2009/2011 - Hvidovre Kommune

hvidovre.dk

Kvalitetsrapport 2009/2011 - Hvidovre Kommune

BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Hvidovre Kommune

Rådhuset, Hvidovrevej 278

2650 Hvidovre

Tlf: 36393639

E-mail: hvidovre@hvidovre.dk

http://www.hvidovre.dk

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 1 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Indholdsfortegnelse Fællesdelen

A. indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen ..................................................... 2

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10. klasse ................................. 4

1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport .................................................................... 5

1.3 Målopfyldelse .............................................................................................................. 7

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag ................................................................................................... 11

2.1 Skolernes styrkesider .................................................................................................. 11

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau ............................................ . 11

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet ......................................................................... 12

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand ........................................................... 12

2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge ...................................................... 13

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper ................................................................................ 13

2.7 Afdækning af 20.1.undervisning ................................................................................. 13

2.8 SPU ............................................................................................................................. 16

2.9 Status på handleplan for pædagogiske læringscentre ................................................ 18

2.10 Evaluering af Sciencekommune-projektet ................................................................ 23

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/2011

3. Kontraktmål for skolerne 2010/2011 ........................................................................... 25

3.1 Skolernes særlige indsatsområder ............................................................................. 26

3.2 Sammenfatning af resultatsamtale ............................................................................. 28

3.3 Kontraktmål for skolerne 2011/2012 ........................................................................... 30

3.5 Tilsyn ........................................................................................................................... 32


BilagKB_111220_pkt.16_01

D. Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering .............................................................................................. 33

4.1 Skole-hjem samarbejde .............................................................................................. 33

4.2 Dansk som andetsprog ............................................................................................... 33

4.3 Inklusion i undervisningen ........................................................................................... 35

E. Rammebetingelser

5. Klassetrin, spor og elever ........................................................................................... 36

5.1 Nøgletal for normalklasser .......................................................................................... 38

5.2 Undervisning af lærere med linjefag ........................................................................... 38

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning ............................................................................... 39

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid ............................................................................. 39

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning .................................................... 42

5.6 Specialklasser og gruppeordninger ............................................................................ 45

5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud ............................................................... 45

5.8 Klager .......................................................................................................................... 46

5.9 Nøgletal for modtagehold ............................................................................................ 46

F. Resultater

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver ............................................................... 47

6.1 Karakterer i 10. klasse ................................................................................................ 47

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer ........................................................................... 48

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser ................................................................ 48

6.5 Andre former for evaluering af elever ......................................................................... 49

6.6 Læseresultater ............................................................................................................ 49

6.7 Elevfravær ................................................................................................................... 54

6.8 Kommentarer til elevfravær ......................................................................................... 55

6.9 Fravær af personale .................................................................................................... 55

6.10 Elevers valg efter 9. og 10. klasse ............................................................................ 56

6.11 Drop-outs fra uddannelsesstederne .......................................................................... 57

6.11 Afrunding ................................................................................................................... 57


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Velkommen til Kvalitetsrapporten for skolerne i Hvidovre Kommune. Det er et tilbageblik på de sidste to år, og det er en

række vurderinger foretaget af skoleafdelingen, men det er også Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolerne i Hvidovre

Kommune.

Denne kvalitetsrapport adskiller sig på flere måder fra de tidligere. Først og fremmest fordi denne rapport dækker to skoleår.

Hvidovre Kommune fik i 2009 en dispensation af Undervisningsministeriet under et afbureakratiseringsprogram, der havde til

formål at give kommunerne mulighed for at udfordre og afprøve nye afrapporteringsformer. Hvidovre Kommune ansøgte om at

aflevere kvalitetsrapport hvert andet år i en femårig periode, men dispensationen åbnede alene mulighed for at afprøve én samlet

rapport én gang og med betingelse af, at samtlige faktadele skulle indsamles efter begge skoleår.

Denne rapport indeholder derfor to sæt faktaoplysninger - et fra skoleåret 2009-10 og et fra skoleåret 2010-11, mens samtlige

andre tilbagemeldinger kun er foretaget og indsamlet efter skoleåret 2010-11.

Det har været en administrativ og kærkommen lettelse for både skoler og forvaltning i en tid, hvor skolestrukturdebatten og de

deraf følgende arbejdsopgaver har fyldt, men selvom Undervisningsministeriet har åbnet mulighed for at forny dispensationen,

har Børne-Ungeforvaltningen besluttet ikke at ansøge igen. Dette skyldes primært, at den tætte dialog på baggrund af

indsamlede resultater har været savnet - måske især af skoleafdelingen - i en tid hvor evalueringer og måske især

offentliggørelser af skolernes resultater udsendes i en lind strøm, har skoleafdelingen brug for at følge skolernes udvikling tæt.

Selve forsøget med kvalitetsrapporten skal evalueres og indrapportes til Undervisningsministeriet, men det kommer først til at

ske efter at denne rapport er forelagt og godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Læseren af denne rapport skal således være opmærksom på, at den samlede rapport som ramme dækker to skoleår, men at

det er alene faktaoplysninger, der er indsamlet fra skolerne i begge år. På udvalgte områder har skoleafdelingen valgt at

kommentere skolernes indsatser i begge skoleår, hvis skolerne frivilligt har valgt at fremlægge deres resultater.

Samtidig skal læseren være opmærksom på, at denne Fælles del af Kvalitetsrapporten indeholder evalueringer af fælles

kommunale indsatser, og nogle af disse evalueringer er foretaget ved afslutningen af skoleåret 2009-10, men andre er foretaget

ved afslutningen af skoleåret 2010-11. Nogle af evalueringerne kan således være fra foråret 2010, og da alle evalueringer er

øjebliksbilleder, kan forholdene have ændret sig siden.

Endeligt er der få steder henvisninger til Faktadelen fra det nyligt udarbejdede Skolestrukturmateriale til brug for den politiske

beslutning om den fremtidige struktur i Hvidovre Kommune. Skoleafdelingen har ikke fundet det nødvendigt at gentage de

meget omfattende tal, beregninger og uddybninger, som findes i Faktadelen, og der er derfor alene henvist til dette materiale.

Interesserede læsere kan finde materialet om Skolestrukturen på www.hvidovre.dk.

Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har bestræbt sig på at leve op til de seks bedømmelseskriterier, som Danmarks

Evalueringsinstitut har opstillet:

1.Kvalitetsrapporten skal være både beskrivende, vurderende og handlingsanvisende

2.Det politiske opdrag fra Kommunalbestyrelsen skal være tydeligt

3.Kvalitetsrapporten skal blive til i dialog

4.Brugen af indikatorer skal afspejle den måde, der arbejdes med kvalitet lokalt

5.Kvalitetsrapporten skal i højere grad gøre brug af sammenligninger

6.Kvalitetsrapporten skal rumme reflektion over datagrundlaget

Om det er lykkedes, skal vurderes af andre, men skoleafdelingens intentioner har været at leve op til kriterierne, men også at

sikre anvendelsen. Det har i tilblivelsen af denne rapport været afgørende, at skolelederne har kunnet se mulighederne for at

bruge vurderingerne og de indsamlede resultater i en fælles proces, hvor vi sammen gør skolen bedre for alle børn.

Intentionen har også været at skabe en proces, hvor det opleves meningsfuldt både at aflevere og modtage resultaterne af de

sidste års indsatser. Håbet er, at rapporten kan give både viden om, resultater fra og billeder af 12 forskellige levende skoler,

således at det bliver brugbart både i forhold til tilsynsforpligtelsen og for skolernes videre arbejde.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 2 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

De centralt fastsatte bestemmelser omkring kvalitetsrapporten stiller krav om, at skolernes indsatser vurderes på baggrund af 27

kvalitetsindikatorer (planlagte timer,afgangsprøveresultater osv.). Samtlige indikatorer er at finde i denne samlede rapport, og et

flertal er kommenteret til brug for tilsynet. Skoleafdelingen har udvalgt en række områder, som har haft en særlig interesse.

Fra gruppen af centralt fastsatte kriterier har fokus været:

- Afgangsprøveresultater

- Læseprøveresultater

- Elevfravær

Fra gruppen af egne kriterier har fokus især været på:

- Målopfyldelser ift kontraktmål

- Arbejdet med inklusion - her med udgangspunkt i LP/SPU (Læringsmiljø og pædagogisk analyse/ Systemisk pædagogisk

undersøgelse)

- Specialpædagogisk bistand

Kriterierne for vurderingerne har været:

- Afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7

- Læseresultater skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet

- Elevfravær skal være mindst muligt - helst 0

- Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultater, høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at det har ført

til udvikling af skolen

- SPU/LP skal være en indarbejdet arbejdsform på skolen, og oplevelsen skal også her være, at det har ført til en forandring af

skolen.

De første tre kriterier er umiddelbart målbare og sammenlignelige, mens de sidste to egne kriterier har beroet på et skøn. Derfor

er disse vurderinger foretaget af skoleafdelingen.

Endeligt har kravet til skolerne været, at de har skullet vurdere sig selv ift indsatsen omkring specialpædagogisk bistand. Dette

er valgt ud i et forsøg på at sætte fokus på, hvordan disse resurcer anvendes og for at skabe en fælles platform for

videndeling.Det er første resultatet af et udvalgsarbejde, der har overordnet har til formål at sætte fokus på det, der rører sig og

virker i undervisning.

Kvalitetsrapporten bliver til via et on-line baseret system, hvor skolerne kan se egne og andre besvarelser.Selve skabelonen og

indholdet har løbende været drøftet i arbejdsgruppen, og der er udarbejdet en omfattende vejledning i et forsøg på at sikre at

indhentede resultater får størst mulig grad af sammenlignelighed.

Hvidovre Kommune har 11 folkeskoler og 1 ungdomsskole(heltidstilbuddet), der er omfattet af tilsynet:

Avedøre Skole; Danborgskolen, Enghøjskolen, Engstrandskolen, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen,

Langhøjskolen, Præstemoseskolen, Risbjergskolen, Sønderkærskolen og Ungdomsskolen i Hvidovre.

I skoleåret 2010-11 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at specialskolerne Sporet og Springet skal tilhøre skoleområdet som

selvstændige skoler. De to skoler får derfor egen kontrakt og vil fra skoleåret 2011-12 være omfattet af Kvalitetsrapporten.

Denne kvalitetsrapport rummer som tidlige angivet to skoleår. Dispensationen gjorde, at den resultatsamtale, som er en del af

det vedtagne koncept for tilblivelsen af denne kvalitetsrapport i Hvidovre, ikke skulle afholdes det første år. Istedet blev der

afholdt udviklingssamtaler med skolernes ledelser om skolen (kaldet SUS-samtaler).

I september 2011 skulle de almindelige resultatsamtaler have været afholdt, men da skolechefen fik nyt arbejde, besluttedes det,

at resultatsamtalerne ikke skulle afholdes. Denne kvalitetsrapport indeholder derfor ikke de tidligere så roste og anerkendte

samtaler, men forventningen er, at samtalerne genindføres og konceptet følges til den kommende kvalitetsrapport.

Skoleafdelingen ønsker alle god fornøjelse med læsningen af Kvalitetsrapporten for skoleårene 2009-11.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 3 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

Hvidovre Kommune har ialt 26 specialklasser og gruppeordninger. Der findes således enten specialklasser eller

gruppeordninger på 9 af kommunens 11 folkeskoler, og den overvejende del af tilbuddene har egen afdelingsleder. Tilbuddene

er primært til kommunens egne elever.

'Huset' gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder

på Avedøre Skole

'Springet' er et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige,

sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-13 på

Enghøjskolen (Springet er selvstændig skole fra 1.8.2011)

'Ordblindegruppen' for børn med svære læse/stavevanskeligheder på

Engstrandskolen (ændret til 'Læsetilbuddet' fra

1.8.2011)

'K-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser

på Frydenhøjskolen.

Derforuden findes et skoletilbud kaldet 'VIP-klassen' til de

ældste udskolingsbørn i 9-10.klasse.

'E-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser

på Gungehusskolen

'Gruppe 26 og 27' et tilbud til normaltbegavede børn med

opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende

problemstillinger på Holmegårdsskolen

'Specialklasser 1-10.kl' et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder

på Præstemoseskolen

'Heltidsundervisningen' - en del af Hvidovre Kommunes samlede tilbud til

børn og unge med særlige behov. Undervisningen retter sig

mod 8.og 9.klasse

'Sprogbørn' - et tilbud om til børn med sprog- og

talevanskeligehder på Langhøjskolen

'Sporet' - et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale

og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 12-16 år (1.marts

2011 overflyttet til Skoleafdelingen)

Endeligt er der 10.klasse tilbuddene, som er samlet på Engstrandskolen. Tilbuddene er primært til elever med behov for

opkvalificering ift ungdomssuddannelse.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 4 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport

Systematikken omkring tilblivelsen af kvalitetsrapporten ser således ud:

1.Politiske udmeldinger fra Skoleudvalget i januar måned

2.Udarbejdelse af mål på de enkelte skoler på baggrund af de politiske udmeldinger

3.Politisk godkendelse i Skoleudvalget af skolernes mål

4.Kontrakt for skolen, hvor mål bliver en del af denne

5.Skoleåret gennemføres

6.Målopfyldelse af de gennemførte mål indgår i kvalitetsrapporten i september måned

7.Resultatsamtale med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, der munder ud i en række nye anbefalinger til skolen

8.Anbefalingerne indgår i kvalitetsrapporten

9.Politisk godkendelse af kvalitetsrapporten i Kommunalbestyrelsen i december

måned

10.Anfalingerne indgår i de politiske udmeldinger for det kommende skoleår

Opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport er således en del af ovenstående systematik. Anbefalingerne givet til skolerne, bliver

til nye politiske udmeldinger - der bliver til nye mål - der giver nye målopfyldelser - som bliver til nye anbefalinger osv. På denne

måde sikres en implementering af mål, indsatser og anbefalinger, og i praksis betyder det, at skolerne udarbejder nye mål for det

kommende skoleår, der tager højde for de anbefalinger, de har fået.

Ved reultatsamtalerne september 2009 fik skolerne følgende anbefalinger

Avedøre Skole:

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres

ansvar , at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes.

Dansborgskolen:

- Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen -

for både børn og voksne

- Fokus på faglighed og forventninger - på samme gode måde som arbejdet med

trivsel er iværksat

Enghøjskolen:

- Fokus på skriftlig fremstilling i dansk

- Fortsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet

- Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder

- Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær

Engstrandskolen:

- Fokus på 10.klasse - især fokus på den enkelte elevs resultater

- Fokus på afgangsprøveresultater

- Faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen skal intensiveres - og det skal være

alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning

- Elevfravær skal nedbringes

- Da2 indsatsen skal i fokus

Frydenhøjskolen:

- Elevfraværet skal nedbringes

- Samtænke læsning med Da2 og fysiske aktiviteter

- Fokus på at K-klassernes børn og personale er en del af resten af skolen

- Fokus på udvikling af personalet bl.a vha uddannelse og supervision

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 5 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Gungehusskolen:

- Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever,

forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær)

- Faglig læsning. Den samlede læseindsats på mellemtrin og udskoling skal

intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med

læsning

- Afdække effekter ift inklusion i arbejdet med fx LP-modellen (SPU)

Holmegårdsskolen:

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og resultaterne skal højnes

- Arbejde med implementering af anbefalinger fra EVA omkring brug af læsevejledere og konferencer

- Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere endnu bedre

- Elevfraværet skal nedbringes

Ungdomsskolen:

- Fokus på læsning og læseindlæring

- Fokus på metodiske tilgange

- Etablere tilbud til ældre to-sprogede elever - og i højere grad opsøge

eleverne på forskellige måder (fritidsundervisningen)

Langhøjskolen:

- I skal arbejde meget præcist med at sætte mål, udarbejde handleplaner og gennemføre

evalueringer - og I skal følge den plan, I selv har lagt

- Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere

bedre

- Faglig læsning skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der

arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes

- Elevfraværet skal nedbringes

Præstemoseskolen:

- Se kritisk på egne mål og i højere grad målrette egne indsatser

- Forsat fokus på faglig læsning

- Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere

bedre

- Fokus på børn i vanskeligheder i teamsamarbejdet

Risbjergskolen:

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres

ansvar, at der arbejdes med læsning

- Elevfraværet skal nedsættes

- Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere

bedre særligt i faget dansk

- Fokus på elevmægling

- Arbejde med kollegial supervision i lærerteam

Sønderkærskolen:

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle

læreres ansvar, at der arbejdes med læsning

- Elevfraværet skal nedbringes

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 6 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

De fleste af disse anbefalinger er blevet til konkrete kontraktmål for skolerne, og i det følgende afsnit er skolernes målopfyldelse

af netop disse indsatser fremlagt. Generelt er skoleafdelingen meget tilfreds med de opnåede resultater og den måde, som

skolerne har valgt at løse opgaverne. Det er nogle komplicerede indsatser, der kræves, hvilket også er årsagen til, at man flere

steder kan læse, at indsatsen er flerårig og skal løses fra flere vinkler med forskellige indsatser.

Ved resultatsamtalen bliver der normalt spurgt ind til, hvordan opgaverne er samlet op, og hvornår man kan forvente resultater.

Men da resultatsamtalerne ikke er gennemført i år, har skoleafdelingen istedet valgt at nærlæse målopfyldelserne, og skolernes

øvrige besvarelser i kvalitetsrapporten, og på denne baggrund foretaget en vurdering, som det vil fremgå af de følgende af snit i

denne rapport.(Skolernes besvarelser fremgår af skoledelene).

På baggrund af vurderingerne af de mange målopfyldelser, har skoleafdelingen valgt at give skolerne nye anbefalinger.

Der er enslydende anbefalinger omkring læsning givet til alle skoler, men der er også givet målrettede og dermed særegne

anbefalinger til den enkelte skole. Det skyldes, at fælles kommunale indsatser er defineret indenfor rammerne af 'Skole i tiden -

sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'. Her er det fælles grundlag, som funderer inklusion og systemisk tænkning og tilgang. En

meget omfattende lancering af dette fælles grundlag gør, at skolerne kender grundlaget og ved, at der opgaver i tilknytning hertil,

som skal gøres til nye mål i det kommende skoleår.

På kommunalt plan er implementeringen af det nye fælles grundlag understøttet via en strategi og plan for kompetenceudvikling,

der uddanner vejledere i inklusion(kaldet spydspidser) på hver skole.Det bliver spændende at følge denne indsats, ligesom det

bliver interessant at se de mere langsigtede virkninger af de øgede kompetencer hos lærerne.

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

Skolerne har udarbejdet grundige målopfyldelser for hvert eneste af deres deres mål. Nærlæser man disse beskrivelser og

resultater ses en mangfoldighed af indsatser, der fortæller gode historier om, hvad vi i Hvidovre tilbyder eleverne - og hvad

skolerne har opnået.

Denne kvalitetsrapport indeholder to skoleår, hvorfor det ses, at en skole kan have op til 8 mål. Det betyder ikke, at skolen har

arbejdet med alle 8 på en gang, det er alene et udtryk for, at rapporten dækker to skoleår. Hver skole har typisk 3 til 4 mål for

et skoleår, men nogle af målene kan række over flere skoleår, hvis indsatsen er justeret undervejs.

Skoleafdelingen har vurderet disse mange målopfyldelser alene på baggrund af de indskrevne resultater. Normalt vil

målopfyldelser blive gjort til genstand for et nærmere eftersyn, en vurdering og en drøftelse med skolens ledelse under

resultatsamtalen, men da denne ikke er gennemført i år, er det alene skoleafdelingens vurderinger, der her er forelagt.

Som nævnt i indledningen er målopfyldelse og graden af denne et lokalt Hvidovre-kriterie, som vi har valgt skal være en del af

kvalitetsrapporten. Retningslinjerne for kvalitetsrapporten tilsiger, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de pædagogiske

indsatser, men angiver ingen kriterier for denne vurdering. Derfor blev det allerede ved den første kvalitetsrapport tilbage i 2007

fastlagt, at vi i Hvidovre Kommune vurderer den pædagogiske indsats på baggrund af skolernes målopfyldelser.

Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at indsatsen

har ført til udvikling af skolen.

Vurderingen af målopfyldelserne er alene foretaget af skoleafdelingen og beror således på et skøn udfra de ovenstående

kriterier. Skoleafdelingen har valgt en graduering i vurderingerne: i mindre grad tilfreds - tilfreds - i høj grad tilfreds. Vurderingen

er foretaget og indskrevet her nedenfor.

Generelt er skoleafdelingen ovenud tilfreds med de opnåede resultater skolerne i forhold til de beskrevne mål.Oplevelsen er, at

der er arbejdet intensivt med at opfylde målene. I en tid med stigende pres på folkeskolen er det glædeligt at se, at skolerne

tager stillede opgaver til sig, og arbejder seriøst med at indfri forventninger.

Skolerne har i skoleåret 2009-10 fået en overordnet politisk anbefaling om - 'at indarbejde anbefalingerne fra

kvalitetsrapporten' og i skoleåret 2010-11 en anbefaling om at indarbejde anbefalinger samt omsætte 'Sigtepunkterne fra Skole i

tiden'

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 7 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

I det følgende er skolernes mål oplistet og vurderet. Skolernes egne afrapporteringer og resultater, som har dannet baggrund for

vurderingen, kan læses i skoledelene af denne rapport.

Det kan varmt anbefales at læse skolernes egne målopfyldelser - der varme, sjove, skæve og gode beskrivelser af børn og

voksne, der sammen forandrer en skolehverdag, så det bliver en bedre skole.

Derfor skal det understreges, at den følgende oplistning af skolernes indsatser og resultater LANGT fra er dækkende for de

mange spændende tiltag og fine resultater, som skolerne har præsteret. Oplistning har alene til formål at styrke hukommelsen

efter læsningen af skolernes egne bidrag - og tjener til kortfattet overblik til brug for vurderingen.

1.Avedøre skole har arbejdet med naturfag, at opnå bedre faglige+sociale resultater i udskolingen og med at sikre trivsel.

Målopfyldelserne viser, at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad; at elevplanerne nu indeholder vurdering af sociale

kompetencer og at der er opnået en anelse bedre resultater i udskolingen; at der er indført adfærdsregler, men screening endnu

ikke er nået, hvorfor indsatsen fortsættes.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

2. Dansborgskolen har arbejdet med udvikling af kompetencecenter; at styrke læselysten på mellemtrinnet; at oprette tilbud til

eleverne med følelsesmæssige og sociale problemer (Oasen);styrkelse af idrætskultur; udvikling af tavlesider til iwb-tavler og

udvikling af Oasen.

Målopfyldelserne viser, at udviklingen af kompetencecenteret er godt på vej; at der er synlige tegn på forbedring af

læseresultater på mellemtrinnet; Oasen er oprettet med stor succes + fast evalueringsprocedure udviklet; at idrætskultur har

været frugtbart og givet nogle gode arrangementer; elevernes it-kompetencer er tydeligt øget; bedre samarbejde omkring

udsatte børn og bedre evalueringer i oasen.

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne.

3.Enghøjskolen har arbejdet med It+læsning; en særlig skole-hjem vejleder indsats; at tiltrække større andel af egne elever fra

distriktet;skriftlig fremstilling på mellemtrinnet; turbodansk på mellemtrin og udskoling.

Målopfyldelserne viser, at it+læseindsatsen var hjælpsom, men skal løbende følges op;at der nu er klare procedurer og tydelige

opfølgninger over elever og forældre - og at der tilfredshed med vejlederarbejdet; mange tiltag og en stigning i elevtilgang på

5%; 90 % af eleverne har fået en bedre score i skriftlig fremstilling; andelen af ikke-læsere er faldet via indsatsen med

turbodansk.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

4. Engstrandskolen har arbejdet med at distriktets børn vælger skolen; at styrke skolens faglige profil; at udvikle ny struktur i

sprogstøttecenter Da2; miljø i 10.klasse med fokus på den enkeltes behov; forbedring af elevernes resultater ved

afgangsprøven; faglig læsning på mellemtrin og udskoling.

Målopfyldelserne viser, at det lykkedes at fastholde eleverne, så skolen fik 2 bh.klasser; at der nu er tydelige krav til eleverne og

bedre faglige resultater; at indsatsen i støttecenteret blev mindre end forventet, men indsatsen fortsættes; alle elever (-1)

gennemførte FS10 i 1o.klasse; fremgangen i afgangsprøveresultaterne er stabil og der er registreret fremgang for stort set alle

elever i faglig læsning.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 8 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

5. Frydenhøjskolen har arbejdet med forventniger til elever i udskolingen; at styrke læsning på mellemtrinnet via bevægelse og

med at uddanne K-klassernes personale.

Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at skabe klare forventninger til elever i udskolingen og via disse at skabe bedre

resultater; lykkedes at sætte fokus på læseresultaterne, og at personalet i K-klasserne er uddannet.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

6. Gungehusskolen har arbejdet med forventninger+ambitioner+krav til elever,lærere og forældre; med en læseindsats på

mellemtrin + udskoling; at implementere SPU; læseindlæring og it og støtte for modtagegruppen ved afgangsprøverne.

Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at tydeliggøre forventninger og krav samt foretage hurtigere reaktioner på fx fravær,

og at det har været nødvendigt at justere indsatserne løbende; læseindsatsen har givet gode resultater og gladere elever; SPU er

implementeret, der er stadig udfordringer med anvendelsen, men gode tegn på positiv effekt; læseindlæringen har via it har givet

rigtig gode resultater, og det er blevet en succes ift modtagegruppens støtte til afgangsprøverne.

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne.

7. Holmegårdsskolen har arbejdet med den inkluderende skole; fremme elevernes trivsel + fastholde lavt fravær; forbedre

læseresultater på mellemtrin + udskoling; fastholde udskolingselevers lyst til skole; at styrke læseufvikling og faglig udvikling 0-4

klasse, og med energi og miljø på mellemtrinnet.

Målopfyldelserne viser, at SPU-modellen er implementeret på hele skolen, men at arbejdet med den og indsatserne giver

udfordringer; at der er opbygget klare procedurer for fremme af trivsel og fravær; at læseresultaerne er forbedrede; 94% af

eleverne udtrykte glæde ved at gå i skole; en styrkelse af den faglige udvikling i 0-4 klasse flerårig indsats, men gode tegnn, og

at der er positiv respons og bedre fagligt samarbejde ift energi og miljø.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

8. Langhøjskolen har arbejdet med plads til drenge; opbygge en evaluerings-kultur; styrkelse af det naturfaglige område; lavere

elevfravær, og SPU for hele skolen.

Målopfyldelserne viser, at indsatserne har givet resultater - det er lykkedes at skabe plads til drenge; at der er flere gode ideer

og tiltag omkring evalueringskultur; at der er bedre resultater på naturfagsområdet; en ny procedure ift elevfravær er udarbejdet,

og at SPU er en flerårig indsats.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

9. Præstemoseskolen har arbejdet med grønt flag; den internationale dimension; anerkendende pædagogik i indskoling + SPU

på mellemtrinnet + cooperative learning i udskolingen; forældre + SPU + faglig læsning i indskolingen.

Målopfyldelserne viser, at grønt flag-indsatsen var fin, men svær at gennemføre pga byggeri; naturfagsindsatserne har desværre

ikke har kunnet ses af afgangsprøveresultaterne; at der er udarb.et idekatalog til den internationale dimension og indsatsen

fortsætter; at anerkendende pædagogik har givet et bedre læringsmiljø + SPU er indarbejdet med godt resultat + CL har givet

gode læringsmiljøer; forældreintra fungerer + skolenes lærere er glade for SPU indsatsen + alle elever i indskolingen har været

igennem et undervisningsforløb i faglig læsning;

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 9 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

10.Risbjergskolen har arbejdet med interaktive whiteboards; kønsopdelt undervisning i fysik/kemi; fysisk aktivitet og bevægelse

i udskolingen; lektiecafe for fagligt svage + opdeling i drenge/piger; læsebånd for mellemtrinnet; professionalisering gennem

supervision og kollegavejledning.

Målopfyldelserne viser, at flere og flere lærere+ pædagoger bruger iwb-tavlerne; at der gode erfaringer med kønsopdelt

undervisning, men ikke tydeligt bedre resultater hos pigerne; indsatsen i udskolingen har givet mere bevægelse, men kræver

vedholdnede lærerfokus; lektiecafe har hjulpet nogle + opdeling i køn har været hjælpsomt i nogle projekter; der er gode

resultater ift læsebånd, og endeligt at det har været nogle gode forløb omkring professionalisering, men at det er vanskeligt at

professionalisere sig gennem supervision og kollegavejledning.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

11. Sønderkærskolen har arbejdet med det gode læringsmiljø i indskolingen; øge elevernes engagement på mellemtrinnet; faglig

læsning og bedre resultater i udskolingen; vejleder i ressourcecenter; ro,glæde og fagligt udbytte i indskolingen; at øge elevernes

kompetencer i faglig læsning på mellemtrinnet; at øge elevernes bevidsthed om egen læring og skabe bedre relationer i

udskolingen; positiv inklusion af elever i udskolingen.

Målopfyldelserne viser, at kendte rammer og strukturer fungerer bedst, og at holddeling giver andre og flere muligheder, hvorfor

indsatsen fortsættes; at elever på mellemtrinnet opnår klart bedre resultater, når de er engagerede - og mange flere glade børn;

læseindsatsen har givet lidt bedre resultater, men stor grad af af tilfredshed og glæde hos eleverne; folder og tydelige

arbejdsgange har givet bedre vejledninger; gode resultater ift ro,glæde og fagligt udbytte; gode oplevelser ift faglig læsning og

indsatsen fortsættes; at det er lykkedes at skabe øget bevidsthed om egen læring og bedre relationer; at der er udarbejdet en

forventningsfolder til elever og forældre i udskolingen - indsatsen fortsættes.

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne;

12. Ungdomsskolen har arbejdet med maunal for indskrivning; elevers fravær; fokus på relationsarbejde og læringsstile;

evalueringssamtaler med fritidslærere; særligt tilbud til 2-sprogede elever.

Målopfyldelserne viser, at en mere tydelig manual med instruktioner for observationer har højnet indsatsen omkring eleverne, og

at indsatsen skal videreudvikles til også at omfatte andre evalueringer; at der er sket en tydelig forbedring af elevernes fravær

efter klar politik og procedure; relationsarbejde har givet bedre strategier for eleverne og gjort dem bedre rustede til det videre

liv; det har givet større viden og bedre indblik i undervisningsmetoder via samtalerne; det er blevet til gode oplevelser for 2-

sprogede, men indsatsen skal justeres fremadrettet.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne.

13. PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning afleverer årligt målopfyldelser - helt som skolerne gør det. PPR er ikke en

lovbunden del af Kvalitetsrapporten, men da skoleafdelingen har forsøgt at samle og afrapportere ét sted, er det valgt, at PPRs

målopfyldelse også indgår i denne Kvalitetsrapport.

PPR har arbejdet med fokus på børn uden tæt skoletilknytning; implementering og understøttelse af LP/SPU arbejdet på

skolerne og sprogscreening.

Målopfyldelserne viser, at der er udarbejdet en indsatsguide for børn med bekymrende fravær; at PPR har en væsentlig andel i

implemeteringen og understøttelsen af LP/SPU arbejdet på skolerne, og at der har været et stort udbytte af talepædagogernes

rådgivning og vejledning.

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 10 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

Samtlige skoler har fået til opgave at beskrive, hvad de lægger vægt på, når de skal vurdere det faglige og pædagogiske niveau.

Beskrivelserne er her lige så mangfoldige og levende, som skolernes øvrige besvarelser.

Skolerne har hver på deres måde forklaret, hvordan og på hvilke måder de arbejder med evalueringsgrundlag.

Flertallet har beskrevet i hvilke fora evaluering foregår, og en del af skolerne beskriver deres profil, som også får en afsmittende

virkning på vurderingen af både det faglige og det pædagogiske niveau.

Skriftlige og mundtlige evalueringer på flere niveauer fx observationer,dialog, test, obligatoriske nationale test, drøftelser på

team- og medarbejderudviklingssamtaler angives som metoder til at tilvejebringe evalueringsgrundlag, og som som en af

skolerne skriver: ' Vægtningen er som vist flersidig, da både faglighed og dens forudsætning - et godt og trygt

undervisningsmiljø, skal sikres'.

Vurderingen af det faglige niveau er en naturlig del af arbejdet på skolerne. Der gives karakterer på de ældste klassetrin, og

elevernes præstationer vurderes løbende i den almindelige undervisning. Til brug for dette arbejde er Undervisningsministeriets

trin-og slutmål det primære redskab, der anvendes.

Udfordringerne for skolerne har i forbindelse med de foregående kvalitetsrapporter været at kunne vurdere de pædagogiske

processer - og på sigt det pædagogiske niveau. Forvaltningen nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og

udviklingskonsulenter, der kunne komme med bud på at kunne vurdere egen praksis: Er det godt, det vi gør - og hvordan ved vi

det?

Resultatet er, at arbejdsgruppen udarbejdede et spørgeskema til lærere, der skal afleveres til skoleledelsen, der på denne

baggrund kan få et overblik over skolen som helhed, og samtidig anvende dette til mus- eller teamsamtaler.

Resultatet af denne indsats kan ses nedenfor under vurderingen af den specialpæda-gogiske bistand samt SPU/LP.

Det er tydeligt, at alle skolerne på fornemste vis arbejder på at skabe en bedre skole.

2.1 Skolernes styrkesider

Det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune er mangfoldigt og fyldt med spændende initiativer. Det er både opløftende og

interessant læsning, når skolerne skal beskrive deres egne styrkesider, hvor nogle fokuserer på lærernes profession, mens andre

har fokus på elevernes udfordringer og potentialer.

Skolerne i Hvidovre er forskellige i størrelse, elevsammensætning - og de har forskellige kulturer.

Tidligere har skoleafdelingen på baggrund af skolernes beskrivelser og især egne fortællinger af deres styrkesider, valgt at

anerkende særlige indsatser. Men da resultatsamtalerne ikke er afholdt i indeværende år, har skoleafdelingen valgt ikke at give

særlige eller individuelle anerkendelser, men istedet nærlæse skolernes beskrivelser og se på det samledes skolevæsen.

Af beskrivelserne ses tydeligt, at inklusion, trivsel og høj faglighed er det fælles fokus for det samlede skolevæsen.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Skolerne i Hvidovre har fået til opgave at beskrive og vurdere

- det faglige niveau

- det pædagogiske niveau

- elevernes personlige og sociale udvikling

- den seneste undervisningsmiljøundersøgelse

Skolerne har således alle beskrevet, hvordan de arbejder med vurderingen af det faglige niveau, det pædagogiske niveau og

elevens sociale, personlige udviklng. Beskrivelserne viser, hvordan flere af skolerne har en særlig profil (fx højt fagligt niveau og

trivsel).

Et flertal af skolerne har i skoleåret 2010-11 gennemført en undervisningsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen er lovpligtig og skal

fornyes mindst hvert 3.år. Resulterne for de enkelte skoler kan ses af skolernes egne rapporter, men fælles for alle gælder, at de

viser et billede af glade elever, der er glade for deres deres lærere, deres kammerater og det at gå i skole. Utilfredshed retter sig

mod fx toiletter.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 11 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Samtlige skolerne skulle have kommenteret og uddybet deres undersøgelser ved resultatsamtalen med skolechefen, men da

samtalerne som tidligere omtalt blev aflyst, vil drøftelserne med skolerne først blive genoptaget på et senere tidspunkt, men det

skal understreges, at skoleafdelingen generelt er meget til freds med de resultater, som skolernes DCUM- undersøgelser viser.

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

Skole-hjem samarbejdet i kommunen generelt ser ud til at fungere tilfredsstillende. Flere af skolerne beskriver både udfordringer

og muligheder, og det generelle billede er, at skolerne er tilfredse med samarbejdet.

Elevplanen er blevet et indarbejdet redskab for alle skolerne, og flere giver udtryk for, at planen er blevet et integreret redskab,

der giver samtale med elev og forældre retning og kvalificerer evalueringen.

Det er særdeles vanskeligt at sammenligne indsatser og arbejdet på dette felt, idet beskrivelserne er meget forskellige, og især

vurderingerne er foretaget ud fra mindre gennemsigtige grundlag. Dette kan ikke lastes skolerne. Oplægget og dermed

vejledningen til udfyldelse og vurdering af dette område synes at fungere mindre godt. Det er ikke tydeligt, hvordan og ud fra

hvilke kriterier skole-hjemsamarbejdet skal vurderes.

Arbejdsgruppen omkring kvalitetsrapporten, bestående af skoleledere og konsulenter, har en opgave foran sig i et forsøg på at

udarbejde en mere ensartet måde at opgøre og sammenligne resultater/udbytte af skole-hjemsamarbejdet. Det er ikke muligt på

nuværende tidspunkt, men helt som arbejdsgruppen på andre områder er lykkedes med at udvikle fælles redskaber, må det

således også være ambitionen på dette felt.

Endeligt har antallet af klager, der er nået forvaltningen i begge skoleår, helt nede på 2. Det er et betydeligt fald ift de tidligere år,

hvor kvalitetsrapporten er blevet opgjort.

I Hvidovre Kommune har vi aldrig foretaget en samlet tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre, men skolerne gør et

solidt arbejde for at både arbejde med og beskrive deres indsatser, hvilket betyder, at skoleafdelingen er tilfreds med resultatet.

At beskrivelserne og vurderingerne ikke kan sammenlignes, må ikke forstyrre læsningen af skolernes arbejde. Det kan således

varmt anbefales at læse skolernes mangfoldige beskrivelser af deres samarbejde skole-og hjem imellem.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn

med problemer

1 2 3 4 5

1 3 8

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 1 7 4

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet 1 2 6 3

4. arbejder med elevens relationer med lærerne 1 4 6 1

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever 1 1 5 5

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. 2 2 7 1

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser 2 5 3 2

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden 1 3 5 3

9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale

opgaver

1 1 1 5 4

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning 1 1 6 3

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning 1 1 5 2 2

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø 1 4 6

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 12 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

Besvarelsen af dette skema viser en stor spredning skolerne imellem. Nogle skoler har arbejdet indgående med tilegnelsen af

den systemiske tilgang, mens andre endnu ikke er så langt.

Dette skyldes sandsynligvis at skolerne er startet med disse indsatser i meget forskellige tempi og på forskellige tidspunkter.

Hvor de første startede for 3-4 år siden, er de seneste startet i 2009.

Den enkelte skole skulle i resultatsamtalen have uddybet og kommenteret deres besvarelser yderlige mhp at afklare, om der er

et udviklingspotentiale. Denne uddybing genoptages senere.

Skemaet giver et meget fint overblik, hvor det samtidig er muligt at sammenligne og se skolernes forskellige stadier i den

samlede indsats, men samlet viser overblikket, at skolerne er godt på vej i arbejdet med tilegnelsen af systemisk tilgang og

inklusion.

Skoleafdelingen er tilfreds med resultatet af overblikket, og dette første indblik i, hvor vi er i det fælles skolevæsen i forhold til

den specialpædagogiske bistand.

Det skal understreges, at det er første gang, skolelederne vurderer deres skole på denne måde.

Et omfattende udviklingsarbejde i en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter, har udviklet denne model, som

afprøves her. Den enkelte skoleleder har skullet vurdere sine lærere udfra kriterierne. Tanken er, at redskabet på sigt kan

anvendes til Mus-samtaler, således at skolelederen kan få et større indblik i lærernes kompetencer.

Forvaltningen er meget tilfreds med denne første vurdering, og arbejdet med selve modellen evalueres med skolelederne på et

senere tidspunkt.

2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge

Arbejdet med 'Udviklingsplan for to-sprogede børn og unge i Hvidovre 2007-10' er i øjeblikket ved at blive indsamlet og

evalueret. Resultaterne er indsamlet fra skoler, daginstitutioner m.m.. Det har været og er stadig en større fælles

kommunalindsats, som fremadrettet er en del af den nye Børne-Ungeforvaltnings område. Evaluering og det nye afsæt for en

eventuel forsættelse, har derfor ventet på tilblivelsen af den nye forvaltning.

Den samlede evaluering forelægges således de berørte politiske udvalg samt kommunalbestyrelsen på et senere tidpunkt mhp en

revideret indsats fremover.

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper

Skoler med gruppeordninger og specialklasser har beskrevet deres indsats og arbejde med disse særlige elevgrupper.

I skolernes beskrivelser af deres vurderinger af de særlige elevgrupper er der meget ærlige oplevelser at finde sammen med

andre rigtig gode historier om elever, der er udfordrede, men klarer sig fint.

Alle gruppeordninger og specialklasser er omfattet af skoleafdelingens tilsyn. Tilsyn med gruppeordninger gennemføres vha et

koncept, som omfatter først et uanmeldt besøg og senere en uddybende samtale med ledelsen på stedet. Disse tilsyn giver

skolerne den direkte tilbagemelding og mulighed for både anerkendelse og anbefalinger.

Den generelle oplevelser er, at elever i specialklasser og gruppeordninger klarer sig tilfredsstillende ift skolens øvrige elever, men

at det kræver særlige indsatser fra skolerne.

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

KL-rapporten, som blev udarbejdet til Hvidovre Kommune i 2010, kom med en række anbefalinger, som kommunen bør

efterleve. En af disse anbefalinger handlede om at tilvejebringe større viden om, hvilke aktiviteter, der ses og anvendes som 20.1

specialundervisning i skolerne - og hvilke der er 20.2 aktiviteter ift specialundervisning.

Derfor har skoleafdelingen udarbejdet en plan for afdækningen af de to typer af specialundervisning.

Afdækningen skal overordnet have til formål at skabe et grundlag for en vurdering af, hvilken effekt specialundervisningen har,

siger anbefalingen. Denne anden del af anbefalingen, som handler om effekten,vil indgå i planens anden del, som effektueres i det

kommende skoleår.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 13 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Planen for afdækning omfatter ikke 20.2 aktiviteter. Det skyldes, at der allerede

eksisterer et klart billede af, hvilke 20.2 undervisningsaktiviteter kommunen kan tilbyde og anvender, idet børn visiteres til disse

tilbud via et centralt visitationsudvalg. Hvidovre Kommunes egne gruppeordninger er beskrevet via arbejdsgrundlag, og tilbud

udenfor kommunen er beskrevet via ydelser og takster.

Anderledes er det med 20.1 undervisningsaktiviteter, som omfatter den specialundervisning skolerne selv iværksætter og har

ansvaret for. Der sker ingen central visitering, idet det er skolerne selv, der visiterer, kan tilbyde og gennemfører 20.1

undervisning i op til 11 timer om ugen til en elev.

KL-rapporten har ret i antagelserne om, at der endnu ikke findes et fælles kommunalt billede af, hvilke aktiviteter skolerne

anvender som 20.1 undervisning. Det er ikke tidligere undersøgt for det samlede skolevæsen, da det er en indarbejdet del af

skolens praksis og dermed underlagt skolelederens ansvarsområder.

Men da anbefalingen beder om, at der skabes et samlet billede, har skoleafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan dette

billede kan tilvejebringes.

I samarbejde med skolerne er der således udarbejdet en fælles plan for, hvordan det kan lade sig gøre at efterleve KLrapportens

anbefalinger ift. 20.1 undervisning.

Første skridt i afdækningen er, at samtlige skoler indgående har beskrevet, hvilke aktiviteter de anvender som 20.1 undervisning

- og hvordan de visiterer til og følger op på indsatserne.

Det er et mangfoldigt og levende billede af, at skolerne også på dette område er meget forskellige.

Skoleafdelingen har oplistet de aktiviteter, som skolerne anvender, men da mangfoldigheden er så stor, er man som læser nødt

til at se på de enkelte skolers tilbud for at kunne se skolernes egne og særegne tilbud.

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1?

- indsatslærerstøtte

- faglig støtte (herunder læseløft, matematik)

- lektiestøtte til udvalgte elever (læringsstile)

- mototisk støtte

- social støtte

- observation af elever ift trivsel

- AKT indsatser for enkelt elever/grupper

- hold

- støtte til udskolingselever (afgangsprøveforberedelse)

- familieklasse

- frikvartersaktiviteter/ konfliktløsning

- særlige projekter (læsing+it, rullende bib)

- holdundervisning

- special tilrettelagte ture

- forebyggende forløb

2.Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning?

- 45 - 48 - 64- 80 - 87 -90 -92 - 106 - 115- 157 ugentlige lektioner til undervisning

- 250 timer til andre skoletidsopgaver (testlærer, visitationsudvalg, specialcenter,

tilsyn m.m)

- fuldtidsansatte pædagoger

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning?

- månedlige visitationsmøder (ledelse, psykolog, talepæd., indsatslærer,

koordinatorer)

- visitationsskemaer

- visitationsmøder hver 14.dag

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 14 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

- elever visiteres pba indstilling eller akut situation

- kortlægning af eleven fremlægges på specialcentermøde

- klasseteamet fremlægger og uddyber en indstilling overfor støttecenter

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne?

- visitationsmøder

- tests før og efter

- møder mellem tovholder og ledelse

- aftaleark for en periode, hvor indsatsen beskrives

- hvert enkelt forløb for eleven evalueres

- visitationsudvalget tager stilling til evt. videreførsel af støtte

- handleplaner og evalueringer samles i klassemappe og elevlog

- alle involverede informeres om resultater - og vejlederen bruger dem til

at vejlede klasseteam

- indstilling med efterfølgende evaluering

- tæt samarbejde med forældre

- SPU skemaer hjælper til indsatser

- fredagsmøder med kort opfølgning

- visitation 4 gange årligt sikrer, at indsatsen evalueres

5.Hvordan måler I 20.1 indsatser?

- testresultater (klasse/elever)

- tests før og efter

- test i nedslag i forløb

- samtaler med elev, forældre og faglærere

- iagttagelser

- dialog med forældre

- kvalitative og kvantitative målinger

6.Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm.20.1?

- resultater drøftes med faglærer

- støttelærere giver anbefalinger til det videre arbejde på baggrund af

resultaterne

- hvis eleven forsætter med støtte, bruges resultaterne i periodens

handleplan

- arbejdes på at skabe større sammenhæng mellem den faglige støtte og

anbefalinger til normalundervisningen

- bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere

tiltag

7.Kommentarer i øvrigt fra skolerne:

- oprettet en database på skolen til sikring af overblik og koordination

- arbejdes på en præsentationsfolder for sprog-og støttecenter til forældre

og elever

- nyt fokus bliver udvikling af handleplaner for samarbejde mellem lærer og

faglærer/lærerteam

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 15 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Billedet af 20.1 specialundervisning er mangfoldigt. Det synes at være en sammenhæng mellem den anvendte mængde

ressourcer og skolens elevtal, men det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der forskel på skolernes tildeling af ressourcer,

da skolerne anvender ressourcerne så forskelligt.

Kriterierne for tildeling er ligeledes meget forskellige og tæt knyttede til de enkelte skolers praksis.

Derfor er den samlede vurdering, at kortlægningen er foretaget, men billedet viser, at 20.1 specialundervisning er bredspektret,

knyttet til den enkelte skoles kultur og findes dermed i 11 meget forskellige varianter. Det er derofr ikke på ovenstående

grundlag muligt at vise et fælles kommunalt billede af de aktiviteter, der anvendes til 20.1 specialundervisning.

I forhold til folkeskolelovens intensioner om, at undervisning skal målrettes den enkelte elev i forløb, hvor eleven er i centrum,

svarer Hvidovre skolernes måde at løse indsatserne fint overens med denne anvisning og lovens intensioner beskrevet i

bemærkningerne.

Det er skoleafdelingens oplevelse og vurdering, at hver eneste beskrivelse vidner om, at skolerne er meget opmærksomme på

og omhyggelige med deres anvendelse af specialundervisningsmidler. Men et fælles billede er der ikke tale om. Skolernes

praksis og tildeling af ressourcer er meget tæt knyttet til den enkelte elev og en indarbejdet praksis for iværksættelse og

opfølgning.

Tilbage er udfordringen omkring effekterne af de iværksatte tiltag,og den udfordring vil skoleafdelingen forsøge at løse i

samarbejde med skoleledere og specialundervisningslærere i løbet af det kommende skoleår.

2.8.1 SPU - Betydning

Statusopgørelsen viser, at 9 skoler og Ungdomsskolen arbejder med SPU. Risbjergskolen og Dansborgskolen starter med LP i

skoleåret 2011-12.

Det er de 9 skolers samt Ungdomsskolens svar, der danner udgangspunkt for denne fælles sammenskrivning. Udsagn er hentet

fra skolernes svar SPU´ens betydning, specielle faser og skolen som helhed fra skoledelene i denne fælles del af

kvalitetsrapporten.

Ser vi på betydningen af arbejdet med SPU, så viser tilbagemeldingerne, at mplementering af SPU har haft positiv betydning for

den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i

undervisningen samt at løse opgaven med inklusion.

På skolen er der generelt positiv stemning over SPU, og tovholderne har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der bliver

taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtyrkker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur

omkring SPU-arbejdet. Ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstillinger, også når det gælder egen praksis. Det er

et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag. Alle team har været glade for at få besøg af

konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange om året kommer en ekspert og er med i processen.

Det er ledelsens helt klare opfattelse af indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke

længere udtryk:'Denne elev er ikke til at undervise og burde placeres et andet sted.' Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et

øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder. Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU,

at hele vores tilgang bliver mere professionel. VI er meget tilfredse med SPU.

Arbejdet med SPU-modellen har stor betydning for vores tilgang til børnene. Jeg mener, som skoleleder, at det har rykket

vores forståelse for, hvordan vi ser det enkelte barn. Den systematiske tankegang gør det lettere at tale om en lærers betydning i

forhold til en given problemstilling vedr. et barn.

Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev.

Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflekteret over deres rolle i elevsager. Vi er blevet mere opmærksomme på det

relationelle - hvad vi gør og hvem, der gør hvad.

Et flertal af lærerne oplever SPU som en analysemodel, der understøtter undervisningen. Meningerne om, at SPU har haft

indflydelse på kontakten til elever for forældre er delte. Dette hænger sammen med, at lærerne i forvejen har oplevet denne

kontakt som værende god.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 16 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Set retrospektivt havde det nok været en fordel at starte alle på en gang. Men når det er sagt, er der generel positiv stemning

overfor arbejdet med SPU. Sådan er det blevet i takt med, at modellen opleves anvendelig i det daglige arbejde. SPU erstatter

tidligere måder at håndtere udfordringer på. Det er varierende, hvor positivt man har oplevet samarbejdet og engagementet i

teamene.

Arbejdet med SPU betyder bl.a., at når vi når ind til essensen af de udfordringer, vi står i.

Udviklingskonsulenternes kommentar:

SPU har en meget positiv betydning for det pædagogiske arbejde på skolerne. Man oplever, at SPU´en øger lærernes accept

og forståelse af inklusion. Der er kommet mere fokus på det relationelle arbejde. Den systemteoretiske teori og metode højner

kvaliteten i undervisningen. Og man oplever, at man med SPU arbejdet når ind til essensen af de udfordringer, man står i.

Spørgeskemaer fra skolerne

Skolerne har opgjort skemaerne meget forskelligt. Vi har derfor valgt kun at sammenligne 7 ud af de 10 skemaer.

Der er en generel tilfredshed med samarbejdet med SPU-modellen med lærernes engagement i teamet og med

samarbejdsklimaet i teamet. Rigtig mange fortæller, at alle emner kan tages op i SPU-teamet, og at man er ærlige overfor

hinanden. Og rigtig mange fortæller, at SPU-arbejdet har påvirket deres undervisning.

Mange svarer, at SPU strukturen giver mulighed for at tackle uenigheder. Og mange svarer, at SPU-konsulenterne har været

nyttige og hjælpsomme.

Mange oplever, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt med eleverne.

Flertallet oplever ikke, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt til forældrene.

Udviklingskonsulenternes kommentar:

Vi synes tilbagemeldingen fra lærerne er positiv og glæder os over, at der arbejdes så seriøst med modellen, som der bliver givet

udtryk for.

Vi kan se, at især de to områder har udviklingspotentialer. Det drejer sig om kontakten til eleven og kontakten til forældrene.

Vi anbefaler, at lærerne i højere grad holder samtaler med eleverne, og at de har fokus på relationsarbejdet, som vi anser for

fundamentet for elevernes trivsel og læring.

Vi anser et godt forældresamarbejde som afgørende for god skolegang for alle elever. I arbejdet med SPU anbefaler vi, at

tiltagene ligger i kontekt-og aktør perspektivet, og ikke så meget i individperspektivet. Måske ligger forældresamarbejdets

snitflader et andet sted end i SPU-arbejdet.

Vi anbefaler, at forældrene er orienteret om de tiltag, der iværksættes ved SPU-arbejdet.

2.8.3 SPU-Specielle faser

Det er således vores konklusion, at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU-grupper. Ledelsen

afholder derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe.

At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det

opleves også som meget tidskrævende, og det kan være vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen.

Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets slutevaluering gav tovholderne fra indskolingen udtryk for,

at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2.

Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store.

Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen.

Nogle lærere/team finder analysemodellen meget anvendeligt, og andre finder modellen omstændig. Forandringsprocesser er

ofte vanskelige. Slutfasen er omfatten, idet den kræver en ny tankegang.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 17 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU, er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vi vil i det

kommende skoleår arbejde yderligere med systemisk tænkning, både på teammøder og i det daglige.

Lærerne skulle lige vænne sig til et nyt tankesæt og til den struktur.

Den systemteoretiske tilgang er en del af vores kultur, derfor er tænkningen og tilgangen i direkte forlængelse af vores daglige

praksis og vores måde at tale om de unge på. Personalet har været meget åbent i forhold til at modtage metoden, og de finder

grundlæggende metoden brugbar, selv om der nogle gange kan være tvivl om, 'hvordan vi gør for at komme i gang', fordi 'man

lige skal huske metoden'.

Udviklingskonsulenternes kommentar:

På skolerne oplever man at en ny struktur og et nyt tankesæt tager tid. Man skal vænne sig til systematikken og tankegangen.

Der kan være behov for mere støtte til SPU-team efter de første to år.

2.8.4 SPU-Skolen som helhed

Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for

misforståelser og 'synsninger'. Vi forventer, at processen vil tage noget tid, og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden,

men det er vores bedømmelse, at det vil være indsatsen værd.

At se på eleven i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at

teamstrukturen i SPU understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter. Vi tror på, at SPU arbejdet er den rigtig vej at gå, men

det kræver tid og opbakning fra ledelsen. Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget

kvalitet i arbjedet med den enkelte elev. Så vi glæder os til, at alle team i det kommende skoleår bliver en del af SPU.

Hvilken effekt arbejdet med SPU har haft, er endnu for tidligt at sige. Mest markant er lærernes ændrede syn og holdning til

elever i problemer, hvor man i dag er blevet væsentlig mere rummelig og inkluderende.

Sporene sætter sig lige så langsomt, og man fornemmer klart, at mange lærere har fået rykket ved den indgangsvinkel, de har til

et barn i vanskeligheder. Ansvaret opleves bredt ud, idet flere går aktivt ind i processen og løfter noget fra klasselærernes

skuldre.

Udviklingskonsulenternes kommentarer:

Skolerne oplever SPU - modellen er meget brugbar. Arbejdet med SPU er ved at sætte spor. Lærerne er ved at ændre syn og

holdning til elever i problemer. Lærerne er blevet væsentligt mere inkluderende.

Ting tager tid. Den fulde effekt af SPU arbejdet vil først vise sig efter flere års intensivt arbejde med modellen.

Da det først er nu, at alle skoler arbejder med SPU/LP, vil effekten vise sig om flere år. Vi fornemmer, at skolerne er parate til

at holde den proces på sporet fremover.

Skolernes tilbagemeldinger fortæller samstemmende, at arbejdet med SPU er en stor succes.

2.9 Status på handleplan for pædagogiske læringscentre

Midtvejsevaluering ”Pædagogiske læringscentre vision 2008 -2012”

”Pædagogiske læringscentre vision 2008-2012” blev vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 30.sep. 2008.

Der er i visionen og de tilhørende målsætninger lagt vægt på at fremhæve skolebibliotekets(nu omtalt som det pædagogiske

læringscenter) nye rolle og opgave i skolen og forbindelse til og samarbejde med folkebiblioteket.

I ”Pædagogiske læringscentre vision 2008 – 2012” er beskrevet, at evaluering af de opstillede mål skulle indgå i

kvalitetsrapporten første gang i 2009. Dette kunne af tidsmæssige årsager ikke lade sig gøre. Nu foreligger der en

midtvejsevaluering, og i 2012 vil der blive udarbejdet en slutevaluering, der indeholder anbefalinger om vision og mål for den

kommende periode.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 18 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Midtvejsevalueringen er udarbejdet efter en interviewrunde med de 11 skolers ledelser og læringscenterteam. Interviewene

fandt sted i maj/juni 2010.

Visionen indeholder syv mål med tilhørende handleplaner. Til hvert mål og handleplaner var udarbejdet en række spørgsmål,

som skoleledelserne og læringscenterteamene fik tilsendt som et oplæg til mødet med konsulenten.

Der er efter hvert møde skrevet et udførligt referat med nogle få anbefalinger. Det er sendt til kommentering og efterfølgende

godkendelse af mødedeltagerne. Referaterne ligger som bilag og kan rekvireres i Skole- og kulurforvaltningen.

Evalueringen er opbygget således:

1. Mål

2. Interviewspørgsmål

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål

1. Mål 1:

Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter er repræsenteret i skolens pædagogiske udvalg/kontraktudvalg med

henblik på at medvirke til at formulere mål for udvikling af undervisningen og medvirke ved evalueringen af de opstillede mål og

efterfølgende formidling og omsætning af resultater.

2. Spørgsmål til mål 1:

a. Deltagelse i Pædagogisk udvalg?

Hvordan er erfaringerne?

c. Anbefalinger i kvalitetsrapporten?

Hvordan indgår anbefalingerne i kvalitetsrapporten i læringscentrets arbejde?

d. Møder med ledelsen?

Hvordan samarbejder ledelse og læringscenterteam om skolens indsatsområder?

e. Udarbejdelse af en årlig handleplan? Ledelsens ønsker til handleplanen?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

På otte skoler er læringscenterteamet repræsenteret i skolens forretnings/ pædagogiske/ udviklingsudvalg. På de tre skoler, hvor

det ikke er tilfældet, er man i gang med en omstrukturering af skolens forskellige udvalg, så en skolebibliotekar fremover får en

fast plads i skolens pædagogiske udvalg. I nogle tilfælde er en skolebibliotekar medlem af udvalget – men som repræsentant for

et andet team.

De fleste skoler har en lang tradition for, at læringscentret deltager i skolens pædagogiske udvalg og på den måde har indblik i –

og støtter skolens udvikling og indsatsområder.

Samtlige skoler fremhæver det værdifulde i dette samarbejde.

Når der spørges til læringscentrets rolle i forhold til kvalitetsrapportens anbefalinger, er læringscentrets medvirken meget

afhængig af anbefalingens indhold. På skolerne ”omsættes” anbefalingerne til kontraktmål, og læringscentret deltager i

kontraktmålsgrupperne, hvor emnet er relevant.

I 2009 fik alle skoler en anbefaling om at styrke den faglige læsning på mellemtrinnet. Netop på dette område er læringscentrene

blevet inddraget – mange steder i samarbejde med læsevejlederne.

Af tiltag kan nævnes: læsebånd, læseuger, faglige læsekurser og turbodansk for de ældste elever .

Et andet område, hvor læringscentrene har været vigtige samarbejdspartnere, er i implementeringen af Skoleintra. Skolerne er

på forskellige niveauer og har valgt forskellige strategier i forhold til indførelsen af lærer-, elev- og forældreintra, men på alle

skoler har læringscentret været inddraget.

På fem skoler er der ikke en formel og aftalt struktur vedrørende møder mellem skoleledelsen og læringscenterteamet, men alle

synes, det er en god idé og udtrykker, at man i det kommende år vil få lagt møderne fast. De steder, hvor møderne er etableret,

orienterer læringsteamet om det arbejde, der finder sted. Man drøfter læringscentrets indsatsområder og ledelsens ønsker til

teamet.

Alle læringscentre udarbejder en årlig plan for læringscentrets virksomhed. Planerne udformes på forskellig vis.

Læringscenterteamene opfordres til at lægge deres årsplaner på Fællesnettet til inspiration for kollegaerne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 19 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Første del af mål 1 er tæt på at være opfyldt. Når de sidste skoler har den formelle struktur på plads, er denne del af målet

opfyldt.

Anden del af målet er kun delvist opfyldt. Skoleledelserne skal til stadighed være opmærksomme på de pædagogiske

læringscentres mulighed for at støtte skolen i at opfylde forvaltningens anbefalinger. Derfor er det også vigtigt, at der er aftalt en

møderække mellem ledelserne og læringscenterteamene.

1. Mål 2:

Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter gennemfører kurser for lærerne i informationssøgning, brug af centerets

undervisningsmidler, interaktive whiteboards og brugen af intranettet i forbindelse med information, kommunikation og

undervisning/læring og nye typer af medier og læremidler.

2. Spørgsmål til mål 2:

a. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for kollegaerne i forbindelse med informationssøgning, undervisningsmidler osv.?

Hvilken effekt har kurserne på lærernes inddragelse af it og medier i undervisningen?

b. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for eleverne eller indgår sammen med lærerne i undervisningen for at understøtte

elevernes læring i it-kulturteknikker?

c. Hvordan arbejdes der med dette mål? En lokal medieplan, JPC kørekortet eller?

Kan indsatsen ses i elevernes arbejde med fx projektopgaven?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

På fire skoler afholder læringscenterteamet egentlige kurser for lærerne i informationssøgning, brug af it-teknikker og digitale

læremidler. På disse skoler er der afsat tid til alle lærere til at deltage i kurserne.

Skolebibliotekarerne nævner, at de mere bruger den direkte kommunikation til den enkelte lærer eller lærergruppe, når de har et

konkret læremiddel, de ved kan have kollegaernes interesse. Og de bruger tid på vejledning, når lærerne beder om hjælp til en

konkret opgave.

På alle læringscentre indgår skolebibliotekarerne i undervisning af elever i informationsøgning- og it-teknikker. Denne

undervisning finder sted på mange måder – det kan være når eleverne kommer enkeltvis og skal løse opgave,

gruppeundervisning aftalt med læreren eller undervisning for hele klasser sammen med læreren. På to skoler er får

skolebibliotekaren tildelt tid til at tilrettelægge undervisningsforløb og følge med læreren i selve undervisningen.

Alle skoler har en medieplan, men på de fleste skoler trænger den til en grundig revision og det arbejde er i gang. På tre skoler

arbejdes der efter juniorPC kørekort konceptet – de andre skoler har selv udarbejdet en medieplan.

Skoleintra er indført på alle skoler - næsten alle steder i fuldt omfang med skole-, lærer-, forældre- og elevintra. På alle skoler

har læringscentret været inddraget i implementeringen.

Der er stadig mange faciliteter, som kan udnyttes – især i elevintra. Her ligger en opgave for skolebibliotekarerne.

Mål 2 er delvist nået. Kun få læringscentre tilbyder egentlige kurser til lærerne, men resten søger for at indføre kollegaerne i de

nye medier på andre måder. Beskrivelserne af de enkelte læringscentres informationsstrategier kunne godt være mere tydelig.

1. Mål 3:

Det er målet, at teamet i samarbejde med skolens ledelse og lærerne medvirker i møder og aktiviteter, hvor der drøftes

didaktiske og metodiske emner, og hvor undervisnings- og læringsmidler indgår.

2. Spørgsmål til mål 3:

a. Deltager skolebiblioteksteamet i teammøder eller fagudvalg?

Er samarbejdet formaliseret eller foregår det ved mere tilfældige møder fx i frikvarteret.

b. Hvordan foregår formidlingen af nye læringsressourcer? Hvordan indføres lærerne i de digitale læremidler?

c. Hvordan understøttes lærernes kendskab og brug af IWB?

d. Koordinerer teamet materialeindkøb?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

Skolebibliotekarerne deltager i skolernes teamsamarbejde på mange forskellige måder. På en skole er aftalen, at en

skolebibliotekar deltager i årgangenes teammøde en eller to gange om året. På andre skoler indbydes skolebibliotekaren efter

behov. På mange skoler er skolebibliotekaren medlem af et team ud over læringscenterteamet og kan på den måde formidle sit

kendskab til de nyeste læremidler til kollegaerne. På nogle skoler er der knyttet en skolebibliotekar til de forskellige

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 20 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

årgangsteam. På flere skoler arbejdes der på en ny struktur, der skal ”genoplive” fagudvalgene og styrke fagenes faglighed. Her

nævnes skolebibliotekaren som en naturlig deltager og samarbejdspartner.

Ud over fagbogen er digitale læremidler på vej ind i skolen. Skolerne selv og skolebibliotekernes fælleskonto har investeret i en

række digitale læremidler. For at disse læremidler bliver udnyttet optimalt, er det vigtigt at lærerne får kendskab til dem og

brugen i undervisningen.

Alle læringscentre nævner, at de benytter lærerintra til at informere om nye læremidler og -materialer.

Et par skoler bruger PR-møder til introduktion – på to skoler afholdes kurser, hvor lærerne får kendskab til skolens digitale

læremidler. Bedst for brugen er, når skolebibliotekaren kan indføre den enkelte lærer i et læremiddel på det tidspunkt, hvor det

er relevant for vedkommende- og måske også har mulighed for at deltage i planlægning og gennemførelse af undervisningen..

På syv af kommunens 11 skoler er læringscentrene forsynet med IWB. De bliver flittigt brugt til information og undervisning i

læringscentret. De kan på den måde også tjene til inspiration for lærerne i anvendelsen. Der satses på alle skoler på få lærerne

godt i gang med brugen af IWB.

På de fleste skoler er der afsat tid til lærerne til kurser i brugen af tavlerne. Skolebibliotekarerne er involveret i

implementeringen, men på de fleste skoler har man udpeget en koordinator til at stå for indførelsen. Denne lærer er på nogle

skoler knyttet til læringscenteret.

På alle skoler er en af skolebibliotekarerne medlem af skolens budgetudvalg. Skolebibliotekarerne har den koordinerende rolle i

forhold til skolens samlede indkøb, står på mange skoler også for indkøbene og på alle skoler for registrering af skolens

undervisningsmidler. Læringscentret har overblik over skolens samlede forsyning af læremidler.

Mål 3 er delvist nået. Det kan være svært at sammenlignede forskellige måder, der anvendes på de enkelte skoler for at drøfte

og informere om de nye undervisnings- og læremidler. Men hvert læringscenter bør have en klar plan for, hvordan det foregår.

1. Mål 4:

Det er målet, at skolen gennem en ny anvendelse af eksisterende fysiske rammer og/eller gennem ombygning/tilbygning etablerer

et æstetisk stimulerende og praktisk anvendeligt læringsmiljø for elever og lærere, der kan tilgodese centrets forskellige

funktioner.

2. Spørgsmål til mål 4:

a. Lever de fysiske rammer op til kravene til et læringscenter?

b. Hvordan er de fysiske muligheder for at omorganisere?

c. Hvilke aktiviteter tilbyder læringscentret, og hvordan modtager lærerne tilbuddene?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

Der bliver på alle læringscentre gjort en stor indsats for, at de fysiske rammer kan være indbydende og for at elever og lærere

skal føles sig velkomne. De fleste finder, at deres lokaler lever op til kravene, der stilles til et levende læringsmiljø. Enkelte

skoler har pladsproblemer – og et enkelt læringscenter er placeret i kælderplan og døjer med vandskader og i år støv og støj fra

ombygning af andre lokaler.

Læringscentrene fungerer som arbejds- og møderum for lærerne efter skoletid, og enkelte læringscentre har lektiecafé i

eftermiddagstimerne.

De læringscentre, der har plads til ”at huse” fx. læsevejlederen og it-vejlederen har stort udbytte af den synergieffekt, der

kommer ved bofællesskabet.

Næste alle læringscentre tilbyder klasserne fra 0. til 6. klasse en ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne låner bøger, får læst op,

bliver introduceret til nye undervisningsmidler, ser film, lærer brug af elevintra osv.

Læringscentrene udarbejder en årsplan med tilbud til lærerne og deres elever. Disse tilbud er mangeartede og forskellige fra år

til år – fra skole til skole. Af de mange tilbud kan nævnes: deltagelse i lommefilmfestival, læsequizzer, læsemaraton, kurser i itteknikker

(fx moviemaker, powerpoint, regneark osv.) filmkundskab, deltagelse i naturfestivalaktiviteter og meget andet.

Mange lærere er meget glade for at få støtte og en håndsrækning til den daglige undervisning. Det er ikke altid et fælles opslag

giver mange henvendelser, men ved direkte kontakt tager lærerne mod tilbuddene, og tilbagemeldingerne er positive.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 21 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Mål 4 er stort set nået – når der ses bort fra en enkelt skole, hvor det ikke har været muligt at finde plads og midler til en

flytning.

Mål 5:

Det er et mål, at læringscentret tager initiativ til, arrangerer og formidler kulturelle tiltag og stimulerer elevernes nysgerrighed og

lære- og oplevelseslyst.

Spørgsmål til mål 5:

a. Hvilke muligheder har læringscentret for at arrangere kulturelle tiltag

b. Hvordan formidles kulturelle tiltag?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

Tidligere havde læringscentrene mulighed for at arrangere forfatterbesøg. Dette er desværre blevet så kostbart, at der ikke er

råd til det længere. På et par af skolerne er det læringscentret, der står for musik- og teaterarrangementer. Desværre er pengene

også her blevet færre – enkelte skole fortæller at de ikke har råd til at deltage i ”Musik i tide” – et spændende musik tilbud til

forskellige klassetrin. På en del skoler er der tradition for at en teaterinteresseret lærer står for teaterarrangementerne, men ved

pensionering overgår opgaven til læringscentret.

Alle er meget opmærksomme på udefrakommende tilbud – og især de gratis. De formidles til de relevante lærere.

En skole (Holmegårdsskolen) har stort udbytte af at være med i det tværkulturelle samarbejde ”Kultur på Tværs”.

Skolebibliotekaren er med i arrangementsudvalget.

Kuturtjenestekataloget uddeles fra læringscentret. I forbindelse med uddelingen gør skolebibliotekarerne opmærksomme på

tilbud, der kan være interessante for den enkelte lærer og eleverne.

Dele af mål 5 vil ikke kunne opfyldes på grund af skolernes økonomiske situation. Der må satses på de gratis tilbud.

Mål 6:

Det er målet, at samarbejdet med folkebiblioteket fastholdes og udbygges, så folkebiblioteket udgør et supplement til skolens

pædagogiske læringscenter og et tilbud, der rækker ud over skoletiden. Og det er målet, at det pædagogiske læringscenter

samarbejder med folkebiblioteket om et årligt tilbud til alle klasser.

Spørgsmål til mål 6:

a. Hvordan samarbejder skolebiblioteket med Folkebiblioteket? Afholdes der faste møder?

b. Hvordan formidles Folkebibliotekets tilbud?

c. Hvordan tager lærerne imod tilbudene?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

Tre læringscentre holder møder med folkebiblioteket. Holmegårdsskolen har et tæt samarbejde med Holmegårds bibliotek.

Langhøjskolen og Engstrandskolen holder møder med Frihedens bibliotek.

De øvrige skoler har ikke faste møder med folkebiblioteket.

To skolebibliotekarer på Præstemoseskolen har sammen med tre folkebibliotekarer deltaget i et udviklingsarbejde: ”Børns

Biblioteker” i samarbejde med Københavns Kommune.

Læringscentrene formidler folkebibliotekets tilbud, som bliver annonceret i Kulturtjenestekataloget. I god tid før et arrangement

udsendes en reminder, som skolebibliotekaren videregiver til lærerne. Om tilbuddene bliver benyttet er meget personafhængigt.

Der har været mange gode tilbud og positive tilbagemeldinger fra lærerne. Dog er det tilbuddene til de yngste elever og booktalk

for syvende klasses elever, lærerne har været mest begejstrede for. Undervisningstilbud i informationssøgning har ikke haft

samme succes.

Mål 6 er delvist nået. Der mangler dog et struktureret samarbejde mellem de fleste læringscentre og folkebiblioteket. Tiden er

en hæmmende faktor.

Mål 7:

Det er målet, at det pædagogiske læringscenters virksomhed varetages af et team, der er bredt sammensat, så det har de

fornødne kompetencer og kvalifikationer i forhold til skolens udviklingsbehov og indsatsområder.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 22 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Spørgsmål til mål 7:

Teamets kompetencer og skolebibliotekets virksomhed? Er der overensstemmelse?

Uddannelse/efteruddannelse?

Er der udarbejdet en plan for kompetenceudvikling?

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål:

Alle skoleledelser er meget opmærksomme på sammensætningen af læringscenterteamene. Det er vigtigt at mange områder

dækkes – og at mindst en af skolebibliotekarerne har særlig indsigt i det it-pædagogiske område.

Fire skolebibliotekarer er i gang med skolebibliotekaruddannelsen. I læringscentrene er der stadig otte medarbejdere, der ikke

har gennemgået uddannelsen. Især for de små skoler er det svært at afse midler til uddannelsesforløbet.

Alle skoleledelser er meget positivt indstillede overfor skolebibliotekarernes behov for kortere efteruddannelseskurser, og alle

skolebibliotekarer udtrykker, at de har mulighed for at deltage i forskellige kurser og workshops.

Mål 7 er delvist nået. Der er flere under uddannelse nu end, der har været i mange år, men der er stadig en del uudannede

skolebibliotekarer.

Denne midtvejsevaluering er foretaget og gennemført i foråret 2010. Men da kvalitetsrapporten dækker over to skoleår,

forelægges resultaterne først nu. Det er ikke ensbetydende med, at arbejdet og indsatserne har stået stille, og senest har

skoleafdelingen i Udviklingsenheden fået ansat en konsulent for Multi-modale medier. Denne konsulent har til opgave at

koordinere og samle indsatsen omkring de pædagogiske læringscentre, og har således også opgaven endeligt at evaluere og

komme med bud på en fremtidig udvikling på området. Dette forventes at blive forelagt Skoleudvalget efteråret 2012 i

forbindelse med den kommende kvalitetsrapport.

2.10 Evaluering af Sciencekommune projektet

Science-Kommune-Projektet har skabt et godt grundlag for tæt samarbejde mellem politikerne, skoler, konsulent og

virksomheder. Et samarbejde, der har været med til at styrke naturfagene.

Der er politisk vilje til, at fortsætte den økonomiske bevilling og fortsætte arbejdet i Ide og Visionsgruppen, som består af

politikere, skoleledere, og lokale forretninger og firmaer.

I Hvidovre kommune har vi udviklet 10 undervisningsforløb, som direkte kobler sig til de virksomheder og institutioner, som alle

deltager i Science kommune projektet.

Der er også opstartet tiltag, hvor folkeskoleklasserne deltager. Opgørelsen viser, at ca. 90 % af de adspurgte naturfagslærere

bruger tiltagene. Så vores arbejde bliver taget godt imod af lærerne.

Der er gennemført en større spørgskemaundersøgelse blandt lærerne i Hvidovre, der underviser i Science. Den viser fx at 45%

har brugt et undervisningsforløbene; at 49% har deltaget i kurser; 45 % har deltaget i Naturfagsmarathon - og at der generelt er

stor tilfredshed med både muligheder og samarbejde.

Tiltag inden for Science i Hvidovre

Folkeskolernes mellemtrin deltager i Naturfagsmaratonet

• Samarbejdet imellem folkeskolerne og naturfaglige uformellelæringsmiljøer,

firmaer og forretninger skal styrkes. Dette gøres igennem samarbejde med NTScenteret.

• Der startes et naturfagligt talent arbejde, som skal give udfordringer til

folkeskolernes dygtigste udskolingselever. I samarbejde med Københavns

Universitet LIFE afvikler vi i efteråret 2011 det første talenthold.

• Quark, Hvidovre kommunes byøkologiske naturcenter fortsætter med sine ca. 70

forskellige naturfaglige aktivitetstilbud til lærere og elever(ca. 220

skoleklasser pr. år), hvis formål er at styrke det naturfaglige område i

kommunens folkeskoler.

• Quark udvikler to nye aktiviteter omkring klima og alternative energiformer

der er en del af Hvidovres Agenda 21 målsætning, hvis formål er at gøre

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 23 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Hvidovres skoleelever og den enkelte borger mere klimabevidst og medansvarlig

omkring det lokale miljø i Hvidovre.

• Skolerne kendskab og arbejde med naturfagsfestival uge 39 forsættes

Hvidovre Ungdomsskole udbyder naturfaglige undervisningstilbud (fysik/kemi,

naturfagligt eksamens kursus og turbo fysik – et talenthold)

• Der indkøbes ”fælles” temakasser, som indeholder materielle der ofte er for

dyrt for den enkelte skole. Kasser kan lånes og bookes igennem Hvidovre

kommunes byøkologiske naturcenter.

Hvidovre får et årligt besøg af Mobile Science Centre, som afholdes foran

Hvidovre rådhus.

• Vi er opmærksomme på, at to skoler mangler at få udbygget deres Science gange.

Hvidovre tekniske forvaltning arbejder med projektet ”klimaambassadører”

Samarbejde

• Der oprettes en naturfaglig spydspidsgruppe/faglige fyrtårne – målet er, at

alle skoler har en spydspidsdeltager. På den måde sikres et naturfagligt

samarbejde på tværs af folkeskolerne.

• Science Kommune møderækken forsættes. Her fokuseres der på samarbejde med de

uformellelæringsmiljøer og lokale firmaer/forretninger.

• Ide og visionsgruppen forsættes. Gruppen består af politikere, skoleledere,

lokale forretninger og firmaer, som alle er interesseret i at fremme

folkeskolens muligheder for naturfagligeeskutioner.

• Science Kommune-møderækken og ide-visionsgruppen ønsker at skabe et tættere

samarbejde.

• Samarbejde imellem den naturfaglige konsulent, spydspidser/fyrtårne og Quark

centret fortsættes

• Naturfagslærerne, der er klimaambassadører samarbejde med kommunens andre

klimaambassadører og Teknisk forvaltning.

Hvidovre forsættes sit naturfaglige samarbejde med de nordiske venskabsbyer

(Byer fra Norge, Sverige og Finland)

• Skoleområdets pædagogiske udviklingskonsulent for naturfag deltager også som

science-koordinator i NTS-projektet, hvor han deltager i det regionale og

nationale arbejde.

Videreuddannelser og kompetence udvikling

• Inden for 3 skoleår skal der afholdes 3 MetodeLab kurser. Dvs. at 90 lærere

deltager i et MetodeLab kursus over de næste 3 år - en stort kompetenceløft

Hvidovre kommune uddanner en naturfagligkonsulent, som gennemfører en PD´en

Naturfagenes didaktik

• De 11 folkeskolers naturfaglige fytårne/spydspidser skal opkvalificeres. Dette

gøres ved at tilbyde dem 2 PD moduler.

Hvidovre Kommunes andel i det samlede Science-kommune projekt er beskrevet i en meget stor samlet evalueringsrapport,

som kan læses på www.

Men de afsnit, som handler om Hvidovre Kommune er gengivet her.

Den samlede vurdering er, at Science kommune projektet har været særdeles hjælpsomt og opbyggende ift til den samlede

indsats for science. Projektet har været en succes i forhold til alle opstillede kriterier, og anerkendelsen for kommunens indsats

er allerede givet i form af nye tildelte midler fra NTS-centeret, der er forankret på Eksperimentariet.

Indsatsen stopper således ikke her, men fortsættes med helt samme styrke de næste 3 år,hvilket også er sikret af de tildelte

midler i kommunenes eget budget. Skoleafdelingen er særdeles glade og tilfredse med projektet og imødeser de næste års

resultater med forventning og glæde.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 24 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skolerne 2010-2011

En oplistning

Kommunalbestyrelsen godkendte følgende kontraktmål for skolerne til brug for skoleåret 2010/11. I indledningen er der

redegjort for sammenhængen mellem de anbefalinger, som skolerne har fået - de politiske ønsker til skolerne - og deres

konkrete kontraktmål. Her er det muligt at se resultaterne af de opgaver (konkraktmål), som skolerne har løst i dette skoleår.

Oplistningen her har primært til formål at skabe et samlet overblik over indsatserne, så det er muligt at se kontinuiteten i forhold

til de mange indsatser, som skolerne dels får og løser. Det er tydeligt, at skolerne har taget opgaverne og dermed anbefalingerne

til sig, og i flere af overskrifter genkendes teksten fra anbefalingen givet ved resultatsamtalen.

I skoleåret 2010-11 så skolernes kontraktmålsoverskrifter således ud:

Avedøre Skole:

- Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning.

Resultaterne skal højnes

- Elevfraværet skal nedbringes

Dansborgskolen:

- Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards som undervisningsmiddel

- Styrkelse af idrætskulturen gennem skoleforløbet

Enghøjskolen:

- Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen

- Skole-hjem vejleder - integrationsfremmende undervisning

- Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen

Engstrandskolen:

- Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse

- Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling

- Fokus på dansk2 indsatsen på skolen

- Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne

Frydenhøjskolen:

- Bevægelse og læring (læsning)

- Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær

- Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision)

Gungehusskolen:

- Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær)

- Implementering af LP-modellen - og afdækning af effekter i forhold til inklusion i arbejdet med modellen

- Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen

- Lokalt indsatsområde - læseindlæring og it

- støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af

folkeskolens afgangsprøve

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 25 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Holmegårdsskolen:

- Udskoling - lyst og glæde ved skolen

- Læseløft år 2

- Grøn skole

Langhøjskolen:

- Implementering af LP model i indskolingsafdelingen

- Implementering af LP model på mellemtrinnet

- Implemtentering af LP model i udskolingen

- Elevfravær

Præstemoseskolen:

- Grønt flag 3.årgang

- Den internationale dimension

- Teamets eget indsatsområde

Risbjergskolen:

- Professionsudvikling gennem supervision og kollegavejledning

- Udfordringer for piger og drenge via kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8. og

9.klassetrin

- Læsebånd for hele skolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet

Sønderkærskolen:

- Forventningsfolder til udskolingen - en vej til en bedre hverdag

- CL- en vej til faglig udvikling

- Indskoling - inklusion og læringsmiljø

- At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet

Ungdomsskolen:

- Relationsarbejde og læringsstile som midler til opnåelse af bedre faglige

resultater

- Læseindlæring i dagundervisningen

- Evaluerende samtaler med fritidslærere

Resultaterne kan ses og læses under punktet målopfyldelser. Resultaterne er mange og gode, ligesom der bestemt også er

indsatser, der skal fortsættes.

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011

Skolerne har alle en række særlige indsatser ved siden af deres godkendte kontraktmål. Det er altid spændende at følge de

indsatser, som skolerne vægter og har haft lyst til og mulighed for at udvikle.

Det er derfor et af områderne, hvor skoleafdelingen med særlig interesse følger udviklingen, idet det giver andre og mere

bredspektrede billeder af skolernes hverdag. Det viser samtidig, at skolerne og de mange brugere har forskellige ting, som de er

optagede af, og som giver mening i lige netop denne periode.

Samtidigt viser det et billede af, hvormange forskellige opgaver en skole løser - ved siden af eller som supplement til den

almindelige undervisning.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 26 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

I det følgende er kun overskrifterne fra skolernes indsatser oplistet. Det kan anbefales at læse skolernes egne forklaringer og

beskrivelser af deres uendeligt mange spændende indsatser:

Avedøre Skole

- kompetencecenteret udvikles

- morgenmadsprojekt

- handleplan for SPU

- temaaftener

- lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling

- tre iwb-instruktører

Dansborgskolen

- evalueringsstrategi

- mødeeffektiveseringsprojekt

- sambrugsprojekt med fritidshjem

- undervisningsmiljø i udskolingen

- klasseledelse

Enghøjskolen

- indsats over elever, der har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet

- integration og forældresamarbejde

- lektiecafé

- matematikvejleder

- SPU

- partnerskabsaftalen med 5 projekter (kompetenceudvikling af pæd.personale,

turbodansk, turbomatematik, ekskursionsforløb for svage elever, udvidet skolehjemsamarbejde)

Engstrandskolen

- internationale dimension

- skovskole (EU-projekt)

- motivation og læring i udskolingen (Nordplus-projekt)

- særlig indsats overfor bh.kl.elever

- SPU

- konflikthåndtering på mellemtrinnet

- sociale arrangementer (trivselscafe, elevforum, interview for 10.kl.)

- læsecenteret udvikling

- 5 års plan for teamsamarbejde

Frydenhøjskolen

- ingen udover kontraktmålene

Gungehusskolen

- lærerkurser iwb

- lærerkurser Cooperative Learning

- da2 i alle fag

- ny valgfagsordning

- naturfagsuge

- fødselsdagsuge

- idrætssamarbejde med skoler i netværk

- grønt flag

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 27 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

- udbygning af elevintra

- reviderede principper i samarb.skolebestyrelsen

- nyt værdigrundlag for skolen

Holmegårdsskolen

- udvidelse af gr.26 og 27

- tilbageslusning af gr.26+27 elever til egen skole

- SPU

- revidering af skolens værdigrundlag

- ny støttecenterstruktur og nye visitationsprocedurer

Langhøjskolen

- fleksibel planlægning (planlægning ud fra pæd.mål - flere unv.timer og færre

vikartimer)

- specialundervisning i afdelinger

- holddannelse

- projekt 'Med andre øjne' - fotoprojekt

Præstemoseskolen

- kost og motion i udskolingen

- løbeprojekt i udskolingen

- nyt indskolingshus - fælles projekt med fritidshjemmene

- motionsudvalg (fx sportsuge for 4.kl)

- trafik lokalt (m.skolebestyrelsen)

Risbjergskolen

- Cooperative Learning

- Elevmægling

- Iwb-pæd.vejledning i naturfaglige og sproglige fag

Sønderkærskolen

- elevintra

- iwb tavler

- semesterlæsning (fysik-kemi, biologi, geografi) og prøveafvikling ved jul

- da2 for alle

- SPU og kollegavejledning

- fokus på nationale test

- lektiecafé for de mindste elever

- læseprojekt

- 1.hjælp til alle lærere

- sundhedsindsats (morgenmad,madvaner)

Ungdomsskolen

- fokus på elevernes fremmøde

- udvikle manualer til elevobservationer

- morgenmøder 3 gange om ugen for lærere

3.2 Sammenfatning af resultatsamtale vedrørende 2010-2011

Her ville skoleafdelingen have skrevet de mange anerkendelser og anbefalinger, som skolerne skulle have i forbindelse med

resultatsamtalerne.

Men som omtalt flere andre steder i denne kvalitetsrapport er samtalerne ikke gennemført.

Skolerne må undvære anerkendelserne: Det skyldes alene, at det er skolechefens mulighed som chef til at anerkende og rose

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 28 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

særlige indsatser, og det er ikke i de øvrige embedsmænds lod at kunne give denne anerkendelse. Skolerne må derfor undvære

anerkendelserne i år.

Kommunalbestyrelsen skal give skolerne opfølgninger på deres indsamlede resultater, hvilket betyder at skoleafdelingen

egenhændigt har udarbejdet en række anbefalinger til den enkelte skole. Anbefalingerne er blevet til på baggrund af

målopfyldelserne, skolernes beskrivelser af egne indsatser og ikke mindst de indhentede resultater.

Anbefalingerne er:

Avedøre Skole

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- forsætte udviklingen af kompetencecenteret

Dansborgskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fortsætte udviklingen af kompetencecenteret

Enghøjskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på professionsløft indsatsen

Engstrandskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på 10.klasse ift lovens intentioner om individuelle tilbud og ift

Partnerskabsaftalen

Frydenhøjskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på inklusion og SPU som analyse og strategi

Gungehusskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fortsat fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger, som en del

af skolens kultur

Holmegårdsskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på det pædagogiske læringscenter

Langhøjskolen

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 29 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- forsætte udviklingen og indsatsen omkring støttecenteret

Præstemoseskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på faglige resultater

Risbjergskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- LP indsatsen fortsættes

Sønderkærskolen

- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på nationale test

Ungdomsskolen

- implementering af Sigtepunkterne

- fokus på faglige resultater

PPR

- understøtte implementeringen af Sigtepunkterne

- fortsætte arbejdet med implementering af LP/SPU

Skoleafdelingen vil anbefale Skoleudvalget, at anbefalingerne overgår til at blive Pejlemærker for skolerne. Skoleudvalget skal

udpege pejlemærker og særlige indsatser, som skolerne skal varetage i det kommende skoleår. Skoleudvalget skal samtidig på

vegne af Kommunalbestyrelsen udpege særlige områder, som opfølgning på denne Kvalitetsrapport.

Det bliver derfor skoleafdelingens anbefaling til Skoleudvalget, at udvalget giver disse anbefalinger som dels opfølgning, dels

pejlemærker til skolerne. Men det er naturligvis Skoleudvalgets kompetence og beslutning at afgøre, hvorvidt det skal blive

således.

3.3 Kontraktmål 2011-2012

En oplistning

I det følgende er kontraktmål for indeværende skoleår 2011-12 oplistet.

Den politiske udmelding til skolerne var at implementere sigtepunkterne, men derudover har skolerne selv valgt en række

indsatser.

Målopfyldelsen og dermed resultaterne af disse indsatser vil foreligge til den kommende kvalitetsrapport og er alene oplistet her

for overblikkets og sammenhængens skyld.

Avedøre skole:

- Inklusion

- Kompetencecenter

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 30 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Dansborgskolen:

- Lp-modellen

- Udvikling af kompetencecenter

- Opfølgning på de nationale testresultater

Enghøjskolen:

- Ekskursionsforløb (kendskab til omverdenen)

- Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen

Engstrandskolen:

- Læselyst på mellemtrinnet

- Inklusion - konfliktmægling og elevmægling

- Lyst til faglighed

Frydenhøjskolen:

- Implementering af sigtepunkter ( afklaringsforløb)

- Frivillig naturfagsundervisning

- Læseindsats på mellemtrinnet

Gungehusskolen:

- Dansk som andet sprog i alle fag

- Implemtering af cd-ord

- Styrkelse af faglig læsning gennem brug af interaktive midler

- Grønt flag - læseplan

Holmegårdsskolen:

- Grøn skole

- Læseløft år 3

- Skolen som organisation ( afdelingsopdelt udskoling)

- Fokus på pædagogisk læringscenter (PLC)

Langhøjskolen:

- Faglig læsning (opkvalificering af faglærere)

- Anvendelse af iwb-tavler

- Implementering af SPU modul

Præstemoseskolen:

- Læsning ( fokus på faglig læsning)

- Den internationale dimension

- Teamenes eget indsatsområde

Risbjergskolen:

- Udeskole

- Implementering af LP-modellen

Sønderkærskolen:

- Inklusion og trivsel gennem klassemødet

- Inklusion og faglig læsning for da2 elever på mellemtrinnet

- Inklusion og SPU som analyse, strategi og handlemetode i udskolingen

Ungdomsskolen:

- Udvikling af elevernes sociale kompetencer

- Højnelse af elevernes koncentrationsevne gennem alternative

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 31 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

organisationsformer

- Implementering af outdoor learning som konkret tilgang til læring

- Sikre optimal læring som personlig og social udvikling (ikke udd.parate unge)

- Inkluderende i tænkning og praksis

3.5 Tilsyn

Kommunalbestyrelsen har fra januar 2011 besluttet at føre tilsyn på hele det specialiserede område en gang om året.

Det er Udviklingsenheden i Skoleafdelingen, der fører tilsynet.

Tilsynene tager deres afsæt i tilbuddenes arbejdsgrundlag, og der føres tilsyn både med undervisnings- og fritidsdelen.

Tilsynet har både til formål at kontrollere, men også at kvalificere og udvikle tilbuddene.

Tilsynet munder ud i en samlet rapport med nogle anbefalinger, der indgår i skolernes årlige resultatsamtaler.

Tilsynene vil sammen med kvalitetsstandarderne og arbejdsgrundlagene for Hvidovre Kommunes specialtilbud være

Skoleafdelingens redskaber i forhold til kvalificering, udvikling og senere effektmåling på det specialiserede undervisningsområde

i kommunen.

Tilsyn er i 2009 gennemført på

- Springet (13.maj)

- Hvidborg (12.jan)

- Ungdomsskolen ( 4.feb og 4.dec)

- Sporet (21.jan)

Tilsyn er i 2010 gennemført på

- Hvidborg (14.april)

- Ungdomsskolen(udført 4.dec.2009)

- Sporet (6.juni)

Tilsyn er i 2011 gennemført - eller planlagt til

- Springet (18.nov)

- Hvidborg ( 9.dec)

- Ungdomsskolen (26.jan)

- Sporet ( 27.sep)

- K-klasserne (22.feb)

- H-klasserne (13.sep)

- Huset (30.aug)

- E-klasserne (8.feb)

- Gr.26/27 (8.jun)

- Læsecenteret (16.jan)

- Sprogtilbuddet (dec)

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 32 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Den løbende evaluering blev en del af Folkeskoleloven i 1993 og har siden været en indarbejdet del af skolernes praksis.

Løbende evaluering skal være en del af den almindelige undervisning i samtlige fag.

Beskrivelsen af, hvordan skolerne løser denne opgave kan blive en vældig lang liste af mange forskellige metoder og veje til den

løbende evaluering. Derfor er opgaven stillet således, at skolerne skal forholde sig til to hovedområder i denne kvalitetsrapport

- en kort beskrivelse af særlige indsatser

- elevplaner

Skolernes beskrivelser viser, at flere har evalueringsuger, en indarbejdet praksis omkring elevsamtaler, elektronisk

dokumentation, konferencer og tests.

Elevplaner er en indarbejdet praksis, der kan lettes og tydeliggøres vha elektroniske redskaber, hvilket flere af skolerne benytter

sig af.

Muligheden for direkte kommunikation med forældrene via forældreintra har betydet, at 'forældre er kommet tættere på

skoledagen og nemmere kan følge med i undervisningen', som en af skolerne skriver.

4.1 Skole-hjem samarbejde

Skole-hjem samarbejde er et særdeles levende, spændende, men også komplekst område at skulle beskrive.

Skolernes forskellige praksis og de mange involverede er kun nogle af de mest iøjnefaldende komponenter i den komplekse

størrelse kaldet skole-hjem samarbejde.

Samarbejdet med forældre og dermed hjemmet er lovfæstet i folkeskolelovens formålsparagraf. Forpligtelsen giver nogle helt

unikke muligheder, men også en række udfordringer.

De mange fine beskrivelser fra skolerne viser, at skolerne tager dette samarbejde særdeles alvorligt. Der er nogle flotte billeder

af, hvilke unikke samarbejdsmåder, der anvendes på skolerne. Flere beskriver, hvordan de organiserer samarbejdet, andre

hvordan de håndterer samarbejdet, og rigtig mange fortæller om, hvor hjælpsomt og frugtbart samarbejdet med forældrene

fungerer.

Som noget nyt ser vi på nogle skoler retningslinjer for den elektroniske kommunikation. Forældreintra har på flere områder

ændret kommunikationen mellem skole og hjem. Hvor vi tidligere havde en meddelelsesbog, har man nu den direkte og kortere

adgang via nettet. Det stiller andre krav til de involverede.

Flere skoler har trivselsgrupper, arrangementsgrupper m.m., der skal sikre de mere uformelle måder at mødes på, mens andre

har mulighed for åbent hus, deltagelse i undervisningen m.m.

Endeligt er der fortællinger om nyhedsbreve fra ledelserne, tilfredshedsundersøgelser og mange andre gode og hjælpsomme

tiltag.

Det er skoleafdelingens vurdering, at der generelt er et rigtigt godt skole-hjem samarbejde i Hvidovre.

Indledende bemærkninger til Dansk2

En beskrivelse af indsatsen omkring Dansk som andetsprog har tidligere været en af de opgaver, som skolerne skulle

udarbejde.

Til denne kvalitetsrapport valgte skoleafdelingen at bede skolerne om at udfylde den noget mere omfattende evaluering af den

samlede indsats ift 'Handleplan for integration 2007-10', og dermed ikke også udarbejde en beskrivelse af den almindelige

praksis her. Det ville give to næsten enslydende beskrivelser med risiko for unødigt dobbeltarbejde for skoleledelserne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 33 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Beskrivelserne er således at finde i den mere omfattende evaluering, der kommer på et senere tidspunkt, og tilbage fra de

oprindelige beskrivelser er kun et faktaoplysningsskema. Disse faktaoplysninger skulle anvendes som baggrundsmateriale i

forhold til det igangværende skolestrukturarbejde. Oplysningerne fremgår her nedenfor-ligesom de er at finde i faktadelen til

skolestrukturen(www.hvidovre.dk -skolestruktur).

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret Ave 4

Dan 3

Eng 6

EST 5

Fry 6

Gun 4

Hol 1

Lan 2

Præ 2

Ris 2

Søn 2

Antal elever der undervises efter almen skoletid Ave 44

Dan 0

Eng 3

Est 25

Fry 20

Gun 0

Hol 0

Lan 0

Præ 0

Ris 4

Søn 0

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Ave 70

Dan 26

Eng 0

Est 10

Fry 50

Gun 30

Hol 31

Lan 15

Præ 12

Ris 0

Søn 20

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Ave 14

Dan 26

Eng 85

Est 46

Fry 40

Gun 30

Hol 31

Lan 15

Præ 1

Ris 3

Søn 20

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 34 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal Ave 27,4%

Dan 11%

Eng 63,1%

Est 26,2%

Fry 29%

Gun 17,9%

Hol 6,7%

Lan 4,5%

Præ 18,2%

Ris 4,6%

Søn 19,2%

Antal tosprogede elever Ave 149

Dan 74

Eng 190

Est 117

Fry 165

Gun 90

Hol 34

Lan 35

Præ 86

Ris 32

Søn 60

4.3 Inklusion i undervisningen

Arbejdsgruppen omkring denne kvalitetsrapport bestående af skoleledere og konsulenter har udarbejdet et spørgeskema, der

har til formål at afdække arbejdet med inklusion. Vi er i hovedfeltet i kvalitetsrapporten, der handler om at beskrive de

pædagogiske processer.

Ideen er, at alle lærere besvarer spørgeskemaet, afleverer til skoleledelsen, der så sammentæller og sammenskriver de

indhentede svar. Endeligt er det meningen, at skoleledelsen kan anvende lærernes besvarelser - evt. i team - til de kommende

mus-samtaler. Materialet blev færdiggjort i maj måned, så det er langt fra alle skoler, der endnu har nået at anvende

besvarelserne til mus-samtalerne endnu. Men alle har besvaret spørgsmålene og de enkelte skolers opgørelser kan ses i

skolerapporterne - og nogle skoler har yderligere indsatsen som kontraktmål i skoleåret 2011-12.

Et samlet kommunalt overblik viser, at der er en bred forståelse og indblik i, hvad inklusion er, og at der er et kendskab til de

redskaber, som virker i retning af og understøtter inklusion.

Det viser, at lærerne vurderer, at de i høj grad

- er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning

- skaber meningsfuld læring

- synliggør mål for undervisningen og anvender læringsstile

- udøver klasseledelse

- inddrager elever og forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser

Det viser, at lærerne vurderer, at de i nogen grad

- søger at indrette lokaler efter behov

- anvender hjælpemidler

Men skolerne imellem varierer svarene, når det fx gælder

- om man har en klar rollefordeling ved to lærere i rummet

Her svarer nogle skoler, at de har i meget høj grad, mens andre skoler oplever, at de kun i nogen grad har fod på denne

rollefordeling

- om man tager højde for elevernes måde at lære på

Her svarer nogle skoler på helt samme måde, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun i nogen grad

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 35 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

- om man inddrager forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser.

Her svarer nogle skoler, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun sjældent

Endeligt er 'tegn på' inklusion blevet udfyldt og en større liste af ideer kan nu sammenfattes til en idebank, som alle skoler kan få

glæde af i det videre arbejde med inklusion. Skoleafdelingen vil indsamle de mange ideer fra skolerapporterne.

Det er skoleafdelingens vurdering, at læsningen af disse samlede besvarelser giver et fint billede af skolernes forskellige måder at

arbejde med og håndtere udfordringen omkring inklusion, og at der på sigt er udarbejdet et redskab, som kan vise sig særdeles

hjælpsomt for lederne på skolerne.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 36 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

E. Rammebetingelser

Indledende bemærkninger til rammebetingelser

Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret 2009-10 samt

2010-11.

Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle

de involverede år.

Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden.

Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår.

Iøvrigt er flere af områderne i dette afsnit mere uddybende behandlet i 'Faktaark til ny skolestruktur'. Det er derfor en mulighed

at læse og fordybe sig i dette hæfte, hvis man søger endnu flere oplysninger.

5. Klassetrin, spor og elever

Status d. 5. september 2009

Antal elever Antal spor

10. klasse 147 7

9. klasse 479 25

8. klasse 542 29

7. klasse 503 26

6. klasse 528 26

5. klasse 527 23

4. klasse 581 28

3. klasse 573 27

2. klasse 590 28

1. klasse 540 26

Bh. kl. 571 25

Samlede antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune 5581 270

Status pr. 5. september 2010

Antal elever Antal spor

10. klasse 149 7

9. klasse 523 26

8. klasse 487 24

7. klasse 507 24

6. klasse 528 23

5. klasse 582 28

4. klasse 560 26

3. klasse 582 28

2. klasse 531 25

1. klasse 559 25

Bh. klasse 592 28

Samlet antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune 5600 263

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 37 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.1 Nøgletal for normalklasser 2009

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler

på bib. osv)

Antal elever pr.computer

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere)

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt -

inden for skolens egen ramme i kroner )

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat

til dansk 2

2251,27 kr.i gennemsnit pr. elev.

3,28 elever pr.computer

11,16 elever pr.lærer

544.976,04 kr. i gennemsnit pr.

skole

1.627.950,18 kr. i gennemsnit pr.

skole

kr. 4.449,96 pr. elev

Der er en gennemsnitlig

klassekvotient på 20,39

51 elever i gennemsnit pr.skole

560 elever i hele kommunen.

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler,

læremidler på bib.osv.)

2154,91 kr. i gennemsnit pr.elev

Antal elever pr. computer

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere)

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere)

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand)

i kroner

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op

til 12 timer pr. uge

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af

ressourcerne afsat til dansk 2

3,45 elever pr. computer

11,66 elever pr. lærer

12,25 elever pr. lærer

545.280 kr.i gennemsnit pr. skole

1.321.478 kr. i gennemsnit pr. skole

4.383,65 kr. i gennemsnit pr. elev

Der er en gennemsnitlig klassekvotient på

21,10

11,69 elever i gennemsnit på 7 skoler med

gruppeordninger

41 elever i gennemsnit pr. skole

451 elever i alt i kommunen

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2010/2011 2008/2009

Dansk 77,42% 87,8%

Engelsk 78,03% 85,4%

Kristendomskundskab 34,70% 31,7%

Historie 53,62% 57,3%

Samfundsfag 55,51% 76%

Idræt 70,95% 79,2%

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 38 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Musik 72,35% 82,5%

Billedkunst 56,29% 71,2%

Håndarbejde 85,30% 71,2%

Sløjd 81,82% 85,2%

Hjemmekundskab 70,27% 82,7%

Matematik 80,33% 85,3%

Natur/teknik 46,09% 52,3%

Geografi 81,39% 63,1%

Biologi 78,40% 79,7%

Fysik/kemi 89,34% 95,5%

Tysk - tilbudsfag 83,34% 92,4%

Dansk som andetsprog 59,96% 74,2%

Fransk 47,73% 100%

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010

Det er anden gang vi i Hvidovre Kommune indsamler og opgører linjefagsdækningen, og det er således første gang, vi kan

sammenligne tallene. Tal fra 2008-09 er således opstille ved siden af de netop indsamlede tal fra det seneste skoleår.

De nye tal viser, at linjefagsdækningen stadig er høj i Hvidovre, selvom den er faldet på Samtlige skoler skriver i deres

kommentarer til denne opgørelse, at undervisningen varetages af lærere med tilsvarende kompetencer - blot ikke en formel

linjefagsuddannelse. Det er en skoleleders opgave at tilse og sikre, at undervisningen varetages af kvalificerede medarbejdere.

Det har Skoleafdelingen fuld tillid til sker, men når linjefagsdækningen er interessant, så skyldes det, at flere undersøgelser har

kredset om dette fænomen.

Faldet i linjefagsprocenten kan skyldes udskiftning i lærerstanden siden 2008/09 og omlægningerne indenfor læreruddannelsen,

men det er ikke undersøgt nærmere.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009

Gennemførte undervisningstimer

Planlagte undervisningstimer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere)

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere)

353.892,50 timer i alt for alle skoler

376.130,50 timer i alt for alle skoler

471.196,73 i gennemsnit pr. skole

38,12% i gennemsnit pr. skole

48,09 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole

45,75 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr. skole

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010

Gennemførte undervisningstimer

Planlagte undervisningstimer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere)

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere)

332.981,25 timer i alt for alle skoler

334.322,50 timer i alt for alle skoler

392.281,32 i gennemsnit pr. skole

41,01 % i gennemsnit pr. skole

44,35 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole

41,84 fuldtidsstillinger i gennemsnít pr. skole

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 39 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.4.1 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning 2010

I marts måned 2011 gennemførte UNI C en analyse af, hvor mange timer i folkeskolen, der gennemføres og aflyses. I dette

notat bringes resultaterne fra undersøgelsen i en form, hvor Hvidovre Kommune sammenlignes med landsgennemsnittet.

Undersøgelsen er bygget om en række spørgsmål.

Her i de følgende afsnit er de konklusionerne gengivet. Selve undersøgelsen, de mange delresultater og delkonklusioner kan

hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.

Spørgsmål 1

Har Skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt?

Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre

Ja 58,4% 59,5% 90,9%

Nej 41,6% 40,5% 9,1%

I alt 100% 100% 100%

Spørgsmål 2

Antallet af planlagte lektioner?

Dette spørgsmål er ikke opgjort for Hvidovre Kommune særskilt, men på landsplan læses ca. 90,7 % af

undervisningslektionerne som planlagt, mens kun 0,5 % af timerne reelt aflyses. De øvrige timer afholdes som vikartimer i en

eller anden form.

Spørgsmål 3

Årsager til, at timer måtte aflyses i perioden?

Landsgennemsnit 2004 Landsgannemsnit 2010 Hvidovre

a) lærernes sygdom, barns før-ste sygedag, mv. 69% 70,2% 70,1%

b) Lærernes deltagelse i arran-gementer (lejr-skoler) 7% 4,9% 10,2%

c) Lærernes efteruddannelse 12% 14,9% 9,7%

d) Lærernes ferie og afspadsering 7% 4,5% 7,6%

e) Vakante stillinger 1% 0,5% 0%

f) Andet 4% 5% 2,4%

I alt 100% 100% 100%

Spørgsmål 4

Er ikke angivet for Hvidovre Kommune

Spørgsmål 5.1

Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i

børnehaveklasserne.

Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre

Læreruddannelse 20% 23,7% 3,4%

Pædagoguddannelse 37% 33,5% 0,6%

Videregående uddannelse 3% 1,4% 14,3%

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 40 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Lærerstuderende 7% 5% 2%

Pædagogstuderende 1% 0,7% 0%

Anden videregående uddannelse 3% 1,9% 11,1%

Erhvervsfaglig uddannelse 7% 3,6% 0%

Gymnasial uddan-nelse 14% 25,1% 65,7%

Andet 8% 5% 2,9%

I alt 100% 100% 100%

Spørgsmål 5.2

Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i 1-10.

klasserne

Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre

Læreruddannelse 44% 47,9% 13,5%

Pædagoguddannelse 5% 5% 1,1%

Videregående ud-dannelse 5% 3% 3,6%

Lærerstuderende 12% 7,7% 14,5%

Pædagogstuderende 0% 0,2% 0%

Anden videregående uddannelse 4% 3% 4,1%

Erhvervsfaglig ud-dannelse 8% 3,2% 0%

Gymnasial uddan-nelse 18% 26,5% 57,3%

Andet 4% 3,4% 5,9%

I alt 100% 100% 100%

Spørgsmål 6

De væsentligste årsager til, at timer måtte aflyses. Det skal bemærkes, at procenterne ikke går op i 100 %, dette skyldes,

at der kunne sættes flere krydser i besvarelsen af spørgsmålet.

Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre

Ingen kvalificerede vikarer 75% 57,2% 90,9%

Ikke tid til at finde en vikar 20% 13,2% 18,2%

Ikke penge på vikarbudgettet 33% 41,1% 9,1%

Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale 12% 4,5% 0%

Manglende fleksibilitet i lærernes centra-le arbejdstidsaftale 23% 4,7% 9,1%

Andet 22% 28,5% 45,5%

5.4.2 Overholdelse af minimumstimetallet

Undervisningsministeriet fører tilsyn med og får årligt indberetninger direkte fra skolerne om overholdelse af minimumstimetallet.

Den årlige tilbagemelding fra Undervisningsministeriet til Hvidovre Kommune på baggrund af opgørelser fra skoleåret 2010-11,

indeholdt nogle anmærkninger, som Skoleafdelingen har undersøgt, forsøgt afklaret og kommenteret.

Generelt overholder skolerne i Hvidovre mindstetimetallet. På en del klassetrin og fag ligger kommunens skoler over det

påkrævede timetal.

I forbindelse med Undervisningsministeriets 2011 tilsyn med minimumstallene er der imidlertid fem tilfælde, hvor Hvidovre skoler

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 41 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

optræder med et lavere timetal og derfor indgår i ministeriets særlige timetalstilsyn.

Fire af disse tilfælde er principielt uproblematiske, idet de udelukkende er udtryk for administrative fejl og ikke for, at der er

undervist i for få timer.

Det er Skoleafdelingens vurdering, at en fejlagtig indberetning af tallene fra de pågældende skolers administration forekommer,

fordi det er noget teknisk og en anelse kompliceret at overskue reglerne og indberette tallene. Et eksempel er, at 'klassens time' i

indskolingen ikke optræder med sit fulde timetal, men er 'gemt' inde i skolens indberettede timetal for dansk - fordi

klasselæreren også er klassens dansklærer. I det konkrete tilfælde fremstår det så i ministeriets kontrol som om, at skolen har

for få 'klassens timer', og til gengæld rigeligt med dansktimer.

Skoleafdelingen har undersøgt og forklaret hvert af de fire tilfælde for Undervisningsministeriet. Skoleafdelingen vil endvidere på

baggrund af disse eksempler minde skolelederne om nødvendigheden af stor præcision ved indberetningen.

Det femte og sidste tilfælde, som Undervisningsministeriet påtaler, vedrører specialklasserækken på Frydenhøjskolen. I

udskolingstilbuddet VIP-klassen gik er i 2010/11 seks elever, primært 8-9.klassetrin. En af disse elever gik 9.klasse om og en

var på 10.klassetrin. På grund af den sidste elev har skolen indberettet timetal for 10.klasse, og da dette tal timetal 780, der er

for lavt i forhold krav om 840 timer i 10.klasse. I forbindelse med Skoleafdelingens aktuelle tilsyn i efteråret 2011 med

kommunens specialiserede tilbud indgår dette tema med udskolingselever i specialtilbud på 10.klassetrin. Der arbejdes på at

udarbejde en strategi for, hvor og hvordan vi i Hvidovre Kommune fremover kan tilgodese 10.klassetrins elever med særlige

behov i specialiserede tilbud.

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009

Intentionen har været at få et samlet kommunalt overblik over, hvormange elever der i kortere eller længere perioder har

modtaget en form for specialpædagogisk bistand inden for rammerne af den almindelige specialundervisning.

I det følgende er skolernes indberetninger oplistet, og oplistningen viser med tydelighed forskelle i antal, behov og iværksatte

foranstaltninger.

Avedøre skole:

44 elever

Dansborgskolen:

72 elever +

18 elever til 'god læsestart' +

3 klasser til AKT indsats

Enghøjskolen:

30 elever +

19 elever til faglig støtte +

3 klasser +

7 elever AKT støtte +

3 klasser til AKT støtte

4 elever i Mini gruppe

10 elever Læseløft

+ elever i Båndet

Engstrandskolen:

80 elever

Frydenhøjskolen:

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 42 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

27 elever (heraf 15 til læseløft)

32 elever til faglig støtte

10 elever i Tuen (AKT)

11 elever i Familieklasse

Gungehusskolen:

116 elever i støttecenteret

38 elever da2 støtte

19 elever bogstavkurser

7 elever støtte (ADHD)

+ sidevogn, anhænger og familieklasse

Holmegårdsskolen:

51 elever i støttecenteret

30 elever faglig støtte

14 AKT støtte

4 elever faglig støtte + AKT

3 elever enkeltintegrerede

+ forebyggende arbejde, bogstavlyd og talforståelseskurser,

AKT indsatser i 9 forskellige klasser

Langhøjskolen:

44 elever

+ forbyggende unv.,læseløft, støtteforanstaltninger i

klasser

Præstemoseskolen:

21 elever i specialcenter

6 elever i Da2

4 elever i Familieklasse

1 elev 20.2 støtte

48 elever faglig støtte

+ timer i team, der kan anvendes her

Risbjergskolen:

95 elever i støttecenteret (da, mat,eng, AKT)

91 elever i lektiecafé

6 klasser AKT

+ kurser i cd-ord m.m.

Sønderkærskolen:

5 elever læseløft

5 elever it-kompenserende støtte

2 elever mat.

12 elever læsehold

189 elever AKT indsatser

14 klasser eller grupper

27 elever i lektiecafé

43 i ressourcecenteret

(ialt 314 elever har modtaget støtte, men flere er

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 43 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

gengangere)

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010

Intensionen med en optælling af elever, der modtager specialpædagogisk bistand under den almindelige specialundervisning, har

været igen at få et overblik over omfang og antal elever, men samtidig at kunne sammenligne de to skoleår.

Her er oplistningen af de tilbud og antal elever, som har fået tilbud oplistet:

Avedøre skole: 30 elever faglig støtte

18 elever lektieklub

2 klasser holddeling

2 klasser cd-ord

alle klasser på mellemtrin AKT

20 elever til tjek ind og lektiehygge

12 elever samtaler, skyggeskema m.m.

3 klasser klasseindsats

alle klasser klassemøde supervision

Dansborg skolen: 88 elever støtte

21 elever god læsestart

6 klasser AKT arbejde

Enghøjskolen: 29 elever alm.støtte

2 klasser støtte undervisning

24 elever faglig støtte unv. (da, mat)

10 elever læseløft

+ 2 forløb pr.klasse 4 -9.klasse i turbodansk

+ elever der har benyttet Båndet

Engstrandskolen: 82 elever

Frydenhøjskolen: 31 elever i indskolingen (heraf 18 læseløft)

40 elever 3-9.kl.

10 elever AKT (Tuen)

8 elever i familieklasse

+ 6 forløb AKT intensivt i 6 klasser

Gungehusskolen: 143 elever faglig støtte i støttecenterregi

30 elever da2 turbolæs

78 elever bogstavkursus

14 elever VAKS

7 elever ADHD

7 elever Mat

52 elever AKT (sidevognen og anhænger)

+ supervision til lærere

+ samarb.med frit/klub

+ 50 lærertimer + 37 pædagogtimer pr.uge

Holmegårdsskolen: 48 elever faglig støtte

19 elever AKT

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 44 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

4 elever faglig + AKT støtte

2 elever enkeltintegrerede

+ 2 forebyggende forløb i klasser

+ bogstav/lyd kursus for 1.klasser

+ læsekursus for 2.klasser

+ talforståelse for 2.klasse

+ forløb i 10.klasser AKT (trivsel m.m)

Langhøjskolen: 52 elever

2 elever hjemmeundervist

+ holddannelse

+ læseløft

+ særlig indsatser i klasser

+ forebyggende indsatser

Præstemoseskolen: 54 elever har modtaget støtte

Risbjergskolen: 71 elever har modtaget støtte

+ lektiecafé

Sønderkærskolen: 6 elever læseløft

6 elever materialebasen (it-kompenserende)

7 elever cd-ord

21 elever støtte i dansk

1 elev i familieklasse

183 elever i forløb 1-6.klasse læsehold, bogstav/lyd m.m

36 elever fagligt læsekursus i 7.klasse

19 elever lektiecafe (1-3.kl)

45 elever lektiecafe (4-9.kl)

19 elever AKT indsats

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009

Antal enkeltintegrerede elever

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning

38 i alt i kommunen

196 i alt i kommunen

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010

Antal enkeltintegrerede elever

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning

36 i alt i kommunen

197 i alt i kommunen

5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2009

Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 93

Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 4

Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune 76

5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2010

Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 68

Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 3

Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune 42

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 45 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.8 Klager 2009

Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 10

Antal af klager til Kommunalbestyrelsen 0

5.8 Klager 2010

Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 0

Antal klager til Kommunalbetyrelsen 0

5.9 Nøgletal for modtagehold 2009

Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen

Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året

6 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold

72.076,8 kr. i gennemsnit pr. elev

Antal elever pr. klasse

6 elever i gennemsnit pr. klasse

5.9 Nøgletal for modtagehold 2010

Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen

Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året

7 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold

68.049,50 kr. i gennemsnit pr. elev

Antal elever pr. klasse

7,50 elever i gennemsnit pr.klasse

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 46 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

F. Resultater

Indledende bemærkninger til resultater

Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret 2009-10 samt

2010-11.

Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle

de involverede år.

Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden.

Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår.

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,20 5,30 5,22

Dansk - Retstavning 6,02 6,12 6,13

Dansk - Skriftlig fremstilling 5,41 4,89 5,86

Dansk - Orden 6,49 6,14 6,82

Dansk - Mundtlig 6,72 7,31 6,24

Matematik - Matematiske færdigheder 5,04 5,42 4,74

Matematik - Matematisk problemløsning 5,55 6,19 5,00

Engelsk - Mundtlig 5,78 5,66 5,44

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,49 5,56 5,36

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,63 6,14 5,15

Dansk - Retstavning 5,71 6,13 5,25

Dansk - Skriftlig fremstilling 6,35 7,39 5,56

Dansk - Orden 6,06 6,73 5,51

Dansk - Mundtlig 7,05 7,88 6,34

Matematik - Matematiske færdigheder 5,87 5,68 5,88

Matematik - Matematisk problemløsning 5,42 5,62 5,19

Engelsk - Mundtlig 6,97 7,44 6,52

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,85 6,19 5,51

6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010

Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve

FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10)

Dansk - Skriftlig fremstilling 4,73 4,02 5,43

Dansk - Mundtlig 5,05 3,89 6,12

Matematik - Skriftlig 3,61 3,39 3,83

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 47 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Matematik - Mundtlig 4,82 4,73 4,88

Engelsk - Skriftlig 4,64 5,0 4,35

Engelsk - Mundtlig 4,08 3,39 4,74

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,22 3,11 3,26

6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011

Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve

FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10)

Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67

Dansk - Mundtlig 7,05 5,98 8,38

Matematik - Skriftlig 2,36 2,58 2,04

Matematik - Mundtlig 4,20 4,23 4,15

Engelsk - Skriftlig 5,40 5,65 5,08

Engelsk - Mundtlig 6,04 6,04 6,0

Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,00 5,13 4,69

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2009/2010

Skoleafdelingen arbejder som beskrevet i indledningen ud fra en målsætning om, at den største del af eleverne i Hvidovre skal

opnå karakteren 7.

Beskrivelsen af karakteren 7 (jfr. Undervisningsministeriet ) er: 'Den gode præstation'. Karakteren 7 gives for den gode

præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

Ser man ned over de opnåede resultater, forestår der stadig en opgave. Gennemsnitskarakterne viser, at der må ske ændringer,

før eleverne i gennemsnit kan opnå karakteren 7.

Når målsætningen fastholdes, så skyldes det, at skoleafdelingen gerne ser, at skolerne er ambitiøse på elevernes vegne, og at

det er en fælles opgave for alle i skolen at stræbe efter endnu bedre resultater - også ved faglige afgangsprøve resultater.

Der er stadig stor forskel på, hvordan drenge og piger præsterer og i de resultater, de opnår. Flere af skolerne har arbejdet med

denne problemstilling, og fx Risbjergskolen har forsøgt sig med kønsopdeling i fysik/kemi, desværre uden at kunne spore en

ændring i resultaterne. Men indsatserne fortsættes, og de kommende resultater afventes med spænding.

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011

Sammenlignes de opnåede karakterer juni 2010 med juni 2011, så ses en mindre fremgang i dansk, mat og engelsk, men flere af

gennemsnitskarakterne er faldet en anelse, trods store indsatser fra skolernes side.

Forskellene mellem piger og drenge findes stadig, og indsatserne skal således fastholdes også i det kommende skoleår.

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010

Elever der har fået en anden form for evaluering

Elever til folkeskolens afsluttende prøver

22 elever

8 elever

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011

Elever der har fået en anden form for evaluering

19 elever

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 48 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Elever til folkeskolens afsluttende prøver

11 elever

6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010

I skoleåret 2009-10 var det meget få elever, der fik en anden afsluttende evaluering end de almindelige prøver ved af slutningen

af 9. eller 10.klasse.

De få elever, som fik andre former for evaluering, var fx specialklasse - eller gruppeordningselever. Her er givet

evalueringsudtalelser flere gange årligt eller tilrettelagt særlige prøver for disse børn.

Tilsynet viser således, at loven på området er overholdt.

6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011

I skoleåret 2010-11 ses ingen stigning i antallet af elever, der har fået andre former for evaluering end prøver. Antallet af

fritagelser er heller ikke steget.

Alle elever, der enten fritages eller modtager andre former for evalueringer, er tilknyttet kommunens specialklasser eller

gruppeordninger.

Det er evalueringsudtalelser eller særligt tilrettelagte prøver for disse elever, der udgør grundlaget for den anden form for

evaluering.

6.6. Sprogvurdering børnehaveklasser

Vokaler

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. Klasse 2010/2011 50,9% 21,9% 27,2%

Find billedet

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse 2010/2011 70,2% 22,6% 7,2%

Store bogstaver

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse 2010/2011 71% 21,4% 7,6%

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 56% 19% 25%

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5%

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

1. klasse 2009/2010 75,1% 14,7% 10,2%

1. klasse 2010/2011 81% 10,3% 8,9%

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 49 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 71% 18% 10%

Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6%

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse

SL 60, 3. klasse

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

3. klasse 2009/2010 77,3% 15,3% 7,4%

3. klasse 2010/2011 82,1% 11,8 % 6%

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000

Læs 5, Malmbanen og Uroksen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13%

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen

Læs 5, Malmbanen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5. klasse 2009/2010 32,9% 49,8% 17,3%

5. klasse 2010/2011 29,8% 58% 12,2%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen

Læs 5, Uroksen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5. klasse 2009/2010 53% 41,9% 5,1%

5. klasse 2010/2011 47,9% 48,6% 3,6%

6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000

TL 2, Robin Hood og Råolie

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28%

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood

TL 2, Robin Hood

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

7. klasse 2009/2010 2% 70,7% 27,3%

7. klasse 2010/2011 1,9% 70,5% 27,6%

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 50 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie

TL 2, Råolie

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

7. klasse 2009/2010 19,9% 71,4% 8,8%

7. klasse 2010/2011 24,1% 68,3% 7,6%

6.6.8 Kommentarer til læseresultaterne

Læseresultater skoleåret 2009/10+ 2010/11

Kommentarer til læseresultater skoleåret 2009/2010

Skoleåret 2009/2010 har været året, hvor læsning igen har været i fokus på mange af kommunens skoler. Næsten alle skoler fik

anbefalet at se på og analysere læseudviklingen på deres skole.

Således har mange skoler igen haft kontraktmål i forhold til læseudvikling for deres elever. Især mellemtrinnet har der været

fokus på, idet resultaterne for indskolingen (1. og 3. klasse) har ligget pænt stabilt gennem de sidste år.

Efterhånden er det blevet en indarbejdet rutine at afholde klasselæsekonferencer efter hver læseprøve, hvor klasseteam,

ledelsesrepræsentant og læsevejleder deltager. Der skal dog mere fokus på faglærernes ansvar for læsningen.

På klasselæsekonferencerne bliver der lavet aftaler om den fremtidige læseindsats i alle fag.

Gennem mange år har der været sat fokus på elevernes læsning. Læsevejlederne har på deres møderække arbejdet meget med

mulighederne for at forbedre mellemtrinets læseniveau. Dette ser vi nu den begyndende effekt af, idet læseresultaterne på

mellemtrinnet er forbedret.

Implementeringen af ’at læse med ørerne’ er en faktor, der tager tid, før effekten kan ses og andelen af ’ikke læsere’ falder.

Allerede nu er gruppen ’ikke læsere’ generelt faldet lidt på alle klassetrin, hvilket jo er en rigtig god udvikling, da man ved, at det

er sværere at gøre en ’ikke læser’ til en ’usikker læser’ end at gøre en ’usikker læser’ til en ’sikker læser’.

Læsevejlederne skal nu fungere som ’Spydspidser’. Det vil sige, at de skal være kompetencelærere, der skal udvikle

fagområdet på skolen samt ’gå sammen med’ og ’ved siden af’ en lærer, da den største effekt på klassernes læseudvikling

opnås, hvor læsevejlederen – ud over at have vejledt og rådgivet - har været med ude og implementere tiltag i undervisningen i

de enkelte klasser.

1. klasserne

Generelt ligger Hvidovres gennemsnit over landsgennemsnittet fra 2004. Vi har flere ’sikre læsere’, færre ’usikre læsere’ og

’ikke læsere’. Det er en lille, men positiv stigning i gruppen af ’usikre læser’ og et fald i gruppen af ’ikke læsere’ i forhold til

skoleåret 08/09.

3. klasserne

I skoleåret 04/05 lå 3. klassernes resultat på 75% ’sikre læsere’, 15% ’usikre læsere’ og 10% som ’ikke læsere’. Der er i

perioden frem til nu også for dette klassetrin sket en positiv ændring i resultatet. Nu er der 77,3% ’sikre læsere’, 15,3% ’usikre

læsere’ og 7,4% ikke læsere. Dette tolkes at være en effekt fra indsatsen på førskoleområdet samt i indskolingsstarten.

5. klasserne

Generelt ligger Hvidovres 5. klasser under landsgennemsnittet i læseteksten Uroksen. I skoleåret 04/05 lå de ’sikre læsere’ og

de ’usikre læsere’ på 46% og ’ikke læserne’ på 8%. I dette skoleår er andelen af ’sikre læsere’ nu på 53%, de ’usikre læsere’

på 42%. Gruppen af ’ikke læsere’ er nu kun 5%. Så de mange indsatser ser ud til at bære frugt.

’Malmbanen’ er en historisk funderet beretning om anlæggelse af en jernbane. Det er en informationsmættet tekst med en

vanskeligere sproglig opbygning. Sværhedsgraden (lix 37) tangerer, hvad eleverne på dette trin møder i deres mange fagtekster.

I skoleåret 04/05 var der 28% ’sikre læsere’, 53% ’usikre læsere’ og 19% ’ikke læsere’. I sidste skoleår var der 33% ’sikre

læsere’, 50% ’sikre læsere’ og 17% ’ikke læsere’. Så også her kan man se, at de mange indsatser bærer frugt.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 51 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

7. klasserne

TL 2, læseprøven på 7. klassetrin, indeholder teksten ’Råolie’, der er en svær faglig tekst og ’Robin Hood’, der er et uddrag fra

en skønlitterær roman.

Generelt ligger Hvidovre Kommunes gennemsnit under landsgennemsnittet for de ’sikre læsere’, over med hensyn til de ’usikre

læsere’ og lidt over for ’ikke læserne’ i forhold til teksten ’Råolie’

I forhold til teksten ’Robin Hood’ ligger det kommunale gennemsnit stort set som landsgennemsnittet.

Som det ses af læseresultaterne gennem de sidste år, har de forskellige indsatser bragt tingene i en positiv udvikling. Det ses, at

det virker, når skoleledelser, lærere og forældre sætter fokus på læsningen. Det ser dog ud, som om vi skubber en læsepukkel

foran os. Med hensyn til den faglige læsning i udskolingen. Et område, der skal sættes fokus på de kommende år.

Kommentarer til læseresultater Skoleåret 2010/2011

Generelt

Som noget helt nyt er der i skoleåret 10/11 - ud over de normale læsetest - foretaget sprogvurderinger af alle

børnehaveklasserne. Elevernes forudsætninger for læsning er vurderet i forhold til kendskab til store bogstaver, elevernes

fonologiske opmærksomhed samt deres ordforråd.

I skoleåret 2010/2011 læser 1. og 3. klasserne bedre end nogensinde. 1. klasserne læser bedre end landsgennemsnittet og 3.

klasserne læser som gennemsnittet i Danmark.

Der er stadig et udviklingspotentiale i 5. og 7. klassernes resultater.

Børnehaveklasserne

I skoleåret 2010-2011 var det som nævnt første gang, der blev gennemført sprogvurderinger i børnehaveklasserne.

I Hvidovre har vi valgt 3 prøver, der fortæller om børnenes forudsætninger for læseindlæring - ’Store bogstaver’, ’Vokaler’ og

’Find billedet’. Prøverne afholdes i skoleårets start, således at resultaterne kan bruges til planlægning af undervisning i

børnehaveklassen.

Store Bogstaver

Børns viden om ord og bogstaver betyder meget for deres læseparathed. Faktisk er bogstavkendskab den færdighed, der bedst

forudsiger, hvem der kommer godt i gang med den første læseudvikling, og hvem der får en knap så nem læsestart.

Af Hvidovres Kommunes 594 børnehaveklassebørn har 417 børn (godt 70%) kendskab til store bogstaver ved start i

børnehaveklassen, 134 børn er usikre (godt 20 %) og 43 børn (knapt 8%) har slet ikke kendskab til store bogstaver.

Der er en stor spredning på kommunens klasser. Fra en klasse, hvor over 90% er sikre i de store bogstaver, til en klasse, hvor

en fjerdedel ikke kender til de store bogstaver.

Vokaler

Er man fonologisk opmærksom, kan man opfatte de dele af talestrømmen, som er mindre end et ord. Fonologisk

opmærksomhed er endnu en væsentlig faktor, hvis man skal forudsige elevernes læseudvikling og det pædagogiske arbejde med

fonologisk opmærksomhed betragtes som det bedste våben i kampen mod begyndende læse- og stavevanskeligheder.

Børnenes fonologiske opmærksomhed ses ved prøven ’Vokaler’.

Godt halvdelen af årgangen, 302 børn, er sikre i arbejdet med sproglydene. Godt 20% er usikre og knapt 30 % er ikke sikre i

denne sproglige disciplin.

Igen er der stor spredning blandt klasserne. Fra klasser, hvor over 80% er sikre på sproglydene, til klasser, hvor 50% ikke

kender til dette.

Sikkert bogstavkendskab og en god fonologisk opmærksomhed giver børnene de nødvendige forudsætninger for at sætte

bogstavernes lyde sammen til små ord i den første læseundervisning.

Find billedet

Også ordforrådet er en god indikator for en normal læseudvikling. I opgaverne ’Find billedet’ er 70% af årgangen sikre, altså

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 52 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

har forudsætninger mht. ordforråd til at gå i gang med læseindlæringsprocessen. Godt 20 % er usikre og knapt 10% har ikke

forudsætningerne i orden.

Også her stor spredning.

Tiltag

Det er i år endnu ikke muligt at sammenligne sprogscreeningen ved starten af børnehaveklassen med læseresultatet i 1. klasse.

Men vi ved fra andre undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem børns forudsætninger for læsning og deres sproglige

parathed fra institutionerne og læseresultatet fra maj måned i 1. klasse.

Årets resultater har givet anledning til at se på efteruddannelse af børnehavepædagogerne. En del af de tidligere uddannet

sprogpædagoger har forladt Hvidovre, så der er et behov. Vi arbejder på at få del i ’Sprogpakken’ – en kvalificering af

sprogindsatsen i dagtilbud i landets kommuner udarbejdet på vegne af Servicestyrelsen.

Ligeledes er det væsentligt, at der er sket en specialisering af læsevejlederne, således at der på hver skole er en indskolings

læsevejleder, der har fokus på den tidlige læseindlæring.

1.klasserne

OS 64 – en ordstillelæsningsprøve med 64 ord med hver 4 billedforslag.

Første gang Hvidovre Kommune afdækkede deres 1. klasser var i skoleåret 1998/1999. Her var der 50% sikre læsere. I

skoleåret 2010/2011er der nu over 449 børn der er sikre læsere, 57 børn der er usikre læsere og 49 børn der ikke er kommet i

gang med deres læseproces endnu. Det bedste resultat nogen sinde og endda bedre end det nye landsgennemsnit fra 2010. Det

viser, at det lange seje træk med fokus på starten af læseindlæringsprocessen, har båret frugt. Det gode udgangspunkt er vigtigt

for de kommende år, da man ved at 70% af alle de elever, der ikke er kommet i gang med deres læseudvikling i 1. klasse,

fortsat får læsevanskeligheder i resten af deres skoletid. Så det skal være så få elever som muligt, der ikke kommer i gang med

læseprocessen i 1. klasse.

Spredningen blandt skolerne er stor. Fra en skole, hvor alle tre klasser har 100% sikre læsere, til en skole med klasser hvor op

mod 40% er ikke læsere.

3. klasserne

SL 60 – en sætningslæseprøve med 60 sætninger med hver 4 billedforslag.

Også 3. klassernes resultat er det bedste blandt kommunens mangeårige indsamlede resultater. Også her er der kommet nyt

landsgennemsnit. Gennemsnittet for Hvidovre Kommunes 3. klassers resultater er stort set identisk med landsgennemsnittet.

Således er 479 elever sikre læsere, 69 elever usikre læsere og 35 elever kan ikke bruge deres læsning til indholdstilegnelse. Så

den gode fremgang fra 1. klasserne holder også i 3. klasse.

Spredningen blandt klasserne går fra en klasse med 100% sikre læsere til en klasse med 50% usikre og ikke læsere.

Det er her vigtigt at få implementeret CD ORD, et oplæsnings- og skrivestøtte program, der er indkøbt til alle skolevæsenets

pc’ere, således at de usikre læsere og ikke læserne får mulighed for at læse alderssvarende tekster ’med ørerne’ og skrive

tekster som klassekammeraterne.

5. klasserne

LÆS 5 – Uroksen, en fiktiv beretning fra Danmarks stenalder (lix 29) og Malmbanen, en sværere historisk funderet beretning

(lix 37).

Landsgennemsnittet her er stadigt fra år 2000.

Kommunens gennemsnit for 5. årgang har svinget meget op og ned. I år er andelen af sikre læsere 48%, hvilket er mindre end

sidste år og stadig et godt stykke under landsgennemsnittets 60%.

Resultaterne fra Malmbanen svinger også, men ikke så meget som resultaterne for Uroksen. I dette års resultat fra Malmbanen

er der færre sikre læsere (30%) end det foregående år. Landsgennemsnittet er på 43%. Så også her ligger Hvidovre kommune

under landsgennemsnittet.

7. klasserne

TL 2 - Råolie, en svær faglig tekst, der kræver intensiv læsning. En læsemåde, der bliver vigtig for eleven i sin videre læsning

både i folkeskolen, men også i den videre ungdomsuddannelse.

Robin Hood, et uddrag fra den ældre historiske skønlitterære roman, hvor der kræves intensiv læsning og god sproglig

kompetence.

Teksten Råolie har gennem årene haft meget forskelligt udfald. I skoleåret 04/05 var der flere sikre læsere end der har været på

noget tidspunkt efter. Selvom der er sket en fremgang af sikre læsere ligger vi dog stadig under landsgennemsnittet fra år 2000

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 53 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

på 22%. Også her er der igen stor spredning – lige fra en klasse med knapt 60% sikre læsere til en klasse med knapt 10% sikre

læsere. Det er vigtigt i de klasser, hvor knapt en tredjedel ikke kan læse tekster af denne sværhedsgrad, at CD ORD bliver en

fast bestanddel af undervisningen. Således også, hvis programmet skal blive en naturlig del af elevernes undervisning, så de kan

benytte programmet til afgangsprøverne.

Resultaterne for Robin Hood har været meget stabile de sidste år. Kommunens gennemsnit ligger meget tæt på

landsgennemsnittet.

Spredningen mellem klasserne er stadig meget stor.

Tiltag

Læseresultaterne på mellemtrin og i udskolingen har de sidste år givet anledning til en del bekymring. Derfor er der gjort tiltag af

forskellig art.

Nogle skoler har lavet ’Turbo’ kurser i læsning. Dette har givet gode resultater.

Læsning er ikke kun noget, der hører hjemme i dansktimerne. Derfor er der sat fokus på at styrke elevernes læsning i alle fag. I

år har læsevejlederne været en del af undervisningen i andre fag end dansk, hvor der har været fokus på faglig læsning.

De næste to skoleår har en del skoler taget i mod Danmark Lærerforenings tilbud om ’Vi læser for livet’, hvor man kan ønske

oplæg fra en ekspert og efterfølgende få hjælp på skolen i forbindelse med faglig læsning.

Ligeledes er 3 skoler med i et projekt, hvor en læsevejleder, en IWB vejleder og en vejleder fra skolernes læringscenter

arbejder sammen om at udvikle programmer til faglig læsning.

5 skoler er med i et projekt om ’Det digitale pennalhus’ og mange skoler har fokus på faglig læsning på egen skole på forskellig

vis.

Vi er på nuværende tidspunkt ved at lave faglig læsningsprojekt til skolerne til brug i læseuge 5. Disse laves i samarbejde med

hovedbiblioteket og sendes ud til skolerne, hvor læsevejlederne og naturfagsspydspidserne vil promovere projektet.

Hvidovre Kommune deltager i ’Ordet Fanger’ der er en landsdækkende sammenslutning af mange forskellige interessenter, hvis

formål alle er at give børn fornyet og varig læselyst.

Også på førskoleområdet sker det indsatser. Børnehavebiblioteker og efteruddannelse af sprogpædagoger er i fokus.

Som det fremgår af resultaterne fra indskolingen, er det et langt sejt træk, der er nødvendigt for at få forbedret læseresultater.

Derfor er en øget satsning på læsning for mellemtrin og udskoling yderst vigtigt at fortsætte.

6.7 Elevfravær 2009/2010

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året

Gennemsnit pr. elev 7,56 dage pr. elev 7,09 dage pr. elev 14,54 dage pr. elev

I alt 42.454 dage i alt for alle skoler 42.872 dage i alt for alle skoler 2.327 dage

Ulovligt 3.401 dage i alt for alle skoler 3.836 dage i alt for alle skoler 1.132 dage

Sygdom 28.031 dage i alt for alle skoler 25.352 dage i alt for alle skoler 884 dage

Lovligt 11.022 dage i alt for alle skoler 13.684 dage i alt for alle skoler 311 dage

6.7 Elevfravær 2010/2011

Gennemsnit pr.

elev

I alt

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår

5,92 dage pr. elev 8,37 dage pr. elev 10,57 dage pr. elev 7,79 dage pr. elev

33.414 dage i alt for alle

skoler

47.154 dage i alt for ale

skoler

1.575 dage i alt for alle 10.

klasser

1.083 dage i alt for alle 10.

klasser

Ulovligt 2.573 dage i alt for alle 4.209 dage i alt for alle 674 dage i alt for alle 10. 633 dage i alt for alle

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 54 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Sygdom

Lovligt

skoler skoler klasser 10.klasser

21.085 dage i alt for alle

skoler

9.756 dage i alt for alle

skoler

29.537 dage i alt for alle

skoler

13.408 dage i alt for alle

skoler

346 dage i alt for alle 10.

klasser

555 dage i alt for alle 10.

klasser

270 dage i alt for alle 10.

klasser

180 dage i alt for alle 10.

klasser

6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010

Elevfraværet i skoleåret 2009-10 er steget en anelse i forhold til året før.

Flere af skolerne forklarer, at det skyldes især fravær i de ældste klasser - særligt Engstrandskolen fortæller om udfordringerne i

10.klasse, men det synes at være et generelt problem.

Samtidig er de lovlige forsømmelser stadig vældig højt. Flere af skolerne fortæller om indsatser sammen med skolebestyrelserne,

da en del af dette fravær skyldes, at eleverne tages ud af skole udenfor de planlagte ferieperioder.

6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011

Fraværet synes uændret i grundskolen, hvis man sammenligner de to skoleår.

Det svinger noget skolerne imellem.

Men i 10.klasse er fraværet steget, trods en indsats på netop dette klassetrin.

Igen fremhæver og fortæller skolerne om udfordringerne knyttet til fraværet, der handler om de ældste elever og om lovlige

fritagelser.

Det vil kræve fortsat fokus og en vedholdende indsats at holde elevfraværet nede.

6.9 Fravær af personale 2009/2010

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10

Gns. antal dage pr. ansat 2,22 dage 3,71 dage 3,71 dage 2,61 dage

Fraværsprocent 3,46 % 5,83 % 6,06 % 4,23 %

Fraværsdage 1812 3041 2673 1837

Antal personer 845 personer 825 personer 721 personer 716 personer

6.9 Fravær af personale 2010/2011

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11

Gns. antal dage pr. ansat 1,81 dage 3,58 dage 3,54 dage %

Fraværsprocent 2,93 dage 5,45 dage 5,53% %

Fraværsdage 1371 dage i alt 2584 dage i alt 2542 dage i alt %

Antal personer 739 personer 724 personer 719 personer %

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010

Sygefraværet er generelt lavt i Hvidovre Kommune.

Flere af skolerne omtaler langtidssygdom som den væsentligste årsag til fraværet, og varianterne kvartalerne imellem er forklaret

med årtidsbestemt sygdom som fx influenza.

Hvor der tidligere har været bekymrende udsving på enkelte skoler, ses det heldigvis ikke mere.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 55 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011

Igen er sygefraværet lavt i dette skoleår, og indsatser omkring langtidsstabile synes at have båret frugt, idet fraværet er faldet en

anelse.

De enkelte skolers forklaringer ses af skolernes egne rapporter.

På grund af overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt at oplyse tal for 2. kvartal.

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010

9. klasse 10. klasse

Andet 4,85% 6,00%

SOSU 0,60% 7,60%

Erhvervsuddannelse 15,65% 32,0%

HTX 4,58% 9,0%

HHX 4,07% 6,0%

HF 0% 8,40%

Gymnasium 31,28% 31,00%

10. klasse 38,97%

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011

9. klasse 10. klasse

10. klasse 34,05%

Efterskole 7,98%

Erhvervsuddannelse 11,25% 37,50%

EGU 0,36%

STU 0,36%

Gymnasium 30,36% 34,40%

HF 0,36% 7,0%

HHX 5,91% 10,10%

HTX 5,91% 3,10%

Andet 3,46% 7,90%

6.10.1 Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011

Som det fremgår af de to opgørelses tabeller er opgøringsmåden ændret. Det skyldes, at Undervisningsministeriet har ændret

deres måde at opgøre elevernes uddannelsesvalg.

UU-centeret har således ændret deres måde tilsvarende, ligesom det her er ændret.

Kategorien 'andet' dækker over fx udlandsophold.

Begge de skoleårs tal er vældig pæne. Elever i Hvidovre vælger ungdomsuddannelse, og fordelingen er elevernes valg fra år til

år er ensartede.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 56 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.10.2 Drop-outs fra uddannelsesstederne

Antal unge I procent

Antal unge med afsluttet grundskole 2010 635 elever

Antal unge med frafald i perioden 1/8-2010-1/12-2010 43 elever 5,2%

Antal unge med frafald i perioden 1/8-2010-1/12-2010 93 elever 14,6%

6.10.3 Opfølgning på elevers drop-outs

Den overordnede målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang får en en ungdomsuddannelse.

I Hvidovre er det cirka 84% af eleverne, der får en ungdomsuddannelse. Men da målet er 95%, er det et vedvarende

indsatsområde for både 10.klasserne på Engstrandskolen og for UU-centerets vejledere.

Der er fokus på drop-outs, idet drop-outs altid er bekymrende - de kan være et udtryk for, at en ung ikke længere ønsker eller

ikke magter at være i uddannelse.Forklaringer i de enkelte tilfælde kan være mange, men UU-centeret fortæller, at netop 'dropouts'

er noget, de har særdeles meget fokus på.

Reglerne omkring unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er strammet (fx.15-17 åriges undervisningspligt), og fokuset

på de unges fastholdelse har og er stadig et stort emne for både UU-centeret og Engstrandskolen. Forebyggende indsatser i

grundskolen (brobygningsforløb og særligt tilrettelagt praktikforløb) sammen med støtteindsatser til unge i uddannelse (fx

mentorordninger og kontaktpersoner) er blot nogle af de mange tiltag, der gøres for at sikre så mange unge som muligt en

uddannelse.

Og det ser ud til at være lykkedes i forhold til elever fra Hvidovre Kommune. Flere end tidligere fastholdes i uddannelse, så det

er en rigtig glædelig udvikling.

UU-center Syd oplyser, at det er en tendens, der ser ud til at ville fortsætte på baggrund af de nyeste tal. (UU-centeret kender

allerede nu tallene herfra aug.-okt2011, men de er ikke en del af denne kvalitetsrapport), så der er allerede noget at se frem til

ift den kommende kvalitetsrapport.

6.11 Afrunding

2009/2010 + 2010/2011

Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har efter bedste evne forsøgt at samle og vurdere de mange beskrivelser, resultater

og data, der alle er indeholdt i denne kvalitetsrapport.

En helhedsvurdering er foretaget på de enkelte områder, og skoleafdelingen har på denne baggrund forsøgt at identificere en

række områder, der enten fungerer tilfredsstillende eller som kan forbedres.

Skoleafdelingen har udvalgt nogle områder, som særligt har haft interesse under læsningen. Disse kvalitetsindikatorer har i

skoleårene 2009-10 - og 2010-11 været

- afgangsprøveresultater

- læseprøveresultater

- linjefagsdækning

- og skolernes resultater ift målopfyldelserne på kontraktmålene

Kriterierne for disse områder har været:

- afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7

- læseprøveresultaterne skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet

- linjefagsdækning - og kun linjefagsdækningen skal være så høj som muligt

- mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af

skriftlighed i målopfyldelsen, og oplevelsen skal være, at indsatsen har ført til

udvikling af skolen

Konklusionerne kan læses i den rette sammenhæng under de enkelte punkter, men de helt overordnede konklusioner kan

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 57 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

opsamles her:

1. Afgangsprøveresultater - 3 skoler ud af de 11 folkeskoler og en ungdomsskole har

nået karakteren 7 i den overvejende del af afgangsprøveresultaterne

2. Læseprøveresultaterne ligner for en stor del resultaterne fra de tidligere år,

hvilket betyder, at målsætningen om at nå landsgennemsnittet ikke er nået. Særligt

på de ældste klassetrin er resultaterne mindre tilfredsstillende

3. Linjefagsdækningen er høj, men den er faldet gennem de sidste år. Det vil kræve en

særlig opmærksomhed

4. Mål - den overvejende del af målene er nået, og skriftligheden er øget. Oplevelsen

er, at langt den største del af målene har ført til udvikling på skolerne.

Indsatserne i forhold at opnå endnu bedre resultater næste år vil blive iværksat via handleplaner, der i den indarbejdede

systematik bliver til nye mål for skolerne.

Skolerne har fået anbefalinger, der lægger sig tæt op ad de ovenstående konklusioner, og skoleafdelingen til tilse, at der bliver

gjort en særlig indsats for at forbedre resultaterne i det kommende år.

Der er meget at glæde sig over i denne samlede kvalitetsrapport, der dækker over to skoleår. Det er skoleafdelingens

forhåbning, at man med dette samlede overblik kan sætte nye mål, der på endnu bedre vis understøtter indsatsen omkring

'Sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'.

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 58 af 58


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Avedøre Skole

Frydenhøjstien 2-6

2650 Hvidovre

Tlf: 36784258

E-mail: avedore@hvidovre.dk

http://www.avedoereskole.dk

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 1 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Avedøre Skole

Avedøre Skole er opført i 1956 og senere udbygget i 1980 og i 2002. Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til

Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Skolen har ca. 550 elever fordelt på 2 børnehaveklasser,

25 klasser fra 1. - 9. årgang samt en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen rummer pt. 22

elever.

Skolen er opdelt i tre afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse og udskolingen 7.-9.klasse.

Skolen er beliggende på grænsen mellem Avedøre Stationsby og de omliggende villakvarterer og har til og med skoleåret

2008/2009 modtaget elever fra begge områder, herefter modtager skolen ikke mere elever fra Avedøre Stationsby og vil

overgå til at være 2-sporet. Skolen samarbejder med tre fritidshjem – Ærtebjerg, Ræven og Toftemosen, hvoraf det ene,

Toftemosen, er placeret på skolen.

Personalet udgøres af 64 personer fordelt på: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder og 1 afdelingsleder, 2 sekretærer, 49 lærere, 7

pædagoger og 3 tekniske servicemedarbejdere.

Avedøre Skoles lokalefaciliteter benyttes i vid udstrækning af de lokale foreninger, musikskolen m.m. til undervisningsformål,

sociale arrangementer og lignende. Disse aktiviteter finder sted efter skoletid, og udlånet af skolens lokaler administreres af

skoleforvaltningen.

Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er skolens opgave at undervise og

give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, så de aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig

forandring. Undervisningen skal styrke børnenes faglige og sociale udvikling, så de kan blive selvstændige og livsduelige.

Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd. Det kræver respekt for elevernes og forældrenes udgangspunkt og kultur samt

forældrenes aktive medvirken og samarbejde.

I overensstemmelse med ovenstående har skolebestyrelsen har vedtaget skolens pædagogiske profil og målsætning:

Avedøre Skoles undervisning, og øvrige virksomhed, skal tage udgangspunkt i såvel fællesskabet som det enkelte barn.

Skolens virksomhed skal give kundskaber samt udvikle kompetencer og kreativitet.

Klar struktur og ”god anderledeshed” skal være ramme om elevernes læreprocesser.

Avedøre Skole ønsker at være tydelig med hensyn til tilbud og forventninger, for herved at frigøre ressourcer hos eleverne til

fordybelse og selvstændighed.

Avedøre Skole ønsker at være en skole, som siger, hvad den mener, og mener, hvad den siger i en skolehverdag præget af

gensidig respekt.

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

Huset.

Specialgruppen - Huset - på Avedøre Skole er et kommunalt skole- og fritidstilbud for elever med generelle

indlæringsvanskeligheder.

Den daglige personalegruppe udgøres af 7 lærere og 8 pædagoger, samt 2-3 løst tilknyttede vikarer. Det fastansatte personale

har deres fulde virke i Huset. Pædagogerne har timer både i skole- og fritidsdelen, idet vi lægger vægt på at skabe helhed i

børnenes hverdag, både mht. aktiviteter og pædagogisk linie.

Herudover der tilknyttet en række specialister:

Talepædagog.

Skolepsykolog.

Fysioterapeut.

Specialundervisningskonsulent.

Huset blev færdigt i sommeren 2006 og dermed udtænkt og bygget specielt til tilbuddet.

Huset er placeret på Avedøre Skoles område tæt på grønne arealer og den øvrige skole. Lokalerne er indrettet med faciliteter

som tilgodeser børnegruppen.

Huset anvender en del af Avedøre Skoles faciliteter, såsom gymnastiksal og andre faglokaler. Huset deltager i et vist omfang i

skolens fællesarrangementer.

Der lægges stor vægt på skole- hjemsamarbejde og den daglige kontakt med forældrene.

Generel information om undervisning og øvrige aktiviteter bringes i elevernes mapper, eller på Avedøre Skoles Intranet.

Meddelelser af mere individuel karakter skrives i elevernes kontaktbøger.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 2 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Målsætningen for skole- hjemsamarbejdet er at skabe grundlaget for et positivt samarbejde, der bygger på gensidig respekt og

forståelse, samt at fremhæve det hensigtsmæssige i et helhedssyn på den enkelte elev.

Der afholdes årligt:

1 skole- hjemsamtale

1 revisitationsmøde

Statusmøder efter behov

1 forældremøde

1-2 familiearrangementer

Grundlaget for skole- hjemsamarbejdet udgøres af følgende:

Klassens (gruppens) årsplan

En elevplan

Skriftligt oplæg til revisitationsmøde

Revisitationen er den årlige vurdering af, om Huset fortsat er et hensigtsmæssigt tilbud, til den pågældende elev. På

revisitationsmøderne justeres evalueringen og målene i samarbejde med forældrene.

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

Naturfag

Mål: Vi ønsker at højne de naturfaglige kompetencer hos skolens elever.

Handleplan: Vi arbejder på at få liniefagsuddannede lærere i naturfagene. I skoleåret 09/10 uddanner vi: en matematikvejleder –

diplomuddannelse over 3 år og en fysiklærer – liniefagsuddannelse.

Målopfyldelse: En matematikvejleder og en fysiklærer er under uddannelse.

Handleplan: Vi vil have øget fokus på indkøb og brug af undervisningsmaterialer: Vi har gennem Friluftsrådet søgt om og fået

materialer til feltstudier i lokal-området. Materialerne henvender sig til indskoling og mellemtrin. Vi har et samarbejde mellem

natur/teknik og biologi som drejer sig om en fæl-les materialesamling..

Målopfyldelse: For at give undervisningen retning og et fælles præg er der indkøbt undervisningsmaterialer i faget natur/teknik –

NATEK – til hele indskolingen og mellemtrinnet. Skolen har investeret 24.000 kr. til konkrete materialer i natur/teknik.

Halvdelen er søgt – og bevilget - gennem friluftsrådet. Beløbet er anvendt til indkøb af felt-udstyr som er placeret i atriumgården.

Der er etableret samarbejde mellem natur/teknik og biologi om anvendelsen af biologilokalet og materialesamlingen.

Lærerne er instruerede i brug af felt-udstyret og præsenteret for de øvri-ge materialer.

Handleplan: Vi vil samle timetallet i geografi og biologi så man i 9. klasse vil have 2 lektioner i stedet for 1.

Målopfyldelse: Opgaven udsat, men fastholdes.

Handleplan: Vi vil have øget fokus på årsplaner i fagene.

Målopfyldelse: Ledelsen har gennemgået årsplanerne.

Handleplan: Vi vil gennemføre en faguge med fokus på natur-fag.

Målopfyldelse: Fordybelsesugen blev gennemført i uge 11 efter hensigten.

Handleplan: Vi vil arbejde på at forbedre karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Målopfyldelse: Karaktererne i FSA er

forbedrede for naturfag. Fysik/kemi 2009: 5,47 2010: 6,7 Diff.: +1,23 Biologi - skriftlig 2009: 5,91 2010:7,46 Diff: +1,55

Geografi - skriftlig 2009: 6,53 2010: 7,13 Diff: +0,60

Handleplan: Ved skoleårets slutning vurderer samtlige lærerteam i hvilken grad det er lykkedes at højne de naturfaglige

kompetencer for samtlige elever

Målopfyldelse: Det vurderes at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad.

1.3.1 Målopfyldelse 2

Mål 2

Fokus på udskolingen

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 3 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Målet er at opnå bedre faglige og sociale resultater hos eleverne i udskolingen.

Handleplan:

Vi vil skærpe overgangsproceduren ved skiftet fra mellemtrin til udskoling ved at skrive proceduren ned

Målopfyldelse:

Overgangsprocedurerne findes på lærerintra.

Handleplan:

Vi vil benytte liniefagsuddannede lærere i fagene

Målopfyldelse:

Er indberettet andetsteds i kvalitetsrapporten.

Handleplan:

Vi vil afholde 4 pædagogiske temaaftener i løbet af året i afd. 3.

Målopfyldelse:

Der er afholdt 4 temaaftner.

Det gennemgående tema har været: ”Hvordan opdrager vi frie væsner til fri-hed”.

5/10 Cooperative Learning - instruktør fra PPR.

30/11 Klasseledelse præsenteret efter CL principper - instruktør fra PPR

8/2 Videndeling - præsentation af konkrete forløb med CL og klasseledelse. - instruktør fra PPR

26/4 Afd. folder – fremstilling af en brochure hvor det fremgår hvad afdelingen leverer.

Handleplan:

Vi vil oprette en lektiecafé for udskolingens elever

Målopfyldelse:

Der har ikke været ressourcer til at oprette en lektiecafé.

Handleplan:

Vi vil have skærpet fokus på fravær – der skal kunne registreres et lavere fravær

Målopfyldelse:

Sygdom + 1,48%

Bekymrende sygefravær + 0,02%

Ulovligt fravær - 0,23%

Bekymrende ulovligt fravær -0,29%

For sent +0,58%

Lovligt fravær - 0,37%

Der kan registreres såvel lavere som højere fravær.

Influenzaepidemien i efteråret 2009 kan være forklaringen på det øgede syge-fravær.

Det ulovlige og det lovlige fravær er nedbragt.

Handleplan:

Vi vil give terminskarakterer i 7 – 9. kl.

Målopfyldelse:

Der er givet terminskarakterer i 7-9. klasse.

Handleplan:

Vi vil Udarbejde en afdelingsprofil som bl.a. indeholder skolens forventninger til elever og forældre.

Målopfyldelse:

I udskolingen bestræber vi os på at udvikle samarbejdsevnen hos den enkelte elev som udgangspunkt for en effektiv faglig

målopfyldelse. Dette gøres ved at udvikle samarbejdet mellem klasserne fagligt og socialt via Respekt, Relevans og

Rummelighed. Opfyldelse af differentierede faglige delmål via overskuelighed og tydelig målsætning er derfor en naturlig del af

planlægningen og dens udførelse i praksis. Der lægges vægt på mødepligt, tolerance og god opførsel som nødvendige

forudsætninger, ligesom de stillede opgaver fordres løst til tiden. En vigtig del af fokus i det daglige vil derfor være koncentreret

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 4 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

om samarbejdsrelationerne som grundlag for en fælles højnelse af det faglige niveau: Skole-hjem, lærer-elev og elev-elev.

Handleplan:

Vi vil Afholde planlægningsteamsamtaler.

Målopfyldelse:

Der er afholdt månedlige møder med planlægningsteamkoordinatorerne. Planlægningsteamkonstruktionen er efter dette skoleår

erstattet af SPU team.

Handleplan:

Vi vil udtale os om elevernes sociale kompetencer. Hver enkelt elevs vurdering fremgår af elevplanens spørgsmål.

Målopfyldelse:

Elevplanerne i udskolingen indeholder en vurdering af den enkelte elevs soci-ale kompetencer.

Handleplan:

Ved skoleårets slutning skal samtlige planlægningsteam vurdere i hvilken grad det er lykkedes at opnå bedre faglige resultater.

Målopfyldelse:

De faglige resultater som fremgår af FSA viser en fremgang på 0,35 karak-terpoint fordelt på alle fag.

1.3.2 Målopfyldelse 3

Mål 3

Trivsel

Målet at sikre trivsel og arbej-de mod at gøre trivsel til en hverdagsting, som kræver fælles retningslinjer, der ac-cepteres og

overholdes af både elever og lærere.

Handleplan:

Vi vil udvide arbejdet med SPU modellen til at omfatte indskolingen

Målopfyldelse:

Kurserne afviklede.

Handleplan:

Vi vil Sikre at alle klasser har en ven-skabsklasse og har gennemført fælles aktiviteter

Målopfyldelse:

Venskabsklassearbejdet er gennemført.

Handleplan:

Vi vil afholde en pædagogisk dag d. 19. september med Helle Højby med temaet klassemøder

Målopfyldelse:

Den pædagogiske dag gennemført.

Handleplan:

Vi vil Gennemføre mindst 3 afdelingssamlinger i alle afdelinger.

Målopfyldelse:

Afdelingssamlingerne afholdt.

Handleplan:

Vi vil Introducere klassemøder efter et fælles forpligtende koncept

Målopfyldelse:

Helle Høybys bøger om klassemøder er købt til alle lærere.

Handleplan:

Alle klasser skal i skoleåret afholde klassemøder ugentligt efter konceptet

Målopfyldelse:

Klassemøder afholdt med gode resultater.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 5 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Handleplan:

Vi vil fortsætte arbejdet med Classroom management gennem inddragelse af skolens indsatslærere

Målopfyldelse:

Fokus for indsatslærerne har været classroom management og kollegial vej-ledning frem for arbejdet med enkeltelever.

Handleplan:

Vi vil udarbejde fælles adfærdsregler for skolen – med efterfølgende god-kendelse i skolebestyrelsen

Målopfyldelse:

Adfærdsreglerne er præsenteret og godkendte. De ligger på hjemmesiden.

Handleplan:

Vi vil undervise i alle klasser i adfærdsreglerne.

Målopfyldelse:

Der er undervist i adfærdsreglerne i alle klasser, samt på elevsamlinger.

Handleplan:

Vi vil fortsætte arbejdet mod mobning ved at arbejde med et konkret materiale mod mobning i indskolingen – mobbekufferten.

Lærernes erfaringer samles sammen.

Målopfyldelse:

Mobbekufferten ikke anskaffet af økonomiske grunde.

Handleplan:

Vi vil spørge til lærernes oplevelse af konflikter - antallet af konflikter skal opleves nedbragt – der spørges i december og april

Målopfyldelse:

Screeningen ikke gennemført, men tænkes gennemført fremover som spørgeskema i Intra.

Handleplan:

Ved skoleårets afslutning vurderes det i hvilken grad det er lykkedes at sikre trivsel og arbejde mod at gøre trivsel til en

hverdagsting, der accepteres og overholdes af både elever og lærere. Hver afdeling vurderer det-te.

Målopfyldelse:

Afdeling 1: opgaven er lykkedes.

Afdeling 2 og 3 evaluerer indsatsen på deres septembermøde.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 6 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

Skoleledelsens evalueringsgrundlag er baseret på observationer blandt elever og personale og samtaler med forældre. I øvrigt

gennem deltagelse i samarbejdsfora: PR, PU, SPU, SB, MED, MUS, tværfaglig gruppe, institutionsråd, børnehave/skolemøder,

støttecentret, sprogcentret, indsatslærerne, læsevejlederne, matematikvejlederne, forældremøder, møder med PPR,

specialcentret, visitationsudvalget.

2.1 Skolernes styrkesider

Avedøre Skole er en velfungerende skole. Vi har i mange år arbejdet med tosprogspædagogik, og anser dette område for et af

skolens styrkesider. Vort skoledistrikt har stillet særlige krav til personalets evner til arbejdet med udsatte børn, og dette anser

vi også for en særlig styrke ved skolen. I de senere år er vi blevet opmærksomme på at vi kan, og bør, blive bedre til at

tilgodese særligt begavede elever.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Avedøre Skole er en velfungerende skole. Skolen har en kompetent og forandringsparat medarbejderstab samt en

hensigtsmæssig organisation. Det giver gode muligheder for at opnå gode faglige og sociale mål hos skolens elever. Skolens

afgangsresultater har dog ikke levet op til vore egne ambitioner de sidste par år, men de har heller ikke været helt uventede. Vi

arbejder fortsat målrettet på at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen.

Vi har gennemført DCUM i 2011. Resultaterne.....

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

Forældresamarbejdet fungerer meget forskelligt. Der er tilfælde af yderst tilfredsstillende samarbejde præget af stort engagement

og deltagelse – sociale arrangementer i og uden for skolen. Der er også tilfælde af at det kan være vanskeligt at få kontakt til

klassens forældre, og hvor fremmødet til arrangementer er bekymrende lavt. Vi ser ofte, at forældre som vi har meget brug for

at samarbejde med vedr. enkeltelever, er næsten umulige at få kontakt med. Det generelle billede er dog at vi er tilfredse med

forældresamarbejdet. Vi anvender Skoleintra som kontaktforum for alle deltagere.

Elevplanen ligger på intranettet og anvendes altid som udgangspunkt for samrådet. Elevplanen er under stadig udvikling.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn

med problemer

1 2 3 4 5

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X

4. arbejder med elevens relationer med lærerne X

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X

9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale

opgaver

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning X

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning X

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X

X

X

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 7 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

Støttecentret er inde i et generationsskifte og nyt personale er under indfasning. To kolleger begynder således i skoleåret 11/12

diplomuddannelser. Der er dog brug for mere videreuddannelse.

Støttecenterets resurser anvendes optimalt. Der afholdes møder 1 gang om måneden med deltagelse af leder, psykolog og

talepædagog.

Vurderingen af den specialpædagogiske indsats bygger på en samlet vurdering, der dækker over forskelle, som bl.a. er

begrundet i både opgavens art og omfang og i den store forskel på specialpædagogisk viden og praksiserfaring de enkelte

støttecenterlærere har.

Støttecentret arbejder med SPU, og alle lærerne har stiftet bekendtskab med systemteori og metode.

SPU har været tænkt som en del af visitationen, men dette er endnu ikke igangsat.

Indsatslærerne: har systemteorien som udgangspunkt og arbejder ud fra den.

Faglig støtte: har systemteorien som udgangspunkt og vælger ud fra den enkelte elev fokuspunkt.

Lektiestøtte: afhjælper vanskeligheder med elevens muligheder for at få støtte til lektielæsning hjemmefra.

Deltagelsen i forældresamarbejdet er meget forskelligt fra lærer til lærer på grund af viden og erfaring.

Til at afhjælpe akutte behov for uddannelse ville støttecenteret kunne profitere af de (tidligere) udmærkede ”søjlekurser”.

De enkelte lærere og team er orienterede om muligheden for at inddrage støttecenterlærerne i deres planlægning af

undervisningen.

Indsatslærerne deltager forebyggende i teamenes undervisning. Støttecenterlærere har i forbindelse med implementering af CDord

deltaget i et mindre omfang

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper

Eleverne i Huset er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ikke haft elever som skulle indstilles til prøver. Vi har

visiteret 3 elever til Præstemoseskolen fra skoleåret 2011-2012.

Eleverne i Huset deltager i skolens fælles aktiviteter. Vi anvender Regnbuens klubfaciliteter for klubsøgende børn.

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning?

Støttecenteret tilbyder 3 former for støtte

Indsatslærerstøtte: 19 timer ugentligt

Faglig støtte: 68 timer ugentligt

Lektiestøtte til udvalgte elever: 5 timer ugentligt

Indsatslærertimer

Tjek ind – Tjek- ud. Indsatslærerne har igangsat Tjek-ind / Tjek-ud. Elever med meget fravær møder i nr. 14 om morgenen. De

kan få te/kakao/morgenmad og en snak om dagen. Efter skoletid tjekker de ud ved at komme i nr. 14 til en snak om dagen,

lektiestøtte, omsorg mm.

Overgangen mellem bh. klasse og 1. klasse med henblik på en god start. Særligt med henblik på nye lærere

Arbejde med en pigegruppe fra - foreløbig - 2. klasse

Opfølgning på klassemøder: Indsatslærerne afsætter timer til at deltage i klassemøde i alle klasser og drøfter efterfølgende

forløbet med læreren med henblik på evt. videre forløb

Rådgivning og vejledning med fokus på inklusion

Rådgivning og vejledning vedr. klasseledelse

Direkte arbejde i klasser med henblik på at bryde etablerede negative mønstre

Deltagelse i visitationsudvalg

Deltagelse i tværfaglig rådgivning

Deltagelse i forældremøder og – samtaler i forbindelse med direkte arbejde med elever og/eller klasser

Tilbud om individuelle samtaler med elever, f. eks. i forbindelse med klasseforløb

Skyggeskema til elever der har brug for ”pusterum” i løbet af dagen

Direkte støtte til elever der venter/ kommer tilbage til klassen fra særlige tilbud

Faglig støtte

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 8 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Året inddeles i 3 perioder. Faglig støtte tildeles for en periode ad gangen.

Perioden kan forlænges.

Faglig støtte gives i dansk og matematik. Endvidere har enkelte elever fået støtte i engelsk.

Støtten gives som

Holdundervisning, med varierende holdstørrelse på 2 – 4 elever, herunder en læsegruppe

Støtte i klassen/ på klassetrinnet efter aftale med klassens lærere

Særlig indsats. I 10/11: implementering af CD-ord på mellemtrinnet

Enkeltmandsundervisning/ støtte i klassen i forbindelse med at en elev afventer særligt tilbud

Støtte til holddeling

Lektiestøtte til udvalgte elever

Eleverne udvælges af klasselærere og støttecenterlærere.

I afdeling 1 har der været givet 3 lektioner fordelt på mandag, tirsdag og torsdag.

I afdeling 2 har været givet 2 lektioner, fordelt på mandag og torsdag.

Lektiestøtte i afd. 1 har fortrinsvis været givet til elever, som ikke har haft mulighed for at læse/ lave lektier hjemme samt til

elever, som har haft brug for tæt opfølgning for om muligt at forebygge senere læsevanskeligheder.

Lektiestøtte i afdeling 2 har været givet til både elever i støttecenteret samt til ”pauseelever”.

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning?

Til undervisning anvendes der 92 lektioner ugentligt.

Til andre skoletidsopgaver anvendes 250 timer årligt. Det drejer sig om funktioner som: testlærer, støttecenterkoordinator,

visitationsudvalg, specialcenter, møderækkedeltagelse, tilsyn med materialesamling.

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning?

Der afholdes visitationsmøder 1 gang månedligt med deltagelse af ledelse, psykolog, talepædagog, sprogcenterkoordinator,

indsatslærer og støttecenter-koordinator.

Eleverne visiteres løbende på baggrund af enten PPR-indstilling, lokal indstilling eller akut opståede situationer.

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne?

På visitationsmøderne drøftes eleverne løbende.

Til hver periode udarbejdes mellem støttecenterlærer og faglærer et aftaleark, hvori indsatsen beskrives.

Efter forløbet udarbejdes et statusark. Med udgangspunkt i dette tager visitationsudvalget stilling til om indsatsen skal forlænges

med endnu en periode.

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser?

Indsatsen måles dels gennem opnåede testresultater, der vurderes både kvantitativt og kvalitativt, dels gennem samtaler med

elev, forældre og faglærere.

Testning

På skolen følges eleverne løbende med testning: dels nationale test, dels efter en af skolen udarbejdet testplan. Nogle af disse

tests er kommunale, andre er lokale. Endvidere testes støttecentereleverne individuelt af skolens testlærer.

Samtaler med klassens lærere

Der lægges vægt på subjektive iagttagelser fra klassens lærere, f. eks større frimodighed, lyst til at læse i klassens påhør,

markerer mere i timerne osv.

Samtale med forældrene

Ved kontakt med forældrene lægges også vægt på subjektive iagttagelser: lektierne klares bedre, barnet tager mere initiativ til at

komme i gang, skriver selv små sedler etc.

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1 ?

Resultaterne drøftes med faglæreren.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 9 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Hvis eleven fortsætter i en ny periode bruges resultaterne i periodens handleplan.

2.8. SPU-Fakta

Fakta

Hvilke team arbejder med SPU

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen?

Alle årgange og spor arbejder med SPU

2008-2009 Huset. 3. års SPU.

2008-2009 mellemtrinnet. 3. års SPU.

2009-2010 indskolingen. 4. års SPU.

2010-2011 udskolingen. 2. års SPU.

Alt pædagogisk personale arbejder med SPU.

2.8.1 SPU - Betydning

Implementeringen af SPU har haft positiv betydning for den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at

være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i undervisningen, samt at løse opgaven med inklusion.

2.8.3 SPU-Specielle faser

SPU forudsætter omstilling til at tænke systemteoretisk. En sådan omstilling er vanskelig for den enkelte, men også for en hel

organisation.

Der har været den forventede modstand mod forandring. Ledelsen har deltaget i SPU møder fra skoleåret 2010-2011. Dette

har vist at der er risiko for at personalet fraviger en stringent systemisk tænkning, og har problemer med at arbejde indenfor de

relevante domæner.

Det er således vores konklusion at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU grupper. Ledelsen afholder

derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe.

2.8.4 SPU-Skolen som helhed

Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for

misforståelser og ”synsninger”.

Det har været særlig tydeligt i Huset og i indsatslærernes samarbejde med lærerne, at en gennemført systemisk metode

kvalificerer samarbejdet.

Vi forventer at processen vil tage noget tid og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden, men det er vores bedømmelse at

det vil være indsatsen værd.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 10 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011

Kontraktmål 1 Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre

Kontraktmål 2 Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med

læsning

Kontraktmål 3 Elevfraværet skal nedbringes

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011

Vi har arbejdet med at udvikle rammerne for kompetencecentret.

Vi har fortsat vores morgenmadsprojekt.

Vi er i gang med at revidere vore principper.

Ledelsen har deltaget i SPU møder, og udarbejdet en handlingsplan for det fortsatte arbejde.

Der er gennemført pædagogiske temaaftner i udskolingen.

Der er afholdt elevmøder i alle afdelinger.

Procedurer for overgange mellem afdelinger er beskrevne og gennemført.

Der er oprettet lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling.

Indsatslærerne har oprettet særlig lektieklub for elever som er visiteret på grund af adfærd kontakt trivsel.

Der er udpeget tre IWB tavle instruktører.

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Inklusion

Kompetencecenter

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 11 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Der afholdes evalueringsuge for hele skolen hvert år i uge 44 eller 45. I evalueringsugen gennemføres der elevsamtaler med

samtlige elever i alle fag. Elevsamtalerne danner baggrund for udarbejdelsen af elevplanen. Elevplanen indeholder sociale og

faglige mål og ligger som elektronisk dokument på intranettet. Når elevplanen er færdig afholdes samråd (skole-hjemsamtale)

inden udgangen af november i alle klasser.

Eleverne testes/evalueres igennem deres skoletid ved hjælp af lokale samt nationale test. Vi tilstræber at alle test efterfølges af en

opfølgende samtale med faglærer og vejleder/leder.

4.1 Skole-hjem samarbejde

Skole- hjemsamarbejde

Princip

Skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Samarbejdet må bygge på åbenhed, tillid og aktiv medvirken. Rammerne

for samarbejdet må være kendte og respekterede af begge parter, og rollefordelingen mellem skole og hjem klar og gensidigt

forpligtende. Det kræver et højt gensidigt informationsniveau. De grundlæggende elementer i skole/hjemsamarbejdet vil være

elevplanen, forældremøder og skole/hjemsamtaler.

Handleplan

Følgende standardtider for forældremøder, klassekonferencer, skole/hjemsamtaler og kontaktforældremøder er gældende for

Hvidovre Kommune:

For normalklasser

- Ét forældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor to lærere deltager.

- Ét kontaktforældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor én lærer deltager.

- Én skole/hjemsamtale (samråd) á 20 minutter pr. elev, hvor to lærere deltager.

For børnehaveklasser

- Børnehaveklasseledernes tid til forældresamarbejde er en del af den almindelige arbejdstid.

For specialklasser og gruppeordninger

- I specialklasser og gruppeordninger afsættes der 25 timer årligt til skole/hjemsamarbejde

Forældremødet afholdes i forlængelse af skolebestyrelsens årsmøde, som finder sted inden udgangen af august måned.

Årsplaner fremlægges på mødet.

Samrådet tager udgangspunkt i elevplanen, og finder sted i perioden mellem evalueringsugen og juleferien.

Som et supplement, og som en enkel og direkte kommunikationsvej mellem hjem og skole, foregår kommunikationen endvidere

via Forældreintra.

Forældreintra skal som minimum indeholde:

- Orientering om aktuelle aktiviteter i klassen.

- Uge - og årsplaner.

- Elevplaner

- klassens aktuelle skema

- klasseliste - elever

- klasseliste – lærere/evt. pædagoger

- kontaktforældreliste / klasseråd

Forældreintra anvendes også til kommunikation mellem forældre indbyrdes.

Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret.

Alle elever har en kontaktbog som anvendes til løbende kontakt mellem skole og hjem.

I øvrigt afholdes møder efter behov.

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret 4

Antal elever der undervises efter almen skoletid 44

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 70

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 12 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 14

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 27,4%

Antal tosprogede elever 169

4.3 Inklusion i undervisningen

Inklusion er et af Avedøre Skoles kontraktmål for skoleåret 2011 2012. I den forbindelse vil der gennemføres en

spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne vedr. deres oplevelse af at arbejde inkluderende. Det spørgeskema vi valgte at

anvende er det samme, som der arbejdes med her ”Om inklusionsarbejdet i skolens undervisning”. Skemaet vil blive anvendt i

forbindelse med medarbejdersamtaler med de enkelte lærere. Vi forventer her at få lejlighed til drøfte den enkeltes besvarelse af

spørgsmålene, samt at gøre rede for ledelsens forventninger til en fremadrettet pædagogisk praksis.

Opgørelsen af spørgeskemaet nu viser gennemgående positive besvarelser, idet man angiver at leve op til intentionen i

spørgsmålene.

De mest markante tegn på inklusion i undervisningen angives at være:

Arbejde med CL.

Handleplaner og opfølgning for elever med særlige behov.

Inddrager og tilgodeser elever med stor specialviden og særinteresser.

Opmærksomhed på tosprogede børn.

Undervisning der opererer med læringsstile.

Elevernes placering i klasselokalet.

Hjælpemidler til elever med særlige behov.

Klare undervisningsmål.

Løbende elevevaluering af undervisningen.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 13 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

E. Rammebetingelser

5. Klassetrin, spor og elever

Status d. 5. september 2009

Antal elever

10. klasse 0 0

9. klasse 28 2

8. klasse 45 3

7. klasse 54 3

6. klasse 57 3

5. klasse 44 2

4. klasse 60 3

3. klasse 60 3

2. klasse 52 3

1. klasse 59 3

Bh. kl. 50 2

Antal spor

Status pr. 5. september 2010

Antal elever

Antal spor

9. klasse 46 2

8. klasse 50 2

7. klasse 48 2

6. klasse 41 2

5. klasse 57 3

4. klasse 60 3

3. klasse 50 3

2. klasse 58 3

1. klasse 43 2

Bh. klasse 65 3

5.1 Nøgletal for normalklasser 2009

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 3411,46

Antal elever pr.computer 0,38

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10,7

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens

egen ramme i kroner )

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 18,46

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 98

998.677,81 kr.

1.366.946,62

kr.

7.428,64 kr.

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 14 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.457,91

Antal elever pr. computer 4,7

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 9,4

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 9,9

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner 675.072,43

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 1.375.050,55

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 2.633,63

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 20,72

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 8

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 79

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2010/2011 2008/2009

Dansk 95,5

Engelsk 100

Kristendomskundskab 35

Historie 41,2

Samfundsfag 100

Idræt 63,6

Musik 12,5

Billedkunst 92,9

Håndarbejde 83,3

Sløjd 100

Hjemmekundskab 0

Matematik 81,8

Natur/teknik 6,3

Geografi 100

Biologi 100

Fysik/kemi 66,7

Tysk - tilbudsfag 66,7

Dansk som andetsprog 100

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010

Fysik:

Skolen har 2 fysiklærere. Den ene er i gang med sit sidste år i sin linjefagsuddannelse.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009

Gennemførte undervisningstimer 46.162

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 15 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Planlagte undervisningstimer 47.920

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Div. lønudg. 648.333

Div. kursusudg. 2009 126.116

Div. kursusudg. 2010 45.732

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 630,55

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 55,775

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 52,775

I alt 820.181 kr.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010

Gennemførte undervisningstimer

Planlagte undervisningstimer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,5%

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 44

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 41

35.470 lektioner

26.602,5 timer

35.560 lektioner

26.670 timer

480.842,50 kr.

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009

44

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010

Timerne i støttecentret anvendes til enkeltelever, grupper samt hele klasser.

Faglig støtte:30 elever

Spec.uv.'s lektieklub:18 elever

Klassestøtte 2.klasse og 3. klasse

Holddeling 6. klasse og 7. klasse

CD-ordkursus i alle klasser på mellemtrinnet

Indsatslærere (AKT)

Indsatslærer: Tjek ind og "lektiehygge":20 elever

Enkelt-elever/ samtaler, skyggeskemaer osv:12 elever

Klasseindsatser 3 klasser, klassemødesupervision i alle klasser, samtaler med alle elever i 4.c

Elever med skemalagt støtte er ikke medtaget i denne opgørelse.

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009

Antal enkeltintegrerede elever 1

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 22

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 16 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Antal enkeltintegrerede elever 1

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 25

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 17 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

F. Resultater

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,29 6,09 4,76

Dansk - Retstavning 5,89 7,09 5,12

Dansk - Skriftlig fremstilling 4,89 7,09 5,12

Dansk - Orden 4,44 4,91 4,13

Dansk - Mundtlig 6,61 8,55 5,35

Matematik - Matematiske færdigheder 6,11 6,13 5,71

Matematik - Matematisk problemløsning 5,11 5,45 4,88

Engelsk - Mundtlig 5,96 5,91 4,44

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,70 8,20 5,82

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 4,98 5,42 4,45

Dansk - Retstavning 5,43 6,08 4,80

Dansk - Skriftlig fremstilling 5,33 6,08 4,43

Dansk - Orden 5,83 6,68 4,81

Dansk - Mundtlig 5,64 6,60 4,21

Matematik - Matematiske færdigheder 4,96 4,60 5,40

Matematik - Matematisk problemløsning 3,93 3,88 3,85

Engelsk - Mundtlig 6,40 6,68 6,00

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,13 5,40 4,80

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011

Det gennemsnitlige karakterniveau er dalet med 6,7%.

Dette er ikke tilfredsstillende, men ikke ganske uventet.

Vi har arbejdet med et stort elevfravær og ikke tilfredsstillende arbejdsindsater.

For fremover at hæve det faglige niveau har vi iværksat forskellige aktiviteter.

Vi har etableret lektieklubber for:

Tosprogede.

Elever som har faglige problemer i

indskoling, på

mellemtrin og i

udskolingen.

Herudover for elever som af den ene eller den anden grund falder udenfor kategorien til nogle af de andre lektieklubber. Dette

tilbud foregår to dage om ugen, hvor en indsatslærer vil være behjælpelig med elevernes lektier. Klasselæreren vil hver uge

skulle lægge ugeplanen for klassen i indsatslærernes skuffe på lærerværelset, så at denne er udgangspunktet for arbejdet i

LektieHygge. Udgangspunktet er hygge- og at få en rar time med lektierne.

Læselærere arbejder i 1. og 2. klasse med elever som ikke har "knækket koden".

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 18 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Vi har læsevejledere.

Vi har matematikvejledere.

Vi etablerer "tidlig indsats" i matematik fra skoleåret 2011 2012.

Vi arbejder med evaluering af alle prøver og test.

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0

6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser

Vokaler

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A vokaler 36,8% 31,6% 31,6%

BH. klasse B vokaler 85% 10% 5%

BH. klasse C vokaler 66,7% 14,3% 19%

Find billedet

Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Find billedet 81% 19% 0%

BH. klasse B Find billedet 82,6% 4,3% 13,1%

BH. klasse C Find billedet 75% 25% 0%

Store bogstaver

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Store bogstaver 70% 20% 10%

BH. klasse B Store bogstaver 78,3% 13% 8,7%

BH. klasse C Store bogstaver 86,4% 13,6%

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 56% 19% 25%

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5%

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

1.a 2009/2010 76,2 % 9,5% 14,3%

1.b 2009/2010 63,2% 31,6% 5,2%

1.c 2009/2010 94,7% 5,3% 0%

1.a 2010/2011 80% 5% 15%

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 19 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

1.b 2010/2011 85,7% 4,8% 9,5%

6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 71% 18% 10%

Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6%

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

3.a 2009/2010 72,7% 27,2% 0%

3.b 2009/2010 94,4% 0% 5,6%

3.c 2009/2010 88,9 5,6 5,6

3.a 2010/2011 93,8% 6,2% 0%

3.b 2010/2011 72,2% 16,7% 11,1%

3.c 2010/2011 80% 0% 20%

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000

Læs 5, Malmbanen og Uroksen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13%

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen

Læs 5, Malmbanen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

5.a 2009/2010 23,8% 42,9% 33,3%

5.b 2009/2010 26,1% 30,4% 43,5%

5 a.2010/2011 35,7% 28,6% 35,7%

5. b.2010/2011 10% 55% 35%

5.c 2010/2011 21,1% 68,3% 10,5%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen

Læs 5, Uroksen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5.a 2009/2010 23,8% 57,1% 19,1%

5.b 2009/2010 43,5 47,8 8,7

5.a 2010/2011 26,7% 66,7% 6,7%

5.b 2010/2011 10% 75% 15%

5.c 2010/2011 36,8% 52,6% 10,5%

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 20 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000

TL 2, Robin Hood og Råolie

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28%

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood

TL 2, Robin Hood

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

7.a 2009/2010 0% 53% 47%

7.b 2009/2010 0% 78% 22%

7.c 2009/2010 0% 84% 16%

7.a 2010/2011 0% 68% 32%

7.b 2010/2011 0% 55% 45%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie

TL 2, Råolie

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

7.a 2009/2010 18% 64% 18%

7.b 2009/2010 22 72 6

7.c 2009/2010 37% 63% 0%

7.a 2010/2011 40% 40% 20%

7.b 2010/2011 14% 68% 18%

6.6.8 Kommentarer til læseresultaterne

Læseresultater skoleåret 2009/10+ 2010/11

Læseresultaterne i indskolingen har i en årrække forbedret sig tydeligt.

Læseresultaterne på mellemtrin og i udskoling har derimod ikke flyttet sig.

Det har altså vist sig at indskolingen har løst opgaven med afkodning, hvorimod de manglende kompetencer vedr.

indholdslæsning tydeligt afslører sig i læseprøverne senere i forløbet.

Det må betyde at strategien for læsning må omtænkes. Der skal altså ske en indsats med hensyn til indholdslæsning i hele

forløbet.

Det er vi opmærksomme på.

6.7 Elevfravær 2009/2010

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året

Gennemsnit pr. elev 8,2 6,7

I alt 4260 3510

Ulovligt 361 184

Sygdom 2972 2467

Lovligt 927 859

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 21 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.7 Elevfravær 2010/2011

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår

Gennemsnit pr. elev 6,02 dage 8,25 dage

I alt 3282 4476

Ulovligt 349 dage 411 dage

Sygdom 2055 dage 3142 dage

Lovligt 878 dage 914 dage

6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010

Særligt i udskolingen gør vi en indsats for at fremme fraværet.

Der føres timeprotokol i 7. - 9. klasse i alle lektioner. Protokollen afhentes og afleveres på kontoret dagligt.

Skolens indsatslærere gennemfører Tjek-ind for elever med stort fravær og/eller ustrukturerede morgener.

Tjek ind er en visiteret indsats, hvor eleven bliver indstillet af klasselæreren. Formålet med Tjek-ind er at nedbringe elevens

fravær, samt sørge for, at eleven får en ordentlig start på skoledagen. Tilbudet kan afhjælpe elever, der ikke får morgenmad

samt elever, der generelt har nogle ustrukturerede morgener. Eleverne har i Tjek-ind mulighed for at få noget ordentligt

morgenmad, så de er klar til at modtage undervisning. Atmosfæren om morgen vil være rolig i modsætning til de stressende

ustrukturerede morgener, som eleverne eventuelt er vant til. De elever, der visiteres til dette tilbud, vil således skulle møde kl.

7.45. Sker dette ikke vil indsatslæreren ringe hjem til forældrene for at høre om eleven er sendt af sted. Ved gentaget fravær

indkaldes forældrene til møde med indsatslærerne. Indsatslærerne har jævnligt kontakt til klassens lærere om hvordan eleven har

det i Tjek-ind.

Målet er at nedbringe elevens fravær, samt igennem den positive forstærkning at lære eleven vigtigheden af at møde til tiden

6.9 Fravær af personale 2009/2010

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10

Gns. antal dage pr. ansat 2,69 4,51 3,30 2,14

Fraværsprocent 3,61 6,65 5,11 4,67 April

Fraværsdage 22,7 392 251 60 April

Antal personer 86 87 76 76 April

6.9 Fravær af personale 2010/2011

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11

Gns. antal dage pr. ansat 2,54 4,14 4,15 % ikke oplyst

Fraværsprocent 4,03 6,49 6,80 % ikke oplyst

Fraværsdage 178 290 282 % ikke oplyst

Antal personer 70 70 68 % ikke oplyst

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010

2. kvartal 2010 er ikke afsluttet

6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011

En langtidssyg i perioden 7. marts 2011 til 24. juni 2011

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 22 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal.

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010

9. klasse 10. klasse

Andet 0

SOSU 0

Erhvervsuddannelse 21,4

HTX 7,14

HHX 0

HF 0

Gymnasium 39,2

10. klasse 32,14

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011

9. klasse 10. klasse

10. klasse 45,6

Efterskole 2,2

Erhvervsuddannelse 10,9

Gymnasium 37

HHX 4,3

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 23 af 23


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Dansborgskolen

Sollentuna Allé 6

2650 Hvidovre

Tlf: 72421990

E-mail: dansborg@hvidovre.dk

http://www.dansborgskolen.hvidovre.dk

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Dansborgskolen er 3-sporet skole med 690 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Klassekvotienten er gennemsnitlig

23,3 elever pr. klasse.

Skoledistriktet er afgrænset af Gl. Køgelandevej, Brostykkevej og Avedøre Havnevej.

Skolen samarbejder med Fritidshjemmene Dansborg og Trankebar samt klubberne Køgevejens Ungdomsklub og Danalund.

Der er et tæt samarbejde omkring brobygning med de nærtliggende børnehaver i forbindelse med skolestart.

Dansborgskolen har Hvidovre Kommunes modtageberedskab for - til Danmark - nyankomne elever i aldersgruppen 3.- 6.

klassetrin. Disse elever modtager basisundervsining i dansk og udsluses gradvist til normalundervisningen når de er klar.

Dansborgskolen er en velfungerende skole med stærkt engagerede medarbejdere, der har lyst til udvikling og nytænkning for at

fremme opgaveløsningen. Samarbejdet mellem skole og forældre fungerer godt og en aktiv skolebestyrelse står i spidsen i sit

virke for at fremme gode vilkår for Dansborgskolen som lærested og arbejdsplads. Trivsel og læring går hånd i hånd. Det er

vigtigt for skolen, at både børn og voksne har lyst til at lære og opnå gode resultater.

Dansborgskolen er afdelingsopdelt og med stærke traditioner for teamsamarbejde - på årgangene og i afdelingerne - om

undervisningen og opgaver i tilknytning til undervisningen. En struktur og praksis som bygger på flere års erfaringer med

selvstyrende årgangsteam. Afdelingsstrukturen er som følger:

- Indskolingsafdelingen er børnehaveklasseårgang til 3. årgang.

- Mellemtrinnet er 4.årgang til 6.årgang, hvor modtageholdets elever også er tilknyttet.

- Udskolingen er 7.årgang til 9.årgang.

Dansborgskolen er tydelig på sine værdier: vi arbejder for at fremme og styrke elevernes lyst til lære, elevernes optimale udbytte

af undervisningen, tydelig kommunikation og information, en god omgangsform- og tone - i et stærkt og inkluderende

fællesskab.

Skolens inkluderende praksis omfattes også af samarbejdet mellem normalundervisningen og SoS (støtte- og sprogcentret).

Støttecentret (bestående af ”Oasen” og ”Store Oasen”) tager sig af al specialpædagogisk bistand (20.1 og 20.2) og

sprogcentret håndterer dansk som andetsprog (DA2) og modtageberedskabet (MO).

Dansborgskolen arbejder målrettet med implementering og videreudvikling af evalueringspraksis, idet evaluering betragtes som

middel til læring, forbedring og dokumentation. Skolen arbejder med fleksibel skemalægning og brug af holddannelse i forhold til

undervisningsdifferentiering.

Særlige undervisningstilbud ud over den obligatoriske undervisning:

- Undervisningstilbud i skolekor – ”lille kor” og ”store kor”

- Lektieklub fra 4.årg og opefter.

Dansborgskolen arbejder for en mobbefri skole med faste systematiske indsatser:

- Klassernes offentligt tilgængelige udsagn for trivsel i klassen.

- Årlige trivselsinterview på alle lige klassetrin med opfølgende handleplaner i forhold til resultaterne.

- Etablering af "leg på tværs" for hele skolen og "læs på tværs" for "makkerklasserne" som tiltag, der styrker elevernes

fællesskab, og kendskab til hinanden på tværs af klasser og afdelinger.

- Legepatruljen, som er frivillige elever, der gennemgår et legepatruljekursus og tilrettelægger lege i frikvartererne.

- Princip om god omgangsform og tone, vedtaget i skolebestyrelsen.

- Jævnlig gennemførelse af DCUM-undersøgelser.

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

Modtageberedskabet:

Modtagehold for børn primært i alderen 10 – 14 år. Det seneste år, har der dog været tre børn i skolestartsalderen. Målet er at

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

hjælpe børn, der lige er kommet til landet med at blive indsluset i en normalklasse. Eleverne undervises i basisdansk på

modtageholdet og deltager i tilknyttede normalklasser i relevante fag. Der er afsat 25 ugentlige timer til modtageholdet. Der har i

perioden 2009-2011 har været mellem 3 og 7 elever, med en aldersspredning på op til 7 år, og med meget forskellige

forudsætninger og behov. Der udarbejdes individuelle handleplaner for eleverne og der er en tæt løbende forældrekontakt.

I januar 2011 gik en meget erfaren og central lærer i modtageberedskabet på pension. Til gengæld er der kommet en ny lærer

til, hvorved der fortsat er et velfungerende og kompetent team omkring eleverne. Da konsulenten for etniske minoriteter - som

normalt står for, at interviewe nye elever og deres forældre - desværre har været fraværende pga. sygdom i foråret 2011, har

modtageholdets lærere i samarbejde med lederen for sprogcentret varetaget denne procedure.

Enkeltintegrerede elever:

I skoleåret 2009-2011 har Dansborgskolen haft 10 enkeltintegrerede elever, hvor 3 var i indskolingen, 5 på mellemtrinnet og 2 i

udskolingen. Behovet for støtte, i tid og indhold, har været varierende fra elev til elev. Det har været lærere og pædagoger

tilknyttet støttecentret i henholdsvis "Oasen" og "Store Oasen", der har varetaget støtteundervisningen i samarbejde med

normalundervisningens lærere.

1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport

Anbefaling:

Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen – for både børn og voksne.

Opfølgning:

Skolens ledelse har i løbet af skoleåret opsøgt og deltaget i LP-konferencer med henblik på at tilrettelægge et samlet skifte for

hele skolen til den systemiske tænkning som ligger i LP-modellen. Modellen er anvendt af skolens Oaseteam til analyse af

læringsmiljøet og i forhold til elever i problemer, og indførelsen af modellen for hele skolen er italesat gennem hele foråret.

Dansborgskolen er tilmeldt hos University College Nordjylland, og det 3-årige implementeringsforløb indledes primo september

2011.

Anbefaling:

Fokus på faglighed og forventninger – på samme gode måde som arbejdet med trivsel er iværksat.

Opfølgning:

A. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip for faglighed:

På Dansborgskolen har vi ambitioner på børnenes vegne. Derfor søger vi:

- at udfordre alle elever fagligt

- at gøre alle elever nysgerrige og motiverede

- at inddrage eleverne og hjemmet i udfordringen

- at få elever til at udnytte deres maksimale potentiale.

Vores motto er:

”Man kan ikke lære, hvis man ikke har det godt!

Man har det ikke godt, hvis man ikke lærer!”

B. Dansborgskolen arbejder med en systematisk opfølgningspraksis (klassekonferencer, læsekonferencer,

mateamtikkonferencer) der er beskrevet i skolens evalueringsstrategi (se beskrivelse i afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig

indsatsområder 2010-2012”).

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

Udvikling af kompetencecenteret - år 1:

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Mål:

Dansborgskolen har arbejdet på skabe et kompetencecenter, læringscenter, som er i centrum for undervisning og læring.

Vi vil tilknytte skolens resursepersoner – spydspidser, bibliotekarer og faglige vejledere – til centeret og skabe et center som

koordinerer vejledning, videndeling og sparring.

Kompetencecenteret skal være centrum for med læringsarbejdet og undervisningen - det sted, hvor man har fokus på, hvad der

virker i undervisningen, og hvor spydspidser i fælles skab kan reflektere, videndele og lære.

Vi har behov for at samle og koordinere bestræbelserne på at udvikle den faglige skole. Det faglige arbejde har mange retninger

– og inklusionsarbejdet er meget krævende. Det kræver bl.a. at der sættes fokus på den enkelte elevs udvikling og læring.

På centeret får ledelsen får et forum for faglig dialog og forbedret mulighed for at lede læringsarbejdet. Desuden får vi forbedret

mulighed for synergieffekt og et forum for evaluering, for videndeling, for sparring og inspiration og for udvikling af den løbende

refleksion over praksis.

Måling:

Skolen vil udarbejde en oversigt over struktur og opbygning af kompetencecenteret.

Det tværfaglige teamsamarbejde struktureres med fast rytme, dagsorden og referat.

Desuden forventes arbejdet at give en oplevelse af ”noget der virker”. Dette dokumenteres via eksemplariske cases.

Kommentar:

Flere af de faglige vejledere blev færdige med uddannelsen i løbet af skoleåret - foreløbig mangler matematikvejlederen at

færdiggøre den - og det har udsat samarbejdet i starten. I det tidlige forår deltog læsevejlederne i ministeriets konference om

systematik opfølgning på de nationale testresultater, og matematikvejlederen arbejder i et parallelt spor. Der er fortsat et

udviklingspotentiale til år 2, 3 og fremover.

Det har været målet at kompetencecenterarbejdet skulle give en oplevelse af ”noget der virker”. Det er især lykkedes på it- og

medieområdet, som har vist nye veje til inspiration i undervisningsdifferentieringen, i inklusionen, på spilområdet m.m.

Dokumentationen af foreløbig mundtlig, med inspiration fra team til team.

Bilag 1: Læringscenterets hjemmeside (på PersonaleIntra - Samarbejde - Læringscenter)

Bilag 2: Struktur og referater fra PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter

1.3.1 Målopfyldelse 2

Mål 2

Mål:

Vi vil styrke læselysten på mellemtrinnet og i udskolingen.

Vi vil øge læseniveauet på mellemtrinnet og i udskolingen.

Vi vil i skoleåret 2009/2010 læse 20 minutter om dagen i udvalgte perioder på mellemtrinnet og i udskolingen.

Alle fag indgår i læseindsatsen.

Målemetode:

Vi vil skoleåret 2009/2010 indføre faste læsetidspunkter.

Læsevejlederne vil i perioden fra sommerferie til efterårsferie arbejde med at få lærerne klædt på til ”læsning i fagene” samt

inspirere til tiltag, der øger læselysten.

Mellemtrinnet vil læse på udvalgte tidspunkter fra jul til påske.

Udskolingen vil læse på udvalgte tidspunkter fra efterårsferien til påske.

Fra efterårsferie læses der i udskolingen dagligt mellem 10.00 og 10.20. Alle lærere uanset fag forpligter sig på at arbejde med

læsning i fagene. Det forudsættes, at der er arbejdet med forforståelsen inden læsningen.

Alle elever skal altid have supplerende materiale med i tasken, f.eks. frilæsningsbøger, så alle 20 minutters læsning bliver brugt

fuldt ud, uanset læsehastighed.

Læringscenteret vil i samarbejde med læsevejlederne løbende arbejde for inspiration til læselyst for skolens ældste elever.

LÆS5 i 5. klasse og TL2 i 7. klasse viser en forbedret læsning i 2011.

Ved afgangsprøven i 9. klasse opnås et højere gennemsnit i alle fag, da læsning i fagene højner forståelsen for faget.

Læringscenteret registrerer et stigende udlån for skolens ældste elever.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Resultater fra måling af målet:

Både mellemtrin og udskoling har læst på de udvalgte tidspunkter, hvor alle lærere har forpligtet sig på arbejdet. Eleverne har

udvist stor glæde ved at læse 20 min. dagligt. Læsevejledere og læringscenter har inspireret både elever og lærere i alle tre

afdelinger.

Synlige tegn på forbedring af LÆS5 og TL2 samt afgangsprøver vil af gode grunde først kunne ses i næste skoleår.

Kommentarer og erfaringer:

Indsatsen omkring læsning har gjort, at indskolingen også i en periode har haft fokus på den daglige læsning med 20 minutters

”morgenlæs”.

Samtidig fortsætter både indskoling, mellemtrin og udskoling med læsning i fagene i skoleåret 2010/2011 som en almindelig del

af den daglige undervisning. Til december er der 3 fuldt uddannede læsevejledere på skolen, som også stadig vil have fokus på

læsningen i fagene i hver sin afdeling.

1.3.2 Målopfyldelse 3

Mål 3

Dansborgskolen – kontrakt 2009-10

Sprog- og støttecenteret - Oasen

Mål:

Vi vil oprette et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer – kaldet ”Oasen”.

Målemetode:

• At det gennem skriftlige evalueringer vurderes, at den sociale kompetence hos elever i Oasen øges.

• At faglærere føler, at det bliver nemmere at inkludere Oasens elever i hverdagen.

Resultater fra måling af målet:

Det kan ses af evalueringsskemaerne, at de social kompetencer øges – bruges af mål, scoresystemer, sociale historier, trin-fortrin,

KATkassen.

Der er vha større samarbejde mellem SOSlærerne og elevens almindelige lærere opnået større indsigt i barnets behov. Oasens

bemanding som team, deres klare aftaler om indretning og undervisningen i Oasen, Oasens tilgængelighed (åbningstid dagligt fra

8-13)samt Oaselærernes åbenhed om råd og vejledning har givet lærerne en stor tryghed og dermed større rum til inklusion.

Kommentarer og erfaringer primært fra interview med afd.leder AH:

Oasen er et nyt tilbud på Dansborg.

Tilbuddet har været en succes, men AH er overrasket over, at der er så mange børn, der virkelig har det behov. Der er pt.

børn, der venter på en plads i Oasen. Ca. 17 børn er feb. 2010 tilknyttet Oasen.

Oasens fysiske rammer er ikke optimale. Der er plan om, at Oasen skal flyttes til de lokaler, som tandlægen forlader i 2010.

Det vil ikke blot gøre de fysiske rammer bedre, men også give mulighed for at udnytte lærerresurserne bedre.

Oasen er et undervisningstilbud med fokus på det sociale. Målet er at de sociale kompetencer hos eleven øges ikke kun i

Oaseregi, men også i det daglige i klassen.

Det har været en succes at lade oaselæreren deltage i samtaler med forældrene, som led i den løbende orientering.

Der har i nov. 2009 på PR været diskussion af bl.a. klarhed i proceduren i Oasen.

Det resulterede i en ny handleplansprocedure.

Denne handleplan for den enkelte Oase-elev evalueres nu sammen med elevens lærere, når eleven afsluttes.

Kontraktmålet fortsættes i 2010-11

1.3.3 Målopfyldelse 4

Mål 4

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet

Hvad vil vi:

Dansborgskolens vision er at begejstre alle børn og unge gennem idræt og bevægelse i skolen og derved skabe et fundament for

livslang fysisk aktivitet. Skolens lærere skal være elevernes og samarbejdspartnere, når det gælder viden, dialog og udvikling af

den enkeltes muligheder i idræt og bevægelse i skolen.

Det er Dansborgskolens mål at fremme børns sundhed ved:

At give alle skolens elever mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse.

At give alle skolens elever ansvarsfølelse for egen fysisk udvikling både individuelt og i et forpligtende fællesskab

At give alle skolens elever en alsidig viden om sammenhængen mellem levevis og sundhed.

Måling:

At der er arrangeret og gennemført stævner for eleverne på de 4 skoler – et stævne for hver årgang fra 2.- 9.kl.

AT der ved interviews/spørgeundersøgelse til lærerne på de pågældende klassetrin kan registreres højt elev- og

lærerengagement i såvel den daglige undervisning i de udvalgte faglige discipliner og de gennemførte stævner. Idrætsudvalget

udarbejder konkrete interviewspørgsmål eller spørgeskemaundersøgelse

Resultater:

Der er dannet et fælles skoleidrætsudvalg på tværs af 4 skoler - i samarbejdet deltager idrætsafdelingerne fra Langhøj-,

Engstrand-, Dansborg- og Gungehusskolen. Skolerne har hver udvalgt 1-2 repræsentanter til udvalget.

Skolelederne har valgt 1 repræsentant som kontaktperson til udvalget.

Udvalget er mødtes med jævne mellemrum og samarbejdet er velfungerende.

På alle klassetrin 2.-9. klasse har der været arrangeret stævner af Idrætsudvalget. Svømmestævnet på 5.årg blev aflyst, men 5.

årg. deltog i atletikstævne i juni.

Udvalgte lærere har været interviewet om udvalgets arbejde og om deltagelse i arrangementerne.

Alle skolens deltagende lærere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deltagelsen, oplevelse, tilfredshed,

faglighed m.m.

Bilag 1: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2010/2011

Bilag 2: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2011/2012

Bilag 3: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Kommissorium for idrætsudvalg Syd i Hvidovre Kommune.

Bilag 4: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet - Målskema/målopfyldelse

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet

Kommentarer:

Idrætsudvalgsarbejdet har vist at det er tidskrævende og at det kræver mange aftaler at etablere et nyt samarbejde. Men

forløbet har været meget frugtbart - og samarbejdet forløber stadig og udvikler sig hele tiden. Det er lykkedes at skabe gode

arrangementer, der er høj tilfredshed og positive evalueringer.

Oplevelse: Meget god - 17 %, God - 67 %, Middel - 17 %

Om at deltage igen: Meget gerne - 75 %, Gerne - 20 %, Måske - 10 %

Om fagligheden ved arrangementerne: Høj - 17 %, Middel - 75 %, Lav - 8 %

Som det ses af sidstnævnte er det stadig en nødvendighed at arbejde med fagets faglighed, med færdighedsindlæring og med

indlæring af de forskellige discipliner.

Lærersamarbejdet mellem forskellige idrætskulturer på skolerne kan være vanskeligt, og inden for netop idrætsområdet er der

mange relativt fastlåste holdninger om disciplinerne, om nødvendigheden, om konkurrence, om samarbejde ... for eksempel fra

legestævnet: Der udviklede der sig et lærerskænderi om kartoflernes størrelse i kartoffelvæddeløbet!

På samarbejdsområdet har Idrætsudvalget naturligvis et indsatsområde, og målet er fortsat at skabe gode arrangementer, med

udtrykte tydelige krav og forventninger, og især er det målet at skabe arrangementer som inspirerer og styrker

idrætsundervisningen i det daglige.

1.3.4 Målopfyldelse 5

Mål 5

Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards (IWB) som undervisningsmiddel

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Hvad vil vi:

Vi vil arbejde med IT-støttede undervisningsformer, specielt målrettet udskolingselever med særlige behov.

Formålet er at

• Øge elevernes faglige udbytte inden for områderne dansk, matematik og engelsk

• Øge motivationen for læring hos disse elever med særlige behov

• Styrke IT-kompetencen hos elever med særlige behov

• Skabe nye muligheder for undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning.

Måling:

Der er udarbejdet tavlesider til IWB til specialundervisningselever med særlige behov i udskolingen.

Resultater og erfaringer fra de konkrete forløb, der har været gennemført fremlægges på SOS(Støtte- Og Sprogcenter)

konference, PR og Skolebestyrelse i foråret 2011.

Arbejdsgruppen beskriver ud fra de foreliggende erfaringer og resultater elevernes udbytte og motivation.

Kommentarer:

I løbet af vinteren gennemførte alle skolens ansatte grundlæggende kurser i anvendelsen af de nye Active Boards i

undervisningen. Kurserne blev gennemført i samarbejde med Atea og med spydspidser i Hvidovre Kommune.

To lærere - til dagligt tilknyttet Læringscenteret og Oaseteamet, Sprog- og Støttecenteret, har arbejdet med den specifikke

målsætning rettet mod udskolingselever med særlige behov. De erfarede at man skal bruge begrænset tid på Active Inspire,

softwaren der følger med tavlerne, altså på den tekniske opbygning af programmerne. Det er voldsomt tidkrævende, og man får

alligevel relativt primitivt og "hurtigt lavede" sider ud af det. Udbyttet er for lavt ved selvproducerede tavler.

Fokus blev rettet mod indsamling og klassificering af brugbare læringsprogrammer/hjemmesider. Dette er illustreret på

http://www.wix.com/dansborgskolen/laeringscenter.

Dog har en gruppe lærere fået kendskab til det tekniske via kurser på 4,5 time indenfor fagene dansk/sprog og naturfag.

Herudover er der lavet videovejledninger hvor opbygningen af selvproducerede tavler bliver forklaret, samt lavet mapper på

vores personaleintra, hvor lærerne kan lægge færdige tavler ind.

Lærernes anbefalinger er at bruge flashbaserede programmer så eleven bliver en aktiv bruger af tavlen. På den måde bliver

tavlen til en interaktiv/taktil platform som alle elever kan bruge. Da der nemt kan undervisningsdifferentieres i programmernes

sværhedsgrad, vil ingen føle sig udenfor.

Ved at anvende programmer der findes i forvejen, kan alle lærere være med da det ikke kræver særlig teknisk viden, og som

lærer bliver man ikke tvunget til at arbejde i fremmed og måske relativt uforståeligt software.

Erfaringerne med at anvende tavlerne hos elever som har særlige behov, er rigtig gode. Tavlerne er bl.a. brugt i Store Oase

(skolens støttecenter/inklusionscenter for elever i 7. – 9. klasse). Her bliver tavlerne næsten udelukkende brugt som et taktilt

redskab. På denne måde kan man undervise flere elever på en gang da eleverne er selvkørende og autokorrigerende når de står

ved tavlen. Udover det er deres motivation øget gevaldigt da det er et sjovt redskab der ikke føles som almindelig skole.

Oplevelsen er at selv elever der har haft svært ved fx engelsk og som ser ud til at have givet op i faget, pludselig ser faget på en

anden måde og finder ud af at de kan meget mere end de selv tror. Elevernes it-kompetencer er tydeligt øget i forhold til brugen

af tavlerne.

Bilag 1: http://www.wix.com/dansborgskolen/laeringscenter.

Bilag 2: PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter - Aktive tavler

1.3.5 Målopfyldelse 6

Mål 6

Mål:

Vi har 2009-10 oprettet et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer – kaldet ”Oasen”. Målet år 2 er

videreudvikling i form af:

- Mere formaliseret evaluering.

- Mere vejledning fra oaselærere til lærere.

Målemetode:

A. Der udarbejdes tydelige handleplaner med faste evalueringsmøder som afslutning på forløbene.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Oaselærerne holder faste møder.

C. Oaselærerne har været med til et antal teammøder hos ”oaseelevers” lærere.

Resultater fra måling af målet:

A. Der er udarbejdet tydelige handleplaner, men det har vist sig, at arbejdet med kortlægning, analysemodelarbejde, ud fra LPmodellen,

fylder mest og evalueringsdelen har haft brug for særlig opmærksomhed (se også kommentarer).

B. Oaselærerne opfatter sig selv som et fast team. Der holdes faste møder og teamet har været til teamudviklingssamtale (TUS)

ligesom alle andre team på skolen.

C. Det er defineret som fast procedure, at der ved kortlægning og evaluering af de enkelte støtteforløb, holdes møder med

oaseelevernes lærere. Dette efterleves i praksis.

Kommentarer og erfaringer:

A. Arbejdet med tydelige handleplaner og efterfølgende evaluering, afdækkede et behov for en brugbar procedure og metode

der sikrer, at oplysninger vedr. den enkelte elev ikke går tabt. Der nu er nu udviklet og oprettet et digitalt arkiv til

elevdokumenter som rummer kortlægninger, analysemodeller, evalueringer, etc. Der er endvidere udviklet digitale dokumenter

som letter arkiveringsarbejdet.

Arbejdet med evalueringsdelen er kommet meget mere i fokus. Emnet har således været på dagsordenpunkt på flere SoS

møder og ydermere drøftet på et PR møde, for at finde frem til den mest hensigtsmæssige form. Indtrykket er, at der er fundet

en evalueringsform som giver mening for både støttelærere og klassens lærere.

Samlet set letter arbejdet med procudurer, dokumenter og arkiviering klart den daglige praksis og giver større kvalitet i

støtteindsatsen (jvf. nedenfor under punktet ”dokumentation”, hvor de mest brugte dokumenter er angivet).

B. Det er vigtigt for oaselærerne, at arbejde som et tæt team, hvis arbejde er centeret omkring børnene. Alle oaselærere skal i

princippet kunne tage sig af alle børn, som var det én klasse, og alle skal vide, hvordan og hvad der gøres i arbejdet med den

enkelte elev.

Til TUS-samtalen er der lavet mål for det videre arbejde i Oasen. Dette indeholder bl.a. arbejdet med en metode til evaluering

af, hvordan dels eleven selv og dels læreren opfatter elevens udvikling af sociale kompetencer.

I oaseteamet, der har holdt ugentlige møder, tages jævnligt særlige oaseproblemstillinger op. Disse diskuteres også i SOS-regi.

De gode erfaringer med Oasen har betydet, at der 2010-11 også er oprettet en ”udskolingsoase”, kaldet ”Store Oasen”.

Oaselærerne skal for første gang ”udskole” oasebørn fra 6. årgang til ”Store Oasen”. Oasens faste procedurer bør gøre dette

arbejde nemmere og mere præcist, så den enkelte elev og elevens daglige lærere kommer til at opleve kontinuitet.

C. År 1 var det vigtigt, at det var elevens årgangsteam, der mødtes med oaselærerne. Alle skulle have mulighed for at lære om

procedurer og metoder omkring arbejdet i oaseregi.

I år er mødet mellem oaselærer og elevens lærer kendetegnet ved, at det er de lærere, der tilsammen kan bidrage med relevante

oplysninger, der mødes med oaselæreren.

Oaselærerne er blevet modtaget positivt i samarbejdet med lærerne. I takt med at der er tydelige handleplaner, og at den

enkelte lærer oplever, at der hele tiden er snor i, hvornår og hvordan der arbejdes videre, er oaselærerne blevet modtaget endnu

mere positivt.

Dokumentation:

Bilag 1, Detaljeret procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011

Bilag 2, Pixiudgave af procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011

Bilag 3, Digital skabelon til kortlægning, analysemodel og lektionsplan.

Bilag 4, Digital skabelon til evaluering af støtteindsatsen.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

Skolens evalueringsoversigt strukturerer både test og evalueringer på alle trin - nationale test, kommunale læsetest,

matematiktest etc. - og de efterfølgende klassekonferencer (se også afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig indsatsområder 2010-2012”).

Det faglige og pædagogiske niveau vurderes og drøftes på team- og teamudviklingssamtaler, på medarbejderudviklingssamtaler,

på læsekonferencer og som nævnt på klassekonferencer. Tendensen er, at der i stadigt højere grad tages afsæt i konkret

testmateriale. Således sætter et af skolens kontraktmål for 2011 - "Opfølgning på de nationale testresultater" - fokus på dét at

følge op på tests og på dét at målrette undervisningen mod den enkelte elevs behov og læring.

2.1 Skolernes styrkesider

Dansborgskolens interne struktur med en markant afdelingsstruktur - indskoling, mellemtrin, udskoling - med hver sin daglige

leder, dvs. "kort vej til ledelse", betragter vi som en stor styrke. I hver afdeling har tre (fire i indskolingen) velfungerende

klassetrinsteam ansvaret for målsætning og målopfyldelse i den daglige undervisning. Teamsamarbejdet er på Dansborgskolen

opbygget over en årrække, det er "selvstyrende", og det opfattes som en meget stor styrke.

Skolen har mange kompetente og engagerede medarbejdere, der er mange ildsjæle som gør en ekstra indsats, og da der i de

senere år er kommet mange unge medarbejdere til, er der en god blanding af erfaring og dynamik. Der søges ofte nye veje, og

der er bestemt ingen resistens mod påvirkninger udefra.

Der lægges meget vægt på faglighed, samtidig med at der er stort fokus på trivslens betydning for elevernes læring. På skolen er

der oprettet to Oaser, som strukturerer og rummer al Sprog- og Støtteundervisning, og netop en "oasemulighed" virker i det

daglige fordrende for inklusionen.

En udfordring er at få skabt flere særlige udfordringer til de fagligt stærke elever.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Dansborgskolen er en velfungerende dansk folkeskole med et passenede bredt elevgrundlag. De faglige resultater, målt via

Folkeskolens Afgangsprøver, via nationale, obligatoriske tests, via læsetests m.m. viser gennemsnitlige og forventede (KREVI

og UVM./UNI-C) resultater. Resultaterne viser store forskelle i de enkelte elevers resultater - fra toppen til relativt dårlige

resultater.

Skolen er naturligvis optaget af at kunne udvikle den enkelte elevs potentiale - og der har været et særligt fokus på

"underpræsterende" elever i udskolingen - lig med elever som ikke tæller positivt i fx de nationale læseundersøgelser og som

med stor sandsynlighed vil havne uden for den såkaldte 95-procent-målsætning.

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/95%20procent%20maalsaetning.aspx

På Dansborgskolen arbejdes der meget inkluderende - og via Oaseteamet, altså Sprog- og Støttecenterunvisning, gøres der en

meget stor indsats for elever i vanskeligheder - enten med det faglige eller med det sociale, personlige. Kernefagligheden er

løftet i de senere år, og der arbejdes med klasseledelsen, med tydelige voksne, tydelige strukturer og med elevernes

undervisningsparathed og imødekommenhed.

Dansborgskolen har gennemført DCUM-termometer i foråret 2011

Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Dansborgskolen, og viser samtidig, at eleverne generelt er glade for at gå i

skole, for deres lærere, klasser og kammerater. Undersøgelsen giver fortsat indtryk af en skole der sætter trivslen højt. Den

viser dog også at der er enkelte områder, som vi bør undersøge nærmere

"Generel tilfredshed" - gennemsnitligt, med et "dyk" på et enkelt klassetrin

"Klassen og kammeraterne - om regler" - gennemsnitligt, med et dyk på samme klassetrin

"Mobning" - gennemsnitligt - med relativt negative besvarelser om "hjælper andre"

"Stress" - et fokusområde (!) - et relativt stort antal elever føler sig presset af pligter, fritidsjob, skole, lektier og fritidsaktiviteter

Bilag 1: Evalueringsoversigt

Bilag 2: DCUM - Termometer.dk

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

Skole-hjem samarbejdet på Dansborgskolen vurderes til at fungere tilfredsstillende. Kommunikationen med og informationen til

hjemmet hviler på skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem skole og hjem (www.dansborgskolen.dk >

Skolebestyrelsen).

Der er på Dansborgskolen tradition for, at lærere og pædagoger er i god dialog med forældrene. Og med indførelsen af

Skoleintra er der sket en yderligere forstærkelse af grundlaget for dette samarbejde. Forældres adgang til information og

kommunikation om skolens (klassens/årgangens) virke har givet gode muligheder for at udbygge samarbejdet til gavn for

elevernes læring.

Med elevplanernes indførelse har lærerne fået bedre mulighed for konkret at udtrykke en samlet vurdering af den enkelte elevs

status, og hermed hvilke læringsmål der skal sættes for den kommende læring. Det har styrket kommunikationen, og forældrene

udtrykker generelt, at elevplanerne har givet dem større indsigt i deres barns udbytte, og de har fået større indsigt i, hvad det vil

sige at arbejde målrettet med en ønsket udvikling.

Der bliver på skolen arbejdet løbende med nye idéer til, hvordan elevplanens udformning er mest hensigtsmæssig, hvordan

målene skal gøres synlige og levende for elever og forældre, så det bliver en systematik, der kan bruges i det daglige. Elevplanen

udgives en gang årligt i forbindelse med skolehjemsamtalen og arbejdet med at følge op på målene er en del af

undervisningsprocessen. Elevplanernes udseende og anvendelse varierer fra afdeling til afdeling, da kommunikationsbehovene i

forhold til målopfyldelsen er forskellige.

Der er kontaktforældre i alle klasser. De er vigtige sparringspartnere for lærerne og for den øvriegeforældregruppen - også for

at få afstemt forventningerne til et godt informations- og kommunikationsniveau. Kontaktforældre inviteres til to årlige møder,

som skolebestyrelsen er vært for, men deres største engagement ligger på børnenes klassser og årgang.

Forældremøderne på årgangene fungerer rigtig godt – og det er her, forældrene møder hele holdet og dermed får et klart billede

af, hvem der underviser deres barn og hvilke relationer, det indgår i. Hele teamets undervisning af årgangen udspringer af

lærerteamets samarbejde og samspil samt individuelle opgaver og kompetencer. Det bliver tydeliggjort af lærerne, også hvordan

dette udnyttes i perioder med holddannelse og aktivitet på tværs af klasserne.

Forældre er velkommen til at deltage i undervisningen efter aftale.

Udskolingen har arbejdet særligt med brugen af klasseloggen i forhold til opfølgning på aftaler – med succes. Indskolingen har

med stor succes arbejdet med en systematik ud fra ”målskiver” og enkelte årgange i indskolingen og mellemtrinet har arbejdet

med portefolie-metoden. Disse tiltag har tilført skolehjemsamtalerne en yderligere værdi. For forældrene har det fx været en

ganske særlig oplevelse at se og høre deres børn til skolehjemsamtale 2 i foråret, hvor børnene har fortalt om fem udvalgte

områder i deres læring over året, samtidig med at de har præsenteret relevante produkter.

Overordnet skal nævnes skolens hjemmeside, som informerer om aktiviteter på skolen via korte, aktuelle nyheder og billeder,

skolebestyrelsens referater og nyhedsbreve m.m.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har

forstået den

systemteoretiske

tankegang, hvor man ser

børn i problemer og ikke

børn med problemer

1 2 3 4 5

De lærere og pædagoger

der er tilknyttet

støttecentret, har i flere år

arbejdet ud fra den

systemiske tænkning som

den udfoldes i LPmodellen.

Der har løbende

været inspiration og

sparring at hente hos vores

psykolog (møder om

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

2. anvender den

systemteoretiske

tankegang, hvor man ser

børn i problemer og ikke

børn med problemer

3. arbejder med elevernes

forskellige forhold ved

læringsmiljøet

4. arbejder med elevens

relationer med lærerne

5. arbejder med elevens

relationer med de øvrige

elever

6. fortløbende arbejder

med at hjælpe lærerne med

at etablere holddeling,

undervisningsdifferentiering

m.m.

I støttecentret gøres der

meget for at sikre

konstruktive relationer

mellem elevlærer/pædagog.

I

forbindelse med

udarbejdelse med

analysemodellen kan

der sættes fokus på

forhold i lærer-elev

relationen der skal

arbejdes på.

Der har været en

stigende tendens til, at

lærerne fra

normalundervisningen

”automatisk” forventer

hjælp fra støttecentret,

hvis deres elever klarer

sig dårligt fagligt f.eks.

ved dårlige

testresultater.

Støttecentrets lærere er

begyndt at bruge flere

kræfter på, at hjælpe

normalundervisningens

lærerne til selv at klare

udfordringerne indenfor

rammerne af

normalundervisningen

udfordrende elever) og

udviklingsenheden (Jørgen

til møder i AKT regi og

Trille til temamøder i SoS).

Jvf. punkt 1. Dertil kan det

konstateres, at længere

tids arbejde med den

systemiske tænkning har

resulteret i, at støttecentret

i praksis arbejder ud fra en

inkluderende pædagogik.

I kraft af kortlægning og

analysemodel fokuseres

der også på elevens

omgivelser/læringsmiljøet.

Der er stor fokus på

elevernes indbyrdes

relationer. For de elever

der er i støttecentret er det

f.eks. ikke ualmindeligt, at

elevens kammerater er

med i mindre forløb i

støttecentret, hvis ikke

støtten ydes i klassen.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

7. tager initiativ til

etablering af forskellige og

meningsfyldte fællesskaber

på tværs af de etablerede

klasser

8. deltager i

forældresamarbejde med

deres specialviden

9. har personale, der er

kompetente til at varetage

hele støttecentrets

arbejdsopgaver eks.

faglige og sociale opgaver

10. deltager forebyggende

i de forskellige teams’

planlægning

Med afsæt i det

naturlige samarbejde

der eksisterer på de

forskellige årgange,

kan f.eks. faglig støtte

ydes til grupper på

tværs af klasserne. Det

er dog noget der er

primært gøres i

støttecenterregi.

Støttecentret har

ganske få opgaver som

de planlægger med

normalundervisningens

teams. Det er mest i

meget

ressourcekrævende

opgaver at det sker,

f.eks. ved elever der

har haft en længere

periode i støttecentret

eller ved

enkeltintegrerede

elever.

via vejledende samtaler

og opfølgende

evaluering.

Der er ofte

støttecenterlærer/-

pædagog med til møder

med forældre når det

drejer sig om

længerevarende

støtteforløb (primært

social støtte). Det kan

være ved sager med

enkelt elever eller

grupper af børn. Når

det drejer sig om

enkeltintegrerede

elever, har støttelæreren

ugentlig kontakt med

forældrene.

De fleste i støttecentret

er yderst kompetente i

forhold til enten sociale

eller faglige opgaver –

eller begge dele.

Grundet nye lærere i

støttecentret og

udvidelse af opgaver, er

der fortsat behov for

kompetenceudvikling i

støttecentret.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

11. deltager forebyggende

i de forskellige teams’

undervisning

12. rådgiver og vejleder

teams i forhold til

læringsmiljø

Der er så mange

aktuelle sager, at

der indenfor

nuværende

ressourcer ikke er

mulighed for at

deltage

forebyggende i

undervisningen.

Dog skal det

bemærkes, at der

ved enkelte

enkeltintegrerede

elever, kan være

"rolige" perioder

hvor der

støtteindsatsen

kan have en mere

forebyggende

karakter.

Det at vejlede

lærerteams er nok der

hvor en af de fremtidige

udfordringer ligger for

støttecentret. Det er en

ny kultur der åbnes op

for – dét at være

vejleder for kollegaer.

Støttecentrets hensigt

er, at deltage

kontinuerligt i

teammøder hos klasser

hvor der ydes støtte. Vi

har oplevet en højere

grad af accept af

støttecentrets vejledning

af/sparring med

normalundervisningens

lærere, men trods

fremskridt på området,

er der stadigvæk

udviklingspotentiale.

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

Der har gennem de seneste år været fokus på støttecentrets (Oasen og Store Oasen) arbejde og drøftelser af i hvilken retning

og dermed hvilken funktion det skal have i skolens daglige liv. Disse overvejelser genfindes bl.a. i kontraktmålene for 2009-

2010 og 2010-2011. Et gennemgående perspektiv i bestræbelserne på at etablere og forankre et støttecenter på

Dansborgskolen har været den inkluderende praksis ud fra en systemisk tænkning. Støttecentret er således ikke tænkt som et

sted, hvor lærerne blot kan sende vanskelige elever hen, når de ikke kan håndteres i normalundervisningen. Krumtappen i

støttecentrets arbejde er – ud over at yde egentlig støtte til elever med akutte behov – at yde kompetent sparring, støtte og

hjælp til selvhjælp for elev og lærer, således at sociale og faglige udfordringer så vidt muligt klares indenfor rammerne af

normalundervisningen. Med andre ord: Det inkluderende perspektiv er ledestjernen for støttecentrets arbejde.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Vi er nået langt i støttecentret med at udvikle den inkluderende pædagogik, og efter vedholdende samarbejde og sparring med

normalundervisningens lærerteam (især ved kortlægning, analysemodel og evaluering), er der en klar tendens til at disse i højere

grad tænker systemisk og inkluderende i behandling af udfordringer i læringsmiljøet. Der er dog endnu mange landevindinger at

hente i forhold til den inkluderende tankegang. Med implementeringen af LP modellen i skoleåret 2011-2012, åbner der sig nye

muligheder for samarbejdet mellem støttecentret og lærerteamene. Der er ingen tvivl om, at støttecentret har været medvirkende

til at bane vejen for LP modellen på Dansborgskolen. Det forventes at støttecentret også i fremtiden, vil gå i front med hensyn til

at udvikle og forankre den inkluderende tænkning og praksis på skolen.

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper

Modtageberedskabet:

De elever, der starter i modtageklassen, er efter den første tid som regel meget motiveret for at starte i en normalklasse. Genrelt

set klarer eleverne fra modtageberedskabet sig godt i deres normalklasser, og profiterer af deres skolegang på linie med skolens

øvrige elever.

Vi har oplevet enkelte elever, der har haft faglige problemer, hvilket formentlig skyldes at de har været udsluset lidt for tidligt. Vi

er derfor meget opmærksomme på, at der er en god overgang mellem modtageberedskab og deltagelse i normalundervisningen.

Der er etableres således et tæt samarbejde mellem det normalklassens lærerteam og modtageberedskabets lærere i

overgangsperioden.

I skoleåret 2010-2011 modtog vi tre børn i skolestartsalderen, hvilken har udfordret læringsmiljøet i modtageberedskabet.

Normalvis har vi elever på mellemtrinnet, men en spredning på elever fra bh. kl. til 6. klassetrin, gør det mere komplekst at

facilitere ordentlige læringsforløb og stimulere eleverne socialt. Inden for de givne rammer har modtageberedskabets lærere dog

klaret opgaven flot, og i skoleåret 2011-2012 kommer modtageberedskabet og Oasen til at ligge dør om dør, hvillket åbner nye

muligheder for samarbejde.

Enkeltintegrerede elever:

Det overordnede billede for de enkeltintegrede børn er, at det går rigtig godt, og at eleverne langt hen ad vejen er fuldt ud

inkluderede i normalklassernes læringsmiljøer. De har det godt socialt og udfordres fagligt - med den fornødne støtte i det

omfang det er nødvendigt - på linie med klassens øvrige elever. Den enkeltintegrerede støtte ydes dels i klassen, dels i Oasen

eller Store Oasen, alt afhængig af den enkelte elevs aktuelle behov og udvikling. Alt i alt profiterer eleverne af, at være

enkeltintegrerede på Dansborgskolen.

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning?

Overordnet set er støtten organiseret i følgende hovedområder:

A. Social støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne.

B. Faglig støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne.

C. AKT indsatser for enkelte elever og/eller grupper af elever.

A. Som konkretisering af den sociale støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra

støttecentrets konference juni 2011.

Oasen:

- Kat-kassen (kognitiv og affektiv træning), som er et system, der arbejder med at sætte ord på følelser i relevante

sammenhænge i hverdagssituationer.

- Den Sociale historie er en metode, hvor vi skriver en konkret historie, der tager udgangspunkt i det enkelte barns verden og

adfærd.

- Tegneseriesamtale, hvor vi sammen med barnet tegner et konkret konfliktfyldt forløb for at sætte ord på og forstå situationen.

- Stjernemapper, bonusordninger og smileysystemet er evalueringsmetoder, der øger barnets bevidsthed omkring egen læring og

indsats.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

- Pralebogen er barnets eget positive vidnesbyrd.

Store Oasen:

- Hukommelsestræning

- Hjælper med planlægning af ugeforløb – både hjemme og i skolen

- Snak om privatting

- Mæglinger

- Snak om hjemme/kammerat situationer

- Snakker om at gå i skole – hvordan gør man?

- Er synlige på gangene og tager fat i elever, der er kede af det, i slagsmål, har brug for en snak osv.

B. Som konkretisering af den faglige støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra

støttecentrets konference juni 2011. Overordnet set skal det bemærkes, at alt materiale er orienteret mod dét, der arbejdes

med i klassen (hvis det ikke er det samme).

Oasen:

- Vi tager udgangspunkt i de fire læringsstile, og det betyder at vi bruger mange forskellige metoder og materialer.

- Undervisningen kan foregå gennem leg og spil, via computertræning, én til én undervisning, i små grupper, vi tager på ture,

bager, er nogle gange udendørs og tilrettelægger pauser efter elevens særlige behov. Støtten foregår også i klassen.

- Eleverne bliver motiveret gennem pointsystemer og bonusordninger.

- Vi dyrker succeshistorierne og styrker selvtilliden og selvværdet.

- "Læseløft" med 3*20 min individuel intensiv læseindsats pr uge i perioder.

- "God læsestart" for grupper af elever i 1./2. klasse (struktureret læseforløb for de svageste læsere).

Store Oasen:

Dansk

- Både helårsstøtte (støtte i en længere periode) og delstøtte (støtte i en kortere periode).

- Vi bruger Staveraketten – den diagnosticerer og arbejder med det pågældende område.

- Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen.

- Vi arbejder med diktat og læseprøver fra klassen. Individuelt eller i smågrupper.

- Vi arbejder med computere – blandt andet Diktatværkstedet.

- Vi arbejder med læsestrategier

- Vi arbejder med faglig læsning i fagene.

- Egne lektier

- CD-ord 7 – det forventes, at eleven deltager i et kursus samt installerer og bruger det i skolen og hjemme.

- Diverse spil: fx Scrabble, fra A – Å + andre

Matematik

- Både helårsstøtte og delstøtte

- Forskellige tests så vi efterfølgende kan arbejde med de områder, hvor der er vanskeligheder.

- Vi arbejder med forskellige spil.

- Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen.

- Vi arbejder med computer – blandt andet Matematik i Måneby

- Laver prøver i Oasen i stedet for i klassen.

- Gennemgår prøver, som de har lavet, så de får en gennemgang, hvor de kan spørge i en mindre gruppe.

- Hjælper med at strukturere lektierne.

- Laver formelsamlinger, hvor de selv skriver eksempler ned, så det bliver nemmere at huske.

C. Som konkretisering af AKT arbejdet, er her gengivet uddrag af en tekst fra støttecentrets konference juni 2011.

- Arbejde med klassemiljø ud fra klassestyring

- Arbejde med enkeltelever, grupper og en klasse for at styrke sociale kompetencer

- Afdækning af enkeltelever, grupper og klasser med supervision og sparring

- Finde og arbejde med børns styrkesider

- Vejlede i pædagogiske metoder

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

- Vejlede i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning?

Ca. 80 ugentlige lektioner. I skoleåret 2010-2011 gennemførtes ca. 85 støtteindsatser indenfor kategorien 20.1. undervisning.

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning?

Efter henvendelse fra en lærer/et lærerteam til lederen af støttecentret, kortlægges eleven af en lærer/pædagog fra støttecentret,

og på baggrund af denne tages der, på et specialcentermøde, stilling til en eventuel støtteforanstaltning (hvad, hvornår, hvem og

hvor længe?). Specialcentret består af: støttecentrets leder, støttecentrets koordinator, psykolog og talepædagog. Der holdes

møde 1 gang pr. måned. Ved meget akutte sager kan støtten igangsættes efter aftale med støttecentrets leder og koordinator,

og sagen bliver så efterfølgende drøftet på førstkommende specialcentermødet.

Der foreligger en procedurebeskrivelse for ansøgning af støtte fra SoS (og interne procedurer for lærere og pædagoger i

støttecentret). Denne er tilgængelig på skoleintra.

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne?

Ved udgangen af et støtteforløb, foretages en evaluering af læreren/pædagogen fra støttecentret. Der arbejdes med en særlig

evalueringsskabelon. Evalueringen foretages uanset om støtteforløbet forlænges eller ej. På førstkommende specialcentermøde

drøftes aktuelle sager, og der tages stilling til – på baggrund af støttelærerens/-pædagogens anbefalinger – om støtteforløbet

afsluttes eller fortsættes.

Det er støttecentret magtpåliggende, at støtteindsatsen og de erfaringer og gevinster der opnås i støtteforløbet, kommer i spil i

normalundervisningen. Derfor er der en fast procedure for afholdelse af evalueringsmøder, hvor relevante lærere fra elevens

klasse og støttelæreren drøfter elevens udbytte og det, der skal arbejdes videre med i klassen, uanset om støtteforløbet

fortsættes eller afsluttes.

Alle dokumenter ,der udarbejdes i forbindelse med støtteforløb for eleverne - typisk kortlægning, analysemodel, lektionsplan og

evaluering - arkiveres i et digitalt arkiv, hvor støttecentrets personale har adgang. Det gør det let, at finde relevante dokumenter

frem på elever, der har brug for støtte. Derved opnås bedre sammenhæng, hurtighed og kvalitet i vores støtteindsatser.

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser?

Som beskrevet ovenfor, er der arbejdet meget på at udvikle og kvalificere evalueringen af de enkelte støtteforløb, og bringe ny

viden tilbage i normalundervisningsregi. Vores måling har derfor været af kvalitativ karakter, hvilket også giver mening i det

daglige arbejde. Vi har ingen kvantitative målinger p.t. af indsatsernes effekt. Der arbejdes dog forsøgsvis på en metode, til

måling af elevernes sociale udvikling i løbet af et støtteforløb.

Angående kvantitative målinger, så mener vi ikke er en god idé, hvis det bliver på bekostning af de kvalitative evalueringsforløb,

der er etableret. Vi henviser i øvrigt til skolens samlede strategi for sikring af elevernes faglighed udvikling og trivsel (er

beskrevet under afsnittet om evaluering).

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1?

Der er et udstrakt samarbejde, som er under stadig udvikling, mellem støttecentret og lærerne i den almindelige undervisning.

Støttecentret har især fungeret som spydspid for introduktionen af og vedvarende arbejde med den systemiske og inkluderende

tænkning. Den generelle opfattelse af undervisningsmiljøet er, at der er mere ro omkring normalundervisningen og at man lettere

kan få hjælp fra støttecentret, hvis der er opgaver, som ikke kan klares inden for normalundervisningens rammer.

Der arbejdes for tiden med at skabe en bedre sammenhæng mellem den faglige støtte fra støttecentret og anbefalinger til

normalundervisningen. Herunder at være medvirkende til bedre løsninger på udfordringen om undervisningsdifferentiering og

holdundervisning i normalundervisningsregi.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

7. Kommentarer i øvrigt.

- For at skabe bedre overblik og dermed mulighed for at koordinere støttecentrets mange indsatser på en mere hensigtsmæssig

måde, er der oprettet en database hvor alle elever i støttecentret er registreres. Det er således muligt for skolens ledelse at se,

hvor meget tid der gives til den enkelte elev, hvilken støttetype der ydes og hvem der er støttelærer?

- I juni afholdes en konferencedag for støttecentret (og sprogcentret). På denne konference tages der bl.a. stilling til de elever,

der anbefales støtte i det kommende skoleår. Det har været en stor succes for alle parter (elev, støttelærer/-pædagog og

klassens lærere), idet støtteindsatser har kunnet iværksættes fra skoleårets start.

- For at yderligere at definere og synliggøre støttecentrets indsatser overfor lærerkollegiet og forældre til elever, der modtager

støtte, arbejdes der p.t. på en præsentationsfolder for SoS (sprog- og støttecenter), som forventes færdig umiddelbart efter jul .

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards

Styrkelse af idrætskulturen gennem hele skoleforløbet

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011

A. Evalueringsstrategi

Det er en af skolens fornemmeste opgaver, at sikre optimale læringsmiljøer, og derved give den enkelte elev – stærk som

mindre stærk – de bedst muligheder for at udnytte sine evner fuldt ud og trives i det daglige.

Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer.

Evaluering er i denne sammenhæng en del af undervisningskulturen, hvor evaluering ses som middel til forbedring, læring og

dokumentation.

Selvom vi giver vores elever en god faglig ballast med på vejen og oplever et godt undervisningsmiljø på skolen, er vores

ambition fortsat, at det faglige niveau og trivslen løftes yderligere. Som det flere gange er påpeget for den danske folkeskole,

f.eks. i OECD review undersøgelsen fra 2004 og igen med Rejseholdets undersøgelse fra 2010, er evalueringskulturen en

væsentlig enkeltfaktor til at forbedre det faglige niveau.

Det har derfor været oplagt, at udarbejde en overordnet evalueringsstrategi, hvor allerede eksisterende praksis samt potentielle

nye evalueringsaktiviteter sættes i værk med henblik på, at udvikle mulighederne for videndeling og gensidige refleksioner over

den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet

Vi har valgt, at etablere og forankre opfølgningsmøder på fælles/generelle evalueringsaktiviteter, for derved at sikre, at de bliver

en integreret del af undervisningens planlægning - altså med et formativt sigte.

Helt konkret går strategien ud på, at holde møder der følger op på:

• Kommunale læsetest

• Årlige matematiktest

• Nationale test

• FSA

• CHIPS

• DLB, KTI og sprogscreening

• Trivselssamtaler

• DCUM-undersøgelser

På nogle områder er der allerede tradition for systematiske evalueringsmøder (f.eks. kommunale læsetest), på andre områder er

der traditioner, som kan videreudvikles og systematiseres yderligere (f.eks. overleveringskonferencer) og igen skal der på andre

områder bygges op fra bunden, f.eks. opfølgning på Nationale test (kontraktmål for 2011-2012) og diagnosticerende test i

matematik.

I løbet af skoleåret 2011-2012 bliver evalueringsmøderne sat i værk, og planen er, at der formuleres mødeskabeloner, som

strukturerer mødernes indhold. Mødernes organisering og gennemførelse udvikles i samarbejde med lærerne, således at lærerne

oplever en styrkelse og udvikling af deres undervisningsstrategier – dvs. nogle møder organiseres som klassekonferencer, nogle

er mest effektive som overleveringskonferencer mellem afdelingerne, og nogle vil være mest effektive som en fagteamorganisering.

Evalueringsstrategien er præsenteret og drøftet på møder i skolens udviklingsgruppe, i specialcenteret, på læringscentret og

endelig i pædagogisk råd. Alle har taget godt imod idéen, så vi er forventningsfulde i det videre arbejde.

Bilag 1: Evalueringsoversigt.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Bilag 2: Skabelon til evalueringsmøderne.

B. Mødeeffektiviseringsprojekt

I foråret 2011 fik lærerne på mellemtrinnet mulighed for, at deltage i et mødeeffektiviseringsprojekt (MEP) i samarbejde med

David Brandenhoff fra konsulentfirmaet Meetingscore (http://www.meetingscore.dk/). Ledelsen fremlagde muligheden for

lærerne, som tog meget positivt imod projektet. Målet var at udvikle vores mødekultur således, at alle i højere grad ville opleve,

at dén tid der investeres i mødeaktiviteter på mellemtrinnet er godt givet ud. Projektet var organiseret i workshops med de

aktuelle afdelingsmøder som cases. Vi har været langt omkring, og diskuteret begreber som ressourcer, effektivisering, relevans,

ansvar, fokus, regler, aftaler og ikke mindst dagsorden i relation til vores afdelingsmøder.

Det har været et godt og konstruktivt forløb som lærerne på mellemtrinnet har profiteret af. Vi fortsætter med at udvikle vores

mødekultur på, bl.a. ved at fastholde de aftaler som afdelingen kom frem til i MEP. Dertil har arbejdet med MEP muliggjort, at

vi kan reducere mødetiden på afdelingsmøderne med 25 % - fra 2 timer til 1½ time. Ambitionen er nu, at sprede den nye

mødekultur til de andre afdelinger og andre mødesammenhænge.

Bilag 1: Noter om mødeaftaler fra workshop med David Brandenhoff.

C. Sambrugsprojekt

Fritidshjemmet Trankebar er blevet udvidet i takt med at Fritidshjemsafsnittet på den integrerede institution Solgården er blevet

lukket. Udvidelsen er sket inden for eksisterende fysiske rammer på skolen – dvs. med et intenst sambrug af 4

undervisningslokaler. Sambrugslokalerne er i sin nye funktion indviet d. 1. april d.å.

Sambrugsprojektet beskrives her, fordi det har været et indsatsområde for skolen i samarbejde med fritidshjemmets Trankebars

ledelse og medarbejdere.

Det har været en spændende, lærerig, udfordrende proces, som vi i dag sammen med vores medarbejdere kan se tilbage på

med tilfredshed. Samtidig er vi helt klar over, at processen fortsætter – nu blot i en ny fase, hvor de gode intentioner fortsat skal

blive til virkelighed i en travl hverdag.

Forberedelses- og etableringsprocessen skal kort skitseres her:

Lederen for hhv. fritidshjemmet Trankebar og skolen begyndte processen i oktober 2010 hos en proceskonsulent som

forvaltningen bevilligede som en del af projektet.

Lederne fremlagde efterfølgende visionen og tidsplanen for arbejdet på et møde i indskolingsafdelingen.

En pædagogisk dag for medarbejdere fra Trankebar og skolen blev afholdt i december 2010.

Her blev forestillinger, drømme, tanker og konkret idéer til indretning, aktiviteter, samarbejde, samværsnormer og meget mere

drøftet og samlet i arbejdspapirer, som sambrugsudvalget og ledelsen efterfølgende har haft stor nytte af til den konkrete

udmøntning i lokalerne.

Den overordnede hensigtserklæring er: ”Vi finder ud af det - sammen”.

Konklusioner på denne del:

Konsulenten har været en helt uundværlig resurse til at bistå i udformning af procesplanen - til at sikre, at vi blev konkrete, til at

fremme kommunikationen mellem lærere og pædagoger om værdier og daglige konkrete handlinger, der kan fremme visionerne.

Læreres og pædagogers stærke engagement i at ville få det til at fungere i respekten for hinanden arbejdsvilkår.

Den pædagogiske start dag var meget meget godt tilrettelagt, så lærere og pædagoger fik en masse tanker og gode idéer på

bordet allerede "day one".

Sambrugsudvalget har sikret kontinuiteten og den korte vej til beslutninger om samværsnormer og praktisk indkøb.

Udfordringer

Vi skal fortsat arbejde med en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalerne. Det er vigtigt for Fritidsdelen, at rammerne er attraktive,

så børnene søger til de aktiviteterne i de lokaler – og det er vigtigt for undervisningsdelen, at der samtidig er tid og rum til

efterbehandling og forberedelse i lokalerne om eftermiddagen. Det skal finde sin form.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

D. Undervisningsmiljø

I udskolingen har undervisningsmiljøet været et særligt indsatsområde. Og undervisningsmiljøet skal her forstås som både det

psykisk og det fysiske undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø har været en naturlig del af skolens trivselsindsats,

der har været arbejdet med "Den kompetente elev", med klassemøder, med mæglingsindsats og med social træning, og skolens

Oase-team har i den nyoprettede Store Oase gjort en meget stor indsats for de elever som har været i problemer. Netop en

Oase-facilitet regnes på skolen for afgørende for den inkluderende indsats, en Oase der kan give eleven eller lærerteamet en

mulighed for i et kort tidsrum at etablere undervisning væk fra klassen - med det klare mål, at eleven skal "klargøres" til at vende

tilbage til undervisning i klassen.

Det fysiske undervisningsmiljø var blevet et lidt forsømt område - forstået således at der altid var et stort fagligt og

arbejdsmæssigt fokus - så et stort ansvar blev lagt på de daglige ordensdukse, og der var ikke fælles bestræbelser på at skabe

et læringsfremmende fysisk miljøer. I en introuge, den første i skoleåret kombineret med "Den kompetente elev", tog alle

arbejdstøjet på og der blev sat fokus på at miljøforbedringer og forskønnelser af klasserum og gangarealer. Og i forlængelse

heraf blev der etableret smileyordninger i alle klasser 7.-9. klasse. Smileyordningen var meget synlig på gangen, og den

belønnede klasser som gjorde en indsats for oprydning og orden, for udsmykning m.m. Og det lykkedes over al måde! Eleverne

og lærerne har taget positivt imod, og der har været en stor og positiv udvikling i de enkelte klasselokaler.

E. Klasseledelse

Parallelt med disse indsatser har der været arbejdet med klasseledelse, med det daglige relationsarbejde og med at læreren i

højere grad skal fremstå som en autoritet, som klassens leder i undervisningen. Formuleret på elevniveau blev der arbejdet med

at al undervisning skal mødes med undervisningsparathed og med imødekommenhed. Og det viste sig snart at denne indsats i

høj grad styrkede de ovennævnte indsatser på undervisningsmiljøet, og igen må man sige at der blev taget rigtig godt imod af de

store elever.

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Lp-modellen

Udvikling af kompetencecenter

Opfølgning på de nationale testresultater

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur, at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer.

Evaluering ses som middel til forbedring, læring og dokumentation. Der er en række fast definerede evalueringsaktiviteter som

sikrer, at der fastholdes et fokus på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet (jvf.

Dansborgskolens evalueringsstrategi som er beskrevet i afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig indsatsområder 2010-2012”). Det drejer

sig bl.a. om: årlige matematiktest, kommunale læsetest, CHIPS, KTI, sprogscreening, nationale test, klassekonferencer,

overleveringskonferencer mellem afdelingerne, klassekonferencer, trivselsamtaler og DCUM.

Ud over de ovenfor fast definerede evalueringsaktiviteter, er der selvfølgelig også mange andre aktiviteter, der er med til at

holde tråd i elvernes faglighed og trivsel i det daglige. Som eksempler på evalueringsformer der er arbejdet særlig meget med,

kan nævnes portfoliometoden og målcirkler.

Elevplanen er en vigtig del af den løbende evaluering (se også afsnit om skole-hjemsamarbejde). I skoleårene 20009-10 og

2010-11 har lærerne udarbejdet to elevplaner pr. år. Én elevplan i starten af skoleåret og én elevplan i slutningen af skoleåret. I

den første elevplan blev målene for elevens arbejde i de enkelte fag defineret, og i den anden blev de disse så evalueret. Begge

dele noget der foregik i dialog med eleven og forældrene.

For at sikre elevens trivsel, arbejder alle klasser med klassemøder én gang om ugen. Her snakker lærerne sammen med

eleverne om det sociale liv, og løser eventuelle konflikter eller blot fremhæver det der går godt. Ydermere gennemføres hvert år

individuelle elevsamtaler (i forbindelse med elevplanerne) hvor lærer og elev snakker om hvordan det står til fagligt og socialt.

Dertil gennemføres der hvert år individuelle trivselssamtaler for 2., 4., 6. og 8. klasse hvor klasselæreren, ud fra et

interviewskema, snakker med eleven om trivsel. Skolens ledelse samler op på trivselssamtalerne, og konklusionerne

præsenteres og drøftes med lærerne i relevante fora.

DCUM undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Senest er dette gjort juni 2011. Resultaterne præsenteres og drøftes med

årgangsteamene.

Slutteligt skal nævnes det evalueringsarbejde som er en fast del af støtte- og sprogcentrets indsatser, og som danner grundlag

for samarbejdet med normalundervisningens lærere (jvf. beskrivelser i afsnit 2.4.1 "Kommentarer til besvarelsen af 2.4" og 2.7

"Afdækning af 20.1. undervisning").

4.1 Skole-hjem samarbejde

Princippet vedtaget i skolebestyrelsen om skolehjemsamarbejdet fastslår, at:

- Der på Dansborgskolen vægtes et tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs trivsel og udvikling.

- Forældrene inddrages i de faglige og alsidige personlige mål og evalueringer.

- Der skabes mulighed for at udnytte forældrenes faglige og sociale ressourcer.

- For at styrke samarbejdsrelationerne mellem skole og hjem lægges der vægt på et gensidigt højt informationsniveau, således at

barnet mærker samhørigheden og samarbejdet blandt dets nære voksne.

- Der lægges vægt på, at fremme forældrenes indbyrdes samarbejde og dialogen mellem skolens forældre.

På Dansborgskolen har vi to årlige skole-hjemsamtaler i løbet af et skoleår den ene i efteråret og den anden i foråret. På den

første skole-hjemsamtale udleveres elevplanen. Elevplanen er et skriftligt dokument med en samlet vurdering af elevens udbytte

af undervisningen i alle fag - herunder den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering.

Elevplanere danner grundlag for samtalen med forældrene, og den videre handleplan aftales på mødet. På skole-hjemsamtalen i

foråret evalueres handleplanen, og der tales om det videre forløb med eleven.

Der har på Dansborgskolen være afholdt forældremøder efter behov, og mindst et møde om året, hvor årsplaner og trivsel er på

dagsordenen. Der har ofte været afholdt ekstra møder, hvis der har været behov for ekstra trivsels fremstød i klassen.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kontaktforældremøder afholdes meget forskelligt - nogen klasser som klassen alene, og andre med hele årgangens

kontaktforældre. Der har været forskelligt antal møder og helt efter behov, men mindst 2-6 møder. På disse møder er der dialog

omkring undervisningsmetoder og trivsel i klassen/ årgangen samt hvordan forældrene støtter op omkring undervisningen.

På Dansborgskolen har lærerne indkaldt til ekstra skole-hjemsamtaler, når der har været behov, og børn med særlige

vanskeligheder har fået udvidet tider til skole-hjemsamtaler, samt ekstra møder hen over året.

Der er altid et forældrearrangement årligt, hvilket kan være klassevis og/eller årgangsvis. Nogen vælger at lave teater, andre

spiser sammen, laver sociale lege, eller måske præsenterer noget af det eleverne har arbejdet med.

Derudover er der fælles aftenmøder som skolebestyrelsen inviterer til.

Informationen og kommunikationen foregår såvel skriftligt som mundtligt. Skoleintra bruges flittigt omkring forhold, der vedrører

undervisningen og dens aktiviteter, mens det i højere grad er praksis, at kommunikere mundtligt vedrørende personlige

problemer /udfordringer.

Formålet med forældreintra er forældre kan læse relevante informationer vedrørende undervisningen, samt at have mulighed for,

at kontakte lærerne/pædagogerne via beskedsystemet.

Der er forskel på informationsmængden i de tre afdelinger, fordi behovet er forskelligt. Det der informeres om kan f.eks. være:

årsplaner, lærernes nyhedsbreve, elevplaner, skema, informationer om hjemmearbejde samt andre meddelelser fra skolen, som

er skrevet af administrationen, ledelsen og lærere/pædagoger på skolen

Klasserne på Dansborgskolen kan via elevintra søge oplysninger om, hvad de skal lære og lave i den følgende uge og hvad der

skal laves af eventuelt hjemmearbejde.

Skolen har udgivet en folder om etiske regler for elektronisk kommunikation i skolehjemsamarbejdet på Dansborgskolen for at

fremme den gensidige opmærksomhed på at man i den skriftlige kommunikation ikke kan se hinanden.

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret 3

Antal elever der undervises efter almen skoletid 0

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen ca. 26

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen ca. 26

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 11%

Antal tosprogede elever 74

4.3 Inklusion i undervisningen

Sammenfatning:

De umiddelbare konklusioner på spørgeskemaet er, at lærerne i høj grad søger at:

skabe meningsfuld læring, synliggøre mål for undervisningen, differentiere undervisningen i forhold til elevgruppen, gøre brug af

holddannelse, benytte makkerarbejder, anvende metoder fra CL, tage afsæt i elevernes viden og erfaringer, arbejde med

åbenhed i klasserummet, udøve klar klasseledelse, gøre brug af viden om elevernes forskellige læringsstile, bruge en bred vifte af

undervisningsmetoder og midler, forklare vanskelige udtryk og arbejder med elevernes for-forståelse, inddrage elever og

forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser.

I nogen grad søger de at:

Indrette lokaler efter behov, bruge særlige hjælpemidler og skabe en klar rollefordeling når de er to lærere i klasserummet.

Besvarelserne er mest interessant på ”tegn-delen” og det er denne del, skoleledelsen vil inddrage i klassekonferencer, TUS og

MUS for at styrke den fortsatte inklusionsindsats. Her følger eksempler på tegn.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

1. Tegn på, at du er opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning:

- Jeg udfordrer alle elever fagligt.

- Jeg gør alle elever nysgerrige og motiverede.

- Jeg inddrager eleverne og hjemmet i udfordringen.

- Jeg får elever til at udnytte deres potentiale optimalt.

- Jeg undervisnings- og elevdifferentierer meget.

- Jeg evaluerer løbende og bruger evalueringerne fremadrettet.

- Jeg samarbejder med støttecenteret om elever med særlig behov.

- Jeg drøfter udfordringer og muligheder i teamet eller på afdelingsmøder

- Jeg forsøger at få alle med i undervisningen og fokusere på, om de er opmærksomme på det, der foregår

- Jeg forsøger at komme rundt og hjælpe/kigge til alle, således at jeg ved, at de kan arbejde individuelt

2. Tegn på at din undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring:

- Varierer undervisning.

- Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier hvor det giver mening.

- Jeg benytter at få elever til at fortælle for de andre.

- Jeg bruger CL inspirerede makkerskaber og gruppedannelser.

- Jeg lader elever, der er dygtige, virker inspirerende i klassen.

- Jeg inddrager deres hverdag og beder dem give eksempler.

- Jeg lader eleverne besvare andre elevers spørgsmål, så det ikke altid er mig der kommer med svarene.

3. Tegn på, at din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på:

- Jeg varierer undervisningen.

- Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier.

- Jeg prøver, så vidt muligt, at lade eleverne arbejde på den måde, de har det bedst med. Nogle med hørebøffer, nogle med

musik i ørene, nogle ligger helst ned, når de skal læse meget, etc.

- Jeg bruger visuelle redskaber til dem, som har brug for det.

- Jeg visualiserer dagens program – nogle elever har piktogrammer på bordet

- Vi arbejder med et skriveunderlag, som børnene selv fremstiller. På skriveunderlaget står deres styrkesider og hvordan de

arbejder bedst.

- Der er typisk mulighed for at arbejde alene, i makkerpar, i klassen, på gangen, i læringscenteret, og i godt vejr udendørs.

4. Tegn på, at du bruger særlige metoder og tilgange, som hjælper til at styrke inklusion og læring:

- Samarbejder med støttelærerne.

- Udarbejder handleplaner.

- Bruger forskellige hjælpemidler (IT, læringsstileinspirerede).

- Struktureret gruppearbejde.

- Særaftaler med nogle af eleverne.

- Arbejder med LP.

- Jeg taler meget med eleverne om, hvordan de synes undervisningen skal foregå.

- Jeg bestræber mig på at variere den undervisning jeg laver.

- Jeg tilstræber at være meget tydelig i mine krav til klassen. Skriver ofte referatpunkter på tavlen.

- Eleverne skal arbejde med deres makker og tage fælles ansvar.

- Variation i metoder mhp. udfordringer for alle elever.

- Arbejder målrettet med lærer-elev-relationer og klassens indbyrdes relationer

- CL, læringsstile, værkstedsundervisning.

- Dannelse af grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper

- Bruger bevidst holddeling som støtte til at kunne differentiere og inkludere.

5. Tegn på, at du hjælpemidler til enkelte elever i forbindelse med din undervisning:

- PC.

- Konkrete materialer.

- Vi har googlet og brugt IT som hjælpemiddel.

- Hjælpemidler til elever med særlige behov, fx CD-ord

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

- Konkrete materialer i matematik. Fx centicubes, målebånd,

- Enkelte elever har hørebøffer og tager dem selv ved behov. En elev har en computer fordi han er ordblind.

6. Tegn på, at du opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden:

- CL inddrages hvor det er relevant

- Eleverne skal tale med deres makker.

- Jeg henviser til godt løste opgaver hos klassekammerater, og opforder til hjælp dér.

- De lærer, at gruppearbejde forpligter.

- Organiserer undervisning der tilskynder eleverne til samarbejde og til at hjælpe hinanden.

- Yder lærervejledning og støtte, når der er udfordringer og evt. konflikter i elevernes gruppearbejde og øvrige samarbejde

- Eleverne skal hjælpe hinanden med at svare på spørgsmål, der er rettet til mig.

7. Tegn på, at du har indrettet dit fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en

Måde, der fremmer læring for alle elever:

- Jeg prøver, at sætte dem sammen, som kan hjælpe hinanden.

- I billedkunst forsøger vi at indrette os på begrænset plads. Vi bruger gulvet, ledige borde, vindueskarm, arealet ude på gangen.

- Desuden placerer jeg eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.

- Tydelig og synlig klasseledelse.

- Regler for gennemgang, færdsel i klassen, arbejde ved bordene eller på gangen.

- Bordopstilling som ”kontorer” (omvendt hestesko langs væggen), for at mindske forstyrrelser.

- Elevernes placering i klasselokale – lærerovervejelser og -styring af pladsfordeling.

- Jeg vil gerne placere dem efter cooperative learning principperne.

8. Tegn på, at du planlægger din undervisning, så eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære:

- Forsøger at tage udgangspunkt i elevplaner og relevante test.

- Man er nødt til at synes at undervisningen er spændende, hvis eleverne skal synes det.

- Målet skal være klart for eleven. Vi snakker altid om, hvorfor vi arbejder med emnet, og hvad vi kan lære af det.

- Vi evaluerer vi specifikt UV-forløb i årgangens målcirkler.

- Eleverne er med til at sætte emner ind i årsplanen. Vi holder klassemøder og evaluerer undervisningen hver uge.

9. Tegn på, at du forklarer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål:

- Dagsordenen for undervisningen, mål og delmål er synlige og italesat fra start.

- Børnene ved som regel hvad de skal lære og hvorfor.

- Skriver disposition/mål over timen/dagens undervisningsprogram på Aktiv Board.

- Det er noget jeg skal arbejde meget mere med at få ind i undervisningen, så ledes at børnene kan se "lyset for enden af

tunnelen".

10. Tegn på at du inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen:

- De små elever resonerer og vælger oftest mellem nogle forslag opstillet af mig.

- Bruger erfaringer fra elever med særlige erfaringer (fx engelsk).

- Eleverne giver forslag til emner til årsplanen. Vi evaluerer på klassemøder eller sidst på dagen.

11. Tegn på, at du forklarer vanskelige ord, begreber og fagudtryk i undervisningen:

- Brug af begrebskort, gennemgår altid opgaver og hjælper med at forstå fagudtryk. Jeg bruger også ofte begrebskort som

eleverne selv laver.

- Tolerance overfor elevers kritiske meninger og interesserer mig for deres idéer

- Jeg får eleverne til at forklare svære ord for hinanden. Ellers forklarer jeg det selv.

- Der er altid mulighed for at spørge.

12. Tegn på rollefordeling mellem to lærere i klassen:

- Jeg prøver at forstå, samtale, fornemme og planlægge, hvor jeg kan byde ind i forhold til den anden lærer og målet for

timen/forløbet.

- Det er ikke aftalt på forhånd, men hvis den anden lærer taler meget, taler jeg ikke så meget.

Afslutningsvis vil vi koble ovenstående besvarelser med udsagn, vi har fået på en debat på et PR møde marts 2011. Debatten

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

handlede om inklusion og hvad vi gør for at arbejde inkluderende på Dansborgskolen.

Konklusionerne i debatten var bl.a., at det inkluderende arbejde fordrer:

- et godt samarbejde mellem lærerne.

- et godt samarbejde mellem normalundervisningens lærere og støttelærerne.

- at der i forbindelse med ønsket om specialundervisningsstøtte foretages en grundig kortlægning og analyse.

- at der udarbejdes en tydelig handleplan med fokus på, hvem der er tovholder på hvad?

- at der er løbende opfølgning.

- at evaluering af støtteforløbet foretages på et teammøde, så hele teamets lærere er bekendt med de indhøstede erfaringer og

opnåede resultater.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

E. Rammebetingelser

5. Klassetrin, spor og elever

Status d. 5. september 2009

Antal elever

9. klasse 62 3

8. klasse 47 3

7. klasse 65 3

6. klasse 61 3

5. klasse 47 2

4. klasse 69 3

3. klasse 73 3

2. klasse 91 4

1. klasse 75 3

Bh. kl. 76 3

Antal spor

Status pr. 5. september 2010

Antal elever

Antal spor

10. klasse 0 0

9. klasse 44 2

8. klasse 67 3

7. klasse 57 3

6. klasse 49 2

5. klasse 68 3

4. klasse 72 3

3. klasse 87 4

2. klasse 72 3

1. klasse 76 3

Bh. klasse 72 3

5.1 Nøgletal for normalklasser 2009

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler,

læremidler på bib. osv)

2140,00 kr

Antal elever pr.computer 5

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere)

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i

kroner

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center,

akt - inden for skolens egen ramme i kroner )

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

12,31 elever

738.524 kr. inkl. modtagehold + 4000

kr. i tolkebistand

1.318.156 kr.

3517 kr

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 674 elever/29 klasser = 23,2

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne

38 inkl. de elever, der er/har været på

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

afsat til dansk 2

modtageholdet

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.700,40 kr.

Antal elever pr. computer 6

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 13,34

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 14,19

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner

450.626 kr.

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge

1.490.466 kr.

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

2.895,60 kr.

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 23,03

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 0

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 55

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2009/2010

Fransk 100

Dansk som andetsprog 71

Tysk - tilbudsfag 100

Fysik/kemi 63

Biologi 62,5

Geografi 50

Natur/teknik 28

Matematik 65

Hjemkundskab 100

Sløjd 100

Håndarbejde 60

Billedkunst 40

Musik 89

Idræt 68

Samfundsfag 60

Historie 68

Kristendomskundskab 4

Engelsk 65

Dansk 58

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2010/2011 2008/2009

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Dansk 71

Engelsk 72

Kristendomskundskab 1

Historie 67

Samfundsfag 40

Idræt 70

Musik 88

Billedkunst 63

Håndarbejde 100

Sløjd 100

Hjemmekundskab 100

Matematik 67

Natur/teknik 11

Geografi 100

Biologi 100

Fysik/kemi 80

Tysk - tilbudsfag 100

Dansk som andetsprog 33

Fransk 100

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010

Skolen har i gennemsnit 67 % linjefagsdækning i fagene. Hvor der ikke er linjefagsdækning, varetages undervisningen oftest af

lærere med andre kvalifikationer end linjefag, fx grunduddannelsesfag fra gl. uddannelse eller ved at have opnået relevante

kompetencer via større kurser m.m.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009

Gennemførte undervisningstimer

Planlagte undervisningstimer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

33.122 - 73 = 33.049 timer

33.122 timer

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,57%

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 54,72

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 51,82

kursusafgift,lærerløn og vikarløn

378.605,00 kr

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010

Gennemførte undervisningstimer 33907-62= 33845

Planlagte undervisningstimer 33907

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

341.332kr

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 41,7%

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 50,42

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 47,42

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009

72 elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 18 elever

modtaget "god læsestart" og 3 klasser har deltaget i AKT-arbejde.

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010

88 elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 21 elever

modtaget "god læsestart" og 6 klasser har deltaget i AKT-arbejde.

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009

Antal enkeltintegrerede elever 5

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 0

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010

Antal enkeltintegrerede elever 9

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 0

5.9 Nøgletal for modtagehold 2009

Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen

Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 5

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 82728,6

Antal elever pr. klasse 5

5.9 Nøgletal for modtagehold 2010

Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen

Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 5

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold

86.655 kr.

Antal elever pr. klasse 5

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

F. Resultater

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,98 5,97 6,0

Dansk - Retstavning 6,15 6,27 6,03

Dansk - Skriftlig fremstilling 6,03 6,23 5,84

Dansk - Orden 5,21 5,27 5,16

Dansk - Mundtlig 6,66 6,90 6,41

Matematik - Matematiske færdigheder 7,54 7,17 7,90

Matematik - Matematisk problemløsning 7,15 6,33 7,94

Engelsk - Mundtlig 8,20 8,13 8,27

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,58 5,00 6,17

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,98 5,69 6,11

Dansk - Retstavning 5,76 5,08 6,07

Dansk - Skriftlig fremstilling 6,56 7,15 6,29

Dansk - Orden 6,05 5,62 6,25

Dansk - Mundtlig 7,61 7,69 7,57

Matematik - Matematiske færdigheder 7,07 6,0 7,57

Matematik - Matematisk problemløsning 6,98 6,77 7,07

Engelsk - Mundtlig 7,07 6,62 7,29

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,71 5,38 5,86

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011

Karakterniveauet vurderes til at være tilfredsstillende. Der er en positiv udvikling - gennemsnitskarakteren for det samlede

prøveforløb (bundne prøvefag og udtræksprøver) er 6,91 - en stigning på 0.21 - således at vi nærmer os målet 7,0.

Trods en lille stigning i Fysik/kemi er her fortsat et udviklingsområde.

Overraskende nok har læseindsatsen ikke givet et større, positivt udslag - læsning er fortsat et primært indsatsområde.

Analysen viser også at der fortsat skal være fokus på de "20 %" - en gruppe på knapt 1/5 af eleverne (i begge klasser) som

scorer lavt. Trods indsats og mange bestræbelser er der en gruppe (svarende til den gruppe som i samarbejdet med UU

erklæres som ikke-uddannelsesparate) som underpræsterer.

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0

6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser

Vokaler

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A vokaler 56,5% 17,4% 26,1%

BH. klasse B vokaler 31,8% 40,9% 27,3%

BH. klasse C vokaler 66,7% 16,7% 16,7%

Find billedet

Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Find billedet 91,3% 4,4% 4,4%

BH. klasse B Find billedet 86,4% 4,5% 9,1%

BH. klasse C Find billedet 90,9% 4,5% 4,5%

Store bogstaver

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Store bogstaver 82,6% 13% 4,4%

BH. klasse B Store bogstaver 77,3% 18,2% 4,5%

BH. klasse C Store bogstaver 90,5% 9,5% 0%

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 56% 195 25%

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5%

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

1.a 2009/2010 80 % 12% 8%

1.b 2009/2010 87,5% 12,5% 0%

1.c 2009/2010 81,8% 18,2% 0%

1.a 2010/2011 81,9% 4,5% 13,6%

1.b 2010/2011 96,2% 3,8% 0%

1.c 2010/2011 100% 0% 0%

6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 71% 18% 10%

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6%

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

3.a 2009/2010 8( 16% 0%

3.b 2009/2010 87,5% 12,5% 0%

3.c 2009/2010 95,7 4,3 0

3.a 2010/2011 76,2% 23% 0%

3.b 2010/2011 78,3% 17,4% 4,3%

3.c 2010/2011 81,8% 18,2% 0%

3.d 2010/2011 90,5% 9,5% 0%

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000

Læs 5, Malmbanen og Uroksen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13%

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen

Læs 5, Malmbanen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

5.a 2009/2010 26,1% 60,9% 13%

5.b 2009/2010 18,2% 68,2% 13,6%

5 a.2010/2011 40% 50% 10%

5. b.2010/2011 23,8% 61,9% 14,3%

5.c 2010/2011 60% 36% 4%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen

Læs 5, Uroksen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5.a 2009/2010 56,6% 39,1% 4,4%

5.b 2009/2010 36,4 63,6 0

5.a 2010/2011 50% 50% 0%

5.b 2010/2011 71,4% 23,8% 4,8%

5.c 2010/2011 60% 40% 0%

6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000

TL 2, Robin Hood og Råolie

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28%

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 33 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood

TL 2, Robin Hood

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

7.a 2009/2010 4,1% 79,2% 16,7%

7.b 2009/2010 5,3% 63,2% 31,6%

7.c 2009/2010 0% 70% 30%

7.a 2010/2011 0% 65% 35%

7.b 2010/2011 0% 63% 37%

7.c 2010/2011 0% 63% ´37%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie

TL 2, Råolie

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

7.a 2009/2010 16,7% 79,2% 4,2%

7.b 2009/2010 26,3 63,2 10,5

7.c 2009/2010 15% 75% 10%

7.a 2010/2011 20% 75% 5%

7.b 2010/2011 36,8% 57,9% 5,3%

7.c 2010/2011 15,8% 79% 5,2%

6.7 Elevfravær 2009/2010

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året

Gennemsnit pr. elev 4,05 3,30

I alt 4236 5047

Ulovligt 366 464

Sygdom 2814 2508

Lovligt 1056 2075

6.7 Elevfravær 2010/2011

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår

Gennemsnit pr. elev

4,37 dage

7,05 dage

I alt 2928 4748

Ulovligt 197 dage 470 dage

Sygdom 1782 dage 2618 dage

Lovligt 949 dage 1660 dage

6.9 Fravær af personale 2009/2010

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 34 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10

Gns. antal dage pr. ansat 1,32 4,48 4,81 3,03

Fraværsprocent 2,15 6,98 8,05 5,25

Fraværsdage 103 336 327 209

Antal personer 78 75 68 69

6.9 Fravær af personale 2010/2011

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11

Gns. antal dage pr. ansat 1,88 2,76 2,75 % ikke oplyst

Fraværsprocent 3,09 4,23 4,42 % ikke oplyst

Fraværsdage 141 199 195 % ikke oplyst

Antal personer 75 72 71 % ikke oplyst

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010

Relativt høje tal præget af langtidssygdom i foråret.

6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011

Yderst positiv udvikling: Ingen langtidssygdom i skoleåret 2010-2011 har bragt fraværsprocenten under gennemsnittet.

Fokus på langtidsstabile - og et indsatsområde med analyse af enkelte medarbejderes relativt høje sygefravær (enkeltdage og

flere adskilte perioder).

På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal.

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010

9. klasse 10. klasse

Andet 10

Erhvervsuddannelse 5

HTX 3

HHX 8

Gymnasium 38

10. klasse 32

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011

9. klasse 10. klasse

10. klasse 21,4 %

Efterskole 14,3 %

Erhvervsuddannelse 14,3 %

EGU 0

STU 0

Gymnasium 26,2 %

HF 0

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 35 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

HHX 16,7 %

HTX 4,8 %

Studenterkursus 0

Produktionsskole 0

VUC 0

Arbejde 0

Andet 2,4 % (1 elev i VIP-klassen)

6.10.1 Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011

Alle elever fortsætter med uddannelse. En enkelt elev har ikke været i stand til at gennemføre skolegang pga. sygdom -

fortsætter på gruppeordning på Frydenhøj.

%-tallene ser naturlige ud - eneste bekymring er gruppen af ikke-uddannelsesparate (= gruppen af underpræsterende i løbet af

skoleåret) - bekymringen går på om de har modenhed til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 36 af 36


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Enghøjskolen

Bødkerporten 6 A

2650 Hvidovre

Tlf: 36344334

E-mail: enghoj@hvidovre.dk

http://www.enghojskolen.skoleintra.dk

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Enghøjskolen er placeret midt i Avedøre Stationsby. Skolen har ca. 300 elever, hvoraf ca. 60% ikke har dansk som

modersmål. Befolkningssammensætningen i skoledistriktet er i øvrigt kendetegnet ved, at forholdsvis få har en mellemlang eller

videregående uddannnelse. Samtlige boliger i distriktet er almennyttige. Disse forhold giver skolen særlige udfordringer af social,

sproglig og kulturel karakter, men elevernes vidt forskellige kulturelle baggrund indebærer samtidig i sig selv en værdi og

bidrager til en naturlig accept af mangfoldighed, sådan som det kommer til udtryk i skolens motto: "Forskellighed giver styrke".

Skolen udarbejdede ultimo 2005 et værdigrundlag ultimo. Af dette fremgår det, at

Enghøjskolen er distriktsskole i Avedøre Stationsby, og eleverne afspejler befolkningens sammensætning. Skolens virke bygger

på integration, forstået som en gensidig proces, hvor den danske kultur og de forskellige etniske minoriteters kulturer er i samspil

med hinanden.

Undervisningen tilrettelægges og organiseres således, at eleverne erhverver sig de nødvendige kompetencer for at deltage aktivt

i samfundslivet.

Enghøjskolen arbejder for, at den multietniske sammensætning af både forældre, elever og personale opleves som en gensidig

berigelse af hinandens kultur og som et led i en større international forståelse.

Skolens hverdag skal være præget af gensidig respekt inden for fællesskabets rammer. Dialog, tillid og ligeværdighed er

fundamentet for skolen, og eleverne skal kunne føle sig trygge og nyde beskyttelse mod krænkelser af enhver art.

Eleverne skal have indflydelse på deres hverdag og skolegang.

Skolebestyrelsen, elevrådet og Pædagogisk Råd på Enghøjskolen har i 2005 arbejdet med formuleringen af nedenstående

værdisæt, som er endeligt vedtaget i november. Vi har ønsket at beskrive hvilke værdier, der er vigtige for os, hvad vi forstår

ved værdierne, og hvordan vi gerne vil fremme disse værdier.

Det er vigtigt for os, at skolens værdier viser sig i alle skolens forhold:

som værdier for eleverne og i arbejdet med eleverne

som værdier for medarbejdere og ledelse

som værdier for relationerne mellem skole og hjem

Følgende 7 værdier er valgt:

At vi udviser gensidig respekt overfor hinanden

At vi på skolen bygger på vores multikulturelle sammensætning

At vi er en udviklingsorienteret skole

At vi har et velfungerende læringsmiljø

At skolen har en sundhedsprofil

At vi på skolen har et æstetisk miljø

At vi har gode traditioner på skolen

De enkelte værdier er uddybet på skolens hjemmeside. Alle værdier er vigtige, men der har i de senere år været lagt særlig vægt

på indsatsen i forbindelse med værdierne om gensidig respekt og et velfungerende læringsmiljø.

Enghøjskolen har fra oktober 2009 til august 2011 haft konstitueret viceinspektør og skoleleder.

Pr. 1. august 2011 bliver Springet en selvstændig enhed. For yderligere information herom henviser vi til afsnit A 1.1

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

Om Springet:

Personalesammensætning

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

I Springet er der ansat en leder, 6 lærere, 5 pædagoger, 2 psykologer på deltid, samt en socialrådgiver.

Placering:

Springet er placeret i selvstændige lokaler på Enghøjskolen. Bødkerporten 6 a 2650 Hvidovre

Springet kan kontaktes på telefon: 36344352 fra 08.00 – 16.00 på alle hverdage eller via mail på: tgs@hvidovre.dk

Åbningstid:

Springet har åbent fra kl. 08.10 – 16.00 på alle hverdage, undtaget juleferien samt tre uger i sommerferien.

I de øvrige skoleferieuger er Springet åbent for aktiviteter, men ikke undervisning.

Åbningstiden kan udvides efter behov.

Hverdagen

”Springet” er et heldagstilbud, som både rummer en undervisnings- og en fritidsdel, og som bygger på et intensivt

forældresamarbejde. ”Springet” samarbejder tværfagligt med og om familien i forhold til PPR, Børne og Familiegruppen, evt.

Poppelgården, distriktsskolen mv.

”Springet” sikrer barnet tilstrækkelige, stabile relationer, trygge rammer og struktur, samt medvirker til, at de betydningsfulde

voksne omkring barnet, ikke mindst familien, tager medansvar for barnets udvikling og efter bedste evne bruger deres

kompetencer i dette arbejde.

Dagligdagens indhold i ”Springet” integrerer undervisning, læring, træning af sociale færdigheder og familieudviklingsarbejde.

Forældrene inddrages og anerkendes som ressourcepersoner og aktive medspillere. Dagligdagen på ”Springet” er kendetegnet

ved nogle tidsmæssige faste rammer med daglige rutiner, for dermed at skabe tryghed og sikre genkendelighed i børnenes

hverdag. Der er mødepligt fra kl. 08.10 til kl. 16.00, fra mandag til fredag.

Forældresamarbejde

Forældrene anerkendes som vigtige ressourcepersoner og eksperter på familiens liv, problemer og løsninger. ”Springet” skal

gennem samarbejdet med forældrene hjælpe dem til at udvikle nye handlemuligheder og styrke deres forældrekompetence,

således at de efter bedste evne er bidragydere til en positiv udvikling i barnets liv.

Hvor der er mulighed for det, tilbydes forældrene at deltage i skolens liv og undervisning.

I ”Springet” skal børn og familier blomstre op, både fagligt, personligt og socialt, på baggrund af en klar oplevelse af gensidig

tillid, anerkendelse, afslappet humor og konstruktivt samarbejde mellem barn, forældre og skolens personale.

Forældrene tilbydes et intensivt og individuelt tilrettelagt forældre(sam)arbejde med hyppige kontakter, således at forældrene

føler sig velorienterede om barnets liv og udvikling. I dette arbejde inddrages den specifikke familiedynamiks betydning for

udviklingen af deres barn, ligesom de tilbydes mere generelle tilbud til udvikling af deres opdragelsespraksis, f. eks i

forældregrupper eller på møder. Forældre og børn skal have mulighed for at føle, at deres egen indsats og eget engagement er

betydningsfulde og medvirker til succes. Barnets personlige, sociale og skolefaglige kompetencer styrkes, således at det i er i

stand til at vende tilbage til en almindelig skolesituation og fortsætte et positivt udviklingsforløb.

Målgruppe:

”Springet” er normeret til 20 – 24 børn med sociale og emotionelle vanskeligheder.

Som udgangspunkt er målgruppen normaltbegavede børn i alderen 6-13 år. Gruppen af børn, der visiteres til ”Springet” kan

karakteriseres ved, at de viser tegn på vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Det

betyder, at de i deres hverdagsliv er i vanskeligheder i skolen, i fritiden og i hjemmet. Børnene er i så store vanskeligheder, at de

– på trods af kvalificerede bestræbelser – ikke umiddelbart kan rummes i en almindelig folkeskole. Der er som regel tale om

børn med behov for specialundervisning og særligt tilrettelagte fritidsaktiviteter i sammenhæng med skolegangen. De børn, der

bliver visiteret til Springet skal som udgangspunkt reintegreres i folkeskolen.

Visitation:

Visitationen foregår gennem det centrale visitationsudvalg, hvor også en repræsentant fra socialforvaltningens Børne- og

Familiegruppe deltager. Dette sikrer den nødvendige koordinering af hjælpeforanstaltninger i socialt regi, både hvad angår

igangværende og nye initiativer.

Grundlaget for en visitation er en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal afdække barnets undervisningsmæssige og

udviklingsmæssige behov. I denne vurdering inddrages de familiemæssige aspekter og behovet for en struktureret fritid. Familien

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

inddrages i hele proceduren op til en visitation. Familien skal grundigt orienteres om de forventninger, ”Springet” har til

samarbejdet om barnet, samt have skitseret de muligheder for forskelligartet indsats, der kan tænkes i forhold til de behov,

deres barn og familien har.

Der er i opstartsfasen forskellige forventninger til hhv. Springet, forældre og skolen

Af Springet forventes:

- Tager kontakt til familien

- Indkalder netværket til møde, hvorpå barnets samlede situation debatteres

- Laver et særligt tilrettelagt indskolingsforløb for den enkelte familie

- Indkalder familien til handleplansmøde efter barnets første måned

Af familien forventes:

- Kan deltage nogle hele dage i forbindelse med barnets opstart

- Deltager aktivt i samarbejdet med skolen

- Deltager i flerfamiliegruppe

Af hjemskolen forventes

- Er med til at formulere udviklingsmål for barnet.

- Fastholder kontakten til barnet

Samarbejde med hjemskolerne:

Den afgivende skole har en udvidet forpligtelse til at modtage børnene efter endt ophold i ”Springet”. ”Springet” og skolerne

skal oparbejde et gensidigt forpligtende samarbejde om barnet, og skolerne skal deltage i ”overdragelsesfasen, i form af

mødedeltagelse og andet. Det forventes at afgivende (klasses) lærere har tid til samarbejde med Springet således, at skolerne og

”Springet” sammen sikrer, at barnets tilknytning til hjemklassen ikke brydes. I forbindelse med genintegrering i folkeskolen er

det ”Springets” forpligtelse at stille personale til rådighed for at gøre processen så smidig som muligt.

Det forventes, at opholdet på Springet forløber over et til halvandet skoleår.

1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport

Ved resultatsamtalen i september 2009 blev nedenstående anbefalinger aftalt:

- Fokus på skriftlig fremstilling i dansk

- Forsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet

- Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder

- Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær

Hvad angår de 2 første anbefalinger, fokus på skriftlig fremstilling og faglig læsning, har vi udarbejdet kontraktmål gældende for

skoleåret 2010/11. Enghøjskolen har desuden ansøgt Undervisningsministeriet om midler og fået bevilget ca. kr. 144.000 til

Turbodansk-forløb over en toårig periode. Hertil skal nævnes at turbodanskforløbene og forløb i skriftlig fremstilling er en

væsentlig del af indsatsen i forhold til Partnerskabsaftalen, som er indgået mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet.

De beskrevne forløb er målrettet mellemtrins- og udskolingsklasserne.

At udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder vil i det kommende år blive drøftet og udforsket i

flere fora. Det vil indgå som en del af teamets, afdelingernes og Pædagogisk Råds drøftelser. En naturlig del i debatterne vil

være, på hvilke måde vi kan gøre inklusionsarbejdet endnu bedre.

Støttecenter- og dansk som andetssprogs-lærerne vil sammen med specialcenteret have en central rolle i at skabe et overblik

over de væsentligste faktorer.

Desuden vil personalets håndtering af inklusionsopgaven blive berørt ved teamsamtalerne.

Familiekonsulent Jette Lauritzen har som sin væsentligste opgave at nedbringe elevfraværet. Der henvises til kvalitetsrapportens

afsnit F 6.7.1, hvor indsats og resultater nøjere beskrives. At skolen fik medfinansiering til en skole-hjemvejlederfunktion, som

varetages af familiekonsulenten, er en medvirkende faktor til at få etableret kontinuerlige og langsigtede løsninger.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Integrationsministeriet har netop godkendt Enghøjskolens statusrapport for skole-hjemvejlederen. Rapporten findes i

Integrationsministeriets erfaringsbase.

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

IT og læsning - kontraktmål 2009 - 2010

Mål:

Vi vil styrke læseundervisningen på skolens mellemtrin og i udskolingen ved målrettet at arbejde med faglig læsning og ved at

integrere IT i undervisningen.

Vi vil intensivere brugen af læsecomputere, således at vores svage læsere i højere grad får mulighed for at bruge IT som

kompenserende hjælpemiddel.

Målemetode:

-Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra

-Kursusbeskrivelse og opgørelse over antal deltagere (i %) samles ind

-Opgørelse over hvilke klasser, der har gennemgået kursus i faglig læsning og IT, lægges sammen med indholdsbeskrivelser på

skolens hjemmeside

-Resultatet af evalueringen forelægges den enkelt elev

-Procedure for brugen af læsecomputere fremlægges på PR-møde og for skolebestyrelsen

-Sammenskrivningen af de mange evalueringer forelægges PR og skolebestyrelsen og lægges på lærerintra

Resultater fra måling af målet:

Der blev nedsat en sparringsgruppe til at følge læsekursusforløbene. Sparringsgruppen bestod af to da2-lærere, en læsevejleder

og afdelingslederen. Sammensætningen af gruppen findes på lærerintra.

IT-vejlederen og afdelingslederen har afholdt møder vedr. kursusforløb i informationssøgning for 8. og 9. klassetrin.

Den 5. oktober 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IT og læsning for hele det pædagogiske personale.

Overskrifterne til dagen var: IT som kompenserende hjælpemiddel, programmer der støtter læse- skriveudviklingen, CD-ord,

procedure for lån af læsecomputere, materialebase, m.m. Over 90% af det pædagogiske personale deltog.

Den 23. november 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IWB. Over 90% af det pædagogiske personale deltog.

Alle klasser fra 3. til 6. klasse har gennemført et læsekursus på 16 lektioner.

Alle 8. og 9. klasser har fået fire lektioner i informationssøgning, varetaget af vores IT-vejleder.

Der bliver arbejdet med CD-ord på alle klassetrin, således at de elever, der har brug for kompenserende hjælpemidler til

afgangsprøven, har brugt dette i den daglige undervisning.

Læsevejlederen planlagde og gennemførte læsekurserne i samarbejde med klasseteamene. Fælles for alle læsekursusforløbene

har været, at eleverne skulle bruge CD-ord som støtte til både læsning og skrivning samt elektronisk logbog, og at de skulle

blive bevidste om læseformål. Udover dette er der blevet arbejdet med ordforklaringskort, med skabeloner (mindmap og

notatark) og med hypertekster.

Evaluering af læsekurserne er blevet foretaget løbende ved hjælp af logbog. Desuden er enkelte forløb evalueret ved hjælp af

elevtekster, ordforklaringskort og klassefremlæggelser.

Vi har udarbejdet en fast procedure for brugen af læsecomputere, procedure for forældrekursus i forbindelse med elevers

adgang til Materialebasen og procedure for forældrekursus i CD-ord.

Vores lokale handleplan for læsning blev drøftet på afdelingsmødet den 16. november 2009.

Indsatsen vedr. IT og læsning blev drøftet på mellemtrinnets afdelingsmøde den 18. januar 2010.

Kommentarer og erfaringer:

Ifølge EVA- rapporten ”Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” har det stor betydning

at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og

afvikle vores intensive læsekursusforløb.

Sammenholdt med 2008 – 2009 er der på mellemtrinnet sket en positiv udvikling af læseniveau, som dog stadig ligger under

landsgennemsnittet.

Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være

meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevernes læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte vores arbejde med

intensive læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige

undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt.

Dokumentation:

Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor.

1.Undervisningsforløb for de enkelte klassetrin

2.Elevlogbøger på elevintra

3.Plan for den pædagogiske dag den 5. oktober 2009

1.3.1 Målopfyldelse 2

Mål 2

Skole-hjemvejleder – Integrationsfremmende undervisning - kontraktmål 2009 - 2011

Mål:

På kort sigt (09 -10) er målet at opkvalificere vores forældremøder, skole-hjemsamtaler og det daglige samarbejde med

forældrene. Derfor vil vi etablere en skole-hjem vejleder funktion, som i samarbejde med lærere, ledelse og andre faggrupper

omkring skolen kan styrke skolehjemsamarbejdet for hele vores forældregruppe.

Det er vores intention, at både etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk herkomst føler sig velkomne på skolen og

inkluderet i et fællesskab.

På langt sigt (2010 -11) er målet, at vores forældre af anden etnisk herkomst bliver mere aktive i skolens dagligdag, herunder

deltager som kontaktforældre og i skolebestyrelsesarbejdet.

Målemetode:

-På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet, og funktionen er omtalt i Hvidovre Avis

-Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra

-Indhold af kurset findes på lærerintra, og evalueringen af kurset forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen

-Referaterne fra afholdte forældremøder afleveres til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen registrerer, hvor mange af

elevernes forældre, der kom til forældremøderne, dels på klasseniveau og dels på skoleniveau. Skole-hjemvejlederen

sammenligner tal og navne på de kontakter, der har været gennem de to skoleår

-Skolebestyrelsens sammensætning fremgår at skolens hjemmeside

-Der udarbejdes referater fra de afholdte møder

-Skole-hjemvejlederen registrerer antallet af henvendelser

-Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen lægges på hjemmesiden

-Antal besøg og kort sammenskrivning af elevernes udbytte og oplevelser

-Opgørelsen over antal deltagere (i %) samles ind

-Handleplan forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen

-Midtvejsevalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen – og der foretages nødvendige justeringer

-Ved udgangen af skoleåret 2010/11 forelægges den endelige evaluering for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen.

Resultater fra måling af målet:

Skole-hjemvejlederen begyndte sit virke på Enghøjskolen den 1. august 2009. I den forbindelse blev der nedsat en

sparringsgruppe bestående af en lærer fra hver afdeling og afdelingslederen. Gruppens sammensætning findes på lærerintra.

Gruppen afholder møde ca. en gang om måneden. Skole-hjemvejlederen er på skolen hver dag og deltager i skolens daglige liv.

Bl.a. er skolevejlederne med til at varetage tilsyn med eleverne i frikvarterene, hvilket er med til at give skole-hjemvejlederen

kendskab til alle elever på skolen. På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet.

Den 6. august blev der afholdt en pædagogisk dag om ”Det eksemplariske forældremøde”. Denne dag blev skolehjemvejlederfunktionen

beskrevet for lærergruppen. Alle lærere deltog i den pædagogiske dag. Dagen blev evalueret den 9.

november på et Pædagogisk Rådsmøde. Vi arbejder løbende med ”Det eksemplariske forældremøde”, senest har skolehjemvejlederen

på alle tre afdelinger præsenteret de tre "værktøjskasser" fra Integrationsministeriet. Værktøjskasserne

indeholder ideer til at opkvalificere bl.a. forældremøder.

Indkaldelser, referater og registrering af fremmøde fra forældremøderne er blevet afleveret til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen

har udarbejdet skema til registrering af fravær ved forældremøder. Forældre der ikke har været til

forældremøde ringes op af skole-hjemvejlederen. Enkelte forældre er udeblevet fra både forældremøde og skole-hjemsamtale,

og disse forældre er blevet indkaldt til møde hos skole-hjemvejlederen. De forældre der år to ikke er mødt op til forældremøde

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

eller skole- hjemsamtale er blevet indkaldt til møde med ledelsen. Forældre der ikke er kommet tilbage rettidigt fra ferien er

blevet indkaldt til møde med skole-hjemvejlederen og afdelingslederen.

Skole-hjemvejlederen har været på skolebestyrelsesmødet hver tredje måned og har her orienteret om sit arbejde.

På skolebestyrelsesmøde den 10. december er der enighed i skolebestyrelsen om, at der skal arbejdes på at få flere forældre af

anden etnisk herkomst ind i skolebestyrelsen, og at der skal arbejdes på at fastholde dem, der bliver valgt ind. Skolevejlederen

får til opgave at ringe til de forældre, vi mener, vil have en interesse i dette arbejde.

Ved skolebestyrelsesvalget i foråret 2010 blev en forældre med anden etnisk herkomst valgt ind. Sammensætningen af

Skolebestyrelsen findes på hjemmesiden. Andelen af klasserepræsentanter med anden etnisk herkomst var i skoleåret 2009

2010 15% og i skoleåret 2010 – 2011 24% .

Skole-hjemvejlederen registrerer alle henvendelser og følger op på henvendelserne. Henvendelserne er af meget forskellig

karakter: det kan være lærere, der har elever der kommer alt for meget for sent, elever der har brug for en voksen at tale med,

forældre, der har rod i økonomien, problemer med børneopdragelse o.s.v.

Skole-hjemvejlederen samarbejder med vores UU-vejleder. Der har været afholdt en temaaften i foråret 2009 og 2010

omkring de muligheder, som eleverne har for uddannelsesvalg. Der deltog studievejledere fra gymnasiet, handelsskole og

teknisk skole. Alle elever i 8. klasse og 9. klasse deltog ved arrangementet. Eleverne havde en til to forældre med.

Evaluering af skolehjemvejlederens arbejde er blevet evalueret på Pædagogisk Rådsmøde, på AT-møder og ved teamsamtaler.

Kommentarer og erfaringer:

Lærerne udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, som skole-hjemvejlederen udfører. Skole-hjemvejlederen har den

fornødne tid til at handle akut og følge op på de sider af forældresamarbejdet, som kan være lidt vanskeligt.

Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med skolehjemvejlederens arbejde, her nævnes arbejdet med at nedbringe

elevfravær som meget positivt.

Ved nyindskrivninger af elever bliver orienteringen om, at skolen har en skole-hjemvejleder, altid modtaget meget positivt.

De elever, der har haft eller har kontakt med skole-hjemvejlederen, er meget glade for denne ekstra voksne, der har tid.

Skole-hjemvejlederen haft samtaleforløb med forældre, med forældre og børn, deltaget i vanskelige forældresamtaler sammen

med ledelsen, og har været med i forhold til den udvalgte elevgruppe i Partnerskabsaftalen m m.

Skole-hjemvejlederen har gennem forløbet ført logbog og deltaget i flere af de arrangementer Integrationsministeriet har

arrangeret. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden får opkvalificeret vores skole-hjemvejleder.

Skole-hjemvejlederfunktionen fortsætter under partnerskabsaftalen.

Vi har fået en meget tydelig struktur i forhold til skole-hjem samarbejdet, men vi kan også se, at det er nødvendigt hele tiden at

holde fokus på skole-hjemsamarbejdet.

Dokumentation:

- Skolevejlederens logbog

- Registreringen af henvendelser

- Referater fra sparringsgruppemøder

- Referater fra afdelingsmøder

- Referater fra pædagogiske rådsmøder

- Plan for den pædagogiske dag den 6. august 2009

1.3.2 Målopfyldelse 3

Mål 3

Profilering. Et to-årigt kontraktmål 2009-2011.

Mål:

Det overordnede formål er, at Enghøjskolen tiltrækker en øget andel af elever fra eget skoledistrikt i forbindelse med

indskrivningen til børnehaveklasserne.

Det gør vi ved, at vi i skoleårene 2009/10 og 2010/11 profilerer Enghøjskolen som en god skole i Hvidovre gennem

- at intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver

- at være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer

- at producere og bære synlige ting fra skolen

- at styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium

- at intensivere vores kommunikation til medierne

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Målemetode:

1.Opgørelse over den procentvise andel af elever til børnehaveklasserne, der kommer fra distriktet i 2009, 2010 og 2011.

2.Folder lægges på hjemmesiden og antal uddelte foldere registreres.

3.Invitationer til samarbejdsmøder registreres med konkrete aftaler om det videre samarbejde.

4.Referater fra (samarbejds)møder udarbejdes.

5.Tilbud om nøgleringe, cd osv. lægges på skolens hjemmeside.

6.Scrapbog på skolens hjemmeside, hvor de gode historier kan ses i sammenhæng.

7.Enghøjskolen inviterer gymnasiet til fælles planlægning med henblik på at få faste brobygningshold i 8. og 9. klasse, der i

mindst to perioder skal være fast tilknyttet gymnasiet. Der aftales mål og evaluering for projektet/eleverne.

8.Vi vil levere månedens gode historie til medierne

9.Målet er nået, hvis det lykkes at tiltrække 5% flere børn fra skoledistriktet i 2010 og yderligere 2% i 2011 i forhold til

procenten for indskrevne børn fra skoledistriktet i 2009.

10.Indsatserne beskrives, og der udarbejdes en status herover. Hvis det lykkes at igangsætte eller medvirke til særlige indsatser,

evalueres disse ud fra opstillede mål, og det vurderes i hvilken grad det er lykkedes at være drivkraft eller aktiv deltager.

Evalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen.

11.Der udarbejdes en samlet, skriftlig vurdering af resultaterne i forbindelse med afslutningen af skoleåret 2010/11.

Resultater:

1.

Der er i 2009 indskrevet 34 i børnehaveklassen (ud af mulige 86) dvs. 39,5%

Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9%

Der er i 2011 indskrevet 32 i børnehaveklassen (ud af mulige 72) dvs. 44,4%

2.

Skolens folder er blevet re-designet med nye billeder og positive udtalelser fra skolens elever. Folderen er blevet uddelt til

børnehaver i skoledistriktet, sammen med en plakat med billeder af elevprodukter. Folderen er desuden uddelt til møder for

kommende elever og forældre. Folderen er tilgængelig på hjemmesiden.

3.

Skolen har 3-4 gange pr. skoleår inviteret distriktets børnehaver til såkaldte distriktsmøder. Fra skolen deltager

børnehaveklasselederne, talepædagog og skoleledelsen. Desuden deltager ledelsen fra vores samarbejdende fritidshjem. På

møderne drøftes væsentlige forhold vedrørende brobygning mellem børnehaver og fritidshjem/skole. Der er ligeledes truffet

aftaler om praktik for børnehavebørnene, fælles litteratur for børnene, overdragelsesprocedure m.v., og der har været holdt

samarbejdsmøder og aktiviteter med områdets børnehaver. Samtlige børnehaver er blevet inviteret til at besøge skolens

mediatek, hvor en lærer har læst højt for børnene med stor succes. Dette samarbejde fortsætter.

4.

Referater fra samarbejdsmøderne er udarbejdet og sendt til distriktets børnehaver, fritidshjem og deltagerne fra skolen.

Profileringsgruppens medlemmer har skiftevis skrevet referat fra afholdte møder i gruppen. Der er afholdt møde månedligt.

Møderne er hver gang blevet afsluttet med konkrete handleplaner for de enkelte medlemmer, frem til næste møde.

5.

Nøgleringe, bogmærker og plakater er blevet udarbejdet, men der ligger på nuværende tidspunkt ikke tilbud om dem på

skolens hjemmeside. Vi har i stedet valgt at uddele materialet til samtlige skolestartere og anvende materialerne til præmier ved

diverse konkurrencer.

Der er ikke blevet udformet en cd, pga. store produktionsomkostninger.

6.

Der er endnu ikke oprettet en scrapbog på skolens hjemmeside. Den vil blive etableret i efteråret 2011. Til gengæld bliver

skolens hjemmeside ofte opdateret med billeder fra dagligdagen såvel som særlige begivenheder.

7.

Elever fra Enghøjskolens 8. og 9. kl. deltager fast i brobygning på Avedøre Gymnasium. Yderligere samarbejdsprojekter, hvor

eleverne er involveret, er endnu ikke aftalt; men der er opbygget et samarbejde mellem et par af skolens udskolingslærere og

nogle lærere fra gymnasiet.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

8.

Der har bl.a. været bragt følgende historier:

- Bedste læseresultat – at 7. klasse i 2009 havde kommunens bedste læseresultat

- Bedste undervisningseffekt – at skolen ifølge en rapport fra Krevi har kommunens største undervisningseffekt.

- Featureugen – da skolen blev omdannet til en by i skoleåret 2010/2011

- Naturfagskonkurrence – da 6. klasse i 2009/2010 vandt 2000 kr. i en konkurrence om at lave en miljøvenlig hotdog.

- Indsamling – da 7. klasse 2010/2011 selv tog initiativ til at samle ind til jordskælvs- og tsunamiofre

- "Med andre øjne" – at 6. klasse i 2010/2011 har været med i projektet ’Med Andre Øjne’

- Cafe Turkis – da skolen i 2010/2011 åbnede en café for mellemtrinnets elever, med mulighed for diverse aktiviteter i

frikvarteret.

- Besøg af integrationsministeren – da skolen i 2009 fik besøg af integrationsministeren.

Ovenstående er et udpluk af positive historier, som der har været mange af. Profileringsgruppen har ikke helt formået at levere

artikler til Hvidovre Avis hver måned.

I forbindelse med forslag om skolelukning og deraf ophedet debat om kvaliteten af kommunens skoler har der desuden været

bragt læserbreve fra skolens forældre med positive indlæg om Enghøjskolen. Desværre var der også negative indlæg fra

forældre, der ikke var kendt på skolen.

9.

Da skoledistriktet blev ændret samtidig med opstarten at dette kontraktmål, er det umiddelbart svært at afgøre, hvilken effekt

profileringsgruppens arbejde har haft. Ændring af skoledistriktet har eksempelvis betydet at elever med søskende på andre

skoler har søgt væk fra Enghøjskolen. Samtidig har der været uro pga. tale om skolelukning, hvilket kan have haft en effekt på

forældres valg af skole.

Der er i 2009 indskrevet 34 i børnehaveklassen (ud af mulige 86) dvs. 39,5%

Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9%

Der er i 2011 indskrevet 32 i børnehaveklassen (ud af mulige 72) dvs. 44,4%

Den procentvise stigning i antallet af elever fra 2009 til 2010 er derfor 8,6%, og fra 2010 til 2011 yderligere 3,5%.

Ud af det samlede antal børn i distriktet søger i gennemsnit over de tre år ca. 25% til andre skoler pga. søskenderelationer, ca.

5% visiteres til specialskoler, ca. 9% vælger at udsætte skolegangen og ca. 5% starter på privatskole.

Dermed er MÅLET om den procentvise stigning på 5% i 2010 og yderligere 2% i 2011 NÅET TIL FULDE.

10 - 11.

I det følgende afsnit vurderes, i hvilken grad det er lykkedes skolen at profilere sig som aktiv deltager i lokalsamfundet.

Kommentarer og erfaringer:

Umiddelbart er den øgede elevtilgang på 5% opnået, men hvorvidt denne tilgang har noget med profileringsgruppens arbejde at

gøre er umiddelbart svært at vurdere. Dette skyldes at der siden 2009 har været en del uro på skoledistriktsområdet, med tale

om skolelukning og negativ omtale af skolen, der kan have påvirket resultatet. Der er i beregningen taget højde for generelt

børnefald i distriktet.

Da profileringsgruppens arbejde har strakt sig over flere skoleår, havde det været en fordel, om medlemmerne af gruppen havde

været de samme. Det havde samtidig været en fordel, hvis medlemmerne også havde haft ansvar for brobygningsarbejde, da

enkelte projekter har strakt sig over lang tid, og profileringsgruppen har skullet uddelegere gruppens arbejde for at kunne nå

målsætningen.

Det har også trukket profileringsgruppens arbejde ud, at der ikke har været et budget for gruppen, og mulige tiltag derfor har

skullet afvente godkendelse.

Økonomi og tid har generelt været en begrænsning, men også manglen på lærere med særlige kompetencer inden for f.eks.

drama, har også begrænset skolens muligheder for profilering. Der er i gruppen blevet diskuteret følgende muligheder for

profilering, som endnu ikke har været mulige at gennemføre:

Elevarbejder uddeles til erhvervslivet

Afholdelse af julebazar, musical, melodi-grand-prix eller teater

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Udgivelse af digtsamling

Engelskundervisning fra 1. klassetrin

Indspilning af Enghøjsangen og udgivelse af cd

Følgende tiltag har været sat i gang, men har ikke været mulige at gennemføre, da andre skoler i begge tilfælde er blevet valgt:

Optagelse af tv-serie i skolens lokaler

Igangsætning af udviklingsprojekt inden for integration af it i undervisningen

Følgende tiltag er lykkedes:

Deltagelse i ’Avedøre for Alle’

Positive historier i Hvidovre Avis

Fremstilling af nøgleringe, plakater og klistermærker

Brobygning med gymnasiet

Møder, arrangementer og aktiviteter med distriktets børnehaver

Afholdelse af Lørdagsskole i forbindelse med featureuge

De tiltag der er lykkedes er centrale ift. profileringsgruppens overordnede formål:

At intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver

At være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer

At producere og bære synlige ting fra skolen

At styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium

At intensivere vores kommunikation til medierne

I fremtiden kunne skolen drage fordel af en kommunikationsansvarlig, som varetog de positive historier til medierne. Skolen har

mange spændende historier at fortælle, men de skal skrives ned, hvis skoledistriktet skal høre dem.

Skolen kunne også med fordel vægte kompetencer inden for drama og musik ved fremtidige ansættelser, som kunne gøre tiltag

som årlig musical eller drama-valgfag mulige.

Featureugen, hvor forældre besøgte lørdagsskolen, gav dels en positiv historie til medierne, men gjorde samtidig skolen synlig i

lokalmiljøet. I forhold til målsætningen om at gøre skolen til omdrejningspunkt for lokale initiativer og styrke kommunikationen til

medierne er featureugen derfor en god måde at profilere skolen på – også i fremtiden.

Dokumentation

Referater fra profileringsgruppens møder, dokumentation for indskrivning og artikler fra Hvidovre Avis kan rekvireres på

skolen.

1.3.3 Målopfyldelse 4

Mål 4

Kontraktmål 2010-2011:

Kursusforløb i skriftlig fremstilling på mellemtrinnet og i udskolingen

Mål:

-Vi vil forbedre elevernes karakterer i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøve, således at eleverne opnår bedre

muligheder for at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

-Vi vil styrke elevernes skriftsproglige bevidsthed og fremstillingsformer ved målrettede skriveforløb fra 4. – 8. klasse.

-Vi vil undervise eleverne i udvalgte genrer, således at de får kendskab til genretræk og kan anvende disse i egen skriftlig

fremstilling.

-Vi vil benytte IT således, at eleverne bliver opmærksomme på, hvilke måder computeren kan kompensere og støtte

skriveprocessen, herunder brugen af CD-ord og stavekontrol.

Målemetode:

-Vi vil følge udviklingen i elevernes karaktergennemsnit i skriftlig fremstilling, men da der er tale om et langsigtet forløb, kan der

ikke forventes mærkbare ændringer i ”år et”

-I august 2010 ligger planen for afvikling af kursusforløbet på lærerintra

-Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget kursusforløb på 21 lektioner med fokus på skriftlig fremstilling

-Efter hvert kursusforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL model.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL-skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam

-Den samlede vurdering skrives kortfattet i anonymiseret form, der præsenteres for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen, og

lægges på skolens hjemmeside.

Resultater fra måling af målet:

Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning. Der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to

forløb, men der har været et tæt samarbejde året igennem omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål)

Udviklingen i elevernes skriftsproglige udvikling er langsiget. Vi kan dog dog i år registrere, at vores 9. klasser generelt har

klaret sig bedre i skriftlig dansk end de tidligere år.

I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra.

Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et kursuforløb med fokus på skriftlig fremstilling.

Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har

jeg lært).

Kursusforløb i skriftlig fremstilling er blevet evalueret på afdelingsmøde den 9. maj 2011.

Det var en dansk som andetsprog-lærer, der varetog kursusforløbene i skriftlig fremstilling. Dansk som andetsprog-læreren

planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene.Fælles for alle kursusforløbene har været, at eleverne skulle

arbejde med genrekendskab og kunne anvende disse i egen skriftlig fremstilling, og at eleverne skulle bruge IT/CD-ord som

støtte til deres skrivning.

Materialer til de enkelte kursusforløb i skriftlig fremstilling er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet.

Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk

som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til

9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll

Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet,

og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse.

I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning.

-59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedsprocent på over 95%

-59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige

-35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter

-25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter

Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at

elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.Tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af

kursusforløb.

Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er

rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter

kursusforløbene.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til, at

ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole)

Kommentarer og erfaringer:

Det har været vigtigt for os, at det var en dansk som andetsprog-lærer med særlige kompetencer i forhold til skriftlig fremstilling,

der skulle varetaget kursusforløbene. Vores erfaring er, at elever med anden etnisk baggrund klarer sig bemærkelsesværdigt

dårligere i skriftlig fremstilling end i mundtlig fremstilling. For at komme i gang med en skriftsproglig udvikling er det nødvendigt

at give disse elever nogle tydelige strategier og redskaber.

Vi har arbejdet med intensive læsekurser igennem mange år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være meget

målrettet og holde fokus i forhold til elevernes læseudvikling, og her er den skriftsproglige del en vigtig faktor.

Vi vil fortsætte vores arbejde med intensive læsekurser.

Dokumentation:

Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor.

-Plan over de enkelte undervisningsforløb

-Elevernes læsetest og resultatopgørelser

-VØL-skemaer

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

-Undervisningsmateriale

-Referater fra afdelingsmøder

1.3.4 Målopfyldelse 5

Mål 5

Kontraktmål 2010-2011:

Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen.

Mål:

-Vi vil styrke læsefærdighederne for de svage læsere fra 4. kl. til 8. kl.

-Vi vil fortsætte vores intensive læseundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen ved at arbejde med koncentrerede

turbodanskforløb.

Eleverne skal undervises i:

• at læse for at lære

• at læse for at gøre

• at læse for at opleve

• læsestrategier

-Brugen af læsecomputere skal være intensiv i turbodanskforløbet. Vores svage læsere skal have mulighed for og indsigt i at

bruge IT som kompenserende hjælpemiddel.

Målemetode:

-I august 2010 ligger planen for afvikling af turbodanskforløbene på lærerintra.

-Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et turbodanskforløb på 20 lektioner

-Efter hvert turbodanskforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL-model.

V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL - skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam.

-Læseresultaterne fra de enkelte klasser fra skoleåret 2009 - 2010 sammenholdes med læseresultaterne fra skoleåret 2010 –

2011.

-Målet er nået, hvis eleverne demonstrerer fremskridt i læseniveau.

-Vurderingen af indsatsen forelægges skolebestyrelsen.

Resultater fra måling af målet:

Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning, der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to

forløb, men et tæt samarbejde igennem året omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål)

I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra.

Alle klasser på mellemtrinnt og i udskolingen har modtaget et kursusforløb med fokus på skriftlig fremstilling.

Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har

jeg lært).

Læsevejlederen varetog kursusforløbene. Læsevejlederen planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene. Fælles

for alle kursusforløbene har været, at eleverne er blevet undervist i forskellene på: at læse for at lære, læse for at gøre, læse for

at opleve og læsestrategier. Alle elever er blevet undervist i at bruge forskellige former for skabeloner og IT/CD-ord som støtte

til deres læsning.

Materialer til de enkelte kursusforløb er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet.

Skolebestyrelsen er blevet orienteret om resultaterne af kursusforløbene den 20. juni 2011.

Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk

som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til

9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll

Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet,

og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse.

I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning.

-59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedprocent på over 95%

-59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige

-35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter

-25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at

elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.Tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af

kursusforløb.

Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er

rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter

kursusforløbene.

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til at

ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole)

I forhold til de kommunalt udmeldte læsetest og de læsetest vi selv laver, er det muligt at drage følgende konklusioner:

5.klasse: sammenligning mellem SL40 og "Uroksen" fra LÆS5:

andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget.

6.klasse: sammenligning mellem "Uroksen" fra LÆS5 og "Nybyggerne i Canada" fra TL1:

andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget.

7.klasse: sammenligning mellem "Nybyggerne i Canada" taget i sep. 2010 og "Nybyggerne i Canada" taget i maj 2011. Andelen

af læsere er steget, og andelen af ikke-læsere er faldet.

8. klasse: sammenligning mellem "Om hobitterne" fra TL2 og "Nybyggerne i Canada":

læseniveau er status quo.

Kommentarer og erfaringer:

Ifølge EVA-rapporten ”Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” har det stor betydning,

at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og

afvikle vores intensive læsekursusforløb.

Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være

meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevers læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte arbejdet med intensive

læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår.

CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige

undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt.

Dokumentation:

Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor.

-Plan over de enkelte undervisningsforløb

-Elevernes læsetest og resultatopgørelser

-VØL-skemaer

-Undervisningsmateriale

-Referat fra Skolebestyrelsesmøde den 20. juni 2011

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

Ud over de i afsnit d ”Den løbende evaluering” nævnte områder lægger ledelsen på Enghøjskolen vægt på de informationer, der

indhøstes ved drøftelser drøftelser i bl.a. pædagogisk råd og ved team- og udviklings-samtaler, klasse- og læse-konferencer,

DSA- og støttecenter- konferencer og naturligvis også klassernes årsplan.

Med udgangen 2010 blev der udarbejdet en statusrapport for partnerskabsaftalen. Denne indgår ligeledes i

vurderingsgrundlaget.

2.1 Skolernes styrkesider

Det er en klar styrke for Enghøjskolen, at alle er bevidste om den særlige opgave, det er at arbejde på en skole med en stor

andel af elever i vanskeligheder og af elever med en anden etnisk baggrund. Opgaven omfatter både skole-hjemsamarbejdet og

det pædagogiske arbejde. Undervisningen i samtlige fag kræver en særlig tilrettelæggelse og gennemførelse. Udgangspunktet er

den idealisme og det engagement, som er grundlæggende elementer i indstillingen til arbejdet. Personalet yder således gerne en

ekstra indsats og tager gerne initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø.

Enghøjskolen har et yderst velfungerende specialcenter, hvis systematiske og strukturerede arbejde understøtter og inspirerer

klasseteamets indsats i forhold til inklusion af børn i vanskeligheder. Specialcenteret bidrager til en tidlig indsats og følger

vedholdende op på de individuelle handleplaner. Se tillige afsnit B 2.4.1 ”Kommentarer til besvarelsen af 2.4”

Det er afgjort en styrke både i forhold til høj undervisningseffektivitet og inklusion, at Enghøjskolen har et veletableret ”Bånd” og

en skole-hjemvejleder/familierådgiver. Både lærere og ledelse anser disse funktioner som uundværlige på Enghøjskolen.

I ledelsen har vi i høj grad fokus på at skolens ressourcer og kompetencer anvendes optimalt. Ved bl.a. teamsamtaler og

klassekonferencer konfronteres det pædagogiske personale professionelt hermed.

Det er tydeligt, at det pædagogiske personale har en høj grad af åbenhed - spørger gerne til råds og medtager gerne vejledning

fra kollegaen og fra ressourcepersoner. Et godt fundament for udnyttelsen af sprog- og støttecenterets ekspertise.

Skolen anvender mange ressourcer på dansk som andetsprog og samtlige lærere har kompetencer inden for dette felt, således

at dansk som andetsprog kan indgå i alle skolens fag.

Eleverne har i høj grad tillid til personalet på Enghøjskolen og de er klar over, at skolen tager deres trivsel meget alvorligt.

Klassemøder gennemføres i samtlige klasser ligeledes til gavn for trivslen, men også til fremme af læringskulturen i klassen.

Trivslen sættes ligeledes på dagsordenen i elevrådet. Vi har således på 3. år en velfungerende legepatrulje. Dette vidne om, at

eleverne gerne påtager sig et medansvar for trivslen på skolen. Personalet yder ligeledes gerne en ekstra indsats og tager gerne

initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø

På trods af en underbemanding i skolens ledelse i tæt på 2 skoleår er det med held lykkedes at samle skolens mange indsatser

(omtalt i afsnit C 3.1) i få, men tydelige spor med partnerskabsaftalens temaer som angiver linjeføringen – og personalet er med

på vognen! En afgørende forudsætning herfor er den enighed og det ualmindeligt gode samarbejde, vi oplever internt i skolens

ledelse.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Enghøjskolen er en velfungerende og vel organiseret folkeskole, hvor personalet bakker op om de mange indsatser/tiltag, som

er nødvendige for at skabe tilfredsstillende resultater - fagligt såvel som socialt - for skolens elever.

Lærerne er yderst kompetente undervisere, der anser det som en væsentlig opgave, at alle elever får udfordringer i forhold til

deres potentiale. På trods heraf kan det ikke vurderes ud fra de faktiske karakterer, at Enghøjskolen har et højt fagligt niveau.

Karaktergennemsnittet dækker over meget store forskelle i elevernes resultater. Set i dette perspektiv kan vi med rette vurdere,

at skolen har et højt fagligt og pædagogisk niveau, hvilket den senest offentliggjorte KREVI-undersøgelse vidner om.

Det er særdeles vigtigt for Enghøjskolen at hele personalegruppen yder en intensiv indsats kombineret med et konstant fokus på

de opstillede mål for at opnå gode resultater. Og selv når disse betingelser er opfyldt lykkes det langtfra altid.

Enghøjskolen har et velfungerende samarbejde med de 2 tilhørende fritidshjem. Lærere og pædagoger i indskolingen arbejder

tæt sammen og er meget bevidste om at udnytte hinandens ”fagligheder” til gavn for elevernes faglige samt alsidige personlige

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

udvikling.

Den seneste undervisningsmiljøundersøgelse er fra 2009:

Enghøjskolen gennemførte undervisningsmiljø-undersøgelsen i samarbejde med DCUM. Undersøgelsen blev udført som en

elektronisk spørgeskemaunder-søgelse, hvor der var differentieret mellem Indskoling og Mellemtrin/Udskoling.

Enghøjskolen valgte at gennemføre undersøgelsen med visse filtreringer i forhold til spørgeskemaet på www.termometeret.dk.

Følgende emner indgik i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og

kammeraterne – om regler, mobning, klasselæreren, timerne og undervisningen, Rammer 1, Rammer 2, Sikkerhed, Helbred og

velbefindende.

Termometerundersøgelsen dannede afsæt for en undervisningsmiljøvurdering. Efter en kortlægning og vurdering af

undersøgelsen i Arbejdsmiljøgruppen, blev der for de enkelte klasser eller afdelinger, udvalgt nogle fokusområder til det videre

arbejde med eventuelle undervisningsproblemer.

I Indskolingen blev der for de udvalgte emner registreret mellem 7,0 og 8,8 point (på skalaen 0 – 10, hvor 10 er bedst), hvilket

vidner om en generel høj tilfredshed med skolen. Enkelte respondenter havde dog udtrykt utilfredshed omkring drilleri og

elevernes egen forvaltning af regler. Disse emner blev fokusområder for den efterfølgende dialog med eleverne, og har siden

udmøntet sig i flere tiltag – bl.a. Legepatruljen, en elevgruppe der i frikvartererne kan igangsætte diverse lege og spil.

I Mellemtrin/Udskoling blev der for de udvalgte emner registreret mellem 4,7 og 8,2 point, et resultat der var stærkt påvirket af

problemerne i en enkelt klasse, men derudover igen vidnede om generel høj tilfredshed. Følgende emner blev udvalgt som

fokusområder: Sproget blandt eleverne, konfliktløsning og udbyttet af undervisningen.

Respondenterne havde givet udtryk for, at en bred vifte af undervisningsformer gav det bedste udbytte. På baggrund af dette fik

lærerne interne kurser i bl.a. Coorperative Learning, der efterfølgende kunne implementeres i undervisningen.

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

At etablere et godt og aktivt forældresamarbejde er en stor og tidskrævende opgave, der til stadighed kræver særlig

opmærksomhed, kreativitet og nytænkning.

Revidering af skolens principper for skole-hjem samarbejdet har givet anledning til nogle udbytterige drøftelser i

skolebestyrelsen. Principperne blev vedtaget umiddelbart inden den nye arbejdstidsaftale blev indgået, med kommunale

standarder på tidsforbruget til skole-hjemsamarbejdet. Set i dette lys blegnede de mange fine ideer og intentioner.

Anvendelsen af forældreintra er blevet implementeret, og de aftalte ”minimumsfunktioner” er taget i brug i samtlige klasser. Der

er investeret en del tid i implementeringen, så forældrene kunne opleve at intranettet giver let adgang til information om arbejdet i

de enkelte klasser samt til kommunikation med lærerne og de øvrige forældre.

Al information/kommunikation på skolen er endnu ikke blevet papirløst. Der er stor spredning i graden af brugen af

forældreintra blandt forældrene og også blandt personalet.

I november 2010 afholdt vi et meget vellykket lørdagsskolearrangement. Der var et utrolig stort fremmøde af forældre, og

skolen summede af liv og aktivitet. Det var trætte men glade børn og voksne, der gik hjem på kort weekend.

Indholdet og afviklingen af klasseforældremøderne har været under udvikling de seneste år. Skole-hjemvejlederen har

introduceret et nyt materiale ”Værktøjskassen til skole-hjemsamarbejdet” til brug for klasseteamene, når et forældrearrangement

til skal planlægges og gennemføres. Formået er at øge forældreinvolveringen. Forældredeltagelsen er altid høj, når der indgår

fællesspisning i arrangementet.

Skolen de seneste år har ansøgt den kommunale integrationspulje om midler til udvikling og etablering af et velfungerende

forældresamarbejde, hvor alle forældrene kan bidrage og bruges som ressource i forældresamarbejdet.

Det udvidede skole-hjemsamarbejde, som vi har gennemført i børnehaveklasse og 1. klasse siden 2009 har været en stor

succes. I den forbindelse er der blevet etableret legegrupper i børnehaveklassen, som fortsætter nu på 3. år. Både lærere og

forældre udtrykker, at legegrupperne har stor betydning for fællesskabet i klassen og også for fællesskabet blandt forældrene,

idet forældrene får et øget kendskab til hinanden.

I samarbejde med fritidshjemmene investerer børnehaveklasselederne og skolens ledelse meget tid og energi i at sikre en god

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Det er nødvendigt for skolen at give forældrene en fyldestgørende information

om skolen, skolens værdier og resultater samt arbejdet i børnehaveklassen. Disse møder for vores nye forældre har været

velbesøgte, og forældrene har givet udtryk for at indholdet har været informativt og udbytterigt.

Skole-hjemvejlederens rolle i forhold til forældredeltagelsen til diverse arrangementer er til stor gavn for skolen. Både personalet

og skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse i forhold til det systematiske og kvalificerede arbejde som skolehjemvejlederen

udfører i forhold til den forældregruppe, hvor deltagelsen i skolens aktiviteter ikke er i orden. Ved de

gennemførte samtaler indhøster skolen nyttig viden til forbedring af forældrearrangementerne. Det har også en vis effekt at blive

kontaktet/indkaldt til møde, hvis man udebliver (uden at melde afbud) fra et møde på skolen. Skole-hjemvejlederen påtager sig

også gerne at kontakte de forældre, der ikke har tilmeldt sig til et møde, hvilket ligeledes har en positiv effekt på fremmødet.

Samtaleforløb med børn og/eller forældre, hvor barnets trivsel eller fremmøde ikke er i orden er ligeledes en succes.

Henvendelserne til skole-hjemvejlederen ske både fra personale og fra forældre.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn

med problemer

1 2 3 4 5

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X

4. arbejder med elevens relationer med lærerne X

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X

9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale

opgaver

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning X

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning X

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X

X

X

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

På Enghøjskolen arbejder vi i høj grad på at få alle vores indsatser omkring den enkelte elev eller den enkelte klasse struktureret

på en sådan måde, at vi trækker i samme retning og kan følge resultaterne af de særlige indsatser.

Organisering:

Specialcentret består af psykolog, talepædagog, AKT-lærer, afdelingsleder og skoleleder. Specialcentret holder møde ca. hver

fjortende dag.

Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores støtteundervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de

forskellige støttemuligheder, vi har på skolen.

Støttecentret består af de lærere, der varetager den faglige støtteundervisning, IT-undervisningen, AKT-indsatsen,

konfliktmægling og "Båndet". Derudover deltager talepædagog og psykolog. Afdelingslederen koordinerer hele den

specialpædagogiske bistand. Der udarbejdes dagsordener og referater fra alle møder. Dagsordener og referater lægges på

lærerintra. Der holdes støttecenterkonference 7 gange årligt, hvor også talepædagog og psykolog deltager.

Lærerne i støttecentret er kompetente til at varetage de områder, som skal varetages. Vi har fra skoleåret fået en

matematiklærer tilknyttet støttecentret.

Udover de opgaver som støttecentret varetager har vi:

-Læseløft, som er en støtteundervisning, der tilbydes 1. og 2. klasse. Timerne er tildelt for at forebygge læseproblemer hos

elever, der har sproglige vanskeligheder.

- Minigruppe. En gruppe for tosprogede indskolingselever, som vi vurderer har så store sproglige vanskeligheder, at de har brug

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

for en særlig indsats

-Lektiecafé

-Tværfaglig gruppe

Lærerene i støttecentret arbejder til en vis grad på årsnorm.

Vi har fast procedure for, hvorledes eleverne tildeles specialpædagogisk bistand. Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder,

er det klasseteamet - ikke den enkelte lærer -, der skal skrive en henvendelse til specialcentret. Henvendelsen tages op i

specialcentret og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde med klasseteamet. På dette møde

uddyber klasseteamet henvendelsen, og det afklares:

- hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken

- hvilke resurser der kan findes frem

- hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken

Resursepersonen vender tilbage til specialcentret, og her besluttes det, hvad der skal sættes i værk i forhold til den enkelte

elev/klasse.Der udarbejdes handleplan og evaluering på alle elever/klasser der modtager specialpædagogisk bistand.

Handleplanen skal udarbejdes sammen med klasseteamet. Forældre og eleven inddrages i arbejdet. Skabelon til handleplan og

evaluering ligger på lærerintra.

Vores AKT-lærere er i samarbejde med lærerne rådgivere og vejledere i forhold til almenundervisningen. Det er stadig en

udfordring at skulle være kollegavejleder. Vi er på vej, men skal fortsat arbejde med dette område

Vi tilstræber, at så stor en del af vores specialpædagogiske bistand gives i klassen, og at støttecenterlæreren i videst muligt

omfang kan indgå som en naturlig del af teamarbejdet i almenundervisningen.

Elever som forstyrrer undervisningen så meget, at det går ud over dem selv og/eller klassekammeraterne, kan sendes i Båndet.

Elever sendes kun i Båndet, når læreren ikke ser flere muligheder for at hjælpe eleven i klassen, og som udgangspunkt skal

eleverne tilbringe så kort tid som muligt i Båndet.

Forældre til elever der har behov for IT som kompenserende hjælpemiddel tilbydes kursus i CD-ord og orientering om brugen

af Materialebasen.

Vi har i skoleåret 2010 - 2011 indført klassemøder på alle klassetrin.

Vi har i skoleåret 2010 - 2011 arbejdet med forskellige frikvartersaktiviteter for mellemtrinnet og udskolingen. Dette har

nedbragt antallet af konflikter i frikvarterene.

Vi er bedre til at arbejde med relationer mellem elev - elev end til at arbejde med relationer mellem lærer - elev/er. Dette har vi

haft fokus på i skoleåret 2010 - 2011, og vi vil fortsat have fokus på dette i de kommende år. (kompetenceudvikling for

lærergruppen)

Dansk som andetsprog er ikke en del af støttecentret, men varetages af en gruppe lærere samlet i et sprogcenter.

2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge

Se: Evaluering af udviklingsplan for tosprogede børn og unge i Hvidovre Kommune 2007-2010

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

Afdækning af 20.1 undervisning

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Støttecentret varetager den faglige støttecenterundervisning, AKTundervisning

(både særligt tilrettelagte forløb og ”Båndet”), IT som kompenserende hjælpemiddel, motorik og opstart af

klassemøder.

2. Hvor mange resurser anslår I, der anvendes til 20.1 undervisning? De sidste to skoleår har vi brugt 64 lektioner om ugen

fordelt på de enkelte indsatser. Herudover har vi en fuldtidsansat pædagog, som arbejder i ”Båndet”.

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning:

Specialcentret består af skoleleder, psykolog, talepædagog, AKT-lærer, pædagogen i "Båndet" og afdelingslederen.

Specialcentret mødes hver 14.dag.

Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores 20.1 undervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de

forskellige støttemuligheder, vi har på skolen. Det er muligt at indstille elever og klasser til støtteundervisning gennem hele året.

Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder, er det klasseteamet og ikke den enkelte lærer, der skal skrive en henvendelse til

specialcentret. Henvendelsen tages op i specialcentret, og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde

med klasseteamet. På dette møde uddyber klasseteamet henvendelsen og det afklares:

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

- hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken

- hvilke resurser der kan findes frem

- hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken

Det er specialcentret der vurderer, hvornår der skal laves en PPR-indstilling.

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatser? På alle elever, der modtager støtteundervisning, udarbejdes der handleplaner og

evalueringer. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrene og eleven. Handleplaner og evalueringer samles i

støttecentres klassemappe, således at det hele tiden er muligt at følge den enkelte elevs udvikling. I forhold til AKT-forløb i

klasser laves der en handleplan i samarbejde med klassens team, og efter forløbet en evaluering. På enkelte elever arbejdes der

med elevlog på lærerintra. Indsatserne følges tæt af afdelingslederen og specialcentret.

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Vi bruger relevante test i forhold til den enkelte elevs problematik, det kan være individuelle

læsetest, stavetest, kognitive test, ordforrådstest m.m. Resultater af klasselæsetest og klassestaveprøver inddrages også. Vores

testlærer har et tæt samarbejde med talepædagogen.

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Ved opstart af 20.1 bruges testresultaterne til at sætte

mål for eleven og opkvalificere undervisningen. Testresultaterne bruges efter et forløb til at se, om eleven har nået de opstillede

mål og ud fra dette udarbejde en ny handleplan. Klasseteam, eleven og forældrene orienteres altid om resultaterne.

Støttecenterlæreren eller/og testlæreren bruger resultaterne til at vejlede klasseteamet i forhold til den daglige undervisning.

7. Kommentarer i øvrigt:

2.8. SPU-Fakta

Fakta

Hvilke team arbejder med SPU

Hvornår startede de forskellige team

arbejdet med SPU

Hvor mange arbejder i alt med SPU

på skolen?

Indskolingen og mellemtrinnet arbejder med SPU.

Indskolingen begyndte arbejdet med SPU i skoleåret 2009-2010.

Mellemtrinnet begyndte arbejdet med SPU i skoleåret 2010 - 2011.

Udskolingen begynder arbejdet med SPU i skoleåret 2011 - 2012.

21 af det pædagogiske personale arbejder p.t. med SPU. Det øvrige pædagogiske

personale begynder SPU-arbejdet efteråret 2011.

2.8.1 SPU - Betydning

SPU arbejdet har fungeret i indskolingen i to år og på mellemtrinnet i et år. I indskolingen er der to team og på mellemtrinnet et

team.

På skolen er der generelt en positiv stemning overfor SPU, og tovholderene har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der

bliver taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtrykker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur

omkring SPU-arbejdet. Mødefrekvensen er planlagt fra skoleårets begyndelse og definition af roller, sprog og tid ved møderne

er med til at skabe rum for utraditionelle løsninger.Ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstil-linger, også når det

gælder egen praksis.Det er et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag.

Tovholderne udtrykte alle, at de stadig har brug for at blive støttet i SPU- arbejdet, også selvom indskolingen har arbejdet med

SPU i to år. Alle team har været glade for besøg af konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange

om året kommer en ekspert og er med i processen.

Ønske om SPU-møder for hele skolen på samme tid og ledelsens deltagelse i nogle SPU-møder vil blive efterkommet i

skoleåret 2011 - 2012

2.8.2 SPU-Spørgeskema

1 2 3 4 5 6

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 4 5 2 2 3 1

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 3 4 6 3 3 1

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 7 6 4 2 1

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 2 2 8 2 3

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 8 5 5

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 8 5 5

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 2 4 4 5 4

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 7 6 5 2

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 6 2 1 6 6

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3 4 1 3 9

2.8.3 SPU-Specielle faser

Vi har indført SPU i tre faser. Vi begyndte med SPU i indskolingen i skoleåret 2009-2010. I skoleåret 2010-2011 begyndte vi

på mellemtrinnet, og i skoleåret 2011-2012 begynder vi på udskolingen. At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver

tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det opleves som meget tidskrævende, og det kan være

vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen. Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets

slutevaluering gav tovholderene fra indskolingen udtryk for, at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive

fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2.

I skoleåret 2011-2012 har vi friholdt en række mødedage, således at hele skolen har mulighed for at arbejde med SPU.

Afdelingslederen holder midtvejsevaluering og slutevaluering med tovholderene.

2.8.4 SPU-Skolen som helhed

SPU-arbejdet er fra skoleåret 2011-2012 en måde, som hele skolen nu skal arbejde efter. Den systemiske tankegang og

sprogbrugen forbundet med denne er ved at blive implementeret i indskolingen og på mellemtrinnet. At se på eleven i

vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at team-strukturen i SPU

understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter.Vi tror på, at SPU-arbejdet er den rigtige vej at gå, men det kræver tid og

opbakning fra ledelsen.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen

Skole-hjemvejleder -integrations-fremmende undervisning

Turbodansk med fokus på læsning på mellemtrinnet og udskolingen

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011

En detaljeret beskrivelse af Enghøjskolens indsatsområder findes i skolens arbejdsplan, som ligger på hjemmesiden.

Målene for indsatsområderne er:

Båndet:

Vi fortsætter vores indsats over for de elever, der periodisk har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet, forstyrrer undervisningen,

er normløse og ofte kommer i konflikt med både andre elever og lærere. Samarbejdet mellem Båndet og AKT-indsatsen

styrkes, idet de har som fælles opgave at introducere klassemøder i samtlige klasser.

Båndets indsats i forhold til de klasser og de lærere, som har særlige udfordringer i forhold til inklusion, skal fortsat styrkes.

Integration og forældresamarbejde:

Det overordnede mål er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved hinanden,

samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn.

Endvidere er det et mål, at legegruppeordningen etableres i børnehaveklasserne og fortsætter i 1. klasse.

Lektiecafe:

Målet med lektiecafeen er at give eleverne mulighed for ekstra faglig støtte og bibringe dem gode arbejdsvaner i forbindelse med

lektielæsningen, således at deres faglige udbytte af undervisningen øges.

Med en foregribende lektiehjælp i form af relevante faglige kursusforløb ønsker vi at styrke elevernes færdigheder i bl.a.

læsning, matematik og naturfag.

Den foregribende lektiehjælp skal medvirke til at igangsætte en kædeproces for den enkelte elev. En kædeproces der medfører

faglig succes i klassen, hvilket medfører øget selvtillid, hvilket medfører større lyst til skolearbejde, som igen medfører øget

indsats.

Matematikvejleder:

Matematikvejlederfunktionen er en nyetableret funktion på Enghøjskolen, hvorfor arbejdsopgaverne indfases gradvist.

Første år er målet at styrke støtteundervisningen i matematik samt matematiklærernes mulighed for vejledning.

I henhold til den udarbejdede funktionsbeskrivelse skal matematikvejlederen i første omgang have fokus på anvendelsen af MGprøverne

som årlig test i klasserne samt opfølgning med de respektive matematiklærere i form af efterfølgende

vejledningsmøder.

Desuden forestår matematikvejlederen forberedelse af kursusforløb, ”turbo-matematik”, til anvendelse i skoleåret 2011/12,

herunder fremstilling af relevante materialer mv.

Systemanalyse af pædagogiske udfordringer – SPU:

Vi ønsker, at lærere på mellemtrinnet arbejder efter principperne i SPU-modellen, således at

1. de får redskaber til at anvende den viden, de allerede besidder

2. de får viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe

forandringer for elever/grupper af elever i vanskeligheder

3. de arbejder systemisk og struktureret med de store udfordringer, der findes i enhver klasse

Endvidere ønsker vi, at lærere i indskolingen fortsat (på andet år) arbejder efter principperne i SPU-modellen.

Partnerskabsaftalen:

Enghøjskolen er et væsentligt omdrejningspunkt i Partnerskabsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet.

Det helt overordnede formål med partnerskabet er metodeudvikling i forhold til uddannelsesparathed.

Enghøjskolen står for den del af aftalen, der vedrører indsatsområdet for fagligt svage børn og unge. Aftalen omhandler i korte

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

træk nedenstående 5 områder:

1. Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på Enghøjskolen.

Det pædagogiske personale på Enghøjskolen skal deltage i kursusforløb for derigennem at tilegne sig metoder i relationsarbejde

og aktionslæring. Det skal sikres, at der sker en kompetenceudvikling af hele det pædagogiske personale på Enghøjskolen,

blandt andet ved undervisningsforløb varetaget af forskellige oplægsholdere.

2. Turbodansk (tillige et kontraktmål)

Turbodansk består af koncentrerede dansk/læseforløb, hvor perspektivet om at læse for at lære, at læse for at gøre, og at læse

for at opleve - fastholdes. Der skal arbejdes med faglig læsning, læsestrategier, læsning på computer og CD-ord. Målgruppen

er læsesvage/fagligt svage nydanske elever fra 4. – 8. klassetrin. Den ansvarlige tovholder er læsevejlederen og dansk som

andetsprog-læreren.

3. Turbomatematik (med matematikvejlederfunktionen tillige et indsatsområde)

Turbomatematik består af koncentrerede matematikforløb (i aftalens andet år), hvor der via klassekonferencer vedrørende

matematik sker en faglig opkvalificering, samtidig med at der løbende sker en vejledning af matematiklærere vedrørende

matematik/Turbomatematik. Målgruppen er fagligt svage nydanske elever fra 4. – 8. klassetrin, og den ansvarlige tovholder er

matematikvejlederen og matematiklærerne.

4. Ekskursionsforløb

Ekskursionsforløb er tiltænkt fagligt svage elever fra 4. – 8. klassetrin. Ekskursionsforløbene skal fokusere på at udvikle

børnenes og de unges omverdensforståelse, eksempelvis ved at besøge uddannelsessteder, museer, udstillinger o.l. i

sammenhæng med den øvrige undervisning. Dette kan give børnene, de unge og evt. også deres forældre indsigt i nogle

områder, der kan medvirke til at kvalificere uddannelsesvalg og give større forståelse for undervisningen i skolen. Den ansvarlige

tovholder er klasseteamet, ressourcelæreren og dansk som andetsprog-læreren – evt. i samarbejde med UU-vejlederen og

skole-hjemvejlederen.

5. Udvidet skole-hjem samarbejde (tillige et kontraktmål)

Det udvidede skole-hjemsamarbejde forventes at indbefatte hele målgruppens forældre. Konkret planlægges hjemmebesøg,

systematisk kontakt til forældre og elever vedrørende fravær samt vejledning af lærere. Hensigten med aktiviteterne er, at de

nydanske forældre skal blive større ressourcepersoner i forhold til deres børns uddannelse, at de deltager i flere forældremøder,

skolebestyrelsesmøder m.m. Ansvarlig tovholder er skole-hjemvejlederen.

Professionsløftskole:

Enghøjskolen skal sammen med 4 andre skoler i hovedstadsområdet indgå i et samarbejde med professionshøjskolerne og

DPU med det formål at kvalificere skolens organisatoriske, pædagogiske og didaktiske kompetencer samt at udfordre og

udvikle den eksisterende vidensbase i relation til 4 temaer - kvalitetsløft i hovedfagene, styrkelse af elevernes alsidige udvikling

og sociale kompetencer, bedre klasseledelse og styrkelse af skoleledelse.

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Turbomatematikforløb for mellemtrinnet og udskolingen

Ekskursionsforløb - kendskab til omverdenen

Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen

3.5 Tilsyn

Tilsynet blev udsat til skoleåret 2010/11.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Elevens alsidige personlige udvikling:

De lærere, der har været på kursus i SPU, bruger den metode i teamets arbejde. Alle lærere er tilknyttet 1-2 team, som

regelmæssigt afholder teammøder om klassens sociale liv og læringsmiljø - med mulighed for særligt fokus på de enkelte elever.

I elevplanerne formuleres en aktuel status, og der opstilles mål for årets arbejde. Med udgangspunkt heri tilrettelægges

forældresamarbejdet omkring den enkelte elev.

De faglige processer evalueres med følgende redskaber:

- Læsetest (de kommunale på 1., 3., 5. og 7. klassetrin og de lokale på 2., 4., 6. og 8. klassetrin)

- Matematiktest (MG-prøver på 1.- 8. klassetrin)

- Nationale test

- VØL-modellen i forbindelse med turbodansk- og ekskursions-forløb

- Elevplan med tilhørende elevsamtale

Læse- og matematiktest følges op ved konferencer mellem læsevejleder og hele klasseteamet samt matematikvejleder og

matematiklærer og eventuelle resurselærere. Resultaterne af testene indgår i planerne for indsatsen for de enkelte elever og for

klassen som helhed. De kan desuden danne grundlag for aftaler/indstillinger om støtteundervisning og dansk som andetsprog.

Skriftlige opgaver kommenteres skriftligt.

På pædagogiske dage er der for samtlige lærere afholdt kurser i pædagogisk evaluering, og i afdelingsteams (indskoling,

mellemtrin, udskoling)er effekten af udvalgte modeller blevet diskuteret og evalueret.

Det væsentligste i den daglige undervisning er, om den kan bringe eleven langt i forhold til sidste udgangspunkt (f.eks. test). I

den vurdering indgår som en vigtig faktor, om undervisningsmetoden er hensigtsmæssig, hvorfor lærerne også internt anvender

evalueringsredskaber vedr. undervisningsmetode.

På baggrund af den løbende evaluering tages der stilling til holddeling efter forskellige principper, hvorved ekstra lærerresurser

fra støtte- og dansk som andetsprog udnyttes mest effektivt. Der kan være områder, der kræver en ekstra indsats for en større

gruppe elever eller alle, så der foretages parallel undervisning på to eller tre hold. Men der kan også være felter, som kun en

enkelt elev eller en lille gruppe kan arbejde med, så alle elever på egne præmisser får de optimale muligheder for at udvikle sig.

Eleverne inddrages i et vist omfang i evaluering af undervisningsforløb. De enkelte team fastlægger selv en systematik. Der

anvendes således forskellige former for evaluering bl.a. logbog, portfolio, målcirkler og VØL-skema. På klassemøder

formulerer eleverne mundtligt deres mening om undervisningen.

Projektarbejdsformen evalueres ved, at 8. klassetrin gennemfører en projektopgave efter samme principper som den

obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

4.1 Skole-hjem samarbejde

Skolebestyrelsen har i foråret 2011 revideret principperne for skole-hjemsamarbejdet og vedtaget nedenstående:

Formålet med skole–hjemsamarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem

skolen og hjemmet til gavn for den fælles interesse: At alle børn på Enghøjskolen får en god, tryg og udbytterig skolegang.

Principper for skole-hjemsamarbejdet:

•En åben og positiv dialog, med respekt for forskelligheder

•Fokus på samarbejde omkring trivsel, udvikling og faglighed

•At forældre såvel som skolens personale er bevidste om deres respektive betydning for skole-hjemsamarbejdet og prioriterer

det højt

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

•At grundlaget for skole-hjemsamarbejdet er den gensidige respekt for en rollefordeling, som er karakteriseret ved lærerens

faglige og pædagogiske ansvar for klassen og det enkelte barn, samt forældrenes dybtgående kendskab til det enkelte barns

baggrund og potentialer

•At samarbejdets fundament er en gensidig tillid til hinandens vurderinger og handlinger

Mål for skole-hjemsamarbejdet:

•At samarbejdet opbygges og udvikles med fokus på at skabe de bedst mulige rammer omkring børnenes faglige og alsidige

personlige udvikling

•At samarbejdet bygger på en gensidig respekt og tillid lærer/forældre/barn imellem

•At samarbejdet bygger på en åben dialog og et godt kendskab til hinandens forventninger

•At et relevant informationsniveau danner forudsætningen for forældrenes aktive medvirken

•At samarbejdet styrker ansvarligheden for løsningen af fælles opgaver

Information:

Vi ønsker, at forældrene har adgang til aktuelle og relevante informationer om skolen, idet vi jævnligt opdaterer skolens

hjemmeside med hensyn til nyheder, fakta og principper. Forsiden levendegøres af aktuelle fotos fra skolen.

6 – 8 gange årligt udarbejdes et nyhedsbrev, som eleverne får med hjem. Nyheds brevet findes ligeledes på hjemmesiden.

Forældreintra anvendes i samtlige klasser som et supplement til de traditionelle kommunikationsmidler – kontaktbog, breve,

telefonsamtaler og møder. Skolebesty-relsen har vedtaget principper for anvendelsen af forældreintra, som inden for nogle

ganske få krav i vid udstrækning bygger på en aftale mellem klassens forældre og klasseteamet.

Orientering til forældrene om arbejdet i klassen lægges som ugeplan/brev på forældreintra, hvor årsplanerne naturligvis også

findes.

Forældrearrangementer:

Hvert andet år har vi en skoledag på en lørdag, således at forældrene har mulighed for at overvære undervisningen/blive

præsenteret for elevernes arbejde. Oftest ligger lørdagsskolen i forbindelse med en featureuge.

Skolebestyrelsen afholder et arrangement for samtlige kontaktforældre, hvor skolebestyrelsen drøfter væsentlige forhold for

Enghøjskolen med en bredere forældrekreds.

Øvrige forældrearrangementer afholdes på klasseniveau. Klasselæreren inddrager klasserepræsentanterne i planlægningen af

årets forældrearrangementer.

Siden august 2009 har vi gennemført et udvidet skole-hjemsamarbejde i børnehaveklasse og 1. klasse. Det overordnede mål

med skole-hjemaktiviteterne er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved

hinanden, samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og

deres børn.

Det udvidede forældresamarbejde omfatter 3 aktiviteter for elever og forældre pr. klassetrin med et indhold som f.eks.

omverdensforståelse, forudsætninger for vellykket læseproces - støtte til barnet i processen, lektielæsning, opbygning af

kammeratskab og krav til rammer for barnet.

I forhold til forældrene i kommende børnehaveklasse har vi et særligt fokus. De inviteres sammen med deres børn til at besøge

vores lørdagsskole, og inden selve indskrivningen inviteres de til et informationsmøde om skolen, skoleparathed og arbejdet i

børnehaveklassen. Repræsentanter fra FC-enghøj, Ræven og skolebestyrelsen deltager også. Repræsentanter fra børnehaven

er ligeledes inviteret.

Umiddelbart inden sommerferien afholdes endnu et arrangement for de kommende børnehaveklassebørn og deres forældre. Her

er det primære formål, at børnene møder deres kommende klassekammerater og personalet i børnehaveklassen. Mens børnene

er i ”skole” er der information til og debat med forældrene om bl.a. gensidige forventninger til samarbejdet. Her deltager

fritidshjemmene også.

Skole-hjemvejleder:

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

På Enghøjskolen har vi ansat en skole-hjemvejleder, der skal medvirke til et udbytterigt samarbejde med forældrene til gavn for

elevernes skolegang. Skole-hjemvejlederen har mange forskelligartede opgaver – se også afsnit A målopfyldelse kontraktmål 2.

Skolehjemvejlederen følger forældredeltagelsen i diverse arrangement nøje og gennemfører samtaler med de forældre, hvor

deltagelsen/engagementet skal forbedres.

Skole-hjemvejlederen/familierådgiveren gennemfører ligeledes samtaleforløb med forældre og børn, hvor det vurderes, at

børnenes trivsel og fremmøde ikke er i orden.

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret 6

Antal elever der undervises efter almen

skoletid

Antal elever der undervises i dansk som

andetsprog uden for klassen

Antal elever der modtager supplerende dansk

som andetsprog i klassen

Andel af tosprogede elever i % af skolens

samlede elevtal

3

0

85. Som udgangspunkt undervises alle eleverne i klassen. Enkelte elever kan i

kortere perioder blive undervist uden for klassen.

63,1%

Antal tosprogede elever 190

4.3 Inklusion i undervisningen

Samtlige lærere har svaret på spørgeskemaet om inklusionsarbejdet i undervisningen.

Mellem 80-100% mener at de altid/i høj grad er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning, at

deres undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring og at de bruger særlige metoder og tilgange, som

hjælper til at styrke inklusion og læring. De opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden, eleverne skal opleve, at det er

meningsfuldt at lære og de forklarer fagudtryk m.v. De vurderer ligeledes at de i altid/i høj grad har en klar rollefordeling og

udnytter deres forskellige kompetencer, når de er flere om undervisningen.

I nogen grad til høj grad vurderes at undervisningen tager højde for elevernes forskellige måde at lære på, anvender

hjælpemidler til enkelte elever og indretter de fysiske rammer, så de fremmer læring. De udtrykker, at elevernes placering og

gruppedannelser er meget velovervejede. Målet med undervisningen forklares ved nye emner og mange har skrevet at

dagsordenen for den enkelte lektion er synlig på tavlen.

Elevernes inddragelse i planlægningen og evalueringen af undervisningen er det eneste spørgsmål, hvor hovedparten af lærerne

svarer i nogen til ringe grad. Mange har her kommenteret altid ved evaluering, meget sjældent i planlægningen af indholdet; men

de medinddrages i formen.

Rigtig interessant bliver det til udviklingssamtalerne, hvor vi får mulighed for at gå tæt på den enkeltes besvarelse, især hvad

angår inklusionstegn.

I løbet af skoleåret 2010/2011 har ”Inklusion på Enghøjskolen” været drøftet i forskellige fora på skolen - afdelingsteam,

støtteundervisningskonference, DSA-konference og pædagogisk råd. En sammenfatning af drøftelserne er beskrevet i afsnit B

”skolens styrkesider”.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

E. Rammebetingelser

5. Klassetrin, spor og elever

Status d. 5. september 2009

Antal elever

10. klasse 0 0

9. klasse 31 2

8. klasse 25 2

7. klasse 29 2

6. klasse 28 2

5. klasse 23 1

4. klasse 23 1

3. klasse 34 2

2. klasse 30 2

1. klasse 20 1

Bh. kl. 40 2

Antal spor

Status pr. 5. september 2010

Antal elever

Antal spor

10. klasse 0 0

9. klasse 25 2

8. klasse 25 1

7. klasse 26 1

6. klasse 24 1

5. klasse 25 1

4. klasse 35 2

3. klasse 30 2

2. klasse 21 1

1. klasse 41 2

Bh. klasse 30 2

5.1 Nøgletal for normalklasser 2009

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib.

osv)

1.100 kr.

Antal elever pr.computer 2,14

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 7,5

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for

skolens egen ramme i kroner )

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse

1.517.600 kr.

2.076.900 kr.

3.870 kr.

16,6 elever pr. klasse pr.

5/9 2009

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk

2

84 elever

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på

bib.osv.)

1.100 kr.

Antal elever pr. computer 2,94

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 7,81

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 8,26

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner

1.583.000 kr.

(Heraf 84.000 kr. til

tolkning)

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 1.756.000 kr.

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen)

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til

dansk 2

3.100 kr.

18,8 elever pr. klasse

19 elever i Springet

85 elever

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2009/2010

Dansk som andetsprog 67%

Tysk - tilbudsfag 100%

Fysik/kemi 100%

Biologi 100%

Geografi 83%

Natur/teknik 71%

Matematik 87%

Hjemkundskab 100%

Sløjd 100%

Håndarbejde 100%

Billedkunst 57%

Musik 63%

Idræt 87%

Samfundsfag 100%

Historie 67%

Kristendomskundskab 53%

Engelsk 92%

Dansk 87%

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2010/2011 2008/2009

Dansk 85%

Engelsk 90%

Kristendomskundskab 50%

Historie 67%

Samfundsfag 100%

Idræt 56%

Musik 63%

Billedkunst 50%

Håndarbejde 100%

Sløjd 100%

Hjemmekundskab 50%

Matematik 92%

Natur/teknik 55%

Geografi 75%

Biologi 75%

Fysik/kemi 100%

Tysk - tilbudsfag 100%

Dansk som andetsprog 67%

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010

Samme som 2009.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009

Gennemførte undervisningstimer

22.562 timer

Planlagte undervisningstimer

22.595 timer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

379.200 Kr

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,4%

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 37,99

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 35,99

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010

Gennemførte undervisningstimer

21.252 timer

Planlagte undervisningstimer

21.300 timer

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

327.000 kr.

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 32,44%

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 36,12

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 34,12

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009

Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret 2009 - 2010:

30 elever og 3 klasser har modtaget støtteundervisning:

- 19 elever har modtaget faglig støtteundervisning

- 7 elever har modtaget AKT-støtte

- 3 klasser har modtaget AKT-støtte

- 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne, som er fagligt meget svage, har fået 8 ugentlige lektioner. Der er et ønske om

yderligere afdækning

- 10 elever har modtaget Læseløft

- Intensive læsekurser med fokus på IT på 3. til 6. klassetrin

- Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet.

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010

Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret 2010 - 2011:

29 elever og 2 klasser har modtaget støtteundervisning:

- 24 elever har modtaget faglig støtteundervisning. Heraf har 3 elever kun modtaget støtteundervisning i matematik

- 5 elever har modtaget AKT-støtte

- 2 klasser har modtaget AKT-støtte

- 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne er fagligt meget svage. De har fået 6 ugentlige lektioner. Der er et ønske om

yderligere afdækning

- turbodansk, forløb i 4. - 9. klasse (to forløb pr. klasse)

- 10 elever har modtaget Læseløft

- Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet.

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009

Antal enkeltintegrerede elever

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning

pr. 5/9 2009: 1 elev

pr. 5/9 2009: 17 elever

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010

Antal enkeltintegrerede elever

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning

Pr. 5/9 2010: 2 elever

Pr. 5/9 2010: 19 elever

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

F. Resultater

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 5,07 4,73 5,26

Dansk - Retstavning 4,63 5,45 4,16

Dansk - Skriftlig fremstilling 4,24 4,36 4,17

Dansk - Orden 4,21 4,45 4,06

Dansk - Mundtlig 6,10 6,27 6,00

Matematik - Matematiske færdigheder 4,43 4,64 4,32

Matematik - Matematisk problemløsning 2,80 2,45 3,0

Engelsk - Mundtlig 5,93 7,67 5,11

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 4,39 4,60 4,28

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 4,78 6,14 4,19

Dansk - Retstavning 4,48 4,14 4,63

Dansk - Skriftlig fremstilling 6,00 8,86 4,89

Dansk - Orden 6,08 7,86 4,39

Dansk - Mundtlig 6,65 7,86 6,13

Matematik - Matematiske færdigheder 3,44 1,43 4,22

Matematik - Matematisk problemløsning 3,64 2,86 3,94

Engelsk - Mundtlig 5,32 5,71 5,13

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,68 4,71 6,13

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011

Den nyligt offentliggjorte KREVI-undersøgelse om skolernes undervisningseffekt viste, at Enghøjskolen har en god

undervisningseffektivitet - den højeste i kommunen; men når vi ser på de faktiske gennemsnitskarakterer, er der afgjort et

udviklingspotentiale.

Det er vigtigt for os at understrege, at gennemsnitskaraktererne også dækker karakterskalaens top. Vi har elever, der forlader

Enghøjskolen med meget flotte afgangsbeviser med gennemsnit tæt på karakteren 12.

I skoleåret 2010/2011 har vi haft et kontraktmål med fokus på skriftlig frems-tilling, hvor der også har været gennemført et

turboforløb på 9. klassetrin. Årsagen til at gennemsnitskarakteren er øget med 41% i forhold til 2010 kan naturligvis ikke

udelukkende tilskrives turbo-danskforløbet; men det har afgjort været en medvirkende faktor.

Til næste år har vi et kontraktmål med fokus på matematik, og vi har oprettet en matematikvejlederfunktion. Vi forventer os

meget af denne indsats og også, at det vil kunne aflæses på gennemsnitskarakteren i matematik.

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 29 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0

6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser

Vokaler

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A vokaler 38,5% 23% 38,5%

BH. klasse B vokaler 41,2% 29,4% 29,4%

Find billedet

Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Find billedet 53,8% 23,1% 23,1%

BH. klasse B Find billedet 41,2% 47,1% 11,7%

Store bogstaver

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Store bogstaver 69,2% 15,4% 15,4%

BH. klasse B Store bogstaver 47,1% 35,3% 17,6%

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 56% 19% 25%

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5%

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

1.a 2009/2010 50 % 15% 35%

1.a 2010/2011 40% 25% 35%

1.b 2010/2011 60% 25% 15%

6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 71% 18% 10%

Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6%

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse

SL 60, 3. klasse

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 30 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

3.a 2009/2010 58,8% 5,9% 35,3%

3.b 2009/2010 46,7% 53,3% 0%

3.a 2010/2011 84,6% 7,7% 7,7%

3.b 2010/2011 68,8% 12,5% 18,8%

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000

Læs 5, Malmbanen og Uroksen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13%

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen

Læs 5, Malmbanen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

5.a 2009/2010 11,1% 53,8% 46,2%

5 a.2010/2011 12% 60% 28%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen

Læs 5, Uroksen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5.a 2009/2010 18,5% 48,1% 33,3%

5.a 2010/2011 20% 64% 16%

6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000

TL 2, Robin Hood og Råolie

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28%

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood

TL 2, Robin Hood

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

7.a 2009/2010 0% 60% 40%

7.b 2009/2010 0% 61,5% 38,5%

7.a 2010/2011 3,8% 61,5% 34,6%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie

TL 2, Råolie

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 31 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

7.a 2009/2010 20% 60% 20%

7.b 2009/2010 0 92,3 7,6

7.a 2010/2011 15,4% 57,7% 26,9%

6.6.8 Kommentarer til læseresultaterne

Læseresultater skoleåret 2009/10+ 2010/11

Vi foretager den kommunalt udmeldte sprogscreening på alle elever i børnehave-klassen både efterår og forår. Resultaterne af

disse tages op på efterfølgende konferencer, hvor psykolog, talepædagog, fritidshjem, dansk som andetsprog-lærer,

børnehavepædagog, kommende 1. klasseslærer og afdelingslederen deltager. Disse sprogscreeninger er med til at danne

grundlag for, hvilke elever der skal modtage støtte allerede i 1. klasse. Det kan f.eks. være Læseløft eller dansk som andetsprog

Vi tager læsetest på alle klassetrin fra 1.klasse til 8. klasse og afholder efterfølgende læsekonferencer med hele klasseteamet.

Det er vigtigt for os, at hele klasseteamet deltager i læsekonferencerne. Læsning er alle læreres ansvar, og vi har stort fokus på

den faglige læsning. Ved læsekonferencerne deltager både læsevejleder og afdelingsleder. Der udarbejdes dagsorden og referat

af alle læsekonferencerne. Det fremgår tydeligt af referaterne, hvilke aftaler der bliver lavet omkring de enkelte klasser og de

enkelte elever. Skolens læseresultater skal to gange i løbet af skoleåret på som særskilt punkt på Specialcentret. Referaterne fra

læsekonferencerne ligger på lærerintra, således at vores resursepersoner har adgang til dem. Referaterne er med til at skabe en

rød tråd i arbejdet med læseindlæringen.

Det er vigtigt hele tiden og igennem hele skoleforløbet at sætte fokus på læseindlæring. Vores læseresultater er meget svingede

fra klasse til klasse og fra år til år.

Læseresultaterne skoleåret 2009 - 2010:

Generelt er der i de enkelte klasser for mange ikke-læsere. Da vi ved, det er nemmere at flytte elever fra kategorien usikrelæsere

til læsere end fra kategorien ikke-læsere til usikre-læsere har vi meget fokus på gruppen af ikke-læsere. En af måderne

at løfte gruppen på er at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel og intensive læsekurser. I skoleåret 2010 - 2011

iværksatte vi turbo-danskforløb. (Se kontraktmålene)

Læseresultaterne skoleåret 2010 - 2011:

Læseresultaterne i de enkelte klasser er noget svingende, men flere af klasserne nærmer sig landsgennemsnittet i hele læsetesten

eller i dele af læseteksten.

6.7 Elevfravær 2009/2010

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året

Gennemsnit pr. elev 7,9 8,1

I alt 2362 2419

Ulovligt 379 222

Sygdom 1319 1480

Lovligt 664 717

6.7 Elevfravær 2010/2011

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår

Gennemsnit pr. elev 6,02 dage 7,80 dage

I alt 1812 2325

Ulovligt 114 dage 127 dage

Sygdom 1158 dage 1639 dage

Lovligt 540 dage 559 dage

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 32 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010

I september 2008 opstillede vi nogle succeskriterier for at kunne måle, om indsatsen i forhold til nedbringelse af elevernes

fravær er en succes:

Indsatsen må siges at være en succes, hvis det også i løbet af skoleåret 2009/2010 konstateres at:

1. det ulovlige fravær falder generelt

2. antallet af gengangere med ulovligt fravær falder

3. antallet af elever med meget fravær falder

4. den enkelte elevs fravær falder

5. antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, falder

6. antallet af gengangere, der møder for sent til undervisningen, falder

Ad. 1.

Når vi sammenligner skoleåret 2008/09 med skoleåret 2009/10, viser det sig, at der er et fald fra 780 til 601 ulovlige

fraværsdage – en reduktion på 23%.

Reduktionen er særlig markant i 1. halvår 2010. Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det

ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det har vist sig, at der

hovedsageligt har været tale om sygdom, som skolen ikke er blevet underrettet om. Efterfølgende opdateres

fremmødeprotokollen.

3 måneder har vist følgende resultat:

I marts blev 109 ulovlige fraværsdage fordelt på 45 elever reduceret til 10 dage for 1 elev.

I april blev 81 ulovlige fraværsdage fordelt på 33 elever reduceret til 27 dage for 2 elever.

I maj blev 72 ulovlige fraværsdage fordelt på 38 elever reduceret til 12 dage for 4 elever.

Ad. 2.

Antallet af gengangere med ulovligt fravær er desværre ikke faldet.

En forklaring kan være, at enkelte elever i 9. klasse tegner sig for størstedelen af det faktiske ulovlige fravær. Her har det været

særdeles vanskeligt at få en opdragende effekt til at slå igennem.

I skoleåret 2010/11 vil vi forsøge at intensivere indsatsen yderligere bl.a. ved at gøre forældrene opmærksomme på, at de kan

blive trukket i børnefamilieydelser, såfremt deres barn har ulovligt fravær.

Ad. 3.

Antallet af elever med meget fravær er faldende, idet der fra skolens side hurtigt sættes ind, såfremt en elevs fravær er stigende.

Ad. 4.

For nogle eleveres vedkommende falder fraværet, når der sættes fokus på problemet og holdes en tæt kontakt med eleven og

familien. Det er ofte nødvendigt at holde kontakten til eleven over en lang periode, da der ellers hurtigt bliver tilbagefald.

Ad. 5.

Antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, er meget faldende.

I skoleåret 2007/08 var der 45 elever, som mødte for sent til undervisningen. I skoleåret 2008/09 var der kun 22 elever.

I løbet af skoleåret 2009/2010 har der været 17 elever, der mødte for sent til undervisningen. Sammenlignet med de to

foregående år er der sket en reduktion.

Ad. 6.

I år har der ikke været nogen gengangere. Det er tydeligt, at indsatsen har en opdragende effekt.

6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011

Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 33 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det viser sig, at der hovedsagelig har været tale om sygdom, som skolen ikke har

fået besked om. Fraværsårsagen rettes efterfølgende i fremmødeprotokollen.

For skoleåret 2010 / 2011 har det foreløbigt vist følgende resultat:

I marts måned havde 39 elever i alt 84 ulovlige fraværsdage.

Efter opringning til forældrene kom det ulovlige fravær ned på, at 4 elever havde 11 dages ulovligt fravær, altså fravær hvor

forældrene ikke var bekendt med det.

I februar havde 26 elever 54 ulovlige fraværsdage. Det blev til 0 ulovlige dage.

I januar havde 30 elever 59 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 2 dage.

I december havde 55 elever 103 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 13 dage.

I november havde 57 elever 96 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage.

I oktober havde 36 elever 89 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 20 dage.

I september havde 56 elever 157 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage.

I august havde 31 elever 87 ulovlige fraværsdage. Det blev til 8 elever med 49 dage

Forældre til elever med meget fravær i det hele taget indkaldes til samtaler med skole-hjemvejleder og eventuelt ledelsen m.h.p.

eventuelle foranstaltninger.

6.9 Fravær af personale 2009/2010

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10

Gns. antal dage pr. ansat 4,41 4,89 3,76 2,94

Fraværsprocent 6,13 7,28 6,18 5,18

Fraværsdage 326 357 248 188

Antal personer 74 73 65 64

6.9 Fravær af personale 2010/2011

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11

Gns. antal dage pr. ansat 3,26 4,05 2,98 % ikke oplyst

Fraværsprocent 5,24 6,28 4,63 % ikke oplyst

Fraværsdage 215 265 191 % ikke oplyst

Antal personer 66 65 64 % ikke oplyst

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010

Blandt Enghøjskolens ansatte har der været 3 langtidssyge medarbejdere, hvor det videre forløb er fastlagt.

Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges.

6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011

Blandt Enghøjskolens personale har der i det forløbne år været 2 langtidssygemeldte.

Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges.

På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal.

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 34 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

9. klasse 10. klasse

Andet 3,3%

SOSU 0%

Erhvervsuddannelse 16,7%

HTX 3,3%

HHX 0%

HF 0%

Gymnasium 33,3%

10. klasse 43,3%

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011

9. klasse 10. klasse

10. klasse 28%

Efterskole 4%

Erhvervsuddannelse 24%

EGU 4%

STU 0%

Gymnasium 36%

HF 4%

HHX 0%

HTX 0%

Studenterkursus 0%

Produktionsskole 0%

VUC 0%

Arbejde 0%

Andet 0%

6.10.1 Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011

Alle elever har en plan for deres fremtidige uddannelse og fortsætter i uddannelsessystemet.

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 35 af 35


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Engstrandskolen

Hvidovrevej 440

2650 Hvidovre

Tlf: 36496511

E-mail: engstrand@hvidovre.dk

http://www.engstrandskolen.hvidovre.dk

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Præsentation af skolen

Engstrandskolen er en et-sporet åben plan skole. På enkelte årgange er skolen dog to-sporet Skolen er samtidgt center for

kommunens 10.klasser og rummer desuden kommunens tilbud til læsesvage elever fra 4.- til 9. klasse.

Engstrandskolen er en afdelingsopdelt skole fra 0.-3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse. Hver afdeling (finger) har en høj

grad af selvbestemmelse og sit eget særpræg og egen økonomi. Samtidigt med, at man naturligvis er en del af den store skole.

Skolen har som grundlag følgende værdier, som altid skal være omdrejningspunkt for vores arbejde.

• Sundhed

• Fællesskab

• Trivsel

• Ansvarsbevidsthed

• Faglighed

Se skolens hjemmeside for yderligere informationer.

Alle lærere på skolen arbejder i teams omkring hver årgang og afdeling. Det betyder, at man i mange af timerne kan danne

projektgrupper og arbejdsgrupper på tværs af klasserne. Dette medfører større fleksibilitet, muligheder for holddeling og en

højere grad af undervisningsdifferentiering. Tiltag der udelukkende skal styrke den enkelte elevs læring og muligheder for

forskellige læringsformer.

Skolen vægter forældresamarbejdet højt, og tager det alvorligt, at bo i et samfund, hvor demokrati og frihed er vigtige værdier,

dog med en stor forståelse for, at vi også lever i et fællesskab.

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

Præsentation af læsecenteret og 10. klasse

Læsecenteret består af ca. 25 elever fra 4. – 9. klasse. Eleverne er delt i henholdsvis en gammel og en ny ordning. På den gamle

ordning går eleverne i læsecenteret i en fast gruppe og revisiteres en gang om året med henblik på at fortsætte i gruppen. I den

nye ordning går eleverne i et kursustilbud af 8 måneders varighed, hvorefter de udsluses til deres hjemklasse på deres

hjemskole.Udslusningen foregår i et tæt samarbejde imellem læsecenterets lærere og lærerne fra hjemklassen.

Eleverne der går i læsecenteret kan beskrives, som elever der ikke er i gang med læse/staveprocessen, selvom de har været

igennem alle de specialundervisnings tiltag, man kan tilbyde på de enkelte skoler, og som er kendertegnet ved at have meget

store læse- og stavevanskeligheder.

Det er undervisningens primære sigte at udvikle elevernes standpunkt i dansk med særlig henblik på læsning. Derudover gør vi i

læsecenteret også meget ud af at opbygge elevernes selvværd for derigennem at skabe en mere positiv selvopfattelse hos

eleven. Det er vores erfaring, at eleverne tit har en masse nederlag i rygsækken fra deres tidligere skolegang.

De elever der går i den gamle ordning er i det daglige opdelt i forskellige funktionelle grupper, på tværs af alder og klassetrin.

Alle grupper har flere dansk- og matematiktimer om ugen end man normalt har. I idræt undervises hele gruppen samlet. I

danskundervisningen har vi en stor lærerbesætning. I begyndergruppen fra 4.- 6. klasse, arbejder vi bl.a. meget med intensiv

lydanalyse/syntese, læsning, stavning, diktat, mindre skriftlige opgaver og referater. Undervisningen fra 7. – 9. klasse

tilrettelægges således, at eleverne på 9. klassetrin går op til folkeskolens afsluttende prøver. Der kan i den forbindelse ansøges

om forskellige hjælpemidler og ekstra tid til prøveaflæggelsen. I matematik og engelsk arbejdes i aldersintegrerede grupper, dels

med fælles emner, dels med individuelt tilrettelagte forløb. Grupperingerne kan skifte alt efter den aktivitet, der skal arbejdes

med. Dette kan lade sig gøre, fordi vi tilstræber at lægge timerne parallelt i dansk, matematik og engelsk.Den intensive

undervisning i dansk gør i sig selv ikke alle elever glade og motiverede for at gå i skole. Det er derfor vigtigt, at der findes et

spændende og attraktivt socialt miljø i gruppen. Dette miljø arbejder vi bevidst med gennem hyppige hytteture, primitive og

krævende ”overlevelsesture”, ud af huset arrangementer og daglig dagens indbyggede lege- og snakkestunder. Da elever

kommer fra forskellige skoler er det vigtigt at de rystes sammen til én gruppe. Vi oplever tit, at såvel forældre som elever har

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

betænkeligheder ved at skifte skole, men heldigvis viser det sig hurtig, at eleverne bliver rigtigt glade for at være her.

Når en elev starter i læsecenteret på enten gammel eller ny ordning, bliver vedkommende knyttet til to kontaktlærere

(klasselærere), der oftest underviser i dansk. Det er afgørende for arbejdet med eleverne, at samarbejdet med forældrene

fungerer godt. Forældrene skal være trygge ved de lærere, der er deres kontaktlærere, og denne kontakt skal om muligt holdes

gennem hele den periode, eleven er i læsecenteret.

For eleverne på gammel ordning kan kontaktlærerne skifte igennem hele perioden, når eleven f.eks. skifter dansklærere. Hvert

år afholdes to skole/hjem samtaler på gammel ordning. Forældrene får tilbudt at holde samtalerne i eget hjem, et tilbud langt de

fleste tager imod og fremhæver som meget positivt for kontakten og samarbejdet. Endvidere afholdes et årligt forældremøde. På

dette møde drøftes temaer som f.eks. ordblindhed, It og hjælpemidler, unge og rusmidler, kommende ture osv. Vi har tradition

for en årlig aften med fælles aktiviteter, madlavning og spisning for hele gruppen. Her er søskende og bedsteforældre

velkommen.

På den nye ordning afholdes et overdragelsesmøde imellem lærere fra hjemklasserne og lærerne fra læsecenteret og ledelsen

inden eleverne starter. Herefter inviteres forældre og elever til en samtale og rundvisning på skolen. I starten af skoleåret

inviteres forældrene til et fælles forældremøde med fokus på aktiviteter,arrangementer og alle de løse ender og spørgsmål der

måtte være. Også et samarbejdsmøde afholdes omkring skolestart med lærerne fra hjemklasserne. Inden påskeferien afholdes

individuelle samtaler med børn og forældre og udslusningssamtaler med lærerne fra hjemklasserne. Efter påskeferien vender

eleverne tilbage til deres hjemklasser, men med læsecenterets lærere på sidelinjen. Læsecenterets lærere kan både have en

vejledende og superviserende funktion i forhold til hjemklasselærerne og være omkring eleverne i undervisningen.

Læsecenteret råder over 16 bærbare og to stationære computere samt en interaktiv tavle. Vi anvender forskellige IT-baserede

hjælpemidler i den daglige undervisning for at afhjælpe elevernes læse- og skrivevanskeligheder og fremme deres selvstændige

skriftlige fremstilling. Vi gør bl.a. meget brug af ordforslagsprogrammet CD-ord, samt anvender scannepenne.

10. klasses center

Alle kommunens 10. klasser er samlet på Engstrandskolen.

Her kan der vælges mellem fire forskellige linjer:

• Kommunikation og medier = 10´ COM

• Sundhed, omsorg og mad = 10´SOM

• Sundhed og Idræt = 10´Sport

• Tekning og byggeri = 10` TEK

Udover 10 linjefagstimer har alle elever dansk,samfundsfag, matematik og engelsk. Desuden kan der vælges tysk/fransk, fysik

og idræt. Udover den traditionelle undervisning har vi tætte brobygningsforløb. Her kan eleverne prøve forskellige håndværksfag

på tekniske skoler eller følge undervisningen på forskellige ungdomsuddannelser.

Samtidigt har skolen tradition for udlandsrejser. Enten sprogrejser eller rejser hvor sundhed og idræt er omdrejningspunktet.

Vi vægter, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse eller får læreplads efter et år i 10. klasse på Engstrandskolen.

Samtidig er det afgørende, at eleverne oplever glæde ved at lære. Vi danner rammen for et studiemiljø, hvor den enkelte er i

fokus som en del af fællesskabet.

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

Skoleåret 2009/10

MÅL:

Engstrandskolen har i et par år haft et nettotab af elever til andre folkeskoler i Hvidovre. Det seneste år har det dog, begrænset

sig til at være ved indskrivningen af kommende børnehaveklasse børn, at vi har flere der har fravalgt Engstrandskolen.

Vi vil derfor sikre os, at alle distriktets børn vælger Engstrandskolen, som deres helt naturlige valg af skole.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

MÅLING:

Det kan vises, at målet er nået, når vi ikke mister flere elever til børnehaveklasser end vi får.

Altså vil målingen være en simpel tælling, hvor der korrigeres for børn , der skal på specialskole eller ikke er skoleparate og

derfor venter et år.

Resultat:

Der var 35 elever til indskrivningen. Vi endte med at være 30 elever til skolestart. Der var to elever som begyndte på

privatskole. En flyttede til Ballerup og en kom på specialskole.

Der var fire elever der valgte en anden skole i Hvidovre. Tilgengæld var der tre elever der valgte os.

Vi endte altså med at blive to-spor, som var vores succeskriterie.

For at opnå resultatet gjorde vi som følgende:

I ugen før skoleindskrivning besøgte skolens ledelse og skolebestyrelsen samtlige af distriktets børn. Formålet var at gøre

opmærksom på kommende indskrivning, og at vi glæder os til at netop dit barn skal begynde hos os. Vi medbragte en lille gave

til hvert barn. En blyant og et viskelæder og en lille bamse

Lørdagen før indskrivningen inviterede vi alle kommende børnehaveklassebørn og forældre over til en rundvisning på skolen.

Eleverne blev ”undervist” af børnehaveklasse lærerne. Samtidigt fortalte skolens ledelse, om skolen og dens profil og forældrene

havde mulighed for at stille spørgsmål.

Børnene blev inviteret til et besøg i skoletiden, hvor de blev præsenteret for deres venskabsklasse, som er en 3. klasse. Dette

skulle gerne yderligere gøre børne trykke og dermed ligeså deres forældre.

Skolebestyrelsen og ledelsen er blevet enige, om forløbet fra skoleindskrivningen til skolestart var en stor succes, og vil blive

gentaget næste år.

1.3.1 Målopfyldelse 2

Mål 2

Skoleåret 2009/10

MÅL:

Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil.

Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i dansk og matematik forbedres med særlig fokus i fra 7. til 9. klasse

MÅLING:

Til de indirekte tiltag, frugtordning og idrætstilbud, vil vi optælle hvor mange stykker frugt der spises om dagen på mellemtrinnet.

( alle elever får tilbudt frugt i dagens første pause). Optælling i september!

Derudover vil vi optælle, hvor mange elever der deltager i idræts- og bevægelsestilbuddet. Optælling i september!

Vi vil tillade os at konkludere, at hvis de to ordninger bliver succesfulde vil det betyde en forøgelse af elevernes læringspotentiale

(videnskabeligt forskning er signifikant på dette område).

Derudover vil vi sammenligne afgangskarakterene i skriftlig dansk og skriftlig matematik med sidste års resultater, og ud fra dette

kunne konkludere om vores indsats har haft den øgede effekt.

Resultat:

Fag 2008/09 2009/10

Dansk læsning 3,77 5,129

Dansk retstavning 3,55 6,175

Dansk skriftlig fremstilling 4,28 5,89

Dansk mundtlig 5,83 7,61

Mat. færdighed 4,05 5,77

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Mat.problem 3,42 4,31

Derudover nedsatte vi et udvalg bestående af lærere og ledelse. Formålet var styrkelse af faglighed i udskolingen. Efter første

møde omdannede vi det til "Tydelighed i udskolingen". Det var vores klare opfattelse af vi var faglige nok, men ikke tydelige nok

over for vores elever ift. hvad skal man kunne? Vi har derfor udarbejdet en række tiltag som skal tydliggøre kravene for hvad

det vil sige at være elev på Engstrandskolen? (Bilag kan rekvireres på skolen). Desuden har vi genindført terminsprøver, så alle

ved hvad afgangsprøverne går ud på.

Som det kan læses udfra tallene har indsatsen været en stor succes, og et resultat vi er glade og stolte over. Vi vil I de

kommende år fortsat have særlig fokus på området, og arbejde mod yderligere forbedringen.

1.3.2 Målopfyldelse 3

Mål 3

Skoleåret 2010/11

MÅL:

Vi vil skabe en struktur i vores sprogstøttecenter, der styrker indsatsen i dansk2.

Vi vil øge kendskabet til typiske dansk2 problematikker i den traditionelle faglige undervisning hos alle lærere.

MÅLING:

• Som tegn på et velfungerende dansk2 team: At pjecen til lærerne: ”om dansk2 på Engstrand ” bliver færdig, og pjecen til

forældrene ”Dit barn og dansk2 på Engstrand” bliver færdig.

• Desuden vil vi ved simpel optælling se, i hvor mange årsplaner dansk2 bliver behandlet.

• Samtidigt vil ledelsen havde fokus på dansk2 ved teamsamtalerne, og spørge til, hvordan der fokuseres på dansk2 i den

daglige undervisning.

• Vi vil derudover i samarbejde med kommunens dansk2 konsulent følge udviklingen i vores sprogcenter tæt.

Vi har i tæt samarbejde med kommunens dansk2 konsulent udarbejdet vores DSA folder til lærere og forældre på

Engstrandskolen. Folderen hedder "Folder fra sprogcentret på Engstrandskolen"

Folderen blev uddelt til lærerne på vores pædagogiske dag i februar 2010. Her havde vi besøg af oplægsholderen og

seminarielæreren i DSA på Blågård seminarium Stine Knudsen. Stine Knudsen havde fokus på CL, fælles mål for DSA og

aktionslæring. Folderen understøttede emnerne for dagen. Den pædagogiske dag fik endvidere et efterspil, hvor alles

opmærksomhed rettede sig imod, hvorledes man i højere grad kan integrere DSA undervisningen i almen undervisningen.

Meningen var herefter, at DSAlærerne i samarbejde med kommunenes dansk2 konsulent skulle iværksætte CL og aktionslæring

i undervisningen og støtte op om, at lærerne i højere grad fik en konsultativ funktion. Desværre blev hun langtidssygemeldt og en

af drivkrafterne i vores sprogcenter gik på barsel - så indsatsen blev væsentlig mindre end først planlagt.Blandt andet derfor har

dansk2 ikke haft gennemslagskraft i årsplanerne.

Til gengæld har vi haft særlig fokus på dansk2 ved vores teamsamtaler og ved klassekonferencerne. Vi påbegyndte et projekt

med faglig og social indsats i udvalgte klasser som fortsat løber i dette skoleår. Her iværksætter vi den indsats som den enkelte

klasse eller klassetrin har brug for. Indsatsen kan være alt fra fokus på tilgange til holddeling, relationsarbejde, dansk2 indsats

m.m.

1.3.3 Målopfyldelse 4

Mål 4

Skoleåret 2010/11

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

MÅL:

Vi vil skabe et miljø i 10. klasse, hvor der sættes fokus på den enkeltes elevs behov.

Vi vil sikre os, at hver enkelt elev får brugt 10. klasse til en afklaring af sit uddannelsesvalg, så den enkelte elev bliver i stand til

at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi vil genskabe lysten til at lære og tro på, at egen indsats gør en forskel.

MÅLING:

Med baggrund i interviews og inddeling efter faglig niveau er vores succeskriterium:

• 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse.

• 80 % af dem som vælger et gymnasiehold kommer efterfølgende på gymnasiet.

• Alle elever får som minimum en FSA.

• Alle elever der har over 15 % fravær er blevet indkaldt med forældre til en samtale med skolens ledelse.

Resultat:

Interviews

I skoleåret 2010/11 gennemførte vi interviews med samtlige 142 elever inden skolestart. De forskellige interviews gav et godt

afsæt for at være på forkant med elever, der havde særligt brug for en social, følelsesmæssig eller faglig indsats.De mange

interviews var en succes og dem vælger vi at fastholde fremover.

0.G og turbohold

Efter efterårsferien blev eleverne inddelt i turbo- og 0.G hold i fagene dansk, engelsk og matematik. Vores inspiration til

niveaudelingen kom dels fra ministeriet og dels af vores samarbejde med Dan Kolko, der var konsulent på daværende

tidspunkt.I november 2010 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte dels eleverne og dels lærerne om, hvordan

de oplevede, at blive delt i 0.G og turbohold. Eleverne blev endvidere spurgt om andre aktuelle spørgsmål i forbindelse med

10.klasse. Blandt andet i hvor høj grad de brugte vores trivselscafe, hvordan de oplevede deres interview, hvordan de oplevede

skolestarten m.m. Der var et tydeligt mønster i besvarelserne. De fagligt stærke elever, her især COM og sportseleverne var

begejstrede for 0.G holdene. 1/3 af de fagligt svage elever var glade for turboholdene og 2/3 af eleverne var utilfredse. På 0.G

holdene var der en lærer, på turboholdene var der fast to lærere. Lærernes oplevelse afspejlede elevernes.

Hele 90% af 0.G eleverne gik videre på gymnasiet og 40% af turboeleverne gik videre på gymnasiet. At så mange turboelever

gik videre, var ikke forventet, da mange af dem havde helt andre tanker, da de startede.

Indledningsvis havde vi tanker om at indføre et særligt it-program, som også bruges på gymnasierne til at registrere fravær. Vi

valgte dog at undgå udgiften og brugte protokoller. Lærerne registrerede elevernes fravær. De elever der havde for højt fravær

blev straks kaldt til samtale med ledelsen. 1/3 ændrede adfærd, 1/3 valgte en anden uddannelsesinstitution og den sidste

tredjedel krævede også en samtale med forældrene. Ofte gør forældresamtalerne til unge der har et stort fravær ikke den store

forskel. Det er unge, som ofte er opgivet af deres forældre. Så fokus ved samtalerne er også at styrke forældrene i deres

relation til den unge.

Alle de elever vi havde sidste år gennemførte FS10 undtagen en.

Hvorvidt 95% af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse er endnu ikke målbart. Men vi vil have for øje at undersøge,

hvad de elever vi havde i 10.klasse i skoleåret 2010/11 laver i 2014.

1.3.4 Målopfyldelse 5

Mål 5

Skoleåret 2010-11

Mål: Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne.

Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil.

Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i alle skolens afgangsprøvefag.

Samtidigt vil vi fokusere på, hvordan det går vores tidligere elever på ungdomsuddannelserne

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Hvordsans måles det

Vi vil sammenligne afgangsprøvekarakterene med de to forrige års resultater, og vil ud fra dette kunne konkludere, om vores

indsats har haft den øget effekt.

Desuden vil vi følge vores elever i ungdomsuddannelserne, da det er et vigtigt parameter for, om det vi gør i folkeskolen, er det

rigtige. Altså skal der være 95 % af vores elever fra grundskolen, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Resultat: I nedenstående tabel viser om den øget fokus og tydlighed i og omkring faglighed har haft den ønskede effekt.

.................................2008/09................2009/10.....................2010/11

Læsning:..........................3,33....................5,16.......................5,2

Retstavning:......................3,55....................6,16.......................6,00

Skriftlig fremstilling:...........4,26....................5,91.......................5,08

Dansk mundtlig mundtlig:..........5,80....................7,4........................7,28

Mat. problem:.....................3,39....................4,3........................5,28

Mat. færdighed:...................4,02....................5,79.......................5,36

Fysik:............................5,38....................6,59.......................6,48

Engelsk:..........................5,00....................5,65.......................7,48

Gennemsnit:.......................4,34....................5,87.......................6,02

Fremgangen er stabil og væsenlig. Og vi finder resultatfremgangen meget tilfredstillende, og den viser meget tydligt at indsaten

har haft en effekt.Vi er opmærksomme på, at vi kan forbedre os yderligere, og det vi gå målrettet efter.

Vi vil gerne pointere at evaluering og denne form for statistik er øjebliksbillede og den siger ikke noget om hvad eleverne ellers

har fået ud af deres folkeskoletid. Hvor livsduelige og dannet er de blevet? Det ved vi ikke noget om.

På længere sigt vil vi følge op på om vores elever har været i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

1.3.5 Målopfyldelse 6

Mål 6

Skoleåret 2010/11

Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og udskolingen

Mål: Vi vil iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes læsehastighed og læseforståelse i den faglige læsning på

mellemtrinnet og i 7. og 8. klasse. Dette vil vi gøre ved at indføre et læsebånd, så alle elever i 4. – 8. klasse læser faglig læsning i

15 minutter hver dag i efterår og vinter 10/11.

Endvidere vil vi skabe grobund for at alle skolens lærere – dansklærere og faglærere - kan dele viden om læsning

Måling: Inden læsekurset i faglig læsning og i læsebåndet påbegyndes, udføres en måling af den enkelte elevs læsehastighed og

evne til at kunne referere en faglig tekst. Disse tests udarbejdes af læsevejlederne og udføres af dansklærerne i klassen. Efter

periodens arbejde foretages disse to ”målinger” igen.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Endvidere evaluerer dansklæreren mundtlig med eleverne.

Vi inddrager selvfølgelig de kommunale læsetest i 5.- og 7. klasse. Disse tests sammenlignes med tidligere test, og teamet har en

samtale med den enkelte elev om dennes læsning og hjælper eleven til at vælge sig nye mål for læsningen.

Ved skole/hjem samtalen inddrages forældrene.

Desuden vil vi have skærpet opmærksomhed på vores afgangsprøve resultater.

Resultat: Ved læseprøven slutningen af september læser mange af eleverne for hurtigt i forhold til at få forståelsen af det

forholdsvis svære indhold i testens tekster. Eleverne blev indskærpet dette ved evalueringen af testen. Dette medførte at

eleverne ved 1. hastighedstest læste lidt langsommere, og til gengæld fik de noget større forståelse af det læste.

Ved læsebåndets afslutning viser målingen af elevernes læsehastighed, fremgang for stort set alle elever samtidig med, at de

fastholder forståelsen af det læste.

En yderligere gevinst ved disse målinger har været, at det blev synliggjort, at der er en enorm spredning i læsehastighed i

klassen, 107-337 ord/min. Ikke kun for dansklærerne men også for faglærerne er dette vigtigt at forholde sig til, når der skal

læses og forstås tekster i fagene. Det har været en ekstra synlig dimension at tage med evalueringssamtalerne med eleverne.

Alt i alt en indsats, der er vigtig vi fortsætter med, hvilket vi også gør i det kommende skoleår.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

I vurderingen af det faglige og pædagogiske niveau på Engstrandskolen er dialogen i fokus. Evaluering er en integreret del af den

daglige praksis.Vi har en spørgende kultur, hvor det at stille spørgsmål og spørge ind til foregår på alle niveauer. Vi har en fast

struktur i alle de mødefora vi har, hvor vi evaluerer. Vores mødefora sikrer os, at alle når alle. Endvidere har vi en mødekultur,

hvor vi har hyppige møder af kortere varighed, med mulighed for at forlænge møderne. Vi har fastsatte tidspunkter på året, hvor

vi evaluerer særlige pædagogiske og faglige indsatsområder. Evaluering er for os en konstant og dynamisk størrelse.

Mennesker- og mennesker i relationer er i konstant udvikling og forandring, det følger vi, måler- og handler på. Yderligere

forholder vi os, i vores forskellige mødefora til alle eksterne input i forhold til evaluering. Alt fra kommunale og nationale til

internationale undersøgelser.

Elev til elev/elevråd - Det daglige samvær, legepatruljen, klassemøder

Elev til lærer - Det daglige samvær, lærer/elevsamtaler, elevrådsmøder

Elev til ledelse - Det daglige samvær, samtaler, elevrådsmøder

Elev til forældre - Skolebestyrelsesmøder, klassearrangementer

Lærer til koordinator - Fingremøder

Lærer til forældre - Forældresamtaler, forældremøder, særlige fyraftensforældremøder, temamøder

Lærer til ledelse - Det daglige samvær, MUS-samtaler

Team til koordinator - Fingremøder

Team til ledelse - Klassekonferencer

Koordinator til ledelse - Koordinatormøder

Ledelse til forældre - Skolebestyrelsesmøder, individuelle samtaler, samtaleforløb, fyraftensforældremøder,

det årlige suppemøde

Ledelse til lærere og lærere til ledelse - Pædagogisk udvalg, MED, Pædagogiske dage, pædagogisk råd

2.1 Skolernes styrkesider

Engstrandskolen inviterer børn, unge, forældre, bedsteforældre, aftenskolebrugere,ansatte og gæster ind i fleksible, fysiske

rammer, der taler til sanserne. Man bliver mødt af højloftede lokaler med særligt lysindfald

fra lyskilder i forskellige niveauer. Fra de store træbjælker i loftet hænger uroer og andre små og store kunstværker produceret

af børnehænder.Skolens rammer understøtter den mangfoldighed af læringsmiljøer,

der udfolder sig i Engstrandskolens afdelinger. Undervisningen på Engstrand er baseret på den forskellighed, der kendetegner

livet blandt mennesker. Vores rammer tillader os at drive en skole, hvor små rum, nicher, hjørner og kroge giver mulighed for at

tilgodese hver enkelt elevs følelsesmæssige, sociale og faglige behov. Engstrandskolen myldrer af gode historier om børn og

unge med svære opvækstmæssige betingelser, der bliver mødt, finder ro, genvinder tilliden til sig selv og blomstrer.

Skolens fleksible rammer, med skydedøre i mellem de åbne klasselokaler, har skabt en lang tradition for et tæt samarbejde

lærerne imellem. Der er en naturlighed i, at lærerne deltager og engagerer sig i hinandens undervisning,

bakker op om, støtter og tager fælles ansvar. Det kommer i høj grad børnene og de unge til gode. Har et barn haft en skæv

start på dagen, så barnet har svært ved at deltage i undervisningen i egen klasse, tænkes der

bredt. Måske kan barnet tage med på fisketur sammen med en anden klasse eller koble sig på et projekt med en mindre gruppe

børn eller gå i musiklokalet og spille på trommer og få en positiv oplevelse uden en masse irettesættelser.

Dette muliggøres, da alle elever og lærere har et tæt kendskab tilhinanden i de enkelte afdelinger. Engstrandskolen har et

dynamisk miljø, der summer af motivation, nysgerrighed, virkelyst og læring.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Skolen har i en nogle år tidligere været inde i en noget turbulent periode. De seneste par år vi været inde i en stabil og rolig

periode, og ledelsen har for alvor kunne sætte sit præg. På næsten alle områder har skolen været i fremgang på trods af, at vi i

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

skoleåret 2010/11 blev truet af lukning med de bølger det medførte.

I alle målbare parametre er skolen gået frem. Bedre læseresultater, bedre afgangsprøveresultater i både 9. - og 10.klasse.

Højere procentdel som går videre fra 10. klasse til en ungdomsskolen i 2011 over 90 %.

Samtidigt har vi et meget lavt sygefravær (det laveste af skolerne i kommunen), som understreger, at vi har en god arbejdsplads.

Vi har i april måned foretaget en undervisningsmiljøvurdering (DCUM). Hele rapporten ligger på vores hjemmeside, men her er

konklusioner fra rapporten.

Undervisningsmiljøvurderingen har fire parameter der vurderes efter: Generel tilfredshed, mobning, timerne og undervisning og

rammerne. For hvert emne bliver der udarbejdet pointtal fra en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst.

På Engstrandskolen blev resultatet:

- Generel tilfredshed 8,7

- Mobning 8,7

- Timerne og undervisning 6,2

- Rammerne 7,9.

Generelt er vi meget tilfredse, men mener samtidig,t at der er muligheder for forbedringer. Især kunne timerne og

undervisningsemnet godt trænge til et løft. Det gør vi.

Allerede i kommende skoleår har vi sat yderligere fokus på elevrådet. De skal på et koloniophold, hvor fokusområdet dels er

planlægning af undervisning, og dels hvordan vi bedre kan inddrage eleverne i planlægningen og elevmægling. Vi har afsat en

emneuge på skolen, hvor elevrådet skal stå for hele planlægningen og tilrettelæggelsen i samarbejde med elevrådslærerne og alle

elevrådsrepræsentanter vil få et kursus i elevmægling, så de kan gå forrest, når alle klasser får et minikursus i konflikthåndtering.

Mobning vil vi altid arbejde videre med, da vi først kan være rigtigt tilfredse, når pointallet er 10.

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

Under punkt 4.1 er en grundig beskrivelse af skole/hjemsamarbejdet også på klasseniveau på Engstrandskolen.

Elevplaner

I alle klasser arbejdes med elevplaner og afholdes lærer/elevsamtaler, der er udgangspunktet ved skole-hjemsamtalerne. I

skoleåret der gik, havde vi en fælles pædagogisk dag, hvor alle blev introduceret til, hvorledes man kan arbejde med elevplaner.

I efteråret 2011 afholder vi en pædagogisk dag med overskriften "Hvordan evaluerer vi os selv?". Her vil vi særligt se på

elevplanerne, deres funktion og forskelligheden i måden at bruge dem på - med henblik på gensidig inspiration.

Specialcenteret har en ekspertise i at arbejde med elevplaner og evaluering, som er oplagt at videregive. Vi er også i færd med

at udarbejde Engstrandskolens egen udgave af hæftet "Jeg kan", et hæfte, der i praksis arbejder med mål, fastholdelse af mål og

evaluering.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn

med problemer

1 2 3 4 5

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer ja

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet ja

4. arbejder med elevens relationer med lærerne ja

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever ja

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. ja

ja

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser ja

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden ja

9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale

opgaver

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning ja

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning ja

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø ja

ja

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

Vi mener, selv at vi har et dynamisk støttecenter, som er med til at bære perspektivskifte henimod at arbejde og tænke

fællesskabsorienteret. Som skole er der selvfølgelig ting der kan forbedres, men her på det specialpædagogiske område føler vi

os særligt godt rustet. En af vores støttecenterlærer har en miljøterapeutisk uddannelse og viceskolelederen har stor indsigt i

området, grundet hendes manngeårige baggrund i PPR, og arbejdet med børn, unge og familier i vanskeligheder.

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper

Eleverne i vores Læsecenter har i høj grad profiteret af vores "Skovskoleordning" på et socialt og følelsesmæssigt plan. Og det

er helt nødvendigt, da eleverne i vores læsecenter er mærket af flere års skolegang med ordblindhed og i forlængelse heraf,

følelsen af at være helt alene med eller en af de eneste, der ikke kan læse, som "alle" andre. Vi har i Læsecenterets

indslusningsdel først og fremmest fokus på at styrke elevernes selvværd. I skoleåret 2010/11 var vores afgangsgruppe i

Læsecenteret særligt hårdt ramte børn, der ved siden af deres ordblindhed også havde diverse vedhæftninger som ADHD og

depression og AKT. Der er i denne sammenhæng blevet gjort en stor indsats med alt fra mange individuelle samataler,

gruppesamtaler, pigegruppe, relationsarbejde, forældresamtaler, konflikthåndtering og særlige kontaktlærere, der kunne være

omkring eleverne dagligt.

På karaktersiden er eleverne i Læsecenteret placeret langt under skolens gennemsnit. De placerer sig bedst i deres ST i fagene:

mundtlig dansk 5,00

Fysik/kemi mdtl. 4,75

Hjemkundskab mdtl. 6,25

De placerer sig tydeligvis bedre i de mundtlige fag.

Gruppen af elever der gik ud i 2011 har efterfølgende valgt følgende beskæftigelse:

Efterskole: 2 elever

Produktionsskole: 1 elev

Mesterlæreplads: 1 elev

10.klasse: 2 elever

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

1. Hvilke aktiviteter anvendes under 20.1 undervisning?

- Støtte til et enkelt barn.

- Støtte til grupper. f.eks samtale med pigegrupper.

- Støtte til klasser/årgange.

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning?

- Vi anvender 3024 klokketimer pr. skoleår (inkl. faktor) Dette tal svarer 48 ugentlige lektioner.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

3. Hvordan visiterer I til specialundervisning?

- Lærerne (typisk klasselæreren) indstiller via intern indstillingsskema til vores visiteringsudvalg.

Visiteringsudvalget består af skoleleder, viceskoleleder to specialcenterlærere, psykolog og talepædagog

4. Hvordan følger I op på indsatsen?

- Hver indsats bliver fulgt op af en handleplan. Når indsatsen er færdig bliver handleplanen samt indsatsen evalueret. Desuden

bliver forskellige indsatser løbende evalueret, da indsatser bliver taget op i visteringsudvalget og i støttecenter teamet.

5. Vi måler indsatsen igennem vores handleplaner, hvor et af punkterne er måling af indsatsen.

6. Vi bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere tiltag eller om indsatsen kan afsluttes.

2.8. SPU-Fakta

Fakta

Hvilke team arbejder med SPU

Mellemtrinnet og indskolingen samt støttecenteret

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Støttecenteret i 2008. Mellemtrinnet i 2009 og indskolingen i 2010

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Ca halvdelen (20 lærere)) og fra skoleåret 2011/12 hele skolen

2.8.1 SPU - Betydning

Det er ledelsens helt klare opfattelse at indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke

længere udtryk som: "Denne elev er ikke til at undervise, og burde placeres et andet sted".

Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder.

Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU, at hele vores tilgang bliver mere professionel.

Vi er meget tilfredse med SPU.

2.8.2 SPU-Spørgeskema

1 2 3 4 5 6

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 5 5 5 3

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 4 7 5 2

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 7 8 3

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 4 2 4 8

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 5 8 3 1

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 8 5 3 2

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 7 5 6

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 3 5 5 5

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 5 5 5 3

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3 3 3 3 3 3

2.8.4 SPU-Skolen som helhed

Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget kvalitet i arbejdet med den enkelte elev.

Så vi glæder os til, at alle teams i kommende skoleår bliver en del af SPU.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Kontraktmål 4

Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse

Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling

Fokus på dansk 2 indsatsen på skolen

Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011

I år har vi særligt fokus på det internationale og den internationale dimension. Vi afholder en emneuge, hvor temaet er den

internationale dimension. Her vil forældrene blive inddraget, som en stor del af undervisningen.

Vi har lavet en skovskole, hvor 10 elever fra vores læsecenter er ude 2 dage om ugen(også når det sner og regner). Vi har

indkøbt cykler, regntøj, mobiler og andet udstyr til brug for denne skole.

Formålet er at undersøge, om undervisning og læringstilgange forbedres ved at det forgår i skoven.

Vi forventer os meget af dette pilotprojekt, og tror og håber på, at vi allerede til næste år, kan tilbyde det til vores elever på

mellemtrinnet.

Desuden er vores skovskole en del af et Comeniusprojekt med Stropshire i England.

Derudover har vi et Nordplusprojekt i samarbejde med Östersund i Sverige. Projektet her er primært rettet mod udskolingen

og i særlig grad 10.klasse.

Formålet er, Kan (og hvordan) medindflydelse øge elevernes egen motivation for tilstedværelse og læring.

På Skolen har vi en række særlige indsatsområder, hvor nogle har eksisteret i mange år og andre er nye. Alle er de tiltag, som vi

mener er vigtige for vores skole. Vi har inddelt dem efter afdelingerne

Indskolingen:

• Særlig indsats i forbindelse med nye bh-elever. Skolebestyrelse og ledelse tager på hjemmebesøg hos alle kommende bhelever.

• Lærerne tager på hjemmebesøg hos alle nye elever.

• Spise-/legegrupper

• Opstart af LP

• Klassemøder

Mellemtrin:

• Særlig fokus på konflikthåndtering på mellemtrinnet.

• Fælles forældremøde med konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen.

• Relationsarbejde – pigegrupper – drengegrupper

Udskolingen:

• Særlige arrangementer for eleverne i en styrkelse af det sociale liv - motivation

10.klasse:

• Trivselscafe en gang om måneden, hvor svære emner tages op.

• Elevforum, hvor eleverne er med til at tegne 10.klasse.

• Særligt afsat tid til en lærer der er omkring skæve elever og samler op på løse ender.

• Særlige sociale arrangementer

• Interviews af alle 10.klasses elever og opfølgende samtaler med særligt udsatte elever.

Læsecenteret:

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

• Samarbejde med ordblindeklasser i Tårnby omkring arrangementer og prøveafvikling.

• Pigegruppe

Fælles:

- Styrkelse af Elevrådet

- Suppemøde. Et særligt efterårsarrangement for skolebestyrelse, forældre og børn

- Visionsdag - medarbejder dag for ser lidt længere. En fem årsplan

- Teamsamarbejdskonference for alle team

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Læselyst

Inklusion - konfliktmægling og elevmægling

Lyst til faglighed

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Som nævnt tidligere har vi en struktur for hvordan vi videreudvikler os som skole. Vores struktur i forhold til løbende evaluering

er:

- Fire dage om året har vi elevsamtaledage. På disse dage samtaler lærerne med hver enkelt elev. Målet for disse samtaler er, at

eleven sammen med læreren skal sætte sig faglige og sociale mål.Det bliver til en elevplan. Herefter er der skole/hjemsamtale,

hvor den nyudarbejdede elevplan danner baggrund for samtalen mellem elev, forældre og skole.

- Vi afholder en klassekonference om året pr. klasse. Her deltager lærere, ledelsen, psykolog, specialcenterlærer og tale/høre

pædagog. I forlængelse af konferencen skrives et referat og udarbejdes en handleplan vedrørende eventuelle udfordringer for

både sociale- og faglige mål

- Ved særlige udviklingsområder på klasseniveau, afholder vi indsatskonferencer. Her deltager lærere og ledelsen samt

specielcenterlærere. Også her udarbejdes en handleplan.

- Hvert år bliver skolens evalueringsidéer og elevplaner diskuteret i vores pædagogiske råd.

Udover ovennævnte og de lovpligtige nationale- og læsetest arbejder vi som skoleledelse meget med "Walk through" modellen.

Denne er anbefalet af KL, og bruges til løbende at observere og evaluere både faglige og sociale mål.

Modellen går ud på følgende: mindst to gange om ugen skal en fra ledelsen gå igennem skolen, klasserum, fællesarealer og

gange for at fornemme, mærke, føle og lytte. Hvis noget ikke er, som det skal eller bør være, tager ledelsen ansvar for at få det

ændret.

4.1 Skole-hjem samarbejde

Engstrandskolen har et nært skole-hjemsamarbejde. Situationen i skoleåret 2010/11, hvor skolen var lukningstruet, bragte

forældrene og lærerne og kontoret tæt sammen. I november 2009 udgav vi de to foldere "Skole/hjem samarbejde på

Engstrandskolen" og "Klasserepræsentant på Engstrandskolen"(kan ses på skolens hjemmeside). Hensigterne i folderne er

efterfølgende blevet til praksis - og mere til. Den proces lukningstruslen førte med, har givet os vigtige erfaringer i vores

samarbejde med forældre. Da forældrene på et "Bevar Engstrand"-møde blev opfordret til at deltage i forskellige aktiviteter, var

der indledningsvis kun en håndfuld, der meldte sig. Først da det blev italesat, at man ikke behøvede at være ingeniør eller

advokat eller for den sags skyld at kunne stave og formulere sig, meldte mange forældre sig. Det fortæller noget om den tilgang

vi bør have til vores forældre, der jo har den næstlaveste uddannelsesgrad i Hvidovre. Det er sårbare forældre, der har brug for

at blive mødt anerkendene og ligeværdigt og få følelsen af, at de kan være med til at gøre en forskel, på trods af baggrund - og

så gør de en indsats. Skoleåret der gik har været præget af utallige forældrearrangementer. Udover skole/hjem-samtaler,

afdelingsforældremøder,forældremøder og skolebestyrelsesmøder havde vi:

-Fyraftensforældremøder med fokus på trivsel og relationsarbejde i grupper af børn/unge og klasser.

-Vores årlige suppemøde

-Vores årlige cafeaften, hvor en emneuge rundes af med forældrearrangement for hele skolen.

Derudover havde vi:

-Temaforældremøder

-Aftenundervisning, hvor forældrene kunne komme og følge almindelig undervisning om aftenen.

-Loppemarked

-Politisk debataften

-Fakkeltog

-Koncert

-Skolekonference

-m.m.

Ved alle disse arrangementer opstod et tæt og frugtbart samarbejde mellem forældre fra både læsecenter, 10.klasses centeret

og grundskolen.

Engstrandskolens principper for skole/hjemsamarbejde er som følgende:

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 16 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Skolebestyrelsen lægger vægt på et mangesidet og tæt samarbejde mellem skole og hjemmet - bygget på gensidig tillid og

åbenhed. Samarbejdet bygges op omkring den enkelte klasse/klassetrin. Skolen afholder årligt en skole/hjemsamtale, der er

baseret på elevplaner og elevsamataledage. Skoleintra er en aktiv del af kommunikationen imellem skole og hjem.

I alle klasser vælges så tidligt som muligt i det nye skoleår - senest d.1.oktober - mindst 2 klasserepræsentanter.

Skolebestyrelsen indkalder klasserepræsentanterne, hvis de finder det nødvendigt.

Såfremt bestyrelsen anser det for nødvendigt at diskutere et særligt betydningsfuldt punkt på dagsordenen med hele

forældrekredsen, indkaldes til ekstraordinært møde.

Læsecenteret

I læsecenteret har vi både i den gamle og den nye ordning særlige forældremøder, hvor vi inddrager forældrene i, hvorledes de

kan støtte deres børn fagligt, følelsesmæssigt og socialt. Herudover har vi flere individuelle samtaler, hvor der blandt andet

evalueres på elevernes status med henblik på revisitation.

Trivsel

I forbindelse med trivsel og konflikthåndtering, afholdes temaforældremøder i de enkelte klasser eller i afdelingerne.

Sideløbende hermed deltager ledelsen i alt fra motivationssamtaler, seriøsitetssamtaler, udviklingssamtaler og anerkendene

samtaler med børn/unge og forældre.

Information:

Udover vores halvårlige informationsfoldere med ønsket om en glædelig jul eller en god sommerferie, får alle forældrene på

skolen breve med hjem i tilfælde af særlig vigtig information. Sideløbende hermed bliver al info lagt på intra. Dels på skoleporten

og dels på forældreintra. Da vi har forældre, der er usikre på hvordan intra fungerer, har vi udbudt en forældreaften med

mulighed for at blive vejledt i brugen af intra.

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret 5

Antal elever der undervises efter almen skoletid

25. Kommer i vores lektiecafé.

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 10

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 46

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 26,2%

Antal tosprogede elever 117

4.3 Inklusion i undervisningen

Inklusion i Undervisning

Resultat af spørgeskema. 45 besvarelser

1.)I hvor høj grad er du opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning?

20 besvarede med altid. 25 i høj grad.

Kommentar: Positivt, at alle lærerne er opmærksomme på, at det er vigtigt at lære noget. Altså et tegn på fokus på faglighed

2.) I hvor høj grad, bygger din undervisning på, at eleverne har forskellig viden og erfaring?

19 besvarede altid. 22 i høj grad. 4 I nogen grad.

Kommentar: Tegn på et ønske om inklusion, da lærerne er opmærksomme på elevernes forskellige baggrunde.

3.)I hvor høj grad tager din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på?

15 besvarede altid. 22 i høj grad og 8 i nogen grad.

Kommentar: Her er fine tegn på både ønske om inklusion og opmærksomhed på faglighed.

4.) Bruger du i din undervisning særlige metoder og tilgange, som hjælper og styrker inklusion og læring?

13 besvarede altid. 26 besvarede i høj grad. 4 i nogen grad. 2 i ringe grad.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 17 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kommentar: Klart positiv at alle tænker over og bruger særlige metoder til at styrke inklusion og læring.

5.) I hvor høj grad anvender du hjælpemidler til den enkelte elev i forbindelse med din undervisning?

20 besvarede altid. 15 i høj grad. 8 i nogen grad. 3 i ringe grad.

Kommentar: Glædeligt at langt de fleste kender til og bruger hjælpemidler i undervisningen. Her finder vi især forskellige itprogrammer

brugbare - Specielt cd-ord.

6.) Opmuntrer du eleverne til at hjælpe hinanden?

28 besvarede altid. 15 i høj grad. 2 i nogen grad.

Kommentar: Tegn på at lærerne opfordrer eleverne til fællesskab og ansvarlighed for hinanden.

7.)Har du indrettet din undervisningslokale og fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en måde der fremmer

læring for alle elever?

14 besvarede altid. 22 i høj grad. 6 i nogen grad. 3 i ringe grad.

Kommentar: Gode tegn på at lærerne er opmærksomme på at børn lærer på forskellig vis.

8.) Planlægger du din undervisning med det mål, at eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære?

18 besvarede altid. 22 i høj grad. 5 i nogen grad.

Kommentar: Tegn på at lærerne er opmærksomme på, at det er nemmere for børnene at lære, når det giver mening.

9.)Forklarer du som lærer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål?

7 besvarede altid. 30 i høj grad. 6 i nogen grad. 2 i ringe grad.

Kommentar: Tegn på at langt de fleste lærere arbejde med tydelighed, som middel til øget læring

10.) Inddrager du eleverne i planlægningen og evalueringen af din undervisning?

2 besvarede altid. 14 i høj grad. 20 i nogen grad. 9. i ringe grad.

Kommentar: Her er besvarelserne noget mere spredte. En del lærere i 10.klasse nævner, at de planlægger det meste af

undervisningen, da de ikke kender eleverne inden de begynder. Alle lærerne beskriver, at de inddrager eleverne i evalueringen.

11.)I hvor høj grad forklarer du i din undervisning vanskelige ord, begreber og fagudtryk?

26 besvarede altid. 16 besvarede i høj grad. 3 i nogen grad.

Kommentar:Tegn på, at lærerne er opmærksommme på, at læring skal give mening, samt at den øgede fokus på faglig læsning

de seneste par år har hjulpet.

12.)Når I er flere voksne med i undervisningen, bidrager du da til en klar rollefordeling, så I udnytter jeres kompetencer til at

fremme elevers læring og deltagelse?

27 besvarede altid. 13 i høj grad. 5 i nogen grad.

Kommentar: Engstrandskolen har en lang tradition for teamsamarbejde især skabt af det åbne fysiske miljø. Det betyder at

lærerne har nemt ved at tale sammen og altid kan se og høre andre læreres undervisning. Derfor har det længe været legitimt at

vejlede hinanden i undervisningssituationer, og dermed kunne udnytte hinandens styrker.

Generelt finder vi vores resultat meget tilfredsstillende. Vi er dog opmærksomme på, at spørgeskemaer som dette, skal man

have en sund skepsis overfor, og være varsom med konklusionerne.

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 18 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

E. Rammebetingelser

5. Klassetrin, spor og elever

Status d. 5. september 2009

Antal elever

10. klasse 146 7

9. klasse 42 2

8. klasse 32 2

7. klasse 23 1

6. klasse 19 1

5. klasse 42 2

4. klasse 34 2

3. klasse 30 2

2. klasse 25 1

1. klasse 26 1

Bh. kl. 23 1

Antal spor

Status pr. 5. september 2010

Antal elever

Antal spor

10. klasse 149 7

9. klasse 25 1

8. klasse 19 1

7. klasse 17 1

6. klasse 44 2

5. klasse 34 2

4. klasse 29 2

3. klasse 24 1

2. klasse 24 1

1. klasse 25 1

Bh. klasse 30 2

5.1 Nøgletal for normalklasser 2009

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 1469,17

Antal elever pr.computer 4

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner 303814

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen

ramme i kroner )

1066674

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 4579,81

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 19,52

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 65

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 19 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1759,80 kr.

Antal elever pr. computer 2,44

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 10,20

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 10,72

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner

693240 kr.

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge

1091853 kr.

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 3404,84

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 21

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 25

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 51

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2009/2010

Fransk 100

Dansk som andetsprog 25

Tysk - tilbudsfag 100

Fysik/kemi 100

Biologi 50

Geografi 0

Natur/teknik 100

Matematik 71,4

Hjemkundskab 100

Sløjd 100

Håndarbejde 100

Billedkunst 100

Musik 100

Idræt 64,4

Samfundsfag 100

Historie 75

Kristendomskundskab 50

Engelsk 63,3

Dansk 92,8

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer

2010/2011 2008/2009

Dansk 63,15

Engelsk 62,5

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 20 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kristendomskundskab 57

Historie 66,6

Samfundsfag 66,6

Idræt 69,2

Musik 100

Billedkunst 100

Håndarbejde 100

Sløjd 100

Hjemmekundskab 100

Matematik 55,5

Natur/teknik 100

Geografi 66,6

Biologi 0

Fysik/kemi 100

Tysk - tilbudsfag 0

Dansk som andetsprog 0

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010

Grunden til at vi har 100 % dækning af lærere med liniefag i de praktisk/musiske fag er at vi har to særlige ordninger; Leg og lær

i indskolingen og liv og lyst på mellemtrinnet. Her har vi samlet undervisningen i blokke med henholdsvis 5 og 7 timer. Herefter

har vi påsat lærere, hvorefter eleverne i perioder bliver undervist af faglærerne i deres fag.

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009

Gennemførte undervisningstimer 35667,5

Planlagte undervisningstimer 32917,5

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 482815

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 688,56

Lektioner i gennemsnit pr uge

= 22,95. Svarende til 36 % af lærernes arbejdstid

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 51,8

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 50,8

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010

Gennemførte undervisningstimer 30856

Planlagte undervisningstimer 30947

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.)

440165 kr

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 33,76

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 47,64

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 45,64

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 21 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

80

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010

82

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009

Antal enkeltintegrerede elever 1

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 23

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010

Antal enkeltintegrerede elever 2

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 25

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 22 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

F. Resultater

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 4,96 4,67 5,37

Dansk - Retstavning 5,89 6,07 5,73

Dansk - Skriftlig fremstilling 5,78 5,73 5,84

Dansk - Orden 4,29 4,19 4,42

Dansk - Mundtlig 7,15 6,89 7,53

Matematik - Matematiske færdigheder 5,54 5,00 6,32

Matematik - Matematisk problemløsning 4,11 3,56 4,89

Engelsk - Mundtlig 5,43 5,39 5,47

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,50 6,04 7,11

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011

9. klasse piger drenge

Dansk - Læsning 4,8 5,13 4,47

Dansk - Retstavning 5,2 6,07 4,33

Dansk - Skriftlig fremstilling 4,93 5,53 4,33

Dansk - Orden 4,8 5,2 4,4

Dansk - Mundtlig 6,77 8,07 5,56

Matematik - Matematiske færdigheder 4,48 4,6 4,38

Matematik - Matematisk problemløsning 4,58 4,87 4,31

Engelsk - Mundtlig 7,14 7 7,27

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,21 6,57 5,87

6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010

Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve

FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10)

Dansk - Skriftlig fremstilling 4,73 4,02 5,43

Dansk - Mundtlig 5,05 3,89 6,12

Matematik - Skriftlig 3,61 3,39 3,83

Matematik - Mundtlig 4,82 4,73 4,88

Engelsk - Skriftlig 4,64 5,0 4,35

Engelsk - Mundtlig 4,08 3,39 4,74

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 3,22 3,11 3,26

6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011

Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve

FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10)

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 23 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67

Dansk - Mundtlig 7,05 5,98 8,38

Matematik - Skriftlig 2,36 2,58 2,04

Matematik - Mundtlig 4,2 4,23 4,15

Engelsk - Skriftlig 5,4 5,65 5,08

Engelsk - Mundtlig 6,04 6,07 6,0

Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,0 5,31 4,69

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011

Jeg finder det direkte misvisende, at vi skal medtage vores ordblindeklasses elever sammen med normalklasserne, når

gennemsnittet skal udregnes. Vi har 25 elever i vores normale 9. klasse og 6 elever i vores ordblindeklasse. De 6, er elever som

har det særligt vanskelligt, og er jo netop kommet her, fordi de har det svært med skolen og med så mange andre ting i livet.

Alle andre steder i rapporten skal vi ikke medregne vores specialklasse, der skal vi derimod tage dem ud af budget, elevtal m.v.

Hvorfor skal de så medtænkes i gennemsnittet på afgangskarakterne?

På andre skoler kan problemet være det samme, men vores får så stor betydning, da vi har mange i specialklassen og få i

normalklassen.

Vores normalklasse har et gennemsnit på 5, 88. og vores meget udsatte elever i ordblindeklassen har et gennemsnit på 2,53.

Samlet bliver det et gennemsnit på 5,39. Problemet har ikke tidligere været så markant. F.eks var vi sidste år 40 elever i

normalklasserne og 3 elever i ordblindeklassen, der gik til afgangsprøverne.

9.klasses karakterne for normalområdet er steget med 0,4, hvilket vi finder meget tilfredstillende. Vi vil dog fortsat arbejde

ihærdigt, intens og målrettet på yderligere forbedringer

For 10 klasses vedkommende er det relativ lave gennemsnit udtryk for, at der er en del, der får temmelig dårlige karakterer. Det

er i øvrigt samme elevgruppe der har et højt fravær. Dog skal det bemærkes, at også 10. klasse gennemsnit er steget de seneste

to år.

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 3

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011

Elever der har fået en anden form for evaluering 0

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 6

6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser

Vokaler

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A vokaler 43,3% 23,3% 33,3%

Find billedet

Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Find billedet 50% 23,3% 26,7%

Store bogstaver

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 24 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Sikre Usikre Ikke kendskab til

BH. klasse A Store bogstaver 60% 17% 23%

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 56% 19% 25%

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5%

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse

OS 64, 1. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

1.a 2009/2010 79,2 % 12,5% 8,3%

1.a 2010/2011 64% 24% 12%

6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit 2004 71% 18% 10%

Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6%

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse

SL 60, 3. klasse

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

3.a 2009/2010 61,5% 38,5% 0%

3.b 2009/2010 56,3% 37,5% 6,2%

3.b 2010/2011 80% 20% 0%

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000

Læs 5, Malmbanen og Uroksen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13%

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen

Læs 5, Malmbanen

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

5.a 2009/2010 21,1% 57,9% 21%

5.b 2009/2010 23,8% 42,8% 33,3%

5.c 2010/2011 50% 41,7% 8,3%

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 25 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

5.d 2010/2011 25% 58,3% 16,7%

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen

Læs 5, Uroksen

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

5.a 2009/2010 52,6% 47,4% 0%

5.b 2009/2010 38,1 61,9 0

5.c 2010/2011 38,5% 61,5% 0%

5.d 2010/2011 38,5% 61,5% 0%

6.6.6 Læsetest -Landsgennemsnit 7. klasse år 2000

TL 2, Robin Hood og Råolie

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28%

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood

TL 2, Robin Hood

sikre læsere usikre læsere ikke læsere

7.a 2009/2010 22,7% 63,6% 13,6%

7.a 2010/2011 0% 67% 33%

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie

TL 2, Råolie

Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere

7.a 2009/2010 26% 61% 13%

7.a 2010/2011 20% 73% 7%

6.6.8 Kommentarer til læseresultaterne

Læseresultater skoleåret 2009/10+ 2010/11

Generelt er vi meget tilfredse, at vi stort set har forbedret over hele linien. En anmærkning er dog vores resultater i 7. klasse,

som vi fremover skal være mere opmærksomme på. Hvilke vi også har som et af vores kontraktmål.

6.7 Elevfravær 2009/2010

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året

Gennemsnit pr. elev 5,86 8,23 14,54

I alt 1928 2486 2327

Ulovligt 234 317 1132

Sygdom 1088 1438 884

Lovligt 606 731 311

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 26 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

6.7 Elevfravær 2010/2011

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår

Gennemsnit pr. elev 5,80 dage 7,75 dage 10,57 dage 7,79 dage

I alt 1723 2271 1575 1083

Ulovligt 133 dage 194 dage 674 dage 633 dage

Sygdom 1048 dage 1466 dage 346 dage 270 dage

Lovligt 542 dage 611 dage 555 180

6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010

Der er ingen tvivl om at elevfraværet er højt. Alt for højt. Jo ældre eleverne bliver desto højere er fraværet. Det ulovige fravær i

10. klasse er særlig højt, og kan selvfølgelig skyldes, at eleverne er dårlige til at få forældre underskrevne sygefraværssedler

med. Men den største grund er nok, at få har et tårnhøjtfravær.

Vi har en række elever i 10. klasse som har svært ved regelmæssig skolegang. Vi er løbende opmærksom på problemet. Vi

afholder omsorgssamtaler, er i dialog med socialforvaltningen i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, og har i kommende år som et

af vores indsatsområder; fokus på 10 klasse og de unges problemer med deres skolegang.

6.9 Fravær af personale 2009/2010

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10

Gns. antal dage pr. ansat 1,99 2,31 3,45 0,97

Fraværsprocent 3,14 3,69 5,58

Fraværsdage 145 162 2,14

Antal personer 73 70 62

6.9 Fravær af personale 2010/2011

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11

Gns. antal dage pr. ansat 1,19 1,93 2,64 % ikke oplyst

Fraværsprocent 1,96 3,0 4,32 % ikke oplyst

Fraværsdage 75 118 161 % ikke oplyst

Antal personer 63 61 61 % ikke oplyst

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010

Jeg finder at vores fravær er acceptabelt, men arbejder dog fortsat på at få det længere ned. Derfor fastholder vi vores

bekymringssamtaler ved fravær og samtidgt fortsætter vi med trivselsarbejdet i personalegruppen.

6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011

På trods af, at vi har været truet af lukning, har vi alligevel fortsat vores mål henimod lavere fraværsprocenter. Målet er stadig 2

%.

På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal.

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010

9. klasse 10. klasse

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 27 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Andet 4,3 6,1

SOSU 4,3 7,6

Erhvervsuddannelse 17,4 32,1

HTX 0 9,2

HHX 6,5 6,1

HF 0 8,4

Gymnasium 34,8 31,3

10. klasse 28,3 0

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011

9. klasse 10. klasse

10. klasse 48,4 0

Efterskole 0 0

Erhvervsuddannelse 0 37,5

EGU 0 0

STU 0 0

Gymnasium 29,0 34,4

HF 0 7,0

HHX 0 10,1

HTX 3,2 3,1

Studenterkursus 0 0

Produktionsskole 0 0

VUC 0 0

Arbejde 0 0

Andet 19,4 7,9

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 28 af 28


BilagKB_111220_pkt.16_01

Kvalitetsrapport 2009/2011

Frydenhøjskolen

Egevolden 106

2650 Hvidovre

Tlf: 36798040

E-mail: frydenhoj@hvidovre.dk

http://www.frydenhoejskolen.hvidovre.dk

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

A. Indledning

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen

Frydenhøjskolen er beliggende i Avedøre på grænsen til det sydlige Hvidovre. Distriktet omfatter almennyttige boliger,

andelsboliger og ejerboliger i form af lejligheder i Gamle og Nye Egevold og Stationsbyen, rækkehuse og villaer Skolens fysiske

beliggenhed og det deraf følgende brede elevgrundlag giver gode betingelser for at arbejde med folkeskolens væsentligste

opgave -at skabe aktive medborgere i et demokratisk samfund, med forståelse for de forskelligheder, der præger et sådant.

Ud over de almindelige klasser har skolen en klasserække for børn med svært autistiske træk. Det bidrager også til en

dagligdag, hvor eleverne oplever og anerkender, at vi har forskellige forudsætninger og muligheder i livet.

Skolen har et enkelt formuleret værdigrundlag: ’Vi behandler andre, som vi selv vil behandles og vi taler til andre, som vi selv vil

tales til’. Alle skolens elever kender disse grundregler, der fokuseres med jævne mellemrum på dem både i klasserne og på

skolen som helhed, sidst ved en emneuge tilrettelagt af skolens sprogstøttecenter med fokus på demokrati, hvor alle elever

endnu engang skrev under på at ville gøre deres bedste for at leve op til reglerne. Underskrifter og et fællesbillede af alle skolens

elever og ansatte hænger på midtergangen.

Skolen har også et enkelt formuleret mål for skolens virksomhed: at udnytte elevernes potentiale optimalt. Enkelt formuleret,

men knap så enkelt at nå.

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse

PRÆSENTATION AF GRUPPEORDNING - K-KLASSER

TILBUD FOR BØRN MED AUTISMESPEKTRUMS FORSTYRRELSER

Tilbuddet er et heldagstilbud, det vil sige, det er en kombination af undervisning og relationsarbejde. Der undervises alle

hverdage fra kl. 8.00 til kl. 13.00 eller 13.40. Derefter fungerer vores tilbud som social-og færdighedstræning. Vi lukker hver

dag kl. 16.

Alle elever i klasserne modtager hele tilbuddet.

Pædagogerne deltager i et vist omfang i undervisningen. Det medfører en helhed for eleverne. Indholdet tilrettelægges i

samarbejde lærere og pædagoger imellem.

K-klasserne er normeret til 7 elever pr. gruppe med diagnose inden for autismespektret eller et lignende handicap, der kræver

samme form for struktureret pædagogik.

Eleverne har en kørselsordning. De elever der ikke har mulighed for selvtransport kører i bus til og fra skole hver morgen og

eftermiddag.

UNDERVISNING

Eleverne har faste rutiner. Visualisering (fx Boardmaker) er en vigtig del af vores pædagogik. Hver dag begynder med, at

eleverne arbejder ved deres individuelle arbejdsplads. Der arbejdes med dansk-og matematikopgaver. Alle elever arbejder på

hver deres niveau. Herefter samles vi ved et fællesbord, hvor opgaverne gennemgås sammen eller i grupper.

Umiddelbart efter vores morgen-undervisning løber vi en fast rute. Dette har til formål at styrke elevernes kondition, således at

de opnår bedre styrke og udholdenhed samt en bedre kropsforståelse. For begynderelever kan der inddrages andre former for

bevægelse.

Efter en pause genoptager vi dagens undervisning som indeholder folkeskolens almindelige fagrække.

Ved frokost og ved evalueringer samles vi omkring vores fællesbord. Det er også her vi har højtlæsning og gennemgang af

kontaktbøger.

Samlingerne ved fællesbordet er af stor betydning for den enkelte elev, da det giver god social træning og forståelse.

Vi arbejder med klasseundervisning i grupper, men også individuel undervisning bliver brugt. Eleverne er på forhånd klar over,

hvordan undervisningen vil forløbe, da de ellers har problemer med at skifte fra en aktivitet til en anden.

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 2 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

EFTERMIDDAGEN

Vi laver forskellige aktiviteter eksempelvis leg i alrummet, på legepladsen og i skolegården. Vi har bagedage, laver vores egne "

biografforestillinger", spiller spil og besøger legepladser i området. Der er en del idrætsaktiviteter. Desuden forsøger vi at bruge

lokalmiljøet så meget som muligt. Der trænes desuden i selvtransport.

Om eftermiddagen arbejder vi målrettet med relationspædagogik.

Eleverne har brug for hjælp til at løse nogle af de konflikter, de har med deres kammerater i løbet af dagen. Vi synliggør

problemerne og løsninger for dem ved hjælp af billedmaterialer og samtaler.

Vores tilbud er tænkt som et helt skoleforløb, fra 0. til 10. klasse. Men vi arbejder desuden i samarbejde med forældrene til

enkelte elever med inklusion i Frydenhøjskoens normalklasser.

FORMÅLET MED UNDERVISNINGEN

* At tilegne sig viden, indsigt og erfaring.

* At udvikle selvværd, selvtillid og selvstændighed.

* At udvikle kommunikative og sociale færdigheder.

* At øge livskvalitet og livsmod.

FORÆLDRE-SAMARBEJDE

En fundamental betingelse for at vores elever er glade og udvikler sig godt er et velfungerende forældresamarbejde.

Dette prioriteres derfor højt. Vi afholder forældremøder to gange årligt og elevkonferencer (revisitationer) af ca. en times

varighed en gang om året. Desuden skriver vi dagligt i elevernes kontaktbøger.

Vi forventer:

* At eleverne kommer udhvilede i skole.

* At deres tasker og penalhus er pakket til dagens arbejde

* At der er en god og positiv kontakt mellem forældre og skole

STATUS

I skoleåret 10/11 var der 5 k-klasser (autistgrupper):

KA: 8 elever på 5. - 9. klassetrin

KB: 7 elever på 3. - 5. klassetrin

KC: 8 elever på 2. - 3. klassetrin

KD: 6 elever på 0. - 2. klassetrin

KV: 8 elever på 8. - 10. klassetrin

Der er visiteret 2 elever til KD samt en række elever til KV i det nye skoleår. 2 elever fra KV bliver udskolet fra KV sommer

2011.

1.3 Målopfyldelse 1

Mål 1

Forventninger til eleverne i udskolingen er flerårigt

Mål:

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 3 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

Tydeliggøre krav og forventninger til eleverne i udskolingen på Frydenhøjskolen, herunder forventningen om at møde til tiden og

sænke fraværet.

Målet er at samtlige lærere fremstår med tydelige normer og forventninger til elever i 7.klasse.

Målet er at skabe en tydeligere profil af udskolingsforløbet på Frydenhøjskolen og fremhæve engagement blandt elever,

forældre og lærere som væsentlige elementer med henblik på at opnå optimale resultater for eleverne.

Målemetode og resultater:

Ledelse, lærere og skolebestyrelse udarbejder i samarbejde retningslinjer for håndtering af elevers fravær.

Skolebestyrelsen drøfter og vedtager efter oplæg fra skoleledelsen nye retningslinjer for håndtering af elevernes lovlige fravær.

Retningslinjerne blev færdiggjort i september og blev sendt til forældrene samt

offentliggjort på skolens hjemmeside

1a) Regler for hvordan et klasselokale skal se ud, når eleverne forlader det, opsættes i alle klasser.

Skete på samme tidspunkt

1b) I en 14 dages periode i november og igen i april registrerer det tekniske servicepersonale i hvilken grad klasserne opfylder

kravene.

Er sket ved hjælp af et Smileyskema

1c) I en periode den klasse, der har det bedste resultat præmieres.

Præmier blev uddelt til juleafslutningen.

2a) Lærerne registrerer i en periode, hvor mange minutter eleverne kommer for sent om morgenen og efter de to frikvarterer.

Eleverne samler på den vis ’forsømt skolegang’ op og får hver uge lejlighed til at indhente den forsømte tid ved at sidde efter

skoletid. I fase to møder de elever, der kommer for sent om morgenen ti minutter før på kontoret den efterfølgende dag. Ved

gentagelsestilfælde møder de tyve minutter før etc.

Begge dele gennemført. det sidste tiltag er permanent.

2b) Skoleledelsen indkalder forældrene til elever, der gentagne gange kommer for sent til samtale med henblik på at finde

ændringer i vaner i hjemmet, så eleven kan møde til diden.

Fire forældre indkaldt med fornuftig resultat. Tre med mindre godt resultat.

2c) I en periode tager skolens ledelse imod alle elever om morgenen. Der udleveres frugt til alle, der møder til tiden.

Er sket en gang i dette skoleår - stor succes.

3) Ved et samlet forældremøde for hele kommende 7. klasses årgang præsenteres tankerne/ projektet for forældrene, så de har

mulighed for at bidrage med ideer, kommentarer og opbakning. Forventninger til forældreopbakning skal være tydelig – fx

forældreaftaler, forældresamtaler osv.

skolens viceinspektør deltog og orienterede.

4)

På de efterfølgende forældremøder inddrages forældrene fortsat i drøftelserne om forløbets fortsættelse.

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 4 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

Er sket.

5) To gange årligt gennemføres en struktureret drøftelse med eleverne om deres oplevelser – og deres engagement. Drøftelsen

følges op af en fælles lærerdrøftelse, der eventuelt udmøntes i justeringer.

6) Skole/hjemsamtaler gennemføres en gang årligt, men holdninger, normer og attituder er i fokus

7) Ved skoleårets slutning vurderer lærerne – på baggrund af en drøftelse med eleverne – i hvilken udstrækning det er lykkedes

at fremstå med tydelige normer, at skabe engagement i skolen og at skabe bedre resultater

De fælles lærerdrøftelser har ført til fortsat fokus med nye tiltag i det kommende skoleår.

1.3.1 Målopfyldelse 2

Mål 2

Bevægelse og læring

Mål:

Gennem inddragelse af bevægelse i undervisningen styrke elevernes læring med særligt fokus på læsning.

Målet er, at eleverne over en treårig periode skal vise markant bedre resultater i læsning i forbindelse med testning på første-,

tredje-, femte- og syvende klassetrin samt ved afgangsprøven i niende klasse. Desuden skal skolens resultater ved

afgangsprøverne i de øvrige fag forbedres med min. 10%.

Styrke indsatsen i forhold til både de danske og de tosprogede elevers læseindlæring på mellemtrinnet med henblik på at skabe

bedre læseresultater.

Målet er derfor at skabe bedre læseresultater på mellemtrinnet.

Målet er, at læseresultaterne over en treårig periode skal vise markant fremgang i elevernes resultater

Målemetoder og resultater:

Vi vil løbende revidere Frydenhøjskolens læsehandleplan.

Læsehandleplanen er blevet revideret med henblik på flere konkrete tiltag.

Vi vil teste elevernes læsekompetence en gang om året. (læsetest samt nationale test).

Det sker.

Ved at uddanne en læsevejleder mere.

Er færdiguddanet.

Der afsættes 300 timer til samtlige læsevejledere. Læsevejlederne kan efter aftale med ledelsen selv disponere over denne tid.

Det er sket.

En gang årligt drøfter ledelse og læsevejledere den tildelte tid og en evt. justering.

Det er sket.

Lærere på alle niveauer sendes på kursus i læring og bevægelse i alle fag. I 2010 deltager 10 lærere på kurset. Lærerne skal

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 5 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

efterfølgende udbrede deres viden til de øvrige lærere i samme team.

Kurserne er gennemført. Vidensdelingen har medført en række fællesinitiativer i klasserne.

På alle klassetrin etableres læsebånd.

Er sket.

Desuden sættes projekter i gang med fokus på aktionslæringstanken: Vi afprøver, observerer, reflekterer og evaluerer.

Aktiviteterne/projekterne kunne være: læseteater, book talk, gæsteoplæsning, kondilæsning, litterære samtaler,

genrelæsning m.m.

Der har været gennemført læseteater, book talk og gæsteoplæsning.

De involverede lærere på hvert klassetrin drøfter mindst 2 gange om året, hvilke dele af aktiviteterne og projekterne, der virker

– og hvilke man skal have flere af.

Der har været afholdt fællesmøder på mellemtrinnet hvor alle lærere er indgået i drøftelserne.

Ved skoleårets afslutning drøfter og tager læsevejlederne stilling til i hvilken grad det er lykkedes at skabe bedre læseresultater –

og at skabe en markant fremgang. En drøftelse af årsager og virkninger gennemføres med skolens ledelse.

Gøres i indeværende skoleår.

1.3.2 Målopfyldelse 3

Mål 3

Mål:

Løbende tilbyde k-klassernes personale forskellige tilbud om uddannelse, specielt inden for autismeområdet.

Hvordan?

Konstatere at kurset blive afholdt, og efterfølgende foretage mundtlig en evaluering af forløbet.

Følgende er afholdt og planlagt i løbet af skoleåret 10 - 11:

Opfølgning på kursus for alle medarbejderei konflikthåndtering med Trine Uhrskov.

Sendt repræsentanter til konferencer inden for autisme (Sikon og Skive) samt ADHD-komference.

Lade alle nye medarbejdere deltage i kurser om autisme (Trille), for at sikre en fælles basisviden inde for området.

Bevilge kurser til enkelte med henblik på faglige opjusteringer både inden for autisme og ADHD området, men også kurser af en

mere almen faglig karakter såsom drama, billedkunst,engelsk, dansk og matematik.

Der er planlagt et tre dageskursus i struktureret, individualiseret autismepædagogik for alle medarbejdere i k-klasserne i den

sidste uge af sommerferien 2011.

Mål:

Sørge for løbende supervision af de enkelte teams, samt supervision af enkelte personaler, hvor det vurderes nødvendigt.

Hvordan?

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 6 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

Der vil løbende blive evalueret i samarbejde med supervisor.

Vi har haft mulighed for at modtage åben rådgivning fra PPR (psykolog og talepædagog), hvor man har kunnet skrive sig på en

liste.

Vi har haft mulighed for at indhente sagssupervision, primært via Trille. Vi har et stort behov for denne sagssupervision.

Vi har købt supervision i forhold til udvikling sf vores samarbejdskultur i nogle af vores team (Freddy Sahl)

Vi har modtaget supervision og rådgivning via VISO.

Vi har købt supervision hos JANUS-centeret i forhold til en enkelt elev.

Mål:

Afholde et årligt forældre/personalearrangement med en udefra kommende oplægsholder

Arrangementet afholdt tidlig forår 2011. Både forældre og personale deltog. Personale havde mødepligt, forældre tilmeldte sig.

En større forældreopbakning kunne være ønskelig. Dette bliver fokuspunkt for det kommende skoleårs arrangement. Er taget

op i forældrerådet.

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 7 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

2. Evalueringsgrundlag

Medarbejdersamtaler, teamsamtaler, deltagelse i teammøder, pædagogiske drøftelser i FU, PR og andre fælles fora,

klassebesøg i undervisningen, jævnlige rundgange på skolen, deltagelse i klassemøder, drøftelser med støttecenterlærere,

deltagelse i kurser, hvor lærerne har gennemført undervisningsprojekter som fremlægges m.m.

2.1 Skolernes styrkesider

På Frydenhøjskolen medarbejderstaben velfungerende, der er et godt samarbejde mellem ansatte og ledelse og der hersker ’en

god ånd’ på skolen – Frydenhøjskolen er en god arbejdsplads. Skolens virke er præget af fællesskab, tryghed og humor, og

det giver basis for god og solid undervisning. Skolen er overordnet set god til at støtte børn med særlige vanskelligheder.

Familieklasse, Tue og Støttecenter arbejder målrettet og med gode resultater. Arbejdet med at bedre mulighederne for at

udnytte de tosprogede elevers potentiale fuldt ud skrider fortsat fremad, men det er et felt, der til stadighed kan udvikles.

En svaghed er evnen til at udnytte de fagligt og socialt stærke elevers potentiale optimalt. Der er ikke tradition for at skabe

særlige udfordringer til denne gruppe elever. Det har der i udskolingen været arbejdet målrettet med, og resultaterne ved

indeværende skoleårs afsluttende prøver viser, at det har været med succes. Arbejdet fortsætter.

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau

Frydenhøjskolen er en god dansk folkeskole. Vores fysiske placering betyder, at vores elevgrundlag er meget bredt. Det

beyder også, at vores samlede faglige resultater i form af afgangsprøver ligger og svinger omkring det gennemsnitlige. Det

dækker over store forskelle i elevernes resultater - fra det ypperste til det ringeste. Væsentligt i denne sammenhæng er skolens

evne til at udnytte elevernes potentiale optimalt. At det lykkes i et vist omfang antydes af, at de vægtede afgangsprøveresultater,

som vi tidligere har set, placerer os i toppen i Hvidovre Kommune. Der har i skoleåret været afholdt to pædagogiske

arrangementer for personalet med særlig fokus på læreren som rollemodel med henblik på faglighed. Denne proces fortsætter i

indeværende år bl.a. i forbindelse med MUS-samtalerne.

Vi har i foråret 2011 afviklet den seneste DCUM undervisningsmiljøvurdering ved hjælp af termometeret.dk. Undersøgelsen er

afviklet i alle vores 4.-9.klasser. Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Frydenhøjskolen, og viser samtidig, at eleverne

generelt er glade for at gå i skole. Der er dog enkelte områder, som vi i lyset af resultaterne i undersøgelsen bør undersøge

nærmere. Fx giver en stor del af eleverne udtryk for at de taler grimt til hinanden i klasserne, hvilket i nogle sammenhænge

tenderer mobning, uden at mobningen dog bliver til en generel tendens. Et andet område vi kan arbejde videre med er reglerne i

de enkelte klasser. En del elever giver udtryk for, at de ikke kender klassens regler og nogle giver også udtryk for at de kender

dem, men at det er lærerne, der har lavet dem. Samtidig mener en del elever, at reglerne løbende brydes. Her kunne være et

område vi skal arbejde lidt mere med, fx kunne man forestille sig, at hvis eleverne havde været med til at udarbejde reglerne ville

de måske føle et større ansvar for dem end tilfældet i nogle situationer er.

Det overordnede billede ud fra undersøgelsen er dog som først nævnt mest positivt. Bl.a. giver 99,2 % af eleverne udtryk for, at

de har to eller flere venner i klassen. Desuden giver en meget stor del udtryk for at de er trygge og glade for at gå i skole. Så alt

i alt et tilfredsstillende resultat, hvor der dog er områder vi skal ind og undersøge nærmere, og hvor der i samarbejde med

lærerne og elevrådet skal ydes en indsats.

Herunder fremgår det hvilke opgaver vi har valgt at fokusere på i det videre arbejde med undervisningsmiljøvurderingen:

Opgave/ tiltag:

Gennemgang af undersøgelsen

Ønsket mål:

Forståelse for hvilke områder vi som skole skal arbejde med indenfor undervisningsmiljøområdet.

Start /slut:

Efterår 2011

Ansvarlig:

Elevråd/Skolebestyrelse/Lærerne/Ledelse

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 8 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

Opgave/tiltag:

Tal til andre, som du selv vil tales til.

Ønsket mål:

Vi skal generelt blive bedre til at tale pænt til hinanden. Det betyder at vi skal have endnu mere focus på en af vores grundregler

på skolen. Fokus på at eleverne skal tale pænt til hinanden i klas-serne. Eleverne og lærerne skal opnå en større grad af

forståelse for hvad sproget betyder for vores måde at være sammen på. Fx fokus på øgenavne, sprogets be-tydning for andres

selvværd m.v.

Start/slut:

Efterår 2011

Ansvarlig:

Elevrådet/Skolebestyrelsen

Opgave/tiltag:

Mobning – lærer/elev

Ønsket mål:

Lærere skal bevidstgøres om deres vigtige funktion som rollemodeller for eleverne. Det handler også om den måde vi taler til og

om eleverne på. Vi skal nok fokusere på arbejdet med omgangstonen på skolen.

Start/slut:

Pædagogiske dage oktober 2011

Ansvarlig:

Ledelsen

Opgave/tiltag:

Alle klasser skal have udarbejdet klasseregler for den sociale omgang i klasserne.

Ønsket mål:

Alle klasser skal have klasseregler, som eleverne har været med til at udarbejde

Start/slut:

Efterår 2011 – deadline 1/12 2011

Ansvalige:

Klasselærerne

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet

Frydenhøjskolens forældresamarbejde spænder bredt – fra det særdeles velfungerende til det acceptable. Der er klasser, hvor

lærere og forældre i samarbejde arrangerer sociale klasserejser med forældredeltagelse, hvor forældrene går aktivt ind i

arbejdet med at skabe sociale netværksgrupper for eleverne uden for skoletiden, hvor der bliver arrangeret særlige møder for

de tosprogede forældre o.s.v. Der er imidlertid også klasser, hvor forældresamarbejdet indskrænker sig til forældremøder og

skole/hjemsamtaler og hvor det kan være vanskelligt at få valgt repræsentanter til skolens kontaktforældreråd. Med den nye

læreraftale må man forudse, at denne forskllighed i forældresamarbejdet nivelleres på det niveau, der er afsat midler til. I alle

klasser fungerer samarbejdet om elevernes faglige udvikling på et fornuftigt niveau og elevplanen er i alle tilfælde udgangspunktet

for samarbejdet. Også her gælder det imidlertid, at der er forskel på i hvor stor udstrækning elevplanen af lærere og forældre

opfattes som et nyttigt redskab.

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand

1. Er bekendt med, og har forstået den

systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i

problemer og ikke børn med problemer

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor

man ser børn i problemer og ikke børn med

problemer

1 2 3 4 5

Alt personale i støttecenter har viden og indsigt i SPUmodellen.

Indskoling og mellemtrin har haft kursus, og

der er planlagt kursus for det kommende skoleår til

udskolingen.

Der arbejdes fortsat med at udvikle området.

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 9 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved

læringsmiljøet

4. arbejder med elevens relationer med lærerne Ja

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige

elever

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med

at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering

m.m.

7. tager initiativ til etablering af forskellige og

meningsfyldte fællesskaber på tværs af de

etablerede klasser

8. deltager i forældresamarbejde med deres

specialviden

9. har personale, der er kompetente til at varetage

hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og

sociale opgaver

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’

planlægning

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’

undervisning

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til

læringsmiljø

I mindre

grad

I nogen

grad

I nogen

grad

I nogen

grad

Ja

Ja. Især inden for AKT-området er der her en udvikling i

gang, hvor der et tæt samarbejde mellem Tuen og

lærerteam.

Her er der også en positiv udvikling i gang inden for det

faglige specialpædagogiske område.

Ja

Ja

2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4

Vores specialcenter består af en styregruppe bestående af afdelingsleder, skolepsykolog, talepædagog, koordinator samt

koordinator for AKT-området. Styregruppe fungerer desuden delvis som visitationsudvalg. I visitationsudvalget kan andre

relevante fagpersoner (speciallærer, familieklasselærer eller andre)inddrages. Specialcentret drøfter enkeltelever eller tager mere

overordnede problemstilliger op, f.eks struktur, udvikling, LPmodelllen etc. Der er fast møde en gang om ugen. Ca. 10 gange

om året er der tværfaglige møder.

Desuden mødes hele skoleledelsen med skolepsykolog fast en gang om ugen. Her kan der også indkaldes relevante personer i

konkrete sager.

Ved visitation drøftes eleverne ud fra et indstillingsskema, som senere danner grundlag for en handleplan. Dette udfyldes af

klasseteamet og speciallærer. Selve fordelingen af ressourcerne bliver udført af koordinator og afdelingsleder.

Støttecentret består af afdelingsleder, koordinator, skolepsykolog, talepædagog, speciallærere, AKT-lærere samt

fuldtidspædagog. Vi bruger indstillingsskemaer, handleplaner og skriftlige evalueringer af den enkelte elev. Der kan indstilles

elever løbende gennem hele skoleåret. Der foretages en evaluering og evt. revisitering ved aflutningen af et forløb. Støttecentrets

struktur følger til dels skolens afdelingsopdeling, dvs. 3 indskolingsspor, 2 mellemtrin samt et udskolingstrin.

Støttecentret tilbyder faglig specialstøtte, lektieklub, familieklasse samt Tuen, der består af 3 AKT-lærere samt en

fuldtidspædagog.

Støttecentret holder møder 4 - 5 gange årligt af to timers varighed. Vi har dagsorden, mødeleder og referent. På møderne

drøftes der emner af interesse for alle, og der kan inviteres oplægsholdere udefra eller internt. Der arbejdes også i

"interessegrupper".

I støttecentret har der i år været tilknyttet 7 faglige speciallærere, 3 i indskolingen samt 4 på mellemtrin og i udskoling, 3 AKTlærere

samt en fuldtidspædagog. 2 af AKT-lærerne har været tilknyttet familieklassen. Alle lærere i støttecentret er uddannet

enten via "liniefag" eller tilsvarende videreuddannelse.

Vi har 3 uddannede læsevejledere på skolen.

Timefordeling:

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 10 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

Der afsættes i alt 72 ugentlige lektioner til faglig støtte, fordelt på alle trin.

Tuen dækker 31 lektioner ugentligt fordelt på 3 lærere samt fuldtidspædagog.

Familieklasse 12 lektioner ugentligt fordelt på 2 lærere.

Læsevejledning 900 timer årligt fordelt på 3 lærere.

I indskolingen foretages der primært forebyggende specialundervisning, herunder læseløft på 2. klassetrin.

Udvikling: Vi arbejder stadig med en udvikling af specialundervisningen (særlig indsats), både med hensyn til struktur,

organisering samt en fortsat implementering af LP-modellen. Dette betyder, at der det kommende skoleår vil blive arbejdet med

ændringer af vores handleplaner og brugen af disse. Desuden vil hver andet ugentlige møde i styregruppen blive erstattet af åben

konsultation for lærerne med psykolog og tslepædagog.

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper

De elever, der går i vores autistgrupper er blevet visiteret hertil med baggrund i en diagnose og et handicap, der giver dem en

række vanskeligheder. De har vanskeligheder med at agere i sociale sammenhænge og er særdeles sårbare på forskellig måde.

Mange af dem er normalt begavede, og klarer sig fint i deres faglige udvikling. At foretage en vurdering af dem i forhold til de

øvrige elever giver ikke rigtig nogen mening. Vi må hele tiden opstille mål for dem, og så evaluere dem i forhold til de opstillede

mål i deres handleplan. Eleverne udvikler sig og har gavn af den pædagogik, der kendetegner arbejdet i k-klasserne.

Deres placering bliver hele tiden vurderet, og der foretages fast revisitering en gang om året.

2 elever er gået ud af vores udskolingsklasse. Den ene elev er begyndt på et almindeligt gymnasium og den anden er startet på

et specialforløb i samarbejde med UU-vejleder. De har begge opnået fine resultater ved afgangsprøverne.

En elev fra KB er blevet revisiteret og placeret på specialskole efter et langt samarbedsforløb med skole og forældre og med

supervision fra VISO.

En elev fra KB er i et velykket inklusionsforløb med en fjerde klasse på skolen. Dette forløb fortsætter og intensiveres det

kommende skoleår. En anden elev fra KB begyndet tilsvarende forløb det kommende skoleår.

To elever fra KA har været i inklusionsforløb i en femte klasse i de naturfaglige fag med succes.

I alle inklusionsforløb støtter vi omhyggeligt fra k-klassen med nødvendig personaleressource.

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning?

Med hensyn til den faglige 20.1 undervisning undervises der i hold, i enkelte tilfælde er der korte intensive forløb i små hold eller

med enkelte elever, der undervises både i og uden for skoletiden. Seciallæreren kan også indgå i holddannelse på bestemte

klassetrin. I indskolingen er der forebyggende indsatser over for enkelte elver og hold. Der er afsat timer til læseløft på 2.

klassetrin. I udskolingen bruges der ressourcer til afgangsprøveforberedende undervisning af elever på hold. Vi er ved at

arbejde os frem mod i højere grad at gøre brug ag kortere, intensive undervisningsforløb.

Med hensyn til den AKT-baserede indsats er der indsatser over for enkeltelever i et tæt samarbejde med lærerteamet. Her

bruges der også ressourcer i forbindelse med undervisningen i familieklassen.

Der er forløb med observation i klassen med efterfølgende samarbejde (supervision/råådgivning) med lærerteamet. Der er også

tilfælde med indsatser i forbindelse med frikvartersaktiviteter/konfliktløsning, f.eks med dannelse af legegrupper etc.

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning?

Der var afsat 6985 timer til 20.1 undervisning.

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 11 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning?

Visitering foregår ved hjælp af et instillingsskema kaldet det pædagogiske notat. Der visiteres både direkte til

koordinator/afdelingsleder i forbindelse med den faglige specialundervisning samt til styregruppe/visitationsudvalg.

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne?

I forbindelse med den faglige undervisning testesder før og efter et forløb. der er et tæt samarbejde med lærerteam -

speciallærer - forældre.

Med hensyn til AKT-indsatsen er der lavet en handleplan. Der holdes ugentlige møder i AKT-gruppen med jævnlig deltaelse af

psykolog/ledelse.

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser?

Se 4.

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1 ?

Vi er i gang med at udvikle måder, hvor de undervisningsforløb, der viser sig effektive i forhold til 20.1 elever også kan bruges i

normalundervisningen. Her har vores 3 læsevejledere også en meget central rolle.

7. Kommentarer i øvrigt..

Vi har fokus på området inden for 20.1 undervisningen også med henblik på de kommende skoleår:

Fokuspunkter:

Yderligere udvikling af handleplaner

Udvikling af samrbejdet mellem 20.1 lærer og lærerteam/faglærer

Mere intensiv undervisning i kortere forløb

2.8. SPU-Fakta

Fakta

Hvilke team arbejder med SPU

Indskoling,mellemtrin og udskolingen.

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Indskolingen startede i 09/10.

Mellemtrin startede i 08/09

Udskolingen er startet i dette skoleår

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen?

Hele skolen

2.8.1 SPU - Betydning

Til trods for en hård fødsel og en del modgang under forløbet, svarer mange af lærerne, at arbejdet med SPU-modellen har

givet dem et ekstra værktøj i hverdagen. Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de

problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev. Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflektere over egen rolle i

elevsager.

Vi er blevet mere opmærksomme på det relationelle - hvad vi gør, og hvem der gør hvad.

Der er desværre også en nogle af lærerne, der ikke føler, at det har haft den store indlfydelse på deres måde at tænke og

arbejde på

2.8.2 SPU-Spørgeskema

1 2 3 4 5 6

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 12 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 0 10 10 6 1 1

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 0 4 9 10 3 2

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 5 15 3 3 2

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 0 5 10 5 4 4

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 9 10 4 3 1 1

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 9 10 5 1 2 1

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 2 6 6 4 4 6

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning?

1

9 12 5 1

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 0 13 7 3 2 3

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 0 7 3 7 6 5

2.8.3 SPU-Specielle faser

På Frydenhøjskolen valgte vi at inddele processen i 3 faser.Vi startede SPU-arbejdet på mellemtrinnet i skoleåret 2008/2009.

Indskolingen startede året efter og udskolingen er startet i år.

Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store.

Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen

2.8.4 SPU-Skolen som helhed

Se punkt 2.8.3

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 13 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11

3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Bevægelse og læring (læsning)

Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær

Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision)

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012

Kontraktmål 1

Kontraktmål 2

Kontraktmål 3

Implementerings af sigtepunkter

Frivillig naturfagsundervisning

Læseindsats på mellemtrinnet

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 14 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

D.Beskrivelse af pædagogiske processer

4. Den løbende evaluering

Alle lærere indskriver status for eleverne i de elektroniske elevplaner på Lærerintra i løbet af september. Klasselæreren afholder

elevsamtaler med alle elever i løbet af september – oktober.

Klassens to hovedlærere er ansvarlige for at der til hver elev udvælges et eller to centrale mål for elevens udvikling. Det kan

være faglige eller sociale mål. Målene drøftes inden for den tid, der er afsat til teamsamarbejde. Der udstikkes som hovedregel

mål for den enkelte elev i alle fag. Målet for eleven er at følge den årsplan, der er udarbejdet for hvert fag. I nogle tilfælde kan

der være grund til at justere disse mål.

Der afholdes skole/hjemsamtaler i perioden oktober – november. Her deltager klasselæreren og en hovedlærer fra hver klasse,

og der er afsat en halv time til samtalen. Her drøftes elevplanen med forældrene og målene for eleven og forældrenes medvirken

til at nå målene aftales. Oplægget til elevplanen er på forhånd hjemsendt til forældrene.

I løbet af foråret afholdes der endnu en skole/hjemsamtale, hvor der følges op på de mål, der blev sat for eleven i efteråret.

Eleverne testes/evalueres i forskelligt omfang ved hjælp af lokale diagnostiske prøver. De kommunale test på de enkelte

klassetrin i læsning samt de nationale test indgår i evalueringen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.

4.1 Skole-hjem samarbejde

Klasselæreren og kontaktforældre udarbejder i fællesskab dagsorden/indbydelser til møder og arrangementer i klassen. Inden

skoleårets start aftaler klasselæreren og kontaktforældre en foreløbig plan for hvilke arrangementer, der skal finde sted i

kommende skoleår, med henblik på godkendelse på førstkommende forældremøde.

Principper:

-I hver klasse afholdes et forældremøde inden efterårsferien. På dette møde fremlægges planer for årets gang i klassen fagligt

som socialt vælges 2 kontaktforældre og eventuelt 1-2 suppleanter vælges en trivselsgruppe bestående af 3-6 personer. Det

anbefales, at der er et vist personsammenfald mellem kontaktforældre og trivselsgruppe. Forældrene vedtager rammerne for en

eventuel skolerejse i det kommende skoleår

Klasselæreren er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af mødet.

-I hver klasse afholdes 2 skole-hjem-samtale i hvert skoleår. Der henvises i øvrigt til Frydenhøjskolens principper for

Underretning om elevernes udbytte af undervisningen.

-Alle elever har en kontaktbog, som bruges til informationer mellem skole og hjem.

-Klassens faglærere skal præsenteres for forældrene første år, læreren har timer i klassen. Præsentationen kan enten være på et

forældremøde, ved en skole-hjem-samtale eller ved et åbent-hus-arrangement om særlige fag.

-Der arrangeres et udskolingsforældremøde for 9. og 10. klasserne. Skolevejlederen er medtilrettelægger og deltager i disse

møder.

-Kontaktforældre fra alle klasser samles i forældrerådet på mindst 1 til 2 årlige møder.

-Skolens hjemmeside bruges til at give informationer fraledelsen og skolebestyrelsen.

-Et informationsmateriale om Frydenhøjskolen uddeles til nye elever og deres forældre.

-Eleverne inddrages i takt med deres alder i samarbejdet i klassen. De kan således deltage i forældremøder og ved

repræsentation i planlægningsmøder eller en evt. trivselsgruppe.

-Alle forældre er efter aftale velkomne til at deltage på skolen i undervisningstiden.

-Alle forældre er velkomne til at kontakte klassens lærere, klassens kontaktforældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse.

Hensigter:

-I hver klasse afholdes ud over forældremødet og skole-hjem-samtale, mindst 1 årligt arrangement enten i form af

forældremøde eller fest/udflugt el. lign.

-Klassens faglærere bør deltage i dele af forældremøder.

-Skolebestyrelsens medlemmer kan inviteres til forældremøderne.

Skolebestryrelsen har i løbet af foråret revideret principperne, så de fremadrettet er i overensstemmelse med den nye

lærertidsaftale. Skolebestyrelse og Pædagogisk Råd vil i løbet af dette skoleår samarbejde om at lave egentlige principper for

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 15 af 27


BilagKB_111220_pkt.16_01

kommunikationen mellem skole og hjem.

4.2 Dansk som andetsprog

Antal lærere i sprogcentret 6

Antal elever der undervises efter almen skoletid 15 - 20

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 40 - 50

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 40 - 50

(det er de samme)

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 29%

Antal tosprogede elever 156

4.3 Inklusion i undervisningen

Det spørgeskema, som lærerne er blevet bedt om at besvare, giver først for alvor mening, når vi til næste

medarbejderudviklingssamtale tager udgangspunkt i den enkeltes besvarelse. På den vis får vi belyst hver enkelt lærers

overvejelser og praksis i forhold til inklusion, og får dermed tegnet et billede af hvad der lykkes, hvad der ikke lykkes, og hvad

der kan ændres ude i det led, som bærer inklusionen i folkeskolen. Hvis man skal konkludere noget på baggrund af den

samlede undersøgelse på Frydenhhøjskolen må det være, at efter lærernes egen opfattelse:

er de meget opmærksomme på, at eleverne har forskellig v