Kvalitetsrapport 2009/2011 - Hvidovre Kommune

BilagKB_111220_pkt.16_01 

Kvalitetsrapport 2009/2011 

Hvidovre Kommune 

Rådhuset, Hvidovrevej 278 

2650 Hvidovre 

Tlf: 36393639 

E-mail: hvidovre@hvidovre.dk 

http://www.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 1 af 58


Indholdsfortegnelse Fællesdelen 

A. indledning 

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen ..................................................... 2 

1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10. klasse ................................. 4 

1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport .................................................................... 5 

1.3 Målopfyldelse .............................................................................................................. 7 

B. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 

2. Evalueringsgrundlag ................................................................................................... 11 

2.1 Skolernes styrkesider .................................................................................................. 11 

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau ............................................ . 11 

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet ......................................................................... 12 

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand ........................................................... 12 

2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge ...................................................... 13 

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper ................................................................................ 13 

2.7 Afdækning af 20.1.undervisning ................................................................................. 13 

2.8 SPU ............................................................................................................................. 16 

2.9 Status på handleplan for pædagogiske læringscentre ................................................ 18 

2.10 Evaluering af Sciencekommune-projektet ................................................................ 23 

C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/2011 

3. Kontraktmål for skolerne 2010/2011 ........................................................................... 25 

3.1 Skolernes særlige indsatsområder ............................................................................. 26 

3.2 Sammenfatning af resultatsamtale ............................................................................. 28 

3.3 Kontraktmål for skolerne 2011/2012 ........................................................................... 30 

3.5 Tilsyn ........................................................................................................................... 32


D. Beskrivelse af pædagogiske processer 

4. Den løbende evaluering .............................................................................................. 33 

4.1 Skole-hjem samarbejde .............................................................................................. 33 

4.2 Dansk som andetsprog ............................................................................................... 33 

4.3 Inklusion i undervisningen ........................................................................................... 35 

E. Rammebetingelser 

5. Klassetrin, spor og elever ........................................................................................... 36 

5.1 Nøgletal for normalklasser .......................................................................................... 38 

5.2 Undervisning af lærere med linjefag ........................................................................... 38 

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning ............................................................................... 39 

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid ............................................................................. 39 

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning .................................................... 42 

5.6 Specialklasser og gruppeordninger ............................................................................ 45 

5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud ............................................................... 45 

5.8 Klager .......................................................................................................................... 46 

5.9 Nøgletal for modtagehold ............................................................................................ 46 

F. Resultater 

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver ............................................................... 47 

6.1 Karakterer i 10. klasse ................................................................................................ 47 

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer ........................................................................... 48 

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser ................................................................ 48 

6.5 Andre former for evaluering af elever ......................................................................... 49 

6.6 Læseresultater ............................................................................................................ 49 

6.7 Elevfravær ................................................................................................................... 54 

6.8 Kommentarer til elevfravær ......................................................................................... 55 

6.9 Fravær af personale .................................................................................................... 55 

6.10 Elevers valg efter 9. og 10. klasse ............................................................................ 56 

6.11 Drop-outs fra uddannelsesstederne .......................................................................... 57 

6.11 Afrunding ................................................................................................................... 57


A. Indledning 

1. Præsentation af kvalitetsrapporten og kommunen 

Velkommen til Kvalitetsrapporten for skolerne i Hvidovre Kommune. Det er et tilbageblik på de sidste to år, og det er en 

række vurderinger foretaget af skoleafdelingen, men det er også Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolerne i Hvidovre 

Kommune. 

Denne kvalitetsrapport adskiller sig på flere måder fra de tidligere. Først og fremmest fordi denne rapport dækker to skoleår. 

Hvidovre Kommune fik i 2009 en dispensation af Undervisningsministeriet under et afbureakratiseringsprogram, der havde til 

formål at give kommunerne mulighed for at udfordre og afprøve nye afrapporteringsformer. Hvidovre Kommune ansøgte om at 

aflevere kvalitetsrapport hvert andet år i en femårig periode, men dispensationen åbnede alene mulighed for at afprøve én samlet 

rapport én gang og med betingelse af, at samtlige faktadele skulle indsamles efter begge skoleår. 

Denne rapport indeholder derfor to sæt faktaoplysninger - et fra skoleåret 2009-10 og et fra skoleåret 2010-11, mens samtlige 

andre tilbagemeldinger kun er foretaget og indsamlet efter skoleåret 2010-11. 

Det har været en administrativ og kærkommen lettelse for både skoler og forvaltning i en tid, hvor skolestrukturdebatten og de 

deraf følgende arbejdsopgaver har fyldt, men selvom Undervisningsministeriet har åbnet mulighed for at forny dispensationen, 

har Børne-Ungeforvaltningen besluttet ikke at ansøge igen. Dette skyldes primært, at den tætte dialog på baggrund af 

indsamlede resultater har været savnet - måske især af skoleafdelingen - i en tid hvor evalueringer og måske især 

offentliggørelser af skolernes resultater udsendes i en lind strøm, har skoleafdelingen brug for at følge skolernes udvikling tæt. 

Selve forsøget med kvalitetsrapporten skal evalueres og indrapportes til Undervisningsministeriet, men det kommer først til at 

ske efter at denne rapport er forelagt og godkendt af Kommunalbestyrelsen. 

Læseren af denne rapport skal således være opmærksom på, at den samlede rapport som ramme dækker to skoleår, men at 

det er alene faktaoplysninger, der er indsamlet fra skolerne i begge år. På udvalgte områder har skoleafdelingen valgt at 

kommentere skolernes indsatser i begge skoleår, hvis skolerne frivilligt har valgt at fremlægge deres resultater. 

Samtidig skal læseren være opmærksom på, at denne Fælles del af Kvalitetsrapporten indeholder evalueringer af fælles 

kommunale indsatser, og nogle af disse evalueringer er foretaget ved afslutningen af skoleåret 2009-10, men andre er foretaget 

ved afslutningen af skoleåret 2010-11. Nogle af evalueringerne kan således være fra foråret 2010, og da alle evalueringer er 

øjebliksbilleder, kan forholdene have ændret sig siden. 

Endeligt er der få steder henvisninger til Faktadelen fra det nyligt udarbejdede Skolestrukturmateriale til brug for den politiske 

beslutning om den fremtidige struktur i Hvidovre Kommune. Skoleafdelingen har ikke fundet det nødvendigt at gentage de 

meget omfattende tal, beregninger og uddybninger, som findes i Faktadelen, og der er derfor alene henvist til dette materiale. 

Interesserede læsere kan finde materialet om Skolestrukturen på www.hvidovre.dk. 

Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har bestræbt sig på at leve op til de seks bedømmelseskriterier, som Danmarks 

Evalueringsinstitut har opstillet: 

1.Kvalitetsrapporten skal være både beskrivende, vurderende og handlingsanvisende 

2.Det politiske opdrag fra Kommunalbestyrelsen skal være tydeligt 

3.Kvalitetsrapporten skal blive til i dialog 

4.Brugen af indikatorer skal afspejle den måde, der arbejdes med kvalitet lokalt 

5.Kvalitetsrapporten skal i højere grad gøre brug af sammenligninger 

6.Kvalitetsrapporten skal rumme reflektion over datagrundlaget 

Om det er lykkedes, skal vurderes af andre, men skoleafdelingens intentioner har været at leve op til kriterierne, men også at 

sikre anvendelsen. Det har i tilblivelsen af denne rapport været afgørende, at skolelederne har kunnet se mulighederne for at 

bruge vurderingerne og de indsamlede resultater i en fælles proces, hvor vi sammen gør skolen bedre for alle børn. 

Intentionen har også været at skabe en proces, hvor det opleves meningsfuldt både at aflevere og modtage resultaterne af de 

sidste års indsatser. Håbet er, at rapporten kan give både viden om, resultater fra og billeder af 12 forskellige levende skoler, 

således at det bliver brugbart både i forhold til tilsynsforpligtelsen og for skolernes videre arbejde. 



De centralt fastsatte bestemmelser omkring kvalitetsrapporten stiller krav om, at skolernes indsatser vurderes på baggrund af 27 

kvalitetsindikatorer (planlagte timer,afgangsprøveresultater osv.). Samtlige indikatorer er at finde i denne samlede rapport, og et 

flertal er kommenteret til brug for tilsynet. Skoleafdelingen har udvalgt en række områder, som har haft en særlig interesse. 

Fra gruppen af centralt fastsatte kriterier har fokus været: 

- Afgangsprøveresultater 

- Læseprøveresultater 

- Elevfravær 

Fra gruppen af egne kriterier har fokus især været på: 

- Målopfyldelser ift kontraktmål 

- Arbejdet med inklusion - her med udgangspunkt i LP/SPU (Læringsmiljø og pædagogisk analyse/ Systemisk pædagogisk 

undersøgelse) 

- Specialpædagogisk bistand 

Kriterierne for vurderingerne har været: 

- Afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7 

- Læseresultater skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet 

- Elevfravær skal være mindst muligt - helst 0 

- Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultater, høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at det har ført 

til udvikling af skolen 

- SPU/LP skal være en indarbejdet arbejdsform på skolen, og oplevelsen skal også her være, at det har ført til en forandring af 

skolen. 

De første tre kriterier er umiddelbart målbare og sammenlignelige, mens de sidste to egne kriterier har beroet på et skøn. Derfor 

er disse vurderinger foretaget af skoleafdelingen. 

Endeligt har kravet til skolerne været, at de har skullet vurdere sig selv ift indsatsen omkring specialpædagogisk bistand. Dette 

er valgt ud i et forsøg på at sætte fokus på, hvordan disse resurcer anvendes og for at skabe en fælles platform for 

videndeling.Det er første resultatet af et udvalgsarbejde, der har overordnet har til formål at sætte fokus på det, der rører sig og 

virker i undervisning. 

Kvalitetsrapporten bliver til via et on-line baseret system, hvor skolerne kan se egne og andre besvarelser.Selve skabelonen og 

indholdet har løbende været drøftet i arbejdsgruppen, og der er udarbejdet en omfattende vejledning i et forsøg på at sikre at 

indhentede resultater får størst mulig grad af sammenlignelighed. 

Hvidovre Kommune har 11 folkeskoler og 1 ungdomsskole(heltidstilbuddet), der er omfattet af tilsynet: 

Avedøre Skole; Danborgskolen, Enghøjskolen, Engstrandskolen, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen, 

Langhøjskolen, Præstemoseskolen, Risbjergskolen, Sønderkærskolen og Ungdomsskolen i Hvidovre. 

I skoleåret 2010-11 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at specialskolerne Sporet og Springet skal tilhøre skoleområdet som 

selvstændige skoler. De to skoler får derfor egen kontrakt og vil fra skoleåret 2011-12 være omfattet af Kvalitetsrapporten. 

Denne kvalitetsrapport rummer som tidlige angivet to skoleår. Dispensationen gjorde, at den resultatsamtale, som er en del af 

det vedtagne koncept for tilblivelsen af denne kvalitetsrapport i Hvidovre, ikke skulle afholdes det første år. Istedet blev der 

afholdt udviklingssamtaler med skolernes ledelser om skolen (kaldet SUS-samtaler). 

I september 2011 skulle de almindelige resultatsamtaler have været afholdt, men da skolechefen fik nyt arbejde, besluttedes det, 

at resultatsamtalerne ikke skulle afholdes. Denne kvalitetsrapport indeholder derfor ikke de tidligere så roste og anerkendte 

samtaler, men forventningen er, at samtalerne genindføres og konceptet følges til den kommende kvalitetsrapport. 

Skoleafdelingen ønsker alle god fornøjelse med læsningen af Kvalitetsrapporten for skoleårene 2009-11. 



1.1 Præsentation af specialklasser/gruppeordninger og 10.klasse 

Hvidovre Kommune har ialt 26 specialklasser og gruppeordninger. Der findes således enten specialklasser eller 

gruppeordninger på 9 af kommunens 11 folkeskoler, og den overvejende del af tilbuddene har egen afdelingsleder. Tilbuddene 

er primært til kommunens egne elever. 

'Huset' gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder 

på Avedøre Skole 

'Springet' er et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, 

sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-13 på 

Enghøjskolen (Springet er selvstændig skole fra 1.8.2011) 

'Ordblindegruppen' for børn med svære læse/stavevanskeligheder på 

Engstrandskolen (ændret til 'Læsetilbuddet' fra 

1.8.2011) 

'K-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser 

på Frydenhøjskolen. 

Derforuden findes et skoletilbud kaldet 'VIP-klassen' til de 

ældste udskolingsbørn i 9-10.klasse. 

'E-klasserne' et heldagstilbud til børn med autismespektrum forstyrrelser 

på Gungehusskolen 

'Gruppe 26 og 27' et tilbud til normaltbegavede børn med 

opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende 

problemstillinger på Holmegårdsskolen 

'Specialklasser 1-10.kl' et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder 

på Præstemoseskolen 

'Heltidsundervisningen' - en del af Hvidovre Kommunes samlede tilbud til 

børn og unge med særlige behov. Undervisningen retter sig 

mod 8.og 9.klasse 

'Sprogbørn' - et tilbud om til børn med sprog- og 

talevanskeligehder på Langhøjskolen 

'Sporet' - et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale 

og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 12-16 år (1.marts 

2011 overflyttet til Skoleafdelingen) 

Endeligt er der 10.klasse tilbuddene, som er samlet på Engstrandskolen. Tilbuddene er primært til elever med behov for 

opkvalificering ift ungdomssuddannelse. 



1.2 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport 

Systematikken omkring tilblivelsen af kvalitetsrapporten ser således ud: 

1.Politiske udmeldinger fra Skoleudvalget i januar måned 

2.Udarbejdelse af mål på de enkelte skoler på baggrund af de politiske udmeldinger 

3.Politisk godkendelse i Skoleudvalget af skolernes mål 

4.Kontrakt for skolen, hvor mål bliver en del af denne 

5.Skoleåret gennemføres 

6.Målopfyldelse af de gennemførte mål indgår i kvalitetsrapporten i september måned 

7.Resultatsamtale med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, der munder ud i en række nye anbefalinger til skolen 

8.Anbefalingerne indgår i kvalitetsrapporten 

9.Politisk godkendelse af kvalitetsrapporten i Kommunalbestyrelsen i december 

måned 

10.Anfalingerne indgår i de politiske udmeldinger for det kommende skoleår 

Opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport er således en del af ovenstående systematik. Anbefalingerne givet til skolerne, bliver 

til nye politiske udmeldinger - der bliver til nye mål - der giver nye målopfyldelser - som bliver til nye anbefalinger osv. På denne 

måde sikres en implementering af mål, indsatser og anbefalinger, og i praksis betyder det, at skolerne udarbejder nye mål for det 

kommende skoleår, der tager højde for de anbefalinger, de har fået. 

Ved reultatsamtalerne september 2009 fik skolerne følgende anbefalinger 

Avedøre Skole: 

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres 

ansvar , at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes. 

Dansborgskolen: 

- Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen - 

for både børn og voksne 

- Fokus på faglighed og forventninger - på samme gode måde som arbejdet med 

trivsel er iværksat 

Enghøjskolen: 

- Fokus på skriftlig fremstilling i dansk 

- Fortsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet 

- Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder 

- Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær 

Engstrandskolen: 

- Fokus på 10.klasse - især fokus på den enkelte elevs resultater 

- Fokus på afgangsprøveresultater 

- Faglig læsning på mellemtrinnet og i udskolingen skal intensiveres - og det skal være 

alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning 

- Elevfravær skal nedbringes 

- Da2 indsatsen skal i fokus 

Frydenhøjskolen: 

- Elevfraværet skal nedbringes 

- Samtænke læsning med Da2 og fysiske aktiviteter 

- Fokus på at K-klassernes børn og personale er en del af resten af skolen 

- Fokus på udvikling af personalet bl.a vha uddannelse og supervision 



Gungehusskolen: 

- Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, 

forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) 

- Faglig læsning. Den samlede læseindsats på mellemtrin og udskoling skal 

intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med 

læsning 

- Afdække effekter ift inklusion i arbejdet med fx LP-modellen (SPU) 

Holmegårdsskolen: 

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og resultaterne skal højnes 

- Arbejde med implementering af anbefalinger fra EVA omkring brug af læsevejledere og konferencer 

- Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere endnu bedre 


Ungdomsskolen: 

- Fokus på læsning og læseindlæring 

- Fokus på metodiske tilgange 

- Etablere tilbud til ældre to-sprogede elever - og i højere grad opsøge 

eleverne på forskellige måder (fritidsundervisningen) 

Langhøjskolen: 

- I skal arbejde meget præcist med at sætte mål, udarbejde handleplaner og gennemføre 

evalueringer - og I skal følge den plan, I selv har lagt 

- Fokus på bedre afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere 

bedre 

- Faglig læsning skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der 

arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes 


Præstemoseskolen: 

- Se kritisk på egne mål og i højere grad målrette egne indsatser 

- Forsat fokus på faglig læsning 


bedre 

- Fokus på børn i vanskeligheder i teamsamarbejdet 

Risbjergskolen: 

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres 

ansvar, at der arbejdes med læsning 

- Elevfraværet skal nedsættes 


bedre særligt i faget dansk 

- Fokus på elevmægling 

- Arbejde med kollegial supervision i lærerteam 

Sønderkærskolen: 

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle 

læreres ansvar, at der arbejdes med læsning 




De fleste af disse anbefalinger er blevet til konkrete kontraktmål for skolerne, og i det følgende afsnit er skolernes målopfyldelse 

af netop disse indsatser fremlagt. Generelt er skoleafdelingen meget tilfreds med de opnåede resultater og den måde, som 

skolerne har valgt at løse opgaverne. Det er nogle komplicerede indsatser, der kræves, hvilket også er årsagen til, at man flere 

steder kan læse, at indsatsen er flerårig og skal løses fra flere vinkler med forskellige indsatser. 

Ved resultatsamtalen bliver der normalt spurgt ind til, hvordan opgaverne er samlet op, og hvornår man kan forvente resultater. 

Men da resultatsamtalerne ikke er gennemført i år, har skoleafdelingen istedet valgt at nærlæse målopfyldelserne, og skolernes 

øvrige besvarelser i kvalitetsrapporten, og på denne baggrund foretaget en vurdering, som det vil fremgå af de følgende af snit i 

denne rapport.(Skolernes besvarelser fremgår af skoledelene). 

På baggrund af vurderingerne af de mange målopfyldelser, har skoleafdelingen valgt at give skolerne nye anbefalinger. 

Der er enslydende anbefalinger omkring læsning givet til alle skoler, men der er også givet målrettede og dermed særegne 

anbefalinger til den enkelte skole. Det skyldes, at fælles kommunale indsatser er defineret indenfor rammerne af 'Skole i tiden - 

sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'. Her er det fælles grundlag, som funderer inklusion og systemisk tænkning og tilgang. En 

meget omfattende lancering af dette fælles grundlag gør, at skolerne kender grundlaget og ved, at der opgaver i tilknytning hertil, 

som skal gøres til nye mål i det kommende skoleår. 

På kommunalt plan er implementeringen af det nye fælles grundlag understøttet via en strategi og plan for kompetenceudvikling, 

der uddanner vejledere i inklusion(kaldet spydspidser) på hver skole.Det bliver spændende at følge denne indsats, ligesom det 

bliver interessant at se de mere langsigtede virkninger af de øgede kompetencer hos lærerne. 

1.3 Målopfyldelse 1 

Mål 1 

Skolerne har udarbejdet grundige målopfyldelser for hvert eneste af deres deres mål. Nærlæser man disse beskrivelser og 

resultater ses en mangfoldighed af indsatser, der fortæller gode historier om, hvad vi i Hvidovre tilbyder eleverne - og hvad 

skolerne har opnået. 

Denne kvalitetsrapport indeholder to skoleår, hvorfor det ses, at en skole kan have op til 8 mål. Det betyder ikke, at skolen har 

arbejdet med alle 8 på en gang, det er alene et udtryk for, at rapporten dækker to skoleår. Hver skole har typisk 3 til 4 mål for 

et skoleår, men nogle af målene kan række over flere skoleår, hvis indsatsen er justeret undervejs. 

Skoleafdelingen har vurderet disse mange målopfyldelser alene på baggrund af de indskrevne resultater. Normalt vil 

målopfyldelser blive gjort til genstand for et nærmere eftersyn, en vurdering og en drøftelse med skolens ledelse under 

resultatsamtalen, men da denne ikke er gennemført i år, er det alene skoleafdelingens vurderinger, der her er forelagt. 

Som nævnt i indledningen er målopfyldelse og graden af denne et lokalt Hvidovre-kriterie, som vi har valgt skal være en del af 

kvalitetsrapporten. Retningslinjerne for kvalitetsrapporten tilsiger, at kommunalbestyrelsen skal vurdere de pædagogiske 

indsatser, men angiver ingen kriterier for denne vurdering. Derfor blev det allerede ved den første kvalitetsrapport tilbage i 2007 

fastlagt, at vi i Hvidovre Kommune vurderer den pædagogiske indsats på baggrund af skolernes målopfyldelser. 

Mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at indsatsen 

har ført til udvikling af skolen. 

Vurderingen af målopfyldelserne er alene foretaget af skoleafdelingen og beror således på et skøn udfra de ovenstående 

kriterier. Skoleafdelingen har valgt en graduering i vurderingerne: i mindre grad tilfreds - tilfreds - i høj grad tilfreds. Vurderingen 

er foretaget og indskrevet her nedenfor. 

Generelt er skoleafdelingen ovenud tilfreds med de opnåede resultater skolerne i forhold til de beskrevne mål.Oplevelsen er, at 

der er arbejdet intensivt med at opfylde målene. I en tid med stigende pres på folkeskolen er det glædeligt at se, at skolerne 

tager stillede opgaver til sig, og arbejder seriøst med at indfri forventninger. 

Skolerne har i skoleåret 2009-10 fået en overordnet politisk anbefaling om - 'at indarbejde anbefalingerne fra 

kvalitetsrapporten' og i skoleåret 2010-11 en anbefaling om at indarbejde anbefalinger samt omsætte 'Sigtepunkterne fra Skole i 

tiden' 



I det følgende er skolernes mål oplistet og vurderet. Skolernes egne afrapporteringer og resultater, som har dannet baggrund for 

vurderingen, kan læses i skoledelene af denne rapport. 

Det kan varmt anbefales at læse skolernes egne målopfyldelser - der varme, sjove, skæve og gode beskrivelser af børn og 

voksne, der sammen forandrer en skolehverdag, så det bliver en bedre skole. 

Derfor skal det understreges, at den følgende oplistning af skolernes indsatser og resultater LANGT fra er dækkende for de 

mange spændende tiltag og fine resultater, som skolerne har præsteret. Oplistning har alene til formål at styrke hukommelsen 

efter læsningen af skolernes egne bidrag - og tjener til kortfattet overblik til brug for vurderingen. 

1.Avedøre skole har arbejdet med naturfag, at opnå bedre faglige+sociale resultater i udskolingen og med at sikre trivsel. 

Målopfyldelserne viser, at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad; at elevplanerne nu indeholder vurdering af sociale 

kompetencer og at der er opnået en anelse bedre resultater i udskolingen; at der er indført adfærdsregler, men screening endnu 

ikke er nået, hvorfor indsatsen fortsættes. 

Skoleafdelingen er tilfreds med resultaterne. 

2. Dansborgskolen har arbejdet med udvikling af kompetencecenter; at styrke læselysten på mellemtrinnet; at oprette tilbud til 

eleverne med følelsesmæssige og sociale problemer (Oasen);styrkelse af idrætskultur; udvikling af tavlesider til iwb-tavler og 

udvikling af Oasen. 

Målopfyldelserne viser, at udviklingen af kompetencecenteret er godt på vej; at der er synlige tegn på forbedring af 

læseresultater på mellemtrinnet; Oasen er oprettet med stor succes + fast evalueringsprocedure udviklet; at idrætskultur har 

været frugtbart og givet nogle gode arrangementer; elevernes it-kompetencer er tydeligt øget; bedre samarbejde omkring 

udsatte børn og bedre evalueringer i oasen. 

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne. 

3.Enghøjskolen har arbejdet med It+læsning; en særlig skole-hjem vejleder indsats; at tiltrække større andel af egne elever fra 

distriktet;skriftlig fremstilling på mellemtrinnet; turbodansk på mellemtrin og udskoling. 

Målopfyldelserne viser, at it+læseindsatsen var hjælpsom, men skal løbende følges op;at der nu er klare procedurer og tydelige 

opfølgninger over elever og forældre - og at der tilfredshed med vejlederarbejdet; mange tiltag og en stigning i elevtilgang på 

5%; 90 % af eleverne har fået en bedre score i skriftlig fremstilling; andelen af ikke-læsere er faldet via indsatsen med 

turbodansk. 


4. Engstrandskolen har arbejdet med at distriktets børn vælger skolen; at styrke skolens faglige profil; at udvikle ny struktur i 

sprogstøttecenter Da2; miljø i 10.klasse med fokus på den enkeltes behov; forbedring af elevernes resultater ved 

afgangsprøven; faglig læsning på mellemtrin og udskoling. 

Målopfyldelserne viser, at det lykkedes at fastholde eleverne, så skolen fik 2 bh.klasser; at der nu er tydelige krav til eleverne og 

bedre faglige resultater; at indsatsen i støttecenteret blev mindre end forventet, men indsatsen fortsættes; alle elever (-1) 

gennemførte FS10 i 1o.klasse; fremgangen i afgangsprøveresultaterne er stabil og der er registreret fremgang for stort set alle 

elever i faglig læsning. 




5. Frydenhøjskolen har arbejdet med forventniger til elever i udskolingen; at styrke læsning på mellemtrinnet via bevægelse og 

med at uddanne K-klassernes personale. 

Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at skabe klare forventninger til elever i udskolingen og via disse at skabe bedre 

resultater; lykkedes at sætte fokus på læseresultaterne, og at personalet i K-klasserne er uddannet. 


6. Gungehusskolen har arbejdet med forventninger+ambitioner+krav til elever,lærere og forældre; med en læseindsats på 

mellemtrin + udskoling; at implementere SPU; læseindlæring og it og støtte for modtagegruppen ved afgangsprøverne. 

Målopfyldelserne viser, at det er lykkedes at tydeliggøre forventninger og krav samt foretage hurtigere reaktioner på fx fravær, 

og at det har været nødvendigt at justere indsatserne løbende; læseindsatsen har givet gode resultater og gladere elever; SPU er 

implementeret, der er stadig udfordringer med anvendelsen, men gode tegn på positiv effekt; læseindlæringen har via it har givet 

rigtig gode resultater, og det er blevet en succes ift modtagegruppens støtte til afgangsprøverne. 


7. Holmegårdsskolen har arbejdet med den inkluderende skole; fremme elevernes trivsel + fastholde lavt fravær; forbedre 

læseresultater på mellemtrin + udskoling; fastholde udskolingselevers lyst til skole; at styrke læseufvikling og faglig udvikling 0-4 

klasse, og med energi og miljø på mellemtrinnet. 

Målopfyldelserne viser, at SPU-modellen er implementeret på hele skolen, men at arbejdet med den og indsatserne giver 

udfordringer; at der er opbygget klare procedurer for fremme af trivsel og fravær; at læseresultaerne er forbedrede; 94% af 

eleverne udtrykte glæde ved at gå i skole; en styrkelse af den faglige udvikling i 0-4 klasse flerårig indsats, men gode tegnn, og 

at der er positiv respons og bedre fagligt samarbejde ift energi og miljø. 


8. Langhøjskolen har arbejdet med plads til drenge; opbygge en evaluerings-kultur; styrkelse af det naturfaglige område; lavere 

elevfravær, og SPU for hele skolen. 

Målopfyldelserne viser, at indsatserne har givet resultater - det er lykkedes at skabe plads til drenge; at der er flere gode ideer 

og tiltag omkring evalueringskultur; at der er bedre resultater på naturfagsområdet; en ny procedure ift elevfravær er udarbejdet, 

og at SPU er en flerårig indsats. 


9. Præstemoseskolen har arbejdet med grønt flag; den internationale dimension; anerkendende pædagogik i indskoling + SPU 

på mellemtrinnet + cooperative learning i udskolingen; forældre + SPU + faglig læsning i indskolingen. 

Målopfyldelserne viser, at grønt flag-indsatsen var fin, men svær at gennemføre pga byggeri; naturfagsindsatserne har desværre 

ikke har kunnet ses af afgangsprøveresultaterne; at der er udarb.et idekatalog til den internationale dimension og indsatsen 

fortsætter; at anerkendende pædagogik har givet et bedre læringsmiljø + SPU er indarbejdet med godt resultat + CL har givet 

gode læringsmiljøer; forældreintra fungerer + skolenes lærere er glade for SPU indsatsen + alle elever i indskolingen har været 

igennem et undervisningsforløb i faglig læsning; 




10.Risbjergskolen har arbejdet med interaktive whiteboards; kønsopdelt undervisning i fysik/kemi; fysisk aktivitet og bevægelse 

i udskolingen; lektiecafe for fagligt svage + opdeling i drenge/piger; læsebånd for mellemtrinnet; professionalisering gennem 

supervision og kollegavejledning. 

Målopfyldelserne viser, at flere og flere lærere+ pædagoger bruger iwb-tavlerne; at der gode erfaringer med kønsopdelt 

undervisning, men ikke tydeligt bedre resultater hos pigerne; indsatsen i udskolingen har givet mere bevægelse, men kræver 

vedholdnede lærerfokus; lektiecafe har hjulpet nogle + opdeling i køn har været hjælpsomt i nogle projekter; der er gode 

resultater ift læsebånd, og endeligt at det har været nogle gode forløb omkring professionalisering, men at det er vanskeligt at 

professionalisere sig gennem supervision og kollegavejledning. 


11. Sønderkærskolen har arbejdet med det gode læringsmiljø i indskolingen; øge elevernes engagement på mellemtrinnet; faglig 

læsning og bedre resultater i udskolingen; vejleder i ressourcecenter; ro,glæde og fagligt udbytte i indskolingen; at øge elevernes 

kompetencer i faglig læsning på mellemtrinnet; at øge elevernes bevidsthed om egen læring og skabe bedre relationer i 

udskolingen; positiv inklusion af elever i udskolingen. 

Målopfyldelserne viser, at kendte rammer og strukturer fungerer bedst, og at holddeling giver andre og flere muligheder, hvorfor 

indsatsen fortsættes; at elever på mellemtrinnet opnår klart bedre resultater, når de er engagerede - og mange flere glade børn; 

læseindsatsen har givet lidt bedre resultater, men stor grad af af tilfredshed og glæde hos eleverne; folder og tydelige 

arbejdsgange har givet bedre vejledninger; gode resultater ift ro,glæde og fagligt udbytte; gode oplevelser ift faglig læsning og 

indsatsen fortsættes; at det er lykkedes at skabe øget bevidsthed om egen læring og bedre relationer; at der er udarbejdet en 

forventningsfolder til elever og forældre i udskolingen - indsatsen fortsættes. 

Skoleafdelingen er meget tilfreds med resultaterne; 

12. Ungdomsskolen har arbejdet med maunal for indskrivning; elevers fravær; fokus på relationsarbejde og læringsstile; 

evalueringssamtaler med fritidslærere; særligt tilbud til 2-sprogede elever. 

Målopfyldelserne viser, at en mere tydelig manual med instruktioner for observationer har højnet indsatsen omkring eleverne, og 

at indsatsen skal videreudvikles til også at omfatte andre evalueringer; at der er sket en tydelig forbedring af elevernes fravær 

efter klar politik og procedure; relationsarbejde har givet bedre strategier for eleverne og gjort dem bedre rustede til det videre 

liv; det har givet større viden og bedre indblik i undervisningsmetoder via samtalerne; det er blevet til gode oplevelser for 2- 

sprogede, men indsatsen skal justeres fremadrettet. 


13. PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning afleverer årligt målopfyldelser - helt som skolerne gør det. PPR er ikke en 

lovbunden del af Kvalitetsrapporten, men da skoleafdelingen har forsøgt at samle og afrapportere ét sted, er det valgt, at PPRs 

målopfyldelse også indgår i denne Kvalitetsrapport. 

PPR har arbejdet med fokus på børn uden tæt skoletilknytning; implementering og understøttelse af LP/SPU arbejdet på 

skolerne og sprogscreening. 

Målopfyldelserne viser, at der er udarbejdet en indsatsguide for børn med bekymrende fravær; at PPR har en væsentlig andel i 

implemeteringen og understøttelsen af LP/SPU arbejdet på skolerne, og at der har været et stort udbytte af talepædagogernes 

rådgivning og vejledning. 





2. Evalueringsgrundlag 

Samtlige skoler har fået til opgave at beskrive, hvad de lægger vægt på, når de skal vurdere det faglige og pædagogiske niveau. 

Beskrivelserne er her lige så mangfoldige og levende, som skolernes øvrige besvarelser. 

Skolerne har hver på deres måde forklaret, hvordan og på hvilke måder de arbejder med evalueringsgrundlag. 

Flertallet har beskrevet i hvilke fora evaluering foregår, og en del af skolerne beskriver deres profil, som også får en afsmittende 

virkning på vurderingen af både det faglige og det pædagogiske niveau. 

Skriftlige og mundtlige evalueringer på flere niveauer fx observationer,dialog, test, obligatoriske nationale test, drøftelser på 

team- og medarbejderudviklingssamtaler angives som metoder til at tilvejebringe evalueringsgrundlag, og som som en af 

skolerne skriver: ' Vægtningen er som vist flersidig, da både faglighed og dens forudsætning - et godt og trygt 

undervisningsmiljø, skal sikres'. 

Vurderingen af det faglige niveau er en naturlig del af arbejdet på skolerne. Der gives karakterer på de ældste klassetrin, og 

elevernes præstationer vurderes løbende i den almindelige undervisning. Til brug for dette arbejde er Undervisningsministeriets 

trin-og slutmål det primære redskab, der anvendes. 

Udfordringerne for skolerne har i forbindelse med de foregående kvalitetsrapporter været at kunne vurdere de pædagogiske 

processer - og på sigt det pædagogiske niveau. Forvaltningen nedsatte derfor en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og 

udviklingskonsulenter, der kunne komme med bud på at kunne vurdere egen praksis: Er det godt, det vi gør - og hvordan ved vi 

det? 

Resultatet er, at arbejdsgruppen udarbejdede et spørgeskema til lærere, der skal afleveres til skoleledelsen, der på denne 

baggrund kan få et overblik over skolen som helhed, og samtidig anvende dette til mus- eller teamsamtaler. 

Resultatet af denne indsats kan ses nedenfor under vurderingen af den specialpæda-gogiske bistand samt SPU/LP. 

Det er tydeligt, at alle skolerne på fornemste vis arbejder på at skabe en bedre skole. 

2.1 Skolernes styrkesider 

Det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune er mangfoldigt og fyldt med spændende initiativer. Det er både opløftende og 

interessant læsning, når skolerne skal beskrive deres egne styrkesider, hvor nogle fokuserer på lærernes profession, mens andre 

har fokus på elevernes udfordringer og potentialer. 

Skolerne i Hvidovre er forskellige i størrelse, elevsammensætning - og de har forskellige kulturer. 

Tidligere har skoleafdelingen på baggrund af skolernes beskrivelser og især egne fortællinger af deres styrkesider, valgt at 

anerkende særlige indsatser. Men da resultatsamtalerne ikke er afholdt i indeværende år, har skoleafdelingen valgt ikke at give 

særlige eller individuelle anerkendelser, men istedet nærlæse skolernes beskrivelser og se på det samledes skolevæsen. 

Af beskrivelserne ses tydeligt, at inklusion, trivsel og høj faglighed er det fælles fokus for det samlede skolevæsen. 

2.2 Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau 

Skolerne i Hvidovre har fået til opgave at beskrive og vurdere 

- det faglige niveau 

- det pædagogiske niveau 

- elevernes personlige og sociale udvikling 

- den seneste undervisningsmiljøundersøgelse 

Skolerne har således alle beskrevet, hvordan de arbejder med vurderingen af det faglige niveau, det pædagogiske niveau og 

elevens sociale, personlige udviklng. Beskrivelserne viser, hvordan flere af skolerne har en særlig profil (fx højt fagligt niveau og 

trivsel). 

Et flertal af skolerne har i skoleåret 2010-11 gennemført en undervisningsmiljøundersøgelse. Undersøgelsen er lovpligtig og skal 

fornyes mindst hvert 3.år. Resulterne for de enkelte skoler kan ses af skolernes egne rapporter, men fælles for alle gælder, at de 

viser et billede af glade elever, der er glade for deres deres lærere, deres kammerater og det at gå i skole. Utilfredshed retter sig 

mod fx toiletter. 



Samtlige skolerne skulle have kommenteret og uddybet deres undersøgelser ved resultatsamtalen med skolechefen, men da 

samtalerne som tidligere omtalt blev aflyst, vil drøftelserne med skolerne først blive genoptaget på et senere tidspunkt, men det 

skal understreges, at skoleafdelingen generelt er meget til freds med de resultater, som skolernes DCUM- undersøgelser viser. 

2.3 Vurdering af skole-hjem samarbejdet 

Skole-hjem samarbejdet i kommunen generelt ser ud til at fungere tilfredsstillende. Flere af skolerne beskriver både udfordringer 

og muligheder, og det generelle billede er, at skolerne er tilfredse med samarbejdet. 

Elevplanen er blevet et indarbejdet redskab for alle skolerne, og flere giver udtryk for, at planen er blevet et integreret redskab, 

der giver samtale med elev og forældre retning og kvalificerer evalueringen. 

Det er særdeles vanskeligt at sammenligne indsatser og arbejdet på dette felt, idet beskrivelserne er meget forskellige, og især 

vurderingerne er foretaget ud fra mindre gennemsigtige grundlag. Dette kan ikke lastes skolerne. Oplægget og dermed 

vejledningen til udfyldelse og vurdering af dette område synes at fungere mindre godt. Det er ikke tydeligt, hvordan og ud fra 

hvilke kriterier skole-hjemsamarbejdet skal vurderes. 

Arbejdsgruppen omkring kvalitetsrapporten, bestående af skoleledere og konsulenter, har en opgave foran sig i et forsøg på at 

udarbejde en mere ensartet måde at opgøre og sammenligne resultater/udbytte af skole-hjemsamarbejdet. Det er ikke muligt på 

nuværende tidspunkt, men helt som arbejdsgruppen på andre områder er lykkedes med at udvikle fælles redskaber, må det 

således også være ambitionen på dette felt. 

Endeligt har antallet af klager, der er nået forvaltningen i begge skoleår, helt nede på 2. Det er et betydeligt fald ift de tidligere år, 

hvor kvalitetsrapporten er blevet opgjort. 

I Hvidovre Kommune har vi aldrig foretaget en samlet tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre, men skolerne gør et 

solidt arbejde for at både arbejde med og beskrive deres indsatser, hvilket betyder, at skoleafdelingen er tilfreds med resultatet. 

At beskrivelserne og vurderingerne ikke kan sammenlignes, må ikke forstyrre læsningen af skolernes arbejde. Det kan således 

varmt anbefales at læse skolernes mangfoldige beskrivelser af deres samarbejde skole-og hjem imellem. 

2.4 Vurdering af den specialpædagogiske bistand 

1. Er bekendt med, og har forstået den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn 

med problemer 

1 2 3 4 5 

1 3 8 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer 1 7 4 

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet 1 2 6 3 

4. arbejder med elevens relationer med lærerne 1 4 6 1 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever 1 1 5 5 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. 2 2 7 1 

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser 2 5 3 2 

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden 1 3 5 3 

9. har personale, der er kompetente til at varetage hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og sociale 

opgaver 

1 1 1 5 4 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning 1 1 6 3 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning 1 1 5 2 2 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø 1 4 6 



2.4.1 Kommentarer til besvarelsen af 2.4 

Besvarelsen af dette skema viser en stor spredning skolerne imellem. Nogle skoler har arbejdet indgående med tilegnelsen af 

den systemiske tilgang, mens andre endnu ikke er så langt. 

Dette skyldes sandsynligvis at skolerne er startet med disse indsatser i meget forskellige tempi og på forskellige tidspunkter. 

Hvor de første startede for 3-4 år siden, er de seneste startet i 2009. 

Den enkelte skole skulle i resultatsamtalen have uddybet og kommenteret deres besvarelser yderlige mhp at afklare, om der er 

et udviklingspotentiale. Denne uddybing genoptages senere. 

Skemaet giver et meget fint overblik, hvor det samtidig er muligt at sammenligne og se skolernes forskellige stadier i den 

samlede indsats, men samlet viser overblikket, at skolerne er godt på vej i arbejdet med tilegnelsen af systemisk tilgang og 

inklusion. 

Skoleafdelingen er tilfreds med resultatet af overblikket, og dette første indblik i, hvor vi er i det fælles skolevæsen i forhold til 

den specialpædagogiske bistand. 

Det skal understreges, at det er første gang, skolelederne vurderer deres skole på denne måde. 

Et omfattende udviklingsarbejde i en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og konsulenter, har udviklet denne model, som 

afprøves her. Den enkelte skoleleder har skullet vurdere sine lærere udfra kriterierne. Tanken er, at redskabet på sigt kan 

anvendes til Mus-samtaler, således at skolelederen kan få et større indblik i lærernes kompetencer. 

Forvaltningen er meget tilfreds med denne første vurdering, og arbejdet med selve modellen evalueres med skolelederne på et 

senere tidspunkt. 

2.5 Status på integration af tosprogede børn og unge 

Arbejdet med 'Udviklingsplan for to-sprogede børn og unge i Hvidovre 2007-10' er i øjeblikket ved at blive indsamlet og 

evalueret. Resultaterne er indsamlet fra skoler, daginstitutioner m.m.. Det har været og er stadig en større fælles 

kommunalindsats, som fremadrettet er en del af den nye Børne-Ungeforvaltnings område. Evaluering og det nye afsæt for en 

eventuel forsættelse, har derfor ventet på tilblivelsen af den nye forvaltning. 

Den samlede evaluering forelægges således de berørte politiske udvalg samt kommunalbestyrelsen på et senere tidpunkt mhp en 

revideret indsats fremover. 

2.6 Vurdering af særlige elevgrupper 

Skoler med gruppeordninger og specialklasser har beskrevet deres indsats og arbejde med disse særlige elevgrupper. 

I skolernes beskrivelser af deres vurderinger af de særlige elevgrupper er der meget ærlige oplevelser at finde sammen med 

andre rigtig gode historier om elever, der er udfordrede, men klarer sig fint. 

Alle gruppeordninger og specialklasser er omfattet af skoleafdelingens tilsyn. Tilsyn med gruppeordninger gennemføres vha et 

koncept, som omfatter først et uanmeldt besøg og senere en uddybende samtale med ledelsen på stedet. Disse tilsyn giver 

skolerne den direkte tilbagemelding og mulighed for både anerkendelse og anbefalinger. 

Den generelle oplevelser er, at elever i specialklasser og gruppeordninger klarer sig tilfredsstillende ift skolens øvrige elever, men 

at det kræver særlige indsatser fra skolerne. 

2.7 Afdækning af 20.1. undervisning 

KL-rapporten, som blev udarbejdet til Hvidovre Kommune i 2010, kom med en række anbefalinger, som kommunen bør 

efterleve. En af disse anbefalinger handlede om at tilvejebringe større viden om, hvilke aktiviteter, der ses og anvendes som 20.1 

specialundervisning i skolerne - og hvilke der er 20.2 aktiviteter ift specialundervisning. 

Derfor har skoleafdelingen udarbejdet en plan for afdækningen af de to typer af specialundervisning. 

Afdækningen skal overordnet have til formål at skabe et grundlag for en vurdering af, hvilken effekt specialundervisningen har, 

siger anbefalingen. Denne anden del af anbefalingen, som handler om effekten,vil indgå i planens anden del, som effektueres i det 

kommende skoleår. 



Planen for afdækning omfatter ikke 20.2 aktiviteter. Det skyldes, at der allerede 

eksisterer et klart billede af, hvilke 20.2 undervisningsaktiviteter kommunen kan tilbyde og anvender, idet børn visiteres til disse 

tilbud via et centralt visitationsudvalg. Hvidovre Kommunes egne gruppeordninger er beskrevet via arbejdsgrundlag, og tilbud 

udenfor kommunen er beskrevet via ydelser og takster. 

Anderledes er det med 20.1 undervisningsaktiviteter, som omfatter den specialundervisning skolerne selv iværksætter og har 

ansvaret for. Der sker ingen central visitering, idet det er skolerne selv, der visiterer, kan tilbyde og gennemfører 20.1 

undervisning i op til 11 timer om ugen til en elev. 

KL-rapporten har ret i antagelserne om, at der endnu ikke findes et fælles kommunalt billede af, hvilke aktiviteter skolerne 

anvender som 20.1 undervisning. Det er ikke tidligere undersøgt for det samlede skolevæsen, da det er en indarbejdet del af 

skolens praksis og dermed underlagt skolelederens ansvarsområder. 

Men da anbefalingen beder om, at der skabes et samlet billede, har skoleafdelingen udarbejdet en plan for, hvordan dette 

billede kan tilvejebringes. 

I samarbejde med skolerne er der således udarbejdet en fælles plan for, hvordan det kan lade sig gøre at efterleve KLrapportens 

anbefalinger ift. 20.1 undervisning. 

Første skridt i afdækningen er, at samtlige skoler indgående har beskrevet, hvilke aktiviteter de anvender som 20.1 undervisning 

- og hvordan de visiterer til og følger op på indsatserne. 

Det er et mangfoldigt og levende billede af, at skolerne også på dette område er meget forskellige. 

Skoleafdelingen har oplistet de aktiviteter, som skolerne anvender, men da mangfoldigheden er så stor, er man som læser nødt 

til at se på de enkelte skolers tilbud for at kunne se skolernes egne og særegne tilbud. 

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1? 

- indsatslærerstøtte 

- faglig støtte (herunder læseløft, matematik) 

- lektiestøtte til udvalgte elever (læringsstile) 

- mototisk støtte 

- social støtte 

- observation af elever ift trivsel 

- AKT indsatser for enkelt elever/grupper 

- hold 

- støtte til udskolingselever (afgangsprøveforberedelse) 

- familieklasse 

- frikvartersaktiviteter/ konfliktløsning 

- særlige projekter (læsing+it, rullende bib) 

- holdundervisning 

- special tilrettelagte ture 

- forebyggende forløb 

2.Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? 

- 45 - 48 - 64- 80 - 87 -90 -92 - 106 - 115- 157 ugentlige lektioner til undervisning 

- 250 timer til andre skoletidsopgaver (testlærer, visitationsudvalg, specialcenter, 

tilsyn m.m) 

- fuldtidsansatte pædagoger 

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning? 

- månedlige visitationsmøder (ledelse, psykolog, talepæd., indsatslærer, 

koordinatorer) 

- visitationsskemaer 

- visitationsmøder hver 14.dag 



- elever visiteres pba indstilling eller akut situation 

- kortlægning af eleven fremlægges på specialcentermøde 

- klasseteamet fremlægger og uddyber en indstilling overfor støttecenter 

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne? 

- visitationsmøder 

- tests før og efter 

- møder mellem tovholder og ledelse 

- aftaleark for en periode, hvor indsatsen beskrives 

- hvert enkelt forløb for eleven evalueres 

- visitationsudvalget tager stilling til evt. videreførsel af støtte 

- handleplaner og evalueringer samles i klassemappe og elevlog 

- alle involverede informeres om resultater - og vejlederen bruger dem til 

at vejlede klasseteam 

- indstilling med efterfølgende evaluering 

- tæt samarbejde med forældre 

- SPU skemaer hjælper til indsatser 

- fredagsmøder med kort opfølgning 

- visitation 4 gange årligt sikrer, at indsatsen evalueres 

5.Hvordan måler I 20.1 indsatser? 

- testresultater (klasse/elever) 

- tests før og efter 

- test i nedslag i forløb 

- samtaler med elev, forældre og faglærere 

- iagttagelser 

- dialog med forældre 

- kvalitative og kvantitative målinger 

6.Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm.20.1? 

- resultater drøftes med faglærer 

- støttelærere giver anbefalinger til det videre arbejde på baggrund af 

resultaterne 

- hvis eleven forsætter med støtte, bruges resultaterne i periodens 

handleplan 

- arbejdes på at skabe større sammenhæng mellem den faglige støtte og 

anbefalinger til normalundervisningen 

- bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere 

tiltag 

7.Kommentarer i øvrigt fra skolerne: 

- oprettet en database på skolen til sikring af overblik og koordination 

- arbejdes på en præsentationsfolder for sprog-og støttecenter til forældre 

og elever 

- nyt fokus bliver udvikling af handleplaner for samarbejde mellem lærer og 

faglærer/lærerteam 



Billedet af 20.1 specialundervisning er mangfoldigt. Det synes at være en sammenhæng mellem den anvendte mængde 

ressourcer og skolens elevtal, men det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der forskel på skolernes tildeling af ressourcer, 

da skolerne anvender ressourcerne så forskelligt. 

Kriterierne for tildeling er ligeledes meget forskellige og tæt knyttede til de enkelte skolers praksis. 

Derfor er den samlede vurdering, at kortlægningen er foretaget, men billedet viser, at 20.1 specialundervisning er bredspektret, 

knyttet til den enkelte skoles kultur og findes dermed i 11 meget forskellige varianter. Det er derofr ikke på ovenstående 

grundlag muligt at vise et fælles kommunalt billede af de aktiviteter, der anvendes til 20.1 specialundervisning. 

I forhold til folkeskolelovens intensioner om, at undervisning skal målrettes den enkelte elev i forløb, hvor eleven er i centrum, 

svarer Hvidovre skolernes måde at løse indsatserne fint overens med denne anvisning og lovens intensioner beskrevet i 

bemærkningerne. 

Det er skoleafdelingens oplevelse og vurdering, at hver eneste beskrivelse vidner om, at skolerne er meget opmærksomme på 

og omhyggelige med deres anvendelse af specialundervisningsmidler. Men et fælles billede er der ikke tale om. Skolernes 

praksis og tildeling af ressourcer er meget tæt knyttet til den enkelte elev og en indarbejdet praksis for iværksættelse og 

opfølgning. 

Tilbage er udfordringen omkring effekterne af de iværksatte tiltag,og den udfordring vil skoleafdelingen forsøge at løse i 

samarbejde med skoleledere og specialundervisningslærere i løbet af det kommende skoleår. 

2.8.1 SPU - Betydning 

Statusopgørelsen viser, at 9 skoler og Ungdomsskolen arbejder med SPU. Risbjergskolen og Dansborgskolen starter med LP i 

skoleåret 2011-12. 

Det er de 9 skolers samt Ungdomsskolens svar, der danner udgangspunkt for denne fælles sammenskrivning. Udsagn er hentet 

fra skolernes svar SPUéns betydning, specielle faser og skolen som helhed fra skoledelene i denne fælles del af 

kvalitetsrapporten. 

Ser vi på betydningen af arbejdet med SPU, så viser tilbagemeldingerne, at mplementering af SPU har haft positiv betydning for 

den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i 

undervisningen samt at løse opgaven med inklusion. 

På skolen er der generelt positiv stemning over SPU, og tovholderne har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der bliver 

taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtyrkker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur 

omkring SPU-arbejdet. Ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstillinger, også når det gælder egen praksis. Det er 

et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag. Alle team har været glade for at få besøg af 

konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange om året kommer en ekspert og er med i processen. 

Det er ledelsens helt klare opfattelse af indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke 

længere udtryk:'Denne elev er ikke til at undervise og burde placeres et andet sted.' Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et 

øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder. Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU, 

at hele vores tilgang bliver mere professionel. VI er meget tilfredse med SPU. 

Arbejdet med SPU-modellen har stor betydning for vores tilgang til børnene. Jeg mener, som skoleleder, at det har rykket 

vores forståelse for, hvordan vi ser det enkelte barn. Den systematiske tankegang gør det lettere at tale om en lærers betydning i 

forhold til en given problemstilling vedr. et barn. 

Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev. 

Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflekteret over deres rolle i elevsager. Vi er blevet mere opmærksomme på det 

relationelle - hvad vi gør og hvem, der gør hvad. 

Et flertal af lærerne oplever SPU som en analysemodel, der understøtter undervisningen. Meningerne om, at SPU har haft 

indflydelse på kontakten til elever for forældre er delte. Dette hænger sammen med, at lærerne i forvejen har oplevet denne 

kontakt som værende god. 



Set retrospektivt havde det nok været en fordel at starte alle på en gang. Men når det er sagt, er der generel positiv stemning 

overfor arbejdet med SPU. Sådan er det blevet i takt med, at modellen opleves anvendelig i det daglige arbejde. SPU erstatter 

tidligere måder at håndtere udfordringer på. Det er varierende, hvor positivt man har oplevet samarbejdet og engagementet i 

teamene. 

Arbejdet med SPU betyder bl.a., at når vi når ind til essensen af de udfordringer, vi står i. 

Udviklingskonsulenternes kommentar: 

SPU har en meget positiv betydning for det pædagogiske arbejde på skolerne. Man oplever, at SPUén øger lærernes accept 

og forståelse af inklusion. Der er kommet mere fokus på det relationelle arbejde. Den systemteoretiske teori og metode højner 

kvaliteten i undervisningen. Og man oplever, at man med SPU arbejdet når ind til essensen af de udfordringer, man står i. 

Spørgeskemaer fra skolerne 

Skolerne har opgjort skemaerne meget forskelligt. Vi har derfor valgt kun at sammenligne 7 ud af de 10 skemaer. 

Der er en generel tilfredshed med samarbejdet med SPU-modellen med lærernes engagement i teamet og med 

samarbejdsklimaet i teamet. Rigtig mange fortæller, at alle emner kan tages op i SPU-teamet, og at man er ærlige overfor 

hinanden. Og rigtig mange fortæller, at SPU-arbejdet har påvirket deres undervisning. 

Mange svarer, at SPU strukturen giver mulighed for at tackle uenigheder. Og mange svarer, at SPU-konsulenterne har været 

nyttige og hjælpsomme. 

Mange oplever, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt med eleverne. 

Flertallet oplever ikke, at SPU arbejdet har haft indflydelse på deres kontakt til forældrene. 


Vi synes tilbagemeldingen fra lærerne er positiv og glæder os over, at der arbejdes så seriøst med modellen, som der bliver givet 

udtryk for. 

Vi kan se, at især de to områder har udviklingspotentialer. Det drejer sig om kontakten til eleven og kontakten til forældrene. 

Vi anbefaler, at lærerne i højere grad holder samtaler med eleverne, og at de har fokus på relationsarbejdet, som vi anser for 

fundamentet for elevernes trivsel og læring. 

Vi anser et godt forældresamarbejde som afgørende for god skolegang for alle elever. I arbejdet med SPU anbefaler vi, at 

tiltagene ligger i kontekt-og aktør perspektivet, og ikke så meget i individperspektivet. Måske ligger forældresamarbejdets 

snitflader et andet sted end i SPU-arbejdet. 

Vi anbefaler, at forældrene er orienteret om de tiltag, der iværksættes ved SPU-arbejdet. 

2.8.3 SPU-Specielle faser 

Det er således vores konklusion, at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU-grupper. Ledelsen 

afholder derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe. 

At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det 

opleves også som meget tidskrævende, og det kan være vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen. 

Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets slutevaluering gav tovholderne fra indskolingen udtryk for, 

at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2. 

Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store. 

Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen. 

Nogle lærere/team finder analysemodellen meget anvendeligt, og andre finder modellen omstændig. Forandringsprocesser er 

ofte vanskelige. Slutfasen er omfatten, idet den kræver en ny tankegang. 



Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU, er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vi vil i det 

kommende skoleår arbejde yderligere med systemisk tænkning, både på teammøder og i det daglige. 

Lærerne skulle lige vænne sig til et nyt tankesæt og til den struktur. 

Den systemteoretiske tilgang er en del af vores kultur, derfor er tænkningen og tilgangen i direkte forlængelse af vores daglige 

praksis og vores måde at tale om de unge på. Personalet har været meget åbent i forhold til at modtage metoden, og de finder 

grundlæggende metoden brugbar, selv om der nogle gange kan være tvivl om, 'hvordan vi gør for at komme i gang', fordi 'man 

lige skal huske metoden'. 


På skolerne oplever man at en ny struktur og et nyt tankesæt tager tid. Man skal vænne sig til systematikken og tankegangen. 

Der kan være behov for mere støtte til SPU-team efter de første to år. 

2.8.4 SPU-Skolen som helhed 

Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for 

misforståelser og 'synsninger'. Vi forventer, at processen vil tage noget tid, og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden, 

men det er vores bedømmelse, at det vil være indsatsen værd. 

At se på eleven i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at 

teamstrukturen i SPU understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter. Vi tror på, at SPU arbejdet er den rigtig vej at gå, men 

det kræver tid og opbakning fra ledelsen. Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget 

kvalitet i arbjedet med den enkelte elev. Så vi glæder os til, at alle team i det kommende skoleår bliver en del af SPU. 

Hvilken effekt arbejdet med SPU har haft, er endnu for tidligt at sige. Mest markant er lærernes ændrede syn og holdning til 

elever i problemer, hvor man i dag er blevet væsentlig mere rummelig og inkluderende. 

Sporene sætter sig lige så langsomt, og man fornemmer klart, at mange lærere har fået rykket ved den indgangsvinkel, de har til 

et barn i vanskeligheder. Ansvaret opleves bredt ud, idet flere går aktivt ind i processen og løfter noget fra klasselærernes 

skuldre. 

Udviklingskonsulenternes kommentarer: 

Skolerne oplever SPU - modellen er meget brugbar. Arbejdet med SPU er ved at sætte spor. Lærerne er ved at ændre syn og 

holdning til elever i problemer. Lærerne er blevet væsentligt mere inkluderende. 

Ting tager tid. Den fulde effekt af SPU arbejdet vil først vise sig efter flere års intensivt arbejde med modellen. 

Da det først er nu, at alle skoler arbejder med SPU/LP, vil effekten vise sig om flere år. Vi fornemmer, at skolerne er parate til 

at holde den proces på sporet fremover. 

Skolernes tilbagemeldinger fortæller samstemmende, at arbejdet med SPU er en stor succes. 

2.9 Status på handleplan for pædagogiske læringscentre 

Midtvejsevaluering ”Pædagogiske læringscentre vision 2008 -2012” 

”Pædagogiske læringscentre vision 2008-2012” blev vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 30.sep. 2008. 

Der er i visionen og de tilhørende målsætninger lagt vægt på at fremhæve skolebibliotekets(nu omtalt som det pædagogiske 

læringscenter) nye rolle og opgave i skolen og forbindelse til og samarbejde med folkebiblioteket. 

I ”Pædagogiske læringscentre vision 2008 – 2012” er beskrevet, at evaluering af de opstillede mål skulle indgå i 

kvalitetsrapporten første gang i 2009. Dette kunne af tidsmæssige årsager ikke lade sig gøre. Nu foreligger der en 

midtvejsevaluering, og i 2012 vil der blive udarbejdet en slutevaluering, der indeholder anbefalinger om vision og mål for den 

kommende periode. 



Midtvejsevalueringen er udarbejdet efter en interviewrunde med de 11 skolers ledelser og læringscenterteam. Interviewene 

fandt sted i maj/juni 2010. 

Visionen indeholder syv mål med tilhørende handleplaner. Til hvert mål og handleplaner var udarbejdet en række spørgsmål, 

som skoleledelserne og læringscenterteamene fik tilsendt som et oplæg til mødet med konsulenten. 

Der er efter hvert møde skrevet et udførligt referat med nogle få anbefalinger. Det er sendt til kommentering og efterfølgende 

godkendelse af mødedeltagerne. Referaterne ligger som bilag og kan rekvireres i Skole- og kulurforvaltningen. 

Evalueringen er opbygget således: 

1. Mål 

2. Interviewspørgsmål 

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål 

1. Mål 1: 

Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter er repræsenteret i skolens pædagogiske udvalg/kontraktudvalg med 

henblik på at medvirke til at formulere mål for udvikling af undervisningen og medvirke ved evalueringen af de opstillede mål og 

efterfølgende formidling og omsætning af resultater. 

2. Spørgsmål til mål 1: 

a. Deltagelse i Pædagogisk udvalg? 

Hvordan er erfaringerne? 

c. Anbefalinger i kvalitetsrapporten? 

Hvordan indgår anbefalingerne i kvalitetsrapporten i læringscentrets arbejde? 

d. Møder med ledelsen? 

Hvordan samarbejder ledelse og læringscenterteam om skolens indsatsområder? 

e. Udarbejdelse af en årlig handleplan? Ledelsens ønsker til handleplanen? 

3. En samlet status for målet ud fra en drøftelse af de stillede spørgsmål: 

På otte skoler er læringscenterteamet repræsenteret i skolens forretnings/ pædagogiske/ udviklingsudvalg. På de tre skoler, hvor 

det ikke er tilfældet, er man i gang med en omstrukturering af skolens forskellige udvalg, så en skolebibliotekar fremover får en 

fast plads i skolens pædagogiske udvalg. I nogle tilfælde er en skolebibliotekar medlem af udvalget – men som repræsentant for 

et andet team. 

De fleste skoler har en lang tradition for, at læringscentret deltager i skolens pædagogiske udvalg og på den måde har indblik i – 

og støtter skolens udvikling og indsatsområder. 

Samtlige skoler fremhæver det værdifulde i dette samarbejde. 

Når der spørges til læringscentrets rolle i forhold til kvalitetsrapportens anbefalinger, er læringscentrets medvirken meget 

afhængig af anbefalingens indhold. På skolerne ”omsættes” anbefalingerne til kontraktmål, og læringscentret deltager i 

kontraktmålsgrupperne, hvor emnet er relevant. 

I 2009 fik alle skoler en anbefaling om at styrke den faglige læsning på mellemtrinnet. Netop på dette område er læringscentrene 

blevet inddraget – mange steder i samarbejde med læsevejlederne. 

Af tiltag kan nævnes: læsebånd, læseuger, faglige læsekurser og turbodansk for de ældste elever . 

Et andet område, hvor læringscentrene har været vigtige samarbejdspartnere, er i implementeringen af Skoleintra. Skolerne er 

på forskellige niveauer og har valgt forskellige strategier i forhold til indførelsen af lærer-, elev- og forældreintra, men på alle 

skoler har læringscentret været inddraget. 

På fem skoler er der ikke en formel og aftalt struktur vedrørende møder mellem skoleledelsen og læringscenterteamet, men alle 

synes, det er en god idé og udtrykker, at man i det kommende år vil få lagt møderne fast. De steder, hvor møderne er etableret, 

orienterer læringsteamet om det arbejde, der finder sted. Man drøfter læringscentrets indsatsområder og ledelsens ønsker til 

teamet. 

Alle læringscentre udarbejder en årlig plan for læringscentrets virksomhed. Planerne udformes på forskellig vis. 

Læringscenterteamene opfordres til at lægge deres årsplaner på Fællesnettet til inspiration for kollegaerne. 



Første del af mål 1 er tæt på at være opfyldt. Når de sidste skoler har den formelle struktur på plads, er denne del af målet 

opfyldt. 

Anden del af målet er kun delvist opfyldt. Skoleledelserne skal til stadighed være opmærksomme på de pædagogiske 

læringscentres mulighed for at støtte skolen i at opfylde forvaltningens anbefalinger. Derfor er det også vigtigt, at der er aftalt en 

møderække mellem ledelserne og læringscenterteamene. 

1. Mål 2: 

Det er målet, at teamet i det pædagogiske læringscenter gennemfører kurser for lærerne i informationssøgning, brug af centerets 

undervisningsmidler, interaktive whiteboards og brugen af intranettet i forbindelse med information, kommunikation og 

undervisning/læring og nye typer af medier og læremidler. 


a. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for kollegaerne i forbindelse med informationssøgning, undervisningsmidler osv.? 

Hvilken effekt har kurserne på lærernes inddragelse af it og medier i undervisningen? 

b. Afholder skolebiblioteksteamet kurser for eleverne eller indgår sammen med lærerne i undervisningen for at understøtte 

elevernes læring i it-kulturteknikker? 

c. Hvordan arbejdes der med dette mål? En lokal medieplan, JPC kørekortet eller? 

Kan indsatsen ses i elevernes arbejde med fx projektopgaven? 


På fire skoler afholder læringscenterteamet egentlige kurser for lærerne i informationssøgning, brug af it-teknikker og digitale 

læremidler. På disse skoler er der afsat tid til alle lærere til at deltage i kurserne. 

Skolebibliotekarerne nævner, at de mere bruger den direkte kommunikation til den enkelte lærer eller lærergruppe, når de har et 

konkret læremiddel, de ved kan have kollegaernes interesse. Og de bruger tid på vejledning, når lærerne beder om hjælp til en 

konkret opgave. 

På alle læringscentre indgår skolebibliotekarerne i undervisning af elever i informationsøgning- og it-teknikker. Denne 

undervisning finder sted på mange måder – det kan være når eleverne kommer enkeltvis og skal løse opgave, 

gruppeundervisning aftalt med læreren eller undervisning for hele klasser sammen med læreren. På to skoler er får 

skolebibliotekaren tildelt tid til at tilrettelægge undervisningsforløb og følge med læreren i selve undervisningen. 

Alle skoler har en medieplan, men på de fleste skoler trænger den til en grundig revision og det arbejde er i gang. På tre skoler 

arbejdes der efter juniorPC kørekort konceptet – de andre skoler har selv udarbejdet en medieplan. 

Skoleintra er indført på alle skoler - næsten alle steder i fuldt omfang med skole-, lærer-, forældre- og elevintra. På alle skoler 

har læringscentret været inddraget i implementeringen. 

Der er stadig mange faciliteter, som kan udnyttes – især i elevintra. Her ligger en opgave for skolebibliotekarerne. 

Mål 2 er delvist nået. Kun få læringscentre tilbyder egentlige kurser til lærerne, men resten søger for at indføre kollegaerne i de 

nye medier på andre måder. Beskrivelserne af de enkelte læringscentres informationsstrategier kunne godt være mere tydelig. 

1. Mål 3: 

Det er målet, at teamet i samarbejde med skolens ledelse og lærerne medvirker i møder og aktiviteter, hvor der drøftes 

didaktiske og metodiske emner, og hvor undervisnings- og læringsmidler indgår. 


a. Deltager skolebiblioteksteamet i teammøder eller fagudvalg? 

Er samarbejdet formaliseret eller foregår det ved mere tilfældige møder fx i frikvarteret. 

b. Hvordan foregår formidlingen af nye læringsressourcer? Hvordan indføres lærerne i de digitale læremidler? 

c. Hvordan understøttes lærernes kendskab og brug af IWB? 

d. Koordinerer teamet materialeindkøb? 


Skolebibliotekarerne deltager i skolernes teamsamarbejde på mange forskellige måder. På en skole er aftalen, at en 

skolebibliotekar deltager i årgangenes teammøde en eller to gange om året. På andre skoler indbydes skolebibliotekaren efter 

behov. På mange skoler er skolebibliotekaren medlem af et team ud over læringscenterteamet og kan på den måde formidle sit 

kendskab til de nyeste læremidler til kollegaerne. På nogle skoler er der knyttet en skolebibliotekar til de forskellige 



årgangsteam. På flere skoler arbejdes der på en ny struktur, der skal ”genoplive” fagudvalgene og styrke fagenes faglighed. Her 

nævnes skolebibliotekaren som en naturlig deltager og samarbejdspartner. 

Ud over fagbogen er digitale læremidler på vej ind i skolen. Skolerne selv og skolebibliotekernes fælleskonto har investeret i en 

række digitale læremidler. For at disse læremidler bliver udnyttet optimalt, er det vigtigt at lærerne får kendskab til dem og 

brugen i undervisningen. 

Alle læringscentre nævner, at de benytter lærerintra til at informere om nye læremidler og -materialer. 

Et par skoler bruger PR-møder til introduktion – på to skoler afholdes kurser, hvor lærerne får kendskab til skolens digitale 

læremidler. Bedst for brugen er, når skolebibliotekaren kan indføre den enkelte lærer i et læremiddel på det tidspunkt, hvor det 

er relevant for vedkommende- og måske også har mulighed for at deltage i planlægning og gennemførelse af undervisningen.. 

På syv af kommunens 11 skoler er læringscentrene forsynet med IWB. De bliver flittigt brugt til information og undervisning i 

læringscentret. De kan på den måde også tjene til inspiration for lærerne i anvendelsen. Der satses på alle skoler på få lærerne 

godt i gang med brugen af IWB. 

På de fleste skoler er der afsat tid til lærerne til kurser i brugen af tavlerne. Skolebibliotekarerne er involveret i 

implementeringen, men på de fleste skoler har man udpeget en koordinator til at stå for indførelsen. Denne lærer er på nogle 

skoler knyttet til læringscenteret. 

På alle skoler er en af skolebibliotekarerne medlem af skolens budgetudvalg. Skolebibliotekarerne har den koordinerende rolle i 

forhold til skolens samlede indkøb, står på mange skoler også for indkøbene og på alle skoler for registrering af skolens 

undervisningsmidler. Læringscentret har overblik over skolens samlede forsyning af læremidler. 

Mål 3 er delvist nået. Det kan være svært at sammenlignede forskellige måder, der anvendes på de enkelte skoler for at drøfte 

og informere om de nye undervisnings- og læremidler. Men hvert læringscenter bør have en klar plan for, hvordan det foregår. 

1. Mål 4: 

Det er målet, at skolen gennem en ny anvendelse af eksisterende fysiske rammer og/eller gennem ombygning/tilbygning etablerer 

et æstetisk stimulerende og praktisk anvendeligt læringsmiljø for elever og lærere, der kan tilgodese centrets forskellige 

funktioner. 


a. Lever de fysiske rammer op til kravene til et læringscenter? 

b. Hvordan er de fysiske muligheder for at omorganisere? 

c. Hvilke aktiviteter tilbyder læringscentret, og hvordan modtager lærerne tilbuddene? 


Der bliver på alle læringscentre gjort en stor indsats for, at de fysiske rammer kan være indbydende og for at elever og lærere 

skal føles sig velkomne. De fleste finder, at deres lokaler lever op til kravene, der stilles til et levende læringsmiljø. Enkelte 

skoler har pladsproblemer – og et enkelt læringscenter er placeret i kælderplan og døjer med vandskader og i år støv og støj fra 

ombygning af andre lokaler. 

Læringscentrene fungerer som arbejds- og møderum for lærerne efter skoletid, og enkelte læringscentre har lektiecafé i 

eftermiddagstimerne. 

De læringscentre, der har plads til ”at huse” fx. læsevejlederen og it-vejlederen har stort udbytte af den synergieffekt, der 

kommer ved bofællesskabet. 

Næste alle læringscentre tilbyder klasserne fra 0. til 6. klasse en ugentlig bibliotekstime, hvor eleverne låner bøger, får læst op, 

bliver introduceret til nye undervisningsmidler, ser film, lærer brug af elevintra osv. 

Læringscentrene udarbejder en årsplan med tilbud til lærerne og deres elever. Disse tilbud er mangeartede og forskellige fra år 

til år – fra skole til skole. Af de mange tilbud kan nævnes: deltagelse i lommefilmfestival, læsequizzer, læsemaraton, kurser i itteknikker 

(fx moviemaker, powerpoint, regneark osv.) filmkundskab, deltagelse i naturfestivalaktiviteter og meget andet. 

Mange lærere er meget glade for at få støtte og en håndsrækning til den daglige undervisning. Det er ikke altid et fælles opslag 

giver mange henvendelser, men ved direkte kontakt tager lærerne mod tilbuddene, og tilbagemeldingerne er positive. 



Mål 4 er stort set nået – når der ses bort fra en enkelt skole, hvor det ikke har været muligt at finde plads og midler til en 

flytning. 

Mål 5: 

Det er et mål, at læringscentret tager initiativ til, arrangerer og formidler kulturelle tiltag og stimulerer elevernes nysgerrighed og 

lære- og oplevelseslyst. 

Spørgsmål til mål 5: 

a. Hvilke muligheder har læringscentret for at arrangere kulturelle tiltag 

b. Hvordan formidles kulturelle tiltag? 


Tidligere havde læringscentrene mulighed for at arrangere forfatterbesøg. Dette er desværre blevet så kostbart, at der ikke er 

råd til det længere. På et par af skolerne er det læringscentret, der står for musik- og teaterarrangementer. Desværre er pengene 

også her blevet færre – enkelte skole fortæller at de ikke har råd til at deltage i ”Musik i tide” – et spændende musik tilbud til 

forskellige klassetrin. På en del skoler er der tradition for at en teaterinteresseret lærer står for teaterarrangementerne, men ved 

pensionering overgår opgaven til læringscentret. 

Alle er meget opmærksomme på udefrakommende tilbud – og især de gratis. De formidles til de relevante lærere. 

En skole (Holmegårdsskolen) har stort udbytte af at være med i det tværkulturelle samarbejde ”Kultur på Tværs”. 

Skolebibliotekaren er med i arrangementsudvalget. 

Kuturtjenestekataloget uddeles fra læringscentret. I forbindelse med uddelingen gør skolebibliotekarerne opmærksomme på 

tilbud, der kan være interessante for den enkelte lærer og eleverne. 

Dele af mål 5 vil ikke kunne opfyldes på grund af skolernes økonomiske situation. Der må satses på de gratis tilbud. 

Mål 6: 

Det er målet, at samarbejdet med folkebiblioteket fastholdes og udbygges, så folkebiblioteket udgør et supplement til skolens 

pædagogiske læringscenter og et tilbud, der rækker ud over skoletiden. Og det er målet, at det pædagogiske læringscenter 

samarbejder med folkebiblioteket om et årligt tilbud til alle klasser. 


a. Hvordan samarbejder skolebiblioteket med Folkebiblioteket? Afholdes der faste møder? 

b. Hvordan formidles Folkebibliotekets tilbud? 

c. Hvordan tager lærerne imod tilbudene? 


Tre læringscentre holder møder med folkebiblioteket. Holmegårdsskolen har et tæt samarbejde med Holmegårds bibliotek. 

Langhøjskolen og Engstrandskolen holder møder med Frihedens bibliotek. 

De øvrige skoler har ikke faste møder med folkebiblioteket. 

To skolebibliotekarer på Præstemoseskolen har sammen med tre folkebibliotekarer deltaget i et udviklingsarbejde: ”Børns 

Biblioteker” i samarbejde med Københavns Kommune. 

Læringscentrene formidler folkebibliotekets tilbud, som bliver annonceret i Kulturtjenestekataloget. I god tid før et arrangement 

udsendes en reminder, som skolebibliotekaren videregiver til lærerne. Om tilbuddene bliver benyttet er meget personafhængigt. 

Der har været mange gode tilbud og positive tilbagemeldinger fra lærerne. Dog er det tilbuddene til de yngste elever og booktalk 

for syvende klasses elever, lærerne har været mest begejstrede for. Undervisningstilbud i informationssøgning har ikke haft 

samme succes. 

Mål 6 er delvist nået. Der mangler dog et struktureret samarbejde mellem de fleste læringscentre og folkebiblioteket. Tiden er 

en hæmmende faktor. 

Mål 7: 

Det er målet, at det pædagogiske læringscenters virksomhed varetages af et team, der er bredt sammensat, så det har de 

fornødne kompetencer og kvalifikationer i forhold til skolens udviklingsbehov og indsatsområder. 




Teamets kompetencer og skolebibliotekets virksomhed? Er der overensstemmelse? 

Uddannelse/efteruddannelse? 

Er der udarbejdet en plan for kompetenceudvikling? 


Alle skoleledelser er meget opmærksomme på sammensætningen af læringscenterteamene. Det er vigtigt at mange områder 

dækkes – og at mindst en af skolebibliotekarerne har særlig indsigt i det it-pædagogiske område. 

Fire skolebibliotekarer er i gang med skolebibliotekaruddannelsen. I læringscentrene er der stadig otte medarbejdere, der ikke 

har gennemgået uddannelsen. Især for de små skoler er det svært at afse midler til uddannelsesforløbet. 

Alle skoleledelser er meget positivt indstillede overfor skolebibliotekarernes behov for kortere efteruddannelseskurser, og alle 

skolebibliotekarer udtrykker, at de har mulighed for at deltage i forskellige kurser og workshops. 

Mål 7 er delvist nået. Der er flere under uddannelse nu end, der har været i mange år, men der er stadig en del uudannede 

skolebibliotekarer. 

Denne midtvejsevaluering er foretaget og gennemført i foråret 2010. Men da kvalitetsrapporten dækker over to skoleår, 

forelægges resultaterne først nu. Det er ikke ensbetydende med, at arbejdet og indsatserne har stået stille, og senest har 

skoleafdelingen i Udviklingsenheden fået ansat en konsulent for Multi-modale medier. Denne konsulent har til opgave at 

koordinere og samle indsatsen omkring de pædagogiske læringscentre, og har således også opgaven endeligt at evaluere og 

komme med bud på en fremtidig udvikling på området. Dette forventes at blive forelagt Skoleudvalget efteråret 2012 i 

forbindelse med den kommende kvalitetsrapport. 

2.10 Evaluering af Sciencekommune projektet 

Science-Kommune-Projektet har skabt et godt grundlag for tæt samarbejde mellem politikerne, skoler, konsulent og 

virksomheder. Et samarbejde, der har været med til at styrke naturfagene. 

Der er politisk vilje til, at fortsætte den økonomiske bevilling og fortsætte arbejdet i Ide og Visionsgruppen, som består af 

politikere, skoleledere, og lokale forretninger og firmaer. 

I Hvidovre kommune har vi udviklet 10 undervisningsforløb, som direkte kobler sig til de virksomheder og institutioner, som alle 

deltager i Science kommune projektet. 

Der er også opstartet tiltag, hvor folkeskoleklasserne deltager. Opgørelsen viser, at ca. 90 % af de adspurgte naturfagslærere 

bruger tiltagene. Så vores arbejde bliver taget godt imod af lærerne. 

Der er gennemført en større spørgskemaundersøgelse blandt lærerne i Hvidovre, der underviser i Science. Den viser fx at 45% 

har brugt et undervisningsforløbene; at 49% har deltaget i kurser; 45 % har deltaget i Naturfagsmarathon - og at der generelt er 

stor tilfredshed med både muligheder og samarbejde. 

Tiltag inden for Science i Hvidovre 

Folkeskolernes mellemtrin deltager i Naturfagsmaratonet 

• Samarbejdet imellem folkeskolerne og naturfaglige uformellelæringsmiljøer, 

firmaer og forretninger skal styrkes. Dette gøres igennem samarbejde med NTScenteret. 

• Der startes et naturfagligt talent arbejde, som skal give udfordringer til 

folkeskolernes dygtigste udskolingselever. I samarbejde med Københavns 

Universitet LIFE afvikler vi i efteråret 2011 det første talenthold. 

• Quark, Hvidovre kommunes byøkologiske naturcenter fortsætter med sine ca. 70 

forskellige naturfaglige aktivitetstilbud til lærere og elever(ca. 220 

skoleklasser pr. år), hvis formål er at styrke det naturfaglige område i 

kommunens folkeskoler. 

• Quark udvikler to nye aktiviteter omkring klima og alternative energiformer 

der er en del af Hvidovres Agenda 21 målsætning, hvis formål er at gøre 



Hvidovres skoleelever og den enkelte borger mere klimabevidst og medansvarlig 

omkring det lokale miljø i Hvidovre. 

• Skolerne kendskab og arbejde med naturfagsfestival uge 39 forsættes 

• Hvidovre Ungdomsskole udbyder naturfaglige undervisningstilbud (fysik/kemi, 

naturfagligt eksamens kursus og turbo fysik – et talenthold) 

• Der indkøbes ”fælles” temakasser, som indeholder materielle der ofte er for 

dyrt for den enkelte skole. Kasser kan lånes og bookes igennem Hvidovre 

kommunes byøkologiske naturcenter. 

• Hvidovre får et årligt besøg af Mobile Science Centre, som afholdes foran 

Hvidovre rådhus. 

• Vi er opmærksomme på, at to skoler mangler at få udbygget deres Science gange. 

• Hvidovre tekniske forvaltning arbejder med projektet ”klimaambassadører” 

Samarbejde 

• Der oprettes en naturfaglig spydspidsgruppe/faglige fyrtårne – målet er, at 

alle skoler har en spydspidsdeltager. På den måde sikres et naturfagligt 

samarbejde på tværs af folkeskolerne. 

• Science Kommune møderækken forsættes. Her fokuseres der på samarbejde med de 

uformellelæringsmiljøer og lokale firmaer/forretninger. 

• Ide og visionsgruppen forsættes. Gruppen består af politikere, skoleledere, 

lokale forretninger og firmaer, som alle er interesseret i at fremme 

folkeskolens muligheder for naturfagligeeskutioner. 

• Science Kommune-møderækken og ide-visionsgruppen ønsker at skabe et tættere 

samarbejde. 

• Samarbejde imellem den naturfaglige konsulent, spydspidser/fyrtårne og Quark 

centret fortsættes 

• Naturfagslærerne, der er klimaambassadører samarbejde med kommunens andre 

klimaambassadører og Teknisk forvaltning. 

• Hvidovre forsættes sit naturfaglige samarbejde med de nordiske venskabsbyer 

(Byer fra Norge, Sverige og Finland) 

• Skoleområdets pædagogiske udviklingskonsulent for naturfag deltager også som 

science-koordinator i NTS-projektet, hvor han deltager i det regionale og 

nationale arbejde. 

Videreuddannelser og kompetence udvikling 

• Inden for 3 skoleår skal der afholdes 3 MetodeLab kurser. Dvs. at 90 lærere 

deltager i et MetodeLab kursus over de næste 3 år - en stort kompetenceløft 

• Hvidovre kommune uddanner en naturfagligkonsulent, som gennemfører en PDén 

Naturfagenes didaktik 

• De 11 folkeskolers naturfaglige fytårne/spydspidser skal opkvalificeres. Dette 

gøres ved at tilbyde dem 2 PD moduler. 

Hvidovre Kommunes andel i det samlede Science-kommune projekt er beskrevet i en meget stor samlet evalueringsrapport, 

som kan læses på www. 

Men de afsnit, som handler om Hvidovre Kommune er gengivet her. 

Den samlede vurdering er, at Science kommune projektet har været særdeles hjælpsomt og opbyggende ift til den samlede 

indsats for science. Projektet har været en succes i forhold til alle opstillede kriterier, og anerkendelsen for kommunens indsats 

er allerede givet i form af nye tildelte midler fra NTS-centeret, der er forankret på Eksperimentariet. 

Indsatsen stopper således ikke her, men fortsættes med helt samme styrke de næste 3 år,hvilket også er sikret af de tildelte 

midler i kommunenes eget budget. Skoleafdelingen er særdeles glade og tilfredse med projektet og imødeser de næste års 

resultater med forventning og glæde. 



C. Resultatsamtale og kontraktmål for skoleårene 2010/11 

3. Kontraktmål for skolerne 2010-2011 

En oplistning 

Kommunalbestyrelsen godkendte følgende kontraktmål for skolerne til brug for skoleåret 2010/11. I indledningen er der 

redegjort for sammenhængen mellem de anbefalinger, som skolerne har fået - de politiske ønsker til skolerne - og deres 

konkrete kontraktmål. Her er det muligt at se resultaterne af de opgaver (konkraktmål), som skolerne har løst i dette skoleår. 

Oplistningen her har primært til formål at skabe et samlet overblik over indsatserne, så det er muligt at se kontinuiteten i forhold 

til de mange indsatser, som skolerne dels får og løser. Det er tydeligt, at skolerne har taget opgaverne og dermed anbefalingerne 

til sig, og i flere af overskrifter genkendes teksten fra anbefalingen givet ved resultatsamtalen. 

I skoleåret 2010-11 så skolernes kontraktmålsoverskrifter således ud: 

Avedøre Skole: 

- Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre 

- Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. 

Resultaterne skal højnes 



- Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards som undervisningsmiddel 

- Styrkelse af idrætskulturen gennem skoleforløbet 


- Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen 

- Skole-hjem vejleder - integrationsfremmende undervisning 

- Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen 


- Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse 

- Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling 

- Fokus på dansk2 indsatsen på skolen 

- Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne 


- Bevægelse og læring (læsning) 

- Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær 

- Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision) 


- Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) 

- Implementering af LP-modellen - og afdækning af effekter i forhold til inklusion i arbejdet med modellen 

- Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen 

- Lokalt indsatsområde - læseindlæring og it 

- støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af 

folkeskolens afgangsprøve 




- Udskoling - lyst og glæde ved skolen 

- Læseløft år 2 

- Grøn skole 


- Implementering af LP model i indskolingsafdelingen 

- Implementering af LP model på mellemtrinnet 

- Implemtentering af LP model i udskolingen 

- Elevfravær 


- Grønt flag 3.årgang 

- Den internationale dimension 

- Teamets eget indsatsområde 


- Professionsudvikling gennem supervision og kollegavejledning 

- Udfordringer for piger og drenge via kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8. og 

9.klassetrin 

- Læsebånd for hele skolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet 


- Forventningsfolder til udskolingen - en vej til en bedre hverdag 

- CL- en vej til faglig udvikling 

- Indskoling - inklusion og læringsmiljø 

- At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet 


- Relationsarbejde og læringsstile som midler til opnåelse af bedre faglige 

resultater 

- Læseindlæring i dagundervisningen 

- Evaluerende samtaler med fritidslærere 

Resultaterne kan ses og læses under punktet målopfyldelser. Resultaterne er mange og gode, ligesom der bestemt også er 

indsatser, der skal fortsættes. 

3.1 Skolernes særlige indsatsområder 2010-2011 

Skolerne har alle en række særlige indsatser ved siden af deres godkendte kontraktmål. Det er altid spændende at følge de 

indsatser, som skolerne vægter og har haft lyst til og mulighed for at udvikle. 

Det er derfor et af områderne, hvor skoleafdelingen med særlig interesse følger udviklingen, idet det giver andre og mere 

bredspektrede billeder af skolernes hverdag. Det viser samtidig, at skolerne og de mange brugere har forskellige ting, som de er 

optagede af, og som giver mening i lige netop denne periode. 

Samtidigt viser det et billede af, hvormange forskellige opgaver en skole løser - ved siden af eller som supplement til den 

almindelige undervisning. 



I det følgende er kun overskrifterne fra skolernes indsatser oplistet. Det kan anbefales at læse skolernes egne forklaringer og 

beskrivelser af deres uendeligt mange spændende indsatser: 

Avedøre Skole 

- kompetencecenteret udvikles 

- morgenmadsprojekt 

- handleplan for SPU 

- temaaftener 

- lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling 

- tre iwb-instruktører 

Dansborgskolen 

- evalueringsstrategi 

- mødeeffektiveseringsprojekt 

- sambrugsprojekt med fritidshjem 

- undervisningsmiljø i udskolingen 

- klasseledelse 

Enghøjskolen 

- indsats over elever, der har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet 

- integration og forældresamarbejde 

- lektiecafé 

- matematikvejleder 

- SPU 

- partnerskabsaftalen med 5 projekter (kompetenceudvikling af pæd.personale, 

turbodansk, turbomatematik, ekskursionsforløb for svage elever, udvidet skolehjemsamarbejde) 

Engstrandskolen 

- internationale dimension 

- skovskole (EU-projekt) 

- motivation og læring i udskolingen (Nordplus-projekt) 

- særlig indsats overfor bh.kl.elever 

- SPU 

- konflikthåndtering på mellemtrinnet 

- sociale arrangementer (trivselscafe, elevforum, interview for 10.kl.) 

- læsecenteret udvikling 

- 5 års plan for teamsamarbejde 

Frydenhøjskolen 

- ingen udover kontraktmålene 

Gungehusskolen 

- lærerkurser iwb 

- lærerkurser Cooperative Learning 

- da2 i alle fag 

- ny valgfagsordning 

- naturfagsuge 

- fødselsdagsuge 

- idrætssamarbejde med skoler i netværk 

- grønt flag 



- udbygning af elevintra 

- reviderede principper i samarb.skolebestyrelsen 

- nyt værdigrundlag for skolen 

Holmegårdsskolen 

- udvidelse af gr.26 og 27 

- tilbageslusning af gr.26+27 elever til egen skole 

- SPU 

- revidering af skolens værdigrundlag 

- ny støttecenterstruktur og nye visitationsprocedurer 

Langhøjskolen 

- fleksibel planlægning (planlægning ud fra pæd.mål - flere unv.timer og færre 

vikartimer) 

- specialundervisning i afdelinger 

- holddannelse 

- projekt 'Med andre øjne' - fotoprojekt 

Præstemoseskolen 

- kost og motion i udskolingen 

- løbeprojekt i udskolingen 

- nyt indskolingshus - fælles projekt med fritidshjemmene 

- motionsudvalg (fx sportsuge for 4.kl) 

- trafik lokalt (m.skolebestyrelsen) 

Risbjergskolen 

- Cooperative Learning 

- Elevmægling 

- Iwb-pæd.vejledning i naturfaglige og sproglige fag 

Sønderkærskolen 

- elevintra 

- iwb tavler 

- semesterlæsning (fysik-kemi, biologi, geografi) og prøveafvikling ved jul 

- da2 for alle 

- SPU og kollegavejledning 

- fokus på nationale test 

- lektiecafé for de mindste elever 

- læseprojekt 

- 1.hjælp til alle lærere 

- sundhedsindsats (morgenmad,madvaner) 

Ungdomsskolen 

- fokus på elevernes fremmøde 

- udvikle manualer til elevobservationer 

- morgenmøder 3 gange om ugen for lærere 

3.2 Sammenfatning af resultatsamtale vedrørende 2010-2011 

Her ville skoleafdelingen have skrevet de mange anerkendelser og anbefalinger, som skolerne skulle have i forbindelse med 

resultatsamtalerne. 

Men som omtalt flere andre steder i denne kvalitetsrapport er samtalerne ikke gennemført. 

Skolerne må undvære anerkendelserne: Det skyldes alene, at det er skolechefens mulighed som chef til at anerkende og rose 



særlige indsatser, og det er ikke i de øvrige embedsmænds lod at kunne give denne anerkendelse. Skolerne må derfor undvære 

anerkendelserne i år. 

Kommunalbestyrelsen skal give skolerne opfølgninger på deres indsamlede resultater, hvilket betyder at skoleafdelingen 

egenhændigt har udarbejdet en række anbefalinger til den enkelte skole. Anbefalingerne er blevet til på baggrund af 

målopfyldelserne, skolernes beskrivelser af egne indsatser og ikke mindst de indhentede resultater. 

Anbefalingerne er: 


- hæve læseresultaterne i 7.klasse - målet er at nå landsgennemsnittet 

- implementering af Sigtepunkterne 

- forsætte udviklingen af kompetencecenteret 




- fortsætte udviklingen af kompetencecenteret 

Enghøjskolen 



- fokus på professionsløft indsatsen 




- fokus på 10.klasse ift lovens intentioner om individuelle tilbud og ift 

Partnerskabsaftalen 




- fokus på inklusion og SPU som analyse og strategi 




- fortsat fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger, som en del 

af skolens kultur 




- fokus på det pædagogiske læringscenter 






- forsætte udviklingen og indsatsen omkring støttecenteret 




- fokus på faglige resultater 




- LP indsatsen fortsættes 




- fokus på nationale test 

Ungdomsskolen 


- fokus på faglige resultater 

PPR 

- understøtte implementeringen af Sigtepunkterne 

- fortsætte arbejdet med implementering af LP/SPU 

Skoleafdelingen vil anbefale Skoleudvalget, at anbefalingerne overgår til at blive Pejlemærker for skolerne. Skoleudvalget skal 

udpege pejlemærker og særlige indsatser, som skolerne skal varetage i det kommende skoleår. Skoleudvalget skal samtidig på 

vegne af Kommunalbestyrelsen udpege særlige områder, som opfølgning på denne Kvalitetsrapport. 

Det bliver derfor skoleafdelingens anbefaling til Skoleudvalget, at udvalget giver disse anbefalinger som dels opfølgning, dels 

pejlemærker til skolerne. Men det er naturligvis Skoleudvalgets kompetence og beslutning at afgøre, hvorvidt det skal blive 

således. 

3.3 Kontraktmål 2011-2012 

En oplistning 

I det følgende er kontraktmål for indeværende skoleår 2011-12 oplistet. 

Den politiske udmelding til skolerne var at implementere sigtepunkterne, men derudover har skolerne selv valgt en række 

indsatser. 

Målopfyldelsen og dermed resultaterne af disse indsatser vil foreligge til den kommende kvalitetsrapport og er alene oplistet her 

for overblikkets og sammenhængens skyld. 

Avedøre skole: 

- Inklusion 

- Kompetencecenter 




- Lp-modellen 

- Udvikling af kompetencecenter 

- Opfølgning på de nationale testresultater 


- Ekskursionsforløb (kendskab til omverdenen) 

- Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen 


- Læselyst på mellemtrinnet 

- Inklusion - konfliktmægling og elevmægling 

- Lyst til faglighed 


- Implementering af sigtepunkter ( afklaringsforløb) 

- Frivillig naturfagsundervisning 

- Læseindsats på mellemtrinnet 


- Dansk som andet sprog i alle fag 

- Implemtering af cd-ord 

- Styrkelse af faglig læsning gennem brug af interaktive midler 

- Grønt flag - læseplan 


- Grøn skole 

- Læseløft år 3 

- Skolen som organisation ( afdelingsopdelt udskoling) 

- Fokus på pædagogisk læringscenter (PLC) 


- Faglig læsning (opkvalificering af faglærere) 

- Anvendelse af iwb-tavler 

- Implementering af SPU modul 


- Læsning ( fokus på faglig læsning) 

- Den internationale dimension 

- Teamenes eget indsatsområde 


- Udeskole 

- Implementering af LP-modellen 


- Inklusion og trivsel gennem klassemødet 

- Inklusion og faglig læsning for da2 elever på mellemtrinnet 

- Inklusion og SPU som analyse, strategi og handlemetode i udskolingen 


- Udvikling af elevernes sociale kompetencer 

- Højnelse af elevernes koncentrationsevne gennem alternative 



organisationsformer 

- Implementering af outdoor learning som konkret tilgang til læring 

- Sikre optimal læring som personlig og social udvikling (ikke udd.parate unge) 

- Inkluderende i tænkning og praksis 

3.5 Tilsyn 

Kommunalbestyrelsen har fra januar 2011 besluttet at føre tilsyn på hele det specialiserede område en gang om året. 

Det er Udviklingsenheden i Skoleafdelingen, der fører tilsynet. 

Tilsynene tager deres afsæt i tilbuddenes arbejdsgrundlag, og der føres tilsyn både med undervisnings- og fritidsdelen. 

Tilsynet har både til formål at kontrollere, men også at kvalificere og udvikle tilbuddene. 

Tilsynet munder ud i en samlet rapport med nogle anbefalinger, der indgår i skolernes årlige resultatsamtaler. 

Tilsynene vil sammen med kvalitetsstandarderne og arbejdsgrundlagene for Hvidovre Kommunes specialtilbud være 

Skoleafdelingens redskaber i forhold til kvalificering, udvikling og senere effektmåling på det specialiserede undervisningsområde 

i kommunen. 

Tilsyn er i 2009 gennemført på 

- Springet (13.maj) 

- Hvidborg (12.jan) 

- Ungdomsskolen ( 4.feb og 4.dec) 

- Sporet (21.jan) 

Tilsyn er i 2010 gennemført på 

- Hvidborg (14.april) 

- Ungdomsskolen(udført 4.dec.2009) 

- Sporet (6.juni) 

Tilsyn er i 2011 gennemført - eller planlagt til 

- Springet (18.nov) 

- Hvidborg ( 9.dec) 

- Ungdomsskolen (26.jan) 

- Sporet ( 27.sep) 

- K-klasserne (22.feb) 

- H-klasserne (13.sep) 

- Huset (30.aug) 

- E-klasserne (8.feb) 

- Gr.26/27 (8.jun) 

- Læsecenteret (16.jan) 

- Sprogtilbuddet (dec) 



D.Beskrivelse af pædagogiske processer 

4. Den løbende evaluering 

Den løbende evaluering blev en del af Folkeskoleloven i 1993 og har siden været en indarbejdet del af skolernes praksis. 

Løbende evaluering skal være en del af den almindelige undervisning i samtlige fag. 

Beskrivelsen af, hvordan skolerne løser denne opgave kan blive en vældig lang liste af mange forskellige metoder og veje til den 

løbende evaluering. Derfor er opgaven stillet således, at skolerne skal forholde sig til to hovedområder i denne kvalitetsrapport 

- en kort beskrivelse af særlige indsatser 

- elevplaner 

Skolernes beskrivelser viser, at flere har evalueringsuger, en indarbejdet praksis omkring elevsamtaler, elektronisk 

dokumentation, konferencer og tests. 

Elevplaner er en indarbejdet praksis, der kan lettes og tydeliggøres vha elektroniske redskaber, hvilket flere af skolerne benytter 

sig af. 

Muligheden for direkte kommunikation med forældrene via forældreintra har betydet, at 'forældre er kommet tættere på 

skoledagen og nemmere kan følge med i undervisningen', som en af skolerne skriver. 

4.1 Skole-hjem samarbejde 

Skole-hjem samarbejde er et særdeles levende, spændende, men også komplekst område at skulle beskrive. 

Skolernes forskellige praksis og de mange involverede er kun nogle af de mest iøjnefaldende komponenter i den komplekse 

størrelse kaldet skole-hjem samarbejde. 

Samarbejdet med forældre og dermed hjemmet er lovfæstet i folkeskolelovens formålsparagraf. Forpligtelsen giver nogle helt 

unikke muligheder, men også en række udfordringer. 

De mange fine beskrivelser fra skolerne viser, at skolerne tager dette samarbejde særdeles alvorligt. Der er nogle flotte billeder 

af, hvilke unikke samarbejdsmåder, der anvendes på skolerne. Flere beskriver, hvordan de organiserer samarbejdet, andre 

hvordan de håndterer samarbejdet, og rigtig mange fortæller om, hvor hjælpsomt og frugtbart samarbejdet med forældrene 

fungerer. 

Som noget nyt ser vi på nogle skoler retningslinjer for den elektroniske kommunikation. Forældreintra har på flere områder 

ændret kommunikationen mellem skole og hjem. Hvor vi tidligere havde en meddelelsesbog, har man nu den direkte og kortere 

adgang via nettet. Det stiller andre krav til de involverede. 

Flere skoler har trivselsgrupper, arrangementsgrupper m.m., der skal sikre de mere uformelle måder at mødes på, mens andre 

har mulighed for åbent hus, deltagelse i undervisningen m.m. 

Endeligt er der fortællinger om nyhedsbreve fra ledelserne, tilfredshedsundersøgelser og mange andre gode og hjælpsomme 

tiltag. 

Det er skoleafdelingens vurdering, at der generelt er et rigtigt godt skole-hjem samarbejde i Hvidovre. 

Indledende bemærkninger til Dansk2 

En beskrivelse af indsatsen omkring Dansk som andetsprog har tidligere været en af de opgaver, som skolerne skulle 

udarbejde. 

Til denne kvalitetsrapport valgte skoleafdelingen at bede skolerne om at udfylde den noget mere omfattende evaluering af den 

samlede indsats ift 'Handleplan for integration 2007-10', og dermed ikke også udarbejde en beskrivelse af den almindelige 

praksis her. Det ville give to næsten enslydende beskrivelser med risiko for unødigt dobbeltarbejde for skoleledelserne. 



Beskrivelserne er således at finde i den mere omfattende evaluering, der kommer på et senere tidspunkt, og tilbage fra de 

oprindelige beskrivelser er kun et faktaoplysningsskema. Disse faktaoplysninger skulle anvendes som baggrundsmateriale i 

forhold til det igangværende skolestrukturarbejde. Oplysningerne fremgår her nedenfor-ligesom de er at finde i faktadelen til 

skolestrukturen(www.hvidovre.dk -skolestruktur). 

4.2 Dansk som andetsprog 

Antal lærere i sprogcentret Ave 4 

Dan 3 

Eng 6 

EST 5 

Fry 6 

Gun 4 

Hol 1 

Lan 2 

Præ 2 

Ris 2 

Søn 2 

Antal elever der undervises efter almen skoletid Ave 44 

Dan 0 

Eng 3 

Est 25 

Fry 20 

Gun 0 

Hol 0 

Lan 0 

Præ 0 

Ris 4 

Søn 0 

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen Ave 70 

Dan 26 

Eng 0 

Est 10 

Fry 50 

Gun 30 

Hol 31 

Lan 15 

Præ 12 

Ris 0 

Søn 20 

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen Ave 14 

Dan 26 

Eng 85 

Est 46 

Fry 40 

Gun 30 

Hol 31 

Lan 15 

Præ 1 

Ris 3 

Søn 20 



Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal Ave 27,4% 

Dan 11% 

Eng 63,1% 

Est 26,2% 

Fry 29% 

Gun 17,9% 

Hol 6,7% 

Lan 4,5% 

Præ 18,2% 

Ris 4,6% 

Søn 19,2% 

Antal tosprogede elever Ave 149 

Dan 74 

Eng 190 

Est 117 

Fry 165 

Gun 90 

Hol 34 

Lan 35 

Præ 86 

Ris 32 

Søn 60 

4.3 Inklusion i undervisningen 

Arbejdsgruppen omkring denne kvalitetsrapport bestående af skoleledere og konsulenter har udarbejdet et spørgeskema, der 

har til formål at afdække arbejdet med inklusion. Vi er i hovedfeltet i kvalitetsrapporten, der handler om at beskrive de 

pædagogiske processer. 

Ideen er, at alle lærere besvarer spørgeskemaet, afleverer til skoleledelsen, der så sammentæller og sammenskriver de 

indhentede svar. Endeligt er det meningen, at skoleledelsen kan anvende lærernes besvarelser - evt. i team - til de kommende 

mus-samtaler. Materialet blev færdiggjort i maj måned, så det er langt fra alle skoler, der endnu har nået at anvende 

besvarelserne til mus-samtalerne endnu. Men alle har besvaret spørgsmålene og de enkelte skolers opgørelser kan ses i 

skolerapporterne - og nogle skoler har yderligere indsatsen som kontraktmål i skoleåret 2011-12. 

Et samlet kommunalt overblik viser, at der er en bred forståelse og indblik i, hvad inklusion er, og at der er et kendskab til de 

redskaber, som virker i retning af og understøtter inklusion. 

Det viser, at lærerne vurderer, at de i høj grad 

- er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning 

- skaber meningsfuld læring 

- synliggør mål for undervisningen og anvender læringsstile 

- udøver klasseledelse 

- inddrager elever og forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser 

Det viser, at lærerne vurderer, at de i nogen grad 

- søger at indrette lokaler efter behov 

- anvender hjælpemidler 

Men skolerne imellem varierer svarene, når det fx gælder 

- om man har en klar rollefordeling ved to lærere i rummet 

Her svarer nogle skoler, at de har i meget høj grad, mens andre skoler oplever, at de kun i nogen grad har fod på denne 

rollefordeling 

- om man tager højde for elevernes måde at lære på 

Her svarer nogle skoler på helt samme måde, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun i nogen grad 



- om man inddrager forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser. 

Her svarer nogle skoler, at det gør de i høj grad, mens andre svarer, at det gør de kun sjældent 

Endeligt er 'tegn på' inklusion blevet udfyldt og en større liste af ideer kan nu sammenfattes til en idebank, som alle skoler kan få 

glæde af i det videre arbejde med inklusion. Skoleafdelingen vil indsamle de mange ideer fra skolerapporterne. 

Det er skoleafdelingens vurdering, at læsningen af disse samlede besvarelser giver et fint billede af skolernes forskellige måder at 

arbejde med og håndtere udfordringen omkring inklusion, og at der på sigt er udarbejdet et redskab, som kan vise sig særdeles 

hjælpsomt for lederne på skolerne. 




Indledende bemærkninger til rammebetingelser 

Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret 2009-10 samt 

2010-11. 

Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle 

de involverede år. 

Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden. 

Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår. 

Iøvrigt er flere af områderne i dette afsnit mere uddybende behandlet i 'Faktaark til ny skolestruktur'. Det er derfor en mulighed 

at læse og fordybe sig i dette hæfte, hvis man søger endnu flere oplysninger. 

5. Klassetrin, spor og elever 

Status d. 5. september 2009 

Antal elever Antal spor 

10. klasse 147 7 

9. klasse 479 25 

8. klasse 542 29 

7. klasse 503 26 

6. klasse 528 26 

5. klasse 527 23 

4. klasse 581 28 

3. klasse 573 27 

2. klasse 590 28 

1. klasse 540 26 

Bh. kl. 571 25 

Samlede antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune 5581 270 

Status pr. 5. september 2010 

Antal elever Antal spor 

10. klasse 149 7 

9. klasse 523 26 

8. klasse 487 24 

7. klasse 507 24 

6. klasse 528 23 

5. klasse 582 28 

4. klasse 560 26 

3. klasse 582 28 

2. klasse 531 25 

1. klasse 559 25 

Bh. klasse 592 28 

Samlet antal elever og antal spor i Hvidovre Kommune 5600 263 



5.1 Nøgletal for normalklasser 2009 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler 

på bib. osv) 

Antal elever pr.computer 

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - 

inden for skolens egen ramme i kroner ) 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat 

til dansk 2 

2251,27 kr.i gennemsnit pr. elev. 

3,28 elever pr.computer 

11,16 elever pr.lærer 

544.976,04 kr. i gennemsnit pr. 

skole 

1.627.950,18 kr. i gennemsnit pr. 

skole 

kr. 4.449,96 pr. elev 

Der er en gennemsnitlig 

klassekvotient på 20,39 

51 elever i gennemsnit pr.skole 

560 elever i hele kommunen. 

5.1 Nøgletal for normalklasser 2010 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, 

læremidler på bib.osv.) 

2154,91 kr. i gennemsnit pr.elev 

Antal elever pr. computer 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) 

i kroner 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op 

til 12 timer pr. uge 


Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af 

ressourcerne afsat til dansk 2 

3,45 elever pr. computer 

11,66 elever pr. lærer 

12,25 elever pr. lærer 

545.280 kr.i gennemsnit pr. skole 

1.321.478 kr. i gennemsnit pr. skole 

4.383,65 kr. i gennemsnit pr. elev 

Der er en gennemsnitlig klassekvotient på 

21,10 

11,69 elever i gennemsnit på 7 skoler med 

gruppeordninger 

41 elever i gennemsnit pr. skole 

451 elever i alt i kommunen 

5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2010/2011 samt 2008/2009 

Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer 

2010/2011 2008/2009 

Dansk 77,42% 87,8% 

Engelsk 78,03% 85,4% 

Kristendomskundskab 34,70% 31,7% 

Historie 53,62% 57,3% 

Samfundsfag 55,51% 76% 

Idræt 70,95% 79,2% 



Musik 72,35% 82,5% 

Billedkunst 56,29% 71,2% 

Håndarbejde 85,30% 71,2% 

Sløjd 81,82% 85,2% 

Hjemmekundskab 70,27% 82,7% 

Matematik 80,33% 85,3% 

Natur/teknik 46,09% 52,3% 

Geografi 81,39% 63,1% 

Biologi 78,40% 79,7% 

Fysik/kemi 89,34% 95,5% 

Tysk - tilbudsfag 83,34% 92,4% 

Dansk som andetsprog 59,96% 74,2% 

Fransk 47,73% 100% 

5.3 Kommentarer til linjefagsdækning 2010 

Det er anden gang vi i Hvidovre Kommune indsamler og opgører linjefagsdækningen, og det er således første gang, vi kan 

sammenligne tallene. Tal fra 2008-09 er således opstille ved siden af de netop indsamlede tal fra det seneste skoleår. 

De nye tal viser, at linjefagsdækningen stadig er høj i Hvidovre, selvom den er faldet på Samtlige skoler skriver i deres 

kommentarer til denne opgørelse, at undervisningen varetages af lærere med tilsvarende kompetencer - blot ikke en formel 

linjefagsuddannelse. Det er en skoleleders opgave at tilse og sikre, at undervisningen varetages af kvalificerede medarbejdere. 

Det har Skoleafdelingen fuld tillid til sker, men når linjefagsdækningen er interessant, så skyldes det, at flere undersøgelser har 

kredset om dette fænomen. 

Faldet i linjefagsprocenten kan skyldes udskiftning i lærerstanden siden 2008/09 og omlægningerne indenfor læreruddannelsen, 

men det er ikke undersøgt nærmere. 

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2009 

Gennemførte undervisningstimer 

Planlagte undervisningstimer 

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 

353.892,50 timer i alt for alle skoler 


471.196,73 i gennemsnit pr. skole 

38,12% i gennemsnit pr. skole 

48,09 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole 

45,75 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr. skole 

5.4 Anvendelse af lærernes arbejdstid 2010 




Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 



392.281,32 i gennemsnit pr. skole 

41,01 % i gennemsnit pr. skole 

44,35 fuldtidsstillinger i gennemsnit pr.skole 

41,84 fuldtidsstillinger i gennemsnít pr. skole 



5.4.1 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning 2010 

I marts måned 2011 gennemførte UNI C en analyse af, hvor mange timer i folkeskolen, der gennemføres og aflyses. I dette 

notat bringes resultaterne fra undersøgelsen i en form, hvor Hvidovre Kommune sammenlignes med landsgennemsnittet. 

Undersøgelsen er bygget om en række spørgsmål. 

Her i de følgende afsnit er de konklusionerne gengivet. Selve undersøgelsen, de mange delresultater og delkonklusioner kan 

hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. 

Spørgsmål 1 

Har Skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt? 

Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre 

Ja 58,4% 59,5% 90,9% 

Nej 41,6% 40,5% 9,1% 

I alt 100% 100% 100% 

Spørgsmål 2 

Antallet af planlagte lektioner? 

Dette spørgsmål er ikke opgjort for Hvidovre Kommune særskilt, men på landsplan læses ca. 90,7 % af 

undervisningslektionerne som planlagt, mens kun 0,5 % af timerne reelt aflyses. De øvrige timer afholdes som vikartimer i en 

eller anden form. 

Spørgsmål 3 

Årsager til, at timer måtte aflyses i perioden? 

Landsgennemsnit 2004 Landsgannemsnit 2010 Hvidovre 

a) lærernes sygdom, barns før-ste sygedag, mv. 69% 70,2% 70,1% 

b) Lærernes deltagelse i arran-gementer (lejr-skoler) 7% 4,9% 10,2% 

c) Lærernes efteruddannelse 12% 14,9% 9,7% 

d) Lærernes ferie og afspadsering 7% 4,5% 7,6% 

e) Vakante stillinger 1% 0,5% 0% 

f) Andet 4% 5% 2,4% 

I alt 100% 100% 100% 

Spørgsmål 4 

Er ikke angivet for Hvidovre Kommune 

Spørgsmål 5.1 

Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i 

børnehaveklasserne. 


Læreruddannelse 20% 23,7% 3,4% 

Pædagoguddannelse 37% 33,5% 0,6% 

Videregående uddannelse 3% 1,4% 14,3% 



Lærerstuderende 7% 5% 2% 

Pædagogstuderende 1% 0,7% 0% 

Anden videregående uddannelse 3% 1,9% 11,1% 

Erhvervsfaglig uddannelse 7% 3,6% 0% 

Gymnasial uddan-nelse 14% 25,1% 65,7% 

Andet 8% 5% 2,9% 

I alt 100% 100% 100% 

Spørgsmål 5.2 

Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund - Dette spørgsmål omhandler vikarerne i 1-10. 

klasserne 


Læreruddannelse 44% 47,9% 13,5% 

Pædagoguddannelse 5% 5% 1,1% 

Videregående ud-dannelse 5% 3% 3,6% 

Lærerstuderende 12% 7,7% 14,5% 

Pædagogstuderende 0% 0,2% 0% 

Anden videregående uddannelse 4% 3% 4,1% 

Erhvervsfaglig ud-dannelse 8% 3,2% 0% 

Gymnasial uddan-nelse 18% 26,5% 57,3% 

Andet 4% 3,4% 5,9% 

I alt 100% 100% 100% 

Spørgsmål 6 

De væsentligste årsager til, at timer måtte aflyses. Det skal bemærkes, at procenterne ikke går op i 100 %, dette skyldes, 

at der kunne sættes flere krydser i besvarelsen af spørgsmålet. 


Ingen kvalificerede vikarer 75% 57,2% 90,9% 

Ikke tid til at finde en vikar 20% 13,2% 18,2% 

Ikke penge på vikarbudgettet 33% 41,1% 9,1% 

Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale 12% 4,5% 0% 

Manglende fleksibilitet i lærernes centra-le arbejdstidsaftale 23% 4,7% 9,1% 

Andet 22% 28,5% 45,5% 

5.4.2 Overholdelse af minimumstimetallet 

Undervisningsministeriet fører tilsyn med og får årligt indberetninger direkte fra skolerne om overholdelse af minimumstimetallet. 

Den årlige tilbagemelding fra Undervisningsministeriet til Hvidovre Kommune på baggrund af opgørelser fra skoleåret 2010-11, 

indeholdt nogle anmærkninger, som Skoleafdelingen har undersøgt, forsøgt afklaret og kommenteret. 

Generelt overholder skolerne i Hvidovre mindstetimetallet. På en del klassetrin og fag ligger kommunens skoler over det 

påkrævede timetal. 

I forbindelse med Undervisningsministeriets 2011 tilsyn med minimumstallene er der imidlertid fem tilfælde, hvor Hvidovre skoler 



optræder med et lavere timetal og derfor indgår i ministeriets særlige timetalstilsyn. 

Fire af disse tilfælde er principielt uproblematiske, idet de udelukkende er udtryk for administrative fejl og ikke for, at der er 

undervist i for få timer. 

Det er Skoleafdelingens vurdering, at en fejlagtig indberetning af tallene fra de pågældende skolers administration forekommer, 

fordi det er noget teknisk og en anelse kompliceret at overskue reglerne og indberette tallene. Et eksempel er, at 'klassens time' i 

indskolingen ikke optræder med sit fulde timetal, men er 'gemt' inde i skolens indberettede timetal for dansk - fordi 

klasselæreren også er klassens dansklærer. I det konkrete tilfælde fremstår det så i ministeriets kontrol som om, at skolen har 

for få 'klassens timer', og til gengæld rigeligt med dansktimer. 

Skoleafdelingen har undersøgt og forklaret hvert af de fire tilfælde for Undervisningsministeriet. Skoleafdelingen vil endvidere på 

baggrund af disse eksempler minde skolelederne om nødvendigheden af stor præcision ved indberetningen. 

Det femte og sidste tilfælde, som Undervisningsministeriet påtaler, vedrører specialklasserækken på Frydenhøjskolen. I 

udskolingstilbuddet VIP-klassen gik er i 2010/11 seks elever, primært 8-9.klassetrin. En af disse elever gik 9.klasse om og en 

var på 10.klassetrin. På grund af den sidste elev har skolen indberettet timetal for 10.klasse, og da dette tal timetal 780, der er 

for lavt i forhold krav om 840 timer i 10.klasse. I forbindelse med Skoleafdelingens aktuelle tilsyn i efteråret 2011 med 

kommunens specialiserede tilbud indgår dette tema med udskolingselever i specialtilbud på 10.klassetrin. Der arbejdes på at 

udarbejde en strategi for, hvor og hvordan vi i Hvidovre Kommune fremover kan tilgodese 10.klassetrins elever med særlige 

behov i specialiserede tilbud. 

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2009 

Intentionen har været at få et samlet kommunalt overblik over, hvormange elever der i kortere eller længere perioder har 

modtaget en form for specialpædagogisk bistand inden for rammerne af den almindelige specialundervisning. 

I det følgende er skolernes indberetninger oplistet, og oplistningen viser med tydelighed forskelle i antal, behov og iværksatte 

foranstaltninger. 

Avedøre skole: 

44 elever 


72 elever + 

18 elever til 'god læsestart' + 

3 klasser til AKT indsats 


30 elever + 

19 elever til faglig støtte + 

3 klasser + 

7 elever AKT støtte + 

3 klasser til AKT støtte 

4 elever i Mini gruppe 

10 elever Læseløft 

+ elever i Båndet 


80 elever 




27 elever (heraf 15 til læseløft) 

32 elever til faglig støtte 

10 elever i Tuen (AKT) 

11 elever i Familieklasse 


116 elever i støttecenteret 

38 elever da2 støtte 

19 elever bogstavkurser 

7 elever støtte (ADHD) 

+ sidevogn, anhænger og familieklasse 


51 elever i støttecenteret 

30 elever faglig støtte 

14 AKT støtte 

4 elever faglig støtte + AKT 

3 elever enkeltintegrerede 

+ forebyggende arbejde, bogstavlyd og talforståelseskurser, 

AKT indsatser i 9 forskellige klasser 


44 elever 

+ forbyggende unv.,læseløft, støtteforanstaltninger i 

klasser 


21 elever i specialcenter 

6 elever i Da2 

4 elever i Familieklasse 

1 elev 20.2 støtte 

48 elever faglig støtte 

+ timer i team, der kan anvendes her 


95 elever i støttecenteret (da, mat,eng, AKT) 

91 elever i lektiecafé 

6 klasser AKT 

+ kurser i cd-ord m.m. 


5 elever læseløft 

5 elever it-kompenserende støtte 

2 elever mat. 

12 elever læsehold 

189 elever AKT indsatser 

14 klasser eller grupper 

27 elever i lektiecafé 

43 i ressourcecenteret 

(ialt 314 elever har modtaget støtte, men flere er 



gengangere) 

5.5 Antal elever i den almindelige specialundervisning 2010 

Intensionen med en optælling af elever, der modtager specialpædagogisk bistand under den almindelige specialundervisning, har 

været igen at få et overblik over omfang og antal elever, men samtidig at kunne sammenligne de to skoleår. 

Her er oplistningen af de tilbud og antal elever, som har fået tilbud oplistet: 

Avedøre skole: 30 elever faglig støtte 

18 elever lektieklub 

2 klasser holddeling 

2 klasser cd-ord 

alle klasser på mellemtrin AKT 

20 elever til tjek ind og lektiehygge 

12 elever samtaler, skyggeskema m.m. 

3 klasser klasseindsats 

alle klasser klassemøde supervision 

Dansborg skolen: 88 elever støtte 

21 elever god læsestart 

6 klasser AKT arbejde 

Enghøjskolen: 29 elever alm.støtte 

2 klasser støtte undervisning 

24 elever faglig støtte unv. (da, mat) 

10 elever læseløft 

+ 2 forløb pr.klasse 4 -9.klasse i turbodansk 

+ elever der har benyttet Båndet 

Engstrandskolen: 82 elever 

Frydenhøjskolen: 31 elever i indskolingen (heraf 18 læseløft) 

40 elever 3-9.kl. 

10 elever AKT (Tuen) 

8 elever i familieklasse 

+ 6 forløb AKT intensivt i 6 klasser 

Gungehusskolen: 143 elever faglig støtte i støttecenterregi 

30 elever da2 turbolæs 

78 elever bogstavkursus 

14 elever VAKS 

7 elever ADHD 

7 elever Mat 

52 elever AKT (sidevognen og anhænger) 

+ supervision til lærere 

+ samarb.med frit/klub 

+ 50 lærertimer + 37 pædagogtimer pr.uge 

Holmegårdsskolen: 48 elever faglig støtte 

19 elever AKT 



4 elever faglig + AKT støtte 

2 elever enkeltintegrerede 

+ 2 forebyggende forløb i klasser 

+ bogstav/lyd kursus for 1.klasser 

+ læsekursus for 2.klasser 

+ talforståelse for 2.klasse 

+ forløb i 10.klasser AKT (trivsel m.m) 

Langhøjskolen: 52 elever 

2 elever hjemmeundervist 

+ holddannelse 

+ læseløft 

+ særlig indsatser i klasser 

+ forebyggende indsatser 

Præstemoseskolen: 54 elever har modtaget støtte 

Risbjergskolen: 71 elever har modtaget støtte 

+ lektiecafé 

Sønderkærskolen: 6 elever læseløft 

6 elever materialebasen (it-kompenserende) 

7 elever cd-ord 

21 elever støtte i dansk 

1 elev i familieklasse 

183 elever i forløb 1-6.klasse læsehold, bogstav/lyd m.m 

36 elever fagligt læsekursus i 7.klasse 

19 elever lektiecafe (1-3.kl) 

45 elever lektiecafe (4-9.kl) 

19 elever AKT indsats 

5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2009 

Antal enkeltintegrerede elever 

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 

38 i alt i kommunen 


5.6 Specialklasser og gruppeordninger 2010 





5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2009 

Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 93 

Antal elever i Regionernes undervisningstilbud 4 

Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune 76 

5.7 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud 2010 

Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 68 





5.8 Klager 2009 

Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 10 

Antal af klager til Kommunalbestyrelsen 0 

5.8 Klager 2010 


Antal klager til Kommunalbetyrelsen 0 

5.9 Nøgletal for modtagehold 2009 

Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen 

Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 

6 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold 

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 


Antal elever pr. klasse 

6 elever i gennemsnit pr. klasse 

5.9 Nøgletal for modtagehold 2010 


Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 

7 elever i gennemsnit pr. lærer på modtagehold 



Antal elever pr. klasse 

7,50 elever i gennemsnit pr.klasse 



F. Resultater 

Indledende bemærkninger til resultater 

Hvidovre Kommune fik i 2009 en tilladelse til at aflevere én samlet kvalitetsrapport for skolerne i skoleåret 2009-10 samt 

2010-11. 

Tilladelsen blev givet på den betingelse, at Hvidovre kommune skulle indsamle og opgøre rammebetingelser og resultater for alle 

de involverede år. 

Derfor er der i de følgende afsnit rammebetingelser og resultater for begge skoleår opført i kronologisk orden. 

Af hensyn til læsningen er eventuelle bemærkninger til opnåede resultater kun indhentet for det seneste skoleår. 

6. Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 

Karakterer prøvetermin maj/juni 2010 

9. klasse piger drenge 

Dansk - Læsning 5,20 5,30 5,22 

Dansk - Retstavning 6,02 6,12 6,13 

Dansk - Skriftlig fremstilling 5,41 4,89 5,86 

Dansk - Orden 6,49 6,14 6,82 

Dansk - Mundtlig 6,72 7,31 6,24 

Matematik - Matematiske færdigheder 5,04 5,42 4,74 

Matematik - Matematisk problemløsning 5,55 6,19 5,00 

Engelsk - Mundtlig 5,78 5,66 5,44 

Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,49 5,56 5,36 

Karakterer prøvetermin maj/juni 2011 


Dansk - Læsning 5,63 6,14 5,15 



Dansk - Orden 6,06 6,73 5,51 






6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010 

Hvor der ikke er angivet en karakter, har der ikke været elever oppe til prøve 

FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) 



Matematik - Skriftlig 3,61 3,39 3,83 



Matematik - Mundtlig 4,82 4,73 4,88 

Engelsk - Skriftlig 4,64 5,0 4,35 



6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011 



Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67 






Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,00 5,13 4,69 

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2009/2010 

Skoleafdelingen arbejder som beskrevet i indledningen ud fra en målsætning om, at den største del af eleverne i Hvidovre skal 

opnå karakteren 7. 

Beskrivelsen af karakteren 7 (jfr. Undervisningsministeriet ) er: 'Den gode præstation'. Karakteren 7 gives for den gode 

præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 

Ser man ned over de opnåede resultater, forestår der stadig en opgave. Gennemsnitskarakterne viser, at der må ske ændringer, 

før eleverne i gennemsnit kan opnå karakteren 7. 

Når målsætningen fastholdes, så skyldes det, at skoleafdelingen gerne ser, at skolerne er ambitiøse på elevernes vegne, og at 

det er en fælles opgave for alle i skolen at stræbe efter endnu bedre resultater - også ved faglige afgangsprøve resultater. 

Der er stadig stor forskel på, hvordan drenge og piger præsterer og i de resultater, de opnår. Flere af skolerne har arbejdet med 

denne problemstilling, og fx Risbjergskolen har forsøgt sig med kønsopdeling i fysik/kemi, desværre uden at kunne spore en 

ændring i resultaterne. Men indsatserne fortsættes, og de kommende resultater afventes med spænding. 

6.3 Vurdering af de opnåede karakterer 2010/2011 

Sammenlignes de opnåede karakterer juni 2010 med juni 2011, så ses en mindre fremgang i dansk, mat og engelsk, men flere af 

gennemsnitskarakterne er faldet en anelse, trods store indsatser fra skolernes side. 

Forskellene mellem piger og drenge findes stadig, og indsatserne skal således fastholdes også i det kommende skoleår. 

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2009/2010 

Elever der har fået en anden form for evaluering 

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 

22 elever 

8 elever 

6.4 Elever i gruppeordninger og specialklasser 2010/2011 


19 elever 




11 elever 

6.5 Andre former for evaluering af elever 2009/2010 

I skoleåret 2009-10 var det meget få elever, der fik en anden afsluttende evaluering end de almindelige prøver ved af slutningen 

af 9. eller 10.klasse. 

De få elever, som fik andre former for evaluering, var fx specialklasse - eller gruppeordningselever. Her er givet 

evalueringsudtalelser flere gange årligt eller tilrettelagt særlige prøver for disse børn. 

Tilsynet viser således, at loven på området er overholdt. 

6.5 Andre former for evaluering af elever 2010/2011 

I skoleåret 2010-11 ses ingen stigning i antallet af elever, der har fået andre former for evaluering end prøver. Antallet af 

fritagelser er heller ikke steget. 

Alle elever, der enten fritages eller modtager andre former for evalueringer, er tilknyttet kommunens specialklasser eller 

gruppeordninger. 

Det er evalueringsudtalelser eller særligt tilrettelagte prøver for disse elever, der udgør grundlaget for den anden form for 

evaluering. 

6.6. Sprogvurdering børnehaveklasser 

Vokaler 

Sikre Usikre Ikke kendskab til 

BH. Klasse 2010/2011 50,9% 21,9% 27,2% 

Find billedet 


BH. klasse 2010/2011 70,2% 22,6% 7,2% 

Store bogstaver 


BH. klasse 2010/2011 71% 21,4% 7,6% 

6.6.0 Læsetest - Landsgennemsnit 1. klasse 

OS 64, 1. klasse 

sikre læsere usikre læsere ikke læsere 

Landsgennemsnit 2004 56% 19% 25% 

Landsgennemsnit 2010 77,4% 12% 10,5% 

6.6.1 Resultater af kommunale læsetest i 1.klasse 


sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 

1. klasse 2009/2010 75,1% 14,7% 10,2% 

1. klasse 2010/2011 81% 10,3% 8,9% 



6.6.2 Læsetest -Landsgennemsnit 3. klasse 

SL 60, 3. klasse 



Landsgennemsnit 2010 83,1% 10,9% 6% 

6.6.3 Resultater af kommunale læsetest i 3. klasse 


Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere 


3. klasse 2010/2011 82,1% 11,8 % 6% 

6.6.4 Læsetest -Landsgennemsnit 5. klasse år 2000 

Læs 5, Malmbanen og Uroksen 


Landsgennemsnit Malmbanen 43% 44% 13% 

Landsgennemsnit Uroksen 60% 37% 3% 

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Malmbanen 

Læs 5, Malmbanen 



5. klasse 2010/2011 29,8% 58% 12,2% 

6.6.5 Resultater af kommunale læsetest i 5. klasse; Uroksen 

Læs 5, Uroksen 


5. klasse 2009/2010 53% 41,9% 5,1% 

5. klasse 2010/2011 47,9% 48,6% 3,6% 


TL 2, Robin Hood og Råolie 


Landsgennemsnit Robin Hood 3% 69% 28% 

Landsgennemsnit Råolie 32% 63% 5% 

6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Robin Hood 

TL 2, Robin Hood 


7. klasse 2009/2010 2% 70,7% 27,3% 




6.6.7 Resultater af kommunale læsetest i 7.klasse; Råolie 

TL 2, Råolie 




6.6.8 Kommentarer til læseresultaterne 

Læseresultater skoleåret 2009/10+ 2010/11 

Kommentarer til læseresultater skoleåret 2009/2010 

Skoleåret 2009/2010 har været året, hvor læsning igen har været i fokus på mange af kommunens skoler. Næsten alle skoler fik 

anbefalet at se på og analysere læseudviklingen på deres skole. 

Således har mange skoler igen haft kontraktmål i forhold til læseudvikling for deres elever. Især mellemtrinnet har der været 

fokus på, idet resultaterne for indskolingen (1. og 3. klasse) har ligget pænt stabilt gennem de sidste år. 

Efterhånden er det blevet en indarbejdet rutine at afholde klasselæsekonferencer efter hver læseprøve, hvor klasseteam, 

ledelsesrepræsentant og læsevejleder deltager. Der skal dog mere fokus på faglærernes ansvar for læsningen. 

På klasselæsekonferencerne bliver der lavet aftaler om den fremtidige læseindsats i alle fag. 

Gennem mange år har der været sat fokus på elevernes læsning. Læsevejlederne har på deres møderække arbejdet meget med 

mulighederne for at forbedre mellemtrinets læseniveau. Dette ser vi nu den begyndende effekt af, idet læseresultaterne på 

mellemtrinnet er forbedret. 

Implementeringen af ’at læse med ørerne’ er en faktor, der tager tid, før effekten kan ses og andelen af ’ikke læsere’ falder. 

Allerede nu er gruppen ’ikke læsere’ generelt faldet lidt på alle klassetrin, hvilket jo er en rigtig god udvikling, da man ved, at det 

er sværere at gøre en ’ikke læser’ til en ’usikker læser’ end at gøre en ’usikker læser’ til en ’sikker læser’. 

Læsevejlederne skal nu fungere som ’Spydspidser’. Det vil sige, at de skal være kompetencelærere, der skal udvikle 

fagområdet på skolen samt ’gå sammen med’ og ’ved siden af’ en lærer, da den største effekt på klassernes læseudvikling 

opnås, hvor læsevejlederen – ud over at have vejledt og rådgivet - har været med ude og implementere tiltag i undervisningen i 

de enkelte klasser. 

1. klasserne 

Generelt ligger Hvidovres gennemsnit over landsgennemsnittet fra 2004. Vi har flere ’sikre læsere’, færre ’usikre læsere’ og 

’ikke læsere’. Det er en lille, men positiv stigning i gruppen af ’usikre læser’ og et fald i gruppen af ’ikke læsere’ i forhold til 

skoleåret 08/09. 

3. klasserne 

I skoleåret 04/05 lå 3. klassernes resultat på 75% ’sikre læsere’, 15% ’usikre læsere’ og 10% som ’ikke læsere’. Der er i 

perioden frem til nu også for dette klassetrin sket en positiv ændring i resultatet. Nu er der 77,3% ’sikre læsere’, 15,3% ’usikre 

læsere’ og 7,4% ikke læsere. Dette tolkes at være en effekt fra indsatsen på førskoleområdet samt i indskolingsstarten. 

5. klasserne 

Generelt ligger Hvidovres 5. klasser under landsgennemsnittet i læseteksten Uroksen. I skoleåret 04/05 lå de ’sikre læsere’ og 

de ’usikre læsere’ på 46% og ’ikke læserne’ på 8%. I dette skoleår er andelen af ’sikre læsere’ nu på 53%, de ’usikre læsere’ 

på 42%. Gruppen af ’ikke læsere’ er nu kun 5%. Så de mange indsatser ser ud til at bære frugt. 

’Malmbanen’ er en historisk funderet beretning om anlæggelse af en jernbane. Det er en informationsmættet tekst med en 

vanskeligere sproglig opbygning. Sværhedsgraden (lix 37) tangerer, hvad eleverne på dette trin møder i deres mange fagtekster. 

I skoleåret 04/05 var der 28% ’sikre læsere’, 53% ’usikre læsere’ og 19% ’ikke læsere’. I sidste skoleår var der 33% ’sikre 

læsere’, 50% ’sikre læsere’ og 17% ’ikke læsere’. Så også her kan man se, at de mange indsatser bærer frugt. 



7. klasserne 

TL 2, læseprøven på 7. klassetrin, indeholder teksten ’Råolie’, der er en svær faglig tekst og ’Robin Hood’, der er et uddrag fra 

en skønlitterær roman. 

Generelt ligger Hvidovre Kommunes gennemsnit under landsgennemsnittet for de ’sikre læsere’, over med hensyn til de ’usikre 

læsere’ og lidt over for ’ikke læserne’ i forhold til teksten ’Råolie’ 

I forhold til teksten ’Robin Hood’ ligger det kommunale gennemsnit stort set som landsgennemsnittet. 

Som det ses af læseresultaterne gennem de sidste år, har de forskellige indsatser bragt tingene i en positiv udvikling. Det ses, at 

det virker, når skoleledelser, lærere og forældre sætter fokus på læsningen. Det ser dog ud, som om vi skubber en læsepukkel 

foran os. Med hensyn til den faglige læsning i udskolingen. Et område, der skal sættes fokus på de kommende år. 

Kommentarer til læseresultater Skoleåret 2010/2011 

Generelt 

Som noget helt nyt er der i skoleåret 10/11 - ud over de normale læsetest - foretaget sprogvurderinger af alle 

børnehaveklasserne. Elevernes forudsætninger for læsning er vurderet i forhold til kendskab til store bogstaver, elevernes 

fonologiske opmærksomhed samt deres ordforråd. 

I skoleåret 2010/2011 læser 1. og 3. klasserne bedre end nogensinde. 1. klasserne læser bedre end landsgennemsnittet og 3. 

klasserne læser som gennemsnittet i Danmark. 

Der er stadig et udviklingspotentiale i 5. og 7. klassernes resultater. 

Børnehaveklasserne 

I skoleåret 2010-2011 var det som nævnt første gang, der blev gennemført sprogvurderinger i børnehaveklasserne. 

I Hvidovre har vi valgt 3 prøver, der fortæller om børnenes forudsætninger for læseindlæring - ’Store bogstaver’, ’Vokaler’ og 

’Find billedet’. Prøverne afholdes i skoleårets start, således at resultaterne kan bruges til planlægning af undervisning i 

børnehaveklassen. 

Store Bogstaver 

Børns viden om ord og bogstaver betyder meget for deres læseparathed. Faktisk er bogstavkendskab den færdighed, der bedst 

forudsiger, hvem der kommer godt i gang med den første læseudvikling, og hvem der får en knap så nem læsestart. 

Af Hvidovres Kommunes 594 børnehaveklassebørn har 417 børn (godt 70%) kendskab til store bogstaver ved start i 

børnehaveklassen, 134 børn er usikre (godt 20 %) og 43 børn (knapt 8%) har slet ikke kendskab til store bogstaver. 

Der er en stor spredning på kommunens klasser. Fra en klasse, hvor over 90% er sikre i de store bogstaver, til en klasse, hvor 

en fjerdedel ikke kender til de store bogstaver. 

Vokaler 

Er man fonologisk opmærksom, kan man opfatte de dele af talestrømmen, som er mindre end et ord. Fonologisk 

opmærksomhed er endnu en væsentlig faktor, hvis man skal forudsige elevernes læseudvikling og det pædagogiske arbejde med 

fonologisk opmærksomhed betragtes som det bedste våben i kampen mod begyndende læse- og stavevanskeligheder. 

Børnenes fonologiske opmærksomhed ses ved prøven ’Vokaler’. 

Godt halvdelen af årgangen, 302 børn, er sikre i arbejdet med sproglydene. Godt 20% er usikre og knapt 30 % er ikke sikre i 

denne sproglige disciplin. 

Igen er der stor spredning blandt klasserne. Fra klasser, hvor over 80% er sikre på sproglydene, til klasser, hvor 50% ikke 

kender til dette. 

Sikkert bogstavkendskab og en god fonologisk opmærksomhed giver børnene de nødvendige forudsætninger for at sætte 

bogstavernes lyde sammen til små ord i den første læseundervisning. 

Find billedet 

Også ordforrådet er en god indikator for en normal læseudvikling. I opgaverne ’Find billedet’ er 70% af årgangen sikre, altså 



har forudsætninger mht. ordforråd til at gå i gang med læseindlæringsprocessen. Godt 20 % er usikre og knapt 10% har ikke 

forudsætningerne i orden. 

Også her stor spredning. 

Tiltag 

Det er i år endnu ikke muligt at sammenligne sprogscreeningen ved starten af børnehaveklassen med læseresultatet i 1. klasse. 

Men vi ved fra andre undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem børns forudsætninger for læsning og deres sproglige 

parathed fra institutionerne og læseresultatet fra maj måned i 1. klasse. 

Årets resultater har givet anledning til at se på efteruddannelse af børnehavepædagogerne. En del af de tidligere uddannet 

sprogpædagoger har forladt Hvidovre, så der er et behov. Vi arbejder på at få del i ’Sprogpakken’ – en kvalificering af 

sprogindsatsen i dagtilbud i landets kommuner udarbejdet på vegne af Servicestyrelsen. 

Ligeledes er det væsentligt, at der er sket en specialisering af læsevejlederne, således at der på hver skole er en indskolings 

læsevejleder, der har fokus på den tidlige læseindlæring. 

1.klasserne 

OS 64 – en ordstillelæsningsprøve med 64 ord med hver 4 billedforslag. 

Første gang Hvidovre Kommune afdækkede deres 1. klasser var i skoleåret 1998/1999. Her var der 50% sikre læsere. I 

skoleåret 2010/2011er der nu over 449 børn der er sikre læsere, 57 børn der er usikre læsere og 49 børn der ikke er kommet i 

gang med deres læseproces endnu. Det bedste resultat nogen sinde og endda bedre end det nye landsgennemsnit fra 2010. Det 

viser, at det lange seje træk med fokus på starten af læseindlæringsprocessen, har båret frugt. Det gode udgangspunkt er vigtigt 

for de kommende år, da man ved at 70% af alle de elever, der ikke er kommet i gang med deres læseudvikling i 1. klasse, 

fortsat får læsevanskeligheder i resten af deres skoletid. Så det skal være så få elever som muligt, der ikke kommer i gang med 

læseprocessen i 1. klasse. 

Spredningen blandt skolerne er stor. Fra en skole, hvor alle tre klasser har 100% sikre læsere, til en skole med klasser hvor op 

mod 40% er ikke læsere. 

3. klasserne 

SL 60 – en sætningslæseprøve med 60 sætninger med hver 4 billedforslag. 

Også 3. klassernes resultat er det bedste blandt kommunens mangeårige indsamlede resultater. Også her er der kommet nyt 

landsgennemsnit. Gennemsnittet for Hvidovre Kommunes 3. klassers resultater er stort set identisk med landsgennemsnittet. 

Således er 479 elever sikre læsere, 69 elever usikre læsere og 35 elever kan ikke bruge deres læsning til indholdstilegnelse. Så 

den gode fremgang fra 1. klasserne holder også i 3. klasse. 

Spredningen blandt klasserne går fra en klasse med 100% sikre læsere til en klasse med 50% usikre og ikke læsere. 

Det er her vigtigt at få implementeret CD ORD, et oplæsnings- og skrivestøtte program, der er indkøbt til alle skolevæsenets 

pc’ere, således at de usikre læsere og ikke læserne får mulighed for at læse alderssvarende tekster ’med ørerne’ og skrive 

tekster som klassekammeraterne. 

5. klasserne 

LÆS 5 – Uroksen, en fiktiv beretning fra Danmarks stenalder (lix 29) og Malmbanen, en sværere historisk funderet beretning 

(lix 37). 

Landsgennemsnittet her er stadigt fra år 2000. 

Kommunens gennemsnit for 5. årgang har svinget meget op og ned. I år er andelen af sikre læsere 48%, hvilket er mindre end 

sidste år og stadig et godt stykke under landsgennemsnittets 60%. 

Resultaterne fra Malmbanen svinger også, men ikke så meget som resultaterne for Uroksen. I dette års resultat fra Malmbanen 

er der færre sikre læsere (30%) end det foregående år. Landsgennemsnittet er på 43%. Så også her ligger Hvidovre kommune 

under landsgennemsnittet. 

7. klasserne 

TL 2 - Råolie, en svær faglig tekst, der kræver intensiv læsning. En læsemåde, der bliver vigtig for eleven i sin videre læsning 

både i folkeskolen, men også i den videre ungdomsuddannelse. 

Robin Hood, et uddrag fra den ældre historiske skønlitterære roman, hvor der kræves intensiv læsning og god sproglig 

kompetence. 

Teksten Råolie har gennem årene haft meget forskelligt udfald. I skoleåret 04/05 var der flere sikre læsere end der har været på 

noget tidspunkt efter. Selvom der er sket en fremgang af sikre læsere ligger vi dog stadig under landsgennemsnittet fra år 2000 



på 22%. Også her er der igen stor spredning – lige fra en klasse med knapt 60% sikre læsere til en klasse med knapt 10% sikre 

læsere. Det er vigtigt i de klasser, hvor knapt en tredjedel ikke kan læse tekster af denne sværhedsgrad, at CD ORD bliver en 

fast bestanddel af undervisningen. Således også, hvis programmet skal blive en naturlig del af elevernes undervisning, så de kan 

benytte programmet til afgangsprøverne. 

Resultaterne for Robin Hood har været meget stabile de sidste år. Kommunens gennemsnit ligger meget tæt på 

landsgennemsnittet. 

Spredningen mellem klasserne er stadig meget stor. 

Tiltag 

Læseresultaterne på mellemtrin og i udskolingen har de sidste år givet anledning til en del bekymring. Derfor er der gjort tiltag af 

forskellig art. 

Nogle skoler har lavet ’Turbo’ kurser i læsning. Dette har givet gode resultater. 

Læsning er ikke kun noget, der hører hjemme i dansktimerne. Derfor er der sat fokus på at styrke elevernes læsning i alle fag. I 

år har læsevejlederne været en del af undervisningen i andre fag end dansk, hvor der har været fokus på faglig læsning. 

De næste to skoleår har en del skoler taget i mod Danmark Lærerforenings tilbud om ’Vi læser for livet’, hvor man kan ønske 

oplæg fra en ekspert og efterfølgende få hjælp på skolen i forbindelse med faglig læsning. 

Ligeledes er 3 skoler med i et projekt, hvor en læsevejleder, en IWB vejleder og en vejleder fra skolernes læringscenter 

arbejder sammen om at udvikle programmer til faglig læsning. 

5 skoler er med i et projekt om ’Det digitale pennalhus’ og mange skoler har fokus på faglig læsning på egen skole på forskellig 

vis. 

Vi er på nuværende tidspunkt ved at lave faglig læsningsprojekt til skolerne til brug i læseuge 5. Disse laves i samarbejde med 

hovedbiblioteket og sendes ud til skolerne, hvor læsevejlederne og naturfagsspydspidserne vil promovere projektet. 

Hvidovre Kommune deltager i ’Ordet Fanger’ der er en landsdækkende sammenslutning af mange forskellige interessenter, hvis 

formål alle er at give børn fornyet og varig læselyst. 

Også på førskoleområdet sker det indsatser. Børnehavebiblioteker og efteruddannelse af sprogpædagoger er i fokus. 

Som det fremgår af resultaterne fra indskolingen, er det et langt sejt træk, der er nødvendigt for at få forbedret læseresultater. 

Derfor er en øget satsning på læsning for mellemtrin og udskoling yderst vigtigt at fortsætte. 

6.7 Elevfravær 2009/2010 

2. halvår 2009 1. halvår 2010 10.klasse hele året 

Gennemsnit pr. elev 7,56 dage pr. elev 7,09 dage pr. elev 14,54 dage pr. elev 

I alt 42.454 dage i alt for alle skoler 42.872 dage i alt for alle skoler 2.327 dage 

Ulovligt 3.401 dage i alt for alle skoler 3.836 dage i alt for alle skoler 1.132 dage 

Sygdom 28.031 dage i alt for alle skoler 25.352 dage i alt for alle skoler 884 dage 

Lovligt 11.022 dage i alt for alle skoler 13.684 dage i alt for alle skoler 311 dage 

6.7 Elevfravær 2010/2011 

Gennemsnit pr. 

elev 

I alt 

2. halvår 2010 1. halvår 2011 10. klasse 2. halvår 10. klasse 1. halvår 

5,92 dage pr. elev 8,37 dage pr. elev 10,57 dage pr. elev 7,79 dage pr. elev 

33.414 dage i alt for alle 

skoler 

47.154 dage i alt for ale 

skoler 

1.575 dage i alt for alle 10. 

klasser 

1.083 dage i alt for alle 10. 

klasser 

Ulovligt 2.573 dage i alt for alle 4.209 dage i alt for alle 674 dage i alt for alle 10. 633 dage i alt for alle 



Sygdom 

Lovligt 

skoler skoler klasser 10.klasser 


skoler 


skoler 


skoler 


skoler 

346 dage i alt for alle 10. 

klasser 


klasser 


klasser 


klasser 

6.8 Kommentarer til elevfravær 2009/2010 

Elevfraværet i skoleåret 2009-10 er steget en anelse i forhold til året før. 

Flere af skolerne forklarer, at det skyldes især fravær i de ældste klasser - særligt Engstrandskolen fortæller om udfordringerne i 

10.klasse, men det synes at være et generelt problem. 

Samtidig er de lovlige forsømmelser stadig vældig højt. Flere af skolerne fortæller om indsatser sammen med skolebestyrelserne, 

da en del af dette fravær skyldes, at eleverne tages ud af skole udenfor de planlagte ferieperioder. 

6.8 Kommentarer til elevfravær 2010/2011 

Fraværet synes uændret i grundskolen, hvis man sammenligner de to skoleår. 

Det svinger noget skolerne imellem. 

Men i 10.klasse er fraværet steget, trods en indsats på netop dette klassetrin. 

Igen fremhæver og fortæller skolerne om udfordringerne knyttet til fraværet, der handler om de ældste elever og om lovlige 

fritagelser. 

Det vil kræve fortsat fokus og en vedholdende indsats at holde elevfraværet nede. 

6.9 Fravær af personale 2009/2010 

3. kvartal 09 4.kvartal 09 1. kvartal 10 2. kvartal 10 

Gns. antal dage pr. ansat 2,22 dage 3,71 dage 3,71 dage 2,61 dage 

Fraværsprocent 3,46 % 5,83 % 6,06 % 4,23 % 

Fraværsdage 1812 3041 2673 1837 

Antal personer 845 personer 825 personer 721 personer 716 personer 

6.9 Fravær af personale 2010/2011 

3. kvartal 10 4. kvartal 10 1. kvartal 11 2. kvartal 11 

Gns. antal dage pr. ansat 1,81 dage 3,58 dage 3,54 dage % 

Fraværsprocent 2,93 dage 5,45 dage 5,53% % 

Fraværsdage 1371 dage i alt 2584 dage i alt 2542 dage i alt % 

Antal personer 739 personer 724 personer 719 personer % 

6.9.1 kommentarer til personalefravær 2009/2010 

Sygefraværet er generelt lavt i Hvidovre Kommune. 

Flere af skolerne omtaler langtidssygdom som den væsentligste årsag til fraværet, og varianterne kvartalerne imellem er forklaret 

med årtidsbestemt sygdom som fx influenza. 

Hvor der tidligere har været bekymrende udsving på enkelte skoler, ses det heldigvis ikke mere. 



6.9.1 Kommentarer til personalefravær 2010/2011 

Igen er sygefraværet lavt i dette skoleår, og indsatser omkring langtidsstabile synes at have båret frugt, idet fraværet er faldet en 

anelse. 

De enkelte skolers forklaringer ses af skolernes egne rapporter. 

På grund af overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt at oplyse tal for 2. kvartal. 

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2009/2010 

9. klasse 10. klasse 

Andet 4,85% 6,00% 

SOSU 0,60% 7,60% 

Erhvervsuddannelse 15,65% 32,0% 

HTX 4,58% 9,0% 

HHX 4,07% 6,0% 

HF 0% 8,40% 

Gymnasium 31,28% 31,00% 

10. klasse 38,97% 

6.10 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 2010/2011 


10. klasse 34,05% 

Efterskole 7,98% 

Erhvervsuddannelse 11,25% 37,50% 

EGU 0,36% 

STU 0,36% 

Gymnasium 30,36% 34,40% 

HF 0,36% 7,0% 

HHX 5,91% 10,10% 

HTX 5,91% 3,10% 

Andet 3,46% 7,90% 

6.10.1 Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse 2010/2011 

Som det fremgår af de to opgørelses tabeller er opgøringsmåden ændret. Det skyldes, at Undervisningsministeriet har ændret 

deres måde at opgøre elevernes uddannelsesvalg. 

UU-centeret har således ændret deres måde tilsvarende, ligesom det her er ændret. 

Kategorien 'andet' dækker over fx udlandsophold. 

Begge de skoleårs tal er vældig pæne. Elever i Hvidovre vælger ungdomsuddannelse, og fordelingen er elevernes valg fra år til 

år er ensartede. 



6.10.2 Drop-outs fra uddannelsesstederne 

Antal unge I procent 

Antal unge med afsluttet grundskole 2010 635 elever 

Antal unge med frafald i perioden 1/8-2010-1/12-2010 43 elever 5,2% 

Antal unge med frafald i perioden 1/8-2010-1/12-2010 93 elever 14,6% 

6.10.3 Opfølgning på elevers drop-outs 

Den overordnede målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang får en en ungdomsuddannelse. 

I Hvidovre er det cirka 84% af eleverne, der får en ungdomsuddannelse. Men da målet er 95%, er det et vedvarende 

indsatsområde for både 10.klasserne på Engstrandskolen og for UU-centerets vejledere. 

Der er fokus på drop-outs, idet drop-outs altid er bekymrende - de kan være et udtryk for, at en ung ikke længere ønsker eller 

ikke magter at være i uddannelse.Forklaringer i de enkelte tilfælde kan være mange, men UU-centeret fortæller, at netop 'dropouts' 

er noget, de har særdeles meget fokus på. 

Reglerne omkring unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er strammet (fx.15-17 åriges undervisningspligt), og fokuset 

på de unges fastholdelse har og er stadig et stort emne for både UU-centeret og Engstrandskolen. Forebyggende indsatser i 

grundskolen (brobygningsforløb og særligt tilrettelagt praktikforløb) sammen med støtteindsatser til unge i uddannelse (fx 

mentorordninger og kontaktpersoner) er blot nogle af de mange tiltag, der gøres for at sikre så mange unge som muligt en 

uddannelse. 

Og det ser ud til at være lykkedes i forhold til elever fra Hvidovre Kommune. Flere end tidligere fastholdes i uddannelse, så det 

er en rigtig glædelig udvikling. 

UU-center Syd oplyser, at det er en tendens, der ser ud til at ville fortsætte på baggrund af de nyeste tal. (UU-centeret kender 

allerede nu tallene herfra aug.-okt2011, men de er ikke en del af denne kvalitetsrapport), så der er allerede noget at se frem til 

ift den kommende kvalitetsrapport. 

6.11 Afrunding 

2009/2010 + 2010/2011 

Skoleafdelingen i Børne-Ungeforvaltningen har efter bedste evne forsøgt at samle og vurdere de mange beskrivelser, resultater 

og data, der alle er indeholdt i denne kvalitetsrapport. 

En helhedsvurdering er foretaget på de enkelte områder, og skoleafdelingen har på denne baggrund forsøgt at identificere en 

række områder, der enten fungerer tilfredsstillende eller som kan forbedres. 

Skoleafdelingen har udvalgt nogle områder, som særligt har haft interesse under læsningen. Disse kvalitetsindikatorer har i 

skoleårene 2009-10 - og 2010-11 været 

- afgangsprøveresultater 

- læseprøveresultater 

- linjefagsdækning 

- og skolernes resultater ift målopfyldelserne på kontraktmålene 

Kriterierne for disse områder har været: 

- afgangsprøveresultater skal have en gennemsnitsværdi på karakteren 7 

- læseprøveresultaterne skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet 

- linjefagsdækning - og kun linjefagsdækningen skal være så høj som muligt 

- mål skal være nået; der skal være dokumentation for resultaterne; høj grad af 

skriftlighed i målopfyldelsen, og oplevelsen skal være, at indsatsen har ført til 

udvikling af skolen 

Konklusionerne kan læses i den rette sammenhæng under de enkelte punkter, men de helt overordnede konklusioner kan 



opsamles her: 

1. Afgangsprøveresultater - 3 skoler ud af de 11 folkeskoler og en ungdomsskole har 

nået karakteren 7 i den overvejende del af afgangsprøveresultaterne 

2. Læseprøveresultaterne ligner for en stor del resultaterne fra de tidligere år, 

hvilket betyder, at målsætningen om at nå landsgennemsnittet ikke er nået. Særligt 

på de ældste klassetrin er resultaterne mindre tilfredsstillende 

3. Linjefagsdækningen er høj, men den er faldet gennem de sidste år. Det vil kræve en 

særlig opmærksomhed 

4. Mål - den overvejende del af målene er nået, og skriftligheden er øget. Oplevelsen 

er, at langt den største del af målene har ført til udvikling på skolerne. 

Indsatserne i forhold at opnå endnu bedre resultater næste år vil blive iværksat via handleplaner, der i den indarbejdede 

systematik bliver til nye mål for skolerne. 

Skolerne har fået anbefalinger, der lægger sig tæt op ad de ovenstående konklusioner, og skoleafdelingen til tilse, at der bliver 

gjort en særlig indsats for at forbedre resultaterne i det kommende år. 

Der er meget at glæde sig over i denne samlede kvalitetsrapport, der dækker over to skoleår. Det er skoleafdelingens 

forhåbning, at man med dette samlede overblik kan sætte nye mål, der på endnu bedre vis understøtter indsatsen omkring 

'Sigtepunkter for skolerne i Hvidovre'. 





Frydenhøjstien 2-6 


Tlf: 36784258 

E-mail: avedore@hvidovre.dk 

http://www.avedoereskole.dk 

Kvalitetsrapport for Avedøre Skole - Hvidovre Kommune Side 1 af 23


A. Indledning 



Avedøre Skole er opført i 1956 og senere udbygget i 1980 og i 2002. Skolen ligger i grønne omgivelser som nabo til 

Vestvolden, Filmbyen og åbne markområder tæt på Brøndbyskoven. Skolen har ca. 550 elever fordelt på 2 børnehaveklasser, 

25 klasser fra 1. - 9. årgang samt en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppen rummer pt. 22 

elever. 

Skolen er opdelt i tre afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse og udskolingen 7.-9.klasse. 

Skolen er beliggende på grænsen mellem Avedøre Stationsby og de omliggende villakvarterer og har til og med skoleåret 

2008/2009 modtaget elever fra begge områder, herefter modtager skolen ikke mere elever fra Avedøre Stationsby og vil 

overgå til at være 2-sporet. Skolen samarbejder med tre fritidshjem – Ærtebjerg, Ræven og Toftemosen, hvoraf det ene, 

Toftemosen, er placeret på skolen. 

Personalet udgøres af 64 personer fordelt på: 1 skoleleder, 1 viceskoleleder og 1 afdelingsleder, 2 sekretærer, 49 lærere, 7 

pædagoger og 3 tekniske servicemedarbejdere. 

Avedøre Skoles lokalefaciliteter benyttes i vid udstrækning af de lokale foreninger, musikskolen m.m. til undervisningsformål, 

sociale arrangementer og lignende. Disse aktiviteter finder sted efter skoletid, og udlånet af skolens lokaler administreres af 

skoleforvaltningen. 

Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, 

arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Det er skolens opgave at undervise og 

give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, så de aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig 

forandring. Undervisningen skal styrke børnenes faglige og sociale udvikling, så de kan blive selvstændige og livsduelige. 

Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd. Det kræver respekt for elevernes og forældrenes udgangspunkt og kultur samt 

forældrenes aktive medvirken og samarbejde. 

I overensstemmelse med ovenstående har skolebestyrelsen har vedtaget skolens pædagogiske profil og målsætning: 

Avedøre Skoles undervisning, og øvrige virksomhed, skal tage udgangspunkt i såvel fællesskabet som det enkelte barn. 

Skolens virksomhed skal give kundskaber samt udvikle kompetencer og kreativitet. 

Klar struktur og ”god anderledeshed” skal være ramme om elevernes læreprocesser. 

Avedøre Skole ønsker at være tydelig med hensyn til tilbud og forventninger, for herved at frigøre ressourcer hos eleverne til 

fordybelse og selvstændighed. 

Avedøre Skole ønsker at være en skole, som siger, hvad den mener, og mener, hvad den siger i en skolehverdag præget af 

gensidig respekt. 


Huset. 

Specialgruppen - Huset - på Avedøre Skole er et kommunalt skole- og fritidstilbud for elever med generelle 

indlæringsvanskeligheder. 

Den daglige personalegruppe udgøres af 7 lærere og 8 pædagoger, samt 2-3 løst tilknyttede vikarer. Det fastansatte personale 

har deres fulde virke i Huset. Pædagogerne har timer både i skole- og fritidsdelen, idet vi lægger vægt på at skabe helhed i 

børnenes hverdag, både mht. aktiviteter og pædagogisk linie. 

Herudover der tilknyttet en række specialister: 

Talepædagog. 

Skolepsykolog. 

Fysioterapeut. 

Specialundervisningskonsulent. 

Huset blev færdigt i sommeren 2006 og dermed udtænkt og bygget specielt til tilbuddet. 

Huset er placeret på Avedøre Skoles område tæt på grønne arealer og den øvrige skole. Lokalerne er indrettet med faciliteter 

som tilgodeser børnegruppen. 

Huset anvender en del af Avedøre Skoles faciliteter, såsom gymnastiksal og andre faglokaler. Huset deltager i et vist omfang i 

skolens fællesarrangementer. 

Der lægges stor vægt på skole- hjemsamarbejde og den daglige kontakt med forældrene. 

Generel information om undervisning og øvrige aktiviteter bringes i elevernes mapper, eller på Avedøre Skoles Intranet. 

Meddelelser af mere individuel karakter skrives i elevernes kontaktbøger. 



Målsætningen for skole- hjemsamarbejdet er at skabe grundlaget for et positivt samarbejde, der bygger på gensidig respekt og 

forståelse, samt at fremhæve det hensigtsmæssige i et helhedssyn på den enkelte elev. 

Der afholdes årligt: 

1 skole- hjemsamtale 

1 revisitationsmøde 

Statusmøder efter behov 

1 forældremøde 

1-2 familiearrangementer 

Grundlaget for skole- hjemsamarbejdet udgøres af følgende: 

Klassens (gruppens) årsplan 

En elevplan 

Skriftligt oplæg til revisitationsmøde 

Revisitationen er den årlige vurdering af, om Huset fortsat er et hensigtsmæssigt tilbud, til den pågældende elev. På 

revisitationsmøderne justeres evalueringen og målene i samarbejde med forældrene. 


Mål 1 

Naturfag 

Mål: Vi ønsker at højne de naturfaglige kompetencer hos skolens elever. 

Handleplan: Vi arbejder på at få liniefagsuddannede lærere i naturfagene. I skoleåret 09/10 uddanner vi: en matematikvejleder – 

diplomuddannelse over 3 år og en fysiklærer – liniefagsuddannelse. 

Målopfyldelse: En matematikvejleder og en fysiklærer er under uddannelse. 

Handleplan: Vi vil have øget fokus på indkøb og brug af undervisningsmaterialer: Vi har gennem Friluftsrådet søgt om og fået 

materialer til feltstudier i lokal-området. Materialerne henvender sig til indskoling og mellemtrin. Vi har et samarbejde mellem 

natur/teknik og biologi som drejer sig om en fæl-les materialesamling.. 

Målopfyldelse: For at give undervisningen retning og et fælles præg er der indkøbt undervisningsmaterialer i faget natur/teknik – 

NATEK – til hele indskolingen og mellemtrinnet. Skolen har investeret 24.000 kr. til konkrete materialer i natur/teknik. 

Halvdelen er søgt – og bevilget - gennem friluftsrådet. Beløbet er anvendt til indkøb af felt-udstyr som er placeret i atriumgården. 

Der er etableret samarbejde mellem natur/teknik og biologi om anvendelsen af biologilokalet og materialesamlingen. 

Lærerne er instruerede i brug af felt-udstyret og præsenteret for de øvri-ge materialer. 

Handleplan: Vi vil samle timetallet i geografi og biologi så man i 9. klasse vil have 2 lektioner i stedet for 1. 

Målopfyldelse: Opgaven udsat, men fastholdes. 

Handleplan: Vi vil have øget fokus på årsplaner i fagene. 

Målopfyldelse: Ledelsen har gennemgået årsplanerne. 

Handleplan: Vi vil gennemføre en faguge med fokus på natur-fag. 

Målopfyldelse: Fordybelsesugen blev gennemført i uge 11 efter hensigten. 

Handleplan: Vi vil arbejde på at forbedre karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Målopfyldelse: Karaktererne i FSA er 

forbedrede for naturfag. Fysik/kemi 2009: 5,47 2010: 6,7 Diff.: +1,23 Biologi - skriftlig 2009: 5,91 2010:7,46 Diff: +1,55 

Geografi - skriftlig 2009: 6,53 2010: 7,13 Diff: +0,60 

Handleplan: Ved skoleårets slutning vurderer samtlige lærerteam i hvilken grad det er lykkedes at højne de naturfaglige 

kompetencer for samtlige elever 

Målopfyldelse: Det vurderes at de naturfaglige kompetencer er højnet i nogen grad. 

1.3.1 Målopfyldelse 2 

Mål 2 

Fokus på udskolingen 



Målet er at opnå bedre faglige og sociale resultater hos eleverne i udskolingen. 

Handleplan: 

Vi vil skærpe overgangsproceduren ved skiftet fra mellemtrin til udskoling ved at skrive proceduren ned 

Målopfyldelse: 

Overgangsprocedurerne findes på lærerintra. 

Handleplan: 

Vi vil benytte liniefagsuddannede lærere i fagene 


Er indberettet andetsteds i kvalitetsrapporten. 

Handleplan: 

Vi vil afholde 4 pædagogiske temaaftener i løbet af året i afd. 3. 


Der er afholdt 4 temaaftner. 

Det gennemgående tema har været: ”Hvordan opdrager vi frie væsner til fri-hed”. 

5/10 Cooperative Learning - instruktør fra PPR. 

30/11 Klasseledelse præsenteret efter CL principper - instruktør fra PPR 

8/2 Videndeling - præsentation af konkrete forløb med CL og klasseledelse. - instruktør fra PPR 

26/4 Afd. folder – fremstilling af en brochure hvor det fremgår hvad afdelingen leverer. 

Handleplan: 

Vi vil oprette en lektiecafé for udskolingens elever 


Der har ikke været ressourcer til at oprette en lektiecafé. 

Handleplan: 

Vi vil have skærpet fokus på fravær – der skal kunne registreres et lavere fravær 


Sygdom + 1,48% 

Bekymrende sygefravær + 0,02% 

Ulovligt fravær - 0,23% 

Bekymrende ulovligt fravær -0,29% 

For sent +0,58% 

Lovligt fravær - 0,37% 

Der kan registreres såvel lavere som højere fravær. 

Influenzaepidemien i efteråret 2009 kan være forklaringen på det øgede syge-fravær. 

Det ulovlige og det lovlige fravær er nedbragt. 

Handleplan: 

Vi vil give terminskarakterer i 7 – 9. kl. 


Der er givet terminskarakterer i 7-9. klasse. 

Handleplan: 

Vi vil Udarbejde en afdelingsprofil som bl.a. indeholder skolens forventninger til elever og forældre. 


I udskolingen bestræber vi os på at udvikle samarbejdsevnen hos den enkelte elev som udgangspunkt for en effektiv faglig 

målopfyldelse. Dette gøres ved at udvikle samarbejdet mellem klasserne fagligt og socialt via Respekt, Relevans og 

Rummelighed. Opfyldelse af differentierede faglige delmål via overskuelighed og tydelig målsætning er derfor en naturlig del af 

planlægningen og dens udførelse i praksis. Der lægges vægt på mødepligt, tolerance og god opførsel som nødvendige 

forudsætninger, ligesom de stillede opgaver fordres løst til tiden. En vigtig del af fokus i det daglige vil derfor være koncentreret 



om samarbejdsrelationerne som grundlag for en fælles højnelse af det faglige niveau: Skole-hjem, lærer-elev og elev-elev. 

Handleplan: 

Vi vil Afholde planlægningsteamsamtaler. 


Der er afholdt månedlige møder med planlægningsteamkoordinatorerne. Planlægningsteamkonstruktionen er efter dette skoleår 

erstattet af SPU team. 

Handleplan: 

Vi vil udtale os om elevernes sociale kompetencer. Hver enkelt elevs vurdering fremgår af elevplanens spørgsmål. 


Elevplanerne i udskolingen indeholder en vurdering af den enkelte elevs soci-ale kompetencer. 

Handleplan: 

Ved skoleårets slutning skal samtlige planlægningsteam vurdere i hvilken grad det er lykkedes at opnå bedre faglige resultater. 


De faglige resultater som fremgår af FSA viser en fremgang på 0,35 karak-terpoint fordelt på alle fag. 


Mål 3 

Trivsel 

Målet at sikre trivsel og arbej-de mod at gøre trivsel til en hverdagsting, som kræver fælles retningslinjer, der ac-cepteres og 

overholdes af både elever og lærere. 

Handleplan: 

Vi vil udvide arbejdet med SPU modellen til at omfatte indskolingen 


Kurserne afviklede. 

Handleplan: 

Vi vil Sikre at alle klasser har en ven-skabsklasse og har gennemført fælles aktiviteter 


Venskabsklassearbejdet er gennemført. 

Handleplan: 

Vi vil afholde en pædagogisk dag d. 19. september med Helle Højby med temaet klassemøder 


Den pædagogiske dag gennemført. 

Handleplan: 

Vi vil Gennemføre mindst 3 afdelingssamlinger i alle afdelinger. 


Afdelingssamlingerne afholdt. 

Handleplan: 

Vi vil Introducere klassemøder efter et fælles forpligtende koncept 


Helle Høybys bøger om klassemøder er købt til alle lærere. 

Handleplan: 

Alle klasser skal i skoleåret afholde klassemøder ugentligt efter konceptet 


Klassemøder afholdt med gode resultater. 



Handleplan: 

Vi vil fortsætte arbejdet med Classroom management gennem inddragelse af skolens indsatslærere 


Fokus for indsatslærerne har været classroom management og kollegial vej-ledning frem for arbejdet med enkeltelever. 

Handleplan: 

Vi vil udarbejde fælles adfærdsregler for skolen – med efterfølgende god-kendelse i skolebestyrelsen 


Adfærdsreglerne er præsenteret og godkendte. De ligger på hjemmesiden. 

Handleplan: 

Vi vil undervise i alle klasser i adfærdsreglerne. 


Der er undervist i adfærdsreglerne i alle klasser, samt på elevsamlinger. 

Handleplan: 

Vi vil fortsætte arbejdet mod mobning ved at arbejde med et konkret materiale mod mobning i indskolingen – mobbekufferten. 

Lærernes erfaringer samles sammen. 


Mobbekufferten ikke anskaffet af økonomiske grunde. 

Handleplan: 

Vi vil spørge til lærernes oplevelse af konflikter - antallet af konflikter skal opleves nedbragt – der spørges i december og april 


Screeningen ikke gennemført, men tænkes gennemført fremover som spørgeskema i Intra. 

Handleplan: 

Ved skoleårets afslutning vurderes det i hvilken grad det er lykkedes at sikre trivsel og arbejde mod at gøre trivsel til en 

hverdagsting, der accepteres og overholdes af både elever og lærere. Hver afdeling vurderer det-te. 


Afdeling 1: opgaven er lykkedes. 

Afdeling 2 og 3 evaluerer indsatsen på deres septembermøde. 





Skoleledelsens evalueringsgrundlag er baseret på observationer blandt elever og personale og samtaler med forældre. I øvrigt 

gennem deltagelse i samarbejdsfora: PR, PU, SPU, SB, MED, MUS, tværfaglig gruppe, institutionsråd, børnehave/skolemøder, 

støttecentret, sprogcentret, indsatslærerne, læsevejlederne, matematikvejlederne, forældremøder, møder med PPR, 

specialcentret, visitationsudvalget. 


Avedøre Skole er en velfungerende skole. Vi har i mange år arbejdet med tosprogspædagogik, og anser dette område for et af 

skolens styrkesider. Vort skoledistrikt har stillet særlige krav til personalets evner til arbejdet med udsatte børn, og dette anser 

vi også for en særlig styrke ved skolen. I de senere år er vi blevet opmærksomme på at vi kan, og bør, blive bedre til at 

tilgodese særligt begavede elever. 


Avedøre Skole er en velfungerende skole. Skolen har en kompetent og forandringsparat medarbejderstab samt en 

hensigtsmæssig organisation. Det giver gode muligheder for at opnå gode faglige og sociale mål hos skolens elever. Skolens 

afgangsresultater har dog ikke levet op til vore egne ambitioner de sidste par år, men de har heller ikke været helt uventede. Vi 

arbejder fortsat målrettet på at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen. 

Vi har gennemført DCUM i 2011. Resultaterne..... 


Forældresamarbejdet fungerer meget forskelligt. Der er tilfælde af yderst tilfredsstillende samarbejde præget af stort engagement 

og deltagelse – sociale arrangementer i og uden for skolen. Der er også tilfælde af at det kan være vanskeligt at få kontakt til 

klassens forældre, og hvor fremmødet til arrangementer er bekymrende lavt. Vi ser ofte, at forældre som vi har meget brug for 

at samarbejde med vedr. enkeltelever, er næsten umulige at få kontakt med. Det generelle billede er dog at vi er tilfredse med 

forældresamarbejdet. Vi anvender Skoleintra som kontaktforum for alle deltagere. 

Elevplanen ligger på intranettet og anvendes altid som udgangspunkt for samrådet. Elevplanen er under stadig udvikling. 



med problemer 

1 2 3 4 5 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X 

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X 

4. arbejder med elevens relationer med lærerne X 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X 

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X 

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X 


opgaver 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning X 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning X 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X 

X 

X 




Støttecentret er inde i et generationsskifte og nyt personale er under indfasning. To kolleger begynder således i skoleåret 11/12 

diplomuddannelser. Der er dog brug for mere videreuddannelse. 

Støttecenterets resurser anvendes optimalt. Der afholdes møder 1 gang om måneden med deltagelse af leder, psykolog og 

talepædagog. 

Vurderingen af den specialpædagogiske indsats bygger på en samlet vurdering, der dækker over forskelle, som bl.a. er 

begrundet i både opgavens art og omfang og i den store forskel på specialpædagogisk viden og praksiserfaring de enkelte 

støttecenterlærere har. 

Støttecentret arbejder med SPU, og alle lærerne har stiftet bekendtskab med systemteori og metode. 

SPU har været tænkt som en del af visitationen, men dette er endnu ikke igangsat. 

Indsatslærerne: har systemteorien som udgangspunkt og arbejder ud fra den. 

Faglig støtte: har systemteorien som udgangspunkt og vælger ud fra den enkelte elev fokuspunkt. 

Lektiestøtte: afhjælper vanskeligheder med elevens muligheder for at få støtte til lektielæsning hjemmefra. 

Deltagelsen i forældresamarbejdet er meget forskelligt fra lærer til lærer på grund af viden og erfaring. 

Til at afhjælpe akutte behov for uddannelse ville støttecenteret kunne profitere af de (tidligere) udmærkede ”søjlekurser”. 

De enkelte lærere og team er orienterede om muligheden for at inddrage støttecenterlærerne i deres planlægning af 

undervisningen. 

Indsatslærerne deltager forebyggende i teamenes undervisning. Støttecenterlærere har i forbindelse med implementering af CDord 

deltaget i et mindre omfang 


Eleverne i Huset er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har ikke haft elever som skulle indstilles til prøver. Vi har 

visiteret 3 elever til Præstemoseskolen fra skoleåret 2011-2012. 

Eleverne i Huset deltager i skolens fælles aktiviteter. Vi anvender Regnbuens klubfaciliteter for klubsøgende børn. 


1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? 

Støttecenteret tilbyder 3 former for støtte 

Indsatslærerstøtte: 19 timer ugentligt 

Faglig støtte: 68 timer ugentligt 

Lektiestøtte til udvalgte elever: 5 timer ugentligt 

Indsatslærertimer 

Tjek ind – Tjek- ud. Indsatslærerne har igangsat Tjek-ind / Tjek-ud. Elever med meget fravær møder i nr. 14 om morgenen. De 

kan få te/kakao/morgenmad og en snak om dagen. Efter skoletid tjekker de ud ved at komme i nr. 14 til en snak om dagen, 

lektiestøtte, omsorg mm. 

Overgangen mellem bh. klasse og 1. klasse med henblik på en god start. Særligt med henblik på nye lærere 

Arbejde med en pigegruppe fra - foreløbig - 2. klasse 

Opfølgning på klassemøder: Indsatslærerne afsætter timer til at deltage i klassemøde i alle klasser og drøfter efterfølgende 

forløbet med læreren med henblik på evt. videre forløb 

Rådgivning og vejledning med fokus på inklusion 

Rådgivning og vejledning vedr. klasseledelse 

Direkte arbejde i klasser med henblik på at bryde etablerede negative mønstre 

Deltagelse i visitationsudvalg 

Deltagelse i tværfaglig rådgivning 

Deltagelse i forældremøder og – samtaler i forbindelse med direkte arbejde med elever og/eller klasser 

Tilbud om individuelle samtaler med elever, f. eks. i forbindelse med klasseforløb 

Skyggeskema til elever der har brug for ”pusterum” i løbet af dagen 

Direkte støtte til elever der venter/ kommer tilbage til klassen fra særlige tilbud 

Faglig støtte 



Året inddeles i 3 perioder. Faglig støtte tildeles for en periode ad gangen. 

Perioden kan forlænges. 

Faglig støtte gives i dansk og matematik. Endvidere har enkelte elever fået støtte i engelsk. 

Støtten gives som 

Holdundervisning, med varierende holdstørrelse på 2 – 4 elever, herunder en læsegruppe 

Støtte i klassen/ på klassetrinnet efter aftale med klassens lærere 

Særlig indsats. I 10/11: implementering af CD-ord på mellemtrinnet 

Enkeltmandsundervisning/ støtte i klassen i forbindelse med at en elev afventer særligt tilbud 

Støtte til holddeling 

Lektiestøtte til udvalgte elever 

Eleverne udvælges af klasselærere og støttecenterlærere. 

I afdeling 1 har der været givet 3 lektioner fordelt på mandag, tirsdag og torsdag. 

I afdeling 2 har været givet 2 lektioner, fordelt på mandag og torsdag. 

Lektiestøtte i afd. 1 har fortrinsvis været givet til elever, som ikke har haft mulighed for at læse/ lave lektier hjemme samt til 

elever, som har haft brug for tæt opfølgning for om muligt at forebygge senere læsevanskeligheder. 

Lektiestøtte i afdeling 2 har været givet til både elever i støttecenteret samt til ”pauseelever”. 

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning? 

Til undervisning anvendes der 92 lektioner ugentligt. 

Til andre skoletidsopgaver anvendes 250 timer årligt. Det drejer sig om funktioner som: testlærer, støttecenterkoordinator, 

visitationsudvalg, specialcenter, møderækkedeltagelse, tilsyn med materialesamling. 


Der afholdes visitationsmøder 1 gang månedligt med deltagelse af ledelse, psykolog, talepædagog, sprogcenterkoordinator, 

indsatslærer og støttecenter-koordinator. 

Eleverne visiteres løbende på baggrund af enten PPR-indstilling, lokal indstilling eller akut opståede situationer. 


På visitationsmøderne drøftes eleverne løbende. 

Til hver periode udarbejdes mellem støttecenterlærer og faglærer et aftaleark, hvori indsatsen beskrives. 

Efter forløbet udarbejdes et statusark. Med udgangspunkt i dette tager visitationsudvalget stilling til om indsatsen skal forlænges 

med endnu en periode. 

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? 

Indsatsen måles dels gennem opnåede testresultater, der vurderes både kvantitativt og kvalitativt, dels gennem samtaler med 

elev, forældre og faglærere. 

Testning 

På skolen følges eleverne løbende med testning: dels nationale test, dels efter en af skolen udarbejdet testplan. Nogle af disse 

tests er kommunale, andre er lokale. Endvidere testes støttecentereleverne individuelt af skolens testlærer. 

Samtaler med klassens lærere 

Der lægges vægt på subjektive iagttagelser fra klassens lærere, f. eks større frimodighed, lyst til at læse i klassens påhør, 

markerer mere i timerne osv. 

Samtale med forældrene 

Ved kontakt med forældrene lægges også vægt på subjektive iagttagelser: lektierne klares bedre, barnet tager mere initiativ til at 

komme i gang, skriver selv små sedler etc. 

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1 ? 

Resultaterne drøftes med faglæreren. 



Hvis eleven fortsætter i en ny periode bruges resultaterne i periodens handleplan. 

2.8. SPU-Fakta 

Fakta 

Hvilke team arbejder med SPU 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? 

Alle årgange og spor arbejder med SPU 

2008-2009 Huset. 3. års SPU. 

2008-2009 mellemtrinnet. 3. års SPU. 

2009-2010 indskolingen. 4. års SPU. 

2010-2011 udskolingen. 2. års SPU. 

Alt pædagogisk personale arbejder med SPU. 


Implementeringen af SPU har haft positiv betydning for den faglige samtale og praksis. Systemisk teori og metode forventes at 

være nødvendig i arbejdet med at højne kvaliteten i undervisningen, samt at løse opgaven med inklusion. 


SPU forudsætter omstilling til at tænke systemteoretisk. En sådan omstilling er vanskelig for den enkelte, men også for en hel 

organisation. 

Der har været den forventede modstand mod forandring. Ledelsen har deltaget i SPU møder fra skoleåret 2010-2011. Dette 

har vist at der er risiko for at personalet fraviger en stringent systemisk tænkning, og har problemer med at arbejde indenfor de 

relevante domæner. 

Det er således vores konklusion at der er brug for støtte en årrække fremover til tovholdere og SPU grupper. Ledelsen afholder 

derfor to årlige samlinger med tovholderne og deltager i to SPU gruppemøder i hver gruppe. 


Terminologien fra systemteorien begynder at sætte sig som et fælles sprog i de faglige samtaler. Dette mindsker faren for 

misforståelser og ”synsninger”. 

Det har været særlig tydeligt i Huset og i indsatslærernes samarbejde med lærerne, at en gennemført systemisk metode 

kvalificerer samarbejdet. 

Vi forventer at processen vil tage noget tid og at den skal styres og holdes ved lige hele tiden, men det er vores bedømmelse at 

det vil være indsatsen værd. 




3. Kontraktmål for skoleåret 2010-2011 

Kontraktmål 1 Fokus på afgangsprøveresultater - eleverne skal gøres i stand til at præstere bedre 

Kontraktmål 2 Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres - og det skal være alle læreres ansvar, at der arbejdes med 

læsning 

Kontraktmål 3 Elevfraværet skal nedbringes 


Vi har arbejdet med at udvikle rammerne for kompetencecentret. 

Vi har fortsat vores morgenmadsprojekt. 

Vi er i gang med at revidere vore principper. 

Ledelsen har deltaget i SPU møder, og udarbejdet en handlingsplan for det fortsatte arbejde. 

Der er gennemført pædagogiske temaaftner i udskolingen. 

Der er afholdt elevmøder i alle afdelinger. 

Procedurer for overgange mellem afdelinger er beskrevne og gennemført. 

Der er oprettet lektieklubber for indskoling, mellemtrin og udskoling. 

Indsatslærerne har oprettet særlig lektieklub for elever som er visiteret på grund af adfærd kontakt trivsel. 

Der er udpeget tre IWB tavle instruktører. 

3.3 Kontraktmål for skoleåret 2011-2012 

Kontraktmål 1 


Inklusion 

Kompetencecenter 





Der afholdes evalueringsuge for hele skolen hvert år i uge 44 eller 45. I evalueringsugen gennemføres der elevsamtaler med 

samtlige elever i alle fag. Elevsamtalerne danner baggrund for udarbejdelsen af elevplanen. Elevplanen indeholder sociale og 

faglige mål og ligger som elektronisk dokument på intranettet. Når elevplanen er færdig afholdes samråd (skole-hjemsamtale) 

inden udgangen af november i alle klasser. 

Eleverne testes/evalueres igennem deres skoletid ved hjælp af lokale samt nationale test. Vi tilstræber at alle test efterfølges af en 

opfølgende samtale med faglærer og vejleder/leder. 


Skole- hjemsamarbejde 

Princip 

Skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Samarbejdet må bygge på åbenhed, tillid og aktiv medvirken. Rammerne 

for samarbejdet må være kendte og respekterede af begge parter, og rollefordelingen mellem skole og hjem klar og gensidigt 

forpligtende. Det kræver et højt gensidigt informationsniveau. De grundlæggende elementer i skole/hjemsamarbejdet vil være 

elevplanen, forældremøder og skole/hjemsamtaler. 

Handleplan 

Følgende standardtider for forældremøder, klassekonferencer, skole/hjemsamtaler og kontaktforældremøder er gældende for 

Hvidovre Kommune: 

For normalklasser 

- Ét forældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor to lærere deltager. 

- Ét kontaktforældremøde pr. klasse, á 2 timer hvor én lærer deltager. 

- Én skole/hjemsamtale (samråd) á 20 minutter pr. elev, hvor to lærere deltager. 

For børnehaveklasser 

- Børnehaveklasseledernes tid til forældresamarbejde er en del af den almindelige arbejdstid. 

For specialklasser og gruppeordninger 

- I specialklasser og gruppeordninger afsættes der 25 timer årligt til skole/hjemsamarbejde 

Forældremødet afholdes i forlængelse af skolebestyrelsens årsmøde, som finder sted inden udgangen af august måned. 

Årsplaner fremlægges på mødet. 

Samrådet tager udgangspunkt i elevplanen, og finder sted i perioden mellem evalueringsugen og juleferien. 

Som et supplement, og som en enkel og direkte kommunikationsvej mellem hjem og skole, foregår kommunikationen endvidere 

via Forældreintra. 

Forældreintra skal som minimum indeholde: 

- Orientering om aktuelle aktiviteter i klassen. 

- Uge - og årsplaner. 

- Elevplaner 

- klassens aktuelle skema 

- klasseliste - elever 

- klasseliste – lærere/evt. pædagoger 

- kontaktforældreliste / klasseråd 

Forældreintra anvendes også til kommunikation mellem forældre indbyrdes. 

Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret. 

Alle elever har en kontaktbog som anvendes til løbende kontakt mellem skole og hjem. 

I øvrigt afholdes møder efter behov. 


Antal lærere i sprogcentret 4 

Antal elever der undervises efter almen skoletid 44 

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 70 



Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 14 

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 27,4% 

Antal tosprogede elever 169 


Inklusion er et af Avedøre Skoles kontraktmål for skoleåret 2011 2012. I den forbindelse vil der gennemføres en 

spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne vedr. deres oplevelse af at arbejde inkluderende. Det spørgeskema vi valgte at 

anvende er det samme, som der arbejdes med her ”Om inklusionsarbejdet i skolens undervisning”. Skemaet vil blive anvendt i 

forbindelse med medarbejdersamtaler med de enkelte lærere. Vi forventer her at få lejlighed til drøfte den enkeltes besvarelse af 

spørgsmålene, samt at gøre rede for ledelsens forventninger til en fremadrettet pædagogisk praksis. 

Opgørelsen af spørgeskemaet nu viser gennemgående positive besvarelser, idet man angiver at leve op til intentionen i 

spørgsmålene. 

De mest markante tegn på inklusion i undervisningen angives at være: 

Arbejde med CL. 

Handleplaner og opfølgning for elever med særlige behov. 

Inddrager og tilgodeser elever med stor specialviden og særinteresser. 

Opmærksomhed på tosprogede børn. 

Undervisning der opererer med læringsstile. 

Elevernes placering i klasselokalet. 

Hjælpemidler til elever med særlige behov. 

Klare undervisningsmål. 

Løbende elevevaluering af undervisningen. 






Antal elever 

10. klasse 0 0 










Bh. kl. 50 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 












Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 3411,46 

Antal elever pr.computer 0,38 

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10,7 


Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens 

egen ramme i kroner ) 


Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 18,46 

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 98 

998.677,81 kr. 

1.366.946,62 

kr. 

7.428,64 kr. 




Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.457,91 

Antal elever pr. computer 4,7 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 9,4 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 9,9 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner 675.072,43 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 1.375.050,55 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 2.633,63 

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 20,72 

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 8 

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 79 




Dansk 95,5 

Engelsk 100 

Kristendomskundskab 35 

Historie 41,2 

Samfundsfag 100 

Idræt 63,6 

Musik 12,5 

Billedkunst 92,9 

Håndarbejde 83,3 

Sløjd 100 

Hjemmekundskab 0 

Matematik 81,8 

Natur/teknik 6,3 

Geografi 100 

Biologi 100 

Fysik/kemi 66,7 

Tysk - tilbudsfag 66,7 

Dansk som andetsprog 100 


Fysik: 

Skolen har 2 fysiklærere. Den ene er i gang med sit sidste år i sin linjefagsuddannelse. 


Gennemførte undervisningstimer 46.162 



Planlagte undervisningstimer 47.920 

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) Div. lønudg. 648.333 

Div. kursusudg. 2009 126.116 

Div. kursusudg. 2010 45.732 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 630,55 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 55,775 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 52,775 

I alt 820.181 kr. 





Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38,5% 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 44 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 41 

35.470 lektioner 

26.602,5 timer 


26.670 timer 

480.842,50 kr. 


44 


Timerne i støttecentret anvendes til enkeltelever, grupper samt hele klasser. 

Faglig støtte:30 elever 

Spec.uv.'s lektieklub:18 elever 

Klassestøtte 2.klasse og 3. klasse 

Holddeling 6. klasse og 7. klasse 

CD-ordkursus i alle klasser på mellemtrinnet 

Indsatslærere (AKT) 

Indsatslærer: Tjek ind og "lektiehygge":20 elever 

Enkelt-elever/ samtaler, skyggeskemaer osv:12 elever 

Klasseindsatser 3 klasser, klassemødesupervision i alle klasser, samtaler med alle elever i 4.c 

Elever med skemalagt støtte er ikke medtaget i denne opgørelse. 


Antal enkeltintegrerede elever 1 

Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning 22 








F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,29 6,09 4,76 



Dansk - Orden 4,44 4,91 4,13 








Dansk - Læsning 4,98 5,42 4,45 



Dansk - Orden 5,83 6,68 4,81 







Det gennemsnitlige karakterniveau er dalet med 6,7%. 

Dette er ikke tilfredsstillende, men ikke ganske uventet. 

Vi har arbejdet med et stort elevfravær og ikke tilfredsstillende arbejdsindsater. 

For fremover at hæve det faglige niveau har vi iværksat forskellige aktiviteter. 

Vi har etableret lektieklubber for: 

Tosprogede. 

Elever som har faglige problemer i 

indskoling, på 

mellemtrin og i 

udskolingen. 

Herudover for elever som af den ene eller den anden grund falder udenfor kategorien til nogle af de andre lektieklubber. Dette 

tilbud foregår to dage om ugen, hvor en indsatslærer vil være behjælpelig med elevernes lektier. Klasselæreren vil hver uge 

skulle lægge ugeplanen for klassen i indsatslærernes skuffe på lærerværelset, så at denne er udgangspunktet for arbejdet i 

LektieHygge. Udgangspunktet er hygge- og at få en rar time med lektierne. 

Læselærere arbejder i 1. og 2. klasse med elever som ikke har "knækket koden". 



Vi har læsevejledere. 

Vi har matematikvejledere. 

Vi etablerer "tidlig indsats" i matematik fra skoleåret 2011 2012. 

Vi arbejder med evaluering af alle prøver og test. 


Elever der har fået en anden form for evaluering 0 

Elever til folkeskolens afsluttende prøver 0 

6.6 Sprogvurdering børnehaveklasser 

Vokaler 


BH. klasse A vokaler 36,8% 31,6% 31,6% 

BH. klasse B vokaler 85% 10% 5% 

BH. klasse C vokaler 66,7% 14,3% 19% 

Find billedet 

Sikre Ikke sikre Ikke kendskab til 

BH. klasse A Find billedet 81% 19% 0% 

BH. klasse B Find billedet 82,6% 4,3% 13,1% 

BH. klasse C Find billedet 75% 25% 0% 



BH. klasse A Store bogstaver 70% 20% 10% 

BH. klasse B Store bogstaver 78,3% 13% 8,7% 

BH. klasse C Store bogstaver 86,4% 13,6% 









1.a 2009/2010 76,2 % 9,5% 14,3% 

1.b 2009/2010 63,2% 31,6% 5,2% 

1.c 2009/2010 94,7% 5,3% 0% 

1.a 2010/2011 80% 5% 15% 



1.b 2010/2011 85,7% 4,8% 9,5% 









3.a 2009/2010 72,7% 27,2% 0% 

3.b 2009/2010 94,4% 0% 5,6% 

3.c 2009/2010 88,9 5,6 5,6 

3.a 2010/2011 93,8% 6,2% 0% 


3.c 2010/2011 80% 0% 20% 









5.a 2009/2010 23,8% 42,9% 33,3% 


5 a.2010/2011 35,7% 28,6% 35,7% 

5. b.2010/2011 10% 55% 35% 

5.c 2010/2011 21,1% 68,3% 10,5% 





5.b 2009/2010 43,5 47,8 8,7 

5.a 2010/2011 26,7% 66,7% 6,7% 

5.b 2010/2011 10% 75% 15% 












7.a 2009/2010 0% 53% 47% 

7.b 2009/2010 0% 78% 22% 

7.c 2009/2010 0% 84% 16% 




TL 2, Råolie 



7.b 2009/2010 22 72 6 






Læseresultaterne i indskolingen har i en årrække forbedret sig tydeligt. 

Læseresultaterne på mellemtrin og i udskoling har derimod ikke flyttet sig. 

Det har altså vist sig at indskolingen har løst opgaven med afkodning, hvorimod de manglende kompetencer vedr. 

indholdslæsning tydeligt afslører sig i læseprøverne senere i forløbet. 

Det må betyde at strategien for læsning må omtænkes. Der skal altså ske en indsats med hensyn til indholdslæsning i hele 

forløbet. 

Det er vi opmærksomme på. 



Gennemsnit pr. elev 8,2 6,7 

I alt 4260 3510 

Ulovligt 361 184 

Sygdom 2972 2467 

Lovligt 927 859 





Gennemsnit pr. elev 6,02 dage 8,25 dage 

I alt 3282 4476 

Ulovligt 349 dage 411 dage 

Sygdom 2055 dage 3142 dage 

Lovligt 878 dage 914 dage 


Særligt i udskolingen gør vi en indsats for at fremme fraværet. 

Der føres timeprotokol i 7. - 9. klasse i alle lektioner. Protokollen afhentes og afleveres på kontoret dagligt. 

Skolens indsatslærere gennemfører Tjek-ind for elever med stort fravær og/eller ustrukturerede morgener. 

Tjek ind er en visiteret indsats, hvor eleven bliver indstillet af klasselæreren. Formålet med Tjek-ind er at nedbringe elevens 

fravær, samt sørge for, at eleven får en ordentlig start på skoledagen. Tilbudet kan afhjælpe elever, der ikke får morgenmad 

samt elever, der generelt har nogle ustrukturerede morgener. Eleverne har i Tjek-ind mulighed for at få noget ordentligt 

morgenmad, så de er klar til at modtage undervisning. Atmosfæren om morgen vil være rolig i modsætning til de stressende 

ustrukturerede morgener, som eleverne eventuelt er vant til. De elever, der visiteres til dette tilbud, vil således skulle møde kl. 

7.45. Sker dette ikke vil indsatslæreren ringe hjem til forældrene for at høre om eleven er sendt af sted. Ved gentaget fravær 

indkaldes forældrene til møde med indsatslærerne. Indsatslærerne har jævnligt kontakt til klassens lærere om hvordan eleven har 

det i Tjek-ind. 

Målet er at nedbringe elevens fravær, samt igennem den positive forstærkning at lære eleven vigtigheden af at møde til tiden 



Gns. antal dage pr. ansat 2,69 4,51 3,30 2,14 

Fraværsprocent 3,61 6,65 5,11 4,67 April 

Fraværsdage 22,7 392 251 60 April 

Antal personer 86 87 76 76 April 



Gns. antal dage pr. ansat 2,54 4,14 4,15 % ikke oplyst 

Fraværsprocent 4,03 6,49 6,80 % ikke oplyst 

Fraværsdage 178 290 282 % ikke oplyst 

Antal personer 70 70 68 % ikke oplyst 


2. kvartal 2010 er ikke afsluttet 


En langtidssyg i perioden 7. marts 2011 til 24. juni 2011 



På grund af kommunens overgang til nyt fraværssystem, har det ikke været muligt, at oplyse tal for 2. kvartal. 



Andet 0 

SOSU 0 

Erhvervsuddannelse 21,4 

HTX 7,14 

HHX 0 

HF 0 

Gymnasium 39,2 

10. klasse 32,14 



10. klasse 45,6 

Efterskole 2,2 


Gymnasium 37 

HHX 4,3 





Sollentuna Allé 6 


Tlf: 72421990 

E-mail: dansborg@hvidovre.dk 

http://www.dansborgskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Dansborgskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 36


A. Indledning 


Dansborgskolen er 3-sporet skole med 690 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Klassekvotienten er gennemsnitlig 

23,3 elever pr. klasse. 

Skoledistriktet er afgrænset af Gl. Køgelandevej, Brostykkevej og Avedøre Havnevej. 

Skolen samarbejder med Fritidshjemmene Dansborg og Trankebar samt klubberne Køgevejens Ungdomsklub og Danalund. 

Der er et tæt samarbejde omkring brobygning med de nærtliggende børnehaver i forbindelse med skolestart. 

Dansborgskolen har Hvidovre Kommunes modtageberedskab for - til Danmark - nyankomne elever i aldersgruppen 3.- 6. 

klassetrin. Disse elever modtager basisundervsining i dansk og udsluses gradvist til normalundervisningen når de er klar. 

Dansborgskolen er en velfungerende skole med stærkt engagerede medarbejdere, der har lyst til udvikling og nytænkning for at 

fremme opgaveløsningen. Samarbejdet mellem skole og forældre fungerer godt og en aktiv skolebestyrelse står i spidsen i sit 

virke for at fremme gode vilkår for Dansborgskolen som lærested og arbejdsplads. Trivsel og læring går hånd i hånd. Det er 

vigtigt for skolen, at både børn og voksne har lyst til at lære og opnå gode resultater. 

Dansborgskolen er afdelingsopdelt og med stærke traditioner for teamsamarbejde - på årgangene og i afdelingerne - om 

undervisningen og opgaver i tilknytning til undervisningen. En struktur og praksis som bygger på flere års erfaringer med 

selvstyrende årgangsteam. Afdelingsstrukturen er som følger: 

- Indskolingsafdelingen er børnehaveklasseårgang til 3. årgang. 

- Mellemtrinnet er 4.årgang til 6.årgang, hvor modtageholdets elever også er tilknyttet. 

- Udskolingen er 7.årgang til 9.årgang. 

Dansborgskolen er tydelig på sine værdier: vi arbejder for at fremme og styrke elevernes lyst til lære, elevernes optimale udbytte 

af undervisningen, tydelig kommunikation og information, en god omgangsform- og tone - i et stærkt og inkluderende 

fællesskab. 

Skolens inkluderende praksis omfattes også af samarbejdet mellem normalundervisningen og SoS (støtte- og sprogcentret). 

Støttecentret (bestående af ”Oasen” og ”Store Oasen”) tager sig af al specialpædagogisk bistand (20.1 og 20.2) og 

sprogcentret håndterer dansk som andetsprog (DA2) og modtageberedskabet (MO). 

Dansborgskolen arbejder målrettet med implementering og videreudvikling af evalueringspraksis, idet evaluering betragtes som 

middel til læring, forbedring og dokumentation. Skolen arbejder med fleksibel skemalægning og brug af holddannelse i forhold til 

undervisningsdifferentiering. 

Særlige undervisningstilbud ud over den obligatoriske undervisning: 

- Undervisningstilbud i skolekor – ”lille kor” og ”store kor” 

- Lektieklub fra 4.årg og opefter. 

Dansborgskolen arbejder for en mobbefri skole med faste systematiske indsatser: 

- Klassernes offentligt tilgængelige udsagn for trivsel i klassen. 

- Årlige trivselsinterview på alle lige klassetrin med opfølgende handleplaner i forhold til resultaterne. 

- Etablering af "leg på tværs" for hele skolen og "læs på tværs" for "makkerklasserne" som tiltag, der styrker elevernes 

fællesskab, og kendskab til hinanden på tværs af klasser og afdelinger. 

- Legepatruljen, som er frivillige elever, der gennemgår et legepatruljekursus og tilrettelægger lege i frikvartererne. 

- Princip om god omgangsform og tone, vedtaget i skolebestyrelsen. 

- Jævnlig gennemførelse af DCUM-undersøgelser. 


Modtageberedskabet: 

Modtagehold for børn primært i alderen 10 – 14 år. Det seneste år, har der dog været tre børn i skolestartsalderen. Målet er at 



hjælpe børn, der lige er kommet til landet med at blive indsluset i en normalklasse. Eleverne undervises i basisdansk på 

modtageholdet og deltager i tilknyttede normalklasser i relevante fag. Der er afsat 25 ugentlige timer til modtageholdet. Der har i 

perioden 2009-2011 har været mellem 3 og 7 elever, med en aldersspredning på op til 7 år, og med meget forskellige 

forudsætninger og behov. Der udarbejdes individuelle handleplaner for eleverne og der er en tæt løbende forældrekontakt. 

I januar 2011 gik en meget erfaren og central lærer i modtageberedskabet på pension. Til gengæld er der kommet en ny lærer 

til, hvorved der fortsat er et velfungerende og kompetent team omkring eleverne. Da konsulenten for etniske minoriteter - som 

normalt står for, at interviewe nye elever og deres forældre - desværre har været fraværende pga. sygdom i foråret 2011, har 

modtageholdets lærere i samarbejde med lederen for sprogcentret varetaget denne procedure. 

Enkeltintegrerede elever: 

I skoleåret 2009-2011 har Dansborgskolen haft 10 enkeltintegrerede elever, hvor 3 var i indskolingen, 5 på mellemtrinnet og 2 i 

udskolingen. Behovet for støtte, i tid og indhold, har været varierende fra elev til elev. Det har været lærere og pædagoger 

tilknyttet støttecentret i henholdsvis "Oasen" og "Store Oasen", der har varetaget støtteundervisningen i samarbejde med 

normalundervisningens lærere. 


Anbefaling: 

Afdække effekter og muligheder i relation til arbejdet med LP-modellen – for både børn og voksne. 

Opfølgning: 

Skolens ledelse har i løbet af skoleåret opsøgt og deltaget i LP-konferencer med henblik på at tilrettelægge et samlet skifte for 

hele skolen til den systemiske tænkning som ligger i LP-modellen. Modellen er anvendt af skolens Oaseteam til analyse af 

læringsmiljøet og i forhold til elever i problemer, og indførelsen af modellen for hele skolen er italesat gennem hele foråret. 

Dansborgskolen er tilmeldt hos University College Nordjylland, og det 3-årige implementeringsforløb indledes primo september 

2011. 

Anbefaling: 

Fokus på faglighed og forventninger – på samme gode måde som arbejdet med trivsel er iværksat. 

Opfølgning: 

A. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip for faglighed: 

På Dansborgskolen har vi ambitioner på børnenes vegne. Derfor søger vi: 

- at udfordre alle elever fagligt 

- at gøre alle elever nysgerrige og motiverede 

- at inddrage eleverne og hjemmet i udfordringen 

- at få elever til at udnytte deres maksimale potentiale. 

Vores motto er: 

”Man kan ikke lære, hvis man ikke har det godt! 

Man har det ikke godt, hvis man ikke lærer!” 

B. Dansborgskolen arbejder med en systematisk opfølgningspraksis (klassekonferencer, læsekonferencer, 

mateamtikkonferencer) der er beskrevet i skolens evalueringsstrategi (se beskrivelse i afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig 

indsatsområder 2010-2012”). 


Mål 1 

Udvikling af kompetencecenteret - år 1: 



Mål: 

Dansborgskolen har arbejdet på skabe et kompetencecenter, læringscenter, som er i centrum for undervisning og læring. 

Vi vil tilknytte skolens resursepersoner – spydspidser, bibliotekarer og faglige vejledere – til centeret og skabe et center som 

koordinerer vejledning, videndeling og sparring. 

Kompetencecenteret skal være centrum for med læringsarbejdet og undervisningen - det sted, hvor man har fokus på, hvad der 

virker i undervisningen, og hvor spydspidser i fælles skab kan reflektere, videndele og lære. 

Vi har behov for at samle og koordinere bestræbelserne på at udvikle den faglige skole. Det faglige arbejde har mange retninger 

– og inklusionsarbejdet er meget krævende. Det kræver bl.a. at der sættes fokus på den enkelte elevs udvikling og læring. 

På centeret får ledelsen får et forum for faglig dialog og forbedret mulighed for at lede læringsarbejdet. Desuden får vi forbedret 

mulighed for synergieffekt og et forum for evaluering, for videndeling, for sparring og inspiration og for udvikling af den løbende 

refleksion over praksis. 

Måling: 

Skolen vil udarbejde en oversigt over struktur og opbygning af kompetencecenteret. 

Det tværfaglige teamsamarbejde struktureres med fast rytme, dagsorden og referat. 

Desuden forventes arbejdet at give en oplevelse af ”noget der virker”. Dette dokumenteres via eksemplariske cases. 

Kommentar: 

Flere af de faglige vejledere blev færdige med uddannelsen i løbet af skoleåret - foreløbig mangler matematikvejlederen at 

færdiggøre den - og det har udsat samarbejdet i starten. I det tidlige forår deltog læsevejlederne i ministeriets konference om 

systematik opfølgning på de nationale testresultater, og matematikvejlederen arbejder i et parallelt spor. Der er fortsat et 

udviklingspotentiale til år 2, 3 og fremover. 

Det har været målet at kompetencecenterarbejdet skulle give en oplevelse af ”noget der virker”. Det er især lykkedes på it- og 

medieområdet, som har vist nye veje til inspiration i undervisningsdifferentieringen, i inklusionen, på spilområdet m.m. 

Dokumentationen af foreløbig mundtlig, med inspiration fra team til team. 

Bilag 1: Læringscenterets hjemmeside (på PersonaleIntra - Samarbejde - Læringscenter) 

Bilag 2: Struktur og referater fra PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter 


Mål 2 

Mål: 

Vi vil styrke læselysten på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Vi vil øge læseniveauet på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Vi vil i skoleåret 2009/2010 læse 20 minutter om dagen i udvalgte perioder på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Alle fag indgår i læseindsatsen. 

Målemetode: 

Vi vil skoleåret 2009/2010 indføre faste læsetidspunkter. 

Læsevejlederne vil i perioden fra sommerferie til efterårsferie arbejde med at få lærerne klædt på til ”læsning i fagene” samt 

inspirere til tiltag, der øger læselysten. 

Mellemtrinnet vil læse på udvalgte tidspunkter fra jul til påske. 

Udskolingen vil læse på udvalgte tidspunkter fra efterårsferien til påske. 

Fra efterårsferie læses der i udskolingen dagligt mellem 10.00 og 10.20. Alle lærere uanset fag forpligter sig på at arbejde med 

læsning i fagene. Det forudsættes, at der er arbejdet med forforståelsen inden læsningen. 

Alle elever skal altid have supplerende materiale med i tasken, f.eks. frilæsningsbøger, så alle 20 minutters læsning bliver brugt 

fuldt ud, uanset læsehastighed. 

Læringscenteret vil i samarbejde med læsevejlederne løbende arbejde for inspiration til læselyst for skolens ældste elever. 

LÆS5 i 5. klasse og TL2 i 7. klasse viser en forbedret læsning i 2011. 

Ved afgangsprøven i 9. klasse opnås et højere gennemsnit i alle fag, da læsning i fagene højner forståelsen for faget. 

Læringscenteret registrerer et stigende udlån for skolens ældste elever. 



Resultater fra måling af målet: 

Både mellemtrin og udskoling har læst på de udvalgte tidspunkter, hvor alle lærere har forpligtet sig på arbejdet. Eleverne har 

udvist stor glæde ved at læse 20 min. dagligt. Læsevejledere og læringscenter har inspireret både elever og lærere i alle tre 

afdelinger. 

Synlige tegn på forbedring af LÆS5 og TL2 samt afgangsprøver vil af gode grunde først kunne ses i næste skoleår. 

Kommentarer og erfaringer: 

Indsatsen omkring læsning har gjort, at indskolingen også i en periode har haft fokus på den daglige læsning med 20 minutters 

”morgenlæs”. 

Samtidig fortsætter både indskoling, mellemtrin og udskoling med læsning i fagene i skoleåret 2010/2011 som en almindelig del 

af den daglige undervisning. Til december er der 3 fuldt uddannede læsevejledere på skolen, som også stadig vil have fokus på 

læsningen i fagene i hver sin afdeling. 


Mål 3 

Dansborgskolen – kontrakt 2009-10 

Sprog- og støttecenteret - Oasen 

Mål: 

Vi vil oprette et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer – kaldet ”Oasen”. 

Målemetode: 

• At det gennem skriftlige evalueringer vurderes, at den sociale kompetence hos elever i Oasen øges. 

• At faglærere føler, at det bliver nemmere at inkludere Oasens elever i hverdagen. 


Det kan ses af evalueringsskemaerne, at de social kompetencer øges – bruges af mål, scoresystemer, sociale historier, trin-fortrin, 

KATkassen. 

Der er vha større samarbejde mellem SOSlærerne og elevens almindelige lærere opnået større indsigt i barnets behov. Oasens 

bemanding som team, deres klare aftaler om indretning og undervisningen i Oasen, Oasens tilgængelighed (åbningstid dagligt fra 

8-13)samt Oaselærernes åbenhed om råd og vejledning har givet lærerne en stor tryghed og dermed større rum til inklusion. 

Kommentarer og erfaringer primært fra interview med afd.leder AH: 

Oasen er et nyt tilbud på Dansborg. 

Tilbuddet har været en succes, men AH er overrasket over, at der er så mange børn, der virkelig har det behov. Der er pt. 

børn, der venter på en plads i Oasen. Ca. 17 børn er feb. 2010 tilknyttet Oasen. 

Oasens fysiske rammer er ikke optimale. Der er plan om, at Oasen skal flyttes til de lokaler, som tandlægen forlader i 2010. 

Det vil ikke blot gøre de fysiske rammer bedre, men også give mulighed for at udnytte lærerresurserne bedre. 

Oasen er et undervisningstilbud med fokus på det sociale. Målet er at de sociale kompetencer hos eleven øges ikke kun i 

Oaseregi, men også i det daglige i klassen. 

Det har været en succes at lade oaselæreren deltage i samtaler med forældrene, som led i den løbende orientering. 

Der har i nov. 2009 på PR været diskussion af bl.a. klarhed i proceduren i Oasen. 

Det resulterede i en ny handleplansprocedure. 

Denne handleplan for den enkelte Oase-elev evalueres nu sammen med elevens lærere, når eleven afsluttes. 

Kontraktmålet fortsættes i 2010-11 


Mål 4 



Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet 

Hvad vil vi: 

Dansborgskolens vision er at begejstre alle børn og unge gennem idræt og bevægelse i skolen og derved skabe et fundament for 

livslang fysisk aktivitet. Skolens lærere skal være elevernes og samarbejdspartnere, når det gælder viden, dialog og udvikling af 

den enkeltes muligheder i idræt og bevægelse i skolen. 

Det er Dansborgskolens mål at fremme børns sundhed ved: 

At give alle skolens elever mulighed for at opleve glæde ved idræt og fysisk udfoldelse. 

At give alle skolens elever ansvarsfølelse for egen fysisk udvikling både individuelt og i et forpligtende fællesskab 

At give alle skolens elever en alsidig viden om sammenhængen mellem levevis og sundhed. 

Måling: 

At der er arrangeret og gennemført stævner for eleverne på de 4 skoler – et stævne for hver årgang fra 2.- 9.kl. 

AT der ved interviews/spørgeundersøgelse til lærerne på de pågældende klassetrin kan registreres højt elev- og 

lærerengagement i såvel den daglige undervisning i de udvalgte faglige discipliner og de gennemførte stævner. Idrætsudvalget 

udarbejder konkrete interviewspørgsmål eller spørgeskemaundersøgelse 

Resultater: 

Der er dannet et fælles skoleidrætsudvalg på tværs af 4 skoler - i samarbejdet deltager idrætsafdelingerne fra Langhøj-, 

Engstrand-, Dansborg- og Gungehusskolen. Skolerne har hver udvalgt 1-2 repræsentanter til udvalget. 

Skolelederne har valgt 1 repræsentant som kontaktperson til udvalget. 

Udvalget er mødtes med jævne mellemrum og samarbejdet er velfungerende. 

På alle klassetrin 2.-9. klasse har der været arrangeret stævner af Idrætsudvalget. Svømmestævnet på 5.årg blev aflyst, men 5. 

årg. deltog i atletikstævne i juni. 

Udvalgte lærere har været interviewet om udvalgets arbejde og om deltagelse i arrangementerne. 

Alle skolens deltagende lærere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deltagelsen, oplevelse, tilfredshed, 

faglighed m.m. 

Bilag 1: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2010/2011 

Bilag 2: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Aktivitetskalender 2011/2012 

Bilag 3: Hvidovre Syd - Skoleidrætsudvalg - Kommissorium for idrætsudvalg Syd i Hvidovre Kommune. 

Bilag 4: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet - Målskema/målopfyldelse 

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse: Kontraktmål: Styrkelse af Idrætskulturen gennem hele skoleforløbet 

Kommentarer: 

Idrætsudvalgsarbejdet har vist at det er tidskrævende og at det kræver mange aftaler at etablere et nyt samarbejde. Men 

forløbet har været meget frugtbart - og samarbejdet forløber stadig og udvikler sig hele tiden. Det er lykkedes at skabe gode 

arrangementer, der er høj tilfredshed og positive evalueringer. 

Oplevelse: Meget god - 17 %, God - 67 %, Middel - 17 % 

Om at deltage igen: Meget gerne - 75 %, Gerne - 20 %, Måske - 10 % 

Om fagligheden ved arrangementerne: Høj - 17 %, Middel - 75 %, Lav - 8 % 

Som det ses af sidstnævnte er det stadig en nødvendighed at arbejde med fagets faglighed, med færdighedsindlæring og med 

indlæring af de forskellige discipliner. 

Lærersamarbejdet mellem forskellige idrætskulturer på skolerne kan være vanskeligt, og inden for netop idrætsområdet er der 

mange relativt fastlåste holdninger om disciplinerne, om nødvendigheden, om konkurrence, om samarbejde ... for eksempel fra 

legestævnet: Der udviklede der sig et lærerskænderi om kartoflernes størrelse i kartoffelvæddeløbet! 

På samarbejdsområdet har Idrætsudvalget naturligvis et indsatsområde, og målet er fortsat at skabe gode arrangementer, med 

udtrykte tydelige krav og forventninger, og især er det målet at skabe arrangementer som inspirerer og styrker 

idrætsundervisningen i det daglige. 


Mål 5 

Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards (IWB) som undervisningsmiddel 



Hvad vil vi: 

Vi vil arbejde med IT-støttede undervisningsformer, specielt målrettet udskolingselever med særlige behov. 

Formålet er at 

• Øge elevernes faglige udbytte inden for områderne dansk, matematik og engelsk 

• Øge motivationen for læring hos disse elever med særlige behov 

• Styrke IT-kompetencen hos elever med særlige behov 

• Skabe nye muligheder for undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. 

Måling: 

Der er udarbejdet tavlesider til IWB til specialundervisningselever med særlige behov i udskolingen. 

Resultater og erfaringer fra de konkrete forløb, der har været gennemført fremlægges på SOS(Støtte- Og Sprogcenter) 

konference, PR og Skolebestyrelse i foråret 2011. 

Arbejdsgruppen beskriver ud fra de foreliggende erfaringer og resultater elevernes udbytte og motivation. 

Kommentarer: 

I løbet af vinteren gennemførte alle skolens ansatte grundlæggende kurser i anvendelsen af de nye Active Boards i 

undervisningen. Kurserne blev gennemført i samarbejde med Atea og med spydspidser i Hvidovre Kommune. 

To lærere - til dagligt tilknyttet Læringscenteret og Oaseteamet, Sprog- og Støttecenteret, har arbejdet med den specifikke 

målsætning rettet mod udskolingselever med særlige behov. De erfarede at man skal bruge begrænset tid på Active Inspire, 

softwaren der følger med tavlerne, altså på den tekniske opbygning af programmerne. Det er voldsomt tidkrævende, og man får 

alligevel relativt primitivt og "hurtigt lavede" sider ud af det. Udbyttet er for lavt ved selvproducerede tavler. 

Fokus blev rettet mod indsamling og klassificering af brugbare læringsprogrammer/hjemmesider. Dette er illustreret på 

http://www.wix.com/dansborgskolen/laeringscenter. 

Dog har en gruppe lærere fået kendskab til det tekniske via kurser på 4,5 time indenfor fagene dansk/sprog og naturfag. 

Herudover er der lavet videovejledninger hvor opbygningen af selvproducerede tavler bliver forklaret, samt lavet mapper på 

vores personaleintra, hvor lærerne kan lægge færdige tavler ind. 

Lærernes anbefalinger er at bruge flashbaserede programmer så eleven bliver en aktiv bruger af tavlen. På den måde bliver 

tavlen til en interaktiv/taktil platform som alle elever kan bruge. Da der nemt kan undervisningsdifferentieres i programmernes 

sværhedsgrad, vil ingen føle sig udenfor. 

Ved at anvende programmer der findes i forvejen, kan alle lærere være med da det ikke kræver særlig teknisk viden, og som 

lærer bliver man ikke tvunget til at arbejde i fremmed og måske relativt uforståeligt software. 

Erfaringerne med at anvende tavlerne hos elever som har særlige behov, er rigtig gode. Tavlerne er bl.a. brugt i Store Oase 

(skolens støttecenter/inklusionscenter for elever i 7. – 9. klasse). Her bliver tavlerne næsten udelukkende brugt som et taktilt 

redskab. På denne måde kan man undervise flere elever på en gang da eleverne er selvkørende og autokorrigerende når de står 

ved tavlen. Udover det er deres motivation øget gevaldigt da det er et sjovt redskab der ikke føles som almindelig skole. 

Oplevelsen er at selv elever der har haft svært ved fx engelsk og som ser ud til at have givet op i faget, pludselig ser faget på en 

anden måde og finder ud af at de kan meget mere end de selv tror. Elevernes it-kompetencer er tydeligt øget i forhold til brugen 

af tavlerne. 

Bilag 1: http://www.wix.com/dansborgskolen/laeringscenter. 

Bilag 2: PersonaleIntra - Arkiv - Dokumenter - Aktive tavler 


Mål 6 

Mål: 

Vi har 2009-10 oprettet et tilbud for elever med følelsesmæssige eller sociale problemer – kaldet ”Oasen”. Målet år 2 er 

videreudvikling i form af: 

- Mere formaliseret evaluering. 

- Mere vejledning fra oaselærere til lærere. 

Målemetode: 

A. Der udarbejdes tydelige handleplaner med faste evalueringsmøder som afslutning på forløbene. 



B. Oaselærerne holder faste møder. 

C. Oaselærerne har været med til et antal teammøder hos ”oaseelevers” lærere. 


A. Der er udarbejdet tydelige handleplaner, men det har vist sig, at arbejdet med kortlægning, analysemodelarbejde, ud fra LPmodellen, 

fylder mest og evalueringsdelen har haft brug for særlig opmærksomhed (se også kommentarer). 

B. Oaselærerne opfatter sig selv som et fast team. Der holdes faste møder og teamet har været til teamudviklingssamtale (TUS) 

ligesom alle andre team på skolen. 

C. Det er defineret som fast procedure, at der ved kortlægning og evaluering af de enkelte støtteforløb, holdes møder med 

oaseelevernes lærere. Dette efterleves i praksis. 


A. Arbejdet med tydelige handleplaner og efterfølgende evaluering, afdækkede et behov for en brugbar procedure og metode 

der sikrer, at oplysninger vedr. den enkelte elev ikke går tabt. Der nu er nu udviklet og oprettet et digitalt arkiv til 

elevdokumenter som rummer kortlægninger, analysemodeller, evalueringer, etc. Der er endvidere udviklet digitale dokumenter 

som letter arkiveringsarbejdet. 

Arbejdet med evalueringsdelen er kommet meget mere i fokus. Emnet har således været på dagsordenpunkt på flere SoS 

møder og ydermere drøftet på et PR møde, for at finde frem til den mest hensigtsmæssige form. Indtrykket er, at der er fundet 

en evalueringsform som giver mening for både støttelærere og klassens lærere. 

Samlet set letter arbejdet med procudurer, dokumenter og arkiviering klart den daglige praksis og giver større kvalitet i 

støtteindsatsen (jvf. nedenfor under punktet ”dokumentation”, hvor de mest brugte dokumenter er angivet). 

B. Det er vigtigt for oaselærerne, at arbejde som et tæt team, hvis arbejde er centeret omkring børnene. Alle oaselærere skal i 

princippet kunne tage sig af alle børn, som var det én klasse, og alle skal vide, hvordan og hvad der gøres i arbejdet med den 

enkelte elev. 

Til TUS-samtalen er der lavet mål for det videre arbejde i Oasen. Dette indeholder bl.a. arbejdet med en metode til evaluering 

af, hvordan dels eleven selv og dels læreren opfatter elevens udvikling af sociale kompetencer. 

I oaseteamet, der har holdt ugentlige møder, tages jævnligt særlige oaseproblemstillinger op. Disse diskuteres også i SOS-regi. 

De gode erfaringer med Oasen har betydet, at der 2010-11 også er oprettet en ”udskolingsoase”, kaldet ”Store Oasen”. 

Oaselærerne skal for første gang ”udskole” oasebørn fra 6. årgang til ”Store Oasen”. Oasens faste procedurer bør gøre dette 

arbejde nemmere og mere præcist, så den enkelte elev og elevens daglige lærere kommer til at opleve kontinuitet. 

C. År 1 var det vigtigt, at det var elevens årgangsteam, der mødtes med oaselærerne. Alle skulle have mulighed for at lære om 

procedurer og metoder omkring arbejdet i oaseregi. 

I år er mødet mellem oaselærer og elevens lærer kendetegnet ved, at det er de lærere, der tilsammen kan bidrage med relevante 

oplysninger, der mødes med oaselæreren. 

Oaselærerne er blevet modtaget positivt i samarbejdet med lærerne. I takt med at der er tydelige handleplaner, og at den 

enkelte lærer oplever, at der hele tiden er snor i, hvornår og hvordan der arbejdes videre, er oaselærerne blevet modtaget endnu 

mere positivt. 

Dokumentation: 

Bilag 1, Detaljeret procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011 

Bilag 2, Pixiudgave af procedure for dokumenthåndtering i SoS regi 2011 

Bilag 3, Digital skabelon til kortlægning, analysemodel og lektionsplan. 

Bilag 4, Digital skabelon til evaluering af støtteindsatsen. 







Skolens evalueringsoversigt strukturerer både test og evalueringer på alle trin - nationale test, kommunale læsetest, 

matematiktest etc. - og de efterfølgende klassekonferencer (se også afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig indsatsområder 2010-2012”). 

Det faglige og pædagogiske niveau vurderes og drøftes på team- og teamudviklingssamtaler, på medarbejderudviklingssamtaler, 

på læsekonferencer og som nævnt på klassekonferencer. Tendensen er, at der i stadigt højere grad tages afsæt i konkret 

testmateriale. Således sætter et af skolens kontraktmål for 2011 - "Opfølgning på de nationale testresultater" - fokus på dét at 

følge op på tests og på dét at målrette undervisningen mod den enkelte elevs behov og læring. 


Dansborgskolens interne struktur med en markant afdelingsstruktur - indskoling, mellemtrin, udskoling - med hver sin daglige 

leder, dvs. "kort vej til ledelse", betragter vi som en stor styrke. I hver afdeling har tre (fire i indskolingen) velfungerende 

klassetrinsteam ansvaret for målsætning og målopfyldelse i den daglige undervisning. Teamsamarbejdet er på Dansborgskolen 

opbygget over en årrække, det er "selvstyrende", og det opfattes som en meget stor styrke. 

Skolen har mange kompetente og engagerede medarbejdere, der er mange ildsjæle som gør en ekstra indsats, og da der i de 

senere år er kommet mange unge medarbejdere til, er der en god blanding af erfaring og dynamik. Der søges ofte nye veje, og 

der er bestemt ingen resistens mod påvirkninger udefra. 

Der lægges meget vægt på faglighed, samtidig med at der er stort fokus på trivslens betydning for elevernes læring. På skolen er 

der oprettet to Oaser, som strukturerer og rummer al Sprog- og Støtteundervisning, og netop en "oasemulighed" virker i det 

daglige fordrende for inklusionen. 

En udfordring er at få skabt flere særlige udfordringer til de fagligt stærke elever. 


Dansborgskolen er en velfungerende dansk folkeskole med et passenede bredt elevgrundlag. De faglige resultater, målt via 

Folkeskolens Afgangsprøver, via nationale, obligatoriske tests, via læsetests m.m. viser gennemsnitlige og forventede (KREVI 

og UVM./UNI-C) resultater. Resultaterne viser store forskelle i de enkelte elevers resultater - fra toppen til relativt dårlige 

resultater. 

Skolen er naturligvis optaget af at kunne udvikle den enkelte elevs potentiale - og der har været et særligt fokus på 

"underpræsterende" elever i udskolingen - lig med elever som ikke tæller positivt i fx de nationale læseundersøgelser og som 

med stor sandsynlighed vil havne uden for den såkaldte 95-procent-målsætning. 

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/95%20procent%20maalsaetning.aspx 

På Dansborgskolen arbejdes der meget inkluderende - og via Oaseteamet, altså Sprog- og Støttecenterunvisning, gøres der en 

meget stor indsats for elever i vanskeligheder - enten med det faglige eller med det sociale, personlige. Kernefagligheden er 

løftet i de senere år, og der arbejdes med klasseledelsen, med tydelige voksne, tydelige strukturer og med elevernes 

undervisningsparathed og imødekommenhed. 

Dansborgskolen har gennemført DCUM-termometer i foråret 2011 

Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Dansborgskolen, og viser samtidig, at eleverne generelt er glade for at gå i 

skole, for deres lærere, klasser og kammerater. Undersøgelsen giver fortsat indtryk af en skole der sætter trivslen højt. Den 

viser dog også at der er enkelte områder, som vi bør undersøge nærmere 

"Generel tilfredshed" - gennemsnitligt, med et "dyk" på et enkelt klassetrin 

"Klassen og kammeraterne - om regler" - gennemsnitligt, med et dyk på samme klassetrin 

"Mobning" - gennemsnitligt - med relativt negative besvarelser om "hjælper andre" 

"Stress" - et fokusområde (!) - et relativt stort antal elever føler sig presset af pligter, fritidsjob, skole, lektier og fritidsaktiviteter 

Bilag 1: Evalueringsoversigt 

Bilag 2: DCUM - Termometer.dk 




Skole-hjem samarbejdet på Dansborgskolen vurderes til at fungere tilfredsstillende. Kommunikationen med og informationen til 

hjemmet hviler på skolebestyrelsens princip for samarbejdet mellem skole og hjem (www.dansborgskolen.dk > 

Skolebestyrelsen). 

Der er på Dansborgskolen tradition for, at lærere og pædagoger er i god dialog med forældrene. Og med indførelsen af 

Skoleintra er der sket en yderligere forstærkelse af grundlaget for dette samarbejde. Forældres adgang til information og 

kommunikation om skolens (klassens/årgangens) virke har givet gode muligheder for at udbygge samarbejdet til gavn for 

elevernes læring. 

Med elevplanernes indførelse har lærerne fået bedre mulighed for konkret at udtrykke en samlet vurdering af den enkelte elevs 

status, og hermed hvilke læringsmål der skal sættes for den kommende læring. Det har styrket kommunikationen, og forældrene 

udtrykker generelt, at elevplanerne har givet dem større indsigt i deres barns udbytte, og de har fået større indsigt i, hvad det vil 

sige at arbejde målrettet med en ønsket udvikling. 

Der bliver på skolen arbejdet løbende med nye idéer til, hvordan elevplanens udformning er mest hensigtsmæssig, hvordan 

målene skal gøres synlige og levende for elever og forældre, så det bliver en systematik, der kan bruges i det daglige. Elevplanen 

udgives en gang årligt i forbindelse med skolehjemsamtalen og arbejdet med at følge op på målene er en del af 

undervisningsprocessen. Elevplanernes udseende og anvendelse varierer fra afdeling til afdeling, da kommunikationsbehovene i 

forhold til målopfyldelsen er forskellige. 

Der er kontaktforældre i alle klasser. De er vigtige sparringspartnere for lærerne og for den øvriegeforældregruppen - også for 

at få afstemt forventningerne til et godt informations- og kommunikationsniveau. Kontaktforældre inviteres til to årlige møder, 

som skolebestyrelsen er vært for, men deres største engagement ligger på børnenes klassser og årgang. 

Forældremøderne på årgangene fungerer rigtig godt – og det er her, forældrene møder hele holdet og dermed får et klart billede 

af, hvem der underviser deres barn og hvilke relationer, det indgår i. Hele teamets undervisning af årgangen udspringer af 

lærerteamets samarbejde og samspil samt individuelle opgaver og kompetencer. Det bliver tydeliggjort af lærerne, også hvordan 

dette udnyttes i perioder med holddannelse og aktivitet på tværs af klasserne. 

Forældre er velkommen til at deltage i undervisningen efter aftale. 

Udskolingen har arbejdet særligt med brugen af klasseloggen i forhold til opfølgning på aftaler – med succes. Indskolingen har 

med stor succes arbejdet med en systematik ud fra ”målskiver” og enkelte årgange i indskolingen og mellemtrinet har arbejdet 

med portefolie-metoden. Disse tiltag har tilført skolehjemsamtalerne en yderligere værdi. For forældrene har det fx været en 

ganske særlig oplevelse at se og høre deres børn til skolehjemsamtale 2 i foråret, hvor børnene har fortalt om fem udvalgte 

områder i deres læring over året, samtidig med at de har præsenteret relevante produkter. 

Overordnet skal nævnes skolens hjemmeside, som informerer om aktiviteter på skolen via korte, aktuelle nyheder og billeder, 

skolebestyrelsens referater og nyhedsbreve m.m. 


1. Er bekendt med, og har 

forstået den 

systemteoretiske 

tankegang, hvor man ser 

børn i problemer og ikke 

børn med problemer 

1 2 3 4 5 

De lærere og pædagoger 

der er tilknyttet 

støttecentret, har i flere år 

arbejdet ud fra den 

systemiske tænkning som 

den udfoldes i LPmodellen. 

Der har løbende 

været inspiration og 

sparring at hente hos vores 

psykolog (møder om 



2. anvender den 

systemteoretiske 

tankegang, hvor man ser 

børn i problemer og ikke 

børn med problemer 

3. arbejder med elevernes 

forskellige forhold ved 

læringsmiljøet 

4. arbejder med elevens 

relationer med lærerne 

5. arbejder med elevens 

relationer med de øvrige 

elever 

6. fortløbende arbejder 

med at hjælpe lærerne med 

at etablere holddeling, 

undervisningsdifferentiering 

m.m. 

I støttecentret gøres der 

meget for at sikre 

konstruktive relationer 

mellem elevlærer/pædagog. 

I 

forbindelse med 

udarbejdelse med 

analysemodellen kan 

der sættes fokus på 

forhold i lærer-elev 

relationen der skal 

arbejdes på. 

Der har været en 

stigende tendens til, at 

lærerne fra 

normalundervisningen 

”automatisk” forventer 

hjælp fra støttecentret, 

hvis deres elever klarer 

sig dårligt fagligt f.eks. 

ved dårlige 

testresultater. 

Støttecentrets lærere er 

begyndt at bruge flere 

kræfter på, at hjælpe 

normalundervisningens 

lærerne til selv at klare 

udfordringerne indenfor 

rammerne af 

normalundervisningen 

udfordrende elever) og 

udviklingsenheden (Jørgen 

til møder i AKT regi og 

Trille til temamøder i SoS). 

Jvf. punkt 1. Dertil kan det 

konstateres, at længere 

tids arbejde med den 

systemiske tænkning har 

resulteret i, at støttecentret 

i praksis arbejder ud fra en 

inkluderende pædagogik. 

I kraft af kortlægning og 

analysemodel fokuseres 

der også på elevens 

omgivelser/læringsmiljøet. 

Der er stor fokus på 

elevernes indbyrdes 

relationer. For de elever 

der er i støttecentret er det 

f.eks. ikke ualmindeligt, at 

elevens kammerater er 

med i mindre forløb i 

støttecentret, hvis ikke 

støtten ydes i klassen. 



7. tager initiativ til 

etablering af forskellige og 

meningsfyldte fællesskaber 

på tværs af de etablerede 

klasser 

8. deltager i 

forældresamarbejde med 

deres specialviden 

9. har personale, der er 

kompetente til at varetage 

hele støttecentrets 

arbejdsopgaver eks. 

faglige og sociale opgaver 

10. deltager forebyggende 

i de forskellige teams’ 

planlægning 

Med afsæt i det 

naturlige samarbejde 

der eksisterer på de 

forskellige årgange, 

kan f.eks. faglig støtte 

ydes til grupper på 

tværs af klasserne. Det 

er dog noget der er 

primært gøres i 

støttecenterregi. 

Støttecentret har 

ganske få opgaver som 

de planlægger med 


teams. Det er mest i 

meget 

ressourcekrævende 

opgaver at det sker, 

f.eks. ved elever der 

har haft en længere 

periode i støttecentret 

eller ved 

enkeltintegrerede 

elever. 

via vejledende samtaler 

og opfølgende 

evaluering. 

Der er ofte 

støttecenterlærer/- 

pædagog med til møder 

med forældre når det 

drejer sig om 

længerevarende 

støtteforløb (primært 

social støtte). Det kan 

være ved sager med 

enkelt elever eller 

grupper af børn. Når 

det drejer sig om 


elever, har støttelæreren 

ugentlig kontakt med 

forældrene. 

De fleste i støttecentret 

er yderst kompetente i 

forhold til enten sociale 

eller faglige opgaver – 

eller begge dele. 

Grundet nye lærere i 

støttecentret og 

udvidelse af opgaver, er 

der fortsat behov for 

kompetenceudvikling i 

støttecentret. 



11. deltager forebyggende 

i de forskellige teams’ 

undervisning 

12. rådgiver og vejleder 

teams i forhold til 

læringsmiljø 

Der er så mange 

aktuelle sager, at 

der indenfor 

nuværende 

ressourcer ikke er 

mulighed for at 

deltage 

forebyggende i 


Dog skal det 

bemærkes, at der 

ved enkelte 


elever, kan være 

"rolige" perioder 

hvor der 

støtteindsatsen 

kan have en mere 

forebyggende 

karakter. 

Det at vejlede 

lærerteams er nok der 

hvor en af de fremtidige 

udfordringer ligger for 

støttecentret. Det er en 

ny kultur der åbnes op 

for – dét at være 

vejleder for kollegaer. 

Støttecentrets hensigt 

er, at deltage 

kontinuerligt i 

teammøder hos klasser 

hvor der ydes støtte. Vi 

har oplevet en højere 

grad af accept af 

støttecentrets vejledning 

af/sparring med 


lærere, men trods 

fremskridt på området, 

er der stadigvæk 

udviklingspotentiale. 


Der har gennem de seneste år været fokus på støttecentrets (Oasen og Store Oasen) arbejde og drøftelser af i hvilken retning 

og dermed hvilken funktion det skal have i skolens daglige liv. Disse overvejelser genfindes bl.a. i kontraktmålene for 2009- 

2010 og 2010-2011. Et gennemgående perspektiv i bestræbelserne på at etablere og forankre et støttecenter på 

Dansborgskolen har været den inkluderende praksis ud fra en systemisk tænkning. Støttecentret er således ikke tænkt som et 

sted, hvor lærerne blot kan sende vanskelige elever hen, når de ikke kan håndteres i normalundervisningen. Krumtappen i 

støttecentrets arbejde er – ud over at yde egentlig støtte til elever med akutte behov – at yde kompetent sparring, støtte og 

hjælp til selvhjælp for elev og lærer, således at sociale og faglige udfordringer så vidt muligt klares indenfor rammerne af 

normalundervisningen. Med andre ord: Det inkluderende perspektiv er ledestjernen for støttecentrets arbejde. 



Vi er nået langt i støttecentret med at udvikle den inkluderende pædagogik, og efter vedholdende samarbejde og sparring med 

normalundervisningens lærerteam (især ved kortlægning, analysemodel og evaluering), er der en klar tendens til at disse i højere 

grad tænker systemisk og inkluderende i behandling af udfordringer i læringsmiljøet. Der er dog endnu mange landevindinger at 

hente i forhold til den inkluderende tankegang. Med implementeringen af LP modellen i skoleåret 2011-2012, åbner der sig nye 

muligheder for samarbejdet mellem støttecentret og lærerteamene. Der er ingen tvivl om, at støttecentret har været medvirkende 

til at bane vejen for LP modellen på Dansborgskolen. Det forventes at støttecentret også i fremtiden, vil gå i front med hensyn til 

at udvikle og forankre den inkluderende tænkning og praksis på skolen. 


Modtageberedskabet: 

De elever, der starter i modtageklassen, er efter den første tid som regel meget motiveret for at starte i en normalklasse. Genrelt 

set klarer eleverne fra modtageberedskabet sig godt i deres normalklasser, og profiterer af deres skolegang på linie med skolens 

øvrige elever. 

Vi har oplevet enkelte elever, der har haft faglige problemer, hvilket formentlig skyldes at de har været udsluset lidt for tidligt. Vi 

er derfor meget opmærksomme på, at der er en god overgang mellem modtageberedskab og deltagelse i normalundervisningen. 

Der er etableres således et tæt samarbejde mellem det normalklassens lærerteam og modtageberedskabets lærere i 

overgangsperioden. 

I skoleåret 2010-2011 modtog vi tre børn i skolestartsalderen, hvilken har udfordret læringsmiljøet i modtageberedskabet. 

Normalvis har vi elever på mellemtrinnet, men en spredning på elever fra bh. kl. til 6. klassetrin, gør det mere komplekst at 

facilitere ordentlige læringsforløb og stimulere eleverne socialt. Inden for de givne rammer har modtageberedskabets lærere dog 

klaret opgaven flot, og i skoleåret 2011-2012 kommer modtageberedskabet og Oasen til at ligge dør om dør, hvillket åbner nye 

muligheder for samarbejde. 

Enkeltintegrerede elever: 

Det overordnede billede for de enkeltintegrede børn er, at det går rigtig godt, og at eleverne langt hen ad vejen er fuldt ud 

inkluderede i normalklassernes læringsmiljøer. De har det godt socialt og udfordres fagligt - med den fornødne støtte i det 

omfang det er nødvendigt - på linie med klassens øvrige elever. Den enkeltintegrerede støtte ydes dels i klassen, dels i Oasen 

eller Store Oasen, alt afhængig af den enkelte elevs aktuelle behov og udvikling. Alt i alt profiterer eleverne af, at være 

enkeltintegrerede på Dansborgskolen. 



Overordnet set er støtten organiseret i følgende hovedområder: 

A. Social støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne. 

B. Faglig støtte hvilket forgår i Oasen (0.-6. klassetrin), Store Oasen (7.-9. klassetrin) eller i klasserne. 

C. AKT indsatser for enkelte elever og/eller grupper af elever. 

A. Som konkretisering af den sociale støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra 

støttecentrets konference juni 2011. 

Oasen: 

- Kat-kassen (kognitiv og affektiv træning), som er et system, der arbejder med at sætte ord på følelser i relevante 

sammenhænge i hverdagssituationer. 

- Den Sociale historie er en metode, hvor vi skriver en konkret historie, der tager udgangspunkt i det enkelte barns verden og 

adfærd. 

- Tegneseriesamtale, hvor vi sammen med barnet tegner et konkret konfliktfyldt forløb for at sætte ord på og forstå situationen. 

- Stjernemapper, bonusordninger og smileysystemet er evalueringsmetoder, der øger barnets bevidsthed omkring egen læring og 

indsats. 



- Pralebogen er barnets eget positive vidnesbyrd. 

Store Oasen: 

- Hukommelsestræning 

- Hjælper med planlægning af ugeforløb – både hjemme og i skolen 

- Snak om privatting 

- Mæglinger 

- Snak om hjemme/kammerat situationer 

- Snakker om at gå i skole – hvordan gør man? 

- Er synlige på gangene og tager fat i elever, der er kede af det, i slagsmål, har brug for en snak osv. 

B. Som konkretisering af den faglige støtte i henholdsvis Oasen og Store Oasen, er her gengivet uddrag af tekster fra 

støttecentrets konference juni 2011. Overordnet set skal det bemærkes, at alt materiale er orienteret mod dét, der arbejdes 

med i klassen (hvis det ikke er det samme). 

Oasen: 

- Vi tager udgangspunkt i de fire læringsstile, og det betyder at vi bruger mange forskellige metoder og materialer. 

- Undervisningen kan foregå gennem leg og spil, via computertræning, én til én undervisning, i små grupper, vi tager på ture, 

bager, er nogle gange udendørs og tilrettelægger pauser efter elevens særlige behov. Støtten foregår også i klassen. 

- Eleverne bliver motiveret gennem pointsystemer og bonusordninger. 

- Vi dyrker succeshistorierne og styrker selvtilliden og selvværdet. 

- "Læseløft" med 3*20 min individuel intensiv læseindsats pr uge i perioder. 

- "God læsestart" for grupper af elever i 1./2. klasse (struktureret læseforløb for de svageste læsere). 

Store Oasen: 

Dansk 

- Både helårsstøtte (støtte i en længere periode) og delstøtte (støtte i en kortere periode). 

- Vi bruger Staveraketten – den diagnosticerer og arbejder med det pågældende område. 

- Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen. 

- Vi arbejder med diktat og læseprøver fra klassen. Individuelt eller i smågrupper. 

- Vi arbejder med computere – blandt andet Diktatværkstedet. 

- Vi arbejder med læsestrategier 

- Vi arbejder med faglig læsning i fagene. 

- Egne lektier 

- CD-ord 7 – det forventes, at eleven deltager i et kursus samt installerer og bruger det i skolen og hjemme. 

- Diverse spil: fx Scrabble, fra A – Å + andre 

Matematik 

- Både helårsstøtte og delstøtte 

- Forskellige tests så vi efterfølgende kan arbejde med de områder, hvor der er vanskeligheder. 

- Vi arbejder med forskellige spil. 

- Vi tager udgangspunkt i det arbejde, der bliver lavet i klassen. 

- Vi arbejder med computer – blandt andet Matematik i Måneby 

- Laver prøver i Oasen i stedet for i klassen. 

- Gennemgår prøver, som de har lavet, så de får en gennemgang, hvor de kan spørge i en mindre gruppe. 

- Hjælper med at strukturere lektierne. 

- Laver formelsamlinger, hvor de selv skriver eksempler ned, så det bliver nemmere at huske. 

C. Som konkretisering af AKT arbejdet, er her gengivet uddrag af en tekst fra støttecentrets konference juni 2011. 

- Arbejde med klassemiljø ud fra klassestyring 

- Arbejde med enkeltelever, grupper og en klasse for at styrke sociale kompetencer 

- Afdækning af enkeltelever, grupper og klasser med supervision og sparring 

- Finde og arbejde med børns styrkesider 

- Vejlede i pædagogiske metoder 



- Vejlede i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning 


Ca. 80 ugentlige lektioner. I skoleåret 2010-2011 gennemførtes ca. 85 støtteindsatser indenfor kategorien 20.1. undervisning. 


Efter henvendelse fra en lærer/et lærerteam til lederen af støttecentret, kortlægges eleven af en lærer/pædagog fra støttecentret, 

og på baggrund af denne tages der, på et specialcentermøde, stilling til en eventuel støtteforanstaltning (hvad, hvornår, hvem og 

hvor længe?). Specialcentret består af: støttecentrets leder, støttecentrets koordinator, psykolog og talepædagog. Der holdes 

møde 1 gang pr. måned. Ved meget akutte sager kan støtten igangsættes efter aftale med støttecentrets leder og koordinator, 

og sagen bliver så efterfølgende drøftet på førstkommende specialcentermødet. 

Der foreligger en procedurebeskrivelse for ansøgning af støtte fra SoS (og interne procedurer for lærere og pædagoger i 

støttecentret). Denne er tilgængelig på skoleintra. 


Ved udgangen af et støtteforløb, foretages en evaluering af læreren/pædagogen fra støttecentret. Der arbejdes med en særlig 

evalueringsskabelon. Evalueringen foretages uanset om støtteforløbet forlænges eller ej. På førstkommende specialcentermøde 

drøftes aktuelle sager, og der tages stilling til – på baggrund af støttelærerens/-pædagogens anbefalinger – om støtteforløbet 

afsluttes eller fortsættes. 

Det er støttecentret magtpåliggende, at støtteindsatsen og de erfaringer og gevinster der opnås i støtteforløbet, kommer i spil i 

normalundervisningen. Derfor er der en fast procedure for afholdelse af evalueringsmøder, hvor relevante lærere fra elevens 

klasse og støttelæreren drøfter elevens udbytte og det, der skal arbejdes videre med i klassen, uanset om støtteforløbet 

fortsættes eller afsluttes. 

Alle dokumenter ,der udarbejdes i forbindelse med støtteforløb for eleverne - typisk kortlægning, analysemodel, lektionsplan og 

evaluering - arkiveres i et digitalt arkiv, hvor støttecentrets personale har adgang. Det gør det let, at finde relevante dokumenter 

frem på elever, der har brug for støtte. Derved opnås bedre sammenhæng, hurtighed og kvalitet i vores støtteindsatser. 


Som beskrevet ovenfor, er der arbejdet meget på at udvikle og kvalificere evalueringen af de enkelte støtteforløb, og bringe ny 

viden tilbage i normalundervisningsregi. Vores måling har derfor været af kvalitativ karakter, hvilket også giver mening i det 

daglige arbejde. Vi har ingen kvantitative målinger p.t. af indsatsernes effekt. Der arbejdes dog forsøgsvis på en metode, til 

måling af elevernes sociale udvikling i løbet af et støtteforløb. 

Angående kvantitative målinger, så mener vi ikke er en god idé, hvis det bliver på bekostning af de kvalitative evalueringsforløb, 

der er etableret. Vi henviser i øvrigt til skolens samlede strategi for sikring af elevernes faglighed udvikling og trivsel (er 

beskrevet under afsnittet om evaluering). 

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? 

Der er et udstrakt samarbejde, som er under stadig udvikling, mellem støttecentret og lærerne i den almindelige undervisning. 

Støttecentret har især fungeret som spydspid for introduktionen af og vedvarende arbejde med den systemiske og inkluderende 

tænkning. Den generelle opfattelse af undervisningsmiljøet er, at der er mere ro omkring normalundervisningen og at man lettere 

kan få hjælp fra støttecentret, hvis der er opgaver, som ikke kan klares inden for normalundervisningens rammer. 

Der arbejdes for tiden med at skabe en bedre sammenhæng mellem den faglige støtte fra støttecentret og anbefalinger til 

normalundervisningen. Herunder at være medvirkende til bedre løsninger på udfordringen om undervisningsdifferentiering og 

holdundervisning i normalundervisningsregi. 



7. Kommentarer i øvrigt. 

- For at skabe bedre overblik og dermed mulighed for at koordinere støttecentrets mange indsatser på en mere hensigtsmæssig 

måde, er der oprettet en database hvor alle elever i støttecentret er registreres. Det er således muligt for skolens ledelse at se, 

hvor meget tid der gives til den enkelte elev, hvilken støttetype der ydes og hvem der er støttelærer? 

- I juni afholdes en konferencedag for støttecentret (og sprogcentret). På denne konference tages der bl.a. stilling til de elever, 

der anbefales støtte i det kommende skoleår. Det har været en stor succes for alle parter (elev, støttelærer/-pædagog og 

klassens lærere), idet støtteindsatser har kunnet iværksættes fra skoleårets start. 

- For at yderligere at definere og synliggøre støttecentrets indsatser overfor lærerkollegiet og forældre til elever, der modtager 

støtte, arbejdes der p.t. på en præsentationsfolder for SoS (sprog- og støttecenter), som forventes færdig umiddelbart efter jul . 







Udvikling af tavlesider til interaktive whiteboards 

Styrkelse af idrætskulturen gennem hele skoleforløbet 


A. Evalueringsstrategi 

Det er en af skolens fornemmeste opgaver, at sikre optimale læringsmiljøer, og derved give den enkelte elev – stærk som 

mindre stærk – de bedst muligheder for at udnytte sine evner fuldt ud og trives i det daglige. 

Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer. 

Evaluering er i denne sammenhæng en del af undervisningskulturen, hvor evaluering ses som middel til forbedring, læring og 

dokumentation. 

Selvom vi giver vores elever en god faglig ballast med på vejen og oplever et godt undervisningsmiljø på skolen, er vores 

ambition fortsat, at det faglige niveau og trivslen løftes yderligere. Som det flere gange er påpeget for den danske folkeskole, 

f.eks. i OECD review undersøgelsen fra 2004 og igen med Rejseholdets undersøgelse fra 2010, er evalueringskulturen en 

væsentlig enkeltfaktor til at forbedre det faglige niveau. 

Det har derfor været oplagt, at udarbejde en overordnet evalueringsstrategi, hvor allerede eksisterende praksis samt potentielle 

nye evalueringsaktiviteter sættes i værk med henblik på, at udvikle mulighederne for videndeling og gensidige refleksioner over 

den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet 

Vi har valgt, at etablere og forankre opfølgningsmøder på fælles/generelle evalueringsaktiviteter, for derved at sikre, at de bliver 

en integreret del af undervisningens planlægning - altså med et formativt sigte. 

Helt konkret går strategien ud på, at holde møder der følger op på: 

• Kommunale læsetest 

• Årlige matematiktest 

• Nationale test 

• FSA 

• CHIPS 

• DLB, KTI og sprogscreening 

• Trivselssamtaler 

• DCUM-undersøgelser 

På nogle områder er der allerede tradition for systematiske evalueringsmøder (f.eks. kommunale læsetest), på andre områder er 

der traditioner, som kan videreudvikles og systematiseres yderligere (f.eks. overleveringskonferencer) og igen skal der på andre 

områder bygges op fra bunden, f.eks. opfølgning på Nationale test (kontraktmål for 2011-2012) og diagnosticerende test i 

matematik. 

I løbet af skoleåret 2011-2012 bliver evalueringsmøderne sat i værk, og planen er, at der formuleres mødeskabeloner, som 

strukturerer mødernes indhold. Mødernes organisering og gennemførelse udvikles i samarbejde med lærerne, således at lærerne 

oplever en styrkelse og udvikling af deres undervisningsstrategier – dvs. nogle møder organiseres som klassekonferencer, nogle 

er mest effektive som overleveringskonferencer mellem afdelingerne, og nogle vil være mest effektive som en fagteamorganisering. 

Evalueringsstrategien er præsenteret og drøftet på møder i skolens udviklingsgruppe, i specialcenteret, på læringscentret og 

endelig i pædagogisk råd. Alle har taget godt imod idéen, så vi er forventningsfulde i det videre arbejde. 

Bilag 1: Evalueringsoversigt. 



Bilag 2: Skabelon til evalueringsmøderne. 

B. Mødeeffektiviseringsprojekt 

I foråret 2011 fik lærerne på mellemtrinnet mulighed for, at deltage i et mødeeffektiviseringsprojekt (MEP) i samarbejde med 

David Brandenhoff fra konsulentfirmaet Meetingscore (http://www.meetingscore.dk/). Ledelsen fremlagde muligheden for 

lærerne, som tog meget positivt imod projektet. Målet var at udvikle vores mødekultur således, at alle i højere grad ville opleve, 

at dén tid der investeres i mødeaktiviteter på mellemtrinnet er godt givet ud. Projektet var organiseret i workshops med de 

aktuelle afdelingsmøder som cases. Vi har været langt omkring, og diskuteret begreber som ressourcer, effektivisering, relevans, 

ansvar, fokus, regler, aftaler og ikke mindst dagsorden i relation til vores afdelingsmøder. 

Det har været et godt og konstruktivt forløb som lærerne på mellemtrinnet har profiteret af. Vi fortsætter med at udvikle vores 

mødekultur på, bl.a. ved at fastholde de aftaler som afdelingen kom frem til i MEP. Dertil har arbejdet med MEP muliggjort, at 

vi kan reducere mødetiden på afdelingsmøderne med 25 % - fra 2 timer til 1½ time. Ambitionen er nu, at sprede den nye 

mødekultur til de andre afdelinger og andre mødesammenhænge. 

Bilag 1: Noter om mødeaftaler fra workshop med David Brandenhoff. 

C. Sambrugsprojekt 

Fritidshjemmet Trankebar er blevet udvidet i takt med at Fritidshjemsafsnittet på den integrerede institution Solgården er blevet 

lukket. Udvidelsen er sket inden for eksisterende fysiske rammer på skolen – dvs. med et intenst sambrug af 4 

undervisningslokaler. Sambrugslokalerne er i sin nye funktion indviet d. 1. april d.å. 

Sambrugsprojektet beskrives her, fordi det har været et indsatsområde for skolen i samarbejde med fritidshjemmets Trankebars 

ledelse og medarbejdere. 

Det har været en spændende, lærerig, udfordrende proces, som vi i dag sammen med vores medarbejdere kan se tilbage på 

med tilfredshed. Samtidig er vi helt klar over, at processen fortsætter – nu blot i en ny fase, hvor de gode intentioner fortsat skal 

blive til virkelighed i en travl hverdag. 

Forberedelses- og etableringsprocessen skal kort skitseres her: 

Lederen for hhv. fritidshjemmet Trankebar og skolen begyndte processen i oktober 2010 hos en proceskonsulent som 

forvaltningen bevilligede som en del af projektet. 

Lederne fremlagde efterfølgende visionen og tidsplanen for arbejdet på et møde i indskolingsafdelingen. 

En pædagogisk dag for medarbejdere fra Trankebar og skolen blev afholdt i december 2010. 

Her blev forestillinger, drømme, tanker og konkret idéer til indretning, aktiviteter, samarbejde, samværsnormer og meget mere 

drøftet og samlet i arbejdspapirer, som sambrugsudvalget og ledelsen efterfølgende har haft stor nytte af til den konkrete 

udmøntning i lokalerne. 

Den overordnede hensigtserklæring er: ”Vi finder ud af det - sammen”. 

Konklusioner på denne del: 

Konsulenten har været en helt uundværlig resurse til at bistå i udformning af procesplanen - til at sikre, at vi blev konkrete, til at 

fremme kommunikationen mellem lærere og pædagoger om værdier og daglige konkrete handlinger, der kan fremme visionerne. 

Læreres og pædagogers stærke engagement i at ville få det til at fungere i respekten for hinanden arbejdsvilkår. 

Den pædagogiske start dag var meget meget godt tilrettelagt, så lærere og pædagoger fik en masse tanker og gode idéer på 

bordet allerede "day one". 

Sambrugsudvalget har sikret kontinuiteten og den korte vej til beslutninger om samværsnormer og praktisk indkøb. 

Udfordringer 

Vi skal fortsat arbejde med en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalerne. Det er vigtigt for Fritidsdelen, at rammerne er attraktive, 

så børnene søger til de aktiviteterne i de lokaler – og det er vigtigt for undervisningsdelen, at der samtidig er tid og rum til 

efterbehandling og forberedelse i lokalerne om eftermiddagen. Det skal finde sin form. 



D. Undervisningsmiljø 

I udskolingen har undervisningsmiljøet været et særligt indsatsområde. Og undervisningsmiljøet skal her forstås som både det 

psykisk og det fysiske undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø har været en naturlig del af skolens trivselsindsats, 

der har været arbejdet med "Den kompetente elev", med klassemøder, med mæglingsindsats og med social træning, og skolens 

Oase-team har i den nyoprettede Store Oase gjort en meget stor indsats for de elever som har været i problemer. Netop en 

Oase-facilitet regnes på skolen for afgørende for den inkluderende indsats, en Oase der kan give eleven eller lærerteamet en 

mulighed for i et kort tidsrum at etablere undervisning væk fra klassen - med det klare mål, at eleven skal "klargøres" til at vende 

tilbage til undervisning i klassen. 

Det fysiske undervisningsmiljø var blevet et lidt forsømt område - forstået således at der altid var et stort fagligt og 

arbejdsmæssigt fokus - så et stort ansvar blev lagt på de daglige ordensdukse, og der var ikke fælles bestræbelser på at skabe 

et læringsfremmende fysisk miljøer. I en introuge, den første i skoleåret kombineret med "Den kompetente elev", tog alle 

arbejdstøjet på og der blev sat fokus på at miljøforbedringer og forskønnelser af klasserum og gangarealer. Og i forlængelse 

heraf blev der etableret smileyordninger i alle klasser 7.-9. klasse. Smileyordningen var meget synlig på gangen, og den 

belønnede klasser som gjorde en indsats for oprydning og orden, for udsmykning m.m. Og det lykkedes over al måde! Eleverne 

og lærerne har taget positivt imod, og der har været en stor og positiv udvikling i de enkelte klasselokaler. 

E. Klasseledelse 

Parallelt med disse indsatser har der været arbejdet med klasseledelse, med det daglige relationsarbejde og med at læreren i 

højere grad skal fremstå som en autoritet, som klassens leder i undervisningen. Formuleret på elevniveau blev der arbejdet med 

at al undervisning skal mødes med undervisningsparathed og med imødekommenhed. Og det viste sig snart at denne indsats i 

høj grad styrkede de ovennævnte indsatser på undervisningsmiljøet, og igen må man sige at der blev taget rigtig godt imod af de 

store elever. 





Lp-modellen 

Udvikling af kompetencecenter 

Opfølgning på de nationale testresultater 





Det er en del af Dansborgskolens evalueringskultur, at tænke evaluering ind i enhver relevant sammenhæng og på alle niveauer. 

Evaluering ses som middel til forbedring, læring og dokumentation. Der er en række fast definerede evalueringsaktiviteter som 

sikrer, at der fastholdes et fokus på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel gennem hele skoleforløbet (jvf. 

Dansborgskolens evalueringsstrategi som er beskrevet i afsnit 2:3.1 ”Skolens særlig indsatsområder 2010-2012”). Det drejer 

sig bl.a. om: årlige matematiktest, kommunale læsetest, CHIPS, KTI, sprogscreening, nationale test, klassekonferencer, 

overleveringskonferencer mellem afdelingerne, klassekonferencer, trivselsamtaler og DCUM. 

Ud over de ovenfor fast definerede evalueringsaktiviteter, er der selvfølgelig også mange andre aktiviteter, der er med til at 

holde tråd i elvernes faglighed og trivsel i det daglige. Som eksempler på evalueringsformer der er arbejdet særlig meget med, 

kan nævnes portfoliometoden og målcirkler. 

Elevplanen er en vigtig del af den løbende evaluering (se også afsnit om skole-hjemsamarbejde). I skoleårene 20009-10 og 

2010-11 har lærerne udarbejdet to elevplaner pr. år. Én elevplan i starten af skoleåret og én elevplan i slutningen af skoleåret. I 

den første elevplan blev målene for elevens arbejde i de enkelte fag defineret, og i den anden blev de disse så evalueret. Begge 

dele noget der foregik i dialog med eleven og forældrene. 

For at sikre elevens trivsel, arbejder alle klasser med klassemøder én gang om ugen. Her snakker lærerne sammen med 

eleverne om det sociale liv, og løser eventuelle konflikter eller blot fremhæver det der går godt. Ydermere gennemføres hvert år 

individuelle elevsamtaler (i forbindelse med elevplanerne) hvor lærer og elev snakker om hvordan det står til fagligt og socialt. 

Dertil gennemføres der hvert år individuelle trivselssamtaler for 2., 4., 6. og 8. klasse hvor klasselæreren, ud fra et 

interviewskema, snakker med eleven om trivsel. Skolens ledelse samler op på trivselssamtalerne, og konklusionerne 

præsenteres og drøftes med lærerne i relevante fora. 

DCUM undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Senest er dette gjort juni 2011. Resultaterne præsenteres og drøftes med 

årgangsteamene. 

Slutteligt skal nævnes det evalueringsarbejde som er en fast del af støtte- og sprogcentrets indsatser, og som danner grundlag 

for samarbejdet med normalundervisningens lærere (jvf. beskrivelser i afsnit 2.4.1 "Kommentarer til besvarelsen af 2.4" og 2.7 

"Afdækning af 20.1. undervisning"). 


Princippet vedtaget i skolebestyrelsen om skolehjemsamarbejdet fastslår, at: 

- Der på Dansborgskolen vægtes et tæt samarbejde mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs trivsel og udvikling. 

- Forældrene inddrages i de faglige og alsidige personlige mål og evalueringer. 

- Der skabes mulighed for at udnytte forældrenes faglige og sociale ressourcer. 

- For at styrke samarbejdsrelationerne mellem skole og hjem lægges der vægt på et gensidigt højt informationsniveau, således at 

barnet mærker samhørigheden og samarbejdet blandt dets nære voksne. 

- Der lægges vægt på, at fremme forældrenes indbyrdes samarbejde og dialogen mellem skolens forældre. 

På Dansborgskolen har vi to årlige skole-hjemsamtaler i løbet af et skoleår den ene i efteråret og den anden i foråret. På den 

første skole-hjemsamtale udleveres elevplanen. Elevplanen er et skriftligt dokument med en samlet vurdering af elevens udbytte 

af undervisningen i alle fag - herunder den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. 

Elevplanere danner grundlag for samtalen med forældrene, og den videre handleplan aftales på mødet. På skole-hjemsamtalen i 

foråret evalueres handleplanen, og der tales om det videre forløb med eleven. 

Der har på Dansborgskolen være afholdt forældremøder efter behov, og mindst et møde om året, hvor årsplaner og trivsel er på 

dagsordenen. Der har ofte været afholdt ekstra møder, hvis der har været behov for ekstra trivsels fremstød i klassen. 



Kontaktforældremøder afholdes meget forskelligt - nogen klasser som klassen alene, og andre med hele årgangens 

kontaktforældre. Der har været forskelligt antal møder og helt efter behov, men mindst 2-6 møder. På disse møder er der dialog 

omkring undervisningsmetoder og trivsel i klassen/ årgangen samt hvordan forældrene støtter op omkring undervisningen. 

På Dansborgskolen har lærerne indkaldt til ekstra skole-hjemsamtaler, når der har været behov, og børn med særlige 

vanskeligheder har fået udvidet tider til skole-hjemsamtaler, samt ekstra møder hen over året. 

Der er altid et forældrearrangement årligt, hvilket kan være klassevis og/eller årgangsvis. Nogen vælger at lave teater, andre 

spiser sammen, laver sociale lege, eller måske præsenterer noget af det eleverne har arbejdet med. 

Derudover er der fælles aftenmøder som skolebestyrelsen inviterer til. 

Informationen og kommunikationen foregår såvel skriftligt som mundtligt. Skoleintra bruges flittigt omkring forhold, der vedrører 

undervisningen og dens aktiviteter, mens det i højere grad er praksis, at kommunikere mundtligt vedrørende personlige 

problemer /udfordringer. 

Formålet med forældreintra er forældre kan læse relevante informationer vedrørende undervisningen, samt at have mulighed for, 

at kontakte lærerne/pædagogerne via beskedsystemet. 

Der er forskel på informationsmængden i de tre afdelinger, fordi behovet er forskelligt. Det der informeres om kan f.eks. være: 

årsplaner, lærernes nyhedsbreve, elevplaner, skema, informationer om hjemmearbejde samt andre meddelelser fra skolen, som 

er skrevet af administrationen, ledelsen og lærere/pædagoger på skolen 

Klasserne på Dansborgskolen kan via elevintra søge oplysninger om, hvad de skal lære og lave i den følgende uge og hvad der 

skal laves af eventuelt hjemmearbejde. 

Skolen har udgivet en folder om etiske regler for elektronisk kommunikation i skolehjemsamarbejdet på Dansborgskolen for at 

fremme den gensidige opmærksomhed på at man i den skriftlige kommunikation ikke kan se hinanden. 




Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen ca. 26 

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen ca. 26 

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 11% 



Sammenfatning: 

De umiddelbare konklusioner på spørgeskemaet er, at lærerne i høj grad søger at: 

skabe meningsfuld læring, synliggøre mål for undervisningen, differentiere undervisningen i forhold til elevgruppen, gøre brug af 

holddannelse, benytte makkerarbejder, anvende metoder fra CL, tage afsæt i elevernes viden og erfaringer, arbejde med 

åbenhed i klasserummet, udøve klar klasseledelse, gøre brug af viden om elevernes forskellige læringsstile, bruge en bred vifte af 

undervisningsmetoder og midler, forklare vanskelige udtryk og arbejder med elevernes for-forståelse, inddrage elever og 

forældre i målfastsættelse og evalueringsprocesser. 

I nogen grad søger de at: 

Indrette lokaler efter behov, bruge særlige hjælpemidler og skabe en klar rollefordeling når de er to lærere i klasserummet. 

Besvarelserne er mest interessant på ”tegn-delen” og det er denne del, skoleledelsen vil inddrage i klassekonferencer, TUS og 

MUS for at styrke den fortsatte inklusionsindsats. Her følger eksempler på tegn. 



1. Tegn på, at du er opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning: 

- Jeg udfordrer alle elever fagligt. 

- Jeg gør alle elever nysgerrige og motiverede. 

- Jeg inddrager eleverne og hjemmet i udfordringen. 

- Jeg får elever til at udnytte deres potentiale optimalt. 

- Jeg undervisnings- og elevdifferentierer meget. 

- Jeg evaluerer løbende og bruger evalueringerne fremadrettet. 

- Jeg samarbejder med støttecenteret om elever med særlig behov. 

- Jeg drøfter udfordringer og muligheder i teamet eller på afdelingsmøder 

- Jeg forsøger at få alle med i undervisningen og fokusere på, om de er opmærksomme på det, der foregår 

- Jeg forsøger at komme rundt og hjælpe/kigge til alle, således at jeg ved, at de kan arbejde individuelt 

2. Tegn på at din undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring: 

- Varierer undervisning. 

- Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier hvor det giver mening. 

- Jeg benytter at få elever til at fortælle for de andre. 

- Jeg bruger CL inspirerede makkerskaber og gruppedannelser. 

- Jeg lader elever, der er dygtige, virker inspirerende i klassen. 

- Jeg inddrager deres hverdag og beder dem give eksempler. 

- Jeg lader eleverne besvare andre elevers spørgsmål, så det ikke altid er mig der kommer med svarene. 

3. Tegn på, at din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på: 

- Jeg varierer undervisningen. 

- Jeg bruger CL, inspireres af læringsstile, inddrager multimodale medier. 

- Jeg prøver, så vidt muligt, at lade eleverne arbejde på den måde, de har det bedst med. Nogle med hørebøffer, nogle med 

musik i ørene, nogle ligger helst ned, når de skal læse meget, etc. 

- Jeg bruger visuelle redskaber til dem, som har brug for det. 

- Jeg visualiserer dagens program – nogle elever har piktogrammer på bordet 

- Vi arbejder med et skriveunderlag, som børnene selv fremstiller. På skriveunderlaget står deres styrkesider og hvordan de 

arbejder bedst. 

- Der er typisk mulighed for at arbejde alene, i makkerpar, i klassen, på gangen, i læringscenteret, og i godt vejr udendørs. 

4. Tegn på, at du bruger særlige metoder og tilgange, som hjælper til at styrke inklusion og læring: 

- Samarbejder med støttelærerne. 

- Udarbejder handleplaner. 

- Bruger forskellige hjælpemidler (IT, læringsstileinspirerede). 

- Struktureret gruppearbejde. 

- Særaftaler med nogle af eleverne. 

- Arbejder med LP. 

- Jeg taler meget med eleverne om, hvordan de synes undervisningen skal foregå. 

- Jeg bestræber mig på at variere den undervisning jeg laver. 

- Jeg tilstræber at være meget tydelig i mine krav til klassen. Skriver ofte referatpunkter på tavlen. 

- Eleverne skal arbejde med deres makker og tage fælles ansvar. 

- Variation i metoder mhp. udfordringer for alle elever. 

- Arbejder målrettet med lærer-elev-relationer og klassens indbyrdes relationer 

- CL, læringsstile, værkstedsundervisning. 

- Dannelse af grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper 

- Bruger bevidst holddeling som støtte til at kunne differentiere og inkludere. 

5. Tegn på, at du hjælpemidler til enkelte elever i forbindelse med din undervisning: 

- PC. 

- Konkrete materialer. 

- Vi har googlet og brugt IT som hjælpemiddel. 

- Hjælpemidler til elever med særlige behov, fx CD-ord 



- Konkrete materialer i matematik. Fx centicubes, målebånd, 

- Enkelte elever har hørebøffer og tager dem selv ved behov. En elev har en computer fordi han er ordblind. 

6. Tegn på, at du opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden: 

- CL inddrages hvor det er relevant 

- Eleverne skal tale med deres makker. 

- Jeg henviser til godt løste opgaver hos klassekammerater, og opforder til hjælp dér. 

- De lærer, at gruppearbejde forpligter. 

- Organiserer undervisning der tilskynder eleverne til samarbejde og til at hjælpe hinanden. 

- Yder lærervejledning og støtte, når der er udfordringer og evt. konflikter i elevernes gruppearbejde og øvrige samarbejde 

- Eleverne skal hjælpe hinanden med at svare på spørgsmål, der er rettet til mig. 

7. Tegn på, at du har indrettet dit fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en 

Måde, der fremmer læring for alle elever: 

- Jeg prøver, at sætte dem sammen, som kan hjælpe hinanden. 

- I billedkunst forsøger vi at indrette os på begrænset plads. Vi bruger gulvet, ledige borde, vindueskarm, arealet ude på gangen. 

- Desuden placerer jeg eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. 

- Tydelig og synlig klasseledelse. 

- Regler for gennemgang, færdsel i klassen, arbejde ved bordene eller på gangen. 

- Bordopstilling som ”kontorer” (omvendt hestesko langs væggen), for at mindske forstyrrelser. 

- Elevernes placering i klasselokale – lærerovervejelser og -styring af pladsfordeling. 

- Jeg vil gerne placere dem efter cooperative learning principperne. 

8. Tegn på, at du planlægger din undervisning, så eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære: 

- Forsøger at tage udgangspunkt i elevplaner og relevante test. 

- Man er nødt til at synes at undervisningen er spændende, hvis eleverne skal synes det. 

- Målet skal være klart for eleven. Vi snakker altid om, hvorfor vi arbejder med emnet, og hvad vi kan lære af det. 

- Vi evaluerer vi specifikt UV-forløb i årgangens målcirkler. 

- Eleverne er med til at sætte emner ind i årsplanen. Vi holder klassemøder og evaluerer undervisningen hver uge. 

9. Tegn på, at du forklarer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål: 

- Dagsordenen for undervisningen, mål og delmål er synlige og italesat fra start. 

- Børnene ved som regel hvad de skal lære og hvorfor. 

- Skriver disposition/mål over timen/dagens undervisningsprogram på Aktiv Board. 

- Det er noget jeg skal arbejde meget mere med at få ind i undervisningen, så ledes at børnene kan se "lyset for enden af 

tunnelen". 

10. Tegn på at du inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen: 

- De små elever resonerer og vælger oftest mellem nogle forslag opstillet af mig. 

- Bruger erfaringer fra elever med særlige erfaringer (fx engelsk). 

- Eleverne giver forslag til emner til årsplanen. Vi evaluerer på klassemøder eller sidst på dagen. 

11. Tegn på, at du forklarer vanskelige ord, begreber og fagudtryk i undervisningen: 

- Brug af begrebskort, gennemgår altid opgaver og hjælper med at forstå fagudtryk. Jeg bruger også ofte begrebskort som 

eleverne selv laver. 

- Tolerance overfor elevers kritiske meninger og interesserer mig for deres idéer 

- Jeg får eleverne til at forklare svære ord for hinanden. Ellers forklarer jeg det selv. 

- Der er altid mulighed for at spørge. 

12. Tegn på rollefordeling mellem to lærere i klassen: 

- Jeg prøver at forstå, samtale, fornemme og planlægge, hvor jeg kan byde ind i forhold til den anden lærer og målet for 

timen/forløbet. 

- Det er ikke aftalt på forhånd, men hvis den anden lærer taler meget, taler jeg ikke så meget. 

Afslutningsvis vil vi koble ovenstående besvarelser med udsagn, vi har fået på en debat på et PR møde marts 2011. Debatten 



handlede om inklusion og hvad vi gør for at arbejde inkluderende på Dansborgskolen. 

Konklusionerne i debatten var bl.a., at det inkluderende arbejde fordrer: 

- et godt samarbejde mellem lærerne. 

- et godt samarbejde mellem normalundervisningens lærere og støttelærerne. 

- at der i forbindelse med ønsket om specialundervisningsstøtte foretages en grundig kortlægning og analyse. 

- at der udarbejdes en tydelig handleplan med fokus på, hvem der er tovholder på hvad? 

- at der er løbende opfølgning. 

- at evaluering af støtteforløbet foretages på et teammøde, så hele teamets lærere er bekendt med de indhøstede erfaringer og 

opnåede resultater. 






Antal elever 










Bh. kl. 76 3 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 













Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, 

læremidler på bib. osv) 

2140,00 kr 

Antal elever pr.computer 5 


Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i 

kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, 

akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 


12,31 elever 

738.524 kr. inkl. modtagehold + 4000 

kr. i tolkebistand 

1.318.156 kr. 

3517 kr 

Antal elever i gennmsnit pr. normalklasse 674 elever/29 klasser = 23,2 

Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne 

38 inkl. de elever, der er/har været på 



afsat til dansk 2 

modtageholdet 


Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.700,40 kr. 

Antal elever pr. computer 6 



Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner 

450.626 kr. 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 

1.490.466 kr. 


2.895,60 kr. 




5.2 Undervisning af lærere med linjefag 2009/2010 


2009/2010 

Fransk 100 


Tysk - tilbudsfag 100 

Fysik/kemi 63 

Biologi 62,5 

Geografi 50 

Natur/teknik 28 

Matematik 65 

Hjemkundskab 100 

Sløjd 100 

Håndarbejde 60 

Billedkunst 40 

Musik 89 

Idræt 68 


Historie 68 


Engelsk 65 

Dansk 58 






Dansk 71 

Engelsk 72 


Historie 67 


Idræt 70 

Musik 88 



Sløjd 100 


Matematik 67 


Geografi 100 

Biologi 100 

Fysik/kemi 80 



Fransk 100 


Skolen har i gennemsnit 67 % linjefagsdækning i fagene. Hvor der ikke er linjefagsdækning, varetages undervisningen oftest af 

lærere med andre kvalifikationer end linjefag, fx grunduddannelsesfag fra gl. uddannelse eller ved at have opnået relevante 

kompetencer via større kurser m.m. 





33.122 - 73 = 33.049 timer 

33.122 timer 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,57% 



kursusafgift,lærerløn og vikarløn 

378.605,00 kr 


Gennemførte undervisningstimer 33907-62= 33845 

Planlagte undervisningstimer 33907 


341.332kr 


Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 50,42 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 47,42 




72 elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 18 elever 

modtaget "god læsestart" og 3 klasser har deltaget i AKT-arbejde. 


88 elever har modtaget støtte under den almindelige specialundervisning inkl. AKT hos enkeltelever. Herudover har 21 elever 

modtaget "god læsestart" og 6 klasser har deltaget i AKT-arbejde. 









Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 5 

Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 82728,6 

Antal elever pr. klasse 5 





86.655 kr. 




F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,98 5,97 6,0 



Dansk - Orden 5,21 5,27 5,16 








Dansk - Læsning 5,98 5,69 6,11 



Dansk - Orden 6,05 5,62 6,25 







Karakterniveauet vurderes til at være tilfredsstillende. Der er en positiv udvikling - gennemsnitskarakteren for det samlede 

prøveforløb (bundne prøvefag og udtræksprøver) er 6,91 - en stigning på 0.21 - således at vi nærmer os målet 7,0. 

Trods en lille stigning i Fysik/kemi er her fortsat et udviklingsområde. 

Overraskende nok har læseindsatsen ikke givet et større, positivt udslag - læsning er fortsat et primært indsatsområde. 

Analysen viser også at der fortsat skal være fokus på de "20 %" - en gruppe på knapt 1/5 af eleverne (i begge klasser) som 

scorer lavt. Trods indsats og mange bestræbelser er der en gruppe (svarende til den gruppe som i samarbejdet med UU 

erklæres som ikke-uddannelsesparate) som underpræsterer. 










Vokaler 



BH. klasse B vokaler 31,8% 40,9% 27,3% 

BH. klasse C vokaler 66,7% 16,7% 16,7% 

Find billedet 


BH. klasse A Find billedet 91,3% 4,4% 4,4% 


BH. klasse C Find billedet 90,9% 4,5% 4,5% 



BH. klasse A Store bogstaver 82,6% 13% 4,4% 

BH. klasse B Store bogstaver 77,3% 18,2% 4,5% 

BH. klasse C Store bogstaver 90,5% 9,5% 0% 




Landsgennemsnit 2004 56% 195 25% 





1.a 2009/2010 80 % 12% 8% 

1.b 2009/2010 87,5% 12,5% 0% 



1.b 2010/2011 96,2% 3,8% 0% 












3.a 2009/2010 8( 16% 0% 


3.c 2009/2010 95,7 4,3 0 

3.a 2010/2011 76,2% 23% 0% 


3.c 2010/2011 81,8% 18,2% 0% 

3.d 2010/2011 90,5% 9,5% 0% 











5 a.2010/2011 40% 50% 10% 

5. b.2010/2011 23,8% 61,9% 14,3% 






5.b 2009/2010 36,4 63,6 0 



















7.c 2010/2011 0% 63% ´37% 


TL 2, Råolie 







7.c 2010/2011 15,8% 79% 5,2% 




I alt 4236 5047 


Sygdom 2814 2508 

Lovligt 1056 2075 



Gennemsnit pr. elev 

4,37 dage 

7,05 dage 

I alt 2928 4748 









Fraværsprocent 2,15 6,98 8,05 5,25 

Fraværsdage 103 336 327 209 

Antal personer 78 75 68 69 








Relativt høje tal præget af langtidssygdom i foråret. 


Yderst positiv udvikling: Ingen langtidssygdom i skoleåret 2010-2011 har bragt fraværsprocenten under gennemsnittet. 

Fokus på langtidsstabile - og et indsatsområde med analyse af enkelte medarbejderes relativt høje sygefravær (enkeltdage og 

flere adskilte perioder). 




Andet 10 

Erhvervsuddannelse 5 

HTX 3 

HHX 8 

Gymnasium 38 

10. klasse 32 



10. klasse 21,4 % 

Efterskole 14,3 % 

Erhvervsuddannelse 14,3 % 

EGU 0 

STU 0 

Gymnasium 26,2 % 

HF 0 



HHX 16,7 % 

HTX 4,8 % 

Studenterkursus 0 

Produktionsskole 0 

VUC 0 

Arbejde 0 

Andet 2,4 % (1 elev i VIP-klassen) 


Alle elever fortsætter med uddannelse. En enkelt elev har ikke været i stand til at gennemføre skolegang pga. sygdom - 

fortsætter på gruppeordning på Frydenhøj. 

%-tallene ser naturlige ud - eneste bekymring er gruppen af ikke-uddannelsesparate (= gruppen af underpræsterende i løbet af 

skoleåret) - bekymringen går på om de har modenhed til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 




Enghøjskolen 

Bødkerporten 6 A 


Tlf: 36344334 

E-mail: enghoj@hvidovre.dk 

http://www.enghojskolen.skoleintra.dk 

Kvalitetsrapport for Enghøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 35


A. Indledning 


Enghøjskolen er placeret midt i Avedøre Stationsby. Skolen har ca. 300 elever, hvoraf ca. 60% ikke har dansk som 

modersmål. Befolkningssammensætningen i skoledistriktet er i øvrigt kendetegnet ved, at forholdsvis få har en mellemlang eller 

videregående uddannnelse. Samtlige boliger i distriktet er almennyttige. Disse forhold giver skolen særlige udfordringer af social, 

sproglig og kulturel karakter, men elevernes vidt forskellige kulturelle baggrund indebærer samtidig i sig selv en værdi og 

bidrager til en naturlig accept af mangfoldighed, sådan som det kommer til udtryk i skolens motto: "Forskellighed giver styrke". 

Skolen udarbejdede ultimo 2005 et værdigrundlag ultimo. Af dette fremgår det, at 

Enghøjskolen er distriktsskole i Avedøre Stationsby, og eleverne afspejler befolkningens sammensætning. Skolens virke bygger 

på integration, forstået som en gensidig proces, hvor den danske kultur og de forskellige etniske minoriteters kulturer er i samspil 

med hinanden. 

Undervisningen tilrettelægges og organiseres således, at eleverne erhverver sig de nødvendige kompetencer for at deltage aktivt 

i samfundslivet. 

Enghøjskolen arbejder for, at den multietniske sammensætning af både forældre, elever og personale opleves som en gensidig 

berigelse af hinandens kultur og som et led i en større international forståelse. 

Skolens hverdag skal være præget af gensidig respekt inden for fællesskabets rammer. Dialog, tillid og ligeværdighed er 

fundamentet for skolen, og eleverne skal kunne føle sig trygge og nyde beskyttelse mod krænkelser af enhver art. 

Eleverne skal have indflydelse på deres hverdag og skolegang. 

Skolebestyrelsen, elevrådet og Pædagogisk Råd på Enghøjskolen har i 2005 arbejdet med formuleringen af nedenstående 

værdisæt, som er endeligt vedtaget i november. Vi har ønsket at beskrive hvilke værdier, der er vigtige for os, hvad vi forstår 

ved værdierne, og hvordan vi gerne vil fremme disse værdier. 

Det er vigtigt for os, at skolens værdier viser sig i alle skolens forhold: 

som værdier for eleverne og i arbejdet med eleverne 

som værdier for medarbejdere og ledelse 

som værdier for relationerne mellem skole og hjem 

Følgende 7 værdier er valgt: 

At vi udviser gensidig respekt overfor hinanden 

At vi på skolen bygger på vores multikulturelle sammensætning 

At vi er en udviklingsorienteret skole 

At vi har et velfungerende læringsmiljø 

At skolen har en sundhedsprofil 

At vi på skolen har et æstetisk miljø 

At vi har gode traditioner på skolen 

De enkelte værdier er uddybet på skolens hjemmeside. Alle værdier er vigtige, men der har i de senere år været lagt særlig vægt 

på indsatsen i forbindelse med værdierne om gensidig respekt og et velfungerende læringsmiljø. 

Enghøjskolen har fra oktober 2009 til august 2011 haft konstitueret viceinspektør og skoleleder. 

Pr. 1. august 2011 bliver Springet en selvstændig enhed. For yderligere information herom henviser vi til afsnit A 1.1 


Om Springet: 

Personalesammensætning 



I Springet er der ansat en leder, 6 lærere, 5 pædagoger, 2 psykologer på deltid, samt en socialrådgiver. 

Placering: 

Springet er placeret i selvstændige lokaler på Enghøjskolen. Bødkerporten 6 a 2650 Hvidovre 

Springet kan kontaktes på telefon: 36344352 fra 08.00 – 16.00 på alle hverdage eller via mail på: tgs@hvidovre.dk 

Åbningstid: 

Springet har åbent fra kl. 08.10 – 16.00 på alle hverdage, undtaget juleferien samt tre uger i sommerferien. 

I de øvrige skoleferieuger er Springet åbent for aktiviteter, men ikke undervisning. 

Åbningstiden kan udvides efter behov. 

Hverdagen 

”Springet” er et heldagstilbud, som både rummer en undervisnings- og en fritidsdel, og som bygger på et intensivt 

forældresamarbejde. ”Springet” samarbejder tværfagligt med og om familien i forhold til PPR, Børne og Familiegruppen, evt. 

Poppelgården, distriktsskolen mv. 

”Springet” sikrer barnet tilstrækkelige, stabile relationer, trygge rammer og struktur, samt medvirker til, at de betydningsfulde 

voksne omkring barnet, ikke mindst familien, tager medansvar for barnets udvikling og efter bedste evne bruger deres 

kompetencer i dette arbejde. 

Dagligdagens indhold i ”Springet” integrerer undervisning, læring, træning af sociale færdigheder og familieudviklingsarbejde. 

Forældrene inddrages og anerkendes som ressourcepersoner og aktive medspillere. Dagligdagen på ”Springet” er kendetegnet 

ved nogle tidsmæssige faste rammer med daglige rutiner, for dermed at skabe tryghed og sikre genkendelighed i børnenes 

hverdag. Der er mødepligt fra kl. 08.10 til kl. 16.00, fra mandag til fredag. 

Forældresamarbejde 

Forældrene anerkendes som vigtige ressourcepersoner og eksperter på familiens liv, problemer og løsninger. ”Springet” skal 

gennem samarbejdet med forældrene hjælpe dem til at udvikle nye handlemuligheder og styrke deres forældrekompetence, 

således at de efter bedste evne er bidragydere til en positiv udvikling i barnets liv. 

Hvor der er mulighed for det, tilbydes forældrene at deltage i skolens liv og undervisning. 

I ”Springet” skal børn og familier blomstre op, både fagligt, personligt og socialt, på baggrund af en klar oplevelse af gensidig 

tillid, anerkendelse, afslappet humor og konstruktivt samarbejde mellem barn, forældre og skolens personale. 

Forældrene tilbydes et intensivt og individuelt tilrettelagt forældre(sam)arbejde med hyppige kontakter, således at forældrene 

føler sig velorienterede om barnets liv og udvikling. I dette arbejde inddrages den specifikke familiedynamiks betydning for 

udviklingen af deres barn, ligesom de tilbydes mere generelle tilbud til udvikling af deres opdragelsespraksis, f. eks i 

forældregrupper eller på møder. Forældre og børn skal have mulighed for at føle, at deres egen indsats og eget engagement er 

betydningsfulde og medvirker til succes. Barnets personlige, sociale og skolefaglige kompetencer styrkes, således at det i er i 

stand til at vende tilbage til en almindelig skolesituation og fortsætte et positivt udviklingsforløb. 

Målgruppe: 

”Springet” er normeret til 20 – 24 børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. 

Som udgangspunkt er målgruppen normaltbegavede børn i alderen 6-13 år. Gruppen af børn, der visiteres til ”Springet” kan 

karakteriseres ved, at de viser tegn på vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder. Det 

betyder, at de i deres hverdagsliv er i vanskeligheder i skolen, i fritiden og i hjemmet. Børnene er i så store vanskeligheder, at de 

– på trods af kvalificerede bestræbelser – ikke umiddelbart kan rummes i en almindelig folkeskole. Der er som regel tale om 

børn med behov for specialundervisning og særligt tilrettelagte fritidsaktiviteter i sammenhæng med skolegangen. De børn, der 

bliver visiteret til Springet skal som udgangspunkt reintegreres i folkeskolen. 

Visitation: 

Visitationen foregår gennem det centrale visitationsudvalg, hvor også en repræsentant fra socialforvaltningens Børne- og 

Familiegruppe deltager. Dette sikrer den nødvendige koordinering af hjælpeforanstaltninger i socialt regi, både hvad angår 

igangværende og nye initiativer. 

Grundlaget for en visitation er en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal afdække barnets undervisningsmæssige og 

udviklingsmæssige behov. I denne vurdering inddrages de familiemæssige aspekter og behovet for en struktureret fritid. Familien 



inddrages i hele proceduren op til en visitation. Familien skal grundigt orienteres om de forventninger, ”Springet” har til 

samarbejdet om barnet, samt have skitseret de muligheder for forskelligartet indsats, der kan tænkes i forhold til de behov, 

deres barn og familien har. 

Der er i opstartsfasen forskellige forventninger til hhv. Springet, forældre og skolen 

Af Springet forventes: 

- Tager kontakt til familien 

- Indkalder netværket til møde, hvorpå barnets samlede situation debatteres 

- Laver et særligt tilrettelagt indskolingsforløb for den enkelte familie 

- Indkalder familien til handleplansmøde efter barnets første måned 

Af familien forventes: 

- Kan deltage nogle hele dage i forbindelse med barnets opstart 

- Deltager aktivt i samarbejdet med skolen 

- Deltager i flerfamiliegruppe 

Af hjemskolen forventes 

- Er med til at formulere udviklingsmål for barnet. 

- Fastholder kontakten til barnet 

Samarbejde med hjemskolerne: 

Den afgivende skole har en udvidet forpligtelse til at modtage børnene efter endt ophold i ”Springet”. ”Springet” og skolerne 

skal oparbejde et gensidigt forpligtende samarbejde om barnet, og skolerne skal deltage i ”overdragelsesfasen, i form af 

mødedeltagelse og andet. Det forventes at afgivende (klasses) lærere har tid til samarbejde med Springet således, at skolerne og 

”Springet” sammen sikrer, at barnets tilknytning til hjemklassen ikke brydes. I forbindelse med genintegrering i folkeskolen er 

det ”Springets” forpligtelse at stille personale til rådighed for at gøre processen så smidig som muligt. 

Det forventes, at opholdet på Springet forløber over et til halvandet skoleår. 


Ved resultatsamtalen i september 2009 blev nedenstående anbefalinger aftalt: 

- Fokus på skriftlig fremstilling i dansk 

- Forsat fokus på faglig læsning på mellemtrinnet 

- Udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder 

- Fortsat fokus på nedbringelse af elevfravær 

Hvad angår de 2 første anbefalinger, fokus på skriftlig fremstilling og faglig læsning, har vi udarbejdet kontraktmål gældende for 

skoleåret 2010/11. Enghøjskolen har desuden ansøgt Undervisningsministeriet om midler og fået bevilget ca. kr. 144.000 til 

Turbodansk-forløb over en toårig periode. Hertil skal nævnes at turbodanskforløbene og forløb i skriftlig fremstilling er en 

væsentlig del af indsatsen i forhold til Partnerskabsaftalen, som er indgået mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet. 

De beskrevne forløb er målrettet mellemtrins- og udskolingsklasserne. 

At udrede årsager til at skolen kan rumme så mange børn i vanskeligheder vil i det kommende år blive drøftet og udforsket i 

flere fora. Det vil indgå som en del af teamets, afdelingernes og Pædagogisk Råds drøftelser. En naturlig del i debatterne vil 

være, på hvilke måde vi kan gøre inklusionsarbejdet endnu bedre. 

Støttecenter- og dansk som andetssprogs-lærerne vil sammen med specialcenteret have en central rolle i at skabe et overblik 

over de væsentligste faktorer. 

Desuden vil personalets håndtering af inklusionsopgaven blive berørt ved teamsamtalerne. 

Familiekonsulent Jette Lauritzen har som sin væsentligste opgave at nedbringe elevfraværet. Der henvises til kvalitetsrapportens 

afsnit F 6.7.1, hvor indsats og resultater nøjere beskrives. At skolen fik medfinansiering til en skole-hjemvejlederfunktion, som 

varetages af familiekonsulenten, er en medvirkende faktor til at få etableret kontinuerlige og langsigtede løsninger. 



Integrationsministeriet har netop godkendt Enghøjskolens statusrapport for skole-hjemvejlederen. Rapporten findes i 

Integrationsministeriets erfaringsbase. 


Mål 1 

IT og læsning - kontraktmål 2009 - 2010 

Mål: 

Vi vil styrke læseundervisningen på skolens mellemtrin og i udskolingen ved målrettet at arbejde med faglig læsning og ved at 

integrere IT i undervisningen. 

Vi vil intensivere brugen af læsecomputere, således at vores svage læsere i højere grad får mulighed for at bruge IT som 

kompenserende hjælpemiddel. 

Målemetode: 

-Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra 

-Kursusbeskrivelse og opgørelse over antal deltagere (i %) samles ind 

-Opgørelse over hvilke klasser, der har gennemgået kursus i faglig læsning og IT, lægges sammen med indholdsbeskrivelser på 

skolens hjemmeside 

-Resultatet af evalueringen forelægges den enkelt elev 

-Procedure for brugen af læsecomputere fremlægges på PR-møde og for skolebestyrelsen 

-Sammenskrivningen af de mange evalueringer forelægges PR og skolebestyrelsen og lægges på lærerintra 


Der blev nedsat en sparringsgruppe til at følge læsekursusforløbene. Sparringsgruppen bestod af to da2-lærere, en læsevejleder 

og afdelingslederen. Sammensætningen af gruppen findes på lærerintra. 

IT-vejlederen og afdelingslederen har afholdt møder vedr. kursusforløb i informationssøgning for 8. og 9. klassetrin. 

Den 5. oktober 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IT og læsning for hele det pædagogiske personale. 

Overskrifterne til dagen var: IT som kompenserende hjælpemiddel, programmer der støtter læse- skriveudviklingen, CD-ord, 

procedure for lån af læsecomputere, materialebase, m.m. Over 90% af det pædagogiske personale deltog. 

Den 23. november 2009 blev der afholdt en pædagogisk dag om IWB. Over 90% af det pædagogiske personale deltog. 

Alle klasser fra 3. til 6. klasse har gennemført et læsekursus på 16 lektioner. 

Alle 8. og 9. klasser har fået fire lektioner i informationssøgning, varetaget af vores IT-vejleder. 

Der bliver arbejdet med CD-ord på alle klassetrin, således at de elever, der har brug for kompenserende hjælpemidler til 

afgangsprøven, har brugt dette i den daglige undervisning. 

Læsevejlederen planlagde og gennemførte læsekurserne i samarbejde med klasseteamene. Fælles for alle læsekursusforløbene 

har været, at eleverne skulle bruge CD-ord som støtte til både læsning og skrivning samt elektronisk logbog, og at de skulle 

blive bevidste om læseformål. Udover dette er der blevet arbejdet med ordforklaringskort, med skabeloner (mindmap og 

notatark) og med hypertekster. 

Evaluering af læsekurserne er blevet foretaget løbende ved hjælp af logbog. Desuden er enkelte forløb evalueret ved hjælp af 

elevtekster, ordforklaringskort og klassefremlæggelser. 

Vi har udarbejdet en fast procedure for brugen af læsecomputere, procedure for forældrekursus i forbindelse med elevers 

adgang til Materialebasen og procedure for forældrekursus i CD-ord. 

Vores lokale handleplan for læsning blev drøftet på afdelingsmødet den 16. november 2009. 

Indsatsen vedr. IT og læsning blev drøftet på mellemtrinnets afdelingsmøde den 18. januar 2010. 


Ifølge EVA- rapporten ”Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” har det stor betydning 

at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og 

afvikle vores intensive læsekursusforløb. 

Sammenholdt med 2008 – 2009 er der på mellemtrinnet sket en positiv udvikling af læseniveau, som dog stadig ligger under 


Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være 

meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevernes læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte vores arbejde med 

intensive læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår. 



CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige 

undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt. 


Der foreligger følgende dokumentation, som kan rekvireres ved henvendelse til skolens kontor. 

1.Undervisningsforløb for de enkelte klassetrin 

2.Elevlogbøger på elevintra 

3.Plan for den pædagogiske dag den 5. oktober 2009 


Mål 2 

Skole-hjemvejleder – Integrationsfremmende undervisning - kontraktmål 2009 - 2011 

Mål: 

På kort sigt (09 -10) er målet at opkvalificere vores forældremøder, skole-hjemsamtaler og det daglige samarbejde med 

forældrene. Derfor vil vi etablere en skole-hjem vejleder funktion, som i samarbejde med lærere, ledelse og andre faggrupper 

omkring skolen kan styrke skolehjemsamarbejdet for hele vores forældregruppe. 

Det er vores intention, at både etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk herkomst føler sig velkomne på skolen og 

inkluderet i et fællesskab. 

På langt sigt (2010 -11) er målet, at vores forældre af anden etnisk herkomst bliver mere aktive i skolens dagligdag, herunder 

deltager som kontaktforældre og i skolebestyrelsesarbejdet. 

Målemetode: 

-På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet, og funktionen er omtalt i Hvidovre Avis 

-Arbejdsgruppens sammensætning findes på lærerintra 

-Indhold af kurset findes på lærerintra, og evalueringen af kurset forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen 

-Referaterne fra afholdte forældremøder afleveres til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen registrerer, hvor mange af 

elevernes forældre, der kom til forældremøderne, dels på klasseniveau og dels på skoleniveau. Skole-hjemvejlederen 

sammenligner tal og navne på de kontakter, der har været gennem de to skoleår 

-Skolebestyrelsens sammensætning fremgår at skolens hjemmeside 

-Der udarbejdes referater fra de afholdte møder 

-Skole-hjemvejlederen registrerer antallet af henvendelser 

-Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen lægges på hjemmesiden 

-Antal besøg og kort sammenskrivning af elevernes udbytte og oplevelser 

-Opgørelsen over antal deltagere (i %) samles ind 

-Handleplan forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen 

-Midtvejsevalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen – og der foretages nødvendige justeringer 

-Ved udgangen af skoleåret 2010/11 forelægges den endelige evaluering for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen. 


Skole-hjemvejlederen begyndte sit virke på Enghøjskolen den 1. august 2009. I den forbindelse blev der nedsat en 

sparringsgruppe bestående af en lærer fra hver afdeling og afdelingslederen. Gruppens sammensætning findes på lærerintra. 

Gruppen afholder møde ca. en gang om måneden. Skole-hjemvejlederen er på skolen hver dag og deltager i skolens daglige liv. 

Bl.a. er skolevejlederne med til at varetage tilsyn med eleverne i frikvarterene, hvilket er med til at give skole-hjemvejlederen 

kendskab til alle elever på skolen. På skolens hjemmeside er skole-hjemvejlederfunktionen beskrevet. 

Den 6. august blev der afholdt en pædagogisk dag om ”Det eksemplariske forældremøde”. Denne dag blev skolehjemvejlederfunktionen 

beskrevet for lærergruppen. Alle lærere deltog i den pædagogiske dag. Dagen blev evalueret den 9. 

november på et Pædagogisk Rådsmøde. Vi arbejder løbende med ”Det eksemplariske forældremøde”, senest har skolehjemvejlederen 

på alle tre afdelinger præsenteret de tre "værktøjskasser" fra Integrationsministeriet. Værktøjskasserne 

indeholder ideer til at opkvalificere bl.a. forældremøder. 

Indkaldelser, referater og registrering af fremmøde fra forældremøderne er blevet afleveret til skole-hjemvejlederen. Skolehjemvejlederen 

har udarbejdet skema til registrering af fravær ved forældremøder. Forældre der ikke har været til 

forældremøde ringes op af skole-hjemvejlederen. Enkelte forældre er udeblevet fra både forældremøde og skole-hjemsamtale, 

og disse forældre er blevet indkaldt til møde hos skole-hjemvejlederen. De forældre der år to ikke er mødt op til forældremøde 



eller skole- hjemsamtale er blevet indkaldt til møde med ledelsen. Forældre der ikke er kommet tilbage rettidigt fra ferien er 

blevet indkaldt til møde med skole-hjemvejlederen og afdelingslederen. 

Skole-hjemvejlederen har været på skolebestyrelsesmødet hver tredje måned og har her orienteret om sit arbejde. 

På skolebestyrelsesmøde den 10. december er der enighed i skolebestyrelsen om, at der skal arbejdes på at få flere forældre af 

anden etnisk herkomst ind i skolebestyrelsen, og at der skal arbejdes på at fastholde dem, der bliver valgt ind. Skolevejlederen 

får til opgave at ringe til de forældre, vi mener, vil have en interesse i dette arbejde. 

Ved skolebestyrelsesvalget i foråret 2010 blev en forældre med anden etnisk herkomst valgt ind. Sammensætningen af 

Skolebestyrelsen findes på hjemmesiden. Andelen af klasserepræsentanter med anden etnisk herkomst var i skoleåret 2009 – 

2010 15% og i skoleåret 2010 – 2011 24% . 

Skole-hjemvejlederen registrerer alle henvendelser og følger op på henvendelserne. Henvendelserne er af meget forskellig 

karakter: det kan være lærere, der har elever der kommer alt for meget for sent, elever der har brug for en voksen at tale med, 

forældre, der har rod i økonomien, problemer med børneopdragelse o.s.v. 

Skole-hjemvejlederen samarbejder med vores UU-vejleder. Der har været afholdt en temaaften i foråret 2009 og 2010 

omkring de muligheder, som eleverne har for uddannelsesvalg. Der deltog studievejledere fra gymnasiet, handelsskole og 

teknisk skole. Alle elever i 8. klasse og 9. klasse deltog ved arrangementet. Eleverne havde en til to forældre med. 

Evaluering af skolehjemvejlederens arbejde er blevet evalueret på Pædagogisk Rådsmøde, på AT-møder og ved teamsamtaler. 


Lærerne udtrykker stor tilfredshed med det arbejde, som skole-hjemvejlederen udfører. Skole-hjemvejlederen har den 

fornødne tid til at handle akut og følge op på de sider af forældresamarbejdet, som kan være lidt vanskeligt. 

Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med skolehjemvejlederens arbejde, her nævnes arbejdet med at nedbringe 

elevfravær som meget positivt. 

Ved nyindskrivninger af elever bliver orienteringen om, at skolen har en skole-hjemvejleder, altid modtaget meget positivt. 

De elever, der har haft eller har kontakt med skole-hjemvejlederen, er meget glade for denne ekstra voksne, der har tid. 

Skole-hjemvejlederen haft samtaleforløb med forældre, med forældre og børn, deltaget i vanskelige forældresamtaler sammen 

med ledelsen, og har været med i forhold til den udvalgte elevgruppe i Partnerskabsaftalen m m. 

Skole-hjemvejlederen har gennem forløbet ført logbog og deltaget i flere af de arrangementer Integrationsministeriet har 

arrangeret. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden får opkvalificeret vores skole-hjemvejleder. 

Skole-hjemvejlederfunktionen fortsætter under partnerskabsaftalen. 

Vi har fået en meget tydelig struktur i forhold til skole-hjem samarbejdet, men vi kan også se, at det er nødvendigt hele tiden at 

holde fokus på skole-hjemsamarbejdet. 


- Skolevejlederens logbog 

- Registreringen af henvendelser 

- Referater fra sparringsgruppemøder 

- Referater fra afdelingsmøder 

- Referater fra pædagogiske rådsmøder 

- Plan for den pædagogiske dag den 6. august 2009 


Mål 3 

Profilering. Et to-årigt kontraktmål 2009-2011. 

Mål: 

Det overordnede formål er, at Enghøjskolen tiltrækker en øget andel af elever fra eget skoledistrikt i forbindelse med 

indskrivningen til børnehaveklasserne. 

Det gør vi ved, at vi i skoleårene 2009/10 og 2010/11 profilerer Enghøjskolen som en god skole i Hvidovre gennem 

- at intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver 

- at være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer 

- at producere og bære synlige ting fra skolen 

- at styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium 

- at intensivere vores kommunikation til medierne 



Målemetode: 

1.Opgørelse over den procentvise andel af elever til børnehaveklasserne, der kommer fra distriktet i 2009, 2010 og 2011. 

2.Folder lægges på hjemmesiden og antal uddelte foldere registreres. 

3.Invitationer til samarbejdsmøder registreres med konkrete aftaler om det videre samarbejde. 

4.Referater fra (samarbejds)møder udarbejdes. 

5.Tilbud om nøgleringe, cd osv. lægges på skolens hjemmeside. 

6.Scrapbog på skolens hjemmeside, hvor de gode historier kan ses i sammenhæng. 

7.Enghøjskolen inviterer gymnasiet til fælles planlægning med henblik på at få faste brobygningshold i 8. og 9. klasse, der i 

mindst to perioder skal være fast tilknyttet gymnasiet. Der aftales mål og evaluering for projektet/eleverne. 

8.Vi vil levere månedens gode historie til medierne 

9.Målet er nået, hvis det lykkes at tiltrække 5% flere børn fra skoledistriktet i 2010 og yderligere 2% i 2011 i forhold til 

procenten for indskrevne børn fra skoledistriktet i 2009. 

10.Indsatserne beskrives, og der udarbejdes en status herover. Hvis det lykkes at igangsætte eller medvirke til særlige indsatser, 

evalueres disse ud fra opstillede mål, og det vurderes i hvilken grad det er lykkedes at være drivkraft eller aktiv deltager. 

Evalueringen forelægges Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen. 

11.Der udarbejdes en samlet, skriftlig vurdering af resultaterne i forbindelse med afslutningen af skoleåret 2010/11. 

Resultater: 

1. 

Der er i 2009 indskrevet 34 i børnehaveklassen (ud af mulige 86) dvs. 39,5% 

Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9% 


2. 

Skolens folder er blevet re-designet med nye billeder og positive udtalelser fra skolens elever. Folderen er blevet uddelt til 

børnehaver i skoledistriktet, sammen med en plakat med billeder af elevprodukter. Folderen er desuden uddelt til møder for 

kommende elever og forældre. Folderen er tilgængelig på hjemmesiden. 

3. 

Skolen har 3-4 gange pr. skoleår inviteret distriktets børnehaver til såkaldte distriktsmøder. Fra skolen deltager 

børnehaveklasselederne, talepædagog og skoleledelsen. Desuden deltager ledelsen fra vores samarbejdende fritidshjem. På 

møderne drøftes væsentlige forhold vedrørende brobygning mellem børnehaver og fritidshjem/skole. Der er ligeledes truffet 

aftaler om praktik for børnehavebørnene, fælles litteratur for børnene, overdragelsesprocedure m.v., og der har været holdt 

samarbejdsmøder og aktiviteter med områdets børnehaver. Samtlige børnehaver er blevet inviteret til at besøge skolens 

mediatek, hvor en lærer har læst højt for børnene med stor succes. Dette samarbejde fortsætter. 

4. 

Referater fra samarbejdsmøderne er udarbejdet og sendt til distriktets børnehaver, fritidshjem og deltagerne fra skolen. 

Profileringsgruppens medlemmer har skiftevis skrevet referat fra afholdte møder i gruppen. Der er afholdt møde månedligt. 

Møderne er hver gang blevet afsluttet med konkrete handleplaner for de enkelte medlemmer, frem til næste møde. 

5. 

Nøgleringe, bogmærker og plakater er blevet udarbejdet, men der ligger på nuværende tidspunkt ikke tilbud om dem på 

skolens hjemmeside. Vi har i stedet valgt at uddele materialet til samtlige skolestartere og anvende materialerne til præmier ved 

diverse konkurrencer. 

Der er ikke blevet udformet en cd, pga. store produktionsomkostninger. 

6. 

Der er endnu ikke oprettet en scrapbog på skolens hjemmeside. Den vil blive etableret i efteråret 2011. Til gengæld bliver 

skolens hjemmeside ofte opdateret med billeder fra dagligdagen såvel som særlige begivenheder. 

7. 

Elever fra Enghøjskolens 8. og 9. kl. deltager fast i brobygning på Avedøre Gymnasium. Yderligere samarbejdsprojekter, hvor 

eleverne er involveret, er endnu ikke aftalt; men der er opbygget et samarbejde mellem et par af skolens udskolingslærere og 

nogle lærere fra gymnasiet. 



8. 

Der har bl.a. været bragt følgende historier: 

- Bedste læseresultat – at 7. klasse i 2009 havde kommunens bedste læseresultat 

- Bedste undervisningseffekt – at skolen ifølge en rapport fra Krevi har kommunens største undervisningseffekt. 

- Featureugen – da skolen blev omdannet til en by i skoleåret 2010/2011 

- Naturfagskonkurrence – da 6. klasse i 2009/2010 vandt 2000 kr. i en konkurrence om at lave en miljøvenlig hotdog. 

- Indsamling – da 7. klasse 2010/2011 selv tog initiativ til at samle ind til jordskælvs- og tsunamiofre 

- "Med andre øjne" – at 6. klasse i 2010/2011 har været med i projektet ’Med Andre Øjne’ 

- Cafe Turkis – da skolen i 2010/2011 åbnede en café for mellemtrinnets elever, med mulighed for diverse aktiviteter i 

frikvarteret. 

- Besøg af integrationsministeren – da skolen i 2009 fik besøg af integrationsministeren. 

Ovenstående er et udpluk af positive historier, som der har været mange af. Profileringsgruppen har ikke helt formået at levere 

artikler til Hvidovre Avis hver måned. 

I forbindelse med forslag om skolelukning og deraf ophedet debat om kvaliteten af kommunens skoler har der desuden været 

bragt læserbreve fra skolens forældre med positive indlæg om Enghøjskolen. Desværre var der også negative indlæg fra 

forældre, der ikke var kendt på skolen. 

9. 

Da skoledistriktet blev ændret samtidig med opstarten at dette kontraktmål, er det umiddelbart svært at afgøre, hvilken effekt 

profileringsgruppens arbejde har haft. Ændring af skoledistriktet har eksempelvis betydet at elever med søskende på andre 

skoler har søgt væk fra Enghøjskolen. Samtidig har der været uro pga. tale om skolelukning, hvilket kan have haft en effekt på 

forældres valg af skole. 


Der er i 2010 indskrevet 30 i børnehaveklassen (ud af mulige 70) dvs. 42,9% 


Den procentvise stigning i antallet af elever fra 2009 til 2010 er derfor 8,6%, og fra 2010 til 2011 yderligere 3,5%. 

Ud af det samlede antal børn i distriktet søger i gennemsnit over de tre år ca. 25% til andre skoler pga. søskenderelationer, ca. 

5% visiteres til specialskoler, ca. 9% vælger at udsætte skolegangen og ca. 5% starter på privatskole. 

Dermed er MÅLET om den procentvise stigning på 5% i 2010 og yderligere 2% i 2011 NÅET TIL FULDE. 

10 - 11. 

I det følgende afsnit vurderes, i hvilken grad det er lykkedes skolen at profilere sig som aktiv deltager i lokalsamfundet. 


Umiddelbart er den øgede elevtilgang på 5% opnået, men hvorvidt denne tilgang har noget med profileringsgruppens arbejde at 

gøre er umiddelbart svært at vurdere. Dette skyldes at der siden 2009 har været en del uro på skoledistriktsområdet, med tale 

om skolelukning og negativ omtale af skolen, der kan have påvirket resultatet. Der er i beregningen taget højde for generelt 

børnefald i distriktet. 

Da profileringsgruppens arbejde har strakt sig over flere skoleår, havde det været en fordel, om medlemmerne af gruppen havde 

været de samme. Det havde samtidig været en fordel, hvis medlemmerne også havde haft ansvar for brobygningsarbejde, da 

enkelte projekter har strakt sig over lang tid, og profileringsgruppen har skullet uddelegere gruppens arbejde for at kunne nå 

målsætningen. 

Det har også trukket profileringsgruppens arbejde ud, at der ikke har været et budget for gruppen, og mulige tiltag derfor har 

skullet afvente godkendelse. 

Økonomi og tid har generelt været en begrænsning, men også manglen på lærere med særlige kompetencer inden for f.eks. 

drama, har også begrænset skolens muligheder for profilering. Der er i gruppen blevet diskuteret følgende muligheder for 

profilering, som endnu ikke har været mulige at gennemføre: 

Elevarbejder uddeles til erhvervslivet 

Afholdelse af julebazar, musical, melodi-grand-prix eller teater 



Udgivelse af digtsamling 

Engelskundervisning fra 1. klassetrin 

Indspilning af Enghøjsangen og udgivelse af cd 

Følgende tiltag har været sat i gang, men har ikke været mulige at gennemføre, da andre skoler i begge tilfælde er blevet valgt: 

Optagelse af tv-serie i skolens lokaler 

Igangsætning af udviklingsprojekt inden for integration af it i undervisningen 

Følgende tiltag er lykkedes: 

Deltagelse i ’Avedøre for Alle’ 

Positive historier i Hvidovre Avis 

Fremstilling af nøgleringe, plakater og klistermærker 

Brobygning med gymnasiet 

Møder, arrangementer og aktiviteter med distriktets børnehaver 

Afholdelse af Lørdagsskole i forbindelse med featureuge 

De tiltag der er lykkedes er centrale ift. profileringsgruppens overordnede formål: 

At intensivere og styrke det opsøgende arbejde i skoledistriktets børnehaver 

At være aktive deltagere og gerne omdrejningspunkt for lokale initiativer 

At producere og bære synlige ting fra skolen 

At styrke samarbejdet mellem skole og gymnasium 

At intensivere vores kommunikation til medierne 

I fremtiden kunne skolen drage fordel af en kommunikationsansvarlig, som varetog de positive historier til medierne. Skolen har 

mange spændende historier at fortælle, men de skal skrives ned, hvis skoledistriktet skal høre dem. 

Skolen kunne også med fordel vægte kompetencer inden for drama og musik ved fremtidige ansættelser, som kunne gøre tiltag 

som årlig musical eller drama-valgfag mulige. 

Featureugen, hvor forældre besøgte lørdagsskolen, gav dels en positiv historie til medierne, men gjorde samtidig skolen synlig i 

lokalmiljøet. I forhold til målsætningen om at gøre skolen til omdrejningspunkt for lokale initiativer og styrke kommunikationen til 

medierne er featureugen derfor en god måde at profilere skolen på – også i fremtiden. 

Dokumentation 

Referater fra profileringsgruppens møder, dokumentation for indskrivning og artikler fra Hvidovre Avis kan rekvireres på 

skolen. 


Mål 4 

Kontraktmål 2010-2011: 

Kursusforløb i skriftlig fremstilling på mellemtrinnet og i udskolingen 

Mål: 

-Vi vil forbedre elevernes karakterer i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøve, således at eleverne opnår bedre 

muligheder for at fortsætte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 

-Vi vil styrke elevernes skriftsproglige bevidsthed og fremstillingsformer ved målrettede skriveforløb fra 4. – 8. klasse. 

-Vi vil undervise eleverne i udvalgte genrer, således at de får kendskab til genretræk og kan anvende disse i egen skriftlig 

fremstilling. 

-Vi vil benytte IT således, at eleverne bliver opmærksomme på, hvilke måder computeren kan kompensere og støtte 

skriveprocessen, herunder brugen af CD-ord og stavekontrol. 

Målemetode: 

-Vi vil følge udviklingen i elevernes karaktergennemsnit i skriftlig fremstilling, men da der er tale om et langsigtet forløb, kan der 

ikke forventes mærkbare ændringer i ”år et” 

-I august 2010 ligger planen for afvikling af kursusforløbet på lærerintra 

-Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget kursusforløb på 21 lektioner med fokus på skriftlig fremstilling 

-Efter hvert kursusforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL model. 



V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL-skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam 

-Den samlede vurdering skrives kortfattet i anonymiseret form, der præsenteres for Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen, og 

lægges på skolens hjemmeside. 


Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning. Der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to 

forløb, men der har været et tæt samarbejde året igennem omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål) 

Udviklingen i elevernes skriftsproglige udvikling er langsiget. Vi kan dog dog i år registrere, at vores 9. klasser generelt har 

klaret sig bedre i skriftlig dansk end de tidligere år. 

I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra. 

Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et kursuforløb med fokus på skriftlig fremstilling. 

Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har 

jeg lært). 

Kursusforløb i skriftlig fremstilling er blevet evalueret på afdelingsmøde den 9. maj 2011. 

Det var en dansk som andetsprog-lærer, der varetog kursusforløbene i skriftlig fremstilling. Dansk som andetsprog-læreren 

planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene.Fælles for alle kursusforløbene har været, at eleverne skulle 

arbejde med genrekendskab og kunne anvende disse i egen skriftlig fremstilling, og at eleverne skulle bruge IT/CD-ord som 

støtte til deres skrivning. 

Materialer til de enkelte kursusforløb i skriftlig fremstilling er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet. 

Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk 

som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til 

9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll 

Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet, 

og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse. 

I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning. 

-59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedsprocent på over 95% 

-59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige 

-35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter 

-25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter 

Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at 

elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.Tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af 

kursusforløb. 

Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er 

rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter 

kursusforløbene. 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til, at 

ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole) 


Det har været vigtigt for os, at det var en dansk som andetsprog-lærer med særlige kompetencer i forhold til skriftlig fremstilling, 

der skulle varetaget kursusforløbene. Vores erfaring er, at elever med anden etnisk baggrund klarer sig bemærkelsesværdigt 

dårligere i skriftlig fremstilling end i mundtlig fremstilling. For at komme i gang med en skriftsproglig udvikling er det nødvendigt 

at give disse elever nogle tydelige strategier og redskaber. 

Vi har arbejdet med intensive læsekurser igennem mange år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være meget 

målrettet og holde fokus i forhold til elevernes læseudvikling, og her er den skriftsproglige del en vigtig faktor. 

Vi vil fortsætte vores arbejde med intensive læsekurser. 



-Plan over de enkelte undervisningsforløb 

-Elevernes læsetest og resultatopgørelser 

-VØL-skemaer 



-Undervisningsmateriale 

-Referater fra afdelingsmøder 


Mål 5 

Kontraktmål 2010-2011: 

Turbodansk med fokus på læsning for mellemtrinnet og udskolingen. 

Mål: 

-Vi vil styrke læsefærdighederne for de svage læsere fra 4. kl. til 8. kl. 

-Vi vil fortsætte vores intensive læseundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen ved at arbejde med koncentrerede 

turbodanskforløb. 

Eleverne skal undervises i: 

• at læse for at lære 

• at læse for at gøre 

• at læse for at opleve 

• læsestrategier 

-Brugen af læsecomputere skal være intensiv i turbodanskforløbet. Vores svage læsere skal have mulighed for og indsigt i at 

bruge IT som kompenserende hjælpemiddel. 

Målemetode: 

-I august 2010 ligger planen for afvikling af turbodanskforløbene på lærerintra. 

-Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen har modtaget et turbodanskforløb på 20 lektioner 

-Efter hvert turbodanskforløb evaluerer eleverne ved hjælp af VØL-model. 

V= hvad ved jeg allerede, Ø= hvad ønsker jeg at vide, L= hvad har jeg lært. VØL - skemaerne drøftes i de enkelte klasseteam. 

-Læseresultaterne fra de enkelte klasser fra skoleåret 2009 - 2010 sammenholdes med læseresultaterne fra skoleåret 2010 – 


-Målet er nået, hvis eleverne demonstrerer fremskridt i læseniveau. 

-Vurderingen af indsatsen forelægges skolebestyrelsen. 


Vi har i år arbejdet med to kursusforløb med fokus på læsning, der har været fokus på forskellige dele af læseprocessen i de to 

forløb, men et tæt samarbejde igennem året omkring de to kursusforløb. (Se andet kontraktmål) 

I august 2010 lå planen for kursusforløbene på lærerintra. 

Alle klasser på mellemtrinnt og i udskolingen har modtaget et kursusforløb med fokus på skriftlig fremstilling. 

Alle klasser der har modtaget kursusforløb har brugt VØL-modellen. (V=hvad ved jeg, Ø=hvad ønsker jeg at vide, L=hvad har 

jeg lært). 

Læsevejlederen varetog kursusforløbene. Læsevejlederen planlagde kursusforløbene i samarbejde med klasseteamene. Fælles 

for alle kursusforløbene har været, at eleverne er blevet undervist i forskellene på: at læse for at lære, læse for at gøre, læse for 

at opleve og læsestrategier. Alle elever er blevet undervist i at bruge forskellige former for skabeloner og IT/CD-ord som støtte 

til deres læsning. 

Materialer til de enkelte kursusforløb er samlet i en mappe, således at de kan bruges fremadrettet. 

Skolebestyrelsen er blevet orienteret om resultaterne af kursusforløbene den 20. juni 2011. 

Læseforløbene er blevet fulgt tæt igennem året af en gruppe bestående at de to lærere, der varetager kursusforløbene, en dansk 

som andetsprog-lærer, afdelingslederen og en udviklingskonsulent fra BUF. Da vi har fået midler til turbodanskforløb fra 6.kl til 

9. klasse fra Projekt Skoleudvikling, er vi blevet udtaget til at være et af seks case-projekter, der bliver evalueret af Rambøll 

Management Consulting og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Elever, forældre, lærere og ledelse er blevet interviewet, 

og vi har skullet bruge nogle ganske bestemte test før og efter turbodansk-forløbene fra 6.klasse til 9. klasse. 

I forbindelse med kursusforløbene er 4. klasse og 5.klasse blevet testet i ordlæsning, læsehastighed og non-ords-stavning. 

-59 elever er blevet testet i OS400 (ordlæsning).54 elever har en rigtighedprocent på over 95% 

-59 elever er blevet testet i non-ords-stavning. 54 elever har mere end 50% rigtige 

-35 elever er blevet testet i læsehastighed med "Julen 1916". 31 elever læser teksten på under 10 minutter 

-25 elever er blevet testet i læsehastighed med "de tre unger". 22 elever læste teksten på under 25 minutter 



Det er svært at bruge disse tal til en umiddelbar sammenligning med de kommunalt udmeldte læsetest. Vi kan dog se, at 

elevernes har en høj rigtighedsprocent i ordlæsningsprøven.Tallene vil kunne danne udgangspunkt for næste års evaluering af 

kursusforløb. 

Eleverne fra 6. klasse til 8. klasse er blevet testet både før og efter kursusforløbene med testen TL1, testen "Find det ord, der er 

rigtigt stavet" og testen "Find det, der lyder som et ord". Udvalgte elever har besvaret et spørgeskema før og efter 

kursusforløbene. 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har i den forbindelse udregnet en score. På baggrund af denne score ser det ud til at 

ca. 90% af eleverne har forbedret deres score efter de to kursusforløb. (Vi afventer det endelige resultat fra Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole) 

I forhold til de kommunalt udmeldte læsetest og de læsetest vi selv laver, er det muligt at drage følgende konklusioner: 

5.klasse: sammenligning mellem SL40 og "Uroksen" fra LÆS5: 

andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget. 

6.klasse: sammenligning mellem "Uroksen" fra LÆS5 og "Nybyggerne i Canada" fra TL1: 

andelen af ikke-læsere og læsere er faldet. Andelen af usikre læsere er steget. 

7.klasse: sammenligning mellem "Nybyggerne i Canada" taget i sep. 2010 og "Nybyggerne i Canada" taget i maj 2011. Andelen 

af læsere er steget, og andelen af ikke-læsere er faldet. 

8. klasse: sammenligning mellem "Om hobitterne" fra TL2 og "Nybyggerne i Canada": 

læseniveau er status quo. 


Ifølge EVA-rapporten ”Viden der forandrer - virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn” har det stor betydning, 

at læsevejlederen er tæt knyttet til den daglige undervisning. Derfor har vi valgt, at læsevejlederen er med til at planlægge og 

afvikle vores intensive læsekursusforløb. 

Vi har arbejdet med intensive læsekursusforløb igennem flere år. Vores erfaring er, at det er nødvendigt hele tiden at være 

meget målrettet og holde fokus i forhold til vores elevers læseudvikling. Vi vil de næste år fortsætte arbejdet med intensive 

læsekurser, således at alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen modtager to intensive læsekurser pr. skoleår. 

CD-ord er et virkningsfuldt kompenserende hjælpemiddel, men eleverne skal have mulighed for at anvende det i den daglige 

undervisning og i alle fag, før det giver den ønskede effekt. 



-Plan over de enkelte undervisningsforløb 

-Elevernes læsetest og resultatopgørelser 

-VØL-skemaer 

-Undervisningsmateriale 

-Referat fra Skolebestyrelsesmøde den 20. juni 2011 





Ud over de i afsnit d ”Den løbende evaluering” nævnte områder lægger ledelsen på Enghøjskolen vægt på de informationer, der 

indhøstes ved drøftelser drøftelser i bl.a. pædagogisk råd og ved team- og udviklings-samtaler, klasse- og læse-konferencer, 

DSA- og støttecenter- konferencer og naturligvis også klassernes årsplan. 

Med udgangen 2010 blev der udarbejdet en statusrapport for partnerskabsaftalen. Denne indgår ligeledes i 

vurderingsgrundlaget. 


Det er en klar styrke for Enghøjskolen, at alle er bevidste om den særlige opgave, det er at arbejde på en skole med en stor 

andel af elever i vanskeligheder og af elever med en anden etnisk baggrund. Opgaven omfatter både skole-hjemsamarbejdet og 

det pædagogiske arbejde. Undervisningen i samtlige fag kræver en særlig tilrettelæggelse og gennemførelse. Udgangspunktet er 

den idealisme og det engagement, som er grundlæggende elementer i indstillingen til arbejdet. Personalet yder således gerne en 

ekstra indsats og tager gerne initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø. 

Enghøjskolen har et yderst velfungerende specialcenter, hvis systematiske og strukturerede arbejde understøtter og inspirerer 

klasseteamets indsats i forhold til inklusion af børn i vanskeligheder. Specialcenteret bidrager til en tidlig indsats og følger 

vedholdende op på de individuelle handleplaner. Se tillige afsnit B 2.4.1 ”Kommentarer til besvarelsen af 2.4” 

Det er afgjort en styrke både i forhold til høj undervisningseffektivitet og inklusion, at Enghøjskolen har et veletableret ”Bånd” og 

en skole-hjemvejleder/familierådgiver. Både lærere og ledelse anser disse funktioner som uundværlige på Enghøjskolen. 

I ledelsen har vi i høj grad fokus på at skolens ressourcer og kompetencer anvendes optimalt. Ved bl.a. teamsamtaler og 

klassekonferencer konfronteres det pædagogiske personale professionelt hermed. 

Det er tydeligt, at det pædagogiske personale har en høj grad af åbenhed - spørger gerne til råds og medtager gerne vejledning 

fra kollegaen og fra ressourcepersoner. Et godt fundament for udnyttelsen af sprog- og støttecenterets ekspertise. 

Skolen anvender mange ressourcer på dansk som andetsprog og samtlige lærere har kompetencer inden for dette felt, således 

at dansk som andetsprog kan indgå i alle skolens fag. 

Eleverne har i høj grad tillid til personalet på Enghøjskolen og de er klar over, at skolen tager deres trivsel meget alvorligt. 

Klassemøder gennemføres i samtlige klasser ligeledes til gavn for trivslen, men også til fremme af læringskulturen i klassen. 

Trivslen sættes ligeledes på dagsordenen i elevrådet. Vi har således på 3. år en velfungerende legepatrulje. Dette vidne om, at 

eleverne gerne påtager sig et medansvar for trivslen på skolen. Personalet yder ligeledes gerne en ekstra indsats og tager gerne 

initiativer til tiltag, der forbedrer trivslen og det sociale miljø 

På trods af en underbemanding i skolens ledelse i tæt på 2 skoleår er det med held lykkedes at samle skolens mange indsatser 

(omtalt i afsnit C 3.1) i få, men tydelige spor med partnerskabsaftalens temaer som angiver linjeføringen – og personalet er med 

på vognen! En afgørende forudsætning herfor er den enighed og det ualmindeligt gode samarbejde, vi oplever internt i skolens 

ledelse. 


Enghøjskolen er en velfungerende og vel organiseret folkeskole, hvor personalet bakker op om de mange indsatser/tiltag, som 

er nødvendige for at skabe tilfredsstillende resultater - fagligt såvel som socialt - for skolens elever. 

Lærerne er yderst kompetente undervisere, der anser det som en væsentlig opgave, at alle elever får udfordringer i forhold til 

deres potentiale. På trods heraf kan det ikke vurderes ud fra de faktiske karakterer, at Enghøjskolen har et højt fagligt niveau. 

Karaktergennemsnittet dækker over meget store forskelle i elevernes resultater. Set i dette perspektiv kan vi med rette vurdere, 

at skolen har et højt fagligt og pædagogisk niveau, hvilket den senest offentliggjorte KREVI-undersøgelse vidner om. 

Det er særdeles vigtigt for Enghøjskolen at hele personalegruppen yder en intensiv indsats kombineret med et konstant fokus på 

de opstillede mål for at opnå gode resultater. Og selv når disse betingelser er opfyldt lykkes det langtfra altid. 

Enghøjskolen har et velfungerende samarbejde med de 2 tilhørende fritidshjem. Lærere og pædagoger i indskolingen arbejder 

tæt sammen og er meget bevidste om at udnytte hinandens ”fagligheder” til gavn for elevernes faglige samt alsidige personlige 



udvikling. 

Den seneste undervisningsmiljøundersøgelse er fra 2009: 

Enghøjskolen gennemførte undervisningsmiljø-undersøgelsen i samarbejde med DCUM. Undersøgelsen blev udført som en 

elektronisk spørgeskemaunder-søgelse, hvor der var differentieret mellem Indskoling og Mellemtrin/Udskoling. 

Enghøjskolen valgte at gennemføre undersøgelsen med visse filtreringer i forhold til spørgeskemaet på www.termometeret.dk. 

Følgende emner indgik i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og 

kammeraterne – om regler, mobning, klasselæreren, timerne og undervisningen, Rammer 1, Rammer 2, Sikkerhed, Helbred og 

velbefindende. 

Termometerundersøgelsen dannede afsæt for en undervisningsmiljøvurdering. Efter en kortlægning og vurdering af 

undersøgelsen i Arbejdsmiljøgruppen, blev der for de enkelte klasser eller afdelinger, udvalgt nogle fokusområder til det videre 

arbejde med eventuelle undervisningsproblemer. 

I Indskolingen blev der for de udvalgte emner registreret mellem 7,0 og 8,8 point (på skalaen 0 – 10, hvor 10 er bedst), hvilket 

vidner om en generel høj tilfredshed med skolen. Enkelte respondenter havde dog udtrykt utilfredshed omkring drilleri og 

elevernes egen forvaltning af regler. Disse emner blev fokusområder for den efterfølgende dialog med eleverne, og har siden 

udmøntet sig i flere tiltag – bl.a. Legepatruljen, en elevgruppe der i frikvartererne kan igangsætte diverse lege og spil. 

I Mellemtrin/Udskoling blev der for de udvalgte emner registreret mellem 4,7 og 8,2 point, et resultat der var stærkt påvirket af 

problemerne i en enkelt klasse, men derudover igen vidnede om generel høj tilfredshed. Følgende emner blev udvalgt som 

fokusområder: Sproget blandt eleverne, konfliktløsning og udbyttet af undervisningen. 

Respondenterne havde givet udtryk for, at en bred vifte af undervisningsformer gav det bedste udbytte. På baggrund af dette fik 

lærerne interne kurser i bl.a. Coorperative Learning, der efterfølgende kunne implementeres i undervisningen. 


At etablere et godt og aktivt forældresamarbejde er en stor og tidskrævende opgave, der til stadighed kræver særlig 

opmærksomhed, kreativitet og nytænkning. 

Revidering af skolens principper for skole-hjem samarbejdet har givet anledning til nogle udbytterige drøftelser i 

skolebestyrelsen. Principperne blev vedtaget umiddelbart inden den nye arbejdstidsaftale blev indgået, med kommunale 

standarder på tidsforbruget til skole-hjemsamarbejdet. Set i dette lys blegnede de mange fine ideer og intentioner. 

Anvendelsen af forældreintra er blevet implementeret, og de aftalte ”minimumsfunktioner” er taget i brug i samtlige klasser. Der 

er investeret en del tid i implementeringen, så forældrene kunne opleve at intranettet giver let adgang til information om arbejdet i 

de enkelte klasser samt til kommunikation med lærerne og de øvrige forældre. 

Al information/kommunikation på skolen er endnu ikke blevet papirløst. Der er stor spredning i graden af brugen af 

forældreintra blandt forældrene og også blandt personalet. 

I november 2010 afholdt vi et meget vellykket lørdagsskolearrangement. Der var et utrolig stort fremmøde af forældre, og 

skolen summede af liv og aktivitet. Det var trætte men glade børn og voksne, der gik hjem på kort weekend. 

Indholdet og afviklingen af klasseforældremøderne har været under udvikling de seneste år. Skole-hjemvejlederen har 

introduceret et nyt materiale ”Værktøjskassen til skole-hjemsamarbejdet” til brug for klasseteamene, når et forældrearrangement 

til skal planlægges og gennemføres. Formået er at øge forældreinvolveringen. Forældredeltagelsen er altid høj, når der indgår 

fællesspisning i arrangementet. 

Skolen de seneste år har ansøgt den kommunale integrationspulje om midler til udvikling og etablering af et velfungerende 

forældresamarbejde, hvor alle forældrene kan bidrage og bruges som ressource i forældresamarbejdet. 

Det udvidede skole-hjemsamarbejde, som vi har gennemført i børnehaveklasse og 1. klasse siden 2009 har været en stor 

succes. I den forbindelse er der blevet etableret legegrupper i børnehaveklassen, som fortsætter nu på 3. år. Både lærere og 

forældre udtrykker, at legegrupperne har stor betydning for fællesskabet i klassen og også for fællesskabet blandt forældrene, 

idet forældrene får et øget kendskab til hinanden. 

I samarbejde med fritidshjemmene investerer børnehaveklasselederne og skolens ledelse meget tid og energi i at sikre en god 



overgang fra børnehave til skole og fritidshjem. Det er nødvendigt for skolen at give forældrene en fyldestgørende information 

om skolen, skolens værdier og resultater samt arbejdet i børnehaveklassen. Disse møder for vores nye forældre har været 

velbesøgte, og forældrene har givet udtryk for at indholdet har været informativt og udbytterigt. 

Skole-hjemvejlederens rolle i forhold til forældredeltagelsen til diverse arrangementer er til stor gavn for skolen. Både personalet 

og skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse i forhold til det systematiske og kvalificerede arbejde som skolehjemvejlederen 

udfører i forhold til den forældregruppe, hvor deltagelsen i skolens aktiviteter ikke er i orden. Ved de 

gennemførte samtaler indhøster skolen nyttig viden til forbedring af forældrearrangementerne. Det har også en vis effekt at blive 

kontaktet/indkaldt til møde, hvis man udebliver (uden at melde afbud) fra et møde på skolen. Skole-hjemvejlederen påtager sig 

også gerne at kontakte de forældre, der ikke har tilmeldt sig til et møde, hvilket ligeledes har en positiv effekt på fremmødet. 

Samtaleforløb med børn og/eller forældre, hvor barnets trivsel eller fremmøde ikke er i orden er ligeledes en succes. 

Henvendelserne til skole-hjemvejlederen ske både fra personale og fra forældre. 



med problemer 

1 2 3 4 5 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer X 

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet X 

4. arbejder med elevens relationer med lærerne X 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever X 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. X 

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser X 

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden X 


opgaver 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning X 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning X 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø X 

X 

X 


På Enghøjskolen arbejder vi i høj grad på at få alle vores indsatser omkring den enkelte elev eller den enkelte klasse struktureret 

på en sådan måde, at vi trækker i samme retning og kan følge resultaterne af de særlige indsatser. 

Organisering: 

Specialcentret består af psykolog, talepædagog, AKT-lærer, afdelingsleder og skoleleder. Specialcentret holder møde ca. hver 

fjortende dag. 

Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores støtteundervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de 

forskellige støttemuligheder, vi har på skolen. 

Støttecentret består af de lærere, der varetager den faglige støtteundervisning, IT-undervisningen, AKT-indsatsen, 

konfliktmægling og "Båndet". Derudover deltager talepædagog og psykolog. Afdelingslederen koordinerer hele den 

specialpædagogiske bistand. Der udarbejdes dagsordener og referater fra alle møder. Dagsordener og referater lægges på 

lærerintra. Der holdes støttecenterkonference 7 gange årligt, hvor også talepædagog og psykolog deltager. 

Lærerne i støttecentret er kompetente til at varetage de områder, som skal varetages. Vi har fra skoleåret fået en 

matematiklærer tilknyttet støttecentret. 

Udover de opgaver som støttecentret varetager har vi: 

-Læseløft, som er en støtteundervisning, der tilbydes 1. og 2. klasse. Timerne er tildelt for at forebygge læseproblemer hos 

elever, der har sproglige vanskeligheder. 

- Minigruppe. En gruppe for tosprogede indskolingselever, som vi vurderer har så store sproglige vanskeligheder, at de har brug 



for en særlig indsats 

-Lektiecafé 

-Tværfaglig gruppe 

Lærerene i støttecentret arbejder til en vis grad på årsnorm. 

Vi har fast procedure for, hvorledes eleverne tildeles specialpædagogisk bistand. Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder, 

er det klasseteamet - ikke den enkelte lærer -, der skal skrive en henvendelse til specialcentret. Henvendelsen tages op i 

specialcentret og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde med klasseteamet. På dette møde 

uddyber klasseteamet henvendelsen, og det afklares: 

- hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken 

- hvilke resurser der kan findes frem 

- hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken 

Resursepersonen vender tilbage til specialcentret, og her besluttes det, hvad der skal sættes i værk i forhold til den enkelte 

elev/klasse.Der udarbejdes handleplan og evaluering på alle elever/klasser der modtager specialpædagogisk bistand. 

Handleplanen skal udarbejdes sammen med klasseteamet. Forældre og eleven inddrages i arbejdet. Skabelon til handleplan og 

evaluering ligger på lærerintra. 

Vores AKT-lærere er i samarbejde med lærerne rådgivere og vejledere i forhold til almenundervisningen. Det er stadig en 

udfordring at skulle være kollegavejleder. Vi er på vej, men skal fortsat arbejde med dette område 

Vi tilstræber, at så stor en del af vores specialpædagogiske bistand gives i klassen, og at støttecenterlæreren i videst muligt 

omfang kan indgå som en naturlig del af teamarbejdet i almenundervisningen. 

Elever som forstyrrer undervisningen så meget, at det går ud over dem selv og/eller klassekammeraterne, kan sendes i Båndet. 

Elever sendes kun i Båndet, når læreren ikke ser flere muligheder for at hjælpe eleven i klassen, og som udgangspunkt skal 

eleverne tilbringe så kort tid som muligt i Båndet. 

Forældre til elever der har behov for IT som kompenserende hjælpemiddel tilbydes kursus i CD-ord og orientering om brugen 

af Materialebasen. 

Vi har i skoleåret 2010 - 2011 indført klassemøder på alle klassetrin. 

Vi har i skoleåret 2010 - 2011 arbejdet med forskellige frikvartersaktiviteter for mellemtrinnet og udskolingen. Dette har 

nedbragt antallet af konflikter i frikvarterene. 

Vi er bedre til at arbejde med relationer mellem elev - elev end til at arbejde med relationer mellem lærer - elev/er. Dette har vi 

haft fokus på i skoleåret 2010 - 2011, og vi vil fortsat have fokus på dette i de kommende år. (kompetenceudvikling for 

lærergruppen) 

Dansk som andetsprog er ikke en del af støttecentret, men varetages af en gruppe lærere samlet i et sprogcenter. 


Se: Evaluering af udviklingsplan for tosprogede børn og unge i Hvidovre Kommune 2007-2010 


Afdækning af 20.1 undervisning 

1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning? Støttecentret varetager den faglige støttecenterundervisning, AKTundervisning 

(både særligt tilrettelagte forløb og ”Båndet”), IT som kompenserende hjælpemiddel, motorik og opstart af 

klassemøder. 

2. Hvor mange resurser anslår I, der anvendes til 20.1 undervisning? De sidste to skoleår har vi brugt 64 lektioner om ugen 

fordelt på de enkelte indsatser. Herudover har vi en fuldtidsansat pædagog, som arbejder i ”Båndet”. 

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning: 

Specialcentret består af skoleleder, psykolog, talepædagog, AKT-lærer, pædagogen i "Båndet" og afdelingslederen. 

Specialcentret mødes hver 14.dag. 

Specialcentret beslutter struktur, indhold og form af vores 20.1 undervisning og fungerer også som visitationsudvalg til de 

forskellige støttemuligheder, vi har på skolen. Det er muligt at indstille elever og klasser til støtteundervisning gennem hele året. 

Når en elev eller en klasse er i vanskeligheder, er det klasseteamet og ikke den enkelte lærer, der skal skrive en henvendelse til 

specialcentret. Henvendelsen tages op i specialcentret, og specialcentret beslutter, hvilken resurseperson, der skal holde møde 

med klasseteamet. På dette møde uddyber klasseteamet henvendelsen og det afklares: 



- hvad klasseteamet allerede har gjort i forhold til problematikken 

- hvilke resurser der kan findes frem 

- hvilke ønsker klasseteamet har i forhold til at afhjælpe problematikken 

Det er specialcentret der vurderer, hvornår der skal laves en PPR-indstilling. 

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatser? På alle elever, der modtager støtteundervisning, udarbejdes der handleplaner og 

evalueringer. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrene og eleven. Handleplaner og evalueringer samles i 

støttecentres klassemappe, således at det hele tiden er muligt at følge den enkelte elevs udvikling. I forhold til AKT-forløb i 

klasser laves der en handleplan i samarbejde med klassens team, og efter forløbet en evaluering. På enkelte elever arbejdes der 

med elevlog på lærerintra. Indsatserne følges tæt af afdelingslederen og specialcentret. 

5. Hvordan måler I 20.1 indsatser? Vi bruger relevante test i forhold til den enkelte elevs problematik, det kan være individuelle 

læsetest, stavetest, kognitive test, ordforrådstest m.m. Resultater af klasselæsetest og klassestaveprøver inddrages også. Vores 

testlærer har et tæt samarbejde med talepædagogen. 

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind ifm. 20.1? Ved opstart af 20.1 bruges testresultaterne til at sætte 

mål for eleven og opkvalificere undervisningen. Testresultaterne bruges efter et forløb til at se, om eleven har nået de opstillede 

mål og ud fra dette udarbejde en ny handleplan. Klasseteam, eleven og forældrene orienteres altid om resultaterne. 

Støttecenterlæreren eller/og testlæreren bruger resultaterne til at vejlede klasseteamet i forhold til den daglige undervisning. 

7. Kommentarer i øvrigt: 


Fakta 


Hvornår startede de forskellige team 

arbejdet med SPU 

Hvor mange arbejder i alt med SPU 

på skolen? 

Indskolingen og mellemtrinnet arbejder med SPU. 

Indskolingen begyndte arbejdet med SPU i skoleåret 2009-2010. 

Mellemtrinnet begyndte arbejdet med SPU i skoleåret 2010 - 2011. 

Udskolingen begynder arbejdet med SPU i skoleåret 2011 - 2012. 

21 af det pædagogiske personale arbejder p.t. med SPU. Det øvrige pædagogiske 

personale begynder SPU-arbejdet efteråret 2011. 


SPU arbejdet har fungeret i indskolingen i to år og på mellemtrinnet i et år. I indskolingen er der to team og på mellemtrinnet et 

team. 

På skolen er der generelt en positiv stemning overfor SPU, og tovholderene har en klar fornemmelse af, at de beslutninger, der 

bliver taget på SPU-møderne, føres ud i livet. Tovholderne udtrykker, at der er stor tilfredshed i teamene med den faste struktur 

omkring SPU-arbejdet. Mødefrekvensen er planlagt fra skoleårets begyndelse og definition af roller, sprog og tid ved møderne 

er med til at skabe rum for utraditionelle løsninger.Ved SPU-møderne bliver der talt åbent om problemstil-linger, også når det 

gælder egen praksis.Det er et godt redskab til at få inspiration hos hinanden og skabe fælles fodslag. 

Tovholderne udtrykte alle, at de stadig har brug for at blive støttet i SPU- arbejdet, også selvom indskolingen har arbejdet med 

SPU i to år. Alle team har været glade for besøg af konsulenterne, og tovholderne føler en stor støtte ved, at der nogle gange 

om året kommer en ekspert og er med i processen. 

Ønske om SPU-møder for hele skolen på samme tid og ledelsens deltagelse i nogle SPU-møder vil blive efterkommet i 

skoleåret 2011 - 2012 

2.8.2 SPU-Spørgeskema 

1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 4 5 2 2 3 1 

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 3 4 6 3 3 1 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 7 6 4 2 1 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 2 2 8 2 3 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 8 5 5 



I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 8 5 5 

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 2 4 4 5 4 

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 7 6 5 2 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 6 2 1 6 6 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3 4 1 3 9 


Vi har indført SPU i tre faser. Vi begyndte med SPU i indskolingen i skoleåret 2009-2010. I skoleåret 2010-2011 begyndte vi 

på mellemtrinnet, og i skoleåret 2011-2012 begynder vi på udskolingen. At skulle tænke og arbejde efter en ny struktur kræver 

tid. Generelt har der været stor tilfredshed med SPU-arbejdet, men det opleves som meget tidskrævende, og det kan være 

vanskeligt at holde sig til strukturen i SPU-modellen. Proceskonsulenten har en vigtig rolle i den sammenhæng. Ved årets 

slutevaluering gav tovholderene fra indskolingen udtryk for, at det var ønskværdigt dels at have en møderække og dels blive 

fulgt af en proceskonsulent, også efter år 2. 

I skoleåret 2011-2012 har vi friholdt en række mødedage, således at hele skolen har mulighed for at arbejde med SPU. 

Afdelingslederen holder midtvejsevaluering og slutevaluering med tovholderene. 


SPU-arbejdet er fra skoleåret 2011-2012 en måde, som hele skolen nu skal arbejde efter. Den systemiske tankegang og 

sprogbrugen forbundet med denne er ved at blive implementeret i indskolingen og på mellemtrinnet. At se på eleven i 

vanskeligheder og ikke med vanskeligheder begynder at være helt naturligt for lærerne, samtidig med at team-strukturen i SPU 

understøtter den struktur, vi i øvrigt arbejder efter.Vi tror på, at SPU-arbejdet er den rigtige vej at gå, men det kræver tid og 

opbakning fra ledelsen. 








Kursusforløb i skriftlig fremstilling for mellemtrinnet og udskolingen 

Skole-hjemvejleder -integrations-fremmende undervisning 

Turbodansk med fokus på læsning på mellemtrinnet og udskolingen 


En detaljeret beskrivelse af Enghøjskolens indsatsområder findes i skolens arbejdsplan, som ligger på hjemmesiden. 

Målene for indsatsområderne er: 

Båndet: 

Vi fortsætter vores indsats over for de elever, der periodisk har svært ved at tilpasse sig skolemiljøet, forstyrrer undervisningen, 

er normløse og ofte kommer i konflikt med både andre elever og lærere. Samarbejdet mellem Båndet og AKT-indsatsen 

styrkes, idet de har som fælles opgave at introducere klassemøder i samtlige klasser. 

Båndets indsats i forhold til de klasser og de lærere, som har særlige udfordringer i forhold til inklusion, skal fortsat styrkes. 

Integration og forældresamarbejde: 

Det overordnede mål er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved hinanden, 

samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og deres børn. 

Endvidere er det et mål, at legegruppeordningen etableres i børnehaveklasserne og fortsætter i 1. klasse. 

Lektiecafe: 

Målet med lektiecafeen er at give eleverne mulighed for ekstra faglig støtte og bibringe dem gode arbejdsvaner i forbindelse med 

lektielæsningen, således at deres faglige udbytte af undervisningen øges. 

Med en foregribende lektiehjælp i form af relevante faglige kursusforløb ønsker vi at styrke elevernes færdigheder i bl.a. 

læsning, matematik og naturfag. 

Den foregribende lektiehjælp skal medvirke til at igangsætte en kædeproces for den enkelte elev. En kædeproces der medfører 

faglig succes i klassen, hvilket medfører øget selvtillid, hvilket medfører større lyst til skolearbejde, som igen medfører øget 

indsats. 

Matematikvejleder: 

Matematikvejlederfunktionen er en nyetableret funktion på Enghøjskolen, hvorfor arbejdsopgaverne indfases gradvist. 

Første år er målet at styrke støtteundervisningen i matematik samt matematiklærernes mulighed for vejledning. 

I henhold til den udarbejdede funktionsbeskrivelse skal matematikvejlederen i første omgang have fokus på anvendelsen af MGprøverne 

som årlig test i klasserne samt opfølgning med de respektive matematiklærere i form af efterfølgende 

vejledningsmøder. 

Desuden forestår matematikvejlederen forberedelse af kursusforløb, ”turbo-matematik”, til anvendelse i skoleåret 2011/12, 

herunder fremstilling af relevante materialer mv. 

Systemanalyse af pædagogiske udfordringer – SPU: 

Vi ønsker, at lærere på mellemtrinnet arbejder efter principperne i SPU-modellen, således at 

1. de får redskaber til at anvende den viden, de allerede besidder 

2. de får viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe 

forandringer for elever/grupper af elever i vanskeligheder 

3. de arbejder systemisk og struktureret med de store udfordringer, der findes i enhver klasse 

Endvidere ønsker vi, at lærere i indskolingen fortsat (på andet år) arbejder efter principperne i SPU-modellen. 

Partnerskabsaftalen: 

Enghøjskolen er et væsentligt omdrejningspunkt i Partnerskabsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet. 

Det helt overordnede formål med partnerskabet er metodeudvikling i forhold til uddannelsesparathed. 

Enghøjskolen står for den del af aftalen, der vedrører indsatsområdet for fagligt svage børn og unge. Aftalen omhandler i korte 



træk nedenstående 5 områder: 

1. Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på Enghøjskolen. 

Det pædagogiske personale på Enghøjskolen skal deltage i kursusforløb for derigennem at tilegne sig metoder i relationsarbejde 

og aktionslæring. Det skal sikres, at der sker en kompetenceudvikling af hele det pædagogiske personale på Enghøjskolen, 

blandt andet ved undervisningsforløb varetaget af forskellige oplægsholdere. 

2. Turbodansk (tillige et kontraktmål) 

Turbodansk består af koncentrerede dansk/læseforløb, hvor perspektivet om at læse for at lære, at læse for at gøre, og at læse 

for at opleve - fastholdes. Der skal arbejdes med faglig læsning, læsestrategier, læsning på computer og CD-ord. Målgruppen 

er læsesvage/fagligt svage nydanske elever fra 4. – 8. klassetrin. Den ansvarlige tovholder er læsevejlederen og dansk som 

andetsprog-læreren. 

3. Turbomatematik (med matematikvejlederfunktionen tillige et indsatsområde) 

Turbomatematik består af koncentrerede matematikforløb (i aftalens andet år), hvor der via klassekonferencer vedrørende 

matematik sker en faglig opkvalificering, samtidig med at der løbende sker en vejledning af matematiklærere vedrørende 

matematik/Turbomatematik. Målgruppen er fagligt svage nydanske elever fra 4. – 8. klassetrin, og den ansvarlige tovholder er 

matematikvejlederen og matematiklærerne. 

4. Ekskursionsforløb 

Ekskursionsforløb er tiltænkt fagligt svage elever fra 4. – 8. klassetrin. Ekskursionsforløbene skal fokusere på at udvikle 

børnenes og de unges omverdensforståelse, eksempelvis ved at besøge uddannelsessteder, museer, udstillinger o.l. i 

sammenhæng med den øvrige undervisning. Dette kan give børnene, de unge og evt. også deres forældre indsigt i nogle 

områder, der kan medvirke til at kvalificere uddannelsesvalg og give større forståelse for undervisningen i skolen. Den ansvarlige 

tovholder er klasseteamet, ressourcelæreren og dansk som andetsprog-læreren – evt. i samarbejde med UU-vejlederen og 

skole-hjemvejlederen. 

5. Udvidet skole-hjem samarbejde (tillige et kontraktmål) 

Det udvidede skole-hjemsamarbejde forventes at indbefatte hele målgruppens forældre. Konkret planlægges hjemmebesøg, 

systematisk kontakt til forældre og elever vedrørende fravær samt vejledning af lærere. Hensigten med aktiviteterne er, at de 

nydanske forældre skal blive større ressourcepersoner i forhold til deres børns uddannelse, at de deltager i flere forældremøder, 

skolebestyrelsesmøder m.m. Ansvarlig tovholder er skole-hjemvejlederen. 

Professionsløftskole: 

Enghøjskolen skal sammen med 4 andre skoler i hovedstadsområdet indgå i et samarbejde med professionshøjskolerne og 

DPU med det formål at kvalificere skolens organisatoriske, pædagogiske og didaktiske kompetencer samt at udfordre og 

udvikle den eksisterende vidensbase i relation til 4 temaer - kvalitetsløft i hovedfagene, styrkelse af elevernes alsidige udvikling 

og sociale kompetencer, bedre klasseledelse og styrkelse af skoleledelse. 





Turbomatematikforløb for mellemtrinnet og udskolingen 

Ekskursionsforløb - kendskab til omverdenen 

Turbodanskforløb for mellemtrinnet og udskolingen 

3.5 Tilsyn 

Tilsynet blev udsat til skoleåret 2010/11. 





Elevens alsidige personlige udvikling: 

De lærere, der har været på kursus i SPU, bruger den metode i teamets arbejde. Alle lærere er tilknyttet 1-2 team, som 

regelmæssigt afholder teammøder om klassens sociale liv og læringsmiljø - med mulighed for særligt fokus på de enkelte elever. 

I elevplanerne formuleres en aktuel status, og der opstilles mål for årets arbejde. Med udgangspunkt heri tilrettelægges 

forældresamarbejdet omkring den enkelte elev. 

De faglige processer evalueres med følgende redskaber: 

- Læsetest (de kommunale på 1., 3., 5. og 7. klassetrin og de lokale på 2., 4., 6. og 8. klassetrin) 

- Matematiktest (MG-prøver på 1.- 8. klassetrin) 

- Nationale test 

- VØL-modellen i forbindelse med turbodansk- og ekskursions-forløb 

- Elevplan med tilhørende elevsamtale 

Læse- og matematiktest følges op ved konferencer mellem læsevejleder og hele klasseteamet samt matematikvejleder og 

matematiklærer og eventuelle resurselærere. Resultaterne af testene indgår i planerne for indsatsen for de enkelte elever og for 

klassen som helhed. De kan desuden danne grundlag for aftaler/indstillinger om støtteundervisning og dansk som andetsprog. 

Skriftlige opgaver kommenteres skriftligt. 

På pædagogiske dage er der for samtlige lærere afholdt kurser i pædagogisk evaluering, og i afdelingsteams (indskoling, 

mellemtrin, udskoling)er effekten af udvalgte modeller blevet diskuteret og evalueret. 

Det væsentligste i den daglige undervisning er, om den kan bringe eleven langt i forhold til sidste udgangspunkt (f.eks. test). I 

den vurdering indgår som en vigtig faktor, om undervisningsmetoden er hensigtsmæssig, hvorfor lærerne også internt anvender 

evalueringsredskaber vedr. undervisningsmetode. 

På baggrund af den løbende evaluering tages der stilling til holddeling efter forskellige principper, hvorved ekstra lærerresurser 

fra støtte- og dansk som andetsprog udnyttes mest effektivt. Der kan være områder, der kræver en ekstra indsats for en større 

gruppe elever eller alle, så der foretages parallel undervisning på to eller tre hold. Men der kan også være felter, som kun en 

enkelt elev eller en lille gruppe kan arbejde med, så alle elever på egne præmisser får de optimale muligheder for at udvikle sig. 

Eleverne inddrages i et vist omfang i evaluering af undervisningsforløb. De enkelte team fastlægger selv en systematik. Der 

anvendes således forskellige former for evaluering bl.a. logbog, portfolio, målcirkler og VØL-skema. På klassemøder 

formulerer eleverne mundtligt deres mening om undervisningen. 

Projektarbejdsformen evalueres ved, at 8. klassetrin gennemfører en projektopgave efter samme principper som den 

obligatoriske projektopgave i 9. klasse. 


Skolebestyrelsen har i foråret 2011 revideret principperne for skole-hjemsamarbejdet og vedtaget nedenstående: 

Formålet med skole–hjemsamarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem 

skolen og hjemmet til gavn for den fælles interesse: At alle børn på Enghøjskolen får en god, tryg og udbytterig skolegang. 

Principper for skole-hjemsamarbejdet: 

•En åben og positiv dialog, med respekt for forskelligheder 

•Fokus på samarbejde omkring trivsel, udvikling og faglighed 

•At forældre såvel som skolens personale er bevidste om deres respektive betydning for skole-hjemsamarbejdet og prioriterer 

det højt 



•At grundlaget for skole-hjemsamarbejdet er den gensidige respekt for en rollefordeling, som er karakteriseret ved lærerens 

faglige og pædagogiske ansvar for klassen og det enkelte barn, samt forældrenes dybtgående kendskab til det enkelte barns 

baggrund og potentialer 

•At samarbejdets fundament er en gensidig tillid til hinandens vurderinger og handlinger 

Mål for skole-hjemsamarbejdet: 

•At samarbejdet opbygges og udvikles med fokus på at skabe de bedst mulige rammer omkring børnenes faglige og alsidige 

personlige udvikling 

•At samarbejdet bygger på en gensidig respekt og tillid lærer/forældre/barn imellem 

•At samarbejdet bygger på en åben dialog og et godt kendskab til hinandens forventninger 

•At et relevant informationsniveau danner forudsætningen for forældrenes aktive medvirken 

•At samarbejdet styrker ansvarligheden for løsningen af fælles opgaver 

Information: 

Vi ønsker, at forældrene har adgang til aktuelle og relevante informationer om skolen, idet vi jævnligt opdaterer skolens 

hjemmeside med hensyn til nyheder, fakta og principper. Forsiden levendegøres af aktuelle fotos fra skolen. 

6 – 8 gange årligt udarbejdes et nyhedsbrev, som eleverne får med hjem. Nyheds brevet findes ligeledes på hjemmesiden. 

Forældreintra anvendes i samtlige klasser som et supplement til de traditionelle kommunikationsmidler – kontaktbog, breve, 

telefonsamtaler og møder. Skolebesty-relsen har vedtaget principper for anvendelsen af forældreintra, som inden for nogle 

ganske få krav i vid udstrækning bygger på en aftale mellem klassens forældre og klasseteamet. 

Orientering til forældrene om arbejdet i klassen lægges som ugeplan/brev på forældreintra, hvor årsplanerne naturligvis også 

findes. 

Forældrearrangementer: 

Hvert andet år har vi en skoledag på en lørdag, således at forældrene har mulighed for at overvære undervisningen/blive 

præsenteret for elevernes arbejde. Oftest ligger lørdagsskolen i forbindelse med en featureuge. 

Skolebestyrelsen afholder et arrangement for samtlige kontaktforældre, hvor skolebestyrelsen drøfter væsentlige forhold for 

Enghøjskolen med en bredere forældrekreds. 

Øvrige forældrearrangementer afholdes på klasseniveau. Klasselæreren inddrager klasserepræsentanterne i planlægningen af 

årets forældrearrangementer. 

Siden august 2009 har vi gennemført et udvidet skole-hjemsamarbejde i børnehaveklasse og 1. klasse. Det overordnede mål 

med skole-hjemaktiviteterne er, at kredsen af forældre om den enkelte klasse får opbygget et fællesskab og en tryghed ved 

hinanden, samt at forældrene får indsigt i skolens hverdag og forståelse for de krav og forventninger, skolen stiller til dem og 

deres børn. 

Det udvidede forældresamarbejde omfatter 3 aktiviteter for elever og forældre pr. klassetrin med et indhold som f.eks. 

omverdensforståelse, forudsætninger for vellykket læseproces - støtte til barnet i processen, lektielæsning, opbygning af 

kammeratskab og krav til rammer for barnet. 

I forhold til forældrene i kommende børnehaveklasse har vi et særligt fokus. De inviteres sammen med deres børn til at besøge 

vores lørdagsskole, og inden selve indskrivningen inviteres de til et informationsmøde om skolen, skoleparathed og arbejdet i 

børnehaveklassen. Repræsentanter fra FC-enghøj, Ræven og skolebestyrelsen deltager også. Repræsentanter fra børnehaven 

er ligeledes inviteret. 

Umiddelbart inden sommerferien afholdes endnu et arrangement for de kommende børnehaveklassebørn og deres forældre. Her 

er det primære formål, at børnene møder deres kommende klassekammerater og personalet i børnehaveklassen. Mens børnene 

er i ”skole” er der information til og debat med forældrene om bl.a. gensidige forventninger til samarbejdet. Her deltager 

fritidshjemmene også. 

Skole-hjemvejleder: 



På Enghøjskolen har vi ansat en skole-hjemvejleder, der skal medvirke til et udbytterigt samarbejde med forældrene til gavn for 

elevernes skolegang. Skole-hjemvejlederen har mange forskelligartede opgaver – se også afsnit A målopfyldelse kontraktmål 2. 

Skolehjemvejlederen følger forældredeltagelsen i diverse arrangement nøje og gennemfører samtaler med de forældre, hvor 

deltagelsen/engagementet skal forbedres. 

Skole-hjemvejlederen/familierådgiveren gennemfører ligeledes samtaleforløb med forældre og børn, hvor det vurderes, at 

børnenes trivsel og fremmøde ikke er i orden. 



Antal elever der undervises efter almen 

skoletid 

Antal elever der undervises i dansk som 

andetsprog uden for klassen 

Antal elever der modtager supplerende dansk 

som andetsprog i klassen 

Andel af tosprogede elever i % af skolens 

samlede elevtal 

3 

0 

85. Som udgangspunkt undervises alle eleverne i klassen. Enkelte elever kan i 

kortere perioder blive undervist uden for klassen. 

63,1% 



Samtlige lærere har svaret på spørgeskemaet om inklusionsarbejdet i undervisningen. 

Mellem 80-100% mener at de altid/i høj grad er opmærksomme på, at hver eneste elev skal lære noget i deres undervisning, at 

deres undervisning bygger på, at eleverne har forskellig viden og erfaring og at de bruger særlige metoder og tilgange, som 

hjælper til at styrke inklusion og læring. De opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden, eleverne skal opleve, at det er 

meningsfuldt at lære og de forklarer fagudtryk m.v. De vurderer ligeledes at de i altid/i høj grad har en klar rollefordeling og 

udnytter deres forskellige kompetencer, når de er flere om undervisningen. 

I nogen grad til høj grad vurderes at undervisningen tager højde for elevernes forskellige måde at lære på, anvender 

hjælpemidler til enkelte elever og indretter de fysiske rammer, så de fremmer læring. De udtrykker, at elevernes placering og 

gruppedannelser er meget velovervejede. Målet med undervisningen forklares ved nye emner og mange har skrevet at 

dagsordenen for den enkelte lektion er synlig på tavlen. 

Elevernes inddragelse i planlægningen og evalueringen af undervisningen er det eneste spørgsmål, hvor hovedparten af lærerne 

svarer i nogen til ringe grad. Mange har her kommenteret altid ved evaluering, meget sjældent i planlægningen af indholdet; men 

de medinddrages i formen. 

Rigtig interessant bliver det til udviklingssamtalerne, hvor vi får mulighed for at gå tæt på den enkeltes besvarelse, især hvad 

angår inklusionstegn. 

I løbet af skoleåret 2010/2011 har ”Inklusion på Enghøjskolen” været drøftet i forskellige fora på skolen - afdelingsteam, 

støtteundervisningskonference, DSA-konference og pædagogisk råd. En sammenfatning af drøftelserne er beskrevet i afsnit B 

”skolens styrkesider”. 






Antal elever 











Bh. kl. 40 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 













Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. 

osv) 

1.100 kr. 




Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for 

skolens egen ramme i kroner ) 



1.517.600 kr. 

2.076.900 kr. 

3.870 kr. 

16,6 elever pr. klasse pr. 

5/9 2009 



Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 

2 

84 elever 


Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på 

bib.osv.) 

1.100 kr. 





1.583.000 kr. 

(Heraf 84.000 kr. til 

tolkning) 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 1.756.000 kr. 




Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til 

dansk 2 

3.100 kr. 

18,8 elever pr. klasse 

19 elever i Springet 

85 elever 




Dansk som andetsprog 67% 

Tysk - tilbudsfag 100% 

Fysik/kemi 100% 

Biologi 100% 

Geografi 83% 

Natur/teknik 71% 

Matematik 87% 

Hjemkundskab 100% 

Sløjd 100% 

Håndarbejde 100% 

Billedkunst 57% 

Musik 63% 

Idræt 87% 

Samfundsfag 100% 

Historie 67% 

Kristendomskundskab 53% 

Engelsk 92% 

Dansk 87% 






Dansk 85% 

Engelsk 90% 

Kristendomskundskab 50% 

Historie 67% 

Samfundsfag 100% 

Idræt 56% 

Musik 63% 


Håndarbejde 100% 

Sløjd 100% 

Hjemmekundskab 50% 

Matematik 92% 

Natur/teknik 55% 

Geografi 75% 

Biologi 75% 


Tysk - tilbudsfag 100% 

Dansk som andetsprog 67% 


Samme som 2009. 



22.562 timer 


22.595 timer 


379.200 Kr 






21.252 timer 


21.300 timer 


327.000 kr. 







Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret 2009 - 2010: 

30 elever og 3 klasser har modtaget støtteundervisning: 

- 19 elever har modtaget faglig støtteundervisning 

- 7 elever har modtaget AKT-støtte 

- 3 klasser har modtaget AKT-støtte 

- 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne, som er fagligt meget svage, har fået 8 ugentlige lektioner. Der er et ønske om 

yderligere afdækning 

- 10 elever har modtaget Læseløft 

- Intensive læsekurser med fokus på IT på 3. til 6. klassetrin 

- Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet. 


Antal elever i almindelig støtteundervisning skoleåret 2010 - 2011: 

29 elever og 2 klasser har modtaget støtteundervisning: 

- 24 elever har modtaget faglig støtteundervisning. Heraf har 3 elever kun modtaget støtteundervisning i matematik 

- 5 elever har modtaget AKT-støtte 

- 2 klasser har modtaget AKT-støtte 

- 4 elever har gået i Minigruppe. Eleverne er fagligt meget svage. De har fået 6 ugentlige lektioner. Der er et ønske om 

yderligere afdækning 

- turbodansk, forløb i 4. - 9. klasse (to forløb pr. klasse) 

- 10 elever har modtaget Læseløft 

- Udover dette kommer elever, der har benyttet Båndet. 




pr. 5/9 2009: 1 elev 

pr. 5/9 2009: 17 elever 




Pr. 5/9 2010: 2 elever 

Pr. 5/9 2010: 19 elever 



F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,07 4,73 5,26 



Dansk - Orden 4,21 4,45 4,06 








Dansk - Læsning 4,78 6,14 4,19 



Dansk - Orden 6,08 7,86 4,39 







Den nyligt offentliggjorte KREVI-undersøgelse om skolernes undervisningseffekt viste, at Enghøjskolen har en god 

undervisningseffektivitet - den højeste i kommunen; men når vi ser på de faktiske gennemsnitskarakterer, er der afgjort et 

udviklingspotentiale. 

Det er vigtigt for os at understrege, at gennemsnitskaraktererne også dækker karakterskalaens top. Vi har elever, der forlader 

Enghøjskolen med meget flotte afgangsbeviser med gennemsnit tæt på karakteren 12. 

I skoleåret 2010/2011 har vi haft et kontraktmål med fokus på skriftlig frems-tilling, hvor der også har været gennemført et 

turboforløb på 9. klassetrin. Årsagen til at gennemsnitskarakteren er øget med 41% i forhold til 2010 kan naturligvis ikke 

udelukkende tilskrives turbo-danskforløbet; men det har afgjort været en medvirkende faktor. 

Til næste år har vi et kontraktmål med fokus på matematik, og vi har oprettet en matematikvejlederfunktion. Vi forventer os 

meget af denne indsats og også, at det vil kunne aflæses på gennemsnitskarakteren i matematik. 










Vokaler 


BH. klasse A vokaler 38,5% 23% 38,5% 


Find billedet 






BH. klasse A Store bogstaver 69,2% 15,4% 15,4% 










1.a 2009/2010 50 % 15% 35% 


























5 a.2010/2011 12% 60% 28% 















7.b 2009/2010 0% 61,5% 38,5% 



TL 2, Råolie 





7.b 2009/2010 0 92,3 7,6 




Vi foretager den kommunalt udmeldte sprogscreening på alle elever i børnehave-klassen både efterår og forår. Resultaterne af 

disse tages op på efterfølgende konferencer, hvor psykolog, talepædagog, fritidshjem, dansk som andetsprog-lærer, 

børnehavepædagog, kommende 1. klasseslærer og afdelingslederen deltager. Disse sprogscreeninger er med til at danne 

grundlag for, hvilke elever der skal modtage støtte allerede i 1. klasse. Det kan f.eks. være Læseløft eller dansk som andetsprog 

Vi tager læsetest på alle klassetrin fra 1.klasse til 8. klasse og afholder efterfølgende læsekonferencer med hele klasseteamet. 

Det er vigtigt for os, at hele klasseteamet deltager i læsekonferencerne. Læsning er alle læreres ansvar, og vi har stort fokus på 

den faglige læsning. Ved læsekonferencerne deltager både læsevejleder og afdelingsleder. Der udarbejdes dagsorden og referat 

af alle læsekonferencerne. Det fremgår tydeligt af referaterne, hvilke aftaler der bliver lavet omkring de enkelte klasser og de 

enkelte elever. Skolens læseresultater skal to gange i løbet af skoleåret på som særskilt punkt på Specialcentret. Referaterne fra 

læsekonferencerne ligger på lærerintra, således at vores resursepersoner har adgang til dem. Referaterne er med til at skabe en 

rød tråd i arbejdet med læseindlæringen. 

Det er vigtigt hele tiden og igennem hele skoleforløbet at sætte fokus på læseindlæring. Vores læseresultater er meget svingede 

fra klasse til klasse og fra år til år. 

Læseresultaterne skoleåret 2009 - 2010: 

Generelt er der i de enkelte klasser for mange ikke-læsere. Da vi ved, det er nemmere at flytte elever fra kategorien usikrelæsere 

til læsere end fra kategorien ikke-læsere til usikre-læsere har vi meget fokus på gruppen af ikke-læsere. En af måderne 

at løfte gruppen på er at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel og intensive læsekurser. I skoleåret 2010 - 2011 

iværksatte vi turbo-danskforløb. (Se kontraktmålene) 

Læseresultaterne skoleåret 2010 - 2011: 

Læseresultaterne i de enkelte klasser er noget svingende, men flere af klasserne nærmer sig landsgennemsnittet i hele læsetesten 

eller i dele af læseteksten. 




I alt 2362 2419 


Sygdom 1319 1480 





I alt 1812 2325 







I september 2008 opstillede vi nogle succeskriterier for at kunne måle, om indsatsen i forhold til nedbringelse af elevernes 

fravær er en succes: 

Indsatsen må siges at være en succes, hvis det også i løbet af skoleåret 2009/2010 konstateres at: 

1. det ulovlige fravær falder generelt 

2. antallet af gengangere med ulovligt fravær falder 

3. antallet af elever med meget fravær falder 

4. den enkelte elevs fravær falder 

5. antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, falder 

6. antallet af gengangere, der møder for sent til undervisningen, falder 

Ad. 1. 

Når vi sammenligner skoleåret 2008/09 med skoleåret 2009/10, viser det sig, at der er et fald fra 780 til 601 ulovlige 

fraværsdage – en reduktion på 23%. 

Reduktionen er særlig markant i 1. halvår 2010. Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det 

ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det har vist sig, at der 

hovedsageligt har været tale om sygdom, som skolen ikke er blevet underrettet om. Efterfølgende opdateres 

fremmødeprotokollen. 

3 måneder har vist følgende resultat: 

I marts blev 109 ulovlige fraværsdage fordelt på 45 elever reduceret til 10 dage for 1 elev. 

I april blev 81 ulovlige fraværsdage fordelt på 33 elever reduceret til 27 dage for 2 elever. 

I maj blev 72 ulovlige fraværsdage fordelt på 38 elever reduceret til 12 dage for 4 elever. 

Ad. 2. 

Antallet af gengangere med ulovligt fravær er desværre ikke faldet. 

En forklaring kan være, at enkelte elever i 9. klasse tegner sig for størstedelen af det faktiske ulovlige fravær. Her har det været 

særdeles vanskeligt at få en opdragende effekt til at slå igennem. 

I skoleåret 2010/11 vil vi forsøge at intensivere indsatsen yderligere bl.a. ved at gøre forældrene opmærksomme på, at de kan 

blive trukket i børnefamilieydelser, såfremt deres barn har ulovligt fravær. 

Ad. 3. 

Antallet af elever med meget fravær er faldende, idet der fra skolens side hurtigt sættes ind, såfremt en elevs fravær er stigende. 

Ad. 4. 

For nogle eleveres vedkommende falder fraværet, når der sættes fokus på problemet og holdes en tæt kontakt med eleven og 

familien. Det er ofte nødvendigt at holde kontakten til eleven over en lang periode, da der ellers hurtigt bliver tilbagefald. 

Ad. 5. 

Antallet af elever, der møder for sent til undervisningen, er meget faldende. 

I skoleåret 2007/08 var der 45 elever, som mødte for sent til undervisningen. I skoleåret 2008/09 var der kun 22 elever. 

I løbet af skoleåret 2009/2010 har der været 17 elever, der mødte for sent til undervisningen. Sammenlignet med de to 

foregående år er der sket en reduktion. 

Ad. 6. 

I år har der ikke været nogen gengangere. Det er tydeligt, at indsatsen har en opdragende effekt. 


Siden marts 2010 har vi styrket indsatsen i forhold til nedbringelse af det ulovlige fravær. Hver måned tages der kontakt til de 



forældre, hvis børn har haft ulovligt fravær. Det viser sig, at der hovedsagelig har været tale om sygdom, som skolen ikke har 

fået besked om. Fraværsårsagen rettes efterfølgende i fremmødeprotokollen. 

For skoleåret 2010 / 2011 har det foreløbigt vist følgende resultat: 

I marts måned havde 39 elever i alt 84 ulovlige fraværsdage. 

Efter opringning til forældrene kom det ulovlige fravær ned på, at 4 elever havde 11 dages ulovligt fravær, altså fravær hvor 

forældrene ikke var bekendt med det. 

I februar havde 26 elever 54 ulovlige fraværsdage. Det blev til 0 ulovlige dage. 

I januar havde 30 elever 59 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 2 dage. 

I december havde 55 elever 103 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 13 dage. 

I november havde 57 elever 96 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage. 

I oktober havde 36 elever 89 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 20 dage. 

I september havde 56 elever 157 ulovlige fraværsdage. Det blev til 1 elev med 22 dage. 

I august havde 31 elever 87 ulovlige fraværsdage. Det blev til 8 elever med 49 dage 

Forældre til elever med meget fravær i det hele taget indkaldes til samtaler med skole-hjemvejleder og eventuelt ledelsen m.h.p. 

eventuelle foranstaltninger. 





Fraværsdage 326 357 248 188 









Blandt Enghøjskolens ansatte har der været 3 langtidssyge medarbejdere, hvor det videre forløb er fastlagt. 

Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges. 


Blandt Enghøjskolens personale har der i det forløbne år været 2 langtidssygemeldte. 

Retningslinjerne for omsorgs- og opfølgningssamtaler følges. 






Andet 3,3% 

SOSU 0% 

Erhvervsuddannelse 16,7% 

HTX 3,3% 

HHX 0% 

HF 0% 

Gymnasium 33,3% 

10. klasse 43,3% 



10. klasse 28% 

Efterskole 4% 

Erhvervsuddannelse 24% 

EGU 4% 

STU 0% 

Gymnasium 36% 

HF 4% 

HHX 0% 

HTX 0% 

Studenterkursus 0% 

Produktionsskole 0% 

VUC 0% 

Arbejde 0% 

Andet 0% 


Alle elever har en plan for deres fremtidige uddannelse og fortsætter i uddannelsessystemet. 





Hvidovrevej 440 


Tlf: 36496511 

E-mail: engstrand@hvidovre.dk 

http://www.engstrandskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Engstrandskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 28


A. Indledning 


Præsentation af skolen 

Engstrandskolen er en et-sporet åben plan skole. På enkelte årgange er skolen dog to-sporet Skolen er samtidgt center for 

kommunens 10.klasser og rummer desuden kommunens tilbud til læsesvage elever fra 4.- til 9. klasse. 

Engstrandskolen er en afdelingsopdelt skole fra 0.-3. klasse, 4.- 6. klasse og 7.- 9. klasse. Hver afdeling (finger) har en høj 

grad af selvbestemmelse og sit eget særpræg og egen økonomi. Samtidigt med, at man naturligvis er en del af den store skole. 

Skolen har som grundlag følgende værdier, som altid skal være omdrejningspunkt for vores arbejde. 

• Sundhed 

• Fællesskab 

• Trivsel 

• Ansvarsbevidsthed 

• Faglighed 

Se skolens hjemmeside for yderligere informationer. 

Alle lærere på skolen arbejder i teams omkring hver årgang og afdeling. Det betyder, at man i mange af timerne kan danne 

projektgrupper og arbejdsgrupper på tværs af klasserne. Dette medfører større fleksibilitet, muligheder for holddeling og en 

højere grad af undervisningsdifferentiering. Tiltag der udelukkende skal styrke den enkelte elevs læring og muligheder for 

forskellige læringsformer. 

Skolen vægter forældresamarbejdet højt, og tager det alvorligt, at bo i et samfund, hvor demokrati og frihed er vigtige værdier, 

dog med en stor forståelse for, at vi også lever i et fællesskab. 


Præsentation af læsecenteret og 10. klasse 

Læsecenteret består af ca. 25 elever fra 4. – 9. klasse. Eleverne er delt i henholdsvis en gammel og en ny ordning. På den gamle 

ordning går eleverne i læsecenteret i en fast gruppe og revisiteres en gang om året med henblik på at fortsætte i gruppen. I den 

nye ordning går eleverne i et kursustilbud af 8 måneders varighed, hvorefter de udsluses til deres hjemklasse på deres 

hjemskole.Udslusningen foregår i et tæt samarbejde imellem læsecenterets lærere og lærerne fra hjemklassen. 

Eleverne der går i læsecenteret kan beskrives, som elever der ikke er i gang med læse/staveprocessen, selvom de har været 

igennem alle de specialundervisnings tiltag, man kan tilbyde på de enkelte skoler, og som er kendertegnet ved at have meget 

store læse- og stavevanskeligheder. 

Det er undervisningens primære sigte at udvikle elevernes standpunkt i dansk med særlig henblik på læsning. Derudover gør vi i 

læsecenteret også meget ud af at opbygge elevernes selvværd for derigennem at skabe en mere positiv selvopfattelse hos 

eleven. Det er vores erfaring, at eleverne tit har en masse nederlag i rygsækken fra deres tidligere skolegang. 

De elever der går i den gamle ordning er i det daglige opdelt i forskellige funktionelle grupper, på tværs af alder og klassetrin. 

Alle grupper har flere dansk- og matematiktimer om ugen end man normalt har. I idræt undervises hele gruppen samlet. I 

danskundervisningen har vi en stor lærerbesætning. I begyndergruppen fra 4.- 6. klasse, arbejder vi bl.a. meget med intensiv 

lydanalyse/syntese, læsning, stavning, diktat, mindre skriftlige opgaver og referater. Undervisningen fra 7. – 9. klasse 

tilrettelægges således, at eleverne på 9. klassetrin går op til folkeskolens afsluttende prøver. Der kan i den forbindelse ansøges 

om forskellige hjælpemidler og ekstra tid til prøveaflæggelsen. I matematik og engelsk arbejdes i aldersintegrerede grupper, dels 

med fælles emner, dels med individuelt tilrettelagte forløb. Grupperingerne kan skifte alt efter den aktivitet, der skal arbejdes 

med. Dette kan lade sig gøre, fordi vi tilstræber at lægge timerne parallelt i dansk, matematik og engelsk.Den intensive 

undervisning i dansk gør i sig selv ikke alle elever glade og motiverede for at gå i skole. Det er derfor vigtigt, at der findes et 

spændende og attraktivt socialt miljø i gruppen. Dette miljø arbejder vi bevidst med gennem hyppige hytteture, primitive og 

krævende ”overlevelsesture”, ud af huset arrangementer og daglig dagens indbyggede lege- og snakkestunder. Da elever 

kommer fra forskellige skoler er det vigtigt at de rystes sammen til én gruppe. Vi oplever tit, at såvel forældre som elever har 



betænkeligheder ved at skifte skole, men heldigvis viser det sig hurtig, at eleverne bliver rigtigt glade for at være her. 

Når en elev starter i læsecenteret på enten gammel eller ny ordning, bliver vedkommende knyttet til to kontaktlærere 

(klasselærere), der oftest underviser i dansk. Det er afgørende for arbejdet med eleverne, at samarbejdet med forældrene 

fungerer godt. Forældrene skal være trygge ved de lærere, der er deres kontaktlærere, og denne kontakt skal om muligt holdes 

gennem hele den periode, eleven er i læsecenteret. 

For eleverne på gammel ordning kan kontaktlærerne skifte igennem hele perioden, når eleven f.eks. skifter dansklærere. Hvert 

år afholdes to skole/hjem samtaler på gammel ordning. Forældrene får tilbudt at holde samtalerne i eget hjem, et tilbud langt de 

fleste tager imod og fremhæver som meget positivt for kontakten og samarbejdet. Endvidere afholdes et årligt forældremøde. På 

dette møde drøftes temaer som f.eks. ordblindhed, It og hjælpemidler, unge og rusmidler, kommende ture osv. Vi har tradition 

for en årlig aften med fælles aktiviteter, madlavning og spisning for hele gruppen. Her er søskende og bedsteforældre 

velkommen. 

På den nye ordning afholdes et overdragelsesmøde imellem lærere fra hjemklasserne og lærerne fra læsecenteret og ledelsen 

inden eleverne starter. Herefter inviteres forældre og elever til en samtale og rundvisning på skolen. I starten af skoleåret 

inviteres forældrene til et fælles forældremøde med fokus på aktiviteter,arrangementer og alle de løse ender og spørgsmål der 

måtte være. Også et samarbejdsmøde afholdes omkring skolestart med lærerne fra hjemklasserne. Inden påskeferien afholdes 

individuelle samtaler med børn og forældre og udslusningssamtaler med lærerne fra hjemklasserne. Efter påskeferien vender 

eleverne tilbage til deres hjemklasser, men med læsecenterets lærere på sidelinjen. Læsecenterets lærere kan både have en 

vejledende og superviserende funktion i forhold til hjemklasselærerne og være omkring eleverne i undervisningen. 

Læsecenteret råder over 16 bærbare og to stationære computere samt en interaktiv tavle. Vi anvender forskellige IT-baserede 

hjælpemidler i den daglige undervisning for at afhjælpe elevernes læse- og skrivevanskeligheder og fremme deres selvstændige 

skriftlige fremstilling. Vi gør bl.a. meget brug af ordforslagsprogrammet CD-ord, samt anvender scannepenne. 

10. klasses center 

Alle kommunens 10. klasser er samlet på Engstrandskolen. 

Her kan der vælges mellem fire forskellige linjer: 

• Kommunikation og medier = 10´ COM 

• Sundhed, omsorg og mad = 10´SOM 

• Sundhed og Idræt = 10´Sport 

• Tekning og byggeri = 10` TEK 

Udover 10 linjefagstimer har alle elever dansk,samfundsfag, matematik og engelsk. Desuden kan der vælges tysk/fransk, fysik 

og idræt. Udover den traditionelle undervisning har vi tætte brobygningsforløb. Her kan eleverne prøve forskellige håndværksfag 

på tekniske skoler eller følge undervisningen på forskellige ungdomsuddannelser. 

Samtidigt har skolen tradition for udlandsrejser. Enten sprogrejser eller rejser hvor sundhed og idræt er omdrejningspunktet. 

Vi vægter, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse eller får læreplads efter et år i 10. klasse på Engstrandskolen. 

Samtidig er det afgørende, at eleverne oplever glæde ved at lære. Vi danner rammen for et studiemiljø, hvor den enkelte er i 

fokus som en del af fællesskabet. 


Mål 1 

Skoleåret 2009/10 

MÅL: 

Engstrandskolen har i et par år haft et nettotab af elever til andre folkeskoler i Hvidovre. Det seneste år har det dog, begrænset 

sig til at være ved indskrivningen af kommende børnehaveklasse børn, at vi har flere der har fravalgt Engstrandskolen. 

Vi vil derfor sikre os, at alle distriktets børn vælger Engstrandskolen, som deres helt naturlige valg af skole. 



MÅLING: 

Det kan vises, at målet er nået, når vi ikke mister flere elever til børnehaveklasser end vi får. 

Altså vil målingen være en simpel tælling, hvor der korrigeres for børn , der skal på specialskole eller ikke er skoleparate og 

derfor venter et år. 

Resultat: 

Der var 35 elever til indskrivningen. Vi endte med at være 30 elever til skolestart. Der var to elever som begyndte på 

privatskole. En flyttede til Ballerup og en kom på specialskole. 

Der var fire elever der valgte en anden skole i Hvidovre. Tilgengæld var der tre elever der valgte os. 

Vi endte altså med at blive to-spor, som var vores succeskriterie. 

For at opnå resultatet gjorde vi som følgende: 

I ugen før skoleindskrivning besøgte skolens ledelse og skolebestyrelsen samtlige af distriktets børn. Formålet var at gøre 

opmærksom på kommende indskrivning, og at vi glæder os til at netop dit barn skal begynde hos os. Vi medbragte en lille gave 

til hvert barn. En blyant og et viskelæder og en lille bamse 

Lørdagen før indskrivningen inviterede vi alle kommende børnehaveklassebørn og forældre over til en rundvisning på skolen. 

Eleverne blev ”undervist” af børnehaveklasse lærerne. Samtidigt fortalte skolens ledelse, om skolen og dens profil og forældrene 

havde mulighed for at stille spørgsmål. 

Børnene blev inviteret til et besøg i skoletiden, hvor de blev præsenteret for deres venskabsklasse, som er en 3. klasse. Dette 

skulle gerne yderligere gøre børne trykke og dermed ligeså deres forældre. 

Skolebestyrelsen og ledelsen er blevet enige, om forløbet fra skoleindskrivningen til skolestart var en stor succes, og vil blive 

gentaget næste år. 


Mål 2 

Skoleåret 2009/10 

MÅL: 

Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil. 

Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i dansk og matematik forbedres med særlig fokus i fra 7. til 9. klasse 

MÅLING: 

Til de indirekte tiltag, frugtordning og idrætstilbud, vil vi optælle hvor mange stykker frugt der spises om dagen på mellemtrinnet. 

( alle elever får tilbudt frugt i dagens første pause). Optælling i september! 

Derudover vil vi optælle, hvor mange elever der deltager i idræts- og bevægelsestilbuddet. Optælling i september! 

Vi vil tillade os at konkludere, at hvis de to ordninger bliver succesfulde vil det betyde en forøgelse af elevernes læringspotentiale 

(videnskabeligt forskning er signifikant på dette område). 

Derudover vil vi sammenligne afgangskarakterene i skriftlig dansk og skriftlig matematik med sidste års resultater, og ud fra dette 

kunne konkludere om vores indsats har haft den øgede effekt. 

Resultat: 

Fag 2008/09 2009/10 

Dansk læsning 3,77 5,129 

Dansk retstavning 3,55 6,175 

Dansk skriftlig fremstilling 4,28 5,89 

Dansk mundtlig 5,83 7,61 

Mat. færdighed 4,05 5,77 



Mat.problem 3,42 4,31 

Derudover nedsatte vi et udvalg bestående af lærere og ledelse. Formålet var styrkelse af faglighed i udskolingen. Efter første 

møde omdannede vi det til "Tydelighed i udskolingen". Det var vores klare opfattelse af vi var faglige nok, men ikke tydelige nok 

over for vores elever ift. hvad skal man kunne? Vi har derfor udarbejdet en række tiltag som skal tydliggøre kravene for hvad 

det vil sige at være elev på Engstrandskolen? (Bilag kan rekvireres på skolen). Desuden har vi genindført terminsprøver, så alle 

ved hvad afgangsprøverne går ud på. 

Som det kan læses udfra tallene har indsatsen været en stor succes, og et resultat vi er glade og stolte over. Vi vil I de 

kommende år fortsat have særlig fokus på området, og arbejde mod yderligere forbedringen. 


Mål 3 

Skoleåret 2010/11 

MÅL: 

Vi vil skabe en struktur i vores sprogstøttecenter, der styrker indsatsen i dansk2. 

Vi vil øge kendskabet til typiske dansk2 problematikker i den traditionelle faglige undervisning hos alle lærere. 

MÅLING: 

• Som tegn på et velfungerende dansk2 team: At pjecen til lærerne: ”om dansk2 på Engstrand ” bliver færdig, og pjecen til 

forældrene ”Dit barn og dansk2 på Engstrand” bliver færdig. 

• Desuden vil vi ved simpel optælling se, i hvor mange årsplaner dansk2 bliver behandlet. 

• Samtidigt vil ledelsen havde fokus på dansk2 ved teamsamtalerne, og spørge til, hvordan der fokuseres på dansk2 i den 

daglige undervisning. 

• Vi vil derudover i samarbejde med kommunens dansk2 konsulent følge udviklingen i vores sprogcenter tæt. 

Vi har i tæt samarbejde med kommunens dansk2 konsulent udarbejdet vores DSA folder til lærere og forældre på 

Engstrandskolen. Folderen hedder "Folder fra sprogcentret på Engstrandskolen" 

Folderen blev uddelt til lærerne på vores pædagogiske dag i februar 2010. Her havde vi besøg af oplægsholderen og 

seminarielæreren i DSA på Blågård seminarium Stine Knudsen. Stine Knudsen havde fokus på CL, fælles mål for DSA og 

aktionslæring. Folderen understøttede emnerne for dagen. Den pædagogiske dag fik endvidere et efterspil, hvor alles 

opmærksomhed rettede sig imod, hvorledes man i højere grad kan integrere DSA undervisningen i almen undervisningen. 

Meningen var herefter, at DSAlærerne i samarbejde med kommunenes dansk2 konsulent skulle iværksætte CL og aktionslæring 

i undervisningen og støtte op om, at lærerne i højere grad fik en konsultativ funktion. Desværre blev hun langtidssygemeldt og en 

af drivkrafterne i vores sprogcenter gik på barsel - så indsatsen blev væsentlig mindre end først planlagt.Blandt andet derfor har 

dansk2 ikke haft gennemslagskraft i årsplanerne. 

Til gengæld har vi haft særlig fokus på dansk2 ved vores teamsamtaler og ved klassekonferencerne. Vi påbegyndte et projekt 

med faglig og social indsats i udvalgte klasser som fortsat løber i dette skoleår. Her iværksætter vi den indsats som den enkelte 

klasse eller klassetrin har brug for. Indsatsen kan være alt fra fokus på tilgange til holddeling, relationsarbejde, dansk2 indsats 

m.m. 


Mål 4 




MÅL: 

Vi vil skabe et miljø i 10. klasse, hvor der sættes fokus på den enkeltes elevs behov. 

Vi vil sikre os, at hver enkelt elev får brugt 10. klasse til en afklaring af sit uddannelsesvalg, så den enkelte elev bliver i stand til 

at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Vi vil genskabe lysten til at lære og tro på, at egen indsats gør en forskel. 

MÅLING: 

Med baggrund i interviews og inddeling efter faglig niveau er vores succeskriterium: 

• 95 % af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. 

• 80 % af dem som vælger et gymnasiehold kommer efterfølgende på gymnasiet. 

• Alle elever får som minimum en FSA. 

• Alle elever der har over 15 % fravær er blevet indkaldt med forældre til en samtale med skolens ledelse. 

Resultat: 

Interviews 

I skoleåret 2010/11 gennemførte vi interviews med samtlige 142 elever inden skolestart. De forskellige interviews gav et godt 

afsæt for at være på forkant med elever, der havde særligt brug for en social, følelsesmæssig eller faglig indsats.De mange 

interviews var en succes og dem vælger vi at fastholde fremover. 

0.G og turbohold 

Efter efterårsferien blev eleverne inddelt i turbo- og 0.G hold i fagene dansk, engelsk og matematik. Vores inspiration til 

niveaudelingen kom dels fra ministeriet og dels af vores samarbejde med Dan Kolko, der var konsulent på daværende 

tidspunkt.I november 2010 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte dels eleverne og dels lærerne om, hvordan 

de oplevede, at blive delt i 0.G og turbohold. Eleverne blev endvidere spurgt om andre aktuelle spørgsmål i forbindelse med 

10.klasse. Blandt andet i hvor høj grad de brugte vores trivselscafe, hvordan de oplevede deres interview, hvordan de oplevede 

skolestarten m.m. Der var et tydeligt mønster i besvarelserne. De fagligt stærke elever, her især COM og sportseleverne var 

begejstrede for 0.G holdene. 1/3 af de fagligt svage elever var glade for turboholdene og 2/3 af eleverne var utilfredse. På 0.G 

holdene var der en lærer, på turboholdene var der fast to lærere. Lærernes oplevelse afspejlede elevernes. 

Hele 90% af 0.G eleverne gik videre på gymnasiet og 40% af turboeleverne gik videre på gymnasiet. At så mange turboelever 

gik videre, var ikke forventet, da mange af dem havde helt andre tanker, da de startede. 

Indledningsvis havde vi tanker om at indføre et særligt it-program, som også bruges på gymnasierne til at registrere fravær. Vi 

valgte dog at undgå udgiften og brugte protokoller. Lærerne registrerede elevernes fravær. De elever der havde for højt fravær 

blev straks kaldt til samtale med ledelsen. 1/3 ændrede adfærd, 1/3 valgte en anden uddannelsesinstitution og den sidste 

tredjedel krævede også en samtale med forældrene. Ofte gør forældresamtalerne til unge der har et stort fravær ikke den store 

forskel. Det er unge, som ofte er opgivet af deres forældre. Så fokus ved samtalerne er også at styrke forældrene i deres 

relation til den unge. 

Alle de elever vi havde sidste år gennemførte FS10 undtagen en. 

Hvorvidt 95% af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse er endnu ikke målbart. Men vi vil have for øje at undersøge, 

hvad de elever vi havde i 10.klasse i skoleåret 2010/11 laver i 2014. 


Mål 5 

Skoleåret 2010-11 

Mål: Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne. 

Vi vil iværksætte initiativer der kan styrke skolens faglige profil. 

Vi vil sætte fokus på at elevernes færdigheder i alle skolens afgangsprøvefag. 

Samtidigt vil vi fokusere på, hvordan det går vores tidligere elever på ungdomsuddannelserne 



Hvordsans måles det 

Vi vil sammenligne afgangsprøvekarakterene med de to forrige års resultater, og vil ud fra dette kunne konkludere, om vores 

indsats har haft den øget effekt. 

Desuden vil vi følge vores elever i ungdomsuddannelserne, da det er et vigtigt parameter for, om det vi gør i folkeskolen, er det 

rigtige. Altså skal der være 95 % af vores elever fra grundskolen, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse 

Resultat: I nedenstående tabel viser om den øget fokus og tydlighed i og omkring faglighed har haft den ønskede effekt. 

.................................2008/09................2009/10.....................2010/11 

Læsning:..........................3,33....................5,16.......................5,2 

Retstavning:......................3,55....................6,16.......................6,00 

Skriftlig fremstilling:...........4,26....................5,91.......................5,08 

Dansk mundtlig mundtlig:..........5,80....................7,4........................7,28 

Mat. problem:.....................3,39....................4,3........................5,28 

Mat. færdighed:...................4,02....................5,79.......................5,36 

Fysik:............................5,38....................6,59.......................6,48 

Engelsk:..........................5,00....................5,65.......................7,48 

Gennemsnit:.......................4,34....................5,87.......................6,02 

Fremgangen er stabil og væsenlig. Og vi finder resultatfremgangen meget tilfredstillende, og den viser meget tydligt at indsaten 

har haft en effekt.Vi er opmærksomme på, at vi kan forbedre os yderligere, og det vi gå målrettet efter. 

Vi vil gerne pointere at evaluering og denne form for statistik er øjebliksbillede og den siger ikke noget om hvad eleverne ellers 

har fået ud af deres folkeskoletid. Hvor livsduelige og dannet er de blevet? Det ved vi ikke noget om. 

På længere sigt vil vi følge op på om vores elever har været i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 


Mål 6 


Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og udskolingen 

Mål: Vi vil iværksætte initiativer, der kan forbedre elevernes læsehastighed og læseforståelse i den faglige læsning på 

mellemtrinnet og i 7. og 8. klasse. Dette vil vi gøre ved at indføre et læsebånd, så alle elever i 4. – 8. klasse læser faglig læsning i 

15 minutter hver dag i efterår og vinter 10/11. 

Endvidere vil vi skabe grobund for at alle skolens lærere – dansklærere og faglærere - kan dele viden om læsning 

Måling: Inden læsekurset i faglig læsning og i læsebåndet påbegyndes, udføres en måling af den enkelte elevs læsehastighed og 

evne til at kunne referere en faglig tekst. Disse tests udarbejdes af læsevejlederne og udføres af dansklærerne i klassen. Efter 

periodens arbejde foretages disse to ”målinger” igen. 



Endvidere evaluerer dansklæreren mundtlig med eleverne. 

Vi inddrager selvfølgelig de kommunale læsetest i 5.- og 7. klasse. Disse tests sammenlignes med tidligere test, og teamet har en 

samtale med den enkelte elev om dennes læsning og hjælper eleven til at vælge sig nye mål for læsningen. 

Ved skole/hjem samtalen inddrages forældrene. 

Desuden vil vi have skærpet opmærksomhed på vores afgangsprøve resultater. 

Resultat: Ved læseprøven slutningen af september læser mange af eleverne for hurtigt i forhold til at få forståelsen af det 

forholdsvis svære indhold i testens tekster. Eleverne blev indskærpet dette ved evalueringen af testen. Dette medførte at 

eleverne ved 1. hastighedstest læste lidt langsommere, og til gengæld fik de noget større forståelse af det læste. 

Ved læsebåndets afslutning viser målingen af elevernes læsehastighed, fremgang for stort set alle elever samtidig med, at de 

fastholder forståelsen af det læste. 

En yderligere gevinst ved disse målinger har været, at det blev synliggjort, at der er en enorm spredning i læsehastighed i 

klassen, 107-337 ord/min. Ikke kun for dansklærerne men også for faglærerne er dette vigtigt at forholde sig til, når der skal 

læses og forstås tekster i fagene. Det har været en ekstra synlig dimension at tage med evalueringssamtalerne med eleverne. 

Alt i alt en indsats, der er vigtig vi fortsætter med, hvilket vi også gør i det kommende skoleår. 





I vurderingen af det faglige og pædagogiske niveau på Engstrandskolen er dialogen i fokus. Evaluering er en integreret del af den 

daglige praksis.Vi har en spørgende kultur, hvor det at stille spørgsmål og spørge ind til foregår på alle niveauer. Vi har en fast 

struktur i alle de mødefora vi har, hvor vi evaluerer. Vores mødefora sikrer os, at alle når alle. Endvidere har vi en mødekultur, 

hvor vi har hyppige møder af kortere varighed, med mulighed for at forlænge møderne. Vi har fastsatte tidspunkter på året, hvor 

vi evaluerer særlige pædagogiske og faglige indsatsområder. Evaluering er for os en konstant og dynamisk størrelse. 

Mennesker- og mennesker i relationer er i konstant udvikling og forandring, det følger vi, måler- og handler på. Yderligere 

forholder vi os, i vores forskellige mødefora til alle eksterne input i forhold til evaluering. Alt fra kommunale og nationale til 

internationale undersøgelser. 

Elev til elev/elevråd - Det daglige samvær, legepatruljen, klassemøder 

Elev til lærer - Det daglige samvær, lærer/elevsamtaler, elevrådsmøder 

Elev til ledelse - Det daglige samvær, samtaler, elevrådsmøder 

Elev til forældre - Skolebestyrelsesmøder, klassearrangementer 

Lærer til koordinator - Fingremøder 

Lærer til forældre - Forældresamtaler, forældremøder, særlige fyraftensforældremøder, temamøder 

Lærer til ledelse - Det daglige samvær, MUS-samtaler 

Team til koordinator - Fingremøder 

Team til ledelse - Klassekonferencer 

Koordinator til ledelse - Koordinatormøder 

Ledelse til forældre - Skolebestyrelsesmøder, individuelle samtaler, samtaleforløb, fyraftensforældremøder, 

det årlige suppemøde 

Ledelse til lærere og lærere til ledelse - Pædagogisk udvalg, MED, Pædagogiske dage, pædagogisk råd 


Engstrandskolen inviterer børn, unge, forældre, bedsteforældre, aftenskolebrugere,ansatte og gæster ind i fleksible, fysiske 

rammer, der taler til sanserne. Man bliver mødt af højloftede lokaler med særligt lysindfald 

fra lyskilder i forskellige niveauer. Fra de store træbjælker i loftet hænger uroer og andre små og store kunstværker produceret 

af børnehænder.Skolens rammer understøtter den mangfoldighed af læringsmiljøer, 

der udfolder sig i Engstrandskolens afdelinger. Undervisningen på Engstrand er baseret på den forskellighed, der kendetegner 

livet blandt mennesker. Vores rammer tillader os at drive en skole, hvor små rum, nicher, hjørner og kroge giver mulighed for at 

tilgodese hver enkelt elevs følelsesmæssige, sociale og faglige behov. Engstrandskolen myldrer af gode historier om børn og 

unge med svære opvækstmæssige betingelser, der bliver mødt, finder ro, genvinder tilliden til sig selv og blomstrer. 

Skolens fleksible rammer, med skydedøre i mellem de åbne klasselokaler, har skabt en lang tradition for et tæt samarbejde 

lærerne imellem. Der er en naturlighed i, at lærerne deltager og engagerer sig i hinandens undervisning, 

bakker op om, støtter og tager fælles ansvar. Det kommer i høj grad børnene og de unge til gode. Har et barn haft en skæv 

start på dagen, så barnet har svært ved at deltage i undervisningen i egen klasse, tænkes der 

bredt. Måske kan barnet tage med på fisketur sammen med en anden klasse eller koble sig på et projekt med en mindre gruppe 

børn eller gå i musiklokalet og spille på trommer og få en positiv oplevelse uden en masse irettesættelser. 

Dette muliggøres, da alle elever og lærere har et tæt kendskab tilhinanden i de enkelte afdelinger. Engstrandskolen har et 

dynamisk miljø, der summer af motivation, nysgerrighed, virkelyst og læring. 


Skolen har i en nogle år tidligere været inde i en noget turbulent periode. De seneste par år vi været inde i en stabil og rolig 

periode, og ledelsen har for alvor kunne sætte sit præg. På næsten alle områder har skolen været i fremgang på trods af, at vi i 



skoleåret 2010/11 blev truet af lukning med de bølger det medførte. 

I alle målbare parametre er skolen gået frem. Bedre læseresultater, bedre afgangsprøveresultater i både 9. - og 10.klasse. 

Højere procentdel som går videre fra 10. klasse til en ungdomsskolen i 2011 over 90 %. 

Samtidigt har vi et meget lavt sygefravær (det laveste af skolerne i kommunen), som understreger, at vi har en god arbejdsplads. 

Vi har i april måned foretaget en undervisningsmiljøvurdering (DCUM). Hele rapporten ligger på vores hjemmeside, men her er 

konklusioner fra rapporten. 

Undervisningsmiljøvurderingen har fire parameter der vurderes efter: Generel tilfredshed, mobning, timerne og undervisning og 

rammerne. For hvert emne bliver der udarbejdet pointtal fra en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst. 

På Engstrandskolen blev resultatet: 

- Generel tilfredshed 8,7 

- Mobning 8,7 

- Timerne og undervisning 6,2 

- Rammerne 7,9. 

Generelt er vi meget tilfredse, men mener samtidig,t at der er muligheder for forbedringer. Især kunne timerne og 

undervisningsemnet godt trænge til et løft. Det gør vi. 

Allerede i kommende skoleår har vi sat yderligere fokus på elevrådet. De skal på et koloniophold, hvor fokusområdet dels er 

planlægning af undervisning, og dels hvordan vi bedre kan inddrage eleverne i planlægningen og elevmægling. Vi har afsat en 

emneuge på skolen, hvor elevrådet skal stå for hele planlægningen og tilrettelæggelsen i samarbejde med elevrådslærerne og alle 

elevrådsrepræsentanter vil få et kursus i elevmægling, så de kan gå forrest, når alle klasser får et minikursus i konflikthåndtering. 

Mobning vil vi altid arbejde videre med, da vi først kan være rigtigt tilfredse, når pointallet er 10. 


Under punkt 4.1 er en grundig beskrivelse af skole/hjemsamarbejdet også på klasseniveau på Engstrandskolen. 

Elevplaner 

I alle klasser arbejdes med elevplaner og afholdes lærer/elevsamtaler, der er udgangspunktet ved skole-hjemsamtalerne. I 

skoleåret der gik, havde vi en fælles pædagogisk dag, hvor alle blev introduceret til, hvorledes man kan arbejde med elevplaner. 

I efteråret 2011 afholder vi en pædagogisk dag med overskriften "Hvordan evaluerer vi os selv?". Her vil vi særligt se på 

elevplanerne, deres funktion og forskelligheden i måden at bruge dem på - med henblik på gensidig inspiration. 

Specialcenteret har en ekspertise i at arbejde med elevplaner og evaluering, som er oplagt at videregive. Vi er også i færd med 

at udarbejde Engstrandskolens egen udgave af hæftet "Jeg kan", et hæfte, der i praksis arbejder med mål, fastholdelse af mål og 

evaluering. 



med problemer 

1 2 3 4 5 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer ja 

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet ja 

4. arbejder med elevens relationer med lærerne ja 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever ja 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. ja 

ja 



7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser ja 

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden ja 


opgaver 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning ja 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning ja 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø ja 

ja 


Vi mener, selv at vi har et dynamisk støttecenter, som er med til at bære perspektivskifte henimod at arbejde og tænke 

fællesskabsorienteret. Som skole er der selvfølgelig ting der kan forbedres, men her på det specialpædagogiske område føler vi 

os særligt godt rustet. En af vores støttecenterlærer har en miljøterapeutisk uddannelse og viceskolelederen har stor indsigt i 

området, grundet hendes manngeårige baggrund i PPR, og arbejdet med børn, unge og familier i vanskeligheder. 


Eleverne i vores Læsecenter har i høj grad profiteret af vores "Skovskoleordning" på et socialt og følelsesmæssigt plan. Og det 

er helt nødvendigt, da eleverne i vores læsecenter er mærket af flere års skolegang med ordblindhed og i forlængelse heraf, 

følelsen af at være helt alene med eller en af de eneste, der ikke kan læse, som "alle" andre. Vi har i Læsecenterets 

indslusningsdel først og fremmest fokus på at styrke elevernes selvværd. I skoleåret 2010/11 var vores afgangsgruppe i 

Læsecenteret særligt hårdt ramte børn, der ved siden af deres ordblindhed også havde diverse vedhæftninger som ADHD og 

depression og AKT. Der er i denne sammenhæng blevet gjort en stor indsats med alt fra mange individuelle samataler, 

gruppesamtaler, pigegruppe, relationsarbejde, forældresamtaler, konflikthåndtering og særlige kontaktlærere, der kunne være 

omkring eleverne dagligt. 

På karaktersiden er eleverne i Læsecenteret placeret langt under skolens gennemsnit. De placerer sig bedst i deres ST i fagene: 

mundtlig dansk 5,00 

Fysik/kemi mdtl. 4,75 

Hjemkundskab mdtl. 6,25 

De placerer sig tydeligvis bedre i de mundtlige fag. 

Gruppen af elever der gik ud i 2011 har efterfølgende valgt følgende beskæftigelse: 

Efterskole: 2 elever 

Produktionsskole: 1 elev 

Mesterlæreplads: 1 elev 

10.klasse: 2 elever 


1. Hvilke aktiviteter anvendes under 20.1 undervisning? 

- Støtte til et enkelt barn. 

- Støtte til grupper. f.eks samtale med pigegrupper. 

- Støtte til klasser/årgange. 


- Vi anvender 3024 klokketimer pr. skoleår (inkl. faktor) Dette tal svarer 48 ugentlige lektioner. 



3. Hvordan visiterer I til specialundervisning? 

- Lærerne (typisk klasselæreren) indstiller via intern indstillingsskema til vores visiteringsudvalg. 

Visiteringsudvalget består af skoleleder, viceskoleleder to specialcenterlærere, psykolog og talepædagog 

4. Hvordan følger I op på indsatsen? 

- Hver indsats bliver fulgt op af en handleplan. Når indsatsen er færdig bliver handleplanen samt indsatsen evalueret. Desuden 

bliver forskellige indsatser løbende evalueret, da indsatser bliver taget op i visteringsudvalget og i støttecenter teamet. 

5. Vi måler indsatsen igennem vores handleplaner, hvor et af punkterne er måling af indsatsen. 

6. Vi bruger resultaterne til at vurdere om der skal ydes andre eller flere tiltag eller om indsatsen kan afsluttes. 


Fakta 


Mellemtrinnet og indskolingen samt støttecenteret 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Støttecenteret i 2008. Mellemtrinnet i 2009 og indskolingen i 2010 

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Ca halvdelen (20 lærere)) og fra skoleåret 2011/12 hele skolen 


Det er ledelsens helt klare opfattelse at indførelsen af SPU har øget hele skolens accept og forståelse af inklusion. Vi hører ikke 

længere udtryk som: "Denne elev er ikke til at undervise, og burde placeres et andet sted". 

Samtidig er der i lærerkollegiet kommet et øget fokus på egen medindflydelse på elever i vanskeligheder. 

Desuden øger den systematik, der ligger i at arbejde med SPU, at hele vores tilgang bliver mere professionel. 

Vi er meget tilfredse med SPU. 


1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 5 5 5 3 

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 4 7 5 2 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 7 8 3 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 4 2 4 8 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 5 8 3 1 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 8 5 3 2 

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 7 5 6 


I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 5 5 5 3 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3 3 3 3 3 3 


Som nævnt tidligere mener vi, at SPU har en stor indflydelse på inklusion og øget kvalitet i arbejdet med den enkelte elev. 

Så vi glæder os til, at alle teams i kommende skoleår bliver en del af SPU. 











Fokus på den enkelte elevs resultater og muligheder i 10.klasse 

Forbedring af faglig læsning på mellemtrinnet og i udskoling 

Fokus på dansk 2 indsatsen på skolen 

Forbedring af elevernes resultater ved afgangsprøverne 


I år har vi særligt fokus på det internationale og den internationale dimension. Vi afholder en emneuge, hvor temaet er den 

internationale dimension. Her vil forældrene blive inddraget, som en stor del af undervisningen. 

Vi har lavet en skovskole, hvor 10 elever fra vores læsecenter er ude 2 dage om ugen(også når det sner og regner). Vi har 

indkøbt cykler, regntøj, mobiler og andet udstyr til brug for denne skole. 

Formålet er at undersøge, om undervisning og læringstilgange forbedres ved at det forgår i skoven. 

Vi forventer os meget af dette pilotprojekt, og tror og håber på, at vi allerede til næste år, kan tilbyde det til vores elever på 

mellemtrinnet. 

Desuden er vores skovskole en del af et Comeniusprojekt med Stropshire i England. 

Derudover har vi et Nordplusprojekt i samarbejde med Östersund i Sverige. Projektet her er primært rettet mod udskolingen 

og i særlig grad 10.klasse. 

Formålet er, Kan (og hvordan) medindflydelse øge elevernes egen motivation for tilstedværelse og læring. 

På Skolen har vi en række særlige indsatsområder, hvor nogle har eksisteret i mange år og andre er nye. Alle er de tiltag, som vi 

mener er vigtige for vores skole. Vi har inddelt dem efter afdelingerne 

Indskolingen: 

• Særlig indsats i forbindelse med nye bh-elever. Skolebestyrelse og ledelse tager på hjemmebesøg hos alle kommende bhelever. 

• Lærerne tager på hjemmebesøg hos alle nye elever. 

• Spise-/legegrupper 

• Opstart af LP 

• Klassemøder 

Mellemtrin: 

• Særlig fokus på konflikthåndtering på mellemtrinnet. 

• Fælles forældremøde med konflikter og konflikthåndtering på dagsordenen. 

• Relationsarbejde – pigegrupper – drengegrupper 

Udskolingen: 

• Særlige arrangementer for eleverne i en styrkelse af det sociale liv - motivation 

10.klasse: 

• Trivselscafe en gang om måneden, hvor svære emner tages op. 

• Elevforum, hvor eleverne er med til at tegne 10.klasse. 

• Særligt afsat tid til en lærer der er omkring skæve elever og samler op på løse ender. 

• Særlige sociale arrangementer 

• Interviews af alle 10.klasses elever og opfølgende samtaler med særligt udsatte elever. 

Læsecenteret: 



• Samarbejde med ordblindeklasser i Tårnby omkring arrangementer og prøveafvikling. 

• Pigegruppe 

Fælles: 

- Styrkelse af Elevrådet 

- Suppemøde. Et særligt efterårsarrangement for skolebestyrelse, forældre og børn 

- Visionsdag - medarbejder dag for ser lidt længere. En fem årsplan 

- Teamsamarbejdskonference for alle team 





Læselyst 

Inklusion - konfliktmægling og elevmægling 

Lyst til faglighed 





Som nævnt tidligere har vi en struktur for hvordan vi videreudvikler os som skole. Vores struktur i forhold til løbende evaluering 

er: 

- Fire dage om året har vi elevsamtaledage. På disse dage samtaler lærerne med hver enkelt elev. Målet for disse samtaler er, at 

eleven sammen med læreren skal sætte sig faglige og sociale mål.Det bliver til en elevplan. Herefter er der skole/hjemsamtale, 

hvor den nyudarbejdede elevplan danner baggrund for samtalen mellem elev, forældre og skole. 

- Vi afholder en klassekonference om året pr. klasse. Her deltager lærere, ledelsen, psykolog, specialcenterlærer og tale/høre 

pædagog. I forlængelse af konferencen skrives et referat og udarbejdes en handleplan vedrørende eventuelle udfordringer for 

både sociale- og faglige mål 

- Ved særlige udviklingsområder på klasseniveau, afholder vi indsatskonferencer. Her deltager lærere og ledelsen samt 

specielcenterlærere. Også her udarbejdes en handleplan. 

- Hvert år bliver skolens evalueringsidéer og elevplaner diskuteret i vores pædagogiske råd. 

Udover ovennævnte og de lovpligtige nationale- og læsetest arbejder vi som skoleledelse meget med "Walk through" modellen. 

Denne er anbefalet af KL, og bruges til løbende at observere og evaluere både faglige og sociale mål. 

Modellen går ud på følgende: mindst to gange om ugen skal en fra ledelsen gå igennem skolen, klasserum, fællesarealer og 

gange for at fornemme, mærke, føle og lytte. Hvis noget ikke er, som det skal eller bør være, tager ledelsen ansvar for at få det 

ændret. 


Engstrandskolen har et nært skole-hjemsamarbejde. Situationen i skoleåret 2010/11, hvor skolen var lukningstruet, bragte 

forældrene og lærerne og kontoret tæt sammen. I november 2009 udgav vi de to foldere "Skole/hjem samarbejde på 

Engstrandskolen" og "Klasserepræsentant på Engstrandskolen"(kan ses på skolens hjemmeside). Hensigterne i folderne er 

efterfølgende blevet til praksis - og mere til. Den proces lukningstruslen førte med, har givet os vigtige erfaringer i vores 

samarbejde med forældre. Da forældrene på et "Bevar Engstrand"-møde blev opfordret til at deltage i forskellige aktiviteter, var 

der indledningsvis kun en håndfuld, der meldte sig. Først da det blev italesat, at man ikke behøvede at være ingeniør eller 

advokat eller for den sags skyld at kunne stave og formulere sig, meldte mange forældre sig. Det fortæller noget om den tilgang 

vi bør have til vores forældre, der jo har den næstlaveste uddannelsesgrad i Hvidovre. Det er sårbare forældre, der har brug for 

at blive mødt anerkendene og ligeværdigt og få følelsen af, at de kan være med til at gøre en forskel, på trods af baggrund - og 

så gør de en indsats. Skoleåret der gik har været præget af utallige forældrearrangementer. Udover skole/hjem-samtaler, 

afdelingsforældremøder,forældremøder og skolebestyrelsesmøder havde vi: 

-Fyraftensforældremøder med fokus på trivsel og relationsarbejde i grupper af børn/unge og klasser. 

-Vores årlige suppemøde 

-Vores årlige cafeaften, hvor en emneuge rundes af med forældrearrangement for hele skolen. 

Derudover havde vi: 

-Temaforældremøder 

-Aftenundervisning, hvor forældrene kunne komme og følge almindelig undervisning om aftenen. 

-Loppemarked 

-Politisk debataften 

-Fakkeltog 

-Koncert 

-Skolekonference 

-m.m. 

Ved alle disse arrangementer opstod et tæt og frugtbart samarbejde mellem forældre fra både læsecenter, 10.klasses centeret 

og grundskolen. 

Engstrandskolens principper for skole/hjemsamarbejde er som følgende: 



Skolebestyrelsen lægger vægt på et mangesidet og tæt samarbejde mellem skole og hjemmet - bygget på gensidig tillid og 

åbenhed. Samarbejdet bygges op omkring den enkelte klasse/klassetrin. Skolen afholder årligt en skole/hjemsamtale, der er 

baseret på elevplaner og elevsamataledage. Skoleintra er en aktiv del af kommunikationen imellem skole og hjem. 

I alle klasser vælges så tidligt som muligt i det nye skoleår - senest d.1.oktober - mindst 2 klasserepræsentanter. 

Skolebestyrelsen indkalder klasserepræsentanterne, hvis de finder det nødvendigt. 

Såfremt bestyrelsen anser det for nødvendigt at diskutere et særligt betydningsfuldt punkt på dagsordenen med hele 

forældrekredsen, indkaldes til ekstraordinært møde. 

Læsecenteret 

I læsecenteret har vi både i den gamle og den nye ordning særlige forældremøder, hvor vi inddrager forældrene i, hvorledes de 

kan støtte deres børn fagligt, følelsesmæssigt og socialt. Herudover har vi flere individuelle samtaler, hvor der blandt andet 

evalueres på elevernes status med henblik på revisitation. 

Trivsel 

I forbindelse med trivsel og konflikthåndtering, afholdes temaforældremøder i de enkelte klasser eller i afdelingerne. 

Sideløbende hermed deltager ledelsen i alt fra motivationssamtaler, seriøsitetssamtaler, udviklingssamtaler og anerkendene 

samtaler med børn/unge og forældre. 

Information: 

Udover vores halvårlige informationsfoldere med ønsket om en glædelig jul eller en god sommerferie, får alle forældrene på 

skolen breve med hjem i tilfælde af særlig vigtig information. Sideløbende hermed bliver al info lagt på intra. Dels på skoleporten 

og dels på forældreintra. Da vi har forældre, der er usikre på hvordan intra fungerer, har vi udbudt en forældreaften med 

mulighed for at blive vejledt i brugen af intra. 



Antal elever der undervises efter almen skoletid 

25. Kommer i vores lektiecafé. 






Inklusion i Undervisning 

Resultat af spørgeskema. 45 besvarelser 

1.)I hvor høj grad er du opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning? 

20 besvarede med altid. 25 i høj grad. 

Kommentar: Positivt, at alle lærerne er opmærksomme på, at det er vigtigt at lære noget. Altså et tegn på fokus på faglighed 

2.) I hvor høj grad, bygger din undervisning på, at eleverne har forskellig viden og erfaring? 

19 besvarede altid. 22 i høj grad. 4 I nogen grad. 

Kommentar: Tegn på et ønske om inklusion, da lærerne er opmærksomme på elevernes forskellige baggrunde. 

3.)I hvor høj grad tager din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på? 

15 besvarede altid. 22 i høj grad og 8 i nogen grad. 

Kommentar: Her er fine tegn på både ønske om inklusion og opmærksomhed på faglighed. 

4.) Bruger du i din undervisning særlige metoder og tilgange, som hjælper og styrker inklusion og læring? 

13 besvarede altid. 26 besvarede i høj grad. 4 i nogen grad. 2 i ringe grad. 



Kommentar: Klart positiv at alle tænker over og bruger særlige metoder til at styrke inklusion og læring. 

5.) I hvor høj grad anvender du hjælpemidler til den enkelte elev i forbindelse med din undervisning? 

20 besvarede altid. 15 i høj grad. 8 i nogen grad. 3 i ringe grad. 

Kommentar: Glædeligt at langt de fleste kender til og bruger hjælpemidler i undervisningen. Her finder vi især forskellige itprogrammer 

brugbare - Specielt cd-ord. 

6.) Opmuntrer du eleverne til at hjælpe hinanden? 

28 besvarede altid. 15 i høj grad. 2 i nogen grad. 

Kommentar: Tegn på at lærerne opfordrer eleverne til fællesskab og ansvarlighed for hinanden. 

7.)Har du indrettet din undervisningslokale og fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en måde der fremmer 

læring for alle elever? 


Kommentar: Gode tegn på at lærerne er opmærksomme på at børn lærer på forskellig vis. 

8.) Planlægger du din undervisning med det mål, at eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære? 


Kommentar: Tegn på at lærerne er opmærksomme på, at det er nemmere for børnene at lære, når det giver mening. 

9.)Forklarer du som lærer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnet mål? 


Kommentar: Tegn på at langt de fleste lærere arbejde med tydelighed, som middel til øget læring 

10.) Inddrager du eleverne i planlægningen og evalueringen af din undervisning? 

2 besvarede altid. 14 i høj grad. 20 i nogen grad. 9. i ringe grad. 

Kommentar: Her er besvarelserne noget mere spredte. En del lærere i 10.klasse nævner, at de planlægger det meste af 

undervisningen, da de ikke kender eleverne inden de begynder. Alle lærerne beskriver, at de inddrager eleverne i evalueringen. 

11.)I hvor høj grad forklarer du i din undervisning vanskelige ord, begreber og fagudtryk? 

26 besvarede altid. 16 besvarede i høj grad. 3 i nogen grad. 

Kommentar:Tegn på, at lærerne er opmærksommme på, at læring skal give mening, samt at den øgede fokus på faglig læsning 

de seneste par år har hjulpet. 

12.)Når I er flere voksne med i undervisningen, bidrager du da til en klar rollefordeling, så I udnytter jeres kompetencer til at 

fremme elevers læring og deltagelse? 


Kommentar: Engstrandskolen har en lang tradition for teamsamarbejde især skabt af det åbne fysiske miljø. Det betyder at 

lærerne har nemt ved at tale sammen og altid kan se og høre andre læreres undervisning. Derfor har det længe været legitimt at 

vejlede hinanden i undervisningssituationer, og dermed kunne udnytte hinandens styrker. 

Generelt finder vi vores resultat meget tilfredsstillende. Vi er dog opmærksomme på, at spørgeskemaer som dette, skal man 

have en sund skepsis overfor, og være varsom med konklusionerne. 






Antal elever 

10. klasse 146 7 










Bh. kl. 23 1 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 

10. klasse 149 7 












Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 1469,17 

Antal elever pr.computer 4 

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 10 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder tolkebistand) i kroner 303814 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen 

ramme i kroner ) 

1066674 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 4579,81 






Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1759,80 kr. 





693240 kr. 


1091853 kr. 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 3404,84 

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 21 






Fransk 100 



Fysik/kemi 100 

Biologi 50 

Geografi 0 




Sløjd 100 



Musik 100 

Idræt 64,4 


Historie 75 


Engelsk 63,3 

Dansk 92,8 




Dansk 63,15 

Engelsk 62,5 




Historie 66,6 

Samfundsfag 66,6 

Idræt 69,2 

Musik 100 



Sløjd 100 




Geografi 66,6 

Biologi 0 





Grunden til at vi har 100 % dækning af lærere med liniefag i de praktisk/musiske fag er at vi har to særlige ordninger; Leg og lær 

i indskolingen og liv og lyst på mellemtrinnet. Her har vi samlet undervisningen i blokke med henholdsvis 5 og 7 timer. Herefter 

har vi påsat lærere, hvorefter eleverne i perioder bliver undervist af faglærerne i deres fag. 


Gennemførte undervisningstimer 35667,5 

Planlagte undervisningstimer 32917,5 

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 482815 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 688,56 

Lektioner i gennemsnit pr uge 

= 22,95. Svarende til 36 % af lærernes arbejdstid 




Gennemførte undervisningstimer 30856 



440165 kr 

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 33,76 






80 


82 









F. Resultater 




Dansk - Læsning 4,96 4,67 5,37 



Dansk - Orden 4,29 4,19 4,42 








Dansk - Læsning 4,8 5,13 4,47 



Dansk - Orden 4,8 5,2 4,4 




Engelsk - Mundtlig 7,14 7 7,27 


6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2010 










6.1 Karakterer i 10. klasse maj/juni 2011 





Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67 






Fysik/ kemi - Praktisk mundtlig 5,0 5,31 4,69 


Jeg finder det direkte misvisende, at vi skal medtage vores ordblindeklasses elever sammen med normalklasserne, når 

gennemsnittet skal udregnes. Vi har 25 elever i vores normale 9. klasse og 6 elever i vores ordblindeklasse. De 6, er elever som 

har det særligt vanskelligt, og er jo netop kommet her, fordi de har det svært med skolen og med så mange andre ting i livet. 

Alle andre steder i rapporten skal vi ikke medregne vores specialklasse, der skal vi derimod tage dem ud af budget, elevtal m.v. 

Hvorfor skal de så medtænkes i gennemsnittet på afgangskarakterne? 

På andre skoler kan problemet være det samme, men vores får så stor betydning, da vi har mange i specialklassen og få i 

normalklassen. 

Vores normalklasse har et gennemsnit på 5, 88. og vores meget udsatte elever i ordblindeklassen har et gennemsnit på 2,53. 

Samlet bliver det et gennemsnit på 5,39. Problemet har ikke tidligere været så markant. F.eks var vi sidste år 40 elever i 

normalklasserne og 3 elever i ordblindeklassen, der gik til afgangsprøverne. 

9.klasses karakterne for normalområdet er steget med 0,4, hvilket vi finder meget tilfredstillende. Vi vil dog fortsat arbejde 

ihærdigt, intens og målrettet på yderligere forbedringer 

For 10 klasses vedkommende er det relativ lave gennemsnit udtryk for, at der er en del, der får temmelig dårlige karakterer. Det 

er i øvrigt samme elevgruppe der har et højt fravær. Dog skal det bemærkes, at også 10. klasse gennemsnit er steget de seneste 

to år. 








Vokaler 



Find billedet 


BH. klasse A Find billedet 50% 23,3% 26,7% 





BH. klasse A Store bogstaver 60% 17% 23% 
































5.c 2010/2011 50% 41,7% 8,3% 



5.d 2010/2011 25% 58,3% 16,7% 



















TL 2, Råolie 






Generelt er vi meget tilfredse, at vi stort set har forbedret over hele linien. En anmærkning er dog vores resultater i 7. klasse, 

som vi fremover skal være mere opmærksomme på. Hvilke vi også har som et af vores kontraktmål. 



Gennemsnit pr. elev 5,86 8,23 14,54 

I alt 1928 2486 2327 

Ulovligt 234 317 1132 

Sygdom 1088 1438 884 

Lovligt 606 731 311 





Gennemsnit pr. elev 5,80 dage 7,75 dage 10,57 dage 7,79 dage 

I alt 1723 2271 1575 1083 

Ulovligt 133 dage 194 dage 674 dage 633 dage 

Sygdom 1048 dage 1466 dage 346 dage 270 dage 

Lovligt 542 dage 611 dage 555 180 


Der er ingen tvivl om at elevfraværet er højt. Alt for højt. Jo ældre eleverne bliver desto højere er fraværet. Det ulovige fravær i 

10. klasse er særlig højt, og kan selvfølgelig skyldes, at eleverne er dårlige til at få forældre underskrevne sygefraværssedler 

med. Men den største grund er nok, at få har et tårnhøjtfravær. 

Vi har en række elever i 10. klasse som har svært ved regelmæssig skolegang. Vi er løbende opmærksom på problemet. Vi 

afholder omsorgssamtaler, er i dialog med socialforvaltningen i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, og har i kommende år som et 

af vores indsatsområder; fokus på 10 klasse og de unges problemer med deres skolegang. 




Fraværsprocent 3,14 3,69 5,58 

Fraværsdage 145 162 2,14 

Antal personer 73 70 62 








Jeg finder at vores fravær er acceptabelt, men arbejder dog fortsat på at få det længere ned. Derfor fastholder vi vores 

bekymringssamtaler ved fravær og samtidgt fortsætter vi med trivselsarbejdet i personalegruppen. 


På trods af, at vi har været truet af lukning, har vi alligevel fortsat vores mål henimod lavere fraværsprocenter. Målet er stadig 2 

%. 






Andet 4,3 6,1 

SOSU 4,3 7,6 

Erhvervsuddannelse 17,4 32,1 

HTX 0 9,2 

HHX 6,5 6,1 

HF 0 8,4 

Gymnasium 34,8 31,3 

10. klasse 28,3 0 



10. klasse 48,4 0 

Efterskole 0 0 

Erhvervsuddannelse 0 37,5 

EGU 0 0 

STU 0 0 

Gymnasium 29,0 34,4 

HF 0 7,0 

HHX 0 10,1 

HTX 3,2 3,1 

Studenterkursus 0 0 

Produktionsskole 0 0 

VUC 0 0 

Arbejde 0 0 

Andet 19,4 7,9 





Egevolden 106 


Tlf: 36798040 

E-mail: frydenhoj@hvidovre.dk 

http://www.frydenhoejskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Frydenhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 27


A. Indledning 


Frydenhøjskolen er beliggende i Avedøre på grænsen til det sydlige Hvidovre. Distriktet omfatter almennyttige boliger, 

andelsboliger og ejerboliger i form af lejligheder i Gamle og Nye Egevold og Stationsbyen, rækkehuse og villaer Skolens fysiske 

beliggenhed og det deraf følgende brede elevgrundlag giver gode betingelser for at arbejde med folkeskolens væsentligste 

opgave -at skabe aktive medborgere i et demokratisk samfund, med forståelse for de forskelligheder, der præger et sådant. 

Ud over de almindelige klasser har skolen en klasserække for børn med svært autistiske træk. Det bidrager også til en 

dagligdag, hvor eleverne oplever og anerkender, at vi har forskellige forudsætninger og muligheder i livet. 

Skolen har et enkelt formuleret værdigrundlag: ’Vi behandler andre, som vi selv vil behandles og vi taler til andre, som vi selv vil 

tales til’. Alle skolens elever kender disse grundregler, der fokuseres med jævne mellemrum på dem både i klasserne og på 

skolen som helhed, sidst ved en emneuge tilrettelagt af skolens sprogstøttecenter med fokus på demokrati, hvor alle elever 

endnu engang skrev under på at ville gøre deres bedste for at leve op til reglerne. Underskrifter og et fællesbillede af alle skolens 

elever og ansatte hænger på midtergangen. 

Skolen har også et enkelt formuleret mål for skolens virksomhed: at udnytte elevernes potentiale optimalt. Enkelt formuleret, 

men knap så enkelt at nå. 


PRÆSENTATION AF GRUPPEORDNING - K-KLASSER 

TILBUD FOR BØRN MED AUTISMESPEKTRUMS FORSTYRRELSER 

Tilbuddet er et heldagstilbud, det vil sige, det er en kombination af undervisning og relationsarbejde. Der undervises alle 

hverdage fra kl. 8.00 til kl. 13.00 eller 13.40. Derefter fungerer vores tilbud som social-og færdighedstræning. Vi lukker hver 

dag kl. 16. 

Alle elever i klasserne modtager hele tilbuddet. 

Pædagogerne deltager i et vist omfang i undervisningen. Det medfører en helhed for eleverne. Indholdet tilrettelægges i 

samarbejde lærere og pædagoger imellem. 

K-klasserne er normeret til 7 elever pr. gruppe med diagnose inden for autismespektret eller et lignende handicap, der kræver 

samme form for struktureret pædagogik. 

Eleverne har en kørselsordning. De elever der ikke har mulighed for selvtransport kører i bus til og fra skole hver morgen og 

eftermiddag. 

UNDERVISNING 

Eleverne har faste rutiner. Visualisering (fx Boardmaker) er en vigtig del af vores pædagogik. Hver dag begynder med, at 

eleverne arbejder ved deres individuelle arbejdsplads. Der arbejdes med dansk-og matematikopgaver. Alle elever arbejder på 

hver deres niveau. Herefter samles vi ved et fællesbord, hvor opgaverne gennemgås sammen eller i grupper. 

Umiddelbart efter vores morgen-undervisning løber vi en fast rute. Dette har til formål at styrke elevernes kondition, således at 

de opnår bedre styrke og udholdenhed samt en bedre kropsforståelse. For begynderelever kan der inddrages andre former for 

bevægelse. 

Efter en pause genoptager vi dagens undervisning som indeholder folkeskolens almindelige fagrække. 

Ved frokost og ved evalueringer samles vi omkring vores fællesbord. Det er også her vi har højtlæsning og gennemgang af 

kontaktbøger. 

Samlingerne ved fællesbordet er af stor betydning for den enkelte elev, da det giver god social træning og forståelse. 

Vi arbejder med klasseundervisning i grupper, men også individuel undervisning bliver brugt. Eleverne er på forhånd klar over, 

hvordan undervisningen vil forløbe, da de ellers har problemer med at skifte fra en aktivitet til en anden. 



EFTERMIDDAGEN 

Vi laver forskellige aktiviteter eksempelvis leg i alrummet, på legepladsen og i skolegården. Vi har bagedage, laver vores egne " 

biografforestillinger", spiller spil og besøger legepladser i området. Der er en del idrætsaktiviteter. Desuden forsøger vi at bruge 

lokalmiljøet så meget som muligt. Der trænes desuden i selvtransport. 

Om eftermiddagen arbejder vi målrettet med relationspædagogik. 

Eleverne har brug for hjælp til at løse nogle af de konflikter, de har med deres kammerater i løbet af dagen. Vi synliggør 

problemerne og løsninger for dem ved hjælp af billedmaterialer og samtaler. 

Vores tilbud er tænkt som et helt skoleforløb, fra 0. til 10. klasse. Men vi arbejder desuden i samarbejde med forældrene til 

enkelte elever med inklusion i Frydenhøjskoens normalklasser. 

FORMÅLET MED UNDERVISNINGEN 

* At tilegne sig viden, indsigt og erfaring. 

* At udvikle selvværd, selvtillid og selvstændighed. 

* At udvikle kommunikative og sociale færdigheder. 

* At øge livskvalitet og livsmod. 

FORÆLDRE-SAMARBEJDE 

En fundamental betingelse for at vores elever er glade og udvikler sig godt er et velfungerende forældresamarbejde. 

Dette prioriteres derfor højt. Vi afholder forældremøder to gange årligt og elevkonferencer (revisitationer) af ca. en times 

varighed en gang om året. Desuden skriver vi dagligt i elevernes kontaktbøger. 

Vi forventer: 

* At eleverne kommer udhvilede i skole. 

* At deres tasker og penalhus er pakket til dagens arbejde 

* At der er en god og positiv kontakt mellem forældre og skole 

STATUS 

I skoleåret 10/11 var der 5 k-klasser (autistgrupper): 

KA: 8 elever på 5. - 9. klassetrin 

KB: 7 elever på 3. - 5. klassetrin 

KC: 8 elever på 2. - 3. klassetrin 

KD: 6 elever på 0. - 2. klassetrin 

KV: 8 elever på 8. - 10. klassetrin 

Der er visiteret 2 elever til KD samt en række elever til KV i det nye skoleår. 2 elever fra KV bliver udskolet fra KV sommer 



Mål 1 

Forventninger til eleverne i udskolingen er flerårigt 

Mål: 



Tydeliggøre krav og forventninger til eleverne i udskolingen på Frydenhøjskolen, herunder forventningen om at møde til tiden og 

sænke fraværet. 

Målet er at samtlige lærere fremstår med tydelige normer og forventninger til elever i 7.klasse. 

Målet er at skabe en tydeligere profil af udskolingsforløbet på Frydenhøjskolen og fremhæve engagement blandt elever, 

forældre og lærere som væsentlige elementer med henblik på at opnå optimale resultater for eleverne. 

Målemetode og resultater: 

Ledelse, lærere og skolebestyrelse udarbejder i samarbejde retningslinjer for håndtering af elevers fravær. 

Skolebestyrelsen drøfter og vedtager efter oplæg fra skoleledelsen nye retningslinjer for håndtering af elevernes lovlige fravær. 

Retningslinjerne blev færdiggjort i september og blev sendt til forældrene samt 

offentliggjort på skolens hjemmeside 

1a) Regler for hvordan et klasselokale skal se ud, når eleverne forlader det, opsættes i alle klasser. 

Skete på samme tidspunkt 

1b) I en 14 dages periode i november og igen i april registrerer det tekniske servicepersonale i hvilken grad klasserne opfylder 

kravene. 

Er sket ved hjælp af et Smileyskema 

1c) I en periode den klasse, der har det bedste resultat præmieres. 

Præmier blev uddelt til juleafslutningen. 

2a) Lærerne registrerer i en periode, hvor mange minutter eleverne kommer for sent om morgenen og efter de to frikvarterer. 

Eleverne samler på den vis ’forsømt skolegang’ op og får hver uge lejlighed til at indhente den forsømte tid ved at sidde efter 

skoletid. I fase to møder de elever, der kommer for sent om morgenen ti minutter før på kontoret den efterfølgende dag. Ved 

gentagelsestilfælde møder de tyve minutter før etc. 

Begge dele gennemført. det sidste tiltag er permanent. 

2b) Skoleledelsen indkalder forældrene til elever, der gentagne gange kommer for sent til samtale med henblik på at finde 

ændringer i vaner i hjemmet, så eleven kan møde til diden. 

Fire forældre indkaldt med fornuftig resultat. Tre med mindre godt resultat. 

2c) I en periode tager skolens ledelse imod alle elever om morgenen. Der udleveres frugt til alle, der møder til tiden. 

Er sket en gang i dette skoleår - stor succes. 

3) Ved et samlet forældremøde for hele kommende 7. klasses årgang præsenteres tankerne/ projektet for forældrene, så de har 

mulighed for at bidrage med ideer, kommentarer og opbakning. Forventninger til forældreopbakning skal være tydelig – fx 

forældreaftaler, forældresamtaler osv. 

skolens viceinspektør deltog og orienterede. 

4) 

På de efterfølgende forældremøder inddrages forældrene fortsat i drøftelserne om forløbets fortsættelse. 



Er sket. 

5) To gange årligt gennemføres en struktureret drøftelse med eleverne om deres oplevelser – og deres engagement. Drøftelsen 

følges op af en fælles lærerdrøftelse, der eventuelt udmøntes i justeringer. 

6) Skole/hjemsamtaler gennemføres en gang årligt, men holdninger, normer og attituder er i fokus 

7) Ved skoleårets slutning vurderer lærerne – på baggrund af en drøftelse med eleverne – i hvilken udstrækning det er lykkedes 

at fremstå med tydelige normer, at skabe engagement i skolen og at skabe bedre resultater 

De fælles lærerdrøftelser har ført til fortsat fokus med nye tiltag i det kommende skoleår. 


Mål 2 

Bevægelse og læring 

Mål: 

Gennem inddragelse af bevægelse i undervisningen styrke elevernes læring med særligt fokus på læsning. 

Målet er, at eleverne over en treårig periode skal vise markant bedre resultater i læsning i forbindelse med testning på første-, 

tredje-, femte- og syvende klassetrin samt ved afgangsprøven i niende klasse. Desuden skal skolens resultater ved 

afgangsprøverne i de øvrige fag forbedres med min. 10%. 

Styrke indsatsen i forhold til både de danske og de tosprogede elevers læseindlæring på mellemtrinnet med henblik på at skabe 

bedre læseresultater. 

Målet er derfor at skabe bedre læseresultater på mellemtrinnet. 

Målet er, at læseresultaterne over en treårig periode skal vise markant fremgang i elevernes resultater 

Målemetoder og resultater: 

Vi vil løbende revidere Frydenhøjskolens læsehandleplan. 

Læsehandleplanen er blevet revideret med henblik på flere konkrete tiltag. 

Vi vil teste elevernes læsekompetence en gang om året. (læsetest samt nationale test). 

Det sker. 

Ved at uddanne en læsevejleder mere. 

Er færdiguddanet. 

Der afsættes 300 timer til samtlige læsevejledere. Læsevejlederne kan efter aftale med ledelsen selv disponere over denne tid. 

Det er sket. 

En gang årligt drøfter ledelse og læsevejledere den tildelte tid og en evt. justering. 

Det er sket. 

Lærere på alle niveauer sendes på kursus i læring og bevægelse i alle fag. I 2010 deltager 10 lærere på kurset. Lærerne skal 



efterfølgende udbrede deres viden til de øvrige lærere i samme team. 

Kurserne er gennemført. Vidensdelingen har medført en række fællesinitiativer i klasserne. 

På alle klassetrin etableres læsebånd. 

Er sket. 

Desuden sættes projekter i gang med fokus på aktionslæringstanken: Vi afprøver, observerer, reflekterer og evaluerer. 

Aktiviteterne/projekterne kunne være: læseteater, book talk, gæsteoplæsning, kondilæsning, litterære samtaler, 

genrelæsning m.m. 

Der har været gennemført læseteater, book talk og gæsteoplæsning. 

De involverede lærere på hvert klassetrin drøfter mindst 2 gange om året, hvilke dele af aktiviteterne og projekterne, der virker 

– og hvilke man skal have flere af. 

Der har været afholdt fællesmøder på mellemtrinnet hvor alle lærere er indgået i drøftelserne. 

Ved skoleårets afslutning drøfter og tager læsevejlederne stilling til i hvilken grad det er lykkedes at skabe bedre læseresultater – 

og at skabe en markant fremgang. En drøftelse af årsager og virkninger gennemføres med skolens ledelse. 

Gøres i indeværende skoleår. 


Mål 3 

Mål: 

Løbende tilbyde k-klassernes personale forskellige tilbud om uddannelse, specielt inden for autismeområdet. 

Hvordan? 

Konstatere at kurset blive afholdt, og efterfølgende foretage mundtlig en evaluering af forløbet. 

Følgende er afholdt og planlagt i løbet af skoleåret 10 - 11: 

Opfølgning på kursus for alle medarbejderei konflikthåndtering med Trine Uhrskov. 

Sendt repræsentanter til konferencer inden for autisme (Sikon og Skive) samt ADHD-komference. 

Lade alle nye medarbejdere deltage i kurser om autisme (Trille), for at sikre en fælles basisviden inde for området. 

Bevilge kurser til enkelte med henblik på faglige opjusteringer både inden for autisme og ADHD området, men også kurser af en 

mere almen faglig karakter såsom drama, billedkunst,engelsk, dansk og matematik. 

Der er planlagt et tre dageskursus i struktureret, individualiseret autismepædagogik for alle medarbejdere i k-klasserne i den 

sidste uge af sommerferien 2011. 

Mål: 

Sørge for løbende supervision af de enkelte teams, samt supervision af enkelte personaler, hvor det vurderes nødvendigt. 

Hvordan? 



Der vil løbende blive evalueret i samarbejde med supervisor. 

Vi har haft mulighed for at modtage åben rådgivning fra PPR (psykolog og talepædagog), hvor man har kunnet skrive sig på en 

liste. 

Vi har haft mulighed for at indhente sagssupervision, primært via Trille. Vi har et stort behov for denne sagssupervision. 

Vi har købt supervision i forhold til udvikling sf vores samarbejdskultur i nogle af vores team (Freddy Sahl) 

Vi har modtaget supervision og rådgivning via VISO. 

Vi har købt supervision hos JANUS-centeret i forhold til en enkelt elev. 

Mål: 

Afholde et årligt forældre/personalearrangement med en udefra kommende oplægsholder 

Arrangementet afholdt tidlig forår 2011. Både forældre og personale deltog. Personale havde mødepligt, forældre tilmeldte sig. 

En større forældreopbakning kunne være ønskelig. Dette bliver fokuspunkt for det kommende skoleårs arrangement. Er taget 

op i forældrerådet. 





Medarbejdersamtaler, teamsamtaler, deltagelse i teammøder, pædagogiske drøftelser i FU, PR og andre fælles fora, 

klassebesøg i undervisningen, jævnlige rundgange på skolen, deltagelse i klassemøder, drøftelser med støttecenterlærere, 

deltagelse i kurser, hvor lærerne har gennemført undervisningsprojekter som fremlægges m.m. 


På Frydenhøjskolen medarbejderstaben velfungerende, der er et godt samarbejde mellem ansatte og ledelse og der hersker ’en 

god ånd’ på skolen – Frydenhøjskolen er en god arbejdsplads. Skolens virke er præget af fællesskab, tryghed og humor, og 

det giver basis for god og solid undervisning. Skolen er overordnet set god til at støtte børn med særlige vanskelligheder. 

Familieklasse, Tue og Støttecenter arbejder målrettet og med gode resultater. Arbejdet med at bedre mulighederne for at 

udnytte de tosprogede elevers potentiale fuldt ud skrider fortsat fremad, men det er et felt, der til stadighed kan udvikles. 

En svaghed er evnen til at udnytte de fagligt og socialt stærke elevers potentiale optimalt. Der er ikke tradition for at skabe 

særlige udfordringer til denne gruppe elever. Det har der i udskolingen været arbejdet målrettet med, og resultaterne ved 

indeværende skoleårs afsluttende prøver viser, at det har været med succes. Arbejdet fortsætter. 


Frydenhøjskolen er en god dansk folkeskole. Vores fysiske placering betyder, at vores elevgrundlag er meget bredt. Det 

beyder også, at vores samlede faglige resultater i form af afgangsprøver ligger og svinger omkring det gennemsnitlige. Det 

dækker over store forskelle i elevernes resultater - fra det ypperste til det ringeste. Væsentligt i denne sammenhæng er skolens 

evne til at udnytte elevernes potentiale optimalt. At det lykkes i et vist omfang antydes af, at de vægtede afgangsprøveresultater, 

som vi tidligere har set, placerer os i toppen i Hvidovre Kommune. Der har i skoleåret været afholdt to pædagogiske 

arrangementer for personalet med særlig fokus på læreren som rollemodel med henblik på faglighed. Denne proces fortsætter i 

indeværende år bl.a. i forbindelse med MUS-samtalerne. 

Vi har i foråret 2011 afviklet den seneste DCUM undervisningsmiljøvurdering ved hjælp af termometeret.dk. Undersøgelsen er 

afviklet i alle vores 4.-9.klasser. Undersøgelsen viser en generel tilfredshed med Frydenhøjskolen, og viser samtidig, at eleverne 

generelt er glade for at gå i skole. Der er dog enkelte områder, som vi i lyset af resultaterne i undersøgelsen bør undersøge 

nærmere. Fx giver en stor del af eleverne udtryk for at de taler grimt til hinanden i klasserne, hvilket i nogle sammenhænge 

tenderer mobning, uden at mobningen dog bliver til en generel tendens. Et andet område vi kan arbejde videre med er reglerne i 

de enkelte klasser. En del elever giver udtryk for, at de ikke kender klassens regler og nogle giver også udtryk for at de kender 

dem, men at det er lærerne, der har lavet dem. Samtidig mener en del elever, at reglerne løbende brydes. Her kunne være et 

område vi skal arbejde lidt mere med, fx kunne man forestille sig, at hvis eleverne havde været med til at udarbejde reglerne ville 

de måske føle et større ansvar for dem end tilfældet i nogle situationer er. 

Det overordnede billede ud fra undersøgelsen er dog som først nævnt mest positivt. Bl.a. giver 99,2 % af eleverne udtryk for, at 

de har to eller flere venner i klassen. Desuden giver en meget stor del udtryk for at de er trygge og glade for at gå i skole. Så alt 

i alt et tilfredsstillende resultat, hvor der dog er områder vi skal ind og undersøge nærmere, og hvor der i samarbejde med 

lærerne og elevrådet skal ydes en indsats. 

Herunder fremgår det hvilke opgaver vi har valgt at fokusere på i det videre arbejde med undervisningsmiljøvurderingen: 

Opgave/ tiltag: 

Gennemgang af undersøgelsen 

Ønsket mål: 

Forståelse for hvilke områder vi som skole skal arbejde med indenfor undervisningsmiljøområdet. 

Start /slut: 

Efterår 2011 

Ansvarlig: 

Elevråd/Skolebestyrelse/Lærerne/Ledelse 



Opgave/tiltag: 

Tal til andre, som du selv vil tales til. 

Ønsket mål: 

Vi skal generelt blive bedre til at tale pænt til hinanden. Det betyder at vi skal have endnu mere focus på en af vores grundregler 

på skolen. Fokus på at eleverne skal tale pænt til hinanden i klas-serne. Eleverne og lærerne skal opnå en større grad af 

forståelse for hvad sproget betyder for vores måde at være sammen på. Fx fokus på øgenavne, sprogets be-tydning for andres 

selvværd m.v. 

Start/slut: 

Efterår 2011 

Ansvarlig: 

Elevrådet/Skolebestyrelsen 


Mobning – lærer/elev 

Ønsket mål: 

Lærere skal bevidstgøres om deres vigtige funktion som rollemodeller for eleverne. Det handler også om den måde vi taler til og 

om eleverne på. Vi skal nok fokusere på arbejdet med omgangstonen på skolen. 

Start/slut: 

Pædagogiske dage oktober 2011 

Ansvarlig: 

Ledelsen 


Alle klasser skal have udarbejdet klasseregler for den sociale omgang i klasserne. 

Ønsket mål: 

Alle klasser skal have klasseregler, som eleverne har været med til at udarbejde 

Start/slut: 

Efterår 2011 – deadline 1/12 2011 

Ansvalige: 

Klasselærerne 


Frydenhøjskolens forældresamarbejde spænder bredt – fra det særdeles velfungerende til det acceptable. Der er klasser, hvor 

lærere og forældre i samarbejde arrangerer sociale klasserejser med forældredeltagelse, hvor forældrene går aktivt ind i 

arbejdet med at skabe sociale netværksgrupper for eleverne uden for skoletiden, hvor der bliver arrangeret særlige møder for 

de tosprogede forældre o.s.v. Der er imidlertid også klasser, hvor forældresamarbejdet indskrænker sig til forældremøder og 

skole/hjemsamtaler og hvor det kan være vanskelligt at få valgt repræsentanter til skolens kontaktforældreråd. Med den nye 

læreraftale må man forudse, at denne forskllighed i forældresamarbejdet nivelleres på det niveau, der er afsat midler til. I alle 

klasser fungerer samarbejdet om elevernes faglige udvikling på et fornuftigt niveau og elevplanen er i alle tilfælde udgangspunktet 

for samarbejdet. Også her gælder det imidlertid, at der er forskel på i hvor stor udstrækning elevplanen af lærere og forældre 

opfattes som et nyttigt redskab. 


1. Er bekendt med, og har forstået den 

systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i 

problemer og ikke børn med problemer 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor 

man ser børn i problemer og ikke børn med 

problemer 

1 2 3 4 5 

Alt personale i støttecenter har viden og indsigt i SPUmodellen. 

Indskoling og mellemtrin har haft kursus, og 

der er planlagt kursus for det kommende skoleår til 

udskolingen. 

Der arbejdes fortsat med at udvikle området. 



3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved 


4. arbejder med elevens relationer med lærerne Ja 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige 

elever 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med 

at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering 

m.m. 

7. tager initiativ til etablering af forskellige og 

meningsfyldte fællesskaber på tværs af de 

etablerede klasser 

8. deltager i forældresamarbejde med deres 

specialviden 

9. har personale, der er kompetente til at varetage 

hele støttecentrets arbejdsopgaver eks. faglige og 

sociale opgaver 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ 

planlægning 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ 

undervisning 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til 

læringsmiljø 

I mindre 

grad 

I nogen 

grad 

I nogen 

grad 

I nogen 

grad 

Ja 

Ja. Især inden for AKT-området er der her en udvikling i 

gang, hvor der et tæt samarbejde mellem Tuen og 

lærerteam. 

Her er der også en positiv udvikling i gang inden for det 

faglige specialpædagogiske område. 

Ja 

Ja 


Vores specialcenter består af en styregruppe bestående af afdelingsleder, skolepsykolog, talepædagog, koordinator samt 

koordinator for AKT-området. Styregruppe fungerer desuden delvis som visitationsudvalg. I visitationsudvalget kan andre 

relevante fagpersoner (speciallærer, familieklasselærer eller andre)inddrages. Specialcentret drøfter enkeltelever eller tager mere 

overordnede problemstilliger op, f.eks struktur, udvikling, LPmodelllen etc. Der er fast møde en gang om ugen. Ca. 10 gange 

om året er der tværfaglige møder. 

Desuden mødes hele skoleledelsen med skolepsykolog fast en gang om ugen. Her kan der også indkaldes relevante personer i 

konkrete sager. 

Ved visitation drøftes eleverne ud fra et indstillingsskema, som senere danner grundlag for en handleplan. Dette udfyldes af 

klasseteamet og speciallærer. Selve fordelingen af ressourcerne bliver udført af koordinator og afdelingsleder. 

Støttecentret består af afdelingsleder, koordinator, skolepsykolog, talepædagog, speciallærere, AKT-lærere samt 

fuldtidspædagog. Vi bruger indstillingsskemaer, handleplaner og skriftlige evalueringer af den enkelte elev. Der kan indstilles 

elever løbende gennem hele skoleåret. Der foretages en evaluering og evt. revisitering ved aflutningen af et forløb. Støttecentrets 

struktur følger til dels skolens afdelingsopdeling, dvs. 3 indskolingsspor, 2 mellemtrin samt et udskolingstrin. 

Støttecentret tilbyder faglig specialstøtte, lektieklub, familieklasse samt Tuen, der består af 3 AKT-lærere samt en 

fuldtidspædagog. 

Støttecentret holder møder 4 - 5 gange årligt af to timers varighed. Vi har dagsorden, mødeleder og referent. På møderne 

drøftes der emner af interesse for alle, og der kan inviteres oplægsholdere udefra eller internt. Der arbejdes også i 

"interessegrupper". 

I støttecentret har der i år været tilknyttet 7 faglige speciallærere, 3 i indskolingen samt 4 på mellemtrin og i udskoling, 3 AKTlærere 

samt en fuldtidspædagog. 2 af AKT-lærerne har været tilknyttet familieklassen. Alle lærere i støttecentret er uddannet 

enten via "liniefag" eller tilsvarende videreuddannelse. 

Vi har 3 uddannede læsevejledere på skolen. 

Timefordeling: 



Der afsættes i alt 72 ugentlige lektioner til faglig støtte, fordelt på alle trin. 

Tuen dækker 31 lektioner ugentligt fordelt på 3 lærere samt fuldtidspædagog. 

Familieklasse 12 lektioner ugentligt fordelt på 2 lærere. 

Læsevejledning 900 timer årligt fordelt på 3 lærere. 

I indskolingen foretages der primært forebyggende specialundervisning, herunder læseløft på 2. klassetrin. 

Udvikling: Vi arbejder stadig med en udvikling af specialundervisningen (særlig indsats), både med hensyn til struktur, 

organisering samt en fortsat implementering af LP-modellen. Dette betyder, at der det kommende skoleår vil blive arbejdet med 

ændringer af vores handleplaner og brugen af disse. Desuden vil hver andet ugentlige møde i styregruppen blive erstattet af åben 

konsultation for lærerne med psykolog og tslepædagog. 


De elever, der går i vores autistgrupper er blevet visiteret hertil med baggrund i en diagnose og et handicap, der giver dem en 

række vanskeligheder. De har vanskeligheder med at agere i sociale sammenhænge og er særdeles sårbare på forskellig måde. 

Mange af dem er normalt begavede, og klarer sig fint i deres faglige udvikling. At foretage en vurdering af dem i forhold til de 

øvrige elever giver ikke rigtig nogen mening. Vi må hele tiden opstille mål for dem, og så evaluere dem i forhold til de opstillede 

mål i deres handleplan. Eleverne udvikler sig og har gavn af den pædagogik, der kendetegner arbejdet i k-klasserne. 

Deres placering bliver hele tiden vurderet, og der foretages fast revisitering en gang om året. 

2 elever er gået ud af vores udskolingsklasse. Den ene elev er begyndt på et almindeligt gymnasium og den anden er startet på 

et specialforløb i samarbejde med UU-vejleder. De har begge opnået fine resultater ved afgangsprøverne. 

En elev fra KB er blevet revisiteret og placeret på specialskole efter et langt samarbedsforløb med skole og forældre og med 

supervision fra VISO. 

En elev fra KB er i et velykket inklusionsforløb med en fjerde klasse på skolen. Dette forløb fortsætter og intensiveres det 

kommende skoleår. En anden elev fra KB begyndet tilsvarende forløb det kommende skoleår. 

To elever fra KA har været i inklusionsforløb i en femte klasse i de naturfaglige fag med succes. 

I alle inklusionsforløb støtter vi omhyggeligt fra k-klassen med nødvendig personaleressource. 



Med hensyn til den faglige 20.1 undervisning undervises der i hold, i enkelte tilfælde er der korte intensive forløb i små hold eller 

med enkelte elever, der undervises både i og uden for skoletiden. Seciallæreren kan også indgå i holddannelse på bestemte 

klassetrin. I indskolingen er der forebyggende indsatser over for enkelte elver og hold. Der er afsat timer til læseløft på 2. 

klassetrin. I udskolingen bruges der ressourcer til afgangsprøveforberedende undervisning af elever på hold. Vi er ved at 

arbejde os frem mod i højere grad at gøre brug ag kortere, intensive undervisningsforløb. 

Med hensyn til den AKT-baserede indsats er der indsatser over for enkeltelever i et tæt samarbejde med lærerteamet. Her 

bruges der også ressourcer i forbindelse med undervisningen i familieklassen. 

Der er forløb med observation i klassen med efterfølgende samarbejde (supervision/råådgivning) med lærerteamet. Der er også 

tilfælde med indsatser i forbindelse med frikvartersaktiviteter/konfliktløsning, f.eks med dannelse af legegrupper etc. 


Der var afsat 6985 timer til 20.1 undervisning. 




Visitering foregår ved hjælp af et instillingsskema kaldet det pædagogiske notat. Der visiteres både direkte til 

koordinator/afdelingsleder i forbindelse med den faglige specialundervisning samt til styregruppe/visitationsudvalg. 


I forbindelse med den faglige undervisning testesder før og efter et forløb. der er et tæt samarbejde med lærerteam - 

speciallærer - forældre. 

Med hensyn til AKT-indsatsen er der lavet en handleplan. Der holdes ugentlige møder i AKT-gruppen med jævnlig deltaelse af 

psykolog/ledelse. 


Se 4. 


Vi er i gang med at udvikle måder, hvor de undervisningsforløb, der viser sig effektive i forhold til 20.1 elever også kan bruges i 

normalundervisningen. Her har vores 3 læsevejledere også en meget central rolle. 

7. Kommentarer i øvrigt.. 

Vi har fokus på området inden for 20.1 undervisningen også med henblik på de kommende skoleår: 

Fokuspunkter: 

Yderligere udvikling af handleplaner 

Udvikling af samrbejdet mellem 20.1 lærer og lærerteam/faglærer 

Mere intensiv undervisning i kortere forløb 


Fakta 


Indskoling,mellemtrin og udskolingen. 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Indskolingen startede i 09/10. 

Mellemtrin startede i 08/09 

Udskolingen er startet i dette skoleår 


Hele skolen 


Til trods for en hård fødsel og en del modgang under forløbet, svarer mange af lærerne, at arbejdet med SPU-modellen har 

givet dem et ekstra værktøj i hverdagen. Mange af lærerne har svaret, at de har fået et mere nuanceret blik på de 

problemstillinger, der opstår omkring den enkelte elev. Flere oplever, at de er blevet bedre til at reflektere over egen rolle i 

elevsager. 

Vi er blevet mere opmærksomme på det relationelle - hvad vi gør, og hvem der gør hvad. 

Der er desværre også en nogle af lærerne, der ikke føler, at det har haft den store indlfydelse på deres måde at tænke og 

arbejde på 


1 2 3 4 5 6 






I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 0 5 10 5 4 4 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 9 10 4 3 1 1 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 9 10 5 1 2 1 

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 2 6 6 4 4 6 

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 

1 

9 12 5 1 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 0 13 7 3 2 3 



På Frydenhøjskolen valgte vi at inddele processen i 3 faser.Vi startede SPU-arbejdet på mellemtrinnet i skoleåret 2008/2009. 

Indskolingen startede året efter og udskolingen er startet i år. 

Mange har oplevet SPU-arbejdet som meget tidskrævende og til tider meget omstændigt. Teamene har til tider været for store. 

Disse erfaringer vil vi forsøge at inddrage i det fremtidige arbejde med processen 


Se punkt 2.8.3 








Bevægelse og læring (læsning) 

Forventninger til eleverne i udskolingen/ nedbringelse af fravær 

Udvikling af personalet i k-klasserne (uddannelse og supervision) 





Implementerings af sigtepunkter 

Frivillig naturfagsundervisning 

Læseindsats på mellemtrinnet 





Alle lærere indskriver status for eleverne i de elektroniske elevplaner på Lærerintra i løbet af september. Klasselæreren afholder 

elevsamtaler med alle elever i løbet af september – oktober. 

Klassens to hovedlærere er ansvarlige for at der til hver elev udvælges et eller to centrale mål for elevens udvikling. Det kan 

være faglige eller sociale mål. Målene drøftes inden for den tid, der er afsat til teamsamarbejde. Der udstikkes som hovedregel 

mål for den enkelte elev i alle fag. Målet for eleven er at følge den årsplan, der er udarbejdet for hvert fag. I nogle tilfælde kan 

der være grund til at justere disse mål. 

Der afholdes skole/hjemsamtaler i perioden oktober – november. Her deltager klasselæreren og en hovedlærer fra hver klasse, 

og der er afsat en halv time til samtalen. Her drøftes elevplanen med forældrene og målene for eleven og forældrenes medvirken 

til at nå målene aftales. Oplægget til elevplanen er på forhånd hjemsendt til forældrene. 

I løbet af foråret afholdes der endnu en skole/hjemsamtale, hvor der følges op på de mål, der blev sat for eleven i efteråret. 

Eleverne testes/evalueres i forskelligt omfang ved hjælp af lokale diagnostiske prøver. De kommunale test på de enkelte 

klassetrin i læsning samt de nationale test indgår i evalueringen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 


Klasselæreren og kontaktforældre udarbejder i fællesskab dagsorden/indbydelser til møder og arrangementer i klassen. Inden 

skoleårets start aftaler klasselæreren og kontaktforældre en foreløbig plan for hvilke arrangementer, der skal finde sted i 

kommende skoleår, med henblik på godkendelse på førstkommende forældremøde. 

Principper: 

-I hver klasse afholdes et forældremøde inden efterårsferien. På dette møde fremlægges planer for årets gang i klassen fagligt 

som socialt vælges 2 kontaktforældre og eventuelt 1-2 suppleanter vælges en trivselsgruppe bestående af 3-6 personer. Det 

anbefales, at der er et vist personsammenfald mellem kontaktforældre og trivselsgruppe. Forældrene vedtager rammerne for en 

eventuel skolerejse i det kommende skoleår 

Klasselæreren er ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse af mødet. 

-I hver klasse afholdes 2 skole-hjem-samtale i hvert skoleår. Der henvises i øvrigt til Frydenhøjskolens principper for 

Underretning om elevernes udbytte af undervisningen. 

-Alle elever har en kontaktbog, som bruges til informationer mellem skole og hjem. 

-Klassens faglærere skal præsenteres for forældrene første år, læreren har timer i klassen. Præsentationen kan enten være på et 

forældremøde, ved en skole-hjem-samtale eller ved et åbent-hus-arrangement om særlige fag. 

-Der arrangeres et udskolingsforældremøde for 9. og 10. klasserne. Skolevejlederen er medtilrettelægger og deltager i disse 

møder. 

-Kontaktforældre fra alle klasser samles i forældrerådet på mindst 1 til 2 årlige møder. 

-Skolens hjemmeside bruges til at give informationer fraledelsen og skolebestyrelsen. 

-Et informationsmateriale om Frydenhøjskolen uddeles til nye elever og deres forældre. 

-Eleverne inddrages i takt med deres alder i samarbejdet i klassen. De kan således deltage i forældremøder og ved 

repræsentation i planlægningsmøder eller en evt. trivselsgruppe. 

-Alle forældre er efter aftale velkomne til at deltage på skolen i undervisningstiden. 

-Alle forældre er velkomne til at kontakte klassens lærere, klassens kontaktforældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse. 

Hensigter: 

-I hver klasse afholdes ud over forældremødet og skole-hjem-samtale, mindst 1 årligt arrangement enten i form af 

forældremøde eller fest/udflugt el. lign. 

-Klassens faglærere bør deltage i dele af forældremøder. 

-Skolebestyrelsens medlemmer kan inviteres til forældremøderne. 

Skolebestryrelsen har i løbet af foråret revideret principperne, så de fremadrettet er i overensstemmelse med den nye 

lærertidsaftale. Skolebestyrelse og Pædagogisk Råd vil i løbet af dette skoleår samarbejde om at lave egentlige principper for 



kommunikationen mellem skole og hjem. 



Antal elever der undervises efter almen skoletid 15 - 20 

Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 40 - 50 

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 40 - 50 

(det er de samme) 

Andel af tosprogede elever i % af skolens samlede elevtal 29% 



Det spørgeskema, som lærerne er blevet bedt om at besvare, giver først for alvor mening, når vi til næste 

medarbejderudviklingssamtale tager udgangspunkt i den enkeltes besvarelse. På den vis får vi belyst hver enkelt lærers 

overvejelser og praksis i forhold til inklusion, og får dermed tegnet et billede af hvad der lykkes, hvad der ikke lykkes, og hvad 

der kan ændres ude i det led, som bærer inklusionen i folkeskolen. Hvis man skal konkludere noget på baggrund af den 

samlede undersøgelse på Frydenhhøjskolen må det være, at efter lærernes egen opfattelse: 

er de meget opmærksomme på, at eleverne har forskellig viden og erfaring og at de hver især skal lære noget. I den forbindelse 

planlægger lærerne i høj grad undervisningen, så det er meningsfuldt for eleverne at lære, bruger i høj grad særlige metoder, 

forklarer eleverne vanskellige udtryk, opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden og udnytter, at der er flere voksne til at fremme 

elevernes læring. 

I nogen grad forklarer de målet med den enkelte lektion, tager højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på og 

anvender hjælpemidler til den enkelte elev, ligesom undervisningsmiljøet i nogen grad er indrettet på, at alle elever skal lære 

noget. 

Kun i nogen grad inddrager de eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen. 

De sidste kan give anledning til spændende lildt mere overordnede drøftelser. 






Antal elever 











Bh. kl. 62 3 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 













Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, 

materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 

1.463.276,50 kr.:550 elever = 2660,50 kr. 

Antal elever pr.computer Normalklasser:551/189= 2,9 

K-klasser: 31/20=1,6 

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 551/49,69= 11,09 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andet 

sprog (herunder tolkebistand) i kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte 

op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens 

egen ramme i kroner ) 

4953,23 timer til DA2 - værdi 978.288,66 kr (ved en gennemsnitsløn 

på 380.000 kr.) Derudover har vi forbrugt 17.934,77 kr. til 

tolkebistand (budget 19404 kr) 

6717,89 timer = 1.326.818,19 kr. (ved en gennemsnitsløn på 

380.000 kr) samt en fuldtids skolepædagog som reelt kostede 

384.233.22 kr. 



I alt 1.711.051,41 kr. 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på 

normalskoledelen) 

2.685.528,00 kr.: 550 elever = 4882,77 


Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - 

eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 

83 



materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 

1.017.534,27 kr. / 535 elever = 

1.901,93 kr. 

Antal elever pr. computer 535 elever/202 computere = 2,64 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 535 elever/48,91= 10,94 


Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog 

(herunder tolkebistand) i kroner 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 

elever) støtte op til 12 timer pr. uge 

535 elever/46,91=11,40 

1.123.326,95 kr. i alt. 

Fordelt således: 

Tolk: 14.523 kr. 

Drift: 1.944 kr. 

Ressourcer:4176,83ti x 265 kr. =1.106.859,95 

6196,65timer * 265 kr. = 1642112,25 samt en 

skolepædagog til 384.233.22 kr = 2026345,47 kr. 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 4.163.396,03 kr./535 elever = 

7.782,04 kr. 

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 535 elever/26 klasser= 20,58 

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 34 elever/5 spec.klasser = 6,80 

Antal elever, der modtager undervisning i Dansk 2 - eller er 

omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 

a-spor: 11 elever b-spor: 13 elever c-spor: 8 elever: ialt 32 

elever 




Dansk 76 

Engelsk 77,8 

Kristendomskundskab 72,7 

Historie 50 

Samfundsfag 0 

Idræt 55,6 

Musik 77,3 

Billedkunst 53,3 


Sløjd 50 





Natur/teknik 22,7 

Geografi 85,7 

Biologi 44,4 



Dansk som andetsprog 40,6 

Fransk 100 


Enkelte fag har været svære at dække med liniefagsuddannede lærere. Det skyldes bl.a. at vi har prioriteret vores teamstruktur 

højere end at den enkelte lærer har en liniefagsuddannelse. Lærerne der underviser i fag de ikke har liniefagsuddannelse i har alle 

tilsvarende kompetencer. 


Gennemførte undervisningstimer 38497-150= 38347 



38497 timer 




416000 anvendt til kursusafgifter. 

Lønudgifter anslået 350000 


Gennemførte undervisningstimer 38953 - 206,25=38746,75 


Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 763,5*265kr.= 202327,5 





Indskoling: 27 elever, heraf 15 til læseløft. 

3. - 8. klassetrin: 32 elever til faglig støtte 

Tuen (AKT): 10 elever 

Familieklasse: 11 elever 


Indskoling: 31 elever, heraf 18 til læseløft 

3. - 9. klassetrin: 40 elever 

Tuen (AKT): 10 elever, samt intensivt AKT arbejde i 6 klasser. 

Familieklasse: 8 elever 









5.8 Klager 2009 


Antal af klager til Kommunalbestyrelsen 0 



F. Resultater 




Dansk - Læsning 6,45 6,20 6,68 



Dansk - Orden 6,55 7,30 6,29 








Dansk - Læsning 6,13 6,77 5,23 


Dansk - Skriftlig fremstilling 6.53 7,81 4,73 

Dansk - Orden 6,19 7,26 4,68 








Sammenligner man karaktererne med året før (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 16 ud af 21 felter. 


Sammenligner man karaktererne med året før (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 15 ud af 24 felter. 

Sammenligner man karaktererne med maj/juni 2009 (ordenskarakter ikke medregnet), er der sket fremgang på 24 ud af 24 

felter. 

Det kan vi kun være tilfredse med, og konstatere, at sammenholdes det med skolens undervisnigseffekt, placerer det os som 

den bedst præsterende skole i Hvidovre. 










Vokaler 




Find billedet 
















1.a 2009/2010 63,2 % 15,8% 21% 


1.c 2009/2010 63,6% 27,3% 9,1% 














3.a 2009/2010 94,4% 0% 5,6% 

















5. b.2010/2011 28,6% 52,4% 19% 






















7.a 2010/2011 0% 45,5% 54,5% 



TL 2, Råolie 




7.a 2010/2011 22,5% 64% 13,5% 

7.b 2010/2011 16,5% 67% 16,5% 



1.klasse: 

I indskolingen har vi haft fremgang i alle 3 1.klasser med hensyn til antallet af sikre læsere. Vi ligger over landsgennemsnittet. 

Med hensyn til antallet af ikke læsere ligger vi markant under landsgennemsnittet. 

Vi har gennem de sidste år set en general fremgang i indskolingen. 

3.klasse: 

En enkel af vores 3.klasser ligger under landsgennemsnittet med hensyn til sikre læsere. De to andre ligger klart over 


5.klasse: 

På 5. klassetrin har vi trods fremgang i den ene af de to test fortsat et stort arbejde at gøre. Der er stadig en stor spredning på 

dette læsetrin. Specielt når vi ser på læseforståelsen. I læsetesten "uroksen" ser vi en klar fremgang i forhold til sidste års test,og 

vi ligger i 2 af klasserne lige omkring langsgennemsnittet(sikre læsere). Den sidste af klasserne ligger noget under. I den anden 

test er vi desværre gået tilbage, og her ligger vi klart under landsgennemsnittet. 

7.klasse: 

Også på dette klassetrin tages der to forskellige test. I læsetesten "Råolie" har vi haft fremgang, men ligger stadig under 

landsgennemsnittet, hvad angår sikre læsere. I den anden af testene har vi ingen sikre læsere og ligger derfor under 

langsgennemsnittet på 3 %. 

Overordnede betragtninger og tiltag: 

Vi ser stadig en stor udfordring i, at overføre og arbejde videre med de gode læseresultater vi en årrække har skabt i 

indskolingen. Vi har i skoleåret 2010/2011 haft stor fokus på læsning på samtlige klassetrin. Dette har blandt foregået ved en 

stor aktiv deltagelse af læsevejlederne i den almene undervisning. Et tiltag vi vil fortsætte med i 2011/2012. 

Af forskellige aktiviteter fra forgangne skoleår (og som vi i øvrigt vil fortsætte med) kan nævnes: 

1. Læseteater 

2. Læsebånd 

3. Faglig læsekursus med efterfølgende afprøvning 

4. Deltagelse af læsevejledere i forløb med faglig læsning 

5. Skriveforløb. 



6. Læsekonference med deltagelse af klassens lærere, repræsentant fra skolens ledelse og læsevejleder. 


Gennemsnit pr. elev 


S=4,7, U=0,60, 

L=2,1 

I alt 7,4 8,8 


Sygdom 2834 3083 

Lovligt 1255 1533 

S=5,2, U=1,0, L=2,6 




I alt 3810 6012 





Det gennemsnitlige elevfravær er samlet set fortsat højt. Sygefraværet er formodentlig nogenlunde gennemsnitligt. Det ulovlige 

fravær er sænket, mens det lovlige fortsat giver en betragtelig andel til det samlede fravær. Retningslinjer for bevilling af lovligt 

fravær har været drøftet i skolebestyrelsen flere gange. Der har ikke været opbakning til en voldsom kursændring i forhold til 

tidligere. Forældrene er flere gange orienteret om skolens holdning til rejser uden for skolernes ferier og alle forældre, der 

anmoder om fri, får brev hjem fra skoleinspektøren med anmodning om at de i fremtiden planlægger rejser i skolernes ferier. 

Det har ikke haft den store effekt og forældrene (og bedsteforældrene) har en bred vifte af begrundelser for anmodningerne. Fra 

starten af næste skoleår bliver det meldt ud, at vi forventer, at forældrene indhenter tilladelse til fri fra skolen inden rejsen 

planlægges. 


Se ovenstående. 

Sammenligning mellem de to første halvår viser et fald i sygefraværet på 1 dag, mens ulovligt og lovligt sygefravær er det samme. 

Sammenligning mellem de to andet halvår viser en en stigning på 1 dag for sygefraværet og ganske små stigninger for ulovligt og 

lovligt fravær. Det ulovlige fravær dækker over to forhold. Manglende aflevering af kontaktbog ved sygdom er fortsat et 

problem på trods af skrivelser til hjemmene. Den del af det ulovlige fravær må derfor nok betegnes som 'teknisk ulovligt fravær'. 

En stor del af det øvrige ulovlige fravær dækker over enkeltelever, der har en meget problematisk skolegang (alle sagerne 

arbejdes der med i samarbejde med socialforvaltningen). 





Fraværsdage 165 312 248 











Der har været et tydeligt fald i sygefraværet. Der er ingen entydig forklaring, men et sammenfald af øget fokus på sygefravær - 

herunder udsendelse af statistik til alle medarbejdere - og tilfældigheder? 


Sygefraværet har i de to år været nogenlunde konstant med et enkelt udsving. Der afholdes sygefraværssamtaler, alt personale 

får en udskrift af eget sygefravær samt en statistik over det samlede sygefravær, så alle er opmæksomme på eget sygefravær i 

forhold til gennemsnittet. 




Andet 1 


HTX 5 

HHX 2 

Gymnasium 11 

10. klasse 10 



10. klasse 25,9 

Efterskole 9,3 


STU 25,9 

HHX 13,0 

HTX 11,1 

Andet 9,3 


Vi har nogenlunde holdt samme gennemsnit i forhold til hvor mange elever, der tager en gymnasial uddannelse efter 9.klasse. 

Derimod har vi ikke ret mange, som vælger en erhvervsuddannelse, hvilket formodentlig skyldes, at mange af de elever, der 



påtænker at søge i den retning vælger at tage 10.klasse først. Det er bemærkelsesværdigt, at vi i år har 5 elever, der søger på 

efterskole samt at de 5 elever, der står under "Andet" alle har søgt og er optaget til et studieår i udlandet. Her er vi overbeviste 

om, at vores Comeniusprojekt har været en stærkt medvirkende faktor, da det har været medvirkende til at skabe nogle elever, 

der har et større internationalt perspektiv på deres uddannelse samt en større selvstændighed, hvilket kan være medvirkende til 

at 5 elever har søgt på efterskole. Desuden er det værd at lægge mærke til, at alle elever går videre med uddannelse og at vi i år 

ikke har nogen, der går direkte ud på arbejdsmarkedet. 





Høvedstensvej 35 


Tlf: 36785495 

E-mail: gungehus@hvidovre.dk 

http://www.gungehusskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Gungehusskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 32


A. Indledning 


Gungehusskolen - placeret midt i kommunen - er en godt 50 år "ny" skole med ca 500 elever. Skoledistriktet er blandet 

parcelhus- og socialt boligområde. Skolen er primært en 2-sporet skole og har ca 19% 2-sprogede elever. Skolens lokaler er 

løbende blevet renoveret - senest i 2007 med nye naturfagslokaler, bibliotek, 5 klasselokaler og nye elevtoiletter. 

Skolen er afdelingsopdelt: indskolingsafdeling 0.-3.klasse, mellemtrin 4.-6.klasse og udskoling 7.-9.klasse. Derudover huser 

skolen kommunens modtagegruppe for de ældste elever samt 2 grupper for elever med autismespektrumforstyrrelser. Skolens 

personale består af 50 lærere/børnehaveklasseledere, 5 pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skoleledelsen. 

Derudover er i indskolingen tilknyttet pædagoger fra skolens samarbejdende fritidshjem Atlantic og Lejerbo. 

Skolens værdigrundlag bygger på et menneskesyn, hvor respekten for den enkelte og den enkeltes ansvar for sig selv i samspil 

med hensynet til- og mulighederne i fællesskabet er omdrejningspunktet. Nøgleordene er faglighed, ambitioner, trivsel, tryghed, 

respekt og tolerance. Dette kommer til udtryk i skolens indsatsområder og hverdag. Derudover vægtes musik , kreativitet, 

sundhed, bevægelse og oplevelser som vigtige elementer i hverdagen. 

Skolens målsætning er: 

- at fagligheden prioriteres højt i undervisningen ligesom det at kunne samarbejde, kommunikere, udvise ansvarlighed og 

selvstændighed vægtes højt. 

- at den enkelte elev skal føle tryghed og udfordres og derved få mulighed for at udnytte sine potentialer bedst muligt. Det 

gælder både elevens faglige, kreative, personlige og sociale kompetencer. 

- at sikre et aktivt skole/hjemsamarbejde 

Skolen vægter IT som et væsentligt værktøj for elever, lærere og forældre. Alle forældre er på Forældreintra, de fleste klasser 

på Elevintra og IWB-tavler er i dag implementeret i store dele af undervisningen. 

Skolens mål udtrykkes i skolens kontrakt og kvalitetsrapport. Inklusion og styrkelse af fagligheden har været 

omdrejningspunkterne for både de eksisterende og fremadrettede kontraktmål. I skoleåret 2010-11 har kontraktmålene været: 

Implementering af SPU-modellen, læseindsats på mellemtrin og udskoling samt ambitioner-resultater-trivsel-elevfremmøde. 

Derudover har skolen haft lokale indsatsområder som klassemødet og venskabsklasseordning samt afholdt lærerkurser om 

Cooperative Learning samt Dansk 2 i normalundervisningen. 

Til sikring og fastholdelse af de mange indsatser ajourfører skolebestyrelsen og SU/MED-udvalget løbende skolens principper. 

Det aktive skole/hjemsamarbejde søges fastholdt på flere områder. Dialogen via Forældreintra er i dag et meget væsentligt 

element. Herudover afholdes et årligt fælles forældremøde, 2 skole/hjemsamtaler (fra skoleåret 2011-12 kun 1), 2 elevsamtaler 

og der udsendes elevplaner 2 gange årligt som oplæg til skole/hjemsamtalerne. Derudover har indsatsen omkring ambitioner og 

trivsel betydet at mange elever og klasser har arbejdet med uge og månedsmål. Endelig fastholder skolen sociale aktiviteter for 

både den enkelte klasse, afdelingen og hele skolen. 


Gungehusskolen har 2 gruppeordninger: 

1 

En gruppeordning, der dækker hele kommunen, for ældre to-sprogede elever. Der er afsat 25 ugentlige timer hertil. Målet med 

gruppetilbuddet er at hjælpe elever, der lige er kommet til landet efter deres 13.år til en indslusning i en normalklasse eller andet 

uddannelsesforløb. 

Eleverne tilknyttes normalklasser og deltager i disse i forskelligt omfang. Der arbejdes efter individuelle handleplaner, da 

eleverne er på meget forskelligt niveau. Meget af undervisningen er samtale/dialogbaseret og IT indgår som et vigtigt værktøj, så 

bl.a. basisundervisningen i dansk kan ramme den enkelte elev så præcist som muligt. 



Der er et tæt forældresamarbejde. 

2 

En gruppeordningen med 1 gruppe i skoleåene 2009-11 og fra 2011 2 grupper for elever med gennemgribende 

udviklingsforstyrrelser (autismespektrumforstyrrelser). Grupperne er hver normeret til 7 elever, der visiteres hertil fra 

kommunens centrale visitationsudvalg. 

Målet for eleverne er, at de skal gennemføre deres skoleforløb her og blive forberedt til et videre uddannelsesforløb. 

Tilbuddet er et heldagstilbud, hvor undervisning og fritidstilbud kombineres. Der undervises fra kl. 8.10 5-6 lektioner hvorefter 

dagen fortsætter med fritidstilbud indtil kl. 16.00. Fritidstilbuddet gives også i ferieperioderne efter aftale med hjemmene. Dog 

holdes lukket 3 uger i skolesommerferien. 

Der er udarbejdet værdigrundlag og målsætning for autistgrupperne. 


Resultatsamtalen 17. september 2009 resulterede i anerkendelse for flotte prøveresultater og pæne læseresultater. 

Skolen fik følgende anbefalinger: 

1 Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær). 

2 Faglig læsning. Den samlede læseindsats på mellemtrin og i udskoling skal intensiveres - og det skal være alle lærernes ansvar, 

at der arbejds med læsning. Resultaterne skal højnes. 

3 Afdække effekter ift. inklusion i arbejdet med fx LP-modellen. 

Disse 3 anbefalinger resulterede i kontraktmål for skoleåret 2010-11, som beskrives under punkterne målopfyldelse 1+2+3. 

Skolen udarbejdede lokale indsatsområder til styrkelse af anbefalingerne: 

a Læseindlæring og IT 

b Støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve 

Disse 2 indsatsområder beskrives under punkterne målopfyldelse 4+5. 


Mål 1 

Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på elevfravær) 

Hvad vil vi? 

Vi vil : 

• Løfte elevernes faglige ambitioner 

• Gøre det attraktivt blandt eleverne at være dygtig 

• Skabe et bedre arbejdsmiljø for både elever og lærere 

• Skabe bedre samværsformer og dermed trivsel for elever og lærere 

• Højne fremmødeprocenten 

Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? 

Succeskriterier: 

• At elevernes faglighed løftes. 

• At elevernes holdning til deres skolegang ændres. 

• At arbejdsmiljøet bedres. 

• At samværsformerne og trivslen bedres. 

• At fremmødeprocenten bedres. 

Evaluering: 

• Fagligheden på læseområdet måles som beskrevet i kontraktmål omkring læseindsats. 



• Fagligheden omkring det faglige udbytte måles via elevplaner og karakterblade. 

• Faglighed omkring øget engagement måles via elevplanerne. 

• Holdningsændring omkring fremmøde måles via klasseprotokoller 

• Holdningsændring omkring lektier måles via elevlogbøger eller tilsvarende notatsystem 

• Holdningsændring omkring samværsformer og sprog - og dermed arbejdsmiljø - måles via dialog på 

klassemøder. 

Formidling: 

• Information om indsats udsendes til elever og forældre via elev- og forældreintra. 

• Del- og slutresultater for klasserne ophænges på hovedgang og formidles via forældreintra. 

• Del- og slutresultat for den enkelte elev meddeles til forældre via elevplan. 

• Information om proces og udbytte lægges på hjemmesiden til videndeling. 

• Lokalavis søges inddraget i formidlingsprocessen. 

Pædagogisk udvalg nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de 3 afdelinger + ledelsen til udarbejdelse af handlepln 

for indsatsen. Ambitionerne i arbejdsgruppen var høje og blev præsenteret for PR inden sommerferien på et møde og i form af 

en folder med forslag til handleplan.De enkelte afdelinger skulle efterfølgende aftale den konkrete indsats. 

Lille afdeling: 

Afdelingen valgte at fokusere på trivsel. Her har alle klasser fået implementeret klassemødet som en fast praksis. 

Det blev aftalt at synliggøre aftaler og indsatser via et smileyskema, som blev udarbejdet efter hvert klassemøde. Ligeledes blev 

aftalt en periode på 6 uger, hvor alle klasser skulle bruge dette skema. 

Flere klasser har også valgt at køre med individuelle målskemaer. Her har eleverne kunnet sætte sig både faglige og sociale mål. 

Nogle elever satte helt egne mål, mens andre valgte mellem mål, som læreren havde sat op som aktuelle fokusområder. Eleverne 

har efterfølgende selvevalueret på et klassemøde. 

Evalueringen viser, at smileyskemaet har haft en god effekt. Aftaler blev synliggjort, ligeledes blev både positiv udvikling og 

udfordringer synliggjort. Det har betydet, at flere klasser har fortsat brugen af skemaet. 

Skemaerne blev hver uge sendt til forældrene via Forældreintra, så de var informeret og kunne bakke op om indsatsen i den 

enkelte klasse. Endelig indgik arbejdet i elevplanvurderingerne. 

Mellemafdeling: 

Mellemafdelingen valgte også at fokusere på trivsel. Her blev arbejdet på 2 plan. Elevplan,hvor eleverne skulle evaluere sig selv 

vha et smileyskema, de udfyldte dagligt i 2 perioder. Disse skemaer blev efterfølgende brugt på klassemøderne. Lærerplan, hvor 

lærerne tilsvarende dagligt udfyldte et smileyskema for hver elev. Disse blev dels brugt til at drøfte med eleverne, om deres 

egenvurderinger var realistiske, dels brugt i lærerteamet til at se, om der var timer eller fag, hvor enkeltelever afveg fra et 

fællesbillede. Det blev til et effektivt værktøj i den kollegiale dialog om både klassemiljø og elev/lærerrelation. 

Vurderinger og resultater for både elv og lærervurderingerne blev synliggjort for klassen/klasserne vha søjlediagrammer, der 

samlede op på klassens trivsel. Vurderingerne medgik desuden i udarbejdelsen af elevplanerne. 

Et par klasser valgte også at fokusere på et fagligt område - læseglæde. Her lavede men forskellige aktiviteter i løbet af et halvår 

og eleverne skulle hver måned indtaste i et skema, om deres læseglæde. 

Store afdeling: 

Der var enighed i afdelingen om, at fokus skulle være på de faglige holdninger og ambitioner. Efter lange drøftelser blev 

udarbejdet et skema, hvor elever kunne fastsætte faglige delmål. Dette skulle herefter afprøves i en periode. Erfaringerne har 

været blandede - lige fra at få skabt forståelse for formålet hos enkelte elever - realismen i elevernes målsætninger - 

tidsforbruget hertil - til en klasse med så gode erfaringer, at det overvejes at fortsætte i det nye skoleår. 

Opmærksomheden på området betød en ændring i målet - nemlig fokus på trivslen som forudsætning for læringen. Her blev 

igangsat konkrete tiltag som åbning af gymnastiksal og udvidet åbning af bibliotek i spisefrikvarterer, øget lærersynlighed i 

frikvartererne samt sammen med elevrådet at istandsætte fællesrummet. Yderligere er det blevet aftalt, at lave månedlige 

morgensamlinger med både information og underholdning, som klasserne skal stå for. 

Forældreinddragelsen: På samtlige forældremøder har det været et tema og der er ligeledes blev sendt informationer ud på 

Forældreintra. 



Elevfravær: Her er den tidligere indsats blevet skærpet ved, at kontoret ikke længere sender brev hjem til elever med 

ukendt/ulovligt fravær. I stedet ringer kontoret og får en direkte kontakt og afklaring. Dette gøres hver måned for alle elever 

med mere end 2 dages ikke kendt fravær. Vi har fået en meget positiv reaktion fra fordælrene, der er glade for den hurtige 

handling og opfølgning fra skolen. 

Samlet konklusion: 

Vi må erkende, at ambitionsniveauet har været stort - overlæggeren blev sat for højt. De enkelte afdelingers tilbagemelding om 

at skulle tackle indsats på flere områder på en gang gjorde, at vi accepterede, at overlæggeren blev sænket, men at der skulle 

arbejdes med området. Det er der blevet og faktisk med større og bredere omfang end aftalt. Fokus på et delområde førte 

automatisk bevidsthed på andet delområde med sig. Samtidig er bevidstheden om at fastholde krav og ambitioner blevet en fast 

bestanddel i klassernes arbejde. 

Vores ambitioner om den store synliggørelse måtte som konsekvens af afdelingernes ændrede handleplaner droppes. 


Mål 2 

Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og i udskolingen 

Hvad vil vi? 

Vi vil : 

• styrke motivationen for læsning (såvel skønlitterære som faglige tekster) 

• øget læsehastighed 

1. Afkodningsstrategier 

• øget læseforståelse 

2. Genre 

3. Ord – og begrebsudvidelse 

Det er dette arbejde, vi ønsker at intensivere ved at inddrage mellemtrinnet, da vi allerede der ser de første tegn på manglende 

lyst til læsning. 


Succeskriterier: 

• Bedre læsestandpunkter målt bl.a. med TL prøverne. 

• Samtaler med elev, lærer, forældre, der ser tegn på større læseglæde 

• Eleverne skal med turbolæsekurset opleve, at det at læse gør en forskel. 

• De skal kunne se: 

- at ordforråd, ord – og begrebsforståelse bliver større, 

- at deres afkodningsniveau bedres 

- at læsetempoet øges og 

- at de får en større forståelse for anvendeligheden af de forskellige læseteknikker. 

• Der er samtidig en forventning om, at eleverne qua deres positive læseudvikling motiveres til at holde læsningen ved lige. 

• En større procentdel af vores afgangselever vælger en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 

• At læsekontrakten, der er indgået med eleven overholdes 

Evaluering: 

• TL- prøverne anvendes 

• Alle involverede mellemtrins- og udskolingsklasser bruger i undervisningen læseprøver. Disse læseprøveresultater er 

turbolæsningens måleinstrument, da lærerne gerne skulle notere en fremgang hos de elever, der deltager i forløbet. De 

tilbagemeldinger, læsevejlederne har fået af lærerne, bruges i den publikation, der udsendes til lærerne om læselæring i 

udskolingen. 

• Midtvejs i forløbet evalueres forløbet bl.a. med henblik på, hvordan overgangen fra kursusforløbet til støtteforløbet med 

undervisningsassistenten fungerer. 

• En evaluering af elevens udbytte sendes til forældrene midtvejs og efter turbodanskforløbets afslutning. 

• Elevens egen vurdering af forløbet. 

Formidling: 



• En evaluering af elevens læsestandpunkt sendes til forældrene midtvejs og efter turbodanskforløbets afslutning sammen med en 

folder, der beskriver, hvorfor og hvordan man som forældre kan være med til at fastholde de gode vaner. 

• Ligeledes udarbejdes der en beskrivelse af forløbet og teknikkerne til lærerne – både fag og dansklærere – for at vedligeholde 

og fortsætte læseforløbet. 

• Resultaterne lægges på hjemmesiden til videndeling. 

Aktiviteter: 

I alle klasser er eleverne blevet testet med bl.a. TL- prøver, læs 3, 4, 5, før de og forældrene er blevet tilbudt et 

turbolæsekursus. Kurset er sat i værk af en støttecenterlærer, som har været den, der har styret forløbet. I nogle tilfælde har vi 

haft en undervisningsassistent, en pædagog, med til at få læst kontinuerligt i løbet af ugen, men oftest har det været en 

støttecenterlærer. 

Typisk er børnene blevet tilbudt et forløb på 8 uger, hvor de fra start har haft en snak med støttecenterlæreren om læsning, 

motivation, læsestrategier o.a. Der er blevet lavet en kontrakt, hvori man forpligtede sig til at læse det aftalte stof i løbet af ugen. 

Kontrakten har været hjemme til en forældreunderskrift, idet forældrene har forpligtiget sig til at støtte læsningen. Er kontrakten 

ikke blevet overholdt, har man fået en ’advarsel’, og blev der ikke fulgt op på den, har vi meddelt hjemmet, at tilbuddet blev 

trukket tilbage – for at kunne give det til en anden. 

Ressourcer: 

Det har været en del af den fælles indsats på mellem og udskolingstrinnet (senere også indskolingen), men med støttecentret som 

omdrejningspunkt. Vores to læsevejledere har været initiativtagere og tovholdere på indsatsen. 

Evaluering: 

Vi har anvendt TL prøver og materiale fra Undervisningsministeriet til udskolingseleverne, idet vi har været knyttet til projekt 

Turbolæsning. Dette materiale behandler ministeriet for os. 

Generelt set er tilbagemeldingerne, at der er sket en til tider stor fremgang hos børnene. Mange har opdaget, at det at kunne 

læse hurtigere og bedre gør en forskel. En dreng og familie i 9.kl. meddelte stolte på et møde, at nu havde han for første gang 

læst en hel bog færdig. Dansklærerne kan også se, at det gør en forskel og der er derfor ventekø på tilbuddet. 

Kollegerne har kort fået beskrevet projektet og bl.a. blevet introduceret for læsestrategierne på teammøder, så også faglærerne 

kan anvende dem i den faglige læsning. 

Kommentarer: 

Det er en intensiv læsning, der foregår én til én, en undervisning, der gavner. Eleverne bliver fortrolige med læselæreren og tør 

derfor tale højt om de læsevanskeligheder, de har. Derudover giver undervisningsformen læreren mulighed for at analysere, hvad 

årsagen (-erne) til elevens læsesvaghed, er. 

Indsatsen viste hurtigt gode resultater, så vi besluttede, at også indskolingsbørnene skulle nyde godt af vores erfaringer. Derfor 

er tilbuddet også givet til eleverne i indskolingen fra december 2010. 


Mål 3 

Implementering af LP/SPU-modellen - og afdækning af effekter i forhold til inklusion i arbejdet med modellen. 

Hvad vil vi? 

Det overordnede sigte er at 

• Inkludere flest mulige børn 

Målet med den konkrete indsats er 

• at oparbejde en fælles systematik – sprog – redskaber 

• at skabe nye og anderledes samarbejdsformer og herigennem styrke teamsamarbejdet 

• at sætte fokus på de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og indlæringsproblemer 

Justering for skoleåret 2010–2011 

At fortsætte arbejdet med LP som ovenstående, dog med særlig fokus på 

• at få sat LP – arbejdet ind som arbejdsredskab i årgangsteamet frem for de tidligere LP – teams. 

• at vi sætter fokus på effekten af vores brug af LP- modellen 

Hvordan kan det måles/vises at målet nås? 



Det er lykkedes, når lærerne/ teamet arbejder med modellen på egen hånd og oplever, at den pædagogiske analyse giver 

mulighed for at påvirke og ændre adfærds og læringsproblemer. Dette udtrykkes i dialogen mellem teamet og skolens ledelse 

Delmålinger: 

• Tovholderfunktionen evalueres sammen med PPR i december 2009 gennem interviews – og senere i det nye skoleår 10/11 

• Teamet skal være selvkørende, hvilket måles gennem den evaluering, der foretages i teamene i maj 2010. 

Den endelige vurdering skrives sammen i februar 2011, præsenteres for PR og skolebestyrelsen og indskrives i 

kvalitetsrapporten. 

Justering for skoleåret 2010-11 

Det er lykkedes, hvis 

• lærerne giver udtryk for bedring i undervisningsmiljøet 

• vi har opnået en bredere afdækning af problematikken 

• problematikken omkring eleven er minimeret eller løst 

• eleven giver udtryk for bedre trivsel 

Evaluering: 

Delmål 1 - fælles systematik: Ifølge evalueringsskema er dette delvist opnået, idet arbejdet med modellen endnu ikke er fuldt 

indarbejdet/ligger på rygmarven. Det er bl.a. vanskeligt at konkretisere og afgrænse problemer med aktørperspektiv samt at 

arbejde systematisk. 

Delmål 2 - styrke teamsamarbejdet: Alle er enige om, at samarbejdet omkring SPU har fungeret godt. Om samarbejdsformen 

fra SPU kan styrke teamsamarbejdet er der jf. midtvejsevalueringen delte meninger om. Det afhænger b.la. emnets karakter. 

Delmål 3 - fokus på elevfaktorer: Delvis succes. Selv om systematikken endnu ikke ligger på ryggraden har SPU-modellen 

medvirket til konkretisering af problemstillinger, større forståelse af eleverne, elevadfærd, problemer kolleger sloges med, bedre 

og bredere kendskab til elever med særlige behov, meningsudveksling, videndeling samt grundigere måde at tale om elever på. 

Omstruktureringen af LP/SPU-teams til årgangsteams i skoleåret 2010-11 har ifølge midtvejsevalueringen med tovholdere, 

ledelse og PPR været en succes. Alle udtrykker glæde ved at være i årgangsteams og mener, det er en fordel, at man har 

kendskab til de elever, der tages op i SPU-regi. 

Fokus på effekten: 

Jf. midtvejsevalueringen ser ledelsen tydelige tegn på en positiv effekt ved, at medarbejdernes tankegang er ændret. Der er nu et 

fælles tankesæt og sprog. Om det udelukkende skyldes SPU-indsatsen eller om også andre tiltag er medvirkende hertil vides 

ikke, men væsentligst - effekten er meget tydelig og mærkbar. 

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere, om modellen er medvirkende til en større inklusion. 

Der er enighed om, at målene for inklusion nu er anderledes nu end før brugen af SPU-modellen. Det er blevet lettere at 

klarlægge problematikkerne og gøre dem mere målbare. Modellen fastholder en pædagogisk tankegang, hvor der kigges mere i 

retning af, hvilke tiltag, der kan iværksættes i skoledelen end tidligere. 

Endeling kan konstateres, at SPU-møderne fungerer som en kreativ idebank og videndelingsforum. 


Mål 4 

Lokalt indsatsområde: Læseindlæring og IT 

Hvad vil vi? 

Vi ønsker at fremme inklusionen, således at elever i læse- og stavevanskeligheder får mulighed for at forblive i den almindelige 

undervisning. 

Formål og mål: 

Formålet er bla.: 

- at fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på begyndertrinnet. 

Fokus er rettet mod: 

- it som alternativ, støttende og kompenserende middel i forhold til læsning 

- it som støttende for undervisningsdifferentieringen 



- it som skrivestøtte 

- færdighedstræning via it-læringsressourcer 

Hvordan kan det måles/vises at målet nås? 

Andre lærere på klassetrinnet og forældre holdes løbende underrettet om de evalueringer, vi gør os undervejs i projektet. 

Tanken er at indføre denne måde at læsetræne i indskolingen, hvis læseresultaterne bedres og støtten til læseindlæring mindskes. 

Forældre tilbydes senere i forløbet et kort kursus i cd-ord. 

Projektet følges af skolens ledelse, PPR, PC løbende gennem den 2½ årige periode. 

Dette projekt er som sagt støtte og fulgt af PPR og udviklingsenheden. Læsekonsulenten har udarbejdet en midtvejsevaluering, 

som vi henviser til mht til de positive oplevelser og erfaringer, vi har. 


Mål 5 

Lokalt kontraktmål: Støtte for modtagegruppens gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve 

Hvad vil vi? 

- Forberede vores modtagerelever til på bedst mulig vis at gå til FSA inden for de næste to skoleår. 

- Elevernes faglige færdigheder i dansk og matematik skal videreudvikles. 

- Det er et mål, at eleverne med støtte i næste skoleår kan udsluses til ”normalundervisning” i flere og flere timer. 

Det er vores mål, at eleverne i de kommende år stifter bekendtskab med prøveformen, og at de således året efter er bedre 

rustet til i 10. klasse at tage FSA i flere fag på lige fod med andre elever 


- Vi vil løbende evaluere elevernes færdigheder med læse-, stave- og matematikprøver for at se om udviklingen går i rigtig 

retning og i hvilket tempo. 

- Eleverne vil, når det er meningsfyldt, deltage i almenundervisningens tests. 

- Eleverne bliver fortrolige med hjælpemidler fx ordbog, stavekontrol, cd-ord. 

- Eleverne tilmeldes 10. klasse. 

- Via logbøger og elevsamtaler vil vi evaluere elevernes udbytte af brug af PC og cd-ord. 

- Opgørelse over forløb, hvor eleverne har været inkluderet i almenundervisningen. 

- Via samtaler med eleverne evalueres om de har følt sig inkluderet i klassen/ på klassetrinnet. 

Ressourcer:. 

Kommunalt tildelt 65.000,- kr til ekstra støtte op til og under begge semesterprøver til eleverne. 

Evaluering: 

Pigerne deltog i aktiviteterne på 9.klasse. Det galdt både ’Gallafesten’ for årgangen, lejrskolen og klasseture. 

Der blev anvendt CD-ord, som pigerne var fortrolige med, så de kunne bruge det ved afgangsprøverne. Ligeledes blev de som 

de andre elever prøvet i den nationale test på naturfagsområdet, alle 9.klasserne hos os blev sat til at afprøve. Her opnåede de 

at ligge i middelområdet. 

Ved den første semesterprøve i fysik havde vi en snak med børnene og deres forældre, om de var parate til at gå til 

afgangsprøven. Kun en ud af tre (oprindelig fire, men den fjerde tog tilbage til Kina) havde mod på det. Hun klarede sig 

middel/lidt under middel (2). Flot i betragtning af hendes korte ophold – 1 år – i Danmark, hvor hun i det første ½ år ikke havde 

fysik. De to andre piger valgte ikke at gå op i dette fag. 

I løbet af foråret havde vi flere samtaler med de lærere, hvis fag pigerne deltog i. Det var rigtig svært for lærerne at tilrettelægge 

undervisningen for dem. Modtagegruppelærerne havde mere end nok at gøre med modtagegruppen, som i løbet af foråret 

voksede til 11 børn (fra 7 forskellige lande), så der sporedes en stor frustration hos klassens lærere, fordi de manglede sparring 

fra modtagegruppens lærere. Man manglede så at sige redskaber og kendskab nok til eleverne. Vi havde flere samtaler mellem 

lærere, skolens ledelse og toprogskonsulenten, der var lydhør og konstruktivt gik ind i problematikken. Trods disse problemer 



undervejs endte det med, at i de fag – dansk, matematik, biologi og samfundsfag – pigerne valgte at gå op i, klarede de sig med 

karakterer mellem 2 og 7. Et flot resultat, der både skyldtes pigerne, men også de entusiastiske lærere, der ikke gav op. 

Alle tre piger er startet i 10.klasse. 

Vores erfaringer viser, at for at få et godt resultat ved afgangsprøverne med denne modtagegruppe af børn, der sent er 

ankommet til Danmark, er der behov for flere timer end det, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt. 





Det overordnede afsæt tages i skolen mål og visioner. Disse er formuleret i samarbejde med relevante interne fora og med afsæt 

i lands- og lokalpolitiske mål. 

Evalueringsgrundlaget er bredt funderet og skabes af en både skrftlig og mundtlig evaluering. 

På mødesiden kan nævnes: klassekonferencer, teamsamtaler, afdelingsmøder, PU-møder, pædagogiske dage, PR-møder, 

medarbejdersamtaler m.m. 

Det skriftlige grundlag er elevplaner, prøver og test, trivselsskemaer, årsplaner, SPU-skemaer, APV mm. 

Sidst, men ikke mindst, er den daglige dialog med lærere og elever samt kontakten med forældre med til at tegne det fælles 

billede af skolen. 

Vægtningen er som vist flersidet, da både fagligheden og dens forudsætning - et godt og trygt undervisningsmiljø skal sikres. 


Skolens største kvalitet er dens engagerede og kompetente medarbejdere. Det er medarbejdere på alle niveauer, der har den 

holdning, at de vil deres opgave. Det skaber et fornemt arbejdsklima med både høj faglighed, arbejdsglæde, godt samarbejde 

og overskud til at tage initiativer. 

Skolen vægter fagligheden højt. Der har i mange år været fokus på læseindlæringen i indskolingen og med den indsats, der nu 

gøres også på mellemtrin og i udskoling er vi overbevidste om, at vi får givet vores elever de nødvendige læsekompetencer. 

Systematisk indsats krydret med særlige tiltag er midlerne. Her kan blot nævnes det rullende bibliotek, turbolæsning, faglig 

læsning og læsehesten i indskolingen. 

Naturfagene har ligeledes i nogle år haft en særlig bevågenhed. De gode rammer, skolen har, har givet god grobund for at 

udvikle fagene. Det sker med udbygning af fælles lærerplaner og temaer, hvor eleverne aktivt inddrages. En god kombination af 

teori og praktiske øvelser er hverdagen for disse fag. Bl.a. har hele skolen deltaget i en energikampagne, en kampagne om 

papirforbrug og senest omkring Grønt flag. Ligeledes har vi de sidste par år sat fokus på matematik, hvor vi er ve at få 

implementeret den systematik, som vi har i dansk med kontinuerlig testning og evaluering af elevernes udbytte. Samtidig har brug 

af forskellige læringsstile også her løftet området. 

Skolen har i nogle år udviklet en musisk/dramatisk profil i samarbejde med Musikskolen. Dette samarbejde er desværre ikke 

længere muligt, men skolen fastholder i stor udstrækning de gode erfaringer, vi har fået. Musik og drama indgår som naturlige 

elementer i undervisningen på alle klassetrin og skolen har ligeledes sat ekstra lærerressourcer af på nogle klassetrin til 

fastholdelse af indsatsen. 

IT er en integreret del af undervisningen. Skolen har været på forkant her og har selv tidligt investeret i både Smartboards, 

bærbare computere og uddannelse af superbrugere og lærere. Ligeledes har vi klasser, der er med i forskellige udviklingsforløb 

omkring brugen af disse værktøjer i undervisningen. 

Som nævnt indledningsvis har samtlige lærere den holdning, at de vil deres opgave. Faglighedens forudsætning - elevernes trivsel 

- fylder derfor også meget i hverdagen. Lærerne vil eleverne. Derfor oplever vi en hverdag, hvor der tages hånd om eventuelle 

konflikter og problemer. Lærerne har fået værktøjer til hjælp hermed både via SPU-modellen, klassemødet og andre modeller, 

og samtidig bakkes de op af et meget velfungerende specialcenter, hvor kompetente kolleger kan både supervisere og støtte. 

Specialcenterert har de sidste par år omlagt sine indsatser til at kunne favne de krav, en øget rummelighed og inklusion 

indebærer. Dette er en proces, der stadig pågår. 


Gungehusskolen er en ganske almindelig folkeskole, der driver sin virksomhed ud fra de givne forudsætninger som 



skoledistriktets demografi samt givne økonomiske og indholdsmæssige rammer. 

Får vi udfordret og udviklet vores elever fagligt og socialt? Ja - det mener vi i høj grad. Vi mener, vi holder et højt fagligt og 

pædagogisk niveau. Vi stiller krav til eleverne, vi forventer noget af eleverne og vi giver noget til eleverne - både menneskeligt og 

fagligt. Målet er udvikling af den enkelte elev. Det kan vi se sker både ved vores systematiske testning af eleverne og ved 

tydelige tegn på udvikling. 

Rent formelt arbejder lærerne efter indholdskravene i Fælles Mål til sikring af, at eleverne er fagligt rustede til en videre 

uddannelse efter folkeskoleforløbet. 

Der opnås fornuftige resultater ved afgangsprøverne og her har den indførte semesterdeling med prøvetermin i december været 

med til at styrke den koncentrerede faglige indsats. 

Ser vi over en årrække sporer vi en positiv udviling i resultaterne, hvilket også Krevi-rapporten viser. Den fortæller dog også, at 

der stadig er store udfordringer i at gøre det endnu bedre. 

Ligeledes bruges både nationale og lokale test til at sikre fagligheden og en målrettet indsats. Skolens læseresultater viser, at 

indsatsen bærer frugt. 

Rent pædagogisk arbejdes med mange metoder til at nå eleverne, hvor det har størst effekt. Mindre kurser i Cooperative 

Learning, frontfigurer m.h.t. brug af læringsstile, initiativ og virkelyst giver et samlet meget kvalificeret og kompent pædagogisk 

arbejde. Den gennemgribende holdning er samtidig, at man vil eleverne betyder, at der i dag er en stor forståelse og vilje til at 

rumme og inkludere elever med forskellige forudsætninger. 

M.h.t. arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling har der i alle afdelinger været fokus på trivsel - se kontraktmål 1. 

Skolens 3 elevråd har ligeledes arbejdet med trivsel og samværsregler, hvilket har resulteret i, at der i perioden er blevet 

investeret kraftigt at forbedre forholdene efter elevernes ønske. Alle 3 skolegårde har fået en kraftig ansigtsløftning ligesom store 

afdelings fællesrum er blevet sat i stand i et spændende fællesprojekt mellem elever og lærere. I vinterhalvåret holdes en 

gymnastiksal og biblioteket åbent i det store frikvarter - ligeledes for at bedre elevernes muligheder for godt samvær og gode 

aktiviteter. 

Skolen skal i foråret lave en ny trivselsundersøgelse - DCUM (som resulterede i den eksisterende trivselsplan)- hvorfor de tegn, 

vi har på elevernes trivsel i dag bygger dels på de enkelte klassers trivselsmålinger, meldingerne fra klassernes klassemøder samt 

de tegn, vi ser i hverdagen. Summen af disse viser, at eleverne generelt er glade for skolen, trives og generelt udtrykker, at der 

er meget lidt mobning. En supplerende årsag til denne positive situation er enkle og klare samværsregler og voksne, der griber 

hurtigt ind, hvis det er nødvendigt. 


Det formelle skole/hjemsamarbejde. 

Det formelle skole/hjemsamarbjde er formuleret i de af skolebestyrelsen vedtagne principper. Der afholdes et årligt fælles 

forældremøde og 2 årlige skole/hjemsamtaler. 

Det fælles forældremøde afvikles på faste datoer, hvor skolebestyrelsen indleder aftenen den første time med fremlæggelse af 

sin beretning. 

Skole/hjemsamtalerne er knyttet sammen med elevplanen og elevsamtalerne. Om efteråret indkaldes alle hjem til samtale, mens 

det om foråret er behovsstyret - dvs, at både skole og hjem kan udbede sig denne samtale. Forårets samtale er knyttet til 

udsendelse af evalueringsplanen (opfølgning på efterårets elevplan samt resultaterne af de nationale test). 

Derudover tildeles klasselærere tid til møde med klassens kontaktforældre. 

Indskrivning til børnehaveklassen og information i denne forbindelse er blevet styrket. Tidligere afholdt vi et møde for både 

elever og forældre efter indskrivning og klassedannelse var på plads. I år har vi afholdt informationsmøde for kommende 

forældre inden indskrivningen - med stor succes og tilfredshed fra de fremmødte forældre. 



Samarbejdet i skolebestyrelsen er ligeledes en del af det formelle skole/hjemarbejde. Her har vi et godt samarbejde med en 

bestyrelse, der til fulde bakker skolen op. 

Det formelle skole/hjemsamarbejde handler i væsentlig grad om dialog og kommunikation. Dette sikres i hverdagen i høj grad 

via Forældreintra, som alle klasser/forældre er på (enkelte forældre undtaget). Her udsendes information som ugebreve, 

lektieplaner mm og der er ligeledes den løbende dialog mellem den enkelte forældre, lærer og ledelse. 

Skolebestyrelsen har ligeledes søgt at klargøre, hvordan forældre kan bakke op - dels som kontaktforældre dels i interne 

klasseforældreråd. Dette er sket ved et temamøde for disse forældre dels ved udgivelsen af en info-folder herom. 

Skolen og skolebestyrelsen sikrer den overordnede information via skolens hjemmeside, Forældreintra, skolebladet 

Gungeposten og det elektroniske nyhedsbrev fra skoleledelsen. 

Det uformelle samarbejde 

Det uformelle samarbejde handler primært om sociale aktiviteter. Her aftales aktivitetsniveauet i de enkelte klasser mellem 

lærere og forældre. Det spænder fra klasser med meget højt aktivitetsniveau, hvor forældre også laver aktiviteter med eleverne 

uden for skoleregi til det mere traditionelle med 1-2 arrangementer om året. 

Her skal nævnes, at lærerne på samtlige klassetrin afvikler elevarrangementer som karneval og skolebal for de yngste til gallafest 

for udskolingen, hvor forældredeltagelsen primært handler om opbakning til arrangementerne. 

Skolen har traditioner for fællesarangementer som forårskoncert, GungeGrandPrix og sommerfest/Gungegang. Til disse 

aktiviteter har lærerne fået tildelt tid. I efteråret 2010 blev dette afløst af skolens 50-års fødselsdagsfest, som var et stort 

arrangement over et par dage med deltagelse af både elever, forældre og alle skolens medarbejdere. 

Skolebestyrelsen har i indeværende periode søgt at genoplive temamøder for forældrene. Der er blevet afholdt 2 arrangementer 

dels om unges brug af de elektroniske medier - net og mibiltlf mm og risiciene derved og dels et møde om at være forældre til et 

teenagebarn. 

Skole/hjemsamarbejdet evalueres hvert år i både lærergruppe og skolebestyrelse. Vi mener, det har fundet en bæredygtig og 

tilfredsstillende form, der dog vil blive reduceret i skoleåret 2011-12 som konsekvens af den ændrede læreraftale. 



med problemer 

1 2 3 4 5 

2. anvender den systemteoretiske tankegang, hvor man ser børn i problemer og ikke børn med problemer x 

3. arbejder med elevernes forskellige forhold ved læringsmiljøet x 

4. arbejder med elevens relationer med lærerne x 

5. arbejder med elevens relationer med de øvrige elever x 

6. fortløbende arbejder med at hjælpe lærerne med at etablere holddeling, undervisningsdifferentiering m.m. x 

7. tager initiativ til etablering af forskellige og meningsfyldte fællesskaber på tværs af de etablerede klasser x 

8. deltager i forældresamarbejde med deres specialviden x 


opgaver 

10. deltager forebyggende i de forskellige teams’ planlægning x 

11. deltager forebyggende i de forskellige teams’ undervisning x 

12. rådgiver og vejleder teams i forhold til læringsmiljø x 

x 

x 




Der arbejdes intensivt med udvikling og tilpasning af specialcenterets funktioner, så medarbejderne er gearet til at klare de 

nødvendige behov både i forhold til elever og lærere. 

Nedenstående er beskrivelse af delområdet dansk 2. som eksempel på specialcenterets indsats. 

Tilsvarende beskrivelse findes for den faglige støtte og er ved at blive udabrjdet for AKT-støtten. 

Da2 

• Målet 

- Formålet er at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder 

i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. 

• Gungehusskolens værdigrundlag. 

• Ressourcer 

Vi anvender 28 lektioner om ugen til da2. Herudover har vi en koordinator på området med 40 timer. Alle lærere, der 

underviser i da2, har liniefaget dansk som andetsprog. 

• Evaluering. 

Vi foretager læse- og matematiktest i hele skoleforløbet. Sammen med de nationale test danner de baggrund for de indsatser, vi 

laver –også over for de tosprogede elever. Meget ofte er det begreber og sprogforståelse, der skal arbejdes med hos de 

tosprogede børn. På de korte kurser á 2-4 lektioners varighed sidder eleverne på hold, hvor udbyttet af undervisningen hurtigt 

afklares. Ved længerevarende indgriben lægges der individuelle handleplaner, der altid evalueres med elev og lærere – og 

forældre. 

• Tiltag på området 

- I lille afdeling er der oprettet sprogværksted for begynderbørn, idet vi inden for de senere år har oplevet flere børn af anden 

etnisk baggrund, der begynder i skolen med et svagt sprogligt fundament. Lærerne tilbyder kurser i fx førfaglige ord i forbindelse 

med temaer klassen/klassetrinnet arbejder med. 

- Turbolæs anvendes også i dansk 2 undervisningen, idet vi ved de læsetest, vi foretager ofte ser, at de tosprogede børn har 

rigtig megen gavn af intensiv læsning kombineret med indlæring af forskellige læsestrategier. 

- Fælles oplæg for alle lærere i Faglig læsning i dansk 2 (Niels Olsen) 

- Kursus i interaktion for da2 teamet. Dette kursus kom i stand i løbet af foråret 2011, da det ved en teamsamtale i 9.klasse, 

hvor modtagelærerne, Liselotte Larsen og ledelsen deltog, viste sig et udtalt behov for at få viden og redskaber til arbejdet med 

dansk2 børn, der skal integreres i normalklasser. Forløbet var så givende, at vi søgte integrationspuljen for at lave et 

aktionslæringsforsøg med to klasser og dansk2 lærerteamet for skoleåret 2011-2012. 


Modtagegruppe 

• Målgruppe: 

Gruppen er en af to grupper for børn, der kommer til kommunen i en sen alder. 

Gruppen på Gungehusskolen består af børn fra 13 år og opefter. 

• Målet: 

- Formålet er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger 

tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. 

- Målet er at få barnet udsluset i en ungdomsuddannelse. 

Vi følger også her Gungehusskolens værdigrundlag: 

- Vi udviser respekt for andre 

- Vi accepterer, at vi er forskellige 

- Vi gør vores bedste 

• Undervisningen: 

Undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs 



- Sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog 

- Sproglige forudsætninger på dansk 

- Alder 

- Tidligere skolebaggrund 

- Kulturelle baggrund 

Eleverne modtager basisdanskundervisning, men er samtidig tilknyttet en klasse/ klassetrin – oftest aldersvarende. 

Undervisningen baseres på de enkelte elevers behov efter sprogvurdering og søges tilrettelagt i samarbejde med den tilknyttede 

klasses lærere. Elevernes sproglige fremgang vurderes jævnligt med henblik på en inklusion I den tilknyttede klasse. Derfor er 

samarbejdet mellem da2 lærerne og klassens lærere en vigtig faktor, så udslusning kan foregå på den bedste måde. 

• Ressourcer 

Vi får ressourcer svarende til 25 undervisningslektioner om ugen. Det har været rigtig svært at få til at strække til de 11 børn, vi 

endte med at have i slutningen af skoleåret. Børnene kom i løbet af året og med 7 forskellige nationaliteter og børn på mange 

forskellige niveauer med meget forskellig skolebaggrund, har det været en rigtig svær opgave for os at løse for kommunen. I 

bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og om basisundervisning hedder det i §4. stk. 2 1) 

modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får 

en del af deres timer i almindelig undervisning (hold må ikke overstige 7). Timetallet skal være efter klassetrinnet men kan være 

lavere i 3 mdr. minimum 20 timer. 

Både dansk2 teamet, der alle er uddannede dansk2 lærere og de team, de har arbejdet sammen med, har været frustrerede 

over ikke at kunne lave ordentlige udslusninger til klasserne, fordi der har været brug for læreren til basisdanskundervisningen. 

Ofte er børn startet i normalklasser før de danskmæssig var parate, fordi ’nye’ børn kommer til. 

Det udvidede forældresamarbejde har vi forsøgt at få til at fungere, men også her spores der en frustration over, at der ikke er 

ressourcer til dette, fordi vi har så megen brug for timerne til undervisningen. 

E-klasser 

• Målet: 

- Autismegrupperne (E-klasserne) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene har 

autismespektrumsforstyrrelser (ASF) eller er i lignende vanskeligheder og de er henvist efter Folkeskolelovens § 20, stk. 2. 

Børn med ASF kan være præget af sociale og sansemæssige forstyrrelser samt kommunikations – og sprogforstyrrelser og ofte 

også af ritualer og / eller særinteresser. Børnene er normaltbegavede. 

Tilbuddet er et heldagstilbud, hvor undervisnings- og fritidstilbud er kombineret således, at der begge steder bliver arbejdet med 

den sociale inklusion i et tæt samspil med familien og de professionelle fagpersoner. 

• Ressourcer: 

- I E- klasserne var der i skoleåret 2010/ 2011 3 fuldtidslærerstillinger fordelt på 5 lærere og 4 fuldtidspædagoger. 

Gungehusskolens viceinspektør har det daglige ledelsesansvar for gruppeordningen. Fra Pædagogisk Psykologis Rådgivning 

(PPR) er der tilknyttet 1 pædagogisk medarbejder, 1 psykolog og 1 tale-hørepædagog i et antal timer. 

• Evaluering 

- Børnene i e- klassen har individuelle handleplaner, som følges i et tæt samarbejde med teamet og PPR. Det er lykkedes for os 

at få sat gang i nogle processer omkring børnene, hvor PPR og socialforvaltningen har været samarbejdspartnere. Vi oplever 

nogle drenge, der gerne vil skolen, som giver udtryk for at de er glade for at være her og som fagligt i de nationale test generelt 

ligger på klassetrinnets niveau. 

Vi ser et personale, der har været trængt i løbet af året med den store overbelægning, men også et personale, der professionelt 

har kunnet tackle situationerne. 

• Kommentarer: 

- Gruppen startede skoleåret med at få 3 nye børn, hvoraf 2 var i ’overbelægning’. Samtidig flyttede vi i de gamle 

tandlægekliniklokaler, som var sat nødtørftig i stand, lige før skolestart. Hen over det næste halve år fik vi yderligere 3 nye 

drenge, således at vi ved skoleårets slutning havde en overbelægning på 5. Derfor måtte vi ansætte en pædagog i efteråret og i 

slutningen af skoleåret endnu en lærer for at dække personalebehovet. Ikke de bedste forhold for autistiske børn eller et 

personale, der skal arbejde tæt sammen omkring en flok børn. 

Vi kontaktede allerede i efteråret Trille fra udviklingsenheden, som lavede et kort kursus for det personale, der var sidst 

ankomment. 

Da vi fik tilsyn i februar vi en masse gode råd, hvoraf vi allerede i foråret 2011 kunne sætte nogle af dem i værk i forbindelse 



med bl.a. uddannelse af personalet. Hele personalegruppen var på et to dages kursus på UUC for personale, der er i gang med 

arbejdet i en gruppeordning. Dette var et godt fælles grundlag at have. I maj fik vi sendt 4 personaler og psykologen og 

talepædagogen på SIKON konferencen. Også dette har været med til at give personalet en større indsigt i dette specielle 

område. 


Det er målet 

• at specialundervisningen løses så tæt på den almindelige undervisning som muligt, 

• at den særlige tilrettelæggelse tager udgangspunkt i den almindelige undervisning, 

• at den mindst indgribende foranstaltning altid søges etableret før en mere indgribende, 

• at der skal være vægtige argumenter for, at eleven flyttes fra den almindelige undervisning til en 

særforanstaltning, evt. et intensivt kursusforløb for en periodeog derfor skal det vurderes 

- om alle muligheder for faglige og sociale tilgange er afprøvet i undervisningen, 

- om en ændret organisering af undervisningen er afprøvet, 

- om alle muligheder for rådgivning/ vejledning er afprøvet, 

- om en ændret placering er i stand til at give bedre muligheder for elevens helhedssituation 

- om egnede fritidsaktiviteter kan give nye muligheder, 

• at hvis skole og forældre vælger, at tilhørsforholdet til den almindelige klasse skal ophøre, sker det 

altid efter en nøje vurdering af elevens helhedssituation. Det skal vurderes, hvilke muligheder man 

henholdsvis giver og fratager eleven ved at ændre placeringen. 

• Aktiviteter: 

- Bogstav/lydkurser 

- Turbolæs 

- VAKS 

- Læseprøver 

- Matematikprøver. 

- Faglig læsning 

- Sidevognen (AKT, derovervejende går ud i klasserne) 

- Familieklasse (som også står til rådighed for andre skoler, hvis vi ikke selv har fyldt op). 

- Anhængeren (AKT, der overvejende tager enkeltelever) 

• Ressourcer: Vi har brugt 157,5 + 37 pædagogtimer til undervisningsassistenten 

• Kommentarer: 

Visitation går gennem visiationsudvalget, der består af 3 koordinatorer, skoleledelsen, psykolog og talepædagog. 

Opfølgningen foregår gennem udvalget, der herefter (overordnet) tager stilling til videre tiltag. Der er en tovholder, der skal følge 

sagen. 

Vi foretager læse- og matematikprøver, derefter konferencer med de involverede lærere og derefter lægges der handleplaner 

Vejlederrollen har været til diskussion i gruppen 

Tiltag i undervisningen: 

• Kontraktmål: intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen, hvor formålet var: 

- at styrke motivationen for læsning 

- at øge læsehastigheden 

- at øge læseforståelsen. 

Evalueringen af dette ses andet sted i rapporten. 

• Læseindlæring og it. Et forsøgsprojekt i samarbejde med udviklingsafdelingen, hvor formålet er: 

- at fremme inklusion. 

- at fremme skriftsprogsindlæring med it som et naturligt værktøj i undervisningen på begyndertrinnet. 

Udviklingsafdelingen har stillet konsulenter og udstyr til rådighed. Vi har stillet lærertimer og en 

klasse. Projektet startede i november 2009. 



Projektet er blevet midtvejsevalueret i juni 2011 i samarbejde med udviklingsafdelingen. 

I juni 2012 slutter forsøget, men vi kan allerede nu se, at formålet for projektet til fulde opfyldes. 

• Rullende bibliotek. 

- Formålet med initiativet er at højne udskolingselevernes læseniveau ved at øge mængden af læste bøger 

for derved at styrke en automatisering af læsningen og forbedre deres læseforståelse via refleksion og 

udvikling af multimodale kompetencer. 

Men når eleverne ikke vil komme til bøgerne, må bøgerne komme til eleverne! Det er filosofien bag et af de 

nye tiltag, læsevejleder Rie Borre Larsen og skolebibliotekar Anja Kjær har sat i værk på Gungehusskolen i 

Hvidovre for at skabe læselyst og læseglæde blandt udskolingseleverne - og ikke mindst for at fremme den 

gode læseudvikling. 

De har derfor skabt et rullende bibliotek, hvor den nyeste ungdomslitteratur bliver bragt direkte ud i 

klassen og præsenteret for eleverne 

Med det rullende bibliotek forsøger de to lærere at ændre udskolingselevernes oplevelser med bøger. 

Begge lærere har forinden læst bøgerne, så de kan tale om bøgerne til og med eleverne. 

Ud over at give en levende og engageret præsentation af bøgerne, har RBL og AK også skabt en ny didaktisk 

platform, hvor elevernes medieerfaringer udnyttes, og hvor de digitale medier bliver redskaber og 

ressourcer til læsning og dermed læring. De har skabt et digitalt bogunivers ved at oprette et chatroom 

på elevintra, hvor alle bøgerne på det rullende bibliotek kan diskuteres, og lavet en kanal i Skoletube, 

hvor eleverne skal lægge deres personlige billed- og lydfortolkning af de læste romaner. Inden eleverne 

vælger de romaner, de vil læse, kan de gå på Skoletube og se fortolkningerne. Dermed får udskolingseleverne 

mulighed for at blive fanget af de andres litterære oplevelser, og de kan blive motiverede og få 

lyst til at læse det samme. 

Ideen med det rullende bibliotek er mulig at realisere på alle skoler uden ekstra ressourcer - ud over 

lærernes entusiasme! 

• ELI 

- Dette projekt er vi gået i gang med i foråret 2011. kurset gennemføres i efteråret. Vi betaler kursustiden 

og DPU betaler kurset. 

- Projektet sætter fokus på, hvordan forskellige lærerkompetencer har en effekt på elevernes læring i 

folkeskolens indskolingsklasser, og i den forbindelse deltager lærerne i et kursus på professionshøjskolen 

Metropol i efteråret 2011. 

- Projektet omfatter ca. 25 skoler der hver deltager med et forskelligt antal klasser. Vi har to 2. klasser 

med. Klasselæreren er ved lodtrækning blevet udvalgt til at modtage forskellige former for efteruddannelse 

indenfor klasseledelse og didaktik. 

- For at måle effekten af elevernes læring, testes eleverne i 3 nedslag i projektet med forskellige 

pædagogiske tests. Disse tests er alle velafprøvede, godkendte og standardiserede test og nogen af dem 

anvendes allerede af skolen. den første test er blevet foretaget i foråret i 1.klasse. 

- Data fra tests kobles med registerdata fra Danmarks Statistik via CPR-numre med henblik på at undersøge 

effekter i relation til social baggrund. Alle data behandles og arkiveres på Danmarks Statistik. 


Fakta 


Hvornår startede de forskellige team arbejdet 

med SPU 

Hvor mange arbejder i alt med SPU på 

skolen? 

Alle lærere og pædagoger er med i et SPU-team. I 2010-11 havde vi 8 teams 

og i indeværende år 7. 

Hele skolen startede i skoleåret 2009-10. 

Introkursus afholdt skoleåret inden. 

Alle lærere og pædagoger. 


Her henvises til målopfyldelse 3 (skolens kontraktmål). 




1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? x 

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? x 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? x 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? x 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? x 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? x 

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? x 

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? x 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? x 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? x 


Her henvises til målopfyldelse 3 (skolens kontraktmål). 


Skolen startede arbejdet med LP/SPU i skoleåret 2008-09 med en pædagogisk week-end, hvor PPR præsenterede modellen. 

I skoleåret 2009-10 startede arbejdet for alvor. Alle lærere blev placeret i LP-teams og der blev indlagt møder i årskalenderen. 

Der blev afholdt intro-kursus for alle og PPR knyttede konsulenter til de enkelte teams. 

Evalueringen af det første år betod, at vi ændrede på teamsammensætningen og på mødetiden. 

I skoleåret 2010-11 arbejdedes derfor med SPU i årgangsteams. Vi etablerede 8 SPU-teams med hver sin tovholder. Der blev 

fastlagt en møderække med 10 SPU-møder på en times varighed hver. Tovholderne deltog derudover i en møderække i det 

kommunale netværk samt i midtvejsevaluerings- og slutevalueringsmøder med skolens ledelse og PPR. 

Ledelsen fastholdt allerede ved midtvejsevalueringen beslutningen om, at arbejdet med implementeringen skulle videreføres 

skoleåret 2011-12. SPU er derfor indarbejdet som en del af dette skoleårs planlægning. 

Hvilken effekt arbejdet med SPU har haft er endnu for tidlig at sige. Mest markant er lærernes ændrede syn og holdning til 

elever i problemer, hvor man i dag er blevet væsentlig mere rummelig og inkluderende. 

Se målopfyldelse 3 





Kontraktmål 1 Fokus på ambitioner, holdninger, krav og forventninger til elever, forældre og lærere (herunder fokus på 

elevfravær) 

Kontraktmål 2 Implemtering af LP-modellen - og afdækning af effekter ift inklusion i arbejdet med modellen 

Kontraktmål 3 Intensivering af den samlede læseindsats på mellemtrinnet og udskolingen 

Kontraktmål 4 Lokalt indsatsområde: Læseindlæring og it 

Støtte for modtagegruppens elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve 


Skolen har i 2010-11 5 kontraktmål, hvoraf 2 er skolens egne mål: Læseindlæring og IT samt Støtte for modtagegruppens 

elevers gennemførelse af folkeskolens afgangsprøve. Se målopfyldelse 4+5 

Herudover har der været følgende tiltag: 

- lærerkurser IWB 

- lærerkurser Cooperative Learning 

- pæd.dag med Niels Olsen: Hvordan kan da2 tænkes ind i alle fag. 

- da2-kursus med interaktion 

- udvikling af det pædagogiske læringscenters funktioner 

- venskabsklasseordninger 

- ny valgfagsordning for udskolingen 

- naturfagsuge 

- fødselsdagsuge 

- udbygning af matematik-støttefunktion 

- idrætssamarbejde med DAN-LAN-EST 

- fælles temadag med DAN-LAN-EST 

- fortsat udbygning af brug af elevintra 

- grønt flag tiltag med fokus på energibesparelser og papirforbrug 

- revideret skolens principper med den nye skolebestyrelse 

- udarbejdet værdigrundlag for skolens virksomhed 






Dansk som andet sprog i alle fag 

Implementering af cd-ord 

Styrkelse af faglig læsning gennem brug af interaktive midler 

Grønt flag (læseplan) 





Evaluering foregår på flere plan både skriftlig og mundtlig og i relation til elev, forældre, lærerteam og hele personalet. Samtidig 

er der fokus på både faglige og sociale aspekter i den enkelte elevs udvikling. 

Der benyttes flere forskellige værktøjer og metoder: 

- Elevplaner-evalueringsplaner 

- Elevsamtaler-skole/hjemsamtaler 

- Klassemøder 

- Delmålsplaner - se kontraktmål 1 

- Nationale test 

- Lokale test 

- Klassekonferencer 

- Teamsamtaler 

- SPU-skemaer 

Se målopfyldelse 1 


Her henvises til pkt 2.3 

Supplerende oplysninger: 

Informationsstrategi: 

* IT er det primære værktøj i den formelle information mellem skole og hjem. 

- Årskalender, årsplaner, nyhedsbreve mm fra både skole og den enkelte klasse fremsendes elektronisk. 

Retningslinier/principper: 

* Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for brug af både Forældreintra og Elevintra 

- Der er ikke formuleret særlige krav til vores gruppeordninger. 

* Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for evalueringen mellem skole og hjem - både den skriftlige og 

mundtlige evaluering. 

Information/kommunikation: 

* Forældreintra 

- Generel information om skole/klasse-årsplaner-ugeplaner-lektier-ture mm 

- Anmodning om frihed-besked ved fravær mm (kontaktbog afskaffet) 

* Elevintra 

- Årsplaner-ugeplaner-lektier-opgaver-noter 

- elevafleveringer af opgaver 

- elevsparring 

Skolearrangementer: 

* Traditionen med et årligt arrangement som sommerfest eller Gungegang stoppes fra skoleåret 2011-12 grundet 

besparelser på lærerområdet. 

Afdelingsarrangementer: 

- Alle 3 afdelinger holder skolebal/gallafest 

- Indskoling holder karneval og forårskoncert 

- Mellemtrin afholder GungeGrand Prix 






Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 30? 

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i klassen 30? 




Lærerbesvarelserne på spørgeskemaet om inklusion tegner følgende billede: 

Spørgsmål: 

1 Enhver elev skal lære noget i uv: altid 44% - i høj grad 48% - i nogen grad 8% 

2 Bygge på forskellig viden og erfaring: altid 16% - i høj grad 52% - i nogen grad 32% 

3 Forskellige lærermåder: i høj grad 48% - i nogen grad 52% 

4 Særlige metoder: altid 4% - i høj grad 44% - i nogen grad 48% 

5 Hjælpemidler til enkelte elever: altid 4% - i høj grad 28% - i nogen grad 56% - i ringe grad 16% 

6 Elever hjælper hinanden: altid 36% - i høj grad 48% - i nogen grad 16% 

7 Lokaleindretning: altid 12% - i høj grad 28% - i nogen grad 44% - i ringe grad 16% 

8 Meningsfuld læring: altid 24% - i høj grad 68% - i nogen grad 8% 

9 Forklare mål for uv: altid 12% - i høj grad 40% - i nogen grad 44% - i ringe grad 4% 

10 Inddrages elever i planlægning mm: i høj grad 4% - i nogen grad 52% - i ringe grad 44% 

11 Forklare vanskelige udtryk: altid 44% - i høg grad 52% - i norgen grad 4% 

12 Rollefordeling hvis flere voksne: altid 8% - i høj grad 52% - i nogen grad 32% - slet ikke 8% (lærere har 

skrevet, de ikke har andre med i uv.) 

De umiddelbare konklusioner på spørgeskemaet er, at lærerne i høj grad søger at: 

- skabe meningsfuld læring 

- synliggør mål for undervisningen 

- differentiere undervisningen i forhold til elevgruppen 

- tage afsæt i elevernes baggrund 

- alle skal have udbytte af undervisningen 

- anvende forskellige læringsstile 

- forklare vanskelige udtryk 

- elever skal samarbejde og hjælpe hinanden 

- afklare hinandens opgaver og roller 



I nogen grad søger de at: 

- indrette lokaler efter behov 

- bruge særlige hjælpemidler 

I ringe grad søger de at: 

- inddrage elever i planlægning af undervisningen 

Tegn (andre end de oplistede): 

- Klassemødet nævnes af flere i både faglig og social sammenhæng 

- Fysiske aktiviteter medtænkes af flere 

- Elever inddrages i høj grad i evalueringsprocesser 

De indhøstede erfaringer vil indgå i det fremadrettede arbejde - bl.a. i klasseteamsamtaler og medarbejdersamtaler 






Antal elever 










Bh. kl. 48 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 













materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 



Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog 

(herunder tolkebistand) i kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 

timer, special center, akt - inden for skolens egen ramme i 

kroner ) 

1.735.637/490= 

3.542,- pr elev 

75 stationære + 97 bærbare PCére 

2,8 elev pr PC 

39 fuldtidsstillinger 

12,6 elev pr lærer 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 3.147.804/490= 

6.424,- pr elev 

26,5 lek.= 1,2 lærerstilling + driftsmidler/tolk: 

516.000+80.000=596.000kr 

143 lærertimer (6,5 lærerstilling) + 2 skolepædagoger (1,8 

pædstilling )/uv.assistenter 49 timer pr uge 

Samlet ressourceforbrug= 3.405.000 kr 




Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er 

omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 

490 elever i 23 klasser = 21,3 pr klasse 

38 elever (incl 7 modtagegruppeelever) 


Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer 

iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 

1.676.733 til 499 elever= 3.360kr pr elev 




Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder 

tolkebistand) i kroner 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) 

støtte op til 12 timer pr. uge 

84 stationære 

131 bærbare 

2,3 elev pr PC 

499/43,49=11,47 elever pr fuldtidsstilling 

499/40,39=12,35 elever pr fuldtidsstilling 

28lek=1,27 lærerstilling+driftsmidler+tolk 

565.400+80.000=645.400kr 

157 lek=7,00 lærerstilling + 1 

skolepædagog/uv.assistent 32t timer pr uge. 

Samlet ressourceforbrug = 3.493.973kr 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) Samlet driftsudgift 2.685.346 fordelt på 499 elever = 

5.381kr 





20,38 elever 

E-klasse 11 elever 

Modtagegruppe 9 elever 

39 elever (incl 9 modtagegruppeelever) 







Biologi 90 

Geografi 85 


Matematik 80 


Sløjd 100 



Musik 100 

Idræt 95 


Historie 55 




Engelsk 80 

Dansk 75 




Dansk 75 

Engelsk 80 


Historie 55 


Idræt 95 

Musik 100 



Sløjd 100 


Matematik 80 


Geografi 85 

Biologi 90 






36.140 - 182= 35.958 lektioner 

99,5% 

Planlagte undervisningstimer 27.107 timer = 



1.208 lærertimer= 269.979kr 

Kursusafgifter= 37.270 kr 

Vikaromkostning pga kurser= 111.780 kr 

Samlet omkostning= 419.029 kr 


27.140 timer af 70526 timer 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 


41,98 lærere+bh.kl.ledere 1,8 skolepædagoger 

39.98 lærere 

1,8 skolepædagoger 




Gennemførte undervisningstimer 36.279 - 200= 36.079 lektioner = 99,45% 


Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og 

kompetenceudvikling (kr.) 

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 

Antal fuldstidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 

27.209 timer= 36.279 lektioner 

1198 lærertimer = 317.470 kr 

kursusafgifter = 95.600 kr 

vikaromkostninger = 98.450 kr 

Samlet 511.520 kr 

37,24% 36279 timer af 73.057 timer 

43,49 lærerstillinger + 1 skolepædagog + 3,8 pædagoger i 

E-klasse 

40,49 lærerstillinger + 1 skolepædagog + 3,8 pædagoger i 

E-klasse 


116 elever modtager støtte i en eller anden form fra skolens støttecenter 

38 modtager da2 støtte 

31 modtager turbolæsekurser 

19 modtager bogstavkurser 

7 modtager støtte pga ADHD 

Vi har elever, der er 'en blanding' af faglig og socialemotionelle udfordringer. Disse elever har vi ikke skilt ud. Vores 'Sidevogn', 

'Anhænger' og 'Familieklasse' er foranstaltninger, der arbejder med disse elever og herunder ofte afdækker faglige problemer, 

oven i de andre udfordringer eleverne har. Men dette mix har vi ikke statestik på. 

AKT- støtte til en række elever. 


Ialt 143 elever har modtaget faglig støtte i løbet af skoleåret 2010-11 i støttecenterregi. 

da2 - 30 elever 

turbolæs - 78 elever 

bogstavkursus - 14 elever 

VAKS - 7 elever 

ADHD - 7 elever 

Mat - 52 elever 

AKT 

I skolens Sidevogn og Anhænger er giver massiv støtte omkring socialemotionelle problemer. Der arbejdes med både 

afdækning af klasser, gruppper og enkeltelever. Der ydes supervision til lærere og samarbejdes med fritidshjem/klub. Til 

opgaven er i skoleåret 2010-11 brugt 50 lærertimer + 37 pædagogtimer pr uge. 

Der er ikke opgjort et elevtal omkring AKT-funktionen. 

Familieklasse - 7 elever 

(1 fra SØN og 1 fra DAN) 








Antal elever der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning Modtgr: 9 

E-klasse:11 








Gennemsnitslærerløn 430.000=61.425 pr elev 






445.000/9=49.444 kr pr elev 

Antal elever pr. klasse 7-12 



F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,93 6,08 5,71 



Dansk - Orden 5,85 6,21 5,35 








Dansk - Læsning 4,68 4,44 4,81 



Dansk - Orden 5,54 6,00 5,28 






Vi har haft 3 elever fra modtagegrupppen til FSA. Disse har kun i begrænset omfang påvirket karaktergennemsnittet på trods af 

deres meget korte ophold på skolen. 



1 elev fra modtagegruppe 


Elever der har fået en anden form for 

evaluering 

2 elever fra modtagegruppen har i et par fag fået en skriftlig evaluering i stedet for at gå 

til mundtlig prøve. 


Vokaler 





BH. klasse B vokaler 33,3% 16,7% 50% 

BH. klasse C vokaler 16,7% 50% 33,3% 

Find billedet 









BH. klasse C Store bogstaver 61,1% 22,2% 16,7% 
































Landsgennemsnit Uroksen 605 37% 3% 































TL 2, Råolie 










I alt 3699 3709 


Sygdom 2264 2136 

Lovligt 1145 1249 




I alt 3303 4722 





Det lovlige elevfravær skyldes elever, der bedes fri til ferie med forældre og bedsteforældre. Skolen har mange børn fra 

skilsmissehjem, hvilket giver flere ferieperioder. Endelig har vi en forældresammensætning, hvor mange af økonomiske grunde 

vælger at tage ferie uden for højsæsonerne. 

Det ulovlige fravær er faldet markant. Kontorets systematiske kontakt til hjem, hvor vi ikke har skriftlig besked om fraværsårsag 

bærer frugt. Størstedelen af det ulovlige fravær kan tilskrives enkeltelever, hvor soc.forvaltning er orienteret via underretninger. 





Fraværsdage 194 210 167 224 






Gns. antal dage pr. ansat 2 2,89 2,89 % ikke oplyst 





Der har i årets løb været 4 medarbejdere med længereværende fravær. 

Overenskomstmæssige fraværsmuligheder ( Ferie/fridage-seniordage-omsorgsdage mm ) giver i gennemsnit 1½ personfravær 

pr dag. 


Der har været 3 medarbejdere med længerevarende fravær 




Andet 16 

SOSU 2 


HTX 5 

HHX 5 

HF 0 

Gymnasium 16 

10. klasse 50 



10. klasse 53 

Efterskole 0 


STU 4 

Gymnasium 21 

HF 0 

HHX 6 

HTX 6 



VUC 0 

Arbejde 0 

Andet 0 







Plovheldvej 8 


Tlf: 36750797 

E-mail: holmepost@hvidovre.dk 

http://www.holmegaardsskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Holmegårdsskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 33


A. Indledning 


Holmegårdsskolen blev indviet den 1. april 1940 og er således en af Hvidovre kommunes ældste skoler. 

Holmegårdsskolen er en velfungerende skole med 42 lærere og 505 elever. Skolen er beliggende i villakvarteret i Hvidovre 

Nord.. 

Vi lægger stor vægt på faglighed, dette er selvfølgelig under forudsætning af, at eleverne fungerer socialt. 

Vi lytter meget til vores elever, forældre og ansatte og er i dialog om relevante emner/problemstillinger, men samtidig forsøger vi, 

at ”skåne” lærerne for at blive overdynget med informationer og krav, således at der bliver arbejdsro til skolens primære opgave 

– undervisningen. Vi lægger stor vægt på, at alle trives både personligt og fagligt. 

Vi lægger vægt på, at dagligdagen forløber i trygge og overskuelige rammer. Et tæt skole/hjemsamarbejde gør, at vi stort set alle 

kender hinanden – det er vi glade for. 

Vi har udarbejdet et værdigrundlag for vores arbejde, som lyder: 

"På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. 

Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. 

Vi taler og behandler hinanden ordentligt." 

Selvom bygningerne er af ældre dato, har vi alligevel ganske gode faciliteter. Vi råder over en sportshal og har gode faglokaler, 

dog trænger vores naturfagslokaler til renovering. 

Vi har en dejlig aula, hvor vi kan mødes til fællesarrangementer og se teater- eller musikforestillinger. Vi har naturligvis et stort 

antal pc’er i netværk og med internetforbindelse. Vi har et stort datalokale med 31 pc’er, ligesom et stort antal bærbare pc'er 

og Interactive Whiteboards i alle klasselokaler og stort set alle faglokaler. Og så synes vi selv, vi har rigtig gode 

aktivitetsmuligheder i skolegården. 


Gruppe 26/27 er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune i aldersgruppen 6-15 år. Gruppen er normeret til 14 

elever 

Børnene er henvist efter Folkeskolelovens § 20 stk. 2. 

Børnene har opmærksomhedsfortyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger. 

Vi modtager helst børnene så tidligt som muligt i skoleforløbet for at kunne støtte deres udvikling mod en tilbagevenden til 

almenklassen. I tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, revisiteres børnene til Gr.26/27 eller til andre foranstaltninger. 

Børnene i gr. 26/27 er normaltbegavede. 

For børnene i Gr.26/27 er det tryghedsskabende, at dagens indhold er tydeligt og synligt struktureret. Med udgangspunkt i hvert 

enkelt barn tager vi individuelle hensyn og differentierer undervisningen, således at den tilpasses den enkelte. Vi tilbyder børnene 

en struktureret og visualiseret skoledag med faste rammer. 

Det sociale arbejde vægtes højt i dagligdagen i begge grupper. Det sociale aspekt styrkes bl.a. gennem: klassemøder, social 

træning, individuelle mål (faglige - og sociale mål), morgensamling, belønningssystemer, individuelle samtaler med børnene og 

vejledning fra PPR-psykologen. 

Det er et mål for arbejdet i Gr.26/27, at børnene, så vidt det er muligt, opnår kompetencer til at kunne inkluderes i 

almenundervisningen. En vigtig del af dette arbejde er et inklusionsforløb i almenundervisningen på Holmegårdsskolen. Hvis 

barnet har kompetencer til at indgå i almenundervisningen, tilknyttes barnet en almenklasse, der er på det tilsvarende faglige 

niveau. I inklusionsforløbet følger barnet almenundervisningen i det omfang, som lærerne, PPR-psykologen, lederen og 

forældrene skønner, er hensigtsmæssigt for barnet. Vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer og styrker. Derfor inkluderes 

barnet i det eller de fag, hvor barnet skønnes at få succesoplevelser. 


Mål 1 

Mål 1 2009/2010 

Målet er at være en inkluderende skole, og det realiseres ved at implementere LP-modellen for hele skolen. 



Målemetode 

•Succeskriterierne kan ses i Personaleintra (se nedenstående). 

Succeskriterierne betragtes som opfyldt når: 

1. der jævnligt er blevet afholdt LP-møder i alle LP-team. 

2. der har deltaget en konsulent fra PPR i alle LP-team 3 gange i løbet af skoleåret2009/2010. 

3. lærerne oplever, at LP-modellen er et godt arbejdsredskab. 

4. lærerne oplever, at LP-arbejdet har ændret mulighederne for nogle elever. 

5. alle lærere går positivt ind i arbejdet med LP-modellen. 

6. systematikken i forbindelse med LP-spørgeskemaer, elevsamtaler, elevplaner (alsidig/personlig udvikling) og 

skole-hjemsamtaler giver mening. 

7. kontraktgruppen har udarbejdet et spørgeskema til lærerne i løbet af foråret 2010. 

8. lærerne har besvaret spørgeskemaet på et PR-møde sent på foråret 2010. 

•En opgørelse af de afsatte ressourcer. 

•Evalueringen af temadagene og den samlede evaluering af trin 3 forelægges PR og skolebestyrelsen. 

Resultater 

Lærerne har sent i foråret svaret på et spørgeskema, som er udarbejdet af kontraktgruppen ud fra succeskriterierne. Se 

nedenstående resultat fra spørgeskemaet. 

Evaluering af LP-arbejdet 2009/10 

Er antallet af planlagte møder i LP-team 1 blevet afholdt? 

• Ja 11 svar 35% 

• Nej, et møde aflyst. 13 svar 42% 

• Nej, to møder aflyst. 5 svar 16% 

• Nej, mere end to møder aflyst. 2 svar 6% 

Er antallet af planlagte møder i LP-team 2 blevet afholdt? (Skal kun besvares af de lærer, der er med i to LP-team) 

• Ja 9 svar 29% 

• Nej, et møde aflyst. 2 svar 6% 

• Nej, to møder aflyst. 1 svar 3% 

• Nej, mere end to møder aflyst. 3 svar 10% 

Hvor mange gange har der været konsulent fra PPR med i LP-team ? (Besvares ikke af Gr.26, 6. og 7. klassetrin) 

• 3 8 svar 26% 

• 2 12 svar 39% 

• 1 6 svar 19% 

• 0 0 svar 0% 

Synes du, at LP-modellen er et godt arbejdsredskab? 

• Ja 28 svar 90% 

• Nej 3 svar 10% 

Synes du, at LP-arbejdet har haft en positiv effekt i forhold til den enkelte elev? 

• Ja, for alle eleverne 3 svar 10% 

• Ja, for mange af eleverne 13 svar 42% 

• Ja, for få af eleverne 15 svar 48% 

• Nej, for ingen af eleverne 0 svar 0% 

Går du positivt ind i arbejdet med LP-modellen? 



• Ja 31 svar 100% 


Går dine kollegaer positivt ind i arbejdet med LP-modellen? 

• Alle 9 svar 29% 

• Mange 20 svar 65% 

• Få 2 svar 6% 

• Ingen 0 svar 0% 

Er systematikken i forbindelse med LP-spørgeskemaer, elevsamtaler, elevplaner (alsidig/personlig udvikling) og skolehjemsamtaler 

et brugbart redskab? 

• Ja 30 svar 97% 


Har det været en støtte at have konsulentdeltagelse ved LP-møderne? 

• Ja 21 svar 68% 


Har det været positivt, at ledelsen har deltaget i LP-møde(r)? 

• Ja 24 svar 77% 


Har du kommentarer til arbejdet med LP-modellen, kan de skrives her. (Er der noget du mangler i forbindelse med LParbejdet, 

har du gode ideer el. lign..) 

Der var afsat 16 timer pr. LP-tovholder (en på hver årgang). 

Der var afsat timer til to pædagogiske eftermiddage for hele lærergruppen, hvoraf den ene blev afholdt i samarbejde med PPR, 

den anden blev konverteret til et ordinært personalemøde. Temadagen omhandlede ”Cooperative 

Learning” (http://www.cooperativelearning.dk) 

Evalueringen af temadagen viste, at dagen gav et godt indspark til en undervisningsform, som kan understøtte LP-arbejdet. 

Den samlede evaluering af arbejdet med ”Den inkluderende skole” (ud fra de opstillede succeskriterier) viser, at LP-modellen er 

implementeret for hele skolen. 

Kommentarer 

Der skal stadigvæk være fokus på arbejdet med systematikken i LP-modellen fra ledelsens og tovholdernes side. Det har været 

vanskeligt at fastlægge LP-møderne i skoleåret 2009/10. Dette har vi været på forkant med i skoleåret 2010/11 og havde 

allerede fastlagt mødedatoer for hele skoleåret, og ydermere skal vi ikke mere tage hensyn til koordinering med konsulenter fra 

PPR, da vi på vores tredje år med LP-modellen ikke får konsulentbistand fra PPR. 

Dokumentation 


Mål 2 


Vi vil fremme elevernes nærvær og trivsel samt arbejde på at nedbringe elevernes fravær. 

Vi vil desuden arbejde på at fastholde det lave fravær og fremme trivslen i personalegruppen. 

Målemetode 



Udvalgets sammensætning kan ses i Personaleintra. 

Arbejdsgangen i implementeringen lægges på PersonaleIntra. 

De udarbejdede retningslinjer for håndtering af elevernes fravær, drøftes blandt lærerne på et PR-møde og i SB og lægges 

derefter på SkoleIntra. 

Resultater 

I skoleåret 2009/10 blev skolerne pålagt en besparelse, denne besparelse medførte reduktion i opgaver, der ikke er i direkte 

tilknytning til undervisningen. Udvalget, der skulle arbejde med mål 2, blev derfor nedlagt, og ledelsen overtog udvalgsarbejdet. 

Vi havde et socialt arrangement for personalet i august 2009. Midlerne til dette var fra forsikringspenge, som skolen fik retur. 

Denne pulje penge skal anvendes til formål, der har med personalets arbejdsmiljø at gøre. 

Arrangementet blev evalueret på et efterfølgende personalemøde, hvor der blev udtrykt stor begejstring for det sociale 

arrangement, som styrkede samarbejdet og anerkendte personalets arbejde. Denne styrkelse og anerkendelse rakte langt ind i 

skoleåret. 

Vi har på en pædagogisk eftermiddag drøftet lektielæsning ud fra en anerkendende pædagogik og med udgangspunkt i to 

divergerende artikler om lektielæsning (se nedenstående dokumentation). 

Eftermiddagen mundede blandt andet ud i, at vores to 8. klasser blev holddelt ud fra kriterierne, om man ønskede at lave lektier 

eller ej. Eleverne skulle, sammen med deres forældre, vælge sig på det ene eller andet hold. Holddelingen var i alle timer i to 

gange tre uger. Projektet var en stor succes for både elever, lærere og forældre. 

Arbejdsgangen for arbejdet med elevernes nærvær, trivsel og fravær ligger på Personaleintra og kan ses under nedenstående 

punkt ”Dokumentation”. 

Elevsamtalerne blev gennemført i september 2009 i alle klasser. Denne samtale blev afholdt på baggrund af et spørgeskema, 

som alle elever har udfyldt i forbindelse med LP-arbejdet. 

Retningslinjerne for håndteringen af elevernes fravær, blev drøftet blandt lærerne og på et skolebestyrelsesmøde, og blev 

derefter lagt på Skoleintra. Samtidig blev retningslinjerne sendt til samtlige forældre. 

På et PR-møde d.14. juni 2010 blev elevsamtaler, lærernes tilfredshed med elevernes nærvær samt personalets tilfredshed med 

trivselstiltagene evalueret mundtligt. Her var der mange positive tilbagemeldinger fra lærergruppen i forhold til elevsamtalerne og 

trivselstiltagene. Eleverne havde talt med klasselærerne om elevsamtalerne, som også fra elevernes side blev værdsat. 

Elevernes nærvær kan ikke læses ud fra vores fraværsstatistikker, hvor elevernes fravær er det samme som i skoleåret 

2008/2009. 

Den samlede evaluering blev præsenteret for skolebestyrelsen før sommerferien og blev taget op igen med den nye 

skolebestyrelse i efteråret 2010. 

Kommentarer 

Vores fokus på elevernes nærvær fortsætter som kontraktmål i skoleåret 2010/11, her omhandler kontraktmålet udskolingen 

(7.-9.klasse) og deres lyst til at gå i skole. 

Vi har en formodning om, at det uændrede fravær og især det ulovlige hænger sammen med lærernes øgede fokus på 

registrering. Hvis en elev eksempelvis ikke får afleveret besked fra sine forældre i forhold til sygdom, så bliver dette fravær 

noteret som ulovligt. 

Vi håber, at effekten ses på længere sigt. Vores lovlige fravær er dalet en smule, om dette skyldes vores retningslinjer, som 

vedlægges hver gang en elev bedes fri, er for tidligt at konkludere. 

Dokumentation 



Retningslinjer for håndtering af elevfravær på Holmegårdsskolen. 

Forældrenes opgave: 

• Ved sygefravær over flere dage informeres klasselæreren senest på 3. fraværsdag. 

• Efter endt elevfravær skriver forældrene i Forældreintra eller kontaktbogen om årsagen til fraværet. 

• Ved anmodning om fritagelse for skolegang, skrives forlods i Forældreintra eller kontaktbogen. Anmodning om fritagelse i en 

dag eller mere skal godkendes af skolens ledelse. Se Principper for ekstraordinær frihed for skolegang. 

Klasselærerens opgave (intern plan): 

• I tilfælde af skolens uvished om årsagen til elevfravær af mere end 3 skoledages varighed, kontaktes forældrene på 4. dagen af 

klasselæreren. 

• Når en elev har haft mere end 15 fraværsdage indenfor et skoleår, kontaktes forældrene af klasselæreren med henblik på at 

udtrykke skolens bekymring over det høje antal fraværsdage. 

• Efter yderligere 5 fraværsdage informerer klasselæreren ledelsen, som sender et bekymringsbrev til hjemmet. I brevet bedes 

forældrene kontakte klasselæreren for at aftale et møde, hvor skole og hjem i fællesskab søger at løse og afklare det store 

fravær. 

Ved større og mere kompliceret elevfravær, inddrages skolens ledelse og SSP-lærer med henblik på at bidrage med særlige 

hjælpeforanstaltninger. 

Principper for ekstraordinær frihed for skolegang 

Vedtaget i skolebestyrelsen den 01.10.2009 

Skolen og forældrene har en fælles interesse i, at eleverne opdrages til at føle ansvar for skolens og eget arbejde. Derfor bør 

man som forældre altid nøje overveje anmodninger om ekstraordinær frihed. 

Tilladelsen til at holde fri i enkelte timer gives af klasselæreren. 

Tilladelsen til at holde fri en dag eller mere gives af skolens ledelse. 

Bekymringsbrev angående elevfravær. 

Skolen skal hver måned opgøre fraværet for samtlige elever og indberette det til skoleforvaltningen. Den skærpede 

opmærksomhed omkring elevernes fravær er politisk besluttet. 

I praksis betyder det, at skolen hver måned skal notere fraværsårsager for hver enkelt elev ud fra følgende kriterier: Sygdom, 

lovligt fravær eller ulovligt fravær. 

I skolens handleplan for håndtering af elevfravær fremgår det, at klasselæreren kontakter forældrene, når en elev har mere end 

15 fraværsdage med henblik på afklaring af fraværsårsager. Ved yderligere 5 dages fravær fremsender skolen et 

bekymringsbrev, således at forældre og skole i samråd kan afhjælpe og minimere antallet af fraværsdage. 

"Skolen har noteret, at jeres/din søn/datter har haft mere end 20 fraværsdage i indeværende skoleår. Derfor får I/du dette 



bekymringsbrev. Jeg vil bede jer kontakte klasselæreren og aftale et møde, hvor årsag og mulighed for at nedbringe fraværet 

drøftes. 

Det er mit håb, at I/du i samråd med klasselæreren kan afhjælpe eller mindske årsagerne til fraværet, således at jeres/din 

søn/datter kan få større kontinuitet i skolehverdagen. 

Venlig hilsen 

(Ledelsesrepræsentant som har med denne elev at gøre)" 


Mål 3 


Mål 

Vi vil forbedre elevernes læseresultater på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Vi vil indføre fagligt læseløft, således at eleverne får kendskab til forskellige teksttyper og læsestrategier. 

Målemetode 

Alle eleverne på mellem- og udskolingstrin læsetestes ved skoleårets start. 

Omkring efterårsferien indkaldes 6. og 8. klassernes klasselærere til møde med læsevejleder/ledelse for at sikre, at læseløftet er 

kommet godt i gang, og nødvendige justeringer kan foretages. 

Omkring juleferien indkaldes 5. og 7. klasserne til et møde med læsevejleder/ledelse for at sikre, at læseløftet her er kommet 

godt i gang, og nødvendige justeringer kan foretages. 

Klasselæreren sørger for, at skemaet for læsebåndene i de enkelte semestre kan ses på Forældre- og ElevIntra. 

Ved slutningen af skoleåret testes eleverne igen, så vi kan se, om deres læseresultater er blevet bedre. 

Forløbet og resultaterne af læseløftet evalueres på et PR-møde sidst på skoleåret. 

Evalueringen drøftes på det sidste skolebestyrelsesmøde og vil derefter kunne ses på Skoleporten. 

Resultater fra måling af målet. 

Alle klasser blev testet, dog ikke alle to gange pga. sygdom og barsel hos udskolingslæsevejleder. 

Læsevejlederne fulgte i samarbejdet med ledelsen op på læseløftet og foretog nødvendige justeringer. 

I slutningen af året blev klasserne testet igen og størstedelen af klasserne havde forbedret resultaterne. 

Se nedenstående eksempel fra 7.klasserne 

Læseresultaterne for begge klasser er forbedret. 

I efteråret var der samlet for begge klasser 

11% som lå i kategori G1 i læsetest (bedste kategori) 

11% som lå i kategori G5 (dårligste) 

I foråret var resultatet 

23% som lå i kategori G1 i læsetest (bedste kategori) 

3% som lå i kategori G5 (dårligste) 



Dette mål videreføres i skoleåret 2010/2011, hvor vi har udvidet med hele skolen + en fælles læseuge i efteråret. 


Mål 4 

Mål 1 2010/2011 

Vi vil fastholde udskolingselevernes lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen. 

Vi vil sikre, at Holmegårdsskolens elever de kommende år opnår gode og om muligt endnu bedre resultater end hidtil. 

Målet er derfor, at alle elever i udskolingen udtrykker glæde og tilfredshed med at gå på Holmegårdsskolen. 

Målet er derfor, at Holmegårdsskolens elever i skoleåret 2010/11 opnår gode og om muligt endnu bedre standpunkts- og 

afgangsprøvekarakterer end foregående års resultater. 

Målet er endeligt, at mindst 95 % af eleverne påbegynder 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter, at de har afsluttet 9. 

klasse. 

Målemetode 

Ved forårets skole-hjemsamtaler anvendes samtaleark, hvor graden af elevernes lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen 

kan aflæses. 

Det samlede resultat kan ses på SkoleIntra. 

Resultaterne af elevsamtaler og skole-hjemsamtaler kan ses i elevplanerne på Elev- og ForældreIntra. 

De gode resultater for afgangsprøverne fastholdes eller forbedres og gennemsnitskaraktererne sammenlignes med de tre 

foregående års prøveresultater. 

Mindst 95 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter de har afsluttet 9. klasse. En opgørelse 

udarbejdes af Ungdoms- og Uddannelsesvejlederen. 

Sammenskrivning af den samlede indsats for udskolingen – med dokumentation for resultater - præsenteres for Pædagogisk 

Råd, skolebestyrelse og lægges på SkoleIntra. 

Resultater fra måling af målet. 

Samtaleark forud for skole-hjemsamtalerne, samt udmeldingerne ved elevsamtalerne har fortsat været meget brugbare og 

positive redskaber i søgen efter svar på, hvorvidt udskolingseleverne har lyst og glæde ved at gå på Holmegårdsskolen. 

Men eftersom antallet af skole-hjemsamtaler er blevet halveret, har et nyt tiltag været udarbejdelsen af et trivselskema, som 

udskolingseleverne skulle svare på via Elevintra. 

Resultaterne fra denne trivselsundersøgelse viste at 94% af eleverne i udskolingen udtrykte "jeg har det godt, når jeg er i skole". 

Lysten og interessen hos eleverne blev målt ved at kun 5% af eleverne var helt uenige i, "at det er spændende at gå i skole". 

Et godt undervisningsmiljø hænger bl.a. sammen med en god stemning og omgangstone i klasserne. Her mener 97% af eleverne 

at både de selv, men også lærerne tager aktivt del i arbejdet med at være positiv, tale pænt og være glad. 

Afgangsprøverne forløb med generel stor tilfredshed og i 7 ud af 11 fag var der fremskridt i det samlede karaktergennemsnit. I 

de sproglige, såvel som i de naturfaglige fag, blev der bl.a. skabt flotte resultater og i eksempelvis fysik var der en markant 

stigning i det samlede karaktergennemsnit for de to 9. klasser. 



Efter de afsluttede afgangsprøver har samtlige af Holmegårdsskolens 43 afgangselever planlagt at skulle påbegynde en 

ungdomsuddannelse eller 10. klasse. 

Både elevplaner og udskolingens trivselsundersøgelse ligger tilgængelig på Forældreintra og Elevintra. 

Resultaterne af trivselsundersøgelsen og årets karaktergennemsnit er endvidere blevet fremlagt og gennemgået for Pædagogisk 

Råd samt Skolebestyrelsen. 

Kommentarer 

I arbejdet med hele tiden at skabe endnu større lyst og glæde hos udskolingseleverne, har der været en sund og konstruktiv 

dialog med eleverne. Hvor ønsker og ideer er blevet lyttet til. 

Bl.a. har vi valgt at arbejde videre med ideen om, at udbyde valgfag i 8. og 9. klasse og på den måde stimulere og skabe glæde 

samt udfordringer for langt flere elever end tidligere. 

Idræt, musik, hjemkundskab og medieundervisning er de valgfag som lærere og elever i udskolingen er blevet enige om at 

udbyde. Disse fag giver mulighed for kreativ udfoldelse, kompetenceudvikling samt stimulering af glæden i undervisningen. 

Eleverne er selv med til at vælge hvilke fag de vil have og dette medfører en personlig motivation for den enkelte udskolingselev. 

I dagligdagen har der været dialog med udskolingseleverne via klassemøder, bl.a. med faste årgangsrelaterede punkter på 

dagsorden. Ved disse klassemøder var bl.a. trivselsundersøgelsen god at tage udgangspunkt i. 

Lærernes arbejde med IWB-tavler og anden IT i undervisningen, gør det fortsat nemmere og naturligt for afgangseleverne at 

anvende redskaberne ved de skriftlige afgangsprøver. 

Undervisningen i samtlige afgangsprøvefag i 9. klasse har været varetaget af linjefagsuddannede lærere, hvilket meget vel kan 

have været medvirkende til det generelle stigende karaktergennemsnit. 

I elevernes beslutninger om fremtiden har der hele tiden været støtte og sparring fra UU-vejlederen. 

Dokumentation 

Tidligere afgangsprøveresultater - der henvises til punkt 1:6. samt 2:6. 

Holmegårdsskolens trivselsundersøgelse for udskolingen - der henvises til linket "Undervisningsmiljø" på www.holmegaardsskolen.skoleintra.dk 


Mål 5 


Målene er at 

- styrke elevernes generelle læseudvikling og deres faglige indlæring fra 0.-4. klasse og give gode oplevelser 

med læse- og litteraturundervisning. 

- styrke gode læsevaner. 

- udbygge samarbejdet med Holmegård Bibliotek. 

Målemetode 

Det kan ses på aktivitetskalenderen, at der er afholdt minimum to møder med læsevejleder, børnehaveklasselederne og ledelse. 



Eleverne er i slutningen af 1. klasse i stand til at lave en boganmeldelse og indsatsen afspejles i de kommunale læsetest ved gode 

resultater. 

Lærerne og læsevejlederen på 2. - 4. klasse opstiller mål og evaluering for hvert klassetrin, og indsatsen afspejles i de lokale- og 

kommunale læsetest ved gode resultater. 

Klasselæreren sørger for, at skemaet for læsebåndene i de enkelte semestre kan ses på Forældre- og ElevIntra. 

Forløbet og resultaterne af læseløftet evalueres på et Pædagogisk Rådsmøde sidst på skoleåret. Herefter vil ledelsen i 

samarbejde med læsevejlederne, fastlægge det fremtidige arbejde med Læseløft på Holmegårdsskolen. 

Resultater fra måling af målet 

Der er afholdt møder med læsevejleder, børnehaveklasseledere og ledelse. 

Begge 1. klasser var i stand til at lave en boganmeldelse og den ene klasse fik særdeles gode læseresultater, den anden har 

grundet elevsammensætning haft knap så gode resultater, men dansklærer, læsevejleder og Støttecenterlærer arbejder målrettet 

for at forbedre elevernes resultater. 

Lærere og læsevejledere har opstillet mål samt sørget for at læsebånd var synlige for forældre og elever. Se nedenstående for 

eksempler på mål. 

Forløbet er evalueret og har medført at vi i skoleåret 2011/2012 arbejder videre med læseløft som kontraktmål. 

Der har været afholdt en fælles læseuge med stor succes, hvor samtlige klasser læste hver dag, og eleverne i fællesskab fik fyldt 

det dertilbyggede boldtårn på fem meter, som blev fyldt i løbet af ugen. 

Samarbejdet med Holmegårds Bibliotek stoppede, da biblioteket blev lukket i dec. 2010. 

Kommentarer 

Vi arbejder videre med løseløft på alle klassetrin i skoleåret 2011/2012, hvor det også er et kontraktmål. 

Her arbejder vi med en særlig indsats, allerede i bh.klasserne. 

Dokumentation 

Læse-mål (2.klasse) 

Freja 

Jeg skal læse hjemme hver dag. 

Jeg skal have fokus på sikkerhed og læseoplevelse. 

Jeg skal finde ud af, hvad jeg synes er sjovt at læse (genrer). 

Jeg skal skrive en boganmeldelse på den bedste bog, jeg har læst hjemme 

og fortælle om den i klassen. 

Begynder-lixtal i læseprojekt: 7 

Læsehastighed ved læseprøve 1: 14:08 

Læseniveau:1B 

Overordnede mål for læsning og skrivning i 2.a 

Læsning: 

• Automatiseret læsning 

• Kende alle vokaler og deres lyd samt skelne dem fra konsonanter 

• Genkendelse og automatisering af de 120 hyppige ord 

• Kendskab til- og anvendelse af LBL i forbindelse med læsning og stavning af ikke lydrette ord 



• Korrekt stavning af lydrette ord 

• Indholdslæsning 

• Kendskab til forskellige læsemåder 

• Anvende forskellige læsemåder ved fakta og fiktionslæsning 

• Kendskab til forskellige ordklasser (substantiver, verber, adjektiver) 

• Lære at formidle indholdet af læste og skrevne tekster 

Skrivning: 

• Korrekt skriveretning 

• Kende alle bogstavers udseende og form 

• Anvende de små trykbogstaver ved skrivning 

• Vide hvornår man skriver stort begyndelsesbogstav i ord 

• Anvende punktum og spørgsmålstegn i egne tekster 

• Give egne tekster titel/overskrift 

XX: 

I staveprøven har du 4 fejl og det betyder, at du ligger i C6. De fleste af dine fejl omhandler vokalforveksling. Herunder er en 

oversigt over, hvad du skal arbejde med for at forbedre dine stavekompetencer: 

1. Stavelsesdeling af ord: 

Du skal stavelsesdele alle de ord, jeg har givet dig, og skrive dem i dit hæfte. Du skal mindst stavelsesdele 10 ord pr. dag, og du 

skal huske at prikke vokalerne under først. Derefter skal du finde ud af, hvilke ord der er substantiver, verber og adjektiver. Så 

skal du bøje dem i skemaerne. De ord, der ikke er nogen af de tre kategorier, kalder du OA = andre ord, og så skriver du en 

linje med hvert af disse ord. Du skal skrive pæne bogstaver (sammenbunden – hvis du er kommet så langt!), for ellers kommer 

du til at lave det hele om igen; -) 

Når du ikke har flere ord, får du noget nyt materiale. 

2. Stammen af ord: 

Du skal finde stammen af alle de ord, jeg giver dig. Du skal skrive en linje med stammen af hvert ord. Stammen er den korteste 

form af ordet, for eksempel i ordet: 

Blødt, er stammen, blød. 

1. Forskellige fejltyper: 

I stavemappen finder du opgaver indenfor det område, som du skal arbejde med for at udvikle din stavning. Det drejer sig om 

opgaver, der omhandler: 

• Stavelsesdeling 

• Vokalforveksling 

Du må meget gerne arbejde med hæftet hjemme. 


Mål 6 


Vi vil arbejde med energi og miljø på mellemtrinnet. 

Vi vil skabe opmærksomhed om energiforbruget på skolen. 

Vi vil gennem øget samarbejdet mellem lærerne på det naturfaglige område på mellemtrinnet opnå, at eleverne får en 

energibevidsthed, der kan bidrage til en fremtidig bæredygtighed. 

Derfor er målet, at alle elever på mellemtrinnet får en øget energibevidsthed. 



Målet er samtidig at reducere skolens energiforbrug med 10 %. 

Målemetode 

Der udarbejdes en rapport til Friluftsrådet, som kan ses på skoleintra. 

Skolen opnår Grønt Flag indenfor området energi 

Skolens energiforbrug er reduceret med 10 % 17. juni 2011. 

Miljørådet gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på mellemtrinnet om energibevidsthed. Denne 

gennemføres i begyndelsen og i slutningen af skoleåret. 

Måling og resultater 

Der blev nedsat et Miljøråd bestående af fire elever fra mellemtrinnet, elevrådsformanden, tre lærere fra mellemtrinnet, skolens 

tekniske serviceleder og en repræsentant fra ledelsen. 

I starten af skoleåret holdt de tre lærere fra Miljørådet et oplæg for alle mellemtrinnets elever i aulaen. De gennemgik her 

Miljørådets arbejdsopgave og der blev vist en film om energi og miljø. De fire elever i Miljrådet blev herefter udvalgt på 

baggrund af skriftlige ansøgninger. 

Miljørådets sammensætning har været offentliggjort på skoleintra og møderne har fremgået af aktivitetskalenderen. 

Miljørådet planlagde og gennemførte en konkurrence for alle skolens klasser, hvor der skulle udarbejdes en plakat med 

miljøordensregler. Vinderplakaten og de øvrige plakater, var udstillet på skolens gange. 

Miljørådet planlagde og gennemførte i marts til juni måned, en kampagne og konkurrence gående på klassernes indsats ift. at 

huske at slukke lys, projektor, pc og andet udstyr, huske at lukke vinduerne og ikke at lade radiatorerne stå på højeste varme. 

Teknisk servicepersonalet førte dagligt tilsyn med klassernes indsats og i de fleste klasser var der en mærkbar positiv effekt. 

Miljørådet planlagde og gennemførte en faguge for hele skolen. Temaet for ugen var Energi og Miljø og alle klasser var 

involveret. Ugen blev afsluttet med et lørdagsskolearrangement, hvor alle forældre og pårørende var inviteret til at se resultatet af 

ugens arbejde. Skolegården blev opdelt i en miljøvenlig afdeling og i en miljøsvinsk afdeling og der blev bl.a. udstillet forskellige 

former for energiproduktion, holdt foredrag og meget mere. Dagen var en meget stor succes, med et stort antal fremmødte 

forældre og pårørende. Responsen på dagen var efterfølgende meget positiv, fra både, forældre, elever og lærerne. 

Gruppen af naturfagslærere på mellemtrinnet nedsatte et naturfagligtudvalg, for at koordinerer indsatsen omkring emnet og for at 

kunne inspirerer hinanden. Alle klasser gennemførte undervisningforløb om energi i løbet af skoleåret. 

Spørgeskemaundersøgelsen blev ikke gennemført, da Miljørådet vurderede, at det faglige spænd på de tre klassetrin var for 

stort til at få et brugbart resultat. 

Det lykkedes desværre ikke at opnå Grønt Flag, rapporten til friluftsrådet blev ikke godkendt, da skolens samlede 

energiforbrug i perioden juni 2010-juni 2011 ikke blev nedbragt med 10 %. 

Kommentarer 

Lærernes samarbejde omkring naturfagsprojektet på mellemtrinnet, har helt klart medført et øget fagligt samarbejde, der vil 

bidrage til at øge det naturfaglige niveau. 

For at støtte op omkring det naturfaglige arbejde på Holmegårdsskolen er der i skoleåret 2011/12 afsat to ugentlige timer til en 

naturfaglig projektlærer. 

Det var første gang skolen forsøgte sig med et Grønt Flag projekt og vi er blevet nogle erfaringer rigere. Projektet har krævet en 

meget stor indsats fra lærerne i Miljørådet . 

Vi fortsætter arbejdet med Grønt Flag i kommende skoleår, men har dog valgt at koncentrere os om et enkelt klassetrin. 







Test og prøver på alle årgange. Systematiserede elevsamtaler i alle klasser i fælles faguge. Medarbejdersamtaler, teamsamtaler, 

deltagelse i teammøder, pædagogiske drøftelser i FU, PR og andre fælles fora, klassebesøg i undervisningen, jævnlige 

rundgange på skolen, deltagelse i klassemøder, drøftelser med støttecenterlærere, deltagelse i kurser, hvor lærerne har 

gennemført undervisningsprojekter, som fremlægges m.m. 


Holmegårdsskolen er en velfungerende skole, som har en yderst kompetent personalegruppe, der i samarbejde med ledelsen 

løfter skolens mange og alsidige opgaver. 

I lærergruppen forsøger vi at skabe ro om lærernes primære opgave – undervisningen. Dette gør vi ved at være i dialog med: 

elever, forældre, personalet og med forvaltningen om relevante problemstillinger. Vi har generelt stor og god forældre opbakning 

til vores arbejde. 

Vi satser meget på kerneydelserne - undervisningen og elevernes trivsel! 


Holmegårdsskolen er kendt for vores høje faglige niveau. På alle fagområder har vi lærere, der er kompetente til at varetage 


Langt de fleste fag, bliver på alle klassetrin varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. 

Vi forsøger at holde fokus på vores kerneydelser, faglighed og elevernes trivsel. Disse to områder sikres ved en god 

lærerrelation i den daglige undervisning, tydelige rammer og lærere med det rette faglige niveau. 

Disse to områder går hånd i hånd på Holmegårdsskolen, hvilket også afspejler sig i undervisningsmiljøvurderingen (gennemført i 

nov./dec. 2007 og forår 2011). 

Resultaterne viser samlet et rigtig positivt billede af elevernes oplevelse af at gå på Holmegårdsskolen. Afdelingerne (indskoling, 

mellemtrin og udskoling) arbejder videre med elevernes besvarelser, hvor der tages udgangspunkt i at bygge videre på de 

positive svar og en undren/refleksion over de negative svar. 


Skole-hjem samarbejdet på Holmegårdsskolen er velfungerende. Forældreintra samt elevplanerne har været med til at udbygge 

det i forvejen velfungerende samarbejde. 

Principper for skole-hjemsamarbejde: 

Nøgleordene for skole-hjemsamarbejdet er information og åbenhed. 

Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret med aktuel, relevant information om skolen og de enkelte klasser. 

Der kan afholdes flere forældremøder og samtaler med forældre efter behov. 

I indskolingen foregår der et udvidet skole-hjemsamarbejde. I foråret, når de kommende børnehaveklasseforældre har fået 

besked om klassedannelsen, indkalder vi til et infomøde for forældrene med deltagelse af repræsentanter fra skolen, fra de to 

fritidshjem, der er knyttet til skolen, og fra de børnehaver, der ligger i skoledistriktet. 

I tiden derefter, kommer børnehaverne på besøg i børnehaveklasserne med de børn, der skal starte i skole. 

I maj eller juni afholder vi grillaftener for de kommende børnehaveklasser, så elever, forældre, børnehaveklasseleder og – 

pædagoger samt skolens ledelse kan mødes under hyggelige former. 

Vi bestræber os på, at de lærere, der skal have 1. klasse, deltager i undervisningsforløb og/eller udflugter sidst på skoleåret i 

børnehaveklasserne, så lærere og elever kan lære hinanden at kende. 



På sidste forældremøde i børnehaveklassen deltager de lærere, børnene skal have i 1. klasse. 

For løbende at sikre tilstrækkelig information udarbejder lærere og/eller elever jævnligt ”nyhedsbreve” på ForældreIntra om 

arbejdet i klassen. 

Vi afholder hvert år en alternativ skoledag, hvor forældrene har mulighed for at deltage. 

Skolebestyrelsen informerer løbende den øvrige forældrekreds om skolebestyrelsens arbejde via skolens hjemmeside og i 

forbindelse med et årligt fælles KF-møde. Skolebestyrelsens medlemmer kan evt. deltage i enkelte klassers forældremøder 

(f.eks. i indskolingsfasen). 



med problemer 









opgaver 



1 2 3 4 5 


x 

x 


Holmegårdsskolen har et meget velfungerende specialcenter. I skoleåret 07/08 udarbejdede en gruppe lærere en ny struktur for 

specialcenteret og for samarbejdet. Den nye struktur er implementeret i skoleåret 2008/2009 og revideret i skoleåret 

2010/2011. 

Specielcenteret arbejder rådgivende og konsultativt, men har selvfølgelig også undervisning af enkelte elever, hold eller hele 

klasser. Specialcenteret varetager funktioner til at støtte elever med særlige behov. Således er den faglige specialundervisning 

støtte af enkeltelever, så de er i stand til at følge undervisningen i en normalklasse, undervisning i dansk som andet sprog og 

AKT-funktionen alle underlagt specialcenteret. 

Støttecenterlærerne starter altid nye elever/hold op ved at være med i klassen i den eller de første lektioner, således de kan 

vurdere og konsultere klasssens lærere om, hvordan de oplever eleven i undervisningen. 

Skolens SSP-funktion bliver ligeledes varetaget af en lærer, der er tilknyttet specialcenteret. Vi har et visitationsudvalg, der efter 

indstilling fra klassens lærere, sørger for, at den rette støtte gives til det enkelte barn eller klassen i en given periode. 

Specielcenteret arbejder forebyggende med såvel dansk og matematik – som med de sociale kompetencer i indskolingen. I 

øvrigt ser vi muligheder for at arbejde videre med praktisk matematik i 1. klasse og flere tiltag på AKT-området (her har 

lærerne udarbejdet et katalog over muligheder). På IT-området udstyrer vi elever, der kan have gavn af IT-støtte i 

undervisningen, med en note-book, der kan bruges i skolen og derhjemme. Skolen har organiseret sig, så der skabes rum og 

mulighed for, at støttecenteret kan medvirke i inklusionsarbejdet. Vi arbejder ikke med årsnorm for den enkelte lærer, da vi på 

Holmegårdsskolen har valgt, at lærere med timer i specialundervisningen også skal have timer i almenundervisningen. Vi kan 

godt i et vist omfang flytte timer fra dag til dag eller fra periode til periode. Vi arbejder meget fleksibelt i specialcenteret. 




Eleverne i Holmegårdsskolens gruppeordning er for det meste elever fra indskolingen og mellemtrinnet. De er hidtil blevet 

udsluset, inden de når afgangsklasserne - oftest til klasser på Holmegårdsskolen eller eventuelt til andre gruppeordninger. 

I normalklasserne bliver de vurderet på lige fod med andre elever, og her klarer de sig godt. 

Eleverne, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, opnår resultater på samme måde som alle andre elever på 

Holmegårdsskolen, der passer til deres evner i de enkelte fag. 

Generelt klarer de sig godt, jf. afsnit 7:4 og 5:3 



Holdundervisning af mindre hold, enkeltmandsundervisning, observationer i klassen, sparring med lærere vedr. klassemøder, 

forebyggende faglige og sociale forløb. 


5207 timer i 2011/2012 - svarende til 87 lektioner om ugen 


Vores visitationsudvalg består af koordinerede STC- lærere (faglig og AKT) + skolepsykolog, læsevejleder og skoleleder. 

Der er løbende mulighed for indstille elever eller hold til støtteundervisning. 

Skemaet ændres minimum fire gange årligt og der justeres løbende på indsatser. 

Se nedenstående bilag + test + supplerende oplysninger fra teamets lærere 


Se nedenstående bilag 


Se nedenstående bilag 


Til at planlægge og målrette støtteundervisningen, samt til udgangspunkt for STC-lærerens deltagelse i teammøde. 


Nedenstående "Indstilligs-/evalueringsskema" er et dynamisk dokument, som ligger i Personaleintra. 

Indstilling 

Lærer: Klasse: Dato: Elev/Gruppe/Klasse: 

Hvilke tegn viser at eleven/eleverne har brug for en ekstra indsats? 

Hvilke bekymringer har lærer / team / forældre for eleven? 

Hvad har du/teamet gjort for at afhjælpe elevens/elevernes vanskeligheder? 

- SPU-modellen, samtaler med eleven/gruppen, andre pædagogiske metoder; værksteder, forældresamtale 

kammeratrelationer? 

Handleplan 

Handleplanen udfyldes i samarbejde med specialcenterlæreren på et teammøde 

Kortsigtet mål: 



Langsigtet mål: 

Handleplan: 

Ansvarsfordeling: 

Dato for evaluering: 

Evaluering 

Eleven/Gruppen/Klassen fortsætter Sæt X: 

Eleven/Gruppen/Klassen afsluttes dato: 


Fakta 


Alle 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 2007 


alt pædagogisk personale 


Arbejdet med SPU-modellen har stor betydning for vores tilgang til børnene. Jeg mener, som skoleleder, at det har rykket 

vores forståelse for, hvordan vi ser det enkelte barn. 

Den systemiske tankegang gør det lettere at tale om en lærers betydning i forhold til en given problemstilling vedr. et barn. En 

del lærere svarer, at de ikke oplever at SPU-arbejdet har haft den store betydning, men samtidig svarer alle at SPU-arbejdet i 

mellem - eller høj grad har påvirket undervisningen. 


1 2 3 4 5 6 


I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 2 6 9 7 4 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 6 17 6 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 7 10 6 1 


I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 15 10 2 1 


I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 4 15 9 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 3 9 10 2 3 



Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. 

Vores udfordring er ydermere at mange lærere er med i to SPU-team og derfor kan have svært ved at koordinere møder. 




Se punkt 2.8.1 






Kontraktmål 2 Læseløft år 2 


Udskoling - lyst og glæde ved at gå på skolen 

Grøn skole 


Udvidelse af vores gruppeordning Gr.26 til Gr. 26 og 27. Her skal arbejdes med lærerbesætning og fordeling af eleverne. 

Ligeledes skal der arbejdes hen imod, at eleverne sluses tilbage til den afgivende skole. 

Fortsætte arbejdet med SPU-modellen. 

Skolens værdigrundlag revideres og arbejdes med af ledelse, lærere og skolebestyrelse. 

Skolens støttecenterstruktur og visitationsprocedurer er revideret og tilpasset. 



Grønt flag 

Kontraktmål 2 Læseløft år 3 


Skolen som organisation (afdelingsopdelt udskoling) 


Fokus på pædagogisk læringscenter (PLC) 





På Holmegårdsskolen udarbejder vi elevplaner, som omfatter samtlige fag. Elevplanerne var indtil sommeren 2009 blevet 

udarbejdet to gange årligt i forbindelse med skole-hjemsamtalerne. Fra skoleåret 2009/2010 har vi i samarbejde med 

skolebestyrelsen besluttet, at der kun skal skrives elevplaner til årets første skole-hjemsamtale. I skoleåret 2011/2012 skal 

elevplanen foreligge senest 1. november, og det er så frit op til teamet, hvornår skole-hjemsamtalen skal placeres. 

I forbindelse med udarbejdelsen af elevplanerne, vil der i alle klasser blive afholdt elevsamtaler mellem klasselæreren og den 

enkelte elev. Elevsamtalerne vil blive gennemført i efterårets første faguge. 

Før forårets skole-hjemsamtale har hjemmet, med støtte i et samtaleark, forberedt sig på samtalen, som tager udgangspunkt i 

elevens behov. 

Vi tester alle elever hvert år i matematik og dansk, og faglærerne foretager løbende netbaseret-, papir- eller mundtlige 

evalueringer af elevernes udbytte og ønsker til fagene. 


Principper for 

skole-hjemsamarbejdet 

På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. 


Vi taler og behandler hinanden ordentligt. 

Derfor har vi følgende principper for skole-hjemsamarbejde, som overordnet handler om at skabe den bedst mulige kontakt 

mellem skolen og hjemmet, hvor nøgleordene er dialog og åbenhed. 

Grundlaget bygger yderligere på: 

• at der er gensidig respekt for en rollefordeling, som er karakteriseret ved lærerne og pædagogernes faglige og pædagogiske 

ansvar for klassen og det enkelte barn, samt forældrenes kendskab til det enkelte barns baggrund og potentiale. 

• at man som forældre kontakter lærerne i tilfælde af uoverensstemmelse, for at forebygge rygtedannelser, som hverken gavner 

den enkelte elev eller skolen. 

• at der fra skolestart etableres et konstruktivt samarbejde, hvorfor der i børnehaveklassen er specielt fokus på igangsættelsen 

af dette samarbejde. 

• at der i løbet af skoleforløbet, bør afholdes forældremøder og skole-hjemsamtale på alle klassetrin og gennem hele 

skoleforløbet drøftes, hvilke forventninger skole og hjem har til hinanden. 

• udgangspunktet, for møder og samtaler, er en gensidig orientering om elevernes situation og udvikling, som danner grundlag 

for, at forældre, lærere og pædagoger i samarbejde kan fremme elevernes trivsel, tilegnelse af kundskaber, færdigheder og 

deres alsidige udvikling. 

• at der bør afholdes fællesarrangement for hele skolen hvert år. 

• at der bør vælges Kontaktforældre og Trivselsgruppemedlemmer, og at der årligt afholdes mindst et fælles arrangement med 

henblik på at optimere klassens trivsel. (Se beskrivelse på forældreIntra). 

• at skolebestyrelsen løbende på Forældreintra informerer den øvrige forældrekreds om skolebestyrelsens arbejde. 



Vedtaget i Skolebestyrelsen d. 17. marts 2011 

Holmegårdsskolen, August 2011 (forslag, er under revision) 

Principper for elevplaner 

På Holmegårdsskolen lægger vi stor vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. 


Vi taler og behandler hinanden ordentligt. 

Derfor har vi følgende principper for elevplaner, som overordnet handler om at skabe den bedst mulige kontakt mellem skolen 

og hjemmet og sætte mål for eleven, hvor nøgleordene er dialog og åbenhed. 

Alle elever skal i efteråret have en elevplan. 

Elevplanen udarbejdes af klasseteamet med klasselæreren som tovholder. Alle fag skal være repræsenteret. 

Der skrives for hver enkelt elev i flg. fag: 

dansk og matematik. 

I de resterende fag, skrives der en fælles udtalelse for klassen/holdet. Hvis en elev falder udenfor den fælles udtalelse, skrives 

der en kommentar til denne/disse elever. 

Elevplanen skal indeholde oplysninger om: 

- elevens faglige standpunkt 

- elevens personlige udvikling 

- elevens mål for kommende periode 

Elevplanen udarbejdes i samarbejde med elever og forældre. Det er læreren, der afgør, hvad der skal noteres i planen. 

Forældre og elev forpligter sig til at overholde indgåede aftaler. 

Elevplanen skal være enkel og anvendes til at evaluere og afklare status i foregående periode, samt opstille nye mål og aftaler for 

kommende periode. Dette gøres i forhold til gældende trinmål. 

I elevplanen skal der indgå en beskrivelse af, hvordan der følges op på test og prøver. 

Elevplanerne skal indgå som en del af årsplanlægningen for den enkelte klasse. 

Kontaktforældre folder (udarbejdet af Skolebestyrelsen) 

Kære klasseforældrerepræsentant 

Formålet med denne beskrivelse er dels at gøre arbejdet som klasseforældrerepræsentant (KF’er) lettere og dels at præcisere 

skolens forventninger til KF-arbejdet. Et godt KF-arbejde skaber større kvalitet i skole-hjemsamarbejdet. 

Enkelte KF'ere har givet udtryk for, at de har svært ved at se forskellen på en KF'er og et medlem af en eventuel trivselsgruppe. 

Forskellen er, at der skal vælges KF'ere i alle klasser, men det er frivilligt, om man vil etablere en trivselsgruppe. Medlemmerne 

af en trivselsgruppe har udelukkende sociale opgaver. KF'erne varetager de opgaver, som er nævnt i skolens principper for 

skole-hjemsamarbejdet, og de kan ligeledes fungere som hele forældregruppens talsmænd. 

Har du forslag til ændringer i teksten, eller savner du oplysninger, vil vi bede dig kontakte skolens kontor. 

Med venlig hilsen 

Skolebestyrelsen 

At være KF'er: 

Det er umuligt at lave en endelig liste over KF’ernes opgaver, men nedenstående liste er under alle omstændigheder aktuel: 

• at være et koordinerende led i forbindelse med fx fælles forældrehenvendelser til skolebestyrelsen, skoleledelsen eller klassens 

lærere 



• at deltage i skolebestyrelsens eventuelle arrangement for KF’erne 

• at samarbejde med klassens lærere om planlægningen af forældremødet 

• at deltage i drøftelsen af det overordnede formål for det aktuelle forældremøde 

• at overveje mødets deltagerkreds 

• at være med til at finde en mødeleder 

• at deltage i udarbejdelsen af en dagsorden for mødet 

• at være med til at udpege en referent 

Dagsordenen skal indeholde flg. punkter: 

• Orientering fra KF’erne (bl.a. om fælles KF-møde, KF’ernes øvrige arbejde og trivselsgruppens arbejde) 

• Valg af KF’ere 

• Valg af trivselsgruppe. 

Hvordan bør et forældremøde arrangeres? 

Skal et forældremøde blive en succes, kræver det planlægning. 

Det følgende skulle gerne give dig baggrundsviden, tips og ideer, som du i din egenskab af KF'er kan bruge i forbindelse med 

planlægningen af forældremøderne. 

Det er rarest at komme til et møde, hvor der er forberedt en eller anden form for traktement. Skal der laves mad i fællesskab? 

Skal der være kaffe eller øl/vand? Kan eleverne bage en kage i hjemkundskab til mødet? 

Opgaven kan delegeres eller gå på skift, men et møde uden servering er lidt trist. 

KF’erne organiserer det nødvendige - eventuelt med hjælp fra medlemmer af trivselsgruppen. 

Resten af folderen kan læses på ForældreIntra. 

Stort set alt kommunikation med forældre foregår på ForældreIntra 

Skolen gennemfører hvert år en anderledes skoledag, hvor alle forældre er inviteret til at deltage. De to foregående år har det 

været lørdagsskole med teamet miljø og året før fejrede vi skolens 70 års fødselsdag. 

Vi har udover det ene forældremøde afsat tid til, at to lærere kan deltage i et socialt arrangement med den enkelte klasse. 

Vi gennemfører under hver skolebestyrelsesperiode en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene. 

Vi udsender ca. fire gange årligt et elektronisk nyhedsbrev fra skolens ledelse. 




Antal elever der undervises i dansk som andetsprog uden for klassen 

Antal elever der modtager supplerende dansk som andetsprog i 

klassen 



Alle elever har i perioder været undervist udenfor 

klassen 

Alle elever har i perioder været undervist i klassen 


Alle lærere svarer at de i høj grad (71%) eller altid (29%) er opmærksom på om hver eneste elev lærer noget. Dette er et rigtig 

godt udgangspunkt for at kunne differentiere sin undervisning. 75% svarer at de i høj grad bygger undervisningen på at eleverne 

har forskellig viden og erfaring, hvilket også er et godt sted at starte. Besvarelserne ser generelt rigtig fine ud. 

Ledelsens og lærernes videre arbejde, med at sikre/udvikle undervisning der fremmer deltagelse og læring for alle børn, sker når 

ledelsen i løbet af efteråret er på besøg hos alle lærere i en undervisningen, med vi efterfølgende samtale, hvor vi tager 



udgangspunkt i undervisningen og lærerens besvarelse af skemaet. 

Områder som kræver særlig opmærksomhed er anvendelsen af hjælpemidler til den enkelte elev og indretning af lokalerne. Her 

vil der muligvis i forhold til øget brug af hjælpemidler være hjælp at hente for den enkelte lærer. 






Antal elever 











Bh. kl. 51 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 












Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwbtavler, 


Ca. 1700 



Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog (herunder 


Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special 

center, akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) ca. 2700 

467 elever 170 computere 


8 lekt./uge: 8 x 1,635 t. x 40 uger x 228 kr. = 

119.290 kr. svarende til 8/748=1% 

84 lektioner pr.uge 

11% af undervisningstiden 

1.248.700kr. 




Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af 


8 elever 

7 lektioner pr. uge 




2623kr. pr. elev 




Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i 

kroner 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 

12 timer pr. uge 






505 elever til 173 computere er 2,9 elever 

pr computer 

7 lektioner 

114.899kr. 

73 lektioner 

1.198.229kr. 

1.364.607kr + 380.948 (IWB)/493 

3541kr. pr. elev 

8 elever 7 lektioner pr. uge 




Fransk 100 




Biologi 100 

Geografi 100 


Matematik 95 


Sløjd 100 



Musik 62 

Idræt 100 


Historie 73 




Engelsk 100 

Dansk 100 




Dansk 89 

Engelsk 56 


Historie 30 


Idræt 92 

Musik 60 



Sløjd 100 


Matematik 83 


Geografi 100 

Biologi 100 




Fransk 100 


For de fag, der ikke har 100% dækning af linjefagsuddannede lærere, gælder, at undervisningen varetages af lærere med 

kompetencer, vi mener, er dækkende indenfor fagområdet. 

F.eks. i faget N/T, hvor fire af de lærere, der ikke er linjefagsuddannet, har linjefag i et eller flere af fagene fysik/kemi, geografi 

og biologi. 




Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 130000 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38% 



33,54 lærere 




Gennemførte undervisningstimer 24093,5 

Planlagte undervisningstimer 24168,5 





121.237,5kr 

457,5 timer x 265kr. 


Der er ialt 51 elever fordelt på alle klassetrin, der har modtaget støtte fra skolens støttecenter. 

30 elever har modtaget faglig støtte, 14 elever har modtaget AKT-støtte, 4 elever har modtaget såvel faglig- som AKT-støtte 

og 3 elever har været støttet som "enkeltintegrerede" elever i klassen (ud fra skolens egne midler til støtteundervisning). 

Derudover har der været arbejdet forebyggende i de 2 førsteklasser. Der er afholdt bogstav(lyd)kursus for elever med særlige 

behov på 1. klassetrin, læsekursus for elever med særlige behov på 3. klassetrin og en grundlæggende talforståelsesindsats for 

elever med særlige behov i 2. klasse. 

På AKT-området er der - ud over støtten til enkeltelever - arbejdet i 9 klasser med grupper af elever eller hele klassen. Der er 

eksempelvis arbejdet med: elevernes sociale kompetencer, konfliktløsning, "aldrig mere mobning", klassemøder m.m. 


Der er ialt 48+19 elever fordelt på alle klassetrin, der har modtaget støtte fra skolens støttecenter. 

48 elever har modtaget faglig støtte, 19 elever har modtaget AKT-støtte, 4 elever har modtaget såvel faglig- som AKT-støtte 

og 2 elever har været støttet som "enkeltintegrerede" elever i klassen (ud fra skolens egne midler til støtteundervisning). 

Derudover har der været arbejdet forebyggende i de 2 førsteklasser. Der er afholdt bogstav(lyd)kursus for elever med særlige 

behov på 1. klassetrin, læsekursus for elever med særlige behov på 2. klassetrin og en grundlæggende talforståelsesindsats for 

elever med særlige behov i 2. klasse. 

På AKT-området er der - ud over støtten til enkeltelever - arbejdet i 10 klasser med grupper af elever eller hele klassen. Der er 

eksempelvis arbejdet med: elevernes sociale kompetencer, konfliktløsning, "aldrig mere mobning", klassemøder m.m. 









F. Resultater 




Dansk - Læsning 6,45 6,33 6,56 



Dansk - Orden 5,00 5,60 4,50 








Dansk - Læsning 6,58 7,88 5,73 



Dansk - Orden 6,67 7,24 6,31 








Vanskelige forhold vedr. Fysik Kemi relateret lærerskift og elevsammensætning. 


Resultaterne er tilfredsstillende. 










Vi har ikke haft elever der har været fritaget fra prøverne. 


Vi har ikke haft elever der har været fritaget fra prøverne. 


Vokaler 


BH. klasse A vokaler 54,2% 25% 20,8% 


BH. klasse C vokaler 75% 12,5% 12,5% 

Find billedet 



BH. klasse B Find billedet 70% 30% 0% 





BH. klasse B Store bogstaver 80% 15% 5% 
























3.a 2009/2010 95,8( 4,2% 0% 














5 a.2010/2011 29,2% 70,8% 0% 






















7.b 2009/2010 0% 82,4% 17,6% 


7.b 2010/2011 0% 65,2% 34,8% 


TL 2, Råolie 








Gennemsnit pr. elev 6,43 6,36 0 

I alt 3043 3035 0 

Ulovligt 85 123 0 

Sygdom 2281 1975 0 

Lovligt 677 937 0 




I alt 2864 3903 





Vores lovlige elevfravær ligger højt. Vi har i indeværende år igangsat en indsats i forhold til elevfravær generelt. Vi håber at 

kunne se resultat af denne indsat i næste skoleår ved et lavere fravær. 




Stigningen i det registrerede elevfravær kan skyldes, at vi har skærpet kravet om tilbagemelding fra forældrene. Hvis vi ikke får 

en tilbagemelding fra forældrene, skrives det som ulovligt fravær. 

Dog har vi i sammenligning med de andre skoler et relativt lavt elevfravær. 





Fraværsdage 140 161 216 139 









1. og 2. kvartals højere fravær skyldes til dels 4 medarbejderes delvis eller længerevarende sygemelding 


4. og 1. kvartals relative høje fravær skyldes 1 medarbejder som har været sygemeldt hele perioden, men er ophørt i stillingen 

1.april. 

Ydermere har to medarbejdere været langtidssygemeldt i de to kvartaler. Disse sygemeldinger var ikke arbejdsrelateret. 




Andet 0 0 

SOSU 0 0 

Erhvervsuddannelse 27 0 

HTX 0 0 

HHX 2 0 

HF 0 0 

Gymnasium 30 0 

10. klasse 41 0 





10. klasse 30 0 

Efterskole 7 0 

Erhvervsuddannelse 14 0 

EGU 0 0 

STU 0 0 

Gymnasium 39 0 

HF 0 0 

HHX 5 0 

HTX 5 0 

Studenterkursus 0 0 

Produktionsskole 0 0 

VUC 0 0 

Arbejde 0 0 

Andet 0 0 





Hvidovre Strandvej 70A 


Tlf: 36789970 

E-mail: Langhoj@hvidovre.dk 

http://www.langhoejskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Langhøjskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 25


A. Indledning 


Langhøjskolen er en folkeskole og en af Hvidovre Kommunes store skoler. På skolen er indskrevet 761 elever. Skolen er en 3- 

4 sporet skole med elever fra børnehaveklasse til og med 9.klasse. Herudover modtager Langhøjskolen elever fra Hvidovre 

Kommune med sprogvanskeligheder. Disse elever er enkeltintegreret i skolens klasser. Klassekvotienten er gennemsnitlig 22,3 

elever pr. klasse. Det betyder at næste alle årgange er lukket for tilgang i forbindelse med det frie skolevalg. 

Langhøjskolen er en velfungerende skole med engagerede medarbejdere, der arbejder videre med skolens traditioner og en 

udvikling af skolens hverdag. 

Skolens personale arbejder i team og skolen er afdelingsopdelt i en indskoling (0.-3. klasse), et mellemtrin (4.-6. klasse) og en 

udskoling (7.-9. klasse). 

På Langhøjskolen arbejdes med udgangspunkt i flexibel planlægning og selvstyrende team. 

Skolebestyrelsen har vedtaget et værdigrundlag, der er gældende for alle på skolen. Værdigrundlaget er blevet til i en dialog, 

hvor elever, forældre, medarbejdere og ledelse har deltaget. 

Værdigrundlaget bygger på følgende værdier: 

- Vi er et fællesskab 

- Vi er nysgerrige 

- Vi passer på hinanden 

- Vi sætter fagligheden højt 

- Vi samarbejder 

- Vi passer på vores skole 

(Værdigrundlaget kan læses på skolens hjemmeside) 

Langhøjskolen samarbejder med 3 fritidshjem. 

- Langhøj fritidshjem 

- Strandhøj fritidshjem 

- Simonshøj fritidshjem 


Langhøjskolen har ingen specialklasser, gruppeordninger og 10.klasser. 

I skoleåret 2008/2009 startede der på Langhøjskolen en udvikling af et kompetancecenter for elever med sproglige 

vanskeligheder. Arbejdet foregår i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Hvidovre Kommune og 

fritidshjemmet Strandhøjen, der har til huse på Langhøjskolen. 

Eleverne kommer fra skolerne i Hvidovre Kommune. Eleverne er integreret i skolens øvrige klasser. Disse elever modtager 

særlig støtte i hverdagen. 


Mål 1 

Kontraktmål: Plads til drenge. 

Hvad er det vi vil? 

Målet med Langhøjskolens kontraktmål plads til drenge er: 

- at eksperimentere med undervisningsformer og indhold der i højere grad også tilfredsstiller drengene. 


At vi ser en endnu større tilfredshed blandt drenge, forældre og personale i forhold til drenge. 



At vi på skolen kan registrere aktiviteter der i højere grad tilfredsstiller drenge 

At inklusion fortsat er en naturlig del af skolens opgaveløsning. 

Resultater/kommentarer/erfaringer 

På skolens lærerintra er oprettet en samlemappe med: 

- oplæg anvendt på møder 

- referater fra møder 

- opsamling af forslag til aktiviteter 

- fælles oplistning af fokuspunkter 

- mulighed for videndeling 

Skolebestyrelsen holdes løbende orienteret om forløbet. 

Evalueringen fremlægges og diskuteres i skolebestyrelsen. Med baggrund i nyvalgt skolebestyrelse vil kontraktmålet blive 

endeligt forelagt i skolebestyrelsen den 13.september 2010 

Med udgangspunkt i kontraktmålet er der primært arbejdet i klasser og på årgange/spor. Herudover har skolen arbejdet med 

tiltag på skoleniveau: 

Skole 

På skoleniveau har vi i indeværende skoleår gennemført: 

- En temauge for hele skolen (Afrika) med mange konkrete aktiviteter på tværs af klasserne 

- projekt Science-sild og Science-sharks 

- idrætsdag 

- olympiade i indskolingen 

- naturfagsmaraton 

- deltaget i Hvidovre Kommunes udvikling af science 

- læseuge 

Ovenstående er bla. gennemført med henblik på mere drengevenlige aktiviteter. 

Klasser og årgange/spor 

Arbejdet i klasse og årgange/spor blev igangsat på et temamøde for det pædagogiske personale. Jørgen Steen Jensen(konsulent 

PPR) bidrog med oplæg på temamødet. 

Indholdet på Temadagen var: 

- fællesskabets skole 

- inklusion 

- Langhøjskolens værdigrundlag 

- drenge 

- lærerkompetencer 

- klasseledelse 

Personalet modtog 2 artikler til mødet 

- mændene må tilbage i skolen (information 9/2 – 2010) 

- mangel på fællesskab skader folkeskolen 

Efter dette møde blev alle team sat i gang med overvejelser om egen praksis. De enkelte årgangs/sporteam/klasseteam 

udarbejdede en handleplan for en periode over 2 måneder hvor hvert team skulle afprøve forskellige tiltag (efter eget valg) 

Skoleudviklingsgruppen har indsamlet teamenes tilbagemeldinger. Skoleudviklingsgruppen konkluderer på denne baggrund at: 

Nedenstående er en oplistning af initiativer fra undervisningen i forhold til drenge. 

- cooperative Learning går igen i flere team og det er erfaringen at det er en arbejdsmetode der tilgodeser elevernes 

forskelligheder og dermed også drengene 



- undervisning i værksteder (også opdelt i drenge og piger) 

- konkrete opgaver gør drengene mere opmærksomme i fagene 

- undervisning udenfor klasselokalet (gerne udendørs) 

- fysiske aktiviteter 

- konkurrenceelementer bruges i hverdagen/opgaveløsningen 

- feks. kaste terninger i forskellige valgsituationer, som hvem skal fremlægger opgaverne først 

- der konkurreres om at finde flest bogstavlyde (tælles op) 

- fluesmækkeren 

- ugens quiz 

- det behøver ikke være individuelle konkurrencer. Feks kan det være klassen i fællesskab prøver at opnå et bedre resultat 

end… 

- at lade eleverne være mere medbestemmende i valg af emner gør at drengene bliver mere interesseret 

- opdeling i drenge og pigehold: 

- ved konkrete opgaver eller i perioder 

- ved ture ud af huset 

- holddeling på tværs af klasserne (gerne i drenge og pige hold) 

- lade drengenes relationer fylde mere i forbindelse med pladser i klassen og ved valg af samarbejdsparter, samt skifte pladser 

oftere 

- forskellige rollespil, hvor de også kan lave egne rekvisitter 

- natur og teknik flyttes ud i naturen 

- brug af lokalområdet 

- opgaver løst på PC taler til flere drenge 

- arbejde med selvproducerende materialer 

- arbejde projektorienteret 

- interaktive tavler taler til drengene idet drengene kan lide at være ved tavlen og flytte rundt på tingene 

- tydelighed fra de voksne 

- flere skift i undervisningen med tydelig start og slut 

Personalet melder om: 

- flere gladere drenge 

- drenge der løser opgaverne på et højere niveau 

- at man nogen gange når man tilrettelægger opgaverne for at skabe mere aktive drenge oplever at der er mere støj og det er 

pigerne ikke tilfredse med. 

Positive erfaringer der vender tilbage i flere af tilbagemeldinger er: 

- cooperative Learning 

- tydelighed (dagsorden) 

- kønsopdelt undervisning 

- konkurrence 

- konkrete faglige opgaver 

- fysiske aktiviteter (herunder ud af huset) 

Konklusion 

I forhold til kontraktmålet plads til drenge har tilbagemeldingerne fra klasserne været meget positive. En del påpeger at det at 

der er fokus på området virker motiverende. 

At skabe plads til drenge er en del af det at skabe plads til alle og må således ikke blive på bekostning af plads til pigerne. 

Der skal fortsat arbejdes med plads til drenge i de enkelte team 


Mål 2 



Kontraktmål: Evalueringskultur 

Hvad er det vi vil? 

På Langhøjskolen ønsker vi at opbygge en sammenhængende 

evalueringskultur. 

Udviklingen skal foregå på 2 niveauer: 

- omkring den enkelte elev og undervisningen 

- Langhøjskolen 

hvordan kan det måles/vises at målet nås? 

- den enkelte lærer og det enkelte team skal anvende de enkelte elementer som brugbare metoder og arbejdsredskaber 

- den enkelte forælder og forældregruppe skal anvende de enkelte elementer som brugbare metoder og arbejdsredskaber 

- de udviklede metoder og redskaber evalueres i pædagogisk råd 

- elever involveres i vurdering af elevplanen 

- de udviklede metoder og redskaber behandles og vedtages i skolebestyrelsen 

- de udviklede metoder og redskaber bliver tilgængelige på skolens lærerintra 

- de konkrete evalueringsmetoder og vurderinger fastlægges undervejs i forløbet 

Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen gennemfører en dialog og evaluering. 

Resultater/kommentarer/erfaringer 

Arbejdet startede med at konkretisere gruppens indgang til arbejdet. Der blev opstillet følgende udgangspunkter: 

- hvad forbinder vi (skolen) med god evalueringskultur 

- hvilke niveauer/dele af skolen tænker vi på når vi taler om evaluering 

- der bliver allerede evalueret på skolen, men det er op til de enkelte team at vælge evalueringsformen 

Kontraktgruppen indhentede forskellige evalueringsredskaber der anvendes på skolen/andre steder og vi drøftede om vi kunne 

finde en enkel evaluerings model der kunne anvendes på alle niveauer.(Elev, Klasse, Årgang, Afdeling og Skole). Gruppen blev 

opmærksomme på, at der var stor forskel på hvordan de enkelte grupper på skolen evaluerer. 

Kontraktgruppen finder det vigtigt at skelne mellem: 

- evaluering af pædagogiske processer 

- evaluering af elevens/gruppers/klassers udbytte af skolegangen 

- evaluering af fælles (skole/afdelinger) opgaver/projekter 

- evaluering af organisation og drift af skolen 

Kontraktgruppens arbejde tager udgangspunkt i de pædagogiske processer der drejer sig om Evaluering af 

elevens/gruppers/klassers udbytte af skolegangen, idet dette handler om skolens kerneydelse. Skolen har tradition for at 

evaluerer fælles opgaver/projekter i pædagogisk råd på forskellig vis set i forhold til det konkrete der skal evalueres. 

Kontraktgruppen opstillede på dette tidspunkt nogle pejlemærker for hvad den fandt en god evaluering indeholder: 

- sammenhæng mellem opstilling af mål og status 

- at status bygger på iagttagelser/dokumentation (ikke for mange synsninger) 

- at eleven deltager i selve evalueringen når det drejer sig om undervisning 

- at evalueringen foregår systematisk 

Herudover finder vi det rigtigt at portofolie og logbøger indgår i den løbende evaluering 

Kontraktgruppen blev via forvaltningen opmærksom på at Skolestyrelsen og EVA instituttet afholdt et kursus hvor der blev sat 

fokus på forskellige temaer inden for evaluering. Kontraktgruppen deltog i kurset. 

Samtidigt havde skoleforvaltningen ved en resultatsamtale (kvalitetsrapport) anbefalet at vi som skole arbejdede med LPmodellen. 

Dette betød at kontraktgruppen afventede afholdelsen af kurset samt om der var resurser til introduktion og implimentering af 

LP-modellem på Langhøjskolen. 



Kontraktgruppens medlemmer har alle deltaget i kurset og vi ved nu at hele skolen skal arbejde med LP-modellen i skoleåret 

2010/2011 og efterfølgende skoleår. 

Kurset var et godt kursus hvor kontraktgruppen blev bestyrket i at Evalueringskulturen på Langhøjskolen indeholder flere af de 

elementer der opstilles for god evalueringskultur. 

Evalueringsinstituttet fremhæver 6 byggeklodser for en god evalueringskultur 

- fokus på det der virker (virkemidler og forskning) samt det gode eksempel 

- opfølgning 

- refleksion 

- skriftelighed (mulighed for at fastholde og vende tilbage til) 

- evaluere systematisk 

- at der arbejdes med mål 

Herudover fremhæves at der skal arbejdes med et ”fælles sprog” for at der kan være tale om en fælles kultur 

Kontraktgruppen finder EVA´s byggeklodser samt det fælles sprog indeholdt i næste skoleårs arbejde med SPU-modellen og 

bemærker at alle deltager og SPU-modellen skal implementeres som en fælles model i forbindelse med de pædagogiske 

processer. 


Mål 3 

Kontraktmål: Styrkelse af det naturfaglige område 

Hvad vil vi: 

På Langhøjskolen ønsker vi, at styrke det naturfaglige område i alle 3 afdelinger. 

Derfor er målet, at resultaterne fra det naturfaglige område ligner/ er på niveau med skolens øvrige resultater. 


Vi ønsker at eleverne opnår samme resultater, som på skolens øvrige områder. 

Dette registreres gennem ministeriets prøver. 

Resultater, kommentarer og erfaringer 

Med udgangspunkt i standpunktkarakterer og karakterer givet ved folkeskolens afgangsprøver 2010 kan vi konstaterer at: 

Gennemsnittet for standpunktskaraktererne er 5,78 

Gennemsnittet for Folkeskolens afgangsprøver er 6,10 

Gennemsnittet for naturfaglige standpuntskarakterer er 6.12 

Gennemsnittet for naturfaglige prøvekarakterer er 6.60 

Konklusionen er: 

- at det naturfaglige gennemsnit ligger over det samlede gennemsnit for både standpunktskarakterer og for prøver i de 

naturfaglige fag. 

På Langhøjskolen er vi opmærksommme på at ovenstående resultat er med baggrund i et skoleår og at det derfor gælder om at 

fastholde resultatet. Flere af de initiativer der er taget på skolen er flerårige og vi forventer derfor at kunne fastholde resultaterne. 

Følgende er iværksat: 

- der er oprettet fagudvalg i fysik, biologi, N/T og matematik 

- der er holdt møder med fagkonsulent 

- vi har haft besøg af klimakaravanen 2 år i træk 

- vi har bygget et drivhus til de mindre klasser 

- vi deltager i naturfagsmaraton 

- uge 39 var sceienceuge 

- vi har haft besøg af "cirkus naturligvis" 

- vi har fremstillet emnekasser til natur/teknik som indeholder materialer, forsøgsvejledninger, opgaver og lærervejledninger 



- ca. 60% af skolens klasser har besøgt eksperimentariet (abonnement) 

- vi har igangsat et naturfagligt samarbejde med Avedøre gymnasium 

- 7.klasserne har arbejdet med "stand up fysik" kufferten (7.klasserne viser forsøg for indskolingsklasserne 

- vi har afholdt "strong mind - strong body" i samarbejde med Chris McDonal 

- vi har haft sundhedsuge hvor hele skolen deltog 

- alle 7.klasser lærer at bruge datalog til data opsamling (forår 2010) 

- planlagt opstart af "science talent" pleje 

- vi deltager i "vindens dag" 

- alle 7. og 9. klasserdeltog i klimadage i Tivoli 2009 

- 2 lærere deltager i møderækken vedr. Hvidovre som sceince kommune 

- en lærer påbegynder uddanenlse til naturvejleder 

- 2 lærere deltager i møderækken for naturfagslærere 

- 2 lærere deltager i MetodeLab der arrangeres af eksperimentariet 


Mål 4 

Kontraktmål: Elevfravær 

Hvad vil vi? 

På Langhøjskolen registtrerer vi elevfravær som: 

- sygdom 

- lovlig fravær 

- ulovligt fravær 

Langhøjskolen ønsker at intensiverer: 

- opfølgning ved fravær 

- kampagner for nedbringelse af fravær 


Gennem registrering af henholdsvis 

- sygdom 

- lovligt fravær 

- ulovligt fravær 

Resultater: 

Antallet af fraværsdage er faldet en smule. 

Fravær i forbindelse med sygdom og ansøgt fravær er faldet hvorimod ulovligt fravær er steget lidt. 


Skolen har ændret praksis i forbindelse med ansøgt fravær. Skolen modtog og modtager fortsat en del ansøgninger begrundet i 

familie ferier. Ansøges om enkelte dage på et skoleår registres dette. uden uderligere kommentarer. Søges der om længere ferie 

eller flere gange gøres familien opmærksom på det uhensigtmæssige i fraværet og at skolen ikke kan anbefale det. Herudover 

anbefaler skolen at familien fremover planlægger ferier på dage, hvor elevene har skolefri. 

Alt fravær registreres og ved bekymrende fravær kontaktes familien af klasselærer og i nogle tilfælde af skolens ledelse. 

Den ændrede praksis fortsætter. 


Fraværsstatestik 


Mål 5 



Indførelse af SPU model 

Implimenteringen af SPU-modellen er et 2 årigt forløb der afsluttes i indeværende skoleår. 





Udgangspunktet for skolens evalueringsgrundlag er dialog samt evalueringer i forbindelse med møder. Den daglige dialog med 

elever, medarbejdere, forældre er det helt centrale. Herudover er arbejdet i skolebestyrelsen vigtig. Skolens ledelse observerer, 

deltager i møder, teammøder,klassekonferencer, afholder MUS-samtaler, MED-udvalg m.m. Endelig er Pædagogisk Råd 

væsentlig i dialogen. 

Test og prøver, herunder afgangsprøver indgår i evalueringsgrundlaget. 

Der er udarbejdet undervisningsmiljøundersøgelser. Senest i 2010/2011 


Langhøjskolen arbejder med udgangspunkt i et vedtaget værdigrundlag. Skolens værdigrundlag danner baggrund for at skabe et 

godt og trygt undervisningsmiljø for den enkelte elev. 

Skolen har en kompetent udviklingsorienteret medarbejdergruppe og er en velorganiseret skole. 

I indeværende skoleår har medarbejderne ønsket at tage udfordringen med flexibel skema og planlægning op. Med denne 

udfordring, er ønsket, at planlægge bedre, det vil sige minimere det fravær der opstår ved lærernes deltagelse i andre aktiviteter. 

Herudover ønsker vi at planlægge med udgangspunkt i pædagogik og indhold og mindre i organisation. 

Sidste skoleår startede vi implimenteringen af Hvidovre Kommunes SPU-model idet skolen ønsker at der er fokus på den 

enkelte elev og dennes muligheder. Dette gælder også elever der har behov for en særlig indsats. 

På Langhøjskolen har vi haft et udvidet forældresamarbejde, der har medvirket til at forældresamarbejdet har fungeret godt 

omkring den enkelte klasse, i skolebestyrelsen og i forholdet mellem forældre og skole som helhed. Med den nuværende 

arbejdstidsaftale for lærere har vi måtte nedsætte rammen for lærernes deltagelse i forældresamarbejdet. Vi håber/forventer det 

gode samarbejde fortsætter trods den mindre tid. 


Langhøjskolen er en velfungerende og udviklingsorienteret skole. 

Vi sætter fagligheden højt på Langhøjskolen (værdigrundlag). 

Det betyder, at vi ønsker den enkelte elev udvikler sig og lærer så meget som denne elev nu magter. Skolens elevgrundlag 

spænder vidt fra den meget resursestærke elev til elever med få resurser og behov for en særlig indsats. 

Plads til alle (værdigrundlag) 

Med baggrund i udervisningsmiljøundersøgelsenkan vi se at der blandt eleverne er en stor tilfredshed med Langhøjskolen. Dette 

indtryk bekræftiges gennem vores daglige kontakt med forældre. Der er skønhedspletter og dem arbejdes der på. Bla. arbejdes 

der på hele tiden med skolens information og dialog til og med skolens forældre. 

Undervisningsmiljøundersøgelse. 

Langhøjskolen har i foråret 2011 foretaget en undervisningsmiljøundersøgelser. Vi har anvendt DCUM undersøgelsesmateriale. 

Undersøgelsen viser generel stor tilfredshed med Langhøjskolen. 

Således er 

- 92% for det meste eller altid glad for skolen 

- 93,5% er for det meste eller altid glade for den klasse de går i 

- 96,2% glæder sig altid eller for det meste til at se sine klassekammerater 

- 93,9% føler sig altid eller for det meste tryg i klassen 



- 91% er tit (49,3%) eller engang imellem sammen med klassekammerater uden for skoletiden 

men 

- 32,2% angiver at de ikke så tit eller sjældent glæder sig til at komme i skole 

Næste 1/3 af eleverne mener der er elever der har været udsat for mobning indenfor de sidste 2 måneder. 93,3% mener at der 

gøres noget ved det hvis nogen i klassen bliver mobbet. 90,6% angiver at de ikke har været med til at mobbe andre elever. 

84,7% af eleverne angiver at der er lidt, meget lidt eller slet ingen mobning i egen klasse. 45,6% ved ikke om skolen har regler 

mod mobning. 

82% af eleverne syntes de altid eller for det meste lærer noget i skolen og 5,4% angiver at de aldrig lærer noget. 

Skolens fysiske rammer opleves af 47,4% af eleverne som nedslidte og 49,1% som kedelige. Særligt opleves skolens 

toiletforhold som værende ikke i orden (73,9%) 


Forældresamarbejdet på Langhøjskolen er velfungerende. 

Det primære samarbejde foregår omkring den enkelte klasse og er derfor forskelligt fra klasse til klasse. 

Der er udarbejdet skabeloner for elevplaner, der danner grundlag for skole/hjemsamtalen. Elevplanerne er et redskab der 

kvalificerer selve skole/hjemsamtalen. 

Skoleintra bruges forskelligt i klasserne. Vi ser at brugen af intranetet er under udvikling. Skoleintra er blevet et vigtigt redskab i 

forbindelse med informationen og dialog på Langhøjskolen. 

Samarbejdet med skolebestyrelsen er godt og skolebestyrelsen har fokus på skolens hverdag. Skolebestyrelsen er en vigtig 

sparing i skolens daglige virke og udvikling. 



med problemer 

1 2 3 4 5 









opgaver 




x 

x 


Den specialpædagogiske indsats på Langhøjskolen er under udvikling. Skolen arbejder mere afdelingsopdelt og specialcentret 

er igang med en tilpasning til denne struktur. Baggrunden for denne ændring er et ønske om at speciallærerne i højere grad blver 

en del af teamets arbejde og dermed har mulighed for at indgå i holddannelse på forskellig måde. 



Herudover arbejdes der med muligheder for forebyggende indsatser samt kurser for elever med særlige behov. 

Speciallærerne udtrykker at arbejdet med at rådgive læreren i forhold til elever er svært, men der arbejdes med opgaven. 


Sprogbørn 

På Langhøjskolen modtager vi elever med sproglige vanskeligheder fra skolerne i Hvidovre Kommune. Eleverne integreres i 

aldersvarende klasser. Vi har 11 elever i indeværende skoleår. Eleverne har meget forskellige udfordringer og der arbejdes med 

eleverne i klassen, i grupper af sprogbørn og individuelt. 

Eleverne indgår i skolens hverdag på samme måde som klassen de går i. PT går alle sprogbørn i indskolingen. 

Det er vores vurdering at eleverne har stort udbytte af ordningen og således profiterer af at gå i en klasse som alle andre. Socialt 

er udbyttet stort og fagligt vurderer vi indsatsen som god og givende i forhold til den enkelte elev. Forældrene udtrykker stor 

tilfredshed.. 


1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning. 

Udgangspunktet er faglig undervisning eller akt undervisning af en enkelt elev eller grupper af elever. Der undervises i eller i 

tilknytning til den enkelte klasse. 

Herudover tilbydes forebyggende indsats samt indsats i klasser med særlige behov. 

En lærer fra specialcentret deltager i undervisningen i 1. klasse med henblik på at få øje på evt. udfordringer samt vejledning af 

den enkelte lærer. 

Akt. lærere kan tilkaldes i klasser der har særlig behov. 

2. Hvor mange resurcer anslår I der anvendes til 20.1 undervisningen. 

110-115 lektioner pr. uge 

3. Hvordan visiterer I til 20.1 undervisning. 

Visitationen foregår hovedsagelig i perioder (4 pr. skoleår. Herudover løbende. Læreren der mener en elev har behov indstiller 

skriftligt (skema). 

Omdrejningspunktet for styringen af skolens specialpædagogiske indsats er "FREDAGSMØDER". Disse afholdes ca. hver 14. 

dag med deltagelse af skoleleder, viceskoleleder, skolens 2 koordinatorer og skolepsykolog. Herudover kan andre inviteres. 

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne. 

På "Fredagsmøder" gennemgås de enkelte elever og indsatser. Herudover er en fra ledergruppen tovholder på alle elever med 

særlige behov 

5. Hvordan måler I indsatserne. 

Gennem dialog, herunder med forældre, almindelige test, og specielle test samt speciallærers og faglæreres vurdering. 

6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som hentes ind i forbindelse med 20.1. 

Alle iagtagelser bruges til en vurdering i forhold til fortsættelse af indsats eller evt. at stoppe indsatsen evt. holde pause. 

Ligeledes bruges resultaterne i dialogen med forældre. 


Fakta 


Alle spor og årgangsteam arbejder med SPU 



Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU skoleåret 2010/2011 


alle på skolen 


På Langhøjskolen har vi arbejdet med SPU i et skoleår. 

Et flertal af lærerne oplever SPU som en analysemodel der understøtter undervisningen. Samarbejdsklimaet i teamet vurderes 

som godt. 

Meningerne om at SPU har haft indflydelse på kontakten til elever og forældre er delte. Dette hænger sammen med at lærerne i 

forvejen har oplevet denne kontakt som værende god. 

Alle har deltaget i kursusforløbet jf. PPR´s anvisninger. 

Implimentering af SPU er udfordrende hvilket har betydet at vi fortsætter indsatsen. Der er sat kursustid af til at fortsætte 

indsatsen i skoleåret 2011-2012. 


1 2 3 4 5 6 






I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 12 13 5 4 1 1 


I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 1 10 17 7 1 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 4 5 8 6 7 6 



På Langhøjskolen er opstarten af SPU vurderet meget forskelligt af lærerne. Nogle lærere/team finder analysemodellen meget 

anvendelig og andre finder modellen omstændig. Flere steder er der en sammenhæng mellem lærernes syn på SPU og deres 

opfattelse af SPU- konsulenternes hjælp i det enkelte team. 

Arbejdet med SPU har krævet mere tid til møder. Der har i startfasen været sat tid af efter PPR´s anbefalinger. Vi har ligeledes 

sat tid af i skoleåret 2011-2012 og fastlagt tidspunkter i skolens årskalender til afholdelse af særlige SPU møder. 

Forandringsprocesser er ofte vanskeligt. Startfasen er omfattende idet den kræver en ny tankegang. Det anerkender vi på 

skolen og fortsætter indsatsen i skoleåret 2011- 2012. 


Se kap. 2.8.3 









Implemtering af LP i indskolingen 

Implementering af LP-model på mellemtrinnet 

Implementering af LP model i udskolingen 

Elevfravær 


Fleksibel planlægning: 

Langhøjskolen har gennem længere tid arbejdet henimod fleksibel planlægning. I skoleåret 2010-2011 udarbejdede vi et 

grundlag for hvordan vi ville arbejde med fleksibel planlægning. Skoleåret 2011-2012 bliver således første skoleår vi arbejder 

på den nye måde. 

Med fleksibel planlægning ønsker vi 

- at planlægge ud fra pædagogiske mål, det vil sige at vi ønsker at sætte focus på indhold frem for organisation. 

- at hæve antallet af gennemførte undervisningstimer 

- at mindske antallet af vikartimer 

Specialundervisning: 

Vi har arbejdet med specialundervisningen på Langhøjskolen. Skolen arbejder afdelingsopdelt og vi har tilknyttet 

specialundervisningen til afdelingen således at de i højere grad er en del af teamsamarbejdet og kan indgå i holddannelse. 

Holdannelse: 

De enkelte årgange/spor har fået et mindre antal lektioner til holddannelse. Timerne er bla. andet brugt til holddannelse i 

sprogfag på enkelte årgange. Tilbagemeldingerne er meget positive 

Med andre øjne: 

En 6. klasse deltog i projekt "med andre øjne". Projektet var et undervisningsprojekt hvor eleverne skiftede identitet gennem 

sminkning0 og andre klæder. Eleverne skulle gennem egne erfaringer prøve at være et menneske med en anden kulturel 

baggrund. Projektet var omfattende og meget spændende og det gav eleverne "andre øjne" i forhold til andre mennesker. 

Eleverne udtrykte stor begejstring for projektet. 

Projektet blev gennemført i samarbejde med skuespiller Morten Nielsen. Forløbet blev filmet og gennemfotograferet af en 

professionel fotgraf og skal bruges i udstillingssammenhæng. 

Projektet blev afsluttet med et fællesarrangement med en klasse fra Enghøjskolen. I dette arrangemenet deltog Borgmester 

Milton Graff Pedersen. 

Klassen lavede efterfølgende et IT-projekt hvor de frenviste deres projekt for andre klasser på skolen samt de professionelle 

aktører fra projektet "Med andre øjne". 





Faglig læsning 

Anvendelse af iwb-tavler 

Implementering af SPU model 





Den løbende evaluering tager udgangspunkt i arbejdet i de enkelte team. Derfor er der forskelligheder fra klasse til klasse. De 

enkelte team afholder teammøder og en årlig teamsamtale med skolens ledelse. Alle lærere udarbejder årsplaner for det enkelte 

fag, der afleveres til skolens ledelse. 

Det enkelte team afholder elevsamtaler hvor den enkelte elev taler med en af teamets lærere. Der udarbejdes elevplaner en gang 

årligt. Elevplanen bekriver faglige og sociale kompetencer, samt de opstillede mål for den kommende periode. Arbejdet med 

implimenteringen af SPU indgår i den løbende evaluering. Elevplanen danner grundlag for skole/hjemsamatalerne. 

Skolens læselærere afholder de kommunale test og der afholdes klassekonferencer ligesom den enkelte dansklærer får 

gennemgået læseresultaterne. 

Herudover bruger vi nationale test og andre test i det daglige arbejde. 

Specialundervisningselever vurderes løbende af speciallæreren der giver tilbagemeldinger til faglæreren og klasselæreren. 

Ligeledes følges disse elever på vores fredagsmøder (ledelse, koordinatorer for specialundervisning og skolepsykolog) 

For skolens sprogbørn arbejdes med et udvidet forældresamarbejde og dermed evaluering af den enkelte elev. 


Forældresamarbejde i klasserne 

Forældresamarbejdet i klassen planlægges af teamet og i samarbejde med klassens forældreråd. Der afholdes et årligt møde 

mellem forældreråd og klasselærer. Her planlægges forældremøder og de fælles forventninger til information og kommunikation 

aftales. Klassens lærere udarbejder informationsbreve (forældreintra) og indskriver klassens aktiviteter i skolens 

aktiviteskalender, der kan ses på klassens kalender samt skolens hjemmeside og i lærerintra. 

Den løbende dialog mellem enkelte forældre og skole foregår genenm forældreintra, via telefon eller møder 

Skolebestyrelse 

Skolebestyrelsen offentliggør referater, principper, vedtagelser og høringssvar via skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen 

arbejder med at fastholde og styrke informationen til og dialogen med forældrene. Skolebestyrelsen deltager i 

børnehaveklassernes første forældremøde, dagen før skolestart. 

Skolebestyrelsen har genoptaget afholdelse af møder med oplæg og dialog med forældrene. Næste arrangenment afholdes med 

læge og Jazzpianist Jørgen Lund, der kommer med oplæg om værdiernes betydning for DIG - DIT BARN - og Skolen. 

Skolen 

Langhøjskolen informerer på forskellige måder. 

Langhøj info, er et mindre informationsblad der udkommer efter behov (4-5 gange årligt) med forskellige informationer/ indlæg. 

Langhøj info udkommer via skolens hjemmeside og forældreintra. 

Ledelsen udsender mere målrettede informationer til enkelte klasser ved behov. (sygefravær, personaleskift m.m.) 

I samarbejde med skolebestyrelsen er der udarbejdet pjecer med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. " Vi passer på 

hinanden" og "Vi samarbejder". Dette arbejde fortsætter. 

En gang årligt afholdes temauge, hvor forældre inviteres til et aftenarrangement hvor elevernes arbejde i temaugen fremvises. 









Antal tosprogede elever 

15 der motager to sorogsundervisning 

- 36 elever ialt 


Med baggrund i spørgeskemaundersøgelse konkluderes følgende: 

Lærerne har stor opmærksomhed på at den enkelte elev lærer noget i undervisningen. Udgangspunktet i undervisningen er at 

eleverne har forkellig viden, erfaringer og muligheder. Undervisningen tilrettelægges så elever med forskellig forudsætninger kan 

lære noget. Lærerne vælger metoder der fremmer inklusion og læring. Anerkendelse anvendes altid eller i høj grad. Lærerne 

indretter sig i klasserne i forhold til at tilgodese alle elever, men påpeger at mulighederne begrænses af de fysiske rammer med 

små klasselokaler og meget få fællesarealer eller grupperum. Undervisningen skal være meningsfuld og målet med 

undervisningen forklares i nogen eller høj grad. Eleverne inddrages i undervisningen. Enkelte lærere i de mindste klasser svarer 

at de indrager eleverne i mindre grad eller slet ikke. Vanskelige ord, begreber og fagudtryk forklares i høj grad eller altid. 

Rollefordelingen ved flere lærere i undervisningen fastsættes ud fra lærernes kompetancer. 






Antal elever 











Bh. kl. 81 3 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 













Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. osv) 




Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for skolens egen 

ramme i kroner ) 

1.889 kr. 

283.727 kr. 

2.062.389 

kr 


3.280 kr. 






Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 1.901 kr. 





268.319 kr. 

Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte op til 12 timer pr. uge 2.322.354 kr. 


3.954 kr. 



Integreret i klasser 





Dansk 64 

Engelsk 65 


Historie 41 


Idræt 67 

Musik 73 



Sløjd 50 


Matematik 85 


Geografi 64 

Biologi 73 




Fransk 75 


På skolen finder vi liniefagsdækningen suppleret med erfaring som værende rigtig god. 







520.974kr. 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 39,4 % 







611.885 kr. 





44 elever har modtaget specialundervisning i løbet af skoleåret. Herudover har der været forebyggende undervisning, læseløft og 

støtteforanstaltninger i klasser/grupper. 


52 elever har modtaget specialundervisning i løbet af skoleåret. 

Herudover har 2 modtaget hjemmeundervisning. 

Specialundervisningen på Langhøjskolen indeholder også holddannelser, læseløft, særlig indsats i klasser og forebyggende 

indsats. 





12 elever, 

heraf 7 sprogbørn 



F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,27 5,83 4,91 



Dansk - Orden 4,76 5,07 4,56 








Dansk - Læsning 5,46 6,11 4,68 



Dansk - Orden 5,61 6,04 5,08 








Gennem skoleåret har der været tiltag via læsevejleders vejledning til at blive mere specifik på faglig læsning. Skabeloner m.m. 

er blevet inddraget i denne vejledning. 

Det naturfaglige område har været kontraktmål i dette skoleår. 

6 elever har gennem den daglige undervisning brugt CD-ord og ligeledes anvendt det til prøverne. 

I dansk er det alle 4 klasser, der har anvendt B-prøveform til forskel for året inden, hvor A-prøverne blev anvendt 

Samlet vurderet er karaktererne, undtaget i matematik, blevet højere. 


En enkelt elev gik til prøver i nogle fag og fik udtalelser i andre. 


Ingen elever er fritaget for prøver 




Vokaler 



BH. klasse B vokaler 78,3% 8,7% 13% 

BH. klasse C vokaler 63,6% 18,2% 18,2% 

Find billedet 



BH. klasse B Find billedet 82,6% 17,4% 0% 

BH. klasse C Find billedet 81,8% 18,2% 0% 



BH. klasse A Store bogstaver 52,4% 28,6% 19% 

BH. klasse B Store bogstaver 82,6% 17,4% 0% 
































3.d 2010/2011 75% 10% 15% 












5.d 2009/2010 36,8% 47,4% 15,8% 


5. b.2010/2011 41,7% 50% 8,3% 


5.d 2010/2011 36,4% 59,1% 4,5% 







5.d 2009/2010 57,9 31,6 10,5 


















7. d 2009/2010 0% 71,4% 28,6% 





TL 2, Råolie 





7.d 2009/2010 33,3% 66,6% 0% 






Læseresultater 1. klasse: 

- er blevet væsentlig bedre. Med udgangspunkt i ikke læsere ligger Langhøjskolen bedre end landsgennemsnittet. 


- er med udgangspunkt i ikke læsere faldet lidt og ligger lidt under landsgennemsnittet. 


- med udgangspunkt i Malmbanen(ikke læsere) ligger Langhøjskolen bedre end landsgennemsnittet. Herudover er der fremgang 

fra 09/10 til 10/11 

- med udgangspunkt i Uroksen ses samme resultater 

Læseresultater 7.klasse: 

- med udgangspunkt i ikke læsere ligger Langhøjskolen lidt bedre end landsgennenmsnittet. 

Langhøjskolens læseudvikling er med andre ord god. Vi fastholder indsatsen i indskolingen jf. Hvidovre Kommunes handleplan. 

Herudover intensiverer vi indsatsen i forbindelse med faglig læsning (kontraktmål). Flere elever (ikke læsere) får tilbudt IT 



hjælpemidler (læs med ørerne). 




I alt 5486 6830 


Sygdom 3682 3893 

Lovligt 1243 2063 




I alt 4495 7121 





Elevfraværet er steget. 

Sygefraværet i 1. halvår 2010 er steget væsentlig hvilket skyldes omfattende influenzaepidimi. 

Herudover ser vi en stigning i ønsket om fritagelse fra undervisningen i forbindelse med forældrenes ferier. 

Elevfravær er kontraktmål for Langhøjskolen i skoleåret 2010-2011. 


Antallet af fraværsdage er faldet en smule. Fravær i forbindelse med sygdom og ansøgt fravær er faldet hvorimod ulovligtgt 

fravær er steget lidt. 

Skolen har ændret praksis i forbindelse med ansøgt fravær. Skolen modtog og modtager fortsat en del ansøgninger begrundet i 

familieferier. Ansøges der om enkelte dage, regestreres disse uden yderligere kommentarer. Søges der om længere ferier eller 

om ferie flere gange, gøres familien opmærksom på det uhensigtsmæssige i fraværet og at skolen ikke kan anbefale det. 

Herudover anbefaler vi at familien fremover planlægger ferier på dage hvor eleverne har skolefri. 

Alt fravær registreres og ved bekymrende fravær kontaktes familien af klasselæreren og i nogle tilfælde af skolens ledelse. 





Fraværsdage 126 335 316 363 











Sygefraværet på Langhøjskolen er generelt lavt. I 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 er sygefraværet steget væsentligt. Dette 

skyldes primært en langtidssygemelding samt en kraftig influenzaepedimi. 

Langhøjskolen gennemfører omsorgssamtaler og opfølgningssamtaler jf. kommunale retningslinier. Herudover følges 

sygefraværet gennem månedsrapporter, der jævnlig fremlægges i samarbejdsudvalget. 


Fraværet sammenlignet på de første 3 kvartaler er det samme som skoleåret 2009/2010. 

Vi forventer et fald i fraværet bla. fordi der gennem sygefraværssamtaler er fokus på området og fordi antallet af langtidssyge er 

faldet. 




Andet 15% 


HHX 7% 

Gymnasium 32% 





Efterskole 18% 


STU 33% 

HHX 5% 

HTX 7% 

Andet 1% 


Elevernes uddannelsesvalg er stort set det samme i 2009/2010 og 2010/11. 

Når "andet" falder fra 15% til 1% skyldes det at efterskoler nu er opgjort for sig selv. 



Elever der vælger HTX er steget 7% 





M Bechs Allé 122 


Tlf: 36752001 

E-mail: praestemose@hvidovre.dk 

http://www.praestemoseskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Præstemoseskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 29


A. Indledning 


Præstemoseskolen har i skoleåret 2010-11 i alt 480 elever fordelt på 2 børnehaveklasser, 17 normalklasser fra 1.-9. kl., en 

specialklasserække med 11 klasser fra 1.-10. kl. samt Godset(en gruppeordning der lukkede den 1/8-2010, hvor vi oprettede 

Væksthuset). Vi har i alt haft 52 lærere, 2 bh.kl.ledere, 2 pædagoger samt 4 skoleledere. 

Vi modtager næsten alle elever i normalskolen fra eget skoledistrikt, og da vi har et godt ry, oplever vi også stor søgning fra 

andre skoledistrikter, både i Hvidovre og fra andre kommuner. 

Eleverne i specialklasserækken visiteres fra hele kommunen. Vi har, pr. 5. september 2010, 72 specialklasseelever. 

Vi vil gerne opfattes som en rigtig god faglig skole, hvor elever og lærere trives i et godt og spændende undervisningsmiljø. 

Præstemoseskolens kerneopgaver er: 

• Undervisning i forhold til fælles mål. 

• Etablering af et velfungerende skole/hjem-samarbejde. 

• Specialundervisning af børn med særlige behov. 

• Etablering af elevmedbestemmelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 

• Holddannelse ud fra elevernes faglige og sociale kompetencer. 

• Integrering af IT i alle fag og brug af IWB-tavler i alle klasser. 

• Uddanne til brug af PC-er på alle klassetrin. 

• Lærersamarbejde i selvstyrende team ud fra lærernes professionelle råderum (OK 08) 

• Indrette skolens fysiske rammer efter de pædagogiske behov. 

• At overholde det udmeldte budget. 

• At arbejde for en mobbefri skole. 

• Evaluering af hele skolens virksomhed. 

Hele skolens virksomhed bygger på inklusion. 

Præstemoseskolen har siden skoleåret 2004-05 udviklet en teamstruktur, hvor teamene arbejder fleksibelt og selvstændigt i 

enheder omkring indskolingen (bh.– 2.kl.), mellemtrinnet (3.- 6.kl) og udskolingen (7.- 9.kl) i normalklasserækken. 

Specialklasserækken består af 3 team: Yngste-, Mellemste- og Ældstegruppe. 

Andre teams har været Væksthuset (tidligere Godset) og det pædagogiske læreringscenter. 

Alle lærere har haft alle sine timer i en af disse enheder, og vi har ingen lånelærere. 

Teamet påtager sig ansvaret for styring af: 

• Lærernes undervisningstid, som skal organiseres i perioder. Dette muliggør en fleksibel planlægning inden for årsnormen. 

• Teamets skemalægning og dækning af planlagt fravær i teamet. 

• Holddannelse ud fra elevernes faglige, sociale og pædagogiske mål. 

• Teamets egen udlagte økonomi. 

Ved at lave selvstyrende team på Præstemoseskolen, er det meningen at eleverne: 

• Oplever en større sammenhæng i hverdagen og tid til fordybelse. 

• Engagerer sig i egen læring. 

• Har mulighed for at samarbejde med en større gruppe børn sammensat ud fra f.eks. faglige kompetencer, sociale 

kompetencer, interesser eller udviklingstrin. 

* Alle elever får kvalifiseret undervisning af teamets egne lærere ved lærerfravær. 

Ved at lave selvstyrende team på Præstemoseskolen, er det meningen, at lærerne: 

• Oplever større sammenhæng i hverdagen, tid til fordybelse og mindre stress. 

• Oplever større fleksibilitet. 

• Får mulighed for at udnytte egne ressourcer bedre. 



• Indgår i forpligtende samarbejde omkring en bestemt elevgruppe. 

• Indgår i samarbejde omkring den faglige progression i de enkelte fag. 

Man kan kort sige, at alle lærere lever op til professionsidealet og tager ansvar for deres skole. 

Vi har i skoleåret 2010-11 været en byggeplads: 

Der er projekteret et nyt indskolingshus i D-fløjen i stuen (Ca. 1100 m2). Elever og lærere i indskoligen (fra bh. klasse til og 

med 2. klasse) har boet i 21 pavillioner, som var placeret på boldbanen. Pavillionerne har også huset fritidshjemmet 

Præstemosens ca. 100 børn før og efter skoletid. Vi er inden sommerferien 2011 flyttet ind i de nye lokaler, som nu også 

rummer 3. klasserne, som før hørte til på mellemtrinnet. 

I A-fløjen blev der konstateret skimmelsvamp i gulvet, så bygningen blev rømmet, og de 6 klasser, som boede der, blev stuvet 

sammen i B-fløjen. I løbet af året er der nu etableret helt nye lokaler til mellemtrinnet, og eleverne er flyttet ind lige før 

sommerferien. 

Da eleverne flyttede ud fra B-fløjen, blev der i løbet af sommerferien etableret en fritidsklub i stueetagen, som næsten var færdig 

til skoleårets start. 

I forbindelse med alle disse ombygninger, er der desværre en masse småting, som ikke er helt færdige, så alle på skolen bruger 

megen energi og mange anstrengelser for at få hverdagen til at fungere. 


Specialklasserækkens elever er selvfølgelig, og heldigvis, lige så forskellige, som elever på alle andre skoler. De er visiteret hertil 

gennem PPR i Hvidovre Kommune. 

Hvad kendetegner vores elever? 

• De har alle generelle indlæringsvanskeligheder. 

• De har alle koncentrations-vanskeligheder. 

• De har alle brug for et lille, trygt og overskueligt miljø. 

• De har alle brug for støtte i såvel faglige som sociale sammenhænge. 

• De har alle brug for en forudsigelig hverdag. 

• De har alle ønsket om at få kammerater. 

Voksne spiller en stor rolle i elevernes liv. 

Lærerne er hjemmets primære samarbejdspartner. 

Gensidig dialog fremmer muligheden for et positivt og konstruktivt samarbejde om eleverne. 

Specialklasserækken inviterer til minimum et forældremøde og to skole-hjemsamtaler i løbet af 

skoleåret. Desuden bliver der afholdt arrangementer for hele skolens forældrekreds, hvor indholdet kan være skolerelateret eller 

socialt. 

I specialklasserækken arbejder vi i fællesskab på at løse problemer og forventer derfor: 

• At forældrene møder op til forældremøder og skole/hjem-samtaler. 

• At forældrene deltager aktivt i barnets daglige skolegang: 

- ved at følge med i skolearbejdet 

- ved at henvende sig til kontaktlæreren,hvis barnet viser tegn på mistrivsel 

- ved at tage henvendelser fra skolen alvorligt og følge op. 

• At skolens lærere sørger for jævnlig kontakt til alle forældre. 

• At skolens lærere kontakter forældre ved tegn på mistrivsel. 

• At skolens lærere også fortæller, når det går godt. 

• At alle forældre er bekendt med vores trivselsfolder og bakker op omkring den. 




Præstemoseskolen har fået den anbefaling, at vi skulle se kritisk på vore egne mål og i højere grad målrette vore indsatser. 

Det bevirkede, at vi hjemme satte de enkelte teams ønsker om indsatser under lup og kun accepterede forslag, som indgik i en 

logisk sammenhæng med de overordnede mål for skolen. 

Vi kom frem til følgende indsatsområder for teamene, som alle har inklusionsfremmende karakter: 

a) Anerkende kultur - 2. år for yngste gruppe (YG i specialklasserækken). 

b) Cooperativ leaning for indskolingen. 

c) SPU - fortsættelse af LP for udskolingen, mellemste gruppe (MG i specialklasserækken) og ældste gruppe (ÆG i 

specialklasserækken)- alle andre team er på 3. - eller 4. år. 

Desuden blev følgende accepteret: 

d) Brug af elevintra og forældreintra for mellemtrinnet. Dette ønske blev accepteret, da mellemtrinnet har været det team, som 

har været forsøgsteam i forældreintra. De har indført det først af alle på skolen og har fuldt udbygget deres kommunikation via 

forældreintra. Skoleledelsen var interseret i at fremme udviklingen på området, så teamet fik tilladelse til at arbejde ekstra med 

emnet - bl.a. med en brugerundersøgelse. 

e) Faglig læsning på mellemtrinnet for det pædagogiske læringscenter. Dette for at danne grundlag for næste års kommende 

indsats om læsning for hele skolen. 

Vi har styrket Væksthuset med flere ressourcer, så inklusion af børn med særlig behov kunne fremmes. 

Skoleledelsen havde ikke mulighed for at ændre de øvrige overordnede indsatsområder, da de allerede var planlagt og igangsat. 

Disse er: 

1. Grønt flag: 

Vi arbejder i år på 3. år med grønt flag for at fortsætte med at være en grøn skole. 

2. Den internationale dimension: 

Vi har nedsat en arbejdsgruppe på 5 lærere, som skal udarbejde et koncept med den internationale dimension for alle klasser i 

skoleåret 2011-12. Vi vil fortsætte erfaringerne fra det arbejde, som vore 3 comeniusprojekter i udskolingen har givet. 

Arbejdsgruppen har udarbejdet en powerpoint, som ligger på skoleporten og lærerintra, og som danner grundlag for arbejdet i 

skoleåret 2011-12. 


Mål 1 

Indsatsområde grønt flag: 

Grønt flag er styret af miljørådet, som består af en repræsentant fra skoleledelsen, den tekniske serviceleder, lærere i naturfag 

fra alle team samt 3 elever fra 6. klasse. 

Vi har i skoleåret 2010-11 taget fat på 3. år med arbejdet med grønt flag. De tidligere år har der været arbejdet med affald og 

energi, men dette år er emnet integreret i dagligdagen, og det er kun enkelte klasser, som med deres naturfaglige lærer, deltager i 

projektet. 

Følgende skal dog ske i alle klasser: 

a) Alle klasser skal deltager i oprydning på skolens område. Der er opsat en tavle ved indgangen, som viser, hvordan resultatet 

har været. Der er brugt smileys, og det er den tekniske serviceleder, som har bedømt klassens arbejde. Det har som regel 

foregået om fredagen. 



b) Alle klasser skal arbejde med det emne, som man har fastlagt for klassetrinnet og som der er lavet en handleplan for. 

Disse emner er: 

1. klasse: Natur 

2. klasse: Affald 

3. klasse: Vand 

4. klasse: Transport 

5. klasse: Energi 

6. klasse: Klimaforandringer 

7. klasse: Hverdagens kemi 

8. klasse: Økologisk produktion 

9. klasse: Bærerdygtigt forbrug 

MG/spec.kl.: Økologisk produktion 

De udvalgte klasser har arbejdet med: 

a) Affaldssortering i klassen - grøn spand til grønt affald til kompost - hvid spand til papir - alm. spand til resten. 

b) Lægge billeder på skoleporten om arbejdet i klassen 

c) Været medvirkende til at afprøve læseplanen for emnet på eget klassetrin. 

Evaluering: 

Vi havde opstillet det mål, at vi ville spare 15 % på vandforbruget i dette skoleår. Det har vi ikke haft mulighed for at 

kontrollere, da hele skolen har været en byggeplads, og vi har været nødt til at placere klasser, hvor der ikke var målere på 

vandet. 

Nogle af klasserne har fremvist arbejdet på en fællessamling. 

Interessen for naturfag skulle måles ved vores deltagelse i naturfagsmaratonen i kommunen. Vi fik en 2. plads, en 4. plads samt 

en 6. plads. 

Afgangsprøverne i fysik var desværre ikke bedre end sidste år. Den ene 9. klasse var meget besværet af 8 nye elever, som vi i 

løbet af 8. og 9. klasse modtog fra en anden skole. De trak desværre hele klassen ned til et meget dårligt resultat, så selv om 

den anden 9. klasse præsterede efter forventning, blev det samlede resultat ikke godt. 


Mål 2 

Den internationale dimension: 

Målsætning: 

Vi vil udarbejde en lokal undervisningsplan for arbejdet med den internationale dimension. 

I regeringens globaliseringsstrategiplan for folkeskolen står: 

"Skolerne skal sikre, at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid deltager i mindst ét internationalt projekt. Viden om 

andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at deltage aktivt i et samfund 

præget af globaliseringen. Derfor skal undervisningen have et globaliseret perspektiv." 

Handleplan: 

Vi har nedsat en arbjdspruppe med 5 lærere, som har fået tid til at fremstille et idékatalog, der beskriver hvilke områder, der 

skal arbejdes med på de enkelte klassetrin. 

Evaluering: 



Udvalget har udarbejdet et powerpointshow, som ligger på lærerintra. De fik megen ros for arbejdet. 

Projektet blev fremvist for alle lærere på et pædagogisk rådsmøde, hvor der var stor tilslutning til projektet. Det pædagogiske 

rådsmøde blev sat i gang af konsulent Lone Kaplan fra GoGlobal, som fortalte om mulighederne for internationale kontakter 

samt fremviste idéer til forsat arbejde med emnet. 

Projektet blev gennemgået for skolebestyrelsen på deres møde i maj måned og blev belønnet med stor anderkendelse, 

Det er indsatsåmråde i skoleåret 2011-12. 


Mål 3 

3. Teamets eget indsatsområde. 

De enkelte team fastsatte og beskrev deres eget indsatsområde inden den 1. oktober 2010. Det er beskrevet efter en fast 

skabelon og blev fremlagt på et teamkoordinatormøde. Det pædagogiske læringscenter har deltaget og understøttet de enkelte 

team under arbejdet. Der er udarbejdet mål, handleplan og evalueringsmetode til hvert indsatsområde, og hvert team har 

fremlagt deres arbejde med indsatsområdet på det sidste pædagogiske rådsmødet før ferien. Samtidig er der afleveret en 

skriftlig evaluering. 

Oversigt over teamenes eget indsatsområde: 

1. Yngste Gruppe - Anerkendende pædagogik 

2. Mellemste Gruppe - SPU-modellen 

3. Ældste Gruppe - SPU-modellen 

4. Indskolingen - Cooperativ leaning 

5. Mellemtrinnet - Udvikling af forældreintra. 

6. Udskolingen - SPU-modellen 

7. Biblioteket - Faglig læsning på mellemtrinnet. 

Teamets eget indsatsområde - Team 1 - 2 - 3 og 4. 

1. Team: Yngste gruppe/specialklasserækken. 

Indsatsområde: Anerkendende pædagogik. 

Mål: Ændre interaktion mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes. Erhverve teoretisk viden om anerkendende 

pædagogik og afprøve det på hinanden. 

Handleplan: Arbejde med Marte-Meo-terapeut Linda Bjørnsteen. Bruge videooptagelser af forskellige dagligdags situationer og 

analysere dem. 

Evaluering: Blevet meget inspireret af konsulent og fået sat ord på egen adfærd. Alle er blevet bevidst om egen adfærd, og hele 

undervisningsmiljøet er blevet mærkbart bedre. Vi er blevet mere åbne over for hinanden og kan derfor rumme flere skæve 

børn. Vi læser bøger og debatterer indholdet. Det er blevet en del af hverdagen. Vi hæver ikke stemmen - skælder ikke ud og 

har fokus på positiv forstærkning. 

2. Team: Mellemste gruppe/specialklasserækken. 

Indsatsområde: SPU-modellen. 

Mål: Lære at arbejde med modellen i dagligdagen med fokus på ændringer af opretholdende negative faktorer for den enkelte 

elev. 

Handleplan: Der arbejdes med fælles kursus gennem PPR og faste møder i teamet. På enkelte møder deltager konsulent fra 

PPR. Alle i teamet deltager i arbejdet med den enkelte elev ud fra de beskrevne faktorer. 

Evaluering: Vi har holdt SPU-møder på fast tidspunkt hver 3. uge (fastlagt ved skoleårets start). Vi forsøger at "køre" ret stramt 

efter de principper, vi har lært på SPU-kurset, fordi det er vores erfaring, at det er det der giver de bedste resultater. Vi har 

hver gang haft en ny problematik/ elev oppe, og et tilbageblik viser, at de mål vi har sat os i forhold til de enkelte elever er 

opfyldt. De pædagogiske udfordringer er altså løst med et gunstigt udfald. Der kan dog godt være nye pædagogiske 

udfordringer vedrørende nogle af de elever, som har været "oppe" på SPUén og disse udfordringer vil vi tage op i dette 



skoleår, hvor vi arbejder videre med SPU først og fremmest fordi, at det er et godt arbejdsredskab. 

3. Team: Ældste gruppe/specialklasserækken. 


Mål: Lære at arbejde med modellen. 

Handleplan: Deltager i kurset og afholde faste SPU-møder. Brug af modellen på udvalgte elever og modtage hjælp af konsulent 

fra PPR. 

Evaluering: SPU ÆG 2011-2012 

Måden at arbejde med SPU-modellen på i ÆG har været meget positiv. Den har givet mulighed for at komme rigtig godt 

omkring de udvalgte elever med den strukturerede og systematiserede arbejdsgang, som modellen lægger op til. Den har givet 

mulighed for at udveksle erfaringer om, hvordan hver enkelt lærers forhold er til eleven og skabt indblik i elevens faglighed og 

adfærd i forhold til de enkelte lærere og deres undervisning. Problemer og årsager er hurtigt blevet klarlagt. 

Eleverne har opfattet det meget positivt med den opmærksomhed og mulighed for hjælp, som de har fået. De er blevet aktivt 

inddraget i problemløsningen og oplevet, at de bliver set af lærerne i hverdagen. 

Det har været positivt, at arbejdet med SPU-modellen har været skemalagt og lagt i årsplanen fra starten af, så at møderne ikke 

er blevet glemt. At have overblik over mødedatoerne har også været ekstra medvirkende til, at samtalerne med de udvalgte 

elever har fundet sted inden der skulle evalueres på de tiltag, der er planlagt omkring eleven. 

Vi har fået god vejledning af Jørgen. Han har stillet sig kritisk til vores arbejde og stillet gode spørgsmål til vores arbejdsproces. 

Vi har også selv fået redskaber at arbejde med i form af spørgsmål, som sikrer, at vi kommer bedst muligt omkring elever og 

deres problematikker. Der er blevet reflekteret en del. 

Ulemper: 

Problemer i arbejdet med SPU-modellen har været at vælge de elever ud, som skulle op på SPU møderne. Enten var det meget 

svært at finde en relevant problematik eller at skulle skelne mellem, hvilke, der var de vigtigste. 

Enkelte problematikker har vi ikke kunne løse via SPU modellen pga. elevers diagnoser og manglende færdigheder i sociale 

sammenhænge. Deres adfærd gør, at de ikke selv har kunnet deltage aktivt i problemløsningen. (Og at problemet ikke kan 

løses, hvis ikke de gør det). 

Det har været indviklet, at vi nu og da har måttet tage rollen som sagsansvarlige for elever, som ikke er vores egne 

kontaktelever. Kendskabet til eleven er da sparsomt, men det er i den sagsansvarliges nærvær, at der opstår problemer, og 

derfor i et samarbejde mellem denne og eleven, at disse skal løses. (Det har her været rigtig godt at arbejde med SPUmodellen, 

så at den sagsansvarlige kan få indblik i de andre teamlæreres kendskab til og opfattelser af eleven og dennes 

adfærd.) 

4. Team: Indskolingen. 

Indsatsområde: Cooperativ leaning.. 

Mål: Vi vil se om CL kan afhjælpe nogle af de pædagogiske udfordringer, som vi står med, og som vi i forvejen arbejder med 

på SPU. Vi vil undersøge, om CL fremmer trivslen i klasserne, og om vi, af den vej, kan skabe et læringsrum, hvor alle deltager 

og føler sig trygge. 

Handleplan: Hele teamet deltager på kursus med PPR den 1. november. Vi vil med udgangspunkt i bogen om CL, og viden fra 

kurset, afprøve forskellige strukturer i undervisningen og fremlægge erfaringerne for hinanden. Vi vil afprøve mindst en struktur i 

hvert fag inden den 7. marts, hvor vi vil drøfte vores erfaringer med hinanden 

Evaluering: Vi har med hjælp af edderkopmodellen evalueret hvilken virkning CL har haft for vores praksis, for klassen og for 

enkelte elever. Vi kan konstatere, at der i de enkelte fag er opstået nogle gode læringsmiljøer, selv om vi har haft en besværlig 

hverdag ved at bo med fritidshjemme i pavilloner hele året, så det hele skulle pakkes sammen igen ved dagen slutning. Vi er 

blevet hurtigere til at reagerer på de enkelte børn med særlige behov. Vi er enige om, at vi ved indflytningen til det nye 

indskolingshus vil arbejde meget mere med de enkelte strukturer i CL. 




Mål 4 

Teamets eget indsatsområde - team 5 - 6 og 7. 

5. Team: Mellemtrinnet. 

Indsatsområde: Udvikling af forældreintra.. 

Mål: Vi vil videreudvikle brug af forældreintra som kommunikationsmiddel på mellemtrinnet. Vi vil fortsat være forsøgsafdeling i 

udviklingen, så resten af skolen kan bruge vore erfaringer. 

Handleplan: Vi vil videndele med hinanden om de erfaringer, vi har med forældreintra. Vi vil have diskussioner om fælles tiltag 

og fortsætte udviklingen af brug af forældreintra på mellemtrinnet. Vi vil lave en brugerundersøgelse, hvorfra vi vil hente 

inspiration til denne udvikling. 

Evaluering: Vi har fået 133 svar fra forældrene om mange spørgsmål: - om hvormange gange man er på - om brug af årsplaner 

og elevplaner - om kontaktmuligheder til lærere - om tilfredsheden med systemet. Vi har modtaget 63 forskellige udsagn og 

bemærkninger og har ud fra disse besluttet at arbejde med følgende: 

- der ønskes en advarsel inden man logges af, hvis man er ved at skrive en længere besked. 

- et massivt ønske om at hele beskeden vises i advisfeltet på mailen, så man ikke hehøver at logger sig på. 

- mobil apps til intra, som virker. 

- give forældrerådet mulighed for at oprette tilmeldingslister. 

- mulighed for at skilte forældre kan tilmelde sig hver for sig. 

Disse emner vi indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af forældreintra på mellemtrinnet. 

6. Team: Udskolingen. 


Mål: Lære at arbejde med SPU-modellen 

Handleplan: Deltager på kursus og fast møderække. Konsulenthjælp fra PPR. 

Evaluering: SPU udskolingen 2010-2011: 

Udskolingen har arbejdet med SPU for første gang i 2010/2011. Udskolingsgruppen bestod af 10 lærere. Arbejdet var i starten 

præget af, at gruppen skulle i gang med en ny tænkemåde og proces inden for problemløsning. Evalueringen koncentrerer sig 

om følgende: 1) Der har været en generel rimelig accept af modellen, dog med forbehold for, at der også er andre måder eller 

tilgange til at løse problemer på. 2) Det har til tider været vanskeligt at acceptere modellens faste strukturelle fremgangsmåde 

frem for en mere ”løs” diskussion og fastlæggelse af løsningsmuligheder. 3) Der har været forståelse og accept af, at SPU giver 

en principielt brugbar fremgangsmåde til at fastlægge det egentlige problem mhp at komme frem til en målsætning, en strategi 

samt konkrete handlingstiltag. 4) Fremadrettet er det teamets opfattelse, at SPU møder skal afvikles i mindre grupper. 5) 

Teamet har et klart bedre udgangspunkt i år for at arbejde videre med SPU. 

7. Team: Biblioteket. 

Indsatsområde: Faglig læsning på mellemtrinnet. 

Mål: At eleverne bliver bedre til faglig læsning på nettet. At vi bliver bedre til at arbejde med faglig læsning, da dette skal indgå i 

næste års indsatsområde om læsning. 

Handleplan: Udarbejde undervisningsplaner og gennemføre undervisningsforløb for alle klassetrin. 

Evaluering: 

I samarbejde med læsevejlederen på trinnet er der udarbejdet og gennemført undervisningsforløb på mellemtrinnet: 

3. klasse 

Begrebskort til lette tekster på internettet. 

4.klasse 

Læseteknikker ud fra materialet ”Læs med”. 

5.klasse 

”Haj på nettet”, der omhandler søgning og webetik. 

6.klasse 

Opslagsværker og leksika på nettet samt produktion af Wiki. 

Forløbene til 3., 5. og 6. klasse ligger i arbejdsrum på intra og kan bruges fremadrettet. 

6. Klasses wiki kan ligeledes ses på Intra. 





Organiseringen af skolen i selvstyrende afdelingsteam har betydet, at alle tager ansvaret på sig, så alting går lettere og opgaverne 

bliver løst bedre. Alle ansatte skal trives godt, og ledelsen arbejder på, at der er en god stemning og et godt arbejdsklima. 

Bygningen af indskolingshuset, og ændringen i sammensætningen af klasser i afdelingsteamene, har skabt en del frustration og 

usikkerhed blandt personalet, men vi oplever, at vi er kommet godt igennem denne periode. 

Det positive har været, at lærerne har fundet ind i gode team- og samarbejdsrelationer. Her har den enkelte lærer kunne 

koncentrere sig om bestemte elevgrupper, faste samarbejdspartnere og været tryg ved sin fagkombination. 

Desværre har det jo så dermed betydet, at det at blive flyttet fra et team til et andet, har været hårdt for mange - især fordi vi, 

pga kommunens besparelser, ikke kunne sætte navne på før meget sent i forløbet. 

Der sker videndeling gennem teamkoordinatormøderne samt gennem kurser og workshops, som bliver planlagt og styret af 

lærerne i vores meget velfungerende pædagogiske læringscenter. De fremmer og støtter lærerne i det daglige arbejde med 

undervisningsideer og hjælp til planlægning. De har også ansvaret for implementering af alt IT i undervisningen og brug af IWB i 

det daglige. 

Kommunikationen mellem elever, lærere, forældre og ledelse foregår i det daglige gennem skoleintra. 


Præstemoseskolen er en velfungerende folkeskole med en tydelig adfærdspolitik, der er en del af hverdagen på skolen. 

Vi er en progressiv skole, der igennem vort velfungerende pædagogiske læringscenter, forsøger at følge de nyeste pædagogiske 

tanker og inddrage dem, hvor vi finder det hensigtsmæssigt. 

Vi tilstræber et højt fagligt niveau. 

Vi har et fælles værdigrundlag byggende på samhøringhed, læring og selvværd. 

Vi arbejder med selvstyrende lærerteams, der udfra det professionelle lærerrum fleksibelt tilrettelægger lærerne undervisningen 

ud fra elevernes kompetencer. 

Vi inkluderer mange elever med særlige behov i normalklasserne. 

Det er vigtigt at alle trives godt på skolen. 


Præstemoseskolen har et højt fagligt niveau, da vi ved vores struktur har opnået teamdannelser, som betyder, at de fleste lærere 

underviser i deres linjefag. Skolen prioriterer desuden meget højt, at alle elever og lærere trives socialt på skolen. 

I vores adfærdspolitik er det pålagt alle klasser, at man én gang om ugen holder klassemøder, hvor eleverne kan komme frem 

med de problemer, som den enkelte har i forhold til andre elever i klassen, til den daglige undervisning eller andre relevante ting 

på skolen. Derved klares mange problemerstillinger i opløbet, uden at det bliver til alvorlige problemer. 

De enkelte team har altid emnet "elever" på til teammøderne. Den interne debat om specielle elever lægger op til fælles ansvar 

og fælles handlingsmønster over for disse elever. Nogle gange tages enkelte elevers problemstillinger op på koordinatormøde 

eller drøftes i Væksthuset. 

I pædagogisk råd holdes der skiftevis infomøder og temamøder, hvor forskellige temaer debateres, eller hvor der er en 

oplægsholder udefra. Temaer har f.eks. været skolens IT-udvikling, Cooperativ Leaning, SPU-modellen, ændring af vores 

teamstruktur pga.nyt indskolingshus eller ny inspiration til egne lærerkompetencer. 



Elevtrivsel: 

Undersøgelse fra 2010 viser, at mellem 83 - 94 % af eleverne på Præstemoseskolen er glade for at gå i skolen, er glade for 

deres lærere, er glade for deres klasser og har gode venner i klassen. 

Kun 6 % synes, at de klarer sig dårligt fagligt, og kun 3 % oplever, at de ikke får ros for deres arbejde. 

Over 80 % synes, at de lærer noget i skolen. 

66 % er utilfreds med toiletterne på skolen. (De fleste er nu restaureret i sommeren 2011) 

Undersøgelsen findes via skolens hjemmeside. 


Skolebestyrelsen har fastlagt minimumsprincipper for skole/hjem-samarbejdet. Disse er beskrevet i vores værdigrundlag, hvor 

skolebestyrelsen har opstillet krav til både skolens personale samt til skolens forældrekreds. 

Der skal afholdes mindst et forældremøde og en skolehjemsamtale, samt et arrangement af social karakter. Alle lærere har tid i 

deres arbejdstid til skole/hjem-samarbejde (Der bruges ekstra tid i specialklasserækken). Teamet aftaler selv, hvilken lærere 

der kommer til forældremøder og arrangementer i klassen. 

Nogle team holder store fællesmøder, hvor forældrene kan konsultere de forskellige lærere (udskolingen) og nogle team holder 

forældremøder for parallelklasser (f.eks 6.a+6.b) eller for klasser på samme gang (indskolingen). Den mest almindelige 

skole/hjem-samtale foregår dog stadig i den enkelte klasse med to lærere. 

De fleste klasser i normalskolen afholder et forældremøde (nogle to) og to samtaler med forældrerne om elevens personlige-, 

sociale- og faglige udvikling. Forud for en af disse samtaler udarbejdes en elevplan, som danner grundlag for samtalen. Denne 

udarbejdes efter elevsamtaler, hvor klasselæreren har talt individuelt med alle elever. Samtidig afholdes der sociale 

arrangementer, som den enkelte klasselærer aftaler med sit eget kontaktforældreråd. 

Indholdet på forældremødet aftales også med kontaktforældrerådet, som vælges på det første forældremøde i det nye skoleår. 

På dette møde deltager et medlem fra skolebestyrelsen for at informere om bestyrelsens arbejde. 

Specialklasserækken inviterer til minimum et forældremøde og to skole-hjemsamtaler i løbet af skoleåret. 

Desuden bliver der afholdt arrangementer i specialklasserækken for forældrerne, hvor indholdet kan være såvel fagligt som 

socialt. Der udarbejdes en udviklingsplan for alle elever, som hvert år korrigeres efter samråd mellem lærere, forældre, psykolog 

samt ledelse. Alle elever revisiteres en gang om året. 

Vi har på skolen en kommunikationspolitik, som er vedtaget af skolebestyrelsen. Al kommunikaton mellem skole og hjem 

foregår via elevintra, forældreintra og skoleporten. 

De enkelte afdelinger holder flere arrangementer, hvor alle forældre indbydes til at overvære f.eks. læringstilematerialer fra et 

bestemt projekt(indskolingen), information om en afdelingens samlede skoletilbud(udskolingen)samt fælles teaterstykker for alle 

elever i specialklasserækken. 

De enkelte klasser er i dialog med egne forældre gennem klasseloggen, hvor brugerne af skolen har mulighed for at give 

feedback på arbejdet i klassen, på fælles arrangementer eller andet. 


1. Er bekendt med, og har forstået 

den systemteoretiske tankegang, 

hvor man ser børn i problemer og 

ikke børn med problemer 

1 2 3 4 5 

Ja, SPU er 

implementeret i 

alle afd. 



2. anvender den systemteoretiske 

tankegang, hvor man ser børn i 

problemer og ikke børn med 

problemer 

3. arbejder med elevernes 

forskellige forhold ved 


4. arbejder med elevens relationer 

med lærerne 

5. arbejder med elevens relationer 

med de øvrige elever 

6. fortløbende arbejder med at 

hjælpe lærerne med at etablere 

holddeling, 

undervisningsdifferentiering m.m. 

7. tager initiativ til etablering af 

forskellige og meningsfyldte 

fællesskaber på tværs af de 

etablerede klasser 

8. deltager i forældresamarbejde 

med deres specialviden 

9. har personale, der er 

kompetente til at varetage hele 

støttecentrets arbejdsopgaver eks. 

faglige og sociale opgaver 

10. deltager forebyggende i de 

forskellige teams’ planlægning 

11. deltager forebyggende i de 

forskellige teams’ undervisning 

Væksthuset skal mere ud i de 

enkelte team. 

Væksthuset skal mere ud i de 

enkelte team. 

Ved evalueringen af Væksthusets 

første år, blev vi enige om, at det 

var nødvendigt at deltage i de 

forskellige afdelingers 

teammøder, for at få flere 

drøftelser om elever med særlige 

behov - og brede kendeskabet til 

Væksthusets arbejde mere ud til 

Mange af skolens lærere 

benytter den systemteorestiske 

tankegang og benytter SPU'en 

som et redskab til at komme 

videre i arbejdet med/omkring 

de enkelte elever. 

Tages ofte med til videre 

sparring vedr. enkelte elever, 

når lærerne booker tid i "åbent 

hus". 

Det er ikke kun Væksthusets 

personale, som yder 

specialpædagogisk bistand. 

Det er også det enkelte teams 

lærere, da nogle af timerne er 

lagt ud til de enkelte team. 

x 

x 

x 

Se endvidere 

punkt 9: 2.7 

Ja, såvel 

læsesvejl., som 

AKT, som 

personale fra 

Væksthuset. 

Skolen har 

bestemt 

personale, som 

kan varetage 

samtlige opgaver. 



12. rådgiver og vejleder teams i 

forhold til læringsmiljø 

teamene. 

Der arbejdes konsultativt. 

Se punkt. 11 

Gælder også for råd og 

vejledning, samt tryghed til at 

henvende sig i "åbent hus". 


Se punkt 9:2.7 (i øvrigt....) 

Vedr. skolens nye støtte- og kompetencecenter. 


Eleverne i specialklasserækken er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De er alle visiteret til specialklasserækken via 

kommunens visitationsudvalg. 

Eleverne i 9. og 10 kl. går til særlige tilrettelagte afsluttende prøver i dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. Vi har elever 

som deltager i dele af de almene afsluttende prøver for 9.kl. Her klarer flere af eleverne sig tilfredsstillende. 

Vi udsluser enkelte elever til normalskolen. Elever kan godt have et fagligt niveau, som gør, at de kan udsluses til en almindelig 

klasse, men ofte bliver det sociale spil og afkodningen af beskeder fra lærere en for stor udfordring for dem. Eleverne i 

specialklasserækken deltager i skolens almindelige aktiviteter: motionsdag, fællessamlinger, featureuger m.m. Her klare 

størstedelen af eleverne sig rigtig godt, og en del på sammen niveau som de øvrige elever. 


1. Hvilke aktiviteter anvendes som 20.1 undervisning ? 

Ugentlige møder på tværs af klasserne og afdelingerne, hvor eleverne har fast dagsorden: får styr på næste uges program samt 

ændringer, får talt med andre, som har store udfordringer i livet som dem selv; eneundervisning, undervisning i hold på tværs af 

klasser, støtte/observation i klassen, samtaler, fagfaglige kurser, special tilrettelagte ture, etc. 

2. Hvor mange ressourcer anslår I, at der anvendes til 20.1 undervisning ? 

Indskolingen: 

Mellemtrin: 

Udskolingen: 

Til deling på tværs: ½ pædagog samt 3/4 lærer 


Bekymringsbørn tages op i forskellige regi: læsevejledermøde, DA2, AKT-møde "Åbent hus" i skolens støtte- og 

kompetencecenter (se nedenstående). Væksthuset deltager i samtlige møder, og der visiteres på skolens ugentlige 

specialcentermøder, som afholdes fredage fra 10 til 12. 

4. Hvordan følger I op på 20.1 indsatserne ? 

På ovenstående møder, samt evalueringsmøder (og udfra handleplan samt med div. testresultater) med deltagelse af elever, 

forældre, lærere og Væksthuset. 

5. Hvordan måler I 20.1 indsatserne ? 

Trivsel er omdrejningspunktet for al indsats på skolen. 

Er eleven i trivsel, følger indlæringen efter. 

Der måles på, hvorvidt eleven får afsluttet skoleforløbet - gerne med alm. eksamen 

Der evalueres jævnligt/ad hoc - se punkt. 4 


Væksthuset afholder halvårlige evalueringer (ledelselse/personale), for at sikre, at tilbudet er tilpasset det aktuelle behov/den 

aktuelle elevgruppe. 



7. Kommentarer i øvrigt.... 

I skoleåret 2010/2011 blev et nyt ”barn” født på Præstemoseskolen, nemlig Væksthuset. 

Væksthuset var tænkt som omdrejningspunktet for inklusion på Præstemoseskolen, og Væksthusets funktion som en inklusionsblæksprutte, 

som skulle sørge for, at børn med særlige behov (f.eks.: ekstra omsorg, særlig tilrettelagt undervisning, observation, 

tæt voksenkontakt/guidning, social træning etc.), i en længere eller kortere periode, kunne få det. 

Formålet med børnenes tilknytning til Væksthuset har været, at få barnet i udvikling/trivsel både fagligt, socialt og personligt, 

således at eleven fortsætter i egen klasse. Eleverne har været tilknyttet Væksthuset i 1—20 lektioner ugentligt, alt efter hvad der 

er indgået af aftaler med elevens lærere og forældre samt evt. andre samarbejdspartnere. 

Væksthuset har også taget hånd om børn i midlertidige særskemaer, observeret børn samt blevet brugt som konsulent i forhold 

til børn med særlige behov (ADHD, tourette, etc). Således har lærergruppen mulighed for, hvis de ønsker sparring vedr. enkelte 

børn, at tale med skolens psykolog og ansatte i Væksthuset hver torsdag. Disse torsdagstider (kaldet ”åbent hus”) er blevet 

flittigt brugt. Mange lærere har været meget afklarede og præcise i deres behov for sparring og har medbrag de SPU-skemaer 

over eleven, som har været afprøvet. Fredag har der været afholdt specialcentermøde på skolen (skolens ledelse samt 

psykolog) og evt. indsats aftalt og igangsat ugen efter. Således har der ikke været langt fra bekymring til evt. indsats. 

At få koordineret med såvel AKT-vejlederne som læsevejlederne samt lærernes ønske om sparring er ofte gået op i en højere 

enhed, da der er en del ”fællesbørn. Og flere lærere har udtrykt lettelse over, at Væksthuset er med til at aflaste lærerne, som 

kan have flere børn med særlige behov i klasserne. 

Foruden at hjælpe med til, at børnene rummes i klasserne, koordinerer og afholder Væksthuset samarbejdsmøder med 

nedenstående samarbejdspartnere: 

• Elevens lærere 

• Klasseteamet 

• Skolens læsevejledere, som er ansvarlig overfor afd. egne støttebørn, evt. i fællesskab med Væksthuset 

• Skolens AKT- (Adfærd, Kontakt og Trivsel) lærere 

• Skolens psykolog 

• Skolens talepædagog 

• Skolens ledelse 

• Fritidshjem/klubber, BUF 

• Familierådgivere, Børne– og Unge Forvaltningen, BUF – og deltager i det tværfaglige team 

• PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

• Familiekonsulenter, Poppelgården 

• Anbringelses/opholdssteder 

Inden eleven begynder i Væksthuset bliver der talt med relevante samarbejdspartnere, og som udgangspunkt informeres 

forældrene af klassens lærere. Det aftales med klassens team, hvordan der skal samarbejdes, samt hvor ofte der skal udveksle 

information/evalueres. 

Der udarbejdes en handleplan (hvor mål - og hvem der tager sig af hvad - noteres). Kopi af handleplan udleveres til forældrene 

samt alle involverede parter på skolen. 

Eleven får udleveret en ”start-pakke” med skema, kontaktbog og evt.logo/knap (som betyder, at såvel lærere som elever kan 

vælge at bruge Væksthuset ad hoc) 

De fleste elever deltager i Væksthusets torsdagsmøder, hvor eleverne hjælpes med at holde struktur (hvornår skal de på ture, 

hvornår er det alm skoledage, brug af skoleintra, lektielæsning, problemer hjemme, få bestilt tid hos lægen, udvidelse af 

ordforrråd, gennemgang af traditioner/årstider. Emnerne er mangeartede og ofte med mange gentagelser. 

Hvor der er behov herfor pga. sparsomme ressourcer i familien pga. kriser (skilsmisse m.m.) samt handicaps (ordblindhed eller 

andet) har Væksthuset jævnlig kontakt til hjemmet. Det kan være ugentlig eller daglig alt efter indsats og aftaler med 

forældre/elever/lærerne. 

Åbne-/lukketider: Væksthuset åbner i 1. lektion (kl. 8.15) og har åbent til kl. 13.40 eller efter behov/aftale. Nogle dage til 

15.30. Væksthuset følger skolens ferieplan, men kan have lukket i tilfælde af kursus/møder/sygdom. 

Væksthuset har 2 årlige turdage. 



I Væksthuset er der pt. 2 ansatte tilknyttet, en ½ pædagog og en lærer/afd.leder, som i perioder har haft ekstra hjælp 

(vikar/lærerstuderende og fast lærer) i spidsbelastninger. 

Væksthusets opgaver kan derfor ikke klart opdeles i fagfaglig specialundervisning, da den lige så ofte drejer sig om andre 

opgaver som omsorg, lektielæsning (forældre, der ikke selv har ressourcer eller er ordblinde eller er i krise – skilsmisse eller 

andet) 

Væksthuset har, fordi det er nystartet, selvfølgelig oplevet, at nogle ting skulle koordineret/arrangeres på nemmere vis næste 

skoleår. Tiltag som vi ser frem til at afprøve. 

AKT-teamet har, som udgangspunkt, opgaver som vedrører hele klasser (men kan godt have en enkelt elev som 

omdrejningspunkt.). AKT-teamet har været inde i samtlige klasser dette skoleår, og som noget nyt er der jævnligt blevet afholdt 

koordinationsmøder SSP/mæling, AKT, Væksthuset og psykolog imellem for at opdatere hinanden om elever/klasser, da der 

heller ikke skal være for mange tiltag i gang på samme tid i klasserne. 

Evaluering af skoleåret 2010/2011 har vist et tydeligt behov for dokumentation. 

Hvor mange tiltag, er der lavet i de enkelte klasser. Og hvad har virket ? 

Således vil det kommende skoleår give anledning til referater af møder med flere oversigter, så vi er bevidst om, hvem der laver 

tiltag hvornår i de enkelte klasser, så der ikke er overlap, således at der forhåbentlig bliver en større synergieffekt. Det samme 

vil gøre sig gældende ved møderne med læsevejlederne, hvor DA2 er blevet tilkoblet. Der er mange fællesbørn, og der skal 

udarbejdes fælles handleplaner. 


Fakta 


Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 


Alle skolens team arbejder med SPU. 

2008: YG og Indskoling 

2009; MG og Mellemtrin 

2010: Udskoling og ÆG 

Alle lærere der fast underviser børn i klasserne. 


Kommentarer til nedenstående spørgeskema: 

Svar: 1 = meget høj grad, 2 = høj grad, 3 = neutral, 4 = negativ grad, 5 = meget negativ grad 


1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 17% 33% 31% 17% 3% 

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 8% 25% 31% 25% 11% 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 36% 44% 17% 3% 0 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 14% 25% 39% 14% 8% 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 17% 47% 28% 3% 6% 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 31% 47% 19% 0% 3% 

Hvor nyttigt og hjælpsomt har SPU –konsulenternes arbejde været ? 6% 37% 31% 11% 14% 

I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 14% 33% 22% 17% 14% 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 22% 28% 31% 14% 6% 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 3% 19% 47% 19% 11% 




Da vi i flere år har arbejdet med LP/SPU er vores opgave at holde gang i modellen og sikre systematikken. Vi vil i det 

kommende skoleår arbejde yderligere med systemisk tænkning, både på temamøder og i det daglige. 


Alle teams arbejder, som tidligere nævnt, med SPU. Arbejdet fortsættes i kommende skoleår. 








Grønt flag 3.årg 

Den internationale dimension 

Teamenes eget indsatsområde 


Vi har foruden vore indsatsområder arbejdet med følgende områder: 

1. Kost og motion i udskolingen. 

Fra sommerferien til 1. december er der løbeprojekt i udskolingen. Alle elever fra 7. - 9. klasse løber to gange om ugen 

(mandage og torsdage) fra kl. 8 - 10 en tur på mindst 5 km. Efter løbet er der bad og sund morgenmad. Den almindelige 

undervisning starter disse dage kl. 10.00. 

2. Indskolingshuset. 

Alle lærere i indskolingen har, sammen med pædagogerne fra fritidshjemmene Bavnevangen og Præstemosen, arbejdet med 

udformning af et nyt indskolingshus, som fremover skal rumme 2 x bh.klasser - 2 x 1. klasser - 2 x 2. klasser samt 2 x 3. klasser 

hele dagen. Projektet er nu næsten færdigt, og vi er flyttet ind. Vi har i mellemtiden boet i 21 pavillioner, som har været placeret 

på boldbanen. Der har været skole og fritidshjem for børnene på Præstemosen Fritidshjem, og nu kommer børnene fra 

Bavnevangens Fritidshjem, som i fremtiden også skal bo i huset. Det er meget svært at få en kontinuitet i arbejdet med børnene 

hele dagen, når der er én pædagogik i skoletiden og én anden i fritiden. Der bør afklares et fælles koncept med en entydig 

ledelsesstruktur, og vi er meget spændte på, hvordan vi skal fordele udgifterne til driften, når vi ikke har fælles økonomi. 

3. Motionsudvalg. 

Vi har igen i år nedsat et motionsudvalg, som gennem forskellige aktiviteter året rundt, har sørget for ekstra motion til alle elever. 

Der afholdes også en sportsuge i hver klasse. 

4. Skolebestyrelsen. 

Vi har løbende haft emnet om trafik oppe i bestyrelsen. Der er ingen større trafikproblemer ved skolen, men forældrene har 

meget svært ved at parkere ordentligt, når de skal ind med deres børn. Der er nu skaffet mere plads på M. Bechs Allé, da 

parkeringsforbudet nu er ændret til 2 timers parkering i tidsrummet 6 - 12. Derved er der plads til afsætning af elever om 

morgenen. Skolepatruljen fungerer tilfredsstillende. 

Emnet motion har også været nævnt, men skolen har nedsat et motionsudvalg, som sørger for ekstra motion til alle. Vi har dog 

manglet vores boldbane hele året, og der går desværre ekstra tid, før den er reetableret efter flytning af pavillionerne. 





Læsning 

Den internationale dimension 

Teamenes eget indsatsområde 





På Præstemoseskolen arbejdes der løbende med at udvikle evaluering. 

Det har været et stort og komplekst område at arbejde med som stor institution. Derfor har udviklingsrådet (FU) arbejdet med 

en plan for arbejdet med evaluering på mange planer, og evalueringen bruges efterfølgende i det fortsatte arbejde. 

Vi har arbejdet meget med at evalueringen skulle komme omkring mange aspekter af elevernes udvikling. Derfor har en del 

omlagte uger været brugt til evaluering inden for forskellige områder. Det har været på f.eks. holddeling, sociale kompetencer, 

faglighed, engagement og lign. 

Evalueringen ligger i de enkelte team og klasse – ned til den enkelte elev. Ofte får elever og forældre besked om kriterier for 

evalueringen af eks. flex-uger m.m. hjem inden ugen begynder. Derefter kan elev og forældre bedre arbejde med at få overblik i 

evalueringen. 

Der arbejdes med elevplaner på alle klassetrin, og alle team har tilpasset deres ”egen” elevplan. Mange bruger E-planer og har 

tilført noget, mens andre har udformet egne elevplaner. 

Da forældre og elevintra fungerer fint på skolen, kan forældrene informeres hurtigt og nemt her. 

Det betyder, at mange forældre er kommet ”tættere” på skoledagen og nemmere kan følge med i evalueringen. Intra indeholder 

mange forskellige evalueringsformer, som flittigt benyttes af lærere og elever. Der arbejdes med logbøger, portfolio, multiple 

choice tests, spørgeskemaer m.m. Der kommunikeres mellem lærer og elev om stillede opgaver via intra. 

Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle vod – og podcast som en mulig evalueringsform – især for de ældre klassetrin. 

Elevernes evaluering inddrages, om muligt, i den kommende planlægning af undervisningen. Elevplaner udarbejdes af lærerne i 

teamet og sendes altid hjem inden skole/hjem-samtalerne (hvor eleverne altid deltager), så forældre og børn er velforberedte. 

Mål – sociale, faglige og personlige – sættes i samarbejde på skole/hjem-samtalen. 

I alle team på Præstemoseskolen arbejdes med evaluering af undervisning, konflikter, trivsel m.m. Her arbejdes løbende med at 

videreudvikle teamet så det i højere grad kan løse elev-, lærer- og forældreproblematikker. Ledelsen deltager en gang om 

måneden på teammødet og prøver her at følge op på disse ting. 

For at sikre større elevinddragelse, har skolen besluttet, at lave elevsamtaler på fastsatte dage. Dette betyder, at alle klasser 

sikres bedst mulig tid og indhold i elevsamtalen. Vi håber, at dette tiltag til give alle deltagerne en oplevelse af en højere kvalitet. 


Kommunikationspolitik på Præstemoseskolen 

Præstemoseskolen vil stadig i stor udstrækning benytte sig af den mundtlige kommunikation og dialog i form af forældremøder, 

forældre- og elevsamtaler og arrangementer. Den skriftlige kommunikation vil overgå til elektronisk form. Skolen forventer 

derfor, at man orienterer sig på forældreintra flere gange om ugen. 

Der er emner, som slet ikke egner sig til e-kommunikation. Det drejer sig f.eks. om problemstillinger, som rummer 

personkonflikter, fortrolighed eller stærke følelser. 

Det er således et mål for Præstemoseskolen, at fastholde den mundtlige kommunikation og udbygge med de muligheder, der 

ligger i e-kommunikation. 

Det er af stor værdi for Præstemoseskolen, at alle parter i skolens hverdag: elever, forældre, lærere, pædagoger, ledelse og 

øvrige ansatte oplever en god og professionel intern kommunikation. Det betyder, at kommunikationen altid søger at tage 

udgangspunkt i anerkendende og positive indfaldsvinkler. 

Præstemoseskolen bruger SkoleIntrapakken, som består af LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Fællesnettet. Desuden 

anvendes Skoleporten som skolens officielle hjemmeside. 

Præstemoseskolen bruger Skoleporten som et prioriteret værktøj i den eksterne kommunikation og arbejdet med skolens 

image. 

Det betyder, at skolen bl.a. bruger SkolePorten til: 



•lovpligtige brugerinformationer 

•nyheder med billeder 

•skolens eksterne aktivitetskalender 

•elevernes skemaer 

•faktaoplysninger om personale 

•nyt fra skolebestyrelsen 

•og alle de andre dokumenter skolen har lyst til at offentliggøre 

LærerIntra 

Præstemoseskolen bruger LærerIntra som et arbejdsredskab for alle skolens ansatte. 

Det betyder, at LærerIntra blandt andet bruges til: 

•koordinationsopgaver med fælles bookingsystem 

Skolebestyrelsen har vedtaget følgende principper for skole/hjem-samarbejdet: 

Et udbygget og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem er et væsentligt element til gensidig forståelse af skolens virke og 

dermed skolens trivsel. 

I den forbindelse er det væsentligt, at der etableres et nyttigt samarbejde mellem alle forældre og lærere samt skolens ledelse og 

bestyrelse i såvel den enkelte klasse som på skolen som helhed. 

For at sikre et tilfredsstillende samarbejde, bør der stiles mod en hensigtsmæssig kommunikation mellem skole og hjem samt 

afholdelse af flere forskellige forældrearrangementer hvert år på klasseniveau. 

Klasselæreren og forældrerepræsentanterne planlægger i fællesskab det kommende års aktiviteter for kontakten mellem skole 

og hjem i forhold til det kommende klassebudget for den enkelte klasse. 

Klassens lærere får en samlet timesum af anden skoletid - udmeldt som klassebudgettet - og fordeler så i samarbejde med 

forældrerådet til aktiviteter som bl.a. forældremøder, forældrerådsmøder, skole/hjem-samtaler, hjemmebesøg, udvidet 

forældresamarbjede, klassefest, teater og andet. 

I klassen: 

Der afholdes hvert skoleår MINDST to forældremøder eller arrangementer hvoraf mindst den ene afvikles som skole/hjemsamtaler 

om elevens udvikling 

Møder og arrangementer planlægges på forældrerådsmøder og i samarbejde mellem klasselæreren og 

forældrerepræsentanterne. 

Der udsendes dagsorden forud for møderne og referat efter møderne. 

På første forældremøde, der afholdes senest den 15. oktober, deltager “nye” faglærere og der vælges forældrerepræsentanter. 

Der udsendes i begyndelsen af skoleåret en årsplan, der uddybes på det første forældremøde, samt mindst kvartalsvise 

“nyhedsbreve” til hjemmene. 

Der gælder de samme principper for specialklasserækken, dog med udvidet forældresamarbejde, hvor der sagtens kan være 

mange skole/hjem-samtaler om enkelte elever. 

På skolen: 

Repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i det første forældremøde i samtlige klasser. 

Skolen arbejder med elevjournalister, som sammen med lærere, skriver indlæg om skolens aktiviteter, som lægge ud på intra og 

skoleporten. 

Information, kommunikation og brugerundersøgelser. 

På Præstemoseskolen bruges intranettet fuldt ud. Alle elever, forældre og lærere kommunikere via denne platform. 

Der anvendes skriftlig information i tilfælde af, at hjemmets pc ikke virker. Indkaldelser til møder og lign. kan også forekomme 

på skrift, ellers foregår al kommunikation via forældreintra. 



Skolen afholder hvert 3.år en featureuge, hvor alle forældre og andre familiemedlemer er indbudt til lørdagsskole. I 

specialklasserækken holdes der en julecafé hvert år. Der er også temaarrangementer for forældre med emner som sorg, 

forældre til en teenager med særlige behov, ud af skolen og hvad så? etc... 

Der afholdes mange arrangementer i de enkelte afdelinger/klasser. Det er b.la sommerfester, banko, fællesspisning m.m. Skolen 

har indført trivselsgrupper, som opstartes i børnehaveklasserne og forsætter op gennem skoleforløbet. Her inddeles 

forældregruppen i 4 grupper og skiftes til at arrangere fællesaktiviteter for klassen. Der skiftes gruppe flere gange, så det sociale 

liv blandt klassens forældre styrkes. 

Mellemtrinnet har arbejdet med en tilfredshedundersøgelse af forældreintra. Her har forældrerne via spørgeskemaer på 

forældreintra om deres tilfredshed med denne kommunikationsform. Der har ikke været yderligere skriftlige evalueringer, men 

der evalueres altid på forældremøderne og her aftales rammerne for det kommende skole/hjem-samarbejde. Se i øvrigt 

"mellemtrinnets eget indsatsområde". 









Præstemoseskolen har i de sidste år haft stor fokus på arbejdet med inklusion i undervisningen. Alle lærerteams har deltaget i 

SPU-kurser, og alle vil fremover forsøge at bruge denne tilgang, når elever med særlige behov diskuteres. 

Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen vil vi konkludere følgende: 

Mere end 95% af lærerne er i høj grad opmærksomme på, at alle elever skal lære noget i undervisningen. Alle lærere 

forbereder i nogen grad, i højere grad eller altid undervisningen efter at elever har forskellig viden og erfaring. Nogle lærere 

udtaler, at de har glæde af at benytte CL-metoden, for at udnytte elevernes forskelligheder. Andre lærere føler sig meget bundet 

af centrale krav, der gør det vanskeligt, at tage udgangspunkt i elvernes forskellige færdigheder. 

Mere end 90 % tager højde for, at elever lærer forskelligt og bruger særlige metoder og tilgange. I udskolingen prøver man 

f.eks. at holddele herefter. 

Kun 13 % bruger aldrig hjælpemidler til enkelte elever, mens alle i større eller mindre grad opmuntrer eleverne til at hjælpe 

hinanden. Det er især IT-hjælpemidler og praktiske materialer til matematik, der nævnes. 

Mere end 65 % forsøger at skabe et fysisk undervisningsmiljø, der fremmer læring for alle elever, og over 95% forsøger at 

planlægge en undervisning, hvor eleverne oplever, at det er meningsfuldt at lære. Arbejdet med læringsstile benyttes mest blandt 

de yngste elever, mens udskolingen synes, det ofte bliver for kunstigt. 

Desværre er det kun 14%, der inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen. 

En samlet vurdering lyder, at skolen som helhed er opmærksom på arbejdet med inklusion, men at der også er vanskeligheder 

og flere muligheder at udnytte. 






Antal elever 











Bh. kl. 40 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 












Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer,iwb-tavler, læremidler på bib. 

osv) 

1258270/474=2654,57 

kr 

Antal elever pr.computer 474/181=2,6 

Antal elever pr. fuldtidsstillinging (inkl. bh.kl. ledere) 474/52=9,1 


Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt - inden for 

skolens egen ramme i kroner ) 

80738,00 kr 

799680,00kr. 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 1431012/474= 

3019,00kr. 


Antal elever, der modtager undervisning i dansk 2 - eller er omfattet af ressourcerne afsat til dansk 2 76 elever 

390/19=20,5 elever i gns. 




Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwb-tavler, læremidler på bib.osv.) 


1396918/407=3432 kr 

407/213=1,68 elev/pc 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (inkl. bh. kl. ledere) 407/33 =12,33 

Antal elever pr. fuldtidslærerstilling (ekskl. bh. klasseledere) 357/31=11,52 

Ressource afsat til undervisning i dansk som andetsprog (herunder tolkebistand) i kroner Løn: 158.125,- 

Tolke: 2230,- 

Drift: 1200,- 

Ialt: 161.555,- 


2201 timer á 265 kr 

= 583.265 kr. 

Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 3.442.157/407 

= 8.457 kr 

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 407/19 0 21,4 

Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse 66/11=6 





Dansk 13/15=87% 

Engelsk 5/5=100% 

Kristendomskundskab 4/9=44% 

Historie 3/3=100% 

Samfundsfag 0/1=0% 

Idræt 10/10=100% 

Musik 2/2=100% 

Billedkunst 3/4=75% 

Håndarbejde 1/1=100% 

Sløjd 1/1=100% 

Hjemmekundskab 2/4=50% 

Matematik 11/11=100% 

Natur/teknik 3/4=75% 

Geografi 1/1=100 

Biologi 2/2=100 

Fysik/kemi 2/2=100 

Tysk - tilbudsfag 2/2=100% 

Dansk som andetsprog 0/3=0% 

Fransk 1/2=50% 




Præstemoseskolen er meget opmærksom på at fagfordelingen forløber sådan at alle elever modtager undervisning af 

kvalificerede lærere, der selv ønsker at læse det pågældende fag. 

P.g.a. besparelser kan det i fremtiden blive svært at holde sig til liniefagsuddannede lærere, men alle vil selvfølgelig have de rette 

kvalifikationer. 





47108-152= 46956 lektioner 

47108 lektioner 

= 35331 timer 

142000,00 kr. u. løn 

2124 t. = 424800 kr. 

Samlet: kr. 566800,- 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 34855/93065=0,37 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (med bh.kl.ledere) 52 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 50 




Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 2.060 timer = 

545.900 kr 

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 23358/65525=35,6% 




Oversigt over elever i specialcentret: 

21 elever har fået støtte i eller uden for klassen 

6 elever har modtaget DA2 støtte 

4 elever har været i familieklassen 

1 elev har fået 12 timer i 20,2 støtte. 

4 elever har i perioden modtaget særundervisning med 10 timer om ugen. 

48 elever har modtaget en eller anden form for støtte 

Samtidig er der udlagt nogle puljetimer i de enkelte team, som også kan bruges til støtte til grupper af elever eller til enkeltelever. 


54 elever har modtaget specilapædagogisk bistand i skoleåret 2010/2011. 












Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold 0 




F. Resultater 




Dansk - Læsning 5,74 6,81 4,60 



Dansk - Orden 6,29 6,88 5,67 








Dansk - Læsning 5,97 6,77 5,50 



Dansk - Orden 6,03 6,62 5,68 







Vi har haft 2 meget forskellige 9.klasser. 

9.A bestod af 15 drenge og 3 piger. Der er fra 8.klasse kommet 8 nye elever, som har haft svært ved at indpasse sig. Dette har 

desværre givet en del uro samt øget elevfravær. Eleverne har i gennemsnit haft 23 dages fravær foruden fravær fra enkelte timer. 

Dette kan ses af elevernes faglige udbytte. 

9.B bestod af 11 piger og 7 drenge som har fungeret normalt. 

Samlet set er karaktererne lidt lavere end sidste år. 







3 elever tog færdighedsdelen i matematik 




Elever i spec.kl.rækken får, i Ældste gruppe, evalueringsudtalelser to gange årligt i alle fag. 

Derudover går eleverne i 9. og 10. klasse til prøver. Prøverne er alle individuelle og tilrettelagt udfra elevernes udviklingsplaner. 

Prøverne aftales mellem forældre og lærere. Eleverne bliver prøvet, i år, i fagene dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab. 

Der vil blive prøver i naturvidenskablige fag, billedkunst og evt. idræt. Lærerne tilrettelægger undervisningen, fra årets start, så 

prøven afspejler undervisningen. 

Eleverne modtager prøveresultatet for hver prøve med karakter samt skriftlig udtalelse. Derudover laves en afgangsbevis for alle 

fag. 


Elever i spec.kl.rækken får, i Ældste gruppe, evalueringsudtalelser to gange årligt i alle fag. 

Derudover går eleverne i 9. og 10. klasse til prøver. Prøverne er alle individuelle og tilrettelagt udfra elevernes udviklingsplaner. 

Prøverne aftales mellem forældre og lærere. Eleverne bliver prøvet, i år, i fagene dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab. 

Lærerne tilrettelægger undervisningen, fra årets start, så prøven afspejler undervisningen. 

Eleverne modtager prøveresultatet for hver prøve med karakter samt skriftlig udtalelse. Derudover laves en afgangsbevis for alle 

fag. 


Vokaler 



BH. klasse B vokaler 33,3% 25% 41,7% 

Find billedet 



BH. klasse B Find billedet 79,2% 20,8% 0% 



BH. klasse A Store bogstaver 76,9% 23,1% 0% 





































5 a.2010/2011 40,9% 50% 9,1% 























TL 2, Råolie 




7.a 2010/2011 13,5% 82% 4,5% 




Skolen er ikke tilfreds med de opnåede læsereresultater og vil have læsning som indsatsområde fra skoleåret 2011/12. 

Lederen af specialcentret og alle 3 læsevejledere følger læseudviklingen tæt og sætter tid af til evt. ekstrahjælp til visse elever. 



Gennemsnit pr. elev 13 6,6 

I alt 6186 3171 


Sygdom 4250 1950 

Lovligt 1747 1098 




I alt 2805 3853 







Vi har procedure omkring alt slags fravær. Ved lovlig fravær på 1 dag kan klasselæreren give lov og ellers skal skolelederen 

kontaktes af hjemmet. 

Hvis elever har ulovlig fravær kontaktes hjemmet med besked om en forklaring på fraværet. Der kan være tilfælde, hvor der 

ikke gives besked om fraværet og derfor bliver fraværet registreres som ulovligt. Der enkelt elever som har bekymrende fravær. 

Her kontaktes hjemmene og evt. socialforvaltningen mhp at hjælpe barnet med at komme i skolen igen. 

Der er generelt godt fremmøde blandt eleverne på skolen. 


Der er generelt godt fremmøde blandt eleverne på skolen. 

Dog har der i den ene 9.klasse, som tidligere nævnt, været stort fravær, hvilket teamet omkring klasse har brugt mange 

resourcer på at arbejde med. 

Vi har procedure omkring alt slags fravær. Ved lovlig fravær på 1 dag kan klasselæreren give lov og ellers skal skolelederen 

kontaktes af hjemmet. 

Hvis elever har ulovlig fravær kontaktes hjemmet med besked om en forklaring på fraværet. Der kan være tilfælde, hvor der 

ikke gives besked om fraværet og derfor bliver fraværet registreres som ulovligt. Der enkelt elever som har bekymrende fravær. 

Her kontaktes hjemmet og evt. socialforvaltningen mhp at hjælpe barnet med at komme i skolen igen. 





Fraværsdage 100 242 210 103 









Skolen har normalt et lavt sygefravær og vores procedure for opfølgning på fravær, betragtes af personalet som en god omsorg 

for den enkelte. 

Stigningen i fraværet for 4. og 1.kvt. skyldes i høj grad vinterens influenzaepidemi. 


Skolen har normalt et lavt sygefravær og vores procedure for opfølgning på fravær, betragtes af personalet som en god omsorg 

for den enkelte. 

Fraværet for 4. og 1.kvt. skyldes i nogen grad at enkelte ansatte har haft længere sygeperioder pga operationer mm. 






Andet 0 

SOSU 0 

Erhvervsuddannelse 5/32=15% 

HTX 1/32=3% 

HHX 0 

HF 0 

Gymnasium 14/32=43% 

10. klasse 12/32=37% 



10. klasse 15=41% 

Efterskole 4=11% 

Erhvervsuddannelse 5=14% 

EGU 0 

STU 7=19% 

Gymnasium 0 

HF 0 

HHX 1=3% 

HTX 4=11% 



VUC 0 

Arbejde 0 

Andet 0 

Udlandsophold 1=3% 


Fordelingen af elevernes uddannelsesvalg er forventeligt ifht elevgruppen. 





Risbjergvej 10-20 


Tlf: 36783997 

E-mail: Risbjergskolen@hvidovre.dk 

http://www.risbjergskolen.hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Risbjergskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 30


A. Indledning 


Risbjergskolen ligger i et af Hvidovres villakvarterer og havde pr. 5. september 2010 688 elever fordelt på børnehaveklasse - 

9.klasse. Skolen er tresporet og opdelt i tre afdelinger: indskolingen 0.-3.klasse, mellemtrinnet 4.-6.klasse og udskolingen 7.- 

9.klasse 

Ved skolen er der i undervisningen ansat 47 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 6 assistenter i børnehaveklasserne samt 6 

pædagoger som deltager i undervisningen i 1.-2. klasserne i 7 t/uge gennemsnitligt. Hertil kommer skoleledelsen, det tekniske og 

det administrative personale. Herudover er der til skolen tilknyttet rengøringspersonale, skolepsykolog, UU-vejleder, 

talepædagog samt sundhedsplejerske. 

Skolen er bygget i 1953 og i 1975 udbygget med en ekstra fløj. I 2001 blev der gennemført en større udbygning og 

modernisering. 

På skolen findes fritidshjemmet Risbjerg, som består af tre afdelinger: Bjerget, Stien og Alleen. På fritidshjemmet går tilsammen 

ca. 270 af vores elever fra bh.-3. klasse. Bjerget har tilknyttet klubordning med ca. 30 børn. I august 99 påbegyndtes et 

samarbejde mellem skole og fritidshjem indenfor rammerne af den kommunale indskolingsmodel Leg og læring. 

Skolen har stor søgning bl.a. på grund af et højt fagligt niveau i undervisningen og sin udviklingsvirksomhed. Som følge af den 

store søgning, er der venteliste på optagelse for børn udenfor skoledistriktet på alle klassetrin. Børn der flytter ind i distriktet er 

garanteret en plads på skolen. 

Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. 

Skole-hjem-samarbejdet er præget af en hyppig og åben dialog. 

Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, 

færdigheder,arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. 

Med folkeskolelovens formålsparagraf og kommunens målsætning for skolerne ”Skole i tiden” som baggrund er det 

Risbjergskolens overordnede målsætning at, 

- dagligdagen skal være præget af engagement, trivsel, tolerance og ansvarlighed 

- eleverne skal udvikle viden, indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at handle som aktive medborgere i et 

demokratisk samfund i stadig forandring 

- være inkluderende 

- skolen skal styrke elevernes sociale og kulturelle bevidsthed, så de opnår forståelse og respekt for andre 

- de fysiske rammer skal understøtte læringen og elevernes udvikling samt fremstå indbydende 


Skolen har ingen specialklasser/gruppeordninger eller 10.klasse 


Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres – og det skal være alle 

læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes 

Skolens kommentar: 

Skolen valgte at følge anbefalingen ved at gøre denne til kontraktmål i 2010/11. Se målopfyldelse, mål 5 

Fokus på afgangsprøveresultater – eleverne skal gøres i stand til at 

præstere bedre særligt i faget dansk 




Fag 08/09 09/10 10/11 

Dansk mdt. 5,18 7,20 8,21 

Dansk skr. Fremstilling 5,48 5,78 6,84 

Dansk læsning 5,17 6,31 6,64 

Dansk retskrivning 5,06 6,48 6,81 

Matematik probl.løsn. 6,88 5,58 6,10 

Matematik færdighed 7,33 7,02 6,45 

Fysik/kemi mdt. 6,15 6,14 6,34 

Engelsk mdt. 7,07 7,73 8,49 

Som det fremgår er elevernes afgangsprøvegennemsnit generelt øget. Dette kan muligvis tilskrives det øgede focus der har været 

på læsning de senere år. Men det er også en kendt sag i skoleverdenen, at karakterniveauet kan svinge fra årgang til årgang. 

Årgange, elever og klasser er forskellige fra år til år. Elevsammensætning, kontinuitet i lærerbemanding og klassens sociale 

trivsel er nogle af de faktorer, der spiller ind her. 

Elevfraværet skal nedbringes 


Skolen indførte i 2008 "Retningslinjer for håndtering af elevfravær på Risbjergskolen". I følge denne kontakter klasselæreren 

elevens forældre, når en elev indenfor det sidste år, har haft mere end 10 fraværsdage. Efter yderligere 5 fraværsdage 

informerer klasselæreren den pågældende afdelingsleder, som sender et bekymringsbrev til hjemmet. I brevet bedes forældrene 

kontakte klasselæreren for at aftale et møde, hvor skole og hjem i fællesskab søger at løse og afklare det store fravær. Ved 

større og mere kompliceret elevfravær inddrages skolens ledelse og SSP-lærer med henblik på at bidrage med særlige 

hjælpeforanstaltninger 

Elevsygefraværet, korrigeret for enkelte elevers store fravær, ligger fortsat på ca. 7 dage. Det ulovlige fravær er faldet fra 0,8 

dag til 0,5 dag. Det lovlige fravær ligger fortsat på 3,8 dage. 

Fokus på elevmægling 


Der afholdtes en pædagogisk dag for undervisningspersonalet i skoleåret 2010/11. Der var bred enighed om at foretage en 

opfølgning, men også at dette skulle vente pga. passende antal mål og indsatsområder pt. 

Arbejde med kollegial supervision i lærerteam 


Skolen valgte at følge anbefalingen ved at gøre denne til kontraktmål i 2010/11. Se målopfyldelse, mål 6 


Mål 1 

Målets titel: Interaktive whiteboards (IWB) 

Mål: 

Skabe en fortsat udvikling i lærernes brug af de Interaktive tavler (IWB). 

Målemetode: 

Tre gange i løbet af året vil lærernes brug af IWB blive målt via spørgeskemaer. 

Derudover vil antallet af brændetimer for projektorernes pærer gøres op og føres til statistik, så man kan følge, om der sker en 

udvikling i antallet af timer, hvor tavlerne er i brug udvikler sig. 




2 gange i løbet af skoleåret blev lærernes brug af IWB målt via et spørgeskema. 

Der er ikke nogen tvivl om, at de interaktive tavler bliver benyttet mere og mere. Dels i undervisningen samt af eleverne i 

frikvarterene. De klasselokaler som deler lokaler med fritidshjemmet Allen har et meget stort forbrug, hvilket viser at 

tavelerne/projektorene også bliver flittigt brugt i fritidshjemstiden 

Der er meget forskel på, hvor aktivt tavlerne bliver brugt i undervisningen. Nogle lærere er rigtig godt igang. Andre bruger 

tavlerne nogle gange. Rigtig mange er ikke kommet rigtig igang endnu og mange er begrænset af kun at have enkelte timer i 

lokaler med IWB, eller slet ingen. Så mange ser frem til, at der kommer tavler i alle klasser. 

Oversigten over udviklingen af pærernes brændetid viser klart en tendes til at tavlerne bliver brugt mere og mere. Største 

udvikling er fra sommerferien frem til november. Fra november til marts 2010 fortsætter brændetiden med at stige, men ikke så 

markant som i begyndelsen af året. 

Nogle lokaler har et væsentligt større forbrug end andre. 


Mål 2 

Målets titel:kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8. klassetrin 

Mål: 

Vi vil undersøge om fagligheden styrkes via kønsopdelt undervisning i fysik/kemiundervisningen for 8.a og 8.b. i skoleåret 

2009/2010. 

Målemetode: 

Der måles ved observationer af elever i undervisning i de tre 8. klasser med fokus på aktiv deltagelse i undervisningen. 

Der udfærdiges spørgeskemaer til eleverne af ekstern konsulent. 

FSA resultaterne kan sammenlignes med tidligere år. 


Kønsopdeling kan ses som én af flere forskellige opdelingsmuligheder, der giver be-stemte elevgrupper (nogle af pigerne) bedre 

muligheder for at bidrage til den faglige kommunikation og dermed øger sandsynligheden for at ”lære”. Andre elevgrupper 

(nogle af drengene) får med kønsopdelt undervisning dårligere muligheder. Og den mest læringseffektive strategi er formentligt at 

skifte mellem forskellige former så forskellige elevtyper løbende tilgodeses. Undersøgelsen dokumenterer endvidere at ”faglig 

relevans” spiller en måske større rolle for elevernes læringsudbytte, end de forskellige sociale strukturer der opstår, når man 

deler klassen op. 


Lærergruppen påpeger, at lokaleforholdene ikke er optimale i forhold til kønsopdeling af klasserne, da det ene lokale ganske 

enkelt ikke er velegnet. (Natur-teknik lokalet.) 

Lærerne er glade for at undervise på små hold. Særligt små hold i fysiklokalet giver plads til eleverne. 

Kontraktmålet fortsætter i 10/11 til endelig evaluering juni 2011. 

Bilag 1 - Evaluering af kontraktstyringsmål side 24 - 30 

Evaluering 2010/11 

Målemetode: 

Observationer af elever i undervisningen med fokus på aktiv elevdeltagelse. 

FSA resultaterne kan sammenlignes med tidligere år. 


Ved observationer ses det, at pigerne er lige så aktive som drengene i undervisningen i slutningen af 9. klasse. 

Afgangsprøvekaraktererne sammenlignes 

Pigernes gennemsnit i 2007 6,25 

Pigernes gennemsnit i i 2011 6,1 

Klassernes gennemsnit 2007 5,17 

Klassernes gennemsnit i 2011 6,44 




Pigernes gennemsnit er ikke højere i 2011 i forhold til 2007, men det er vanskeligt at sammenligne, da det er forskellige 

elever,og man kan postulere, at pigernes gennemsnit i 2011 kunne have været lavere, hvis ikke der havde været forsøgt 

kønsopdelt undervisning. Dog skal man også se på lærernes kommentarer fra 09/10. 

Til gengæld er klassernes samlede gennemsnit steget med 1,27, hvilket er en tilfredsstillende fremgang, som kan skyldes 

undervisning på mindre hold i perioder. 

Bilag 2 - Afgangsprøve karakterer fra 2007 og 2011 

Bilag 3- Observationer af undervisning i fysik/kemi 10/11 


Mål 3 

Målets titel: Fysisk aktivitet og bevægelse i udskolingen 

Mål: 

Vi vil sætte fokus på elevernes kondition. 

Vi vil forsøge at sætte fokus på sundhed og velvære hos eleverne. 

Vi vil løbe med eleverne. 

Vi vil introducere dem til forskellige idrætsgrene. 

Vi vil introducere eleverne for et mini førstehjælpskursus. 

Målemetode: 

Resultaterne fra konditesten sammenlignes. 

Spørgeskema omkring mængden af elevernes tidsforbrug i den frivillige idræt. Dette gøres 2 gange, efterår 2009 og forår 2010. 

Spørgeskema til de lærere som underviser elever, der deltager i det frivillige morgenløb. 


Der er foretaget bip-test for 7. årg. april/maj 2009 (se bilag 1) Disse elever vil blive testet igen i efteråret 2010. Testen viser, at 

det gennemsnitlige kondital for en pige i 7. klasse er 36, hvilket er på grænsen mellem lavt og middel. For drengene er det 

gennemsnitlige kondital 43,6, hvilket er på grænsen mellem lavt og middel. 

Spørgeskemaerne vedr. fysisk aktivitet (se bilag 2) viser, at på 7. årg. er der 18 %, der intet dyrker i fritiden, og på 8. årg. er 

der 6 %, der intet dyrker i fritiden. 

På 7. årg. bruger drengene i gn.snit 4,4 timer om ugen på fysisk aktivitet, pigerne bruger i gn.snit 5,7 timer om ugen. 

På 8. årg. bruger drengene i gn.snit 5,6 timer om ugen på fysisk aktivitet, pigerne bruger i gn.snit 4,9 timer om ugen. 

Det frivillige morgenløb er udsat til gennemførelse i skoleåret 2010/11 

Vi har fået udført rigtig mange af de tiltag, vi skrev i vores handleplan: 

Alle 3 årgange har været til sejlads i Hvidovre Havn, og det er allerede bestilt til kommende 9. årg. 

Nuværende 8. årgang skal løbe fast i idrætstimerne i sommerhalvåret 

Eleverne er blevet undervist i førstehjælp (den umiddelbare vurdering er, at de tager det meget seriøst) 

8. årg. er blevet introduceret til tennis og har været på sundhedseksperimentariet 

Der er blandt lærere og elever kommet fin fokus på at cykle til og fra ekskursionsmål. 

Vi håndhæver og taler om vores mad- og måltidspolitik. 

Resultaterne af bip-testene viser, at der kan arbejdes med elevernes kondital. Dette vil blandt andet ske ved, at eleverne fast 

løber som opvarmning i idræt i udesæsonen. Vi vil ligeledes forsøge at indføre frivilligt morgenløb 2 gange om ugen fra kl. 7.30. 

Resultaterne af spørgeskemaerne vedr. fysisk aktivitet viser, at drengenes gennemsnitlige timeforbrug på fysisk aktivitet om ugen 

stiger fra 7. – 8. klasse med ca. 1 time og 20 min. 

For pigernes vedkommende går det den modsatte vej, deres timeforbrug falder med ca. 50 min. 

Vi vil sætte fokus på de henholdsvis 18 % på 7. årg., og de 6 % på 8. årg., der intet dyrker i fritiden. Vi vil forsøge at 

præsentere eleverne for flere forskellige idrætsgrene også uden for skolens regi. 

Vi har erfaret, at flere lærerskift i idræt på 2 af årgangene netop i år har gjort det svært af følge op på diverse tiltag og målinger. 

Vi er derfor opmærksomme på, at vi fremover kan blive bedre til at overlevere såvel handleplaner som testresultater osv. 




Mål 4 

Målets titel:Udfordringer for piger og drenge 

Lektiecafe 

Mål: 

Vi vil i skoleåret 09/10 arbejde på, at de fagligt svage drenge på mellemtrin og i udskolingen styrkes fagligt i en lektiecafe. 

Målemetode: 

Evaluering via observation og spørgeskemaer 

Mødefrekvens registreres. 

Løbende evaluering med faglærerne. 

Aflevering af opgaver registreres på 8. årgang. 


Oprettelsen af en lektiecafe er første skridt i retning af en skole der i højere grad integrerer og inkluderer de fagligt svage drenge 

i skolens pædagogiske arbejde. Det er hyggeligere i lektiecaféen end i klassen da der fx serveres te og kiks. Samtidig anbefales 

det, at de bogligt svage drenge tilbydes anerkendelse i lektiecaféen på en anden måde end i timerne, og dette er et meget vigtigt 

skridt i retning af inklusion. Der er dog stadig et stykke vej, og der skal arbejdes målrettet med lektiecafeen hvis den skal spille 

en betydelig rolle i en faglig styrkelse af de fagligt svage drenge på mellemtrinet og i udskolingen. 

På blot et år er det lykkedes at etablere en lektiecafe, der er blevet besøgt af en del elever i målgruppen. 

Eleverne på 8. årgang afleverer stort set deres opgaver. En af lærerne udtaler, at enkelte drenge ikke ville få afleveret noget som 

helst, hvis de ikke kunne hente hjælp og ”tid” i lektiecaféen. 

Læringsstile for drenge og piger i indskolingen 

Mål: 

Vi vil tilgodese drenge og pigers måde at lære på i indskolingen. 

Vi vil give eleverne mulighed for at lære det samme, men på forskellig måde. 

Målemetode: 

Ved observation af eleverne samt interviews med lærerne. 

4 elever laver reportage ved ekstern konsulent 


Forløbet med læringsstile har gjort undervisningen relevant og vedkommende for en meget stor gruppe af elever. Mange 

læringsstils-aktiviteter opfylder en lang række af de krav eleverne stiller til ”sjove timer”, og flere elever har ikke registreret at 

arbejdet med læringsstils-aktiviteter har været faglig undervisning, som normalt forbindes med stillesiddende arbejde. Lærerne 

vurderer at de elever der ”normalt” har svært ved at sidde stille eller koncentrere sig i højere grad har været engageret af 

undervisningen. Derimod har de elever der trives bedst med meget struktureret rammer haft svært ved at orientere sig i ”kaoset” 

af de mange og forskellige aktiviteter. Undersøgelsen giver ikke umiddelbart grund til at trække noget skarpt skel mellem piger 

og drenges måder at lære på. 

Teater- og visuelt projekt for drenge og piger i 8. klasse 

Mål: 

8. årgang skal arbejde kønsopdelt i andre rammer end normalt. 

Drengene skal lave teater. Pigerne skal lave et visuelt produkt. 



Målemetode: 

Elevevaluering af proces. 

Pigerne og drengene laver logbøger/videologbøger i løbet af ugerne 


8. årgang arbejdede kønsopdelt i 2 uger. 

Både drengene og pigerne har været glade for undervisningen. Drengene nævner specifikt, at kun være drenge sammen har 

været godt. Ligeledes skriver de ord som ”spændende” ”udfordrende” og ”super fedt” . 

Pigerne nød de frie rammer. De fleste pigegrupper fungerede godt, men to grupper havde samarbejdsvanskeligheder. 

Flere af grupperne skriver i deres evalueringer, at de lærte at lave film/redigere/bruge movie-maker etc. Det vil sige, at det ikke 

kun er på det sociale område pigerne har lært noget, men også rent fagligt/teknisk. 

Både drenge og piger skriver, at være på tværs af klasserne har været godt. 

Kommentarer og erfaringer 

Der var normalundervisning fra kl. 8.10 -9. 40 hverdag i almindeligt skema. 

Lærerne mener, at drengenes projekt kun skal vare en uge med to undervisere i fuldt skema, det vil give en mere intens uge med 

mindre spild tid. Drengene er bedre under pres – hvis de ved, de skal opføre stykket fredag aften, så knokler de. En opførelse 

af forestillingen 14 dage efter er for langt ude i fremtiden for drengene. 

Pigerne skal have 14 dage. De nød at kunne fordybe sig, og de kan sagtens håndtere friheden – og får lavet gode produkter. 

Der var to lærere hos drengene på skift. De andre lærere var hos pigerne. Det betød drengene havde Remi og en lærer, pigerne 

to lærere. 

Nogle af de elever, som normalt ikke er styrende i det daglige skoleliv, prøvede at tage ansvar og styring i grupperne. De deltog 

mere aktivt. 

Stort set alle forældre kom til fremvisning torsdag aften. Forældrene var positive over produkterne. Lærerne oplevede positive 

tilbagemeldinger fra forældrene. 

Projektet anbefales til andre 8. årgange dog med de justeringer, som anbefales. Drengene kunne have en faglig uge imens 

pigerne laver deres film færdig. 


Mål 5 

Læsebånd for hele Risbjergskolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet. 

Mål 

Indføre Risbjergskolens elever i en bevidst og aktiv læsekultur, som de kan tage med sig igennem deres skoleforløb. 

Bryde tendensen til faldende læseresultater (LÆS 5) på mellemtrinnet. 

Gøre læsning til alle læreres ansvar (faglig læsning). 

Få erfaring med at give alle børn passende læseudfordringer med henblik på at sikre inklusion. 

Målemetode 

Evaluering med den standardiserede læseprøve Læs 5 (5. klassetrin). 

Alle teams evaluerer skriftligt deres læseforløb ud fra spørgeskema. 

Evalueringerne skrives sammen og fremlægges på RUR. 


Langt den overvejende del af skolens teams vurderer, at læsebåndet har medvirket positivt i forhold til at gøre læsning til alle 

læreres fælles ansvar. 

Alle 3 afdelinger mener, at læsebåndet har haft gunstig indvirkning på elevernes læsning - det handler om bedre og mere aktive 

læsere, om øget bevidsthed om læseformål og om brug af lærings- og læsestrategier. 

Strukturen møder kritik - som er forskellig fra afdeling til afdeling. 

Resultaterne fra Læs 5 viser, at vi på Risbjergskolen har en udfordring i at rykke den forholdsvis store gruppe "usikre læsere" 



op i gruppen "sikre læsere". Risbjergskolen ligger bemærkelsesværdigt flot i forhold til gruppen "ikke-læsere", da kun en enkelt 

elev på 5. årgang lander i denne kategori. 

Kommentarer og erfaringer: læsebånd virker. Vi fortsætter med læsebåndet - og nærlæser de forskellige meldinger i forhold til 

strukturen. Ideerne fra evalueringen til fremtidigt læsebånd tages op på et kommende RUR-møde. 

Dokumentation 

Bilag 

Bilag 1 - Evaluering lavet af læsebåndsgruppen 


Mål 6 

Professionsudvikling gennem supervision og kollegavejledning 

Mål: 

Kombination af teori, praksis og træning. Målet er, at teamene får indsigt i og forstå-else for betydningen af systemisk, cirkulær 

og relationel tænkning – og tilegner sig færdigheder i / får redskaber til at gøre kol-legavejledning til en integreret del af deres 

samarbejde – både når punktet sættes på teamets dagsorden, og når behovet opstår spontant. Værdsættelse og brug af hinandens 

forskelligheder søges styrket – og pa-ralleller til undervisning og vejledning af elever fremhævet. 

Gennem træning af enkle vejledningsmeto-der sigtes der mod at alle deltagere både bliver i stand til at praktisere i rollen som 

den vejledende og den vejledningsmodta-gende. 

Omsætning af idealer om inklusion og an-erkendelse til praksis kræver både teoretisk indsigt, refleksion og træning. 

Målemetode: 

Deltagerne skal bl.a. fremhæve, hvilke red-skaber, de (allerede) har anvendt – og med hvilket resultat. Teamet skal tilsvarende 

redegøre for, hvordan de – ud over på kur-susdagene – har arbejdet med supervisi-on/vejledning – og hvordan de planlægger 

at følge op 


Opsamlingen herunder bygger på deltagernes ’frie’ skriftlige refleksioner over, hvad de hver især specielt har hæftet sig og på 

svar fra et udfyldt spørgeskema til hver af deltagerne. 

Sammenfattende: 

det har været godt at få værktøjer til at tænke nye tanker 

det har været godt at tænke nye tanker både i forhold til samarbejde og undervisning 

kursisterne har fået nogle gode værktøjer, som de vil bruge i forbindelse med samtaler kolleger imellem 

kurset har haft positiv effekt i forhold til teamsamarbejdet og egen rollebevidsthed 

arbejdet med kollegaobservation og efterfølgende su-pervision har været anvendt konkret mellem kursusgan-gene 

kollegaobservation og efterfølgende supervision vil bli-ve anvendt fremover i to-lærertimer i forbindelse med den fleksible 

skemalægning 

Kommentarer og erfaringer 

flere af kursisterne har angivet at de vil arbejde videre med supervision i sin helhed … i det virkelige liv, hvor vi har tid til at 

fordybe os i alle faserne … med refleksion og brug af pauser. … lytte til alle … give os tid til at ”lan-de”… også i forbindelse 

med praktikanter 

Forløbet bedømmes som positivt, men også noget pro-blematisk. Teoridelen er nødvendig, men praksisdelen (øvelserne) er de 

mest populære elementer i evaluerin-gen. 

Bemærkninger fra kursisterne om øvelserne: 

at de faste strukturer og øvelserne har været særligt givende. Man bliver bedre til at forstå, når man selv får lov at prøve. … 

Fastholdelsen i den første fase med af-grænsningen af ”problemet” synes jeg er rigtig god. Det er med til at tydeliggøre kernen af 

problemet, især for supervisanten. Jeg har især hæftet mig ved den spørge-teknik, hvor man ikke er løsningsorienteret, men 

mere søger at afdække problemstillingen. … Jeg har været i alle roller … godt at mærke de følelser, det kan bringe frem i en 



selv, når man skal forsøge gennem spørgetek-nik, at …. Fik afklaret nogle ting, som jeg egentlig selv havde gået og tænkt på … 

via spørgsmålene fra mine kolleger i teamet. … I det reflekterende team fik jeg tid til at overveje mine egne metoder. … 

Interessant at opleve, hvordan en meget struktureret spørgeform kan medføre større udvikling … og hvordan forskellige 

spørgeformer kan få indflydelse på evt. svar. … Problemet med en elev, der fyldte meget, fik jeg både nogle redskaber til at 

tackle, samtidig med bare at lette hjertet hjalp! 


Bilag 1: kursistevalueringsskema 

Bilag 2: kursusholderens samlede evaluering findes som bilag 





Skoleledelsens evalueringsgrundlag dannes på baggrund af: 

Mødevirksomhed: 

Årlige spor-/årgangsteamsamtaler med tema (i år focus på årsplanens tilblivelse og anvendelse) 

Afdelingsmøder 

Møderækken i skolens udviklingsråd 

Pædagogiske eftermiddage 

Skoleledelsens besøg i klasserne 

Specialcenter 

Støttecenterkonferencer 

Beskrivelser: 

Klassernes årsplaner 

Prøver/test: 

Afgangsprøveresultater 

Læseprøveresultater 

Undersøgelser: 

Den seneste uv.miljøundersøgelse (foråret 2011) 

Tilfredsundersøgelse blandt skolens forældre (foråret 2011) 


Focus på faglighed 

Lærernes engagement og faglige kompetencer 

Struktureret og velfungerende samarbejde i planlægningsteam, fagteam og afdelingsteam 

Dialog og indflydelse gennem skolens råd og udvalg 

Udviklingsorienteret personale 

Trivsel blandt elever og ansatte 

Pæne og vedligeholdte fysiske rammer, hvor skolen har ansvaret 

Up-to-date undervisningsmaterialer 

Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats fra skolens støttecenter overfor elever der har behov for støtte af såvel faglig som social 

karakter 

Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats i skolens tværnet i forhold til elever, der giver anledning til bekymring 

"Orden i sagerne" skaber ro og tid til kerneopgaven 

Stor forældreopbakning/godt skole-hjemsamarbejde 

Ønskede forbedringer: 

Bedre idrætsfaciliteter (sportshal) 

Lokaliteter til gruppearbejde 

Renovering af skolegård hvor der indtænkes mulighed for fysisk aktivitet såvel i frikvarterer som i undervisningsmæssig 

sammenhæng 


Skolens mål er at levere en undervisning med et højt fagligt niveau. Dette tilgodeses qua lærernes store engagement og faglige 

kompetencer, samt forældrenes opbakning. 

De opnåede resultater i afgangsprøver, nationale og lokale test varierer en del, afhængig af elevgrundlaget, men ligger generelt 



over middel. 

Der er stor bevidsthed om de mange faktorer, der har indflydelse på elevernes faglige udbytte af undervisningen, herunder 

elevernes trivsel – både på individ- og klasseniveau. Derfor er der såvel i det enkelte team som skolen som helhed fokus på 

dette område, bl.a. ved at der i flere af skolens klasser afholdes klassemøder. 

På klasseniveau og i elevrådet er der arbejdet med ”mobbepolitikken” og ”sprog og omgangstone” – to områder, som 

undervisningsmiljøundersøgelsen fra foråret 2008 viste var problematiske for en mindre gruppe elever. 

Undervisningsmiljøundersøgelsen fra foråret 2011 viser, at mobning stadig skal have opmærksomhed. 

Lærersamarbejdet i årgangs-/sporteam betyder, at lærerne får et kvalificeret og alsidigt kendskab til den enkelte elevs stærke og 

svage sider. Denne viden, kombineret med skolens indsats omkring varierede undervisningsformer, samt støtte/vejledning fra 

skolens ressourcepersoner: støttecenter- og AKT-lærere, læse-og IT-vejledere, danner basis for, at undervisningen af eleverne 

foregår på det relevante niveau/metode, samt tilgodeser elevens alsidige udvikling. 

Elevplanen kvalificerer skole-hjemsamarbejdet i den forstand, at elev, forældre og lærere, der opsætter tydelige mål, faglige 

såvel som sociale. Mål som der efter aftale følges op på. 

UVM-undersøgelsen 

Undersøgelsen blev gennemført i april-maj 2011.Alle emner er besvaret af eleverne fra 4. til 9. klasser. Det gav 381 besvarelser 

i alt ud af 407 mulige. 

Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet 

Positive: 

Eleverne er generelt glade for at komme i skole: 89% svarer ja, 10% af og til 

Eleverne er generelt glade for lærerne på Risbjergskolen: 75% svarer ja, 24% svarer "ja for en eller enkelte 

Eleverne er glade for deres klasse og kammeraterne: 95% svarer ja, 4,5% svarer ikke så tit 

De fleste elever synes, at de krav som skolen og lærerne stiller til dem er passende: 94% svarer ja 

De fleste elever føler sig trygge i klassen: 95% svarer ja 

De fleste elever oplever, at de lærer det de skal i skolen: 80% svarer ja, 15% af og til 

Eleverne er generelt glade eller tilfredse med de fysiske rammer på skolen: 90% svarer ja hertil 

Negative: 

Trods flere tiltag mod mobning, så er der stadig plads til forbedringer. Det er ikke alle elever der er opmærksomme på, at 

skolen har en mobbepolitik. Ligesom at mange elever ikke ved hvordan de skal forholde sig når de oplever at de, eller andre, 

bliver mobbet. Samt at en del oplever, at der foregår mobning, som de voksne ikke ved om. Generelt er der kun ringe mobning, 

2,7% svarer at de er blevet mobbet indenfor de sidste 2 måneder 

Der er for mange elever der sjældent eller aldrig oplever at få ros af deres lærer: 14% svarer at de sjældent eller andrig får ros 

Der er mange elever der gerne i højere grad end i dag ønsker at arbejde mere sammen med andre, når de løser opgaver: 36% 

svarer ja hertil 

Der er mange elever der savner mulighed for at arbejde praktisk eller kreativt i de boglige fag: 42% svarer ja hertil 



Mange elever giver udtryk for, at der ikke er den nødvendige ro til at arbejde i timerne: 25% svarer at der sjældent eller aldring 

er den ønskede ro 

Relativt mange elever føler sig generet af rygning foran skolens område: 20% svarer ja hertil 


Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau 

Vurdering af samarbejdet: 

En ressourcestærk og interesseret forældrekreds skaber grobund for det gode samarbejde, der er mellem skole og hjem. 

Forældrene udtrykker stor tilfredshed med information og samarbejdet (> 90% ved brugerundersøgelse i 2011), møder 

talstærkt op til forældremøder og andre arrangementer (f.eks. den årlige lørdagsskole) samt deltager gerne aktivt i planlægning 

og gennemførelse af diverse arangementer på klasseniveau. Der er stor interesse for at være kontaktforælder. 

Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev 

Vurdering af samarbejdet: 

Elevplanen har helt klart givet selve skole-hjemsamtalen et endnu mere meningsfuldt indhold. Skolen har gennem mange år 

anvendt samtaleblade, men den udformning vores elevplan har, giver samtalen en endnu mere præcis retning og kvalificerer 

evalueringen af elevens udbytte samt fastlæggelsen af nye mål for eleven. 

ForældreIntra er et særdeles nyttigt værktøj til den jævnlige kontakt og udveksling af de emner, som ikke kræver personligt 

møde eller kontakt over telefonen. Alle skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra. 



med problemer 

1 2 3 4 5 









opgaver 




x 

x 


Vi vurderer, at vi i høj grad arbejder på et perspektivskifte hen imod at tænke og arbejde fællesskabsorienteret. Lærerne i 

almenundervisningen er bevidste om at arbejde med inklusionstanken. Støttecentret er en kvalificeret og kompetent 

samarbejdspartner og vejleder med faglige og sociale kompetencer. De er vellidte og bliver mødt med tillid. Lærerne i 

støttecentret er bekendt med og bruger SPU modellen i deres arbejde vedrørende den enkelte elev og klasser som helhed, hvor 

det findes relevant og de er dermed bekendte med den sytemteoretiske tankegang og anvender den i praksis. 

Lærere, der har elever i klassen med særlige vanskeligheder, kan få vejledning og hjælp af skolens støttecenter. Derudover har 

støttecentret indkøbt konkrete hjælpemidler som fx kuglepuder, høreværn, time-timer med mere, der gør, at elever med særlige 



behov bedre kan deltage i den almene undervisning. 

Vores AKT-vejledere vejleder lærere i forhold til deres relationer med andre elever og de arbejder med eleverne enkeltvis og i 

grupper. Lærere i støttecentret deltager i møder med forældre, hvis dette anses for nødvendigt.Her bidrager de med deres 

specialviden. Det kan fx være vejledning af forældre i forhold til, hvordan hjemmet kan støtte en læseindsats. 

Vi har i foråret 2009 omstruktureret skolens støttecenter netop med det formål i højere grad at skabe rum og mulighed for at 

sikre udviklingen af inklusionsarbejdet på skolen. 

Den nye struktur ser således ud: 

Indstilling til visitation: 

Varetages af en læsevejleder og en AKT-vejleder (afhængig af afdeling og fordeling af opgaver).Indstillingen til visitationen 

finder sted ved 2 årlige møder med det enkelte lærerteam (efterår og forår) samt ved behov. Ved teammøderne skrives referat, 

der forelægges visitationsudvalget. 

Visitationsudvalget: 

Sammensætning: støttecenterkoordinator, AKT-vejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra 

skolens ledelse. 

Opgaven består i en vurdering af behov samt eventuel prioritering af opgaverne. Visitationsudvalget bestemmer således – ud fra 

visitationen - hvilke børn/klasser, der skal tildeles støtte og hvor mange timer, der tildeles. 

Referater fra de halvårlige teammøder (se ovenfor) fremlægges visitationsudvalget. 

Visitationsudvalget melder tilbage til de pågældende lærerteam om prioritering af opgaven samt om hvilken støttecenterlærer,der 

har påtaget sig opgaven. 

Visitationsudvalget er ansvarlige for at lægge referater i støttecenterets arkiv. 

Der holdes møde i visitationsudvalget hver 2. uge torsdag kl. 14-15. 

Støttecentret: 

Sammensætning: alle lærere i støttecentret, psykolog, tale-hørepædagog og en repræsentant for skolens ledelse. Her melder 

lærerne ind på opgaverne ud fra deres individuelle kompetencer. 

Støttecentret støtter normalundervisningen med hjælp til undervisningsdifferentiering, holddannelse, læringsstile, 

klassemøder,trivselsgrupper/antimobning, kurser, undervisningsmaterialer mv. 

I støttecentret foregår videndeling mht. børn med særlige behov, LP-modellen, supervision mm. 

Der holdes en månedlig konference. 

Specialcentret: 

Sammensætning: støttecenterkoordinator, læsevejledere, AKT-vejleder, psykolog, tale-hørepædagog samt hele skoleledelsen. 

Står for rammer, evaluering og prioritering af arbejdet med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats. 

Der afholdes 2 årlige møder 

Andet 

Skolen har 2 uddannede læsevejledere foruden en uddannet AKT-vejleder 

Læsevejleder tilbyder Læseløft til de elever i 1. klasse, som har behov. 

Læsevejlederne har udarbejdet en læsehandleplan, som er et nyttigt redskab for alle skolens lærere og som anvendes på alle 

klassetrin. 

Lektiecafeen, som især henvender sig til elever på mellemtrinnet og i udskolingen, har åbent 3 eftermiddage om ugen og viste sig 

i skoldeåret 2008/09 at blive en succes med mange fremmødte. Her bliver undervist primært i dansk og matematik. 

Eleverne kommer helt frivilligt, eller der bliver underskrevet en kontrakt af elev og forældrene. Lektiecafelærerne er derefter 

forpligtet til at kontakte forældrene, hvis eleven ikke møder op. 


1. Skolen og lærere har fokus på andetsprogspædagogikken i undervisningen. Ambitionen er fortsat, at skolen og lærerne har 

fokus på andetsprogspædagogikken i de klasser, hvor der er tosprogede elever. Da størstedelen af vores tosprogede elever 

klarer sig på linie med vores etsprogede, er der ikke et ønske om at være på trin 2 eller 3. 

2. Skolen og lærerne arbejder med en struktur og organisation, der fremmer bevidsthed og udvikling af 



andetsprogspædagogikken. Ressourcerne placeres i nogen grad i forhold til eleverne behov. Eleverne føler sig i høj grad 

motiveret, da de mærker en positiv effekt af den supplerende undervisning. Dansk-som-andetsprogslæreren arbejder tæt 

sammen med talepædagogen, hvor screeninger og tests bliver evalueret. 

Vi befinder os på trin 2 og ønsker fortsat at være på dette trin. 

3. Skolen sikrer videndeling om undervisning af tosprogede elever på skolen. 

Vi befinder os på trin 1, og vil fortsat være det. Vi har 1 lærer, der varetager undervisningen i dansk-som-andetsprog. Denne 

lærers timer dækker elevernes behov for supplerende undervisning. Derfor er det ikke realistisk at etablere fagteam i dansk som 

andetsprog, kollegial opkvalificering i teams, fagudvalg osv. 

Skolens dansk-som-andetsprogslærer, deltager i den kommunale møderække, der har fokus på undervisning og inklusion af 

tosprogede elever og får derigennem videndeling om undervisning af tosprogede elever. 

4.Lærerne har særlige kompetencer til at undervise i dansk som andetsprog. 

Vi har 1 lærer på Risbjergskolen, der varetager undervisningen i dansk-som-andetsprog. Læreren har liniefag i dansksomandetsprog 

og deltager i møderækker, der har fokus på undervisning og inklusion af tosprogede elever. 

Risbjergskolen er på trin 1, hvor vi gerne vil være. Antallet af de tosprogede elever på vores skole, giver ikke behov for at være 

på hverken trin 2 eller 3. 

5. Skolen arbejder med at udvikle skole-hjemsamarbejdet med henblik på aktiv forældredeltagelse og gensidig 

dialog.Lærerne har i nogen grad kendskab til familiære baggrunde og regelmæssig kontakt med forældrene. Forældrene 

deltager i høj grad i arrangementer i skolen. 

Risbjergskolen er på trin 1, hvor vi gerne vil være. Antallet af de tosprogede elever og deres forældre på skolen, giver ikke 

behov for at være på hverken trin 2 eller 3. 


Findes ikke på skolen 



Vi har både faglig, social og motorisk støtte. 

Læseløft - mindre grupper af elever i indskolingen, der har brug for ekstra støtte i deres læseindlæring. De undervises intenst i et 

kortere forløb. 

Observation af elever ift trivsel, hvor læreren efterfølgende vejledes og/eller den enkelte elev har samtaler med AKTvejlederen. 

Matematikstøtte -elever der har brug for ekstra matematik tilbydes dette. Varigheden af støtten varierer ift.den enkelte elevs 

støtte. 

Vi forebygger ligeledes således at elever, der vurderes at have behov for en ekstra indsats får dette. 

Elever med særlige behov har støtte i de timer, hvor det skønnes nødvendigt, Samtidig vejledes lærerne i brug af forskellige tiltag 

og metoder som fx brug af time-timer, boardmaker, særlig tilrettelæggelse af undervisningen ift den enkelte elev. 

Motorisk træning tilbydes. 

Lektiecafe til elever fra 4. klasse. 


Der anvendes 106 lektioner pr. uge svarende til 2992 timer på årsbasis svarende til 6283 timer inkl. faktor. 


Indstilling til visitation: 

• Varetages af en læsevejleder og en AKT-vejleder (afhængig af afdeling og fordeling af opgaver). 

• Indstillingen til visitationen finder dels sted ved 2 årlige teammøder i hvert klasseteam (efterår og forår) samt ved løbende 

opståede behov (hvor læreren selv henvender sig på mail i Intra til visitationsudvalget). Ved teammøder skrives referat, der 

fremlægges i visitationsudvalget og arkiveres. 

Visitationsudvalget: 

• Består af koordinator, AKT-vejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra skolens ledelse. 



På sigt evt. en matematikvejleder. 

• Opgaven består af en vurdering af behov samt af opgavefordeling. Dvs visitationsudvalget bestemmer –ud fra visitationenhvilke 

børn/klasser der skal tildeles støtte og hvor mange timer, der tildeles. 

• Referater fra de årlige teammøder fremlægges visitationsudvalget. 

• Visitationsudvalget melder tilbage til de forskellige teams om prioritering af opgaver samt om hvilken støttecenterlærer, der har 

påtaget sig opgaven. 

• Visitationsudvalget er ansvarlige for at lægge referater i støttecenterets arkiv. 

• Der holdes møde i visitationsudvalget hver 2. uge torsdag kl. 14-15. 


Der evalueres efter hvert enkelt forløb. Når forløbene er afsluttet, laves en skriftlig evaluering som gemmes i elevmapperne i 

støttecentret og som også sendes til hjemmene. 


Testning, samtaler med elev-lærer, samtaler med fx forældre, lærere, afd.leder, skolepsykolog og/eller andre personer, der er i 

kontakt med eleven. 


Til at vurdere om der er brug for en yderligere indsats, en anden indsats eller om eleven har nået målet, og kan deltage på lige 

fod med resten af klassen socialt/fagligt. Derudover giver støttecenterlæreren anbefalinger til det videre arbejde (forventninger til 

hjem og barn fremadrettet/anbefalinger til elevens lærere) 



Fakta 


Vores støttecenter 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU 2010/11 


7 stc. lærere 


Hele skolen skal i gang med LP i skoleåret 11/12. 


Hele skolen skal i gang med LP i skoleåret 11/12 








Professionsudviklinggennem supervision og kollegavejledning 

Udfordringer for piger og drenge via kønsopdelt undervisning i fysik/kemi på 8.og 9.klassetrin 

Læsebånd for hele skolen med særlig fokus på faglig læsning på mellemtrinnet 


Vi vil på pædagogiske dage arbejde med følgende emner: 

Cooperative Learning 

Elevmægling 

IWB - pæd. vejledning i naturfaglige og sproglige fag 

Tanken er at få viden indenfor områderne og tage stilling til om og i så fald hvordan vil vil implementere begrebet i praksis 




Udeskole 

Implementering af LP-modellen 





Der udarbejdes årsplaner af hver team (klasse- eller årgangsteam) inden skoleårets begyndelse. Årsplanen danner grundlaget 

for klassens/klassernes arbejde og udvikling, fagligt som socialt. Eleverne inddrages i valg af emner og arbejdsformer. 

I oktober afholder klasselæreren samtale med den enkelte elev. Her gøres status på såvel det faglige niveau som på elevens 

alsidige udvikling. Samtidig formuleres nye mål indenfor områderne. Målene skrives ind i elevplanen, som sendes til hjemmet 

inden skole-hjemsamtalen i november-december. 

Ved skole-hjemsamtalen drøftes de beskrevne mål og evt. flere aftales, som evalueres efter aftale og senest ved forårets skolehjemsamtale. 

Alle elever testes/evalueres efter kommunal procedure på de enkelte klassetrin i læsning samt ved lokale diagnostiske prøver i 

stavning og matematik. Herudover anvendes resultatet af de nationale test i evalueringen af den enkelte elevs udbytte. 

Ved teammøder hen over året evalueres den enkelte elev løbende. 


Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau 

Om strukturen 

Der afholdes et forældremøde i alle klasser i perioden mellem sommerferien og efterårsferien. Herudover kan afholdes 

forældremøder efter aftale mellem klasselærer og kontaktforældre. 

Kontaktforældrene planlægger sammen med klasselæreren årets første forældremøde. Det giver et indhold på mødet, der føles 

relevant for forældrene 

Årsplanen er grundlaget for informationen til forældrene om det kommende års arbejde. Årsplanen er indskrevet i en skabelon, 

som benyttes på alle klassetrin. Den udarbejdes og udleveres (via ForældreIntra) minimum 1 uge før klasseforældremødet. På 

forældremødet uddybes udvalgte områder/emner/fag og forældrene kan spørge ind til dele af planen. Gennem skoleåret 

orienteres i ForældreIntra om temaer, undervisning i fagene og tværfaglige aktiviteter. 

Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev 

Om strukturen 

Samarbejdet er bygget op omkring 3 elementer: 

1. ForældreIntra 

Benyttes flittigt i det daglige skole-hjemsamarbejde om den enkelte elev til al form for kontakt, der ikke fordrer samtale i telefon 

eller ved møde. 

2. Elevplaner. 

Elevens lærere er alle med i udfyldelsen af den enkelte elevs elevplan vedr. elevens generelle standpunkt, arbejdsindsats og 

alsidige udvikling, men ikke alle lærere skal nødvendigvis indskrive en specifik status og udforme mål for deres fag. En række 

fag er udvalgt, her beskrives elevens aktuelle standpunkt mm i faget (status), samt mål og handleplan/aftaler frem til næste 

elevplan. 

3. Skole-/hjemsamtaler 

Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler, en i november og en i april. Begge gange med elevplanen i focus. 










På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi konkludere, at de fleste lærere i høj grad er opmærksomme på, at alle elever 

skal lære noget. Lærerne differentierer opgaver, danner grupper ud fra bestemte hensyn og principper, bruger CL og læringsstile 

og varierer deres undervisningsmetoder. Lærerne er bevidste om, at eleverne har forskellig viden og tilgang samt forskellige 

måder at lære på og tilstræber at møde eleverne, hvor de er. 

De fleste lærere bruger i høj/nogen grad forskellige tilgange og særlige metoder i deres undervisning til at styrke inklusion og 

læring. Igen svarer flere, at de bruger CL, læringsstile, danner grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper, og 

de tager hensyn til placeringen af eleverne i klasselokalet. Lærerne tilstræber, inden for de givne rammer, at indrette lokalerne, 

så det understøtter undervisningen. 

De lærere, der underviser elever, der har brug for særlige hjælpemidler bruger fx CD-ord, lydbøger, time-timer o.lign. 

Støttecentret vejleder lærere i brugen af disse. 

Alle lærere opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden, og læreren prøver at planlægge deres undervisning, så eleverne oplever, 

det er meningsfyldt at lære. 

At forklare eleverne målet med lektionen/lektionerne er heldigvis også meget udbredt. Til gengæld er besvarelserne spredt fra en 

enkelt der i høj grad inddrager eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen til 25 der nogen grad gør det og 

resten af lærergruppen placerer sig i de andre felter. Dette område kan udvikles! 

Det er også en del af undervisningen at forklare ord og begreber for langt de fleste lærere. 

I de klasser, hvor der er to-lærer ordning er det også normen at man planlægger i fælleskab. 






Antal elever 











Bh. kl. 70 3 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 















1.729.695/696=2.485 kr. 




kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, akt 

- inden for skolens egen ramme i kroner ) 

696/224=3,11 elev 

696/(48,2+2,95)=13,61 elev 

8 lekt./uge: 

8 x 1,635 t. x 40 uger x 228 kr. = 

119.290 kr./år 

120 lektioner/uge= 120 x 1,636 t. x 40 

uger = 

1.789.344 kr./år 



Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev (på normalskoledelen) 2.821.262/696= 

4.054 kr 




696/30=23,2 elev 

32 


Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (bøger, materialer iwbtavler, 


1.480.661/688=2.152 kr. 

Antal elever pr. computer 688 / 261 = 2,63 





Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) 

støtte op til 12 timer pr. uge 


688 / (45,796+ 2,95)= 14,11 elev 

688 7 45,796 = 15,02 elev 

8 lekt./uge: 8 x 1,635 t. x 40 uger x 265 kr. 

=138.648 kr. 

100 lektioner/uge= 100 x 1,635 t. x 40 uger x 265 

=1.733.100 kr. 

1.776.201/688=2.582 kr. 

Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse 688/30 = 22,9 




7 elever modtager indiv. uv i Da2. 

Vi har i alt 33 elever, der er omfattet af 

resourcerne til Da2 




Fransk 100 



Fysik/kemi 83 

Biologi 100 

Geografi 0 


Matematik 77 


Sløjd 100 



Musik 72 

Idræt 68 


Historie 38 




Engelsk 79 

Dansk 88 




Dansk 86 

Engelsk 55 


Historie 36 


Idræt 44 

Musik 65 



Sløjd 100 


Matematik 78 


Geografi 33 

Biologi 80 




Fransk 100 


Skolen har fokus på, at undervisningen varetages af lærere med høj faglig kompetence. Denne kan være erhvervet ved at have 

faget som liniefag, deltaget i kurser eller qua opsamlet erfaring. 

Udbyggelsen af lærernes kompetance understøttes ved teamsamarbejdet - såvel spor-/årgangsteam som fagteam. 



30.201 timer = 40.268 lekt. 

Planlagte undervisningstimer 30.093 timer = 

40.124 lekt. 

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 1.318 timer a 228 kr. + 59.540 kr = 

360.044 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 31.492 timer/79.349 =39,69 







29.038 timer = 38.621 lektioner 


29.129 timer= 38.742 lektioner 

Ressourcer der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling (kr.) 1101 timer x 265 kr. + 111.725 kr. = 403.490 kr. 

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 29.129/76.988 = 37,84% 




95 elever har modtaget undervisning af lærerne fra skolens støttecenter. Eleverne har fået støtte i dansk, matematik, engelsk 

samt i sociale kompetencer (AKT) og motorik. 

De 95 elever dækker: 

- 6 børn, der har modtaget læseløft -4 på 1. klassetrin (jul-sommer) og 2 på 2. klassetrin (sommer-jul). 

- 11 børn fra 1. klasserne, som har været på bogstav-lyd kursus i begyndelsen af 1. klasse. 

- 32 tosprogede børn. 

- de børn, der har gået på stavehold (4. årgang), hold i faglig læsning (5. årgang), samt matematikhold (7. årgang). 

- 12 elever er der arbejdet med i AKT-regi 

Udover de 95 elever er der: 

- de elever, der benytter skolens lektiecafe. Caféen har åbent 3 dage om ugen fra kl. 13.45 til 15.15. Her er tilknyttet tre lærere, 

der tilsammen kan dække de fleste skolefag. I følge evaluering af kontraktstyringsmål har 91 elever brugt lektiecaféen i 

varierende omfang 

- 6 klasser, hvor en af støttecenterets AKT lærere har arbejdet med trivsel 

- de drenge- og pigegrupper, hvor der har været fokus på trivslen 

- de elever, der evt sammen med en forældre har fået et CD-ord kursus af en læsevejleder 


71 

Udover de 71 elever, er der elever som har benyttet skolens lektiecafé, som er åben tre dage om ugen kl. 13.45 -15.15. 

Lektiecaféen henvender sig til elever fra mellemtrinnet og udskolingen. 
























F. Resultater 




Dansk - Læsning 6,31 6,61 6,00 

Dansk - Retstavning 6.48 7,12 5,81 


Dansk - Orden 5,06 5,61 4,50 








Dansk - Læsning 6,64 6,97 6,34 



Dansk - Orden 7,91 8,28 7,57 








Karakterniveauet vurderes, i forhold til omfanget af pensum og det ugentlige lektionstal, at være tilfredsstillende, dog ikke i 

matematik, hvor niveauet er faldet med ca. 10% i forhold til juni 2009 










For en elev, der blev fritaget for aflæggelse af afgangsprøver, udarbejdede elevens lærere en fælles udtalelse samt den enkelte 

faglærer hver sin udtalelse om elevens niveau mm i faget 


For to elever, der blev fritaget for aflæggelse af afgangsprøver, udarbejdede elevens lærere en fælles udtalelse samt den enkelte 

faglærer hver sin udtalelse om elevens niveau mm i faget 


Vokaler 


BH. klasse A vokaler 82,6% 17,4% 0% 


BH. klasse C vokaler 52% 32% 16% 

Find billedet 




BH. klasse C Find billedet 84% 12% 4% 




BH. klasse B Store bogstaver 88% 12% 0% 

BH. klasse C Store bogstaver 80% 16% 4% 



























3.c 2009/2010 96,2 0 3,8 
















5. b.2010/2011 44% 56% 0% 




























TL 2, Råolie 










Læseresultaterne i indskolingen er gode og i 10/11 kan de simpelthen ikke blive bedre, hvilket vi glæder os over. Tredje 

klasserne ligger også fint og har få ikke læsere. På femte klassetrin er der en del usikre læsere, og de kan heldigvis udvikle deres 

læsning og blive sikre læsere, hvorimod det er vanskeligere at flytte ikke læserne. Der er færre ikke-læsere i 10/11 end i 09/10 i 

Malmbanen, og ingen ikke-læsere i Uroksen. På 7. klassetrin ligger to af klasserne i 09/10 over landsgennesnittet i kategorien 

sikre læsere og i 10/11 ligger en klasse over landsgennemsnittet i Robin Hood. I kategorien usikre læsere, har vi flere end 

landsgennemsnitte undtagen en klasse, og vi har færre ikke læsere end landsgennemsnittet begge år i alle klasser undtagen en 

enkelt. I Råolie placerer klasserne tre af klasserne sig over landsgennemsnittet i kategorien sikre læsere i begge skoleår -og tre 

klasser under. I kategorien usikre læsere har vi i tre af klasserne flere end landsgenemsnitte for delt over begge år. I kategorien 

ikke-læsere har vi en klasse med flere ikke-læsere end landsgennemsnitte, mens resten har færre. 

Vi har fortsat fokus på læsning. 

På Risbjergskolen er der indført læsebånd, og i dette skoleår skal klasserne læse mindst 20 minutter dagligt i to perioder af 

mindst 10 uger varighed.Børnehaveklasserne begynder først efter efterårsferien. 

På mellemtrinnet og i udskolingen skal en af perioderne være faglig læsning. Læsebåndet tages op på teamsamtalerne med 



ledelsen samt på klasselæsekonferencer. Læsebåndets placering skal indskrives i årsplanen. Læsevejlederne giver gerne lærerne 

inspiration samt vejledning. På årets første PR-møde kommer en oplægsholder og holder oplæg om faglig læsning for alle 

lærere. 

Den kommunale sprogscreening i børnehaveklassen følges, og der afholdes konference med talepæd., børnehaveklasseledere, 

læsevejleder samt afdelingsleder. Talepædagog og læsevejleder tilbyder vejledning. I 11/12 indbydes skolepsykologen til 

konferencerne. 

Elever 1. klasse, der har behov, tilbydes et læseløft. 

Der afholdes klasselæsekonferencer på 1. klassetrin, 3. klassetrin, 5. klassetrin og 7. klassetrin. Her drøftes klassernes 

læseresultat med læsevejleder, klassens dansklærer samt en repræsentant fra ledelsen. Lærerne vejledes af læsevejlederne. 




I alt 4406 4505 


Sygdom 3062 2921 

Lovligt 1130 1310 




I alt 4058 5502 





Sygdom: 

3 elever langtidsfraværende pga psykiske problemer (2) og vand i hovedet (1) 

Influenzaepedemien H1N1 ramte flere af skolens klasser 

Ulovligt fravær: 

5 elever i udskolingen har haft en del ulovligt fravær. Der er arbejdet løbende med at nedbringe fraværet, men uden lige stor 

succes. 

Med i opgørelsen er også elever, som ikke på opgørelsestidspunktet havde afleveret besked fra hjemmet om årsagen til 

fraværet.Et stort antal elever har afleveret efterfølgende, men det efterregistreres ikke i fraværssystemet, men kun i 

klasseprotokollen. Derfor er tallet ikke et validt udtryk for ulovligt fravær i ordets egentlige betydning 

Lovligt: 

På trods af skolens gentagne opfordringer til forældrene om at undlade at bede eleverne fri til afholdelse af ferie på skoledage, 

vælger en del forældre at rejse med deres børn udenfor skolenferierne. 




Et stort antal elever bliver bedt fri for undervisning pga. ferieafholdelse på skoledage. I skoleåret 10/11 udgør dette ca. 1200 

skoledage i alt. Skoleledelsen gør jævnligt forældrene opmærksomme på, at det er uheldigt, at eleverne afholder ferie på 

skoledage. I øvrigt svarer tallene for sygefravær og lovligt fravær til tallene fra de to forrige skoleår, mens antallet af dage med 

ulovligt fravær er faldet 38 %. 





Fraværsdage 129 278 363 









Antallet af ansatte falder i 2010 pga rengøringspersonalet "overføres" til PIF. 

I 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 var 8 personer lantidsfraværende af forskellige årsager. Fraværet var, bortset fra i et enkelt 

tilfælde, sygdom eller personlige problemer, som ikke kunne relateres til arbejdspladsen. 


I 4. kvartal 2010 var 3 lærere lantidsfraværende af forskellige årsager. Fraværet skyldes sygdom, som ikke kunne relateres til 

arbejdspladsen. 




HTX 6 

HHX 6 

Gymnasium 36 

10. klasse 26 10.klassecenter 

12 efterskole 






10. klasse 10 

Efterskole 14 


EGU 0 

STU 0 

Gymnasium 43 

HF 0 

HHX 4 

HTX 12 



VUC 0 

Arbejde 0 

Andet 3 


Andelen der søger gymnasiale uddannelser stiger fra 48% til 59%, en stigning på 25%, mens søgningen til 10. klassecentret 

falder fra 26% til 10%, et fald på 62%. Overvejelse: er der tale om et tilvalg til de gymnasiale udd. pga. usikkerheden for 

beskæftigelse efter 10. klasse eller afspejler fravalget af 10. klasse en manglende tillid til denne udskolingsmulighed. 





Kettegård Allé 2 


Tlf: 36753035 

E-mail: soenderkaer@hvidovre.dk 

http://www.soenderkaerskolen.skoleintra.dk 

Kvalitetsrapport for Sønderkærskolen - Hvidovre Kommune Side 1 af 37


A. Indledning 


Sønderkærskolen fylder i år 87 år og er Hvidovres ældste skole. Skolens bygningsmasse er vokset og fornyet over tid, så den 

er tilpasset det aktuelle elevtal og skoledistrikt. 

Skolen har pt. ca 300 elever og er for 3 årganges vedkommende et-sporet, mens de øvrige er 2-sporede. 

Organisatorisk har skolen siden 2004 været afdelingsopdelt i 3 afdelinger: Indskolingen 0.-3.kl, Mellemtrinet 4.-6. kl. og 

Udskolingen 7.-9. kl. 

De enkelte afdelinger er fysisk placeret i sammenhæng, hvorved der skabes en reel oplevelse af tilhørsforhold for eleverne, 

ligesom lærerne med få undtagelser underviser i én afdeling. Det skaber grobund for et tættere samarbejde mellem lærerne, og 

det øger fleksibiliteten i den enkelte afdeling. Det bliver nemmere i årets løb at foretage skemaændringer tilpasset en afdelings 

særlige behov uden at skulle involvere de øvrige afdelinger. Strukturen indebærer desuden, at lærerne specialiserer sig og 

udvikler en særlig undervisningskompetence inden for en bestemt aldersklasse. En central værdi for skolen er et fortløbende 

fokus på høj faglighed, og vi ser denne organisering som en af vejene til at opfylde dette mål. Kortere eller længerevarende 

kurser og videreuddannelse, interne udviklingsprojekter samt deltagelse i møderækker på tværs i kommunen er nogle af de 

måder, hvorpå vi understøtter lærernes faglige udvikling med henblik på at sikre en høj faglighed på skolen. 

En anden væsentlig værdi for skolen er tryghed for eleverne. Det skal være rart at komme i skole, både i 

undervisningssituationen, og når der holdes frikvarter. Vores forholdsvis lille skole er med til at skabe nogle trygge og 

overskuelige rammer for eleverne, men derudover understøtter den ovenfor beskrevne afdelingsopdeling også denne oplevelse. 

Udendørsfaciliteterne er gode, og der er masser af plads til at boltre sig på. Ud over den almindelige skolegård med 

legeredskaber, hyggekroge og en minifodboldbane har vi rådighed over en hockeybane og om sommeren græsplænerne bag 

hallen. Vi har også en nyindrettet legeplads, der er forbeholdt indskolingens elever. Gårdvagterne lyser op med deres neongule 

veste, så det er nemt at finde assistance, hvis der er behov for det. Endelig er der en elevsammensat legepatrulje, der i nogle af 

frikvartererne sørger for gode legetilbud til de børn, der måtte ønske det. 

Efter skoletid tilbyder vi lektiecafe 3 gange om ugen for 4.-9. klasses eleverne. Indskolingens har i skoleåret 2010-11 haft et 

tilbud en gang om ugen. I kommende skoleår udvides dette tilbud til 3 gange. I cafeen kan man få hjælp til lektierne eller 

modtage anden faglig støtte efter behov. 

Vi vil gerne bidrage til at udvikle børnenes medansvarlighed for skolens virksomhed, hinanden og for de fysiske rammer. Der er 

på skolen to elevråd: et for de store (4.-9.klasse) og et for indskolingen. Der afholdes jævnlige møder mellem 

klasserepræsentanterne, og særlige ønsker og problemstillinger formidles gennem formanden til skolens ledelse og til 

skolebestyrelsen. 

Da elevernes indbyrdes trivsel er af stor værdi for deres samlede skoleoplevelse og skoleudbytte, har vi på skolen skabt nogle 

rammer for god trivsel og formuleret en mobbepolitik, der tages i anvendelse, hvis noget sådant er under optræk. Alle klasser 

har løbende samværsreglerne på dagsordenen. 

For yderligere at styrke fællesskabet samles hele skolen én gang om måneden i hallen. Her har vi ”Den gode historie”, og her er 

det årgangene, som på skift arrangerer en præsentation af noget, som de har arbejdet med. Arrangementet suppleret med 

fællessange valgt af den respektive årgang. Vi afvikler årligt Sønderkærslege, hvor der dystes på kryds og tværs i hold 

sammensat af elever på langs af skolen. 

Hærværk kender vi stort set ikke til, og vi mener, at det bl.a. hænger sammen med, at vi vægter, at skolen fremtræder pæn, 

ryddelig og indbydende og understøtter charmen ved de gamle skolebygninger. Hovedparten af skolen har gennem de seneste 

år været gennem en renovering. Efter renoveringen af musikskolen og dele af vores område har skolen fået et yderligere løft. 

Indgangspartiet og opgangen i indskolingen er blevet renoveret, ligesom vi har fået nye lokaler til billedkunst og musik. 

Vi har indledt et spændende samarbejde med musikskolen. Dette samarbejde arbejder vi løbende på at udvikle. I år har det vist 

sig bl.a. gennem fællesbrug af lokale, korsamarbejde, inddragelse af musikskolens lærere i musikflekskuge på mellemtrinet og 

fællesarrangement på Sangens dag. Skolen har desuden haft besøg af en af musikskolens lærere, der har præsenteret og 

introduceret forskellige instrumenter for skolens elever. 

Billedskolen har siden aug. 2010 haft bosæde på Sønderkærskolen som nabo til vores eget billedkunstlokale, så også her er der 

mulighed for fællesbrug. 


Skolen har fået følgende anbefalinger 2009: 



• Faglig læsning på mellemtrinnet skal intensiveres – og det skal være alle 

læreres ansvar, at der arbejdes med læsning. Resultaterne skal højnes. 

Bl.a. på baggrund af følgende anbefaling valgte vi "Faglig læsning" som kontraktmål for mellemtrinet 2010/2011, hvor alle lærere 

i deres respektive fag skulle sætte fokus på læsning. Som det kan læses i beskrivelsen af kontraktmål 6, har der været stor 

tilfredshed med arbejdet. Lærerne har udviklet deres kompetencer på området,og har generelt oplevet et fagligt løft hos 

eleverne. Lærerne er samtidig meget opmærksomme på, at det er vigtigt at have løbende fokus på faglig læsning – ikke mindst 

det at gøre de faglige termer til en del af det talte sprog i faget. Kontraktmålet for det kommende år er igen "Faglig læsning", 

denne gang med særligt fokus på DA2 eleverne, hvor udfordringen er ekstra stor. 

• Arbejde med synliggørelse af ambitionsniveauet og de gensidige forventninger 

mellem skoleledelse, lærere, elever og forældre i udskolingen med henblik 

på at forbedre afgangsprøveresultaterne. 

Også denne anbefaling gav anledning til et kontraktmål for udskolingen, nemlig "at udarbejde en forventningsfolder, som skulle 

beskrive de gensidige forventninger mellem skole og hjem”(se kontraktmål 8). Processen har involveret både forældre og elever 

og dermed skabt fokus på ambitionsniveau, engagement og seriøsitet i forhold til skolearbejdet. Vi har i det forløbne år har haft 

to 9.klasser bestående af en elevgruppe, der - med få undtagelser - repræsenterede en stor faglig spredning. Trods den store 

spredning har hele gruppen af elever fungeret godt og er gået positivt til skolearbejdet. En stor del af eleverne opnåede meget 

fine resultater til FSA. Vi håber fremadrettet, at forventningsfolderen bliver en nærværende og relevant referenceramme for 

lærere, elever og forældre i udskolingen. 

• Elevfraværet skal nedbringes. 

I 2009/2010 og 2010/2011 har lærerne selv foretaget fraværsregistreringen på Tea, og der har været særlig fokus på, at 

registreringen i de forskellige kategorier var korrekt. Registreringen giver derfor et godt grundlag for at se udviklingen i fraværet. 

Generelt er der sket et fald i det samlede fravær på 8,5 %. Det samlede fravær er dog stadig højt, og det skyldes især at nogle 

få (8) elever har et meget højt fravær (over 50 dage), især sygdom (fys+psyk). Der er et tæt samarbejde med forældrene, BUF 

og PPR omkring disse elever. 

Mht fravær baseret på sygdom, der udgør 65 % af det samlede fravær, er billedet nogenlunde konstant ( ca 10 dage pr elev) 

set i forhold til skoleåret 2009/10. Det ulovlige fravær er faldet med 46 % fra 2,8 dag pr elev til 1,5 dag pr elev. Det lovlige 

fravær er ligeledes faldet fra 5,8 dag til 4,3, svarende til 22 %. 

Vi har i samarbejde med skolens SSP medarbejder et meget tæt samarbejde omkring fravær. Problematisk fravær vendes 

løbende på Tværfagligt Team, og klasselæreren og evt. SSP-læreren tager fat i elev og forældre, så snart et bekymrende fravær 

viser sig. Vi har på skolen en elevfraværspolitik. Den ligger tilgængelig på Skoleporten (Information/Hvad gør vi…., marts 

2010) og beskriver skolens retningslinier og tiltag i forhold til elevfravær. Lærerne har tillige en køreplan for, hvornår og hvordan 

de skal gribe ind. 


Mål 1 

Mål 2009-2010 for Indskolingen 

1. Mål. 

Styrke det gode læringsmiljø og udviklingen af undervisningsmetoder. 

Vores mål er derfor at eleverne bliver mere selvforvaltende i gruppearbejde, særligt når vi arbejder med læringsstile. 

2. Målemetode 

Referat af forældremøde, hvor metoden CL introduceres, lægges på forældreintra. 

Årsplaner med læringsstilsperioder og valgte CL-strukturer lægges på lærerintra. 

Der laves observationsskema hvor udvalgte elever beskrives ved hjælp af fritekst og en gradueret afkrydsning i 3 skalaer. Der 

er fokus på graden af selvforvaltning og udvikling heraf med udgangspunkt i bestemte tegn hentet fra hæftet” Elevens personlige 

udvikling”. Elevernes adfærd beskrives i de to perioder, hvor der bevidst arbejdes med læringsstile - før og efter eleverne i en 



længere periode har arbejdet med CL. 

Observationskemaerne ligger på lærerintra. De udfyldte skemaer lægges i elevmapper. 

Alle klassernes observationer evalueres samlet og resultaterne præsenteres på et PR-møde. 

3. Resultater 

Generelt for hele indskolingen kan siges, at det var svært at overholde målet om brug af observationsskemaer. I enkelte klasser 

drejede det sig om, at der var et stort arbejde med enkelte elever, der krævede megen voksenopmærksomhed, og muligheden 

for at lade børnene være alene i værksteder og observere på afstand, var ikke til stede. 

Evalueringen baserer sig derfor på de enkelte læreres egne observationer i de forskellige perioder og har fokus på et samlet 

billede af deres klassers adfærd i de forskellige sammenhænge. 

En enkelt klasse har haft så store sociale og adfærdsmæssige udfordringer, at det på anbefaling af PPR tilrådedes at køre en 

meget overskuelig og fast struktureret undervisning. Forskellige værksteder med læringsstile er blevet etableret i henholdsvis 

dansk og matematik, men i meget begrænset omfang. 

Arbejdet i klassen har derfor været begrænset til de CL-strukturer, som kunne bruges på hele klassen f.eks ”Quiz og byt”, ”Mix 

og match” og ”Find en der”. Dette har fungeret udmærket, og børnene har været interesserede og aktive. 

Klassen har udviklet sig positivt, men fungerer fortsat ikke under løsere og mere selvstændige rammer, som læringsstile lægger 

op til. 

Generelt om de øvrige klasser kan man sige, at CL havde en motiverende og engagerende effekt og udfordrede elevernes evne 

til samarbejde. Der var lidt varierende opfattelser af, hvorvidt man har oplevet, at CL appellerede og gav fagligt udbytte til både 

dygtige og fagligt svage elever, men generelt var aktivitetsniveauet højere. Et bevis på, at der udvikledes samarbejds- og 

selvforvaltningskompetencer til brug i arbejdet med læringsstile, var ikke umiddelbart synligt. Det var fortsat vanskeligt at have 

mange forskellige læringsstile i gang i klassen på en gang, hvorfor flere klasser valgte at arbejde med en læringsstil ad gangen. 

Kun når der var flere voksne til rådighed samtidig, fungerede det godt med forskellige værksteder, bl.a. i 0. klasserne. 

Man erfarede imidlertid i flere klasser, at arbejdet med anderledes øvelser på klasseplan fungerede bedre efter arbejdet med 

CL. Det at man kendte rammer og regler og blev dus med strukturen gjorde det nemmere at arbejde klassevis på andre måder 

end ved traditionel klasseundervisning. 

4. Kommentarer 

Vi opnåede erkendelse af, at det nok var en utopi at tro, at man med 4-6 uger CL kunne ændre noget radikalt hos de børn, vi 

havde fokus på. Det har været et alt for presset forløb. Vi skulle i stedet have kørt med CL i et helt år, og så først næste skoleår 

sat fokus på læringsstile, for at se om det havde fungeret. CL kræver meget længere indkøringsperiode, der skal arbejdes med 

det hele året i alle fag, så børnene bliver trygge og fortrolige med strukturerne. 

Generelt kan siges, at de fleste har oplevet glæde hos børnene ved at bruge CL i deres undervisning. 

Vores erfaring er ligeledes, at der skal tænkes anderledes i forhold til lærerfordelingen, således at der løses op i organiseringen 

af traditionelle klasser med egen lærer. I stedet vil en holddeling både på tværs og på langs af årgange måske kunne 

imødekomme en homogenitet i forhold til interesse/faglighed og gøre det nemmere at arbejde med både læringsstile og CL. Det 

vil derfor være indeholdt i indskolingens kontraktmål for det kommende år. 

5. Dokumentation 

Resulaterne er et sammenskriv af mere detaljerede beskrivelser fra de enkelte klasser, bilag 1. 


Mål 2 

Mål 2009-2010 for Mellemtrinet 

Mål: 



Vores overordnede mål lød: At øge elevernes engagement i undervisningen gennem CL-strukturer. 

Målet var, at alle elever på 4.,5. og 6. klassetrin kunne mestre følgende færdigheder inden sommeren 2010. 

• At arbejde systematisk med skiftende roller i grupper 

• At indgå fleksibelt og aktivt i løsning af fælles mål 

• At kunne give plads for andres synspunkter 

• At turde stå frem og argumentere for sine meninger 

Målemetode: 

Vi arbejede i 2 perioder af 5 uger – i henh. efteråret og foråret. 

I begge perioder havde vi besluttet at arbejde med strukturerne ”partjek” og ”ekspertpuslespil”, hvilket blev fastsat på et 

afdelingsmøde. Samtidig ville vi fortsætte med de to strukturer ”byt og quiz” og ”rollelæsning”, som vi hidtil havde arbejdet med. 

Alle lærere beskrev undervisningsforløb herudfra – og lagde dem til inspiration for andre på lærerintra. På afdelingsmøder 

præsenterede teamene løbende deres erfaringer. Referater heraf ligger i teamets mappe på lærerintra. 

Eleverne skulle udfylde et refleksionsark, (bilag 1), der havde udgangspunkt i ”engagement”. Det dannede samtidig grundlag for 

en elevsamtale. Lærere skulle ligeledes evaluere forløbet ved spørgeskemaer (bilag 2), som viste i hvor høj grad, hver enkelt 

elev kunne mestre færdighederne inden for CL. 

Ved slutningen af året skulle lærerne vurdere, i hvilken grad det var lykkedes at mestre de opstillede færdigheder, og 

resultaterne skulle præsenteres på et PR–møde. 

3. Måleresultater: 

Elev-refleksionsark 

Stort set alle elever svarede, at de er aktive, når de arbejder med ekspertpuslespil. Størstedelen mente, at de lærer noget, og at 

det er sjovt samtidigt. De fleste elever mente, at det er sjovt at lave partjek (lidt færre end i ekspertpuslespil), alle mente, at de 

er aktive (flere end i ekspertpuslespil), og de fleste mente, at de lærer noget ved partjek. 

Generelt mente alle elever, at de giver plads til andre, og at de får sagt deres mening. (Se bilag.3) 

Spørgeskema til lærerne 

Lærerne udtrykker, at der generelt har været stor tilfredshed med at bruge par-tjek og ekspertpuslespil. 

Begge strukturer udfordrer eleverne både socialt og fagligt. Socialt er det en udfordring at skulle varetage forskellige roller over 

for hinanden/indtage statusskift – både når man befinder sig i en stærk og i en svagere position. I par-tjek skal man som lærer 

være opmærksom på, at de svagere elever ikke ”overgiver” sig til en elev, der oftest er stærkere. 

Fagligt udfordrer de forskellige positioner ligeledes eleverne, idet eleverne ”tvinges” ind i de faglige områder, de for nogens 

vedkommende har tendens til at vige udenom. Vi ser dog også, at nogle elever har et urealistisk billede af sig selv. De så sig selv 

som mere aktive i gruppen, end tilfældet var. 

Klassesamtaler 

Eleverne giver udtryk for, at alle får lov til at sige noget - også dem, der normalt er stille, og at det er sjovere, når alle er med. 

Ekspertpuslespil er godt. Det er sjovere og mere engagerende at høre på sine klassekammerater end på læreren. Man får sine 

egne ord frem i ekspertpuslespil. 

God måde at arbejde i grupper, det er dog ikke ligegyldig hvilken gruppe man er i. Nogle grupper er 

bedre til at lytte end andre. 

Man bliver bedre til at hjælpe hinanden. 

4. Kommentarer og erfaringer. 

Vi konkluderede, at en overvejende del af eleverne har lært at mestre de opstillede mål. Samtidig udledte vi, at det har været 

givtigt for eleverne at arbejde med CL-strukturerne, idet deres motivation tydeligvis har været højnet i perioden. Som lærere 

oplever vi også, at der arbejdes med en metode, der giver god mening, idet den gør det nemmere at motivere og engagere 

eleverne med deres forskellige forudsætninger. Det giver en del arbejde i tilrettelæggelsesfasen, men lægger samtidig op til meget 

gensidig inspiration og brug af ideer og materialer lærerne imellem. 



Arbejdet med CL giver dog også for os lærere anledning til nogle overvejelser, der går på flg: 

- Ledende /ikke ledende. Hvordan håndteres den problematik, at man trods afgivelse af præcise anvisninger risikerer, at der 

arbejdes videre på et ”forkert” grundlag, fordi de fleste mener det… 

- Eller hvordan bliver man tydelig nok på de kriterier, der skal gælde for elevernes arbejde i strukturerne 

- Hvordan håndterer man situationer, hvor elever ”melder” sig ud – strukturen er ret stram, og der kan derfor være en særlig 

udfordring i at bringe situationen videre, uden at det går ud over de andre, og den udmeldte ligeledes modtager undervisning 

Samlet set ser vi et stort potentiale i CL incl. de udfordringer der også ligger i metoden. Vi har derfor også besluttet at inddrage 

CL-strukturer som metode til næste års kontraktmål, hvor vi skal arbejde med faglig læsning. 

Dokumentation. 

Bilag 1, elevrefleksionsark 

Bilag 2, spørgeskema til lærerne 

Bilag 3-4 resultater af besvarelserne 1 og 2 

Bilag 5, sang. del af lærerens præsentation af arbejdet på PR-møde 


Mål 3 

Mål 2009-2010 for Udskolingen 

Mål: 

Målet er at øge den enkelte elevs forståelse af fagfaglige tekster og en generel højnelse af karakterniveauet. 

Målet er at eleverne i 7. og 8. kl opnår minimum et gennemsnit på 4 i fagene dansk, matematik, biologi, fysik og engelsk. 

Målet er at 80 % af eleverne i 9. klasse får 4 eller derover til afgangsprøven i fagene dansk, matematik, biologi, fysik og 

engelsk. 

Disse mål skulle bl.a. nås ved gennem 2 længere perioder at arbejde bevidst med Cooperative learning (CL). 

Måling: 

Samtlige fagfaglige tekster registreres og kan hentes via lærerintra / bibliotekerne. 

Den enkelte lærers valg af CL- strukturer og indhold for de enkelte forløb lægges på lærerintra. 

I både 7., 8., og 9. klasse gives der karakterer 3 gange årligt v.h.a. karakterblad til forældrene. Disse gives ved indledningen og 

afslutning af første periode samt ved indledning og afslutning af anden periode. 

Der oprettes en mappe på hver enkelt elev, hvori elevens egenvurdering og testresultater lægges. Mappen anvendes ved 

lærerteamets samlede vurdering og som udgangspunkt for en evaluering af elevens situation ud fra de opstillede mål ved de 2 

årlige samtaledage. 


I forhold til standpunktskaraktererne i 7. og 8. klasserne lå gennemsnittet typisk omkring 5. Ved 2. standpunktskaraktergivning 

var der et mindre fald karaktererne i begge 8.klasser – tydelig vis præget af, at vi fik 11 nye elever ind på kort tid fra 

Kirsebærhaven Skole. En del af disse elever søgte bl.a. skoleskift på grund af problematisk faglig udvikling. 

I 9.klassen lå gennemsnittet for standpunktskaraktererne i de fleste fag med undtagelse af dansk omkring 4. 

Afgangsprøven viste følgende resultater: Mindst 80 % af eleverne i dansk (alle discipliner) og biologi opnåede karakteren 4 eller 

derover. I de øvrige fag opnåede fra 25-62 % karakteren 4 eller derover. 

Kommentarer: 

Lærerne har generelt en positiv oplevelse af arbejdet med faglig læsning, idet eleverne er motiverede og engagerede og på det 

faglige område får en bedre forståelse for stoffet i de enkelte fag, når der bliver arbejdes målrettet med fokus på faglig læsning i 

faget. 

Eksempler: 

I 9.klasse er der blevet arbejdet med rollelæsning gennem arbejdet med noveller. Her viser evalueringen efter 2. periode, at 

eleverne arbejder mere intensivt med stoffet, har et bedre kendskab til novellegenren og at CL giver en bedre forståelse af de 

faglige tekster. Gennem elevernes egen evaluering bliver der givet udtryk for, at de gerne vil arbejde mere med CL. Den samme 



positive evaluering gives der også udtryk for i samfundsfag. I matematik og fysik ser det til gengæld ikke umiddelbart ud til at 

have haft samme effekt. 

I 8.b har eleverne arbejdet med strukturen huskesedler i samfundsfag. Evalueringen viser, at alle eleverne på nær to er gået frem 

i antal huskede begreber. Ingen er gået tilbage. 

I 7.klasse er der blevet arbejdet med systemet "Læs på" i dansk. Her viser evalueringen, at eleverne er blevet bedre til at læse 

og forstå faglige tekster. 

I matematik og fysik ser det til gengæld ikke umiddelbart ud til at have haft samme positive effekt. 

Arbejdet med CL har bl.a. givet anledning til flg refleksion: 

Metodens succes er meget afhængig af fag, klassens konstellation og den intensitet og/eller strategi, man som lærer lægger til 

grund for brug af metoden. Værdien er tydeligvis størst der, hvor der i fagene er fokus på læsning/faglig læsning, hvorfor man 

også i de sammenhænge i alle fag fortsat vil have fokus på metoden. 

Anvendelsen af standpunktskarakterer som målemetode har ikke vist sig specielt hensigtsmæssig. Den er for upræcis. Handler 

det om konkret faglig indlæring, skal man være mere specifik i beskrivelsen af det, der skal måles og ikke bare faget, da det jo 

rummer mange parametre, der indbyrdes kan rykke sig, uden at det samlede billede rykker sig. Man skal desuden være 

urealistisk i forhold til perioders længde, hvis målingerne skal danne et realistisk grundlag for en vurdering af effekt. 

Bilag: mappe med elevernes testresultater 


Mål 4 

Mål 2009-2010 for Ressourcecenteret 

Styrkelse af rollen som vejleder i Ressourcecenteret 

Mål: 

Vi vil styrke vejlederrollen for de lærere, som varetager undervisning i Ressourcecenteret ved at sætte særlig fokus på ”det at 

give vejledning”. Rollen som vejleder og rollen som modtager skal udbygges og tydeliggøres. 

Målemetode: 

Kursusbeskrivelse med angivelse af kursustidspunkter. 

Beskrivelse af de fokuspunkter, der skal danne baggrund for erfaringsudveksling/sparring præsenteres på PR og lægges på 

lærerintra. 

Erfaringer fra prøveperioden samles ind, skrives ned, så muligheder og udfordringer ses adskilt. 

Resultaterne præsenteres for PR og skolebestyrelsen. 

Praksisbeskrivelse forelægges PR og lægges på skolens intra. 

Sammenskrivningen af vurderingen lægges på lærerintra. 


Ressourcecenterets personale deltog i 2009-10 i en kursusrække på 4 eftermiddage, hvor Lisbeth Hermann og Jørgen Steen 

Jensen fra PPR hjalp ressoucecenteret med at tydeliggøre proceduren for centerets arbejde. 

En strukturændring, hvor vi bl.a. er overgået til løbende visitation, har muliggjort, at centerets medarbejdere nu kan være langt 

mere konsultative og vejledende i deres rolle i forhold til skolens lærere. 

Allerede efter første år med løbende visitation og den mere nuancerede tilgang til lærernes henvendelser omkring 

problemstillinger kan vi mærke en øget åbenhed overfor at modtage ressourcecenterets lærere i teamet og i klassen. Det brede 

udsnit af lærere forventer nu, at hjælpen fra Ressourcecenteret godt kan være hjælp til selvhjælp. De er ligeledes indstillet på, at 

ressourcelærerne beder om lov til at observere i klassen, inden de evt. tilbyder en decideret indsats. Antallet af henvendelser er 

nogenlunde konstant, dog ses der nu et stigende antal henvendelser, som ikke går specifikt på faglige vanskeligheder hos den 

enkelte elev. Lærerne ved nu, at der er flere tilbud at få. 

Lærerne i Ressourcecenteret har udarbejdet en folder til lærerne og en til forældrene. Folderen til lærerne beskriver proceduren 

ved støttebehov, de tilbud vi har om henholdsvis faglig støtte og fx observation i klassen, rådgivning og AKT-kursustilbud. 



Folderen beskriver også de forventninger, centeret har til samarbejdet med lærerne og deres indsats i forhold til afhjælpning af 

det aktuelle behov. Folderen er blevet gennemgået i PR-regi. Her blev brugerne opfordret til at komme med tilføjelser eller 

rettelser, hvis folderen i brug skulle vise sig at have mangler eller på anden måde kan forbedres. 

Forældrefolderen orienterer om Ressourcecenterets tilbud til den enkelte elev og beskriver de forventninger, skolen har til 

forældrenes indsats i støtteperioden. 

I skoleåret 2010-11 er mødestrukturen for ressourcelærere bygget op, så der i endnu højere grad kan sparres omkring aktuelle 

indsatser i klasserne. Der visiteres én gang om måneden, og der justeres løbende på tilbuddene i forhold til efterspørgsel og 

personaleressourcer. En ny AKT-lærer er under oplæring, og vedkommende går i starten ud i klasserne sammen med den 

garvede lærer, senere alene men under supervision af den erfarne. 

I skoleåret 2009-10 har der fx været gennemført konflikthåndteringskurser på 5. klassetrin. Disse er tidligere gennemført på 6. 

klassetrin, men erfaringen har vist, at eleverne også tidligere profiterer af tilbuddet og kan bruge det aktivt. Fremover vil dette 

kursus være en fast del af årsplanen for alle 5. klasses elever på skolen. 


I skoleåret 2009-10 har vi erfaret, at det er nødvendigt at lærerne i Ressourcecenteret mødes ofte og jævnligt, så der kan 

skabes mulighed for at sparre og udveksle råd og erfaringer omkring kollegavejledningen. Der er brug for, at vi beslutter os for 

at prøve nye tiltag af, og at vi i fællesskab ser på de muligheder og udfordringer, som ligger i dem. Vi ser med tilfredshed, at 

lærerne generelt tager vel imod de tilbud, centeret kommer med. Det er fortsat væsentligt at sikre en tryghed for, at lærernes 

grænser ikke overskrides, og vi har derfor fokus på en løbende dialog omkring Ressourcenterets indsats. Omkring 

observationer i klassen skal der fx altid laves en aftale om, hvad der ønskes en tilbagemelding på, og denne skal altid 

respekteres. 

Vi oplever et stigende behov for løsning af AKT-lignende opgaver i klasserne og på individniveau. Vi har derfor fokus på 

opkvalificering af lærerne på dette punkt. Vi uddanner i skoleåret 2010-11 endnu en AKT-medarbejder, men vil tillige hæve 

den generelle opkvalificering af alle centerets medarbejdere, så enhver i højere grad kan støtte op om fx klasseledelse og andre 

proaktive indsatser i klasserne. Løbende samtaler med enkelte elever, grupper af elever eller forældre med særlige problemfelter 

er endnu et område, hvor lærerne skal klædes bedre på. Det skal de for at være trygge i rollen. Meget af dette arbejde bør ske 

i et løbende samarbejde med det Tværfaglige Team. Det er her væsentligt at få skelnet mellem de opgaver, lærerne kan påtage 

sig og de opgaver, der kræver en indsats fra psykologen eller andet fagpersonale. 


Beskrivelse af møderække med Lisbeth Hermann og Jørgen Steen Jensen. 

Beskrivelse af procedure for indstilling af elever til skolens Ressourcecenter. 

Foldere til forældre og lærere omkring tilbud og forventninger. 


Mål 5 

Mål 2010-2011 for indskolingen. 

Evaluering kontraktmål 2010/2011 

Indskolingen: 

1. Mål 

Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, der inkluderer alle børn, således at der skabes mere arbejdsro, gladere børn og færre 

konflikter og dermed et øget fagligt udbytte. 

Man vil i to perioder organisere sig anderledes i matematik og dansk, således at der dannes hold på tværs af årgangene for med 

udgangspunkt i elevforudsætninger at danne mere fagligt homogene hold. 

2. Målemetode 

Individuel evaluering af adfærden i undervisningssituationen. 

Fælles opsamling af den individuelle evaluering på afdelingsmøder i løbet af de 2 perioder. Lægges på intra. 

Test før og efter forløbet i matematik for at registrere børnenes faglige udbytte. 



Fælles køreplan for danskforløbet. Lægges på intra. 

Afslutningsvis evaluerer lærergruppen, i hvilken grad de opstillede mål er nået – og på hvilken måde indsatsen fortsættes. Dette 

nedskrives og indarbejdes i planerne for det kommende år. 

3. Resultater 

1. periode matematik: 

Generelt om 1. periode der handlede om matematik kan siges, at det ikke lykkedes i så høj grad som ønsket. 

Matematiktestene, som skulle danne baggrund for elevdelingen, viste sig ikke nuancerede nok og gav nogle vanskeligheder ved 

inddelingen af eleverne. Man havde vanskeligt ved at få lavet nogle fornuftige holdstørrelser, og da der tillige opstod 

langtidssygdom i lærergruppen, vanskeliggjordes arbejdet yderligere. Vikarerne, der skulle overtage, var desværre ikke godt 

nok klædt på. Testene blev derfor heller ikke som egentlig planlagt brugt efterfølgende, og evalueringen af udbyttet baserede sig 

derfor udelukkende på lærernes iagttagelser og på tilbagemeldinger fra eleverne. 

På de hold, hvor holdstørrelsen var tilpas, og der ikke var problemer med vikardækning, oplevede lærerne til gengæld fordelen 

ved, at spredningen blandt eleverne var mindre end sædvanlig. Det det var nemmere at fange og engagere eleverne. Generelt var 

der også mere arbejdsro i klassen. 

Matematikforløbet lå en dag om ugen, 3 lektioner i 6 uger. Generelt var holdningen efterfølgende, at det var een lektion for 

meget. 

2. periode dansk: 

Generelt om 2. periode, der handlede om dansk, kan siges, at holdene var rigtig gode. Her havde dansklærerne lavet 

holddelingen på baggrund af deres forhåndskendskab til elevernes evne til indholdlæsning/ læseforståelse. 

Der var et passende antal børn på de forskellige hold, og alle oplevede et engagement hos børnene. 

Eleverne trivedes fint med at være sammen med børn fra enten årgangen over eller under dem selv - og havde mere fokus på, at 

opgaverne udfordrede dem på passende vis. 

Lærerne oplevede alle, at der var arbejdsro og et stort engagement hos børnene. Der var færre konflikter og et godt 

samarbejde børnene imellem. Der blev på holdene bl.a. arbejdet med CL-strukturer, læringsstile, fokusord, puslespil og 

tegneserier. 

Flere lærere har oplevet børn, der har spurgt, hvornår vi kan lave denne opdeling igen. 

4. Kommentarer 

Det var vores forventning, at en anderledes organisering – holddeling på tværs af årgangene – med en undervisning som f.eks 

CL, der var tilpasset børnegrupperne fagligt og socialt, i højere grad ville skabe et læringsmiljø, der inkluderer alle elever. Vores 

erfaringer bekræfter dette. Til gengæld erfarede vi også, at ustabilitet f.eks i forbindelse med sygdom kan slå meget i stykker. 

Det er nødvendigt at indtænke en struktur, der gør det nemt at lade andre tage over. 

Vi fik nogle erfaringer under det første forløb med matematik, som vi med godt resultat brugte på det andet forløb med dansk. 

Vi reducerede bl.a. antallet af timer pr. gang. Det gjorde det mere overskueligt at lave nogle gode undervisningsforløb. 

Derudover besluttede vi at lave en fælles arbejdsgang for undervisngsforløbet , så det ville være nemmere, hvis det blev 

nødvendigt, at sætte vikarerne ind undervejs. 

Vi ser helt sikkert et potentiale i at prøve os mere frem med denne form for holddeling og har besluttet, at vi vil prøve holddeling 

af igen i næste skoleår. Her vil vi lave et mere koncentreret forløb, f.eks 2 timer hver dag i en kortere periode. Indhold og fag vil 

der blive taget stilling til i starten af det nye skoleår. 


Mål 6 

Mål: 2010-2011 for Mellemtrinet 

Vores overordnede mål lød: At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet. 

Målet var: 



• At give eleverne strategier til at arbejde med faglige tekster og derved forbedre deres læseresultater. 

• At videreudvikle arbejdet med metoden CL og dermed understøtte den inkluderende undervisning. 

Målemetode: 

• Alle lærere har deltaget i kurser omkring faglig læsning (Gerd Fredheim) samt faglig læsning i matematik 

• Teknikker omkring faglig læsning introduceres for alle elever på mellemtrinnet: Dette kickstarter forløbet. Før og efter denne 

introduktion tester alle lærere deres klasse i en faglig tekst. 

• Teknikker anvendes: Alle arbejder intensivt med faglig læsning i et selvvalgt fag i en periode. Arbejdet evalueres løbende på 

afdelingsmøderne. 

• Teknikker automatiseres: Alle lærere implementerer faglig læsning som en del af den daglige undervisning. 


Kurser 

Der var udbredt tilfredshed med kursernes faglige indhold. 

Teknikker med faglig læsning introduceres 

Lærerne på mellemtrinnet besluttede, at en fælles kickstart ikke var hensigtsmæssig, da kurserne i faglig læsning lå meget 

spredte. Det var således mere hensigtsmæssigt, at den enkelte klasse startede arbejdet med faglig læsning i forhold til den 

enkelte lærers kursus og årsplan. En kickstart af forløbet viste sig også uhensigtsmæssig, da stoffet bedst blev formidlet ved 

løbende at introducere begreber og teknikker. Derved gav den udvalgte evalueringsform ikke længere mening. 

Teknikker anvendes 

Der har været arbejdet med faglig læsning ud fra de værktøjer, der blev introduceret på kurserne. Der har været arbejdet med 

faglig læsning i følgende fag; matematik, natur/teknik, engelsk, hjemkundskab og dansk. Der har været arbejdet med 

betydningskort, mindmap, faglige og førfaglige udtryk, stilladsbygning, teksters opbygning herunder lærebøger, 

informationssøgning på nettet, læsemåde og læsestrategi, læsestier og forskellige notatteknikker herunder to-kolonnenotat. 

Teknikker automatiseres 

Den sidste halvdel af skoleåret har lærerne haft løbende fokus på faglig læsning. Alle har evalueret faglig læsning med deres 

klasser ved en klassesamtale. 

Mange af eleverne er blevet fortrolige med de begreber, der beskriver en teksts opbygning f.eks overskrift, infoboks og 

billedtekst. Mange er blevet gode til at benytte deres viden om teksters opbygning i praksis. 

Nogle elever er blevet bevidstgjorte om de forskellige læseformål: Læse for at lære, læse for at opleve, læse for at gøre. De er 

blevet bevidste om, hvilken læsestrategi, de skal bruge til henholdsvis faglitteratur, skønlitteratur og hjemmesider. F.eks 

anvendes stikordsregister, når eleverne skal punktlæse i en fagbog, og eleverne er blevet bevidste om, hvor de finder links på en 

hjemmeside. 

Nogle elever synes, at det var svært at anvende læsestier, men de var samtidig bevidste om, at det var et godt redskab til 

opgaveløsning. 

Nogle elever udtrykker, at et mindmap er et godt redskab til at danne overblik over den opnåede viden. 

Nogle elever udtrykker, at de er blevet bedre til at forstå faglige udtryk ved hjælp af betydningskort, analyse af ordet eller 

ordbogsopslag. 

Eleverne var generelt positive over arbejdet med faglig læsning. Flere har udtrykt, at det har været spændende og lærerigt. 


Lærerne mener overordnet, at det har givet et stort udbytte at arbejde systematisk med faglig læsning. Lærerne giver samtidig 

udtryk for, at dette kun er en begyndelse og at arbejdet med faglig læsning fortsat skal udvikles. 

Det er lærernes indtryk, at eleverne er blevet meget mere bevidste om de forskellige teknikker, som kan bruges ved faglig 

læsning. Det er dog også en erfaring, at eleverne stadig har svært ved at italesætte de faglige begreber. 

Vi oplever i overvejende grad, at DA2-eleverne har svært ved dette. 

Vi oplever også, at vi har haft nogle særlige udfordringer med at inkludere DA2-eleverne i arbejdet med faglig læsning. Det 

skyldes, at disse elever har helt særlige problematikker, og at man derfor skal et spadestik dybere for at opnå en vellykket 



inklusion. Det vil vi derfor arbejde videre med som kontraktmål i næste skoleår. 


Bilag: Evalueringer fra de enkelte lærere, klasseevalueringer, kursusbeviser, referater fra afdelingsmøder. 


Mål 7 

MÅL 2010-2011 for udskolingen 

Vi har arbejdet med to overordnede mål: 

1) At øge elevernes bevidsthed om deres egen læring. 

2) At skabe relationer og fremme den faglige og sociale forståelse på tværs af klassen. 

Disse mål skulle nås ved, gennem to perioder af ca. 4 ugers varighed, at arbejde bevidst med Cooperative Learning 

strukturerne. 

MÅLING 

• De enkelte læreres valg af strukturer til de to perioder, er truffet ud fra, at man skulle prøve nye strukturer af, men samtidig 

gøre brug af de strukturer, som klassen tidligere har profiteret bedst af. 

• Lærernes valg af strukturer og indhold for de enkelte forløb skrives ind i et referat af et udskolingsmøde og lægges på 

lærerintra. 

• 8. og 9. klasse får karakterer 3 gange årligt. 

• Hver enkelt lærer måler via et selvvalgt evalueringsværktøj det fagfaglige niveau før og efter forløbene. Det kan fx være ved 

brug af værdilinje, samtale, flipover, huskesedler, test eller andre evalueringsværktøjer. 

• Eleverne inddrages i en evaluering om de afprøvede strukturer. Denne evaluering går på standpunkt, fremgang og 

forventninger og bruges til det fremadrettede arbejde i teamet. 

ER MÅLET NÅET 

Evalueringen tegner et samlet billede af, hvordan der er arbejdet/evalueret med CL-strukturer i de to perioder og giver et 

indtryk af, hvordan vi har arbejdet frem mod vores mål. 

7. klasse: 

• 7.a har arbejdet med strukturen 'par-tjek' i forbindelse med et forløb om engelsk grammatik. Der blev testet både før og efter 

forløbet, og der var fremgang på elevernes faglige kunnen for alles vedkommende. 

Under evalueringen mente 15 af 16 elever, at forløbet og strukturen havde haft en god eller stor effekt på deres grammatiske 

færdigheder. 

• I dansk har begge klasser arbejdet med et intensivt grammatik-forløb. Der er arbejdet med strukturen 'par-tjek', ligesom 

eleverne har arbejdet sammen i CL-grupper om opgaverne. Eleverne fik samme grammatiktest før og efter forløbet, og der var 

fremgang at spore hos 35 ud af 36 elever. Under evalueringen gav eleverne udtryk for, at det havde været en god måde at 

arbejde med grammatik på, og at det havde været udfordrende at arbejde sammen med elever fra den anden klasse, som man 

måske ikke selv ville have valgt. Det er lærernes opfattelse, at det har skabt relationer på tværs af klasserne og tillige øget 

elevernes faglige bevidsthed. 

• Der er i 7.b også arbejdet med strukturen 'en for alle' (udenfor de to perioder). Den havde en meget positiv effekt, da den 

kræver, at alle kan svare på alle spørgsmål. Det støttede yderligere elevernes samarbejdsevne, da de ikke på forhånd vidste, 

hvem der skulle svare på de forskellige spørgsmål. 

8. klasse: 

• I 8. klasse er der arbejdet meget på at fremme relationerne mellem drenge- og pigegruppen. Der er arbejdet meget med 

strukturerne 'møde på midten' og 'par-tænk-del'. Eleverne har vha. 'møde på midten' vurderet deres egen indsats og trivsel. 

• Strukturen 'tænk-par-del' har fungeret, når der er blevet arbejdet med opgaver, hvor der stilles høje faglige krav. 

• Eleverne har vha. arbejdet med de nævnte CL-strukturer nu flere bud på, hvordan de kan blive bedre til det danskfaglige 

arbejde, samt hvordan de kan bidrage til et bedre klassemiljø. 

• Læreren mener, at forskellen på pigernes og drengenes modenhed ofte er en udfordring i forhold til en fælles social forståelse. 

Dette punkt arbejdes der videre med. 



9. klasse: 

• I fysik har klasserne fået en langt større fornemmelse for forskellen mellem 'hyggelæsning' og faglig læsning gennem CLstrukturen 

'ordet rundt', og de har dermed fået øget deres bevidsthed om egen læring. 

Det har været gavnligt, da fysikbogen er meget svær at læse. Efterhånden begyndte eleverne også at bruge strukturen til 

lektielæsning hjemme. 

• I dansk har klasserne arbejdet med mange strukturer (bordet rundt, dobbeltcirkel, huskesedler, møde på midten, én for alle 

mm.) 

Eleverne har ved evaluering bl.a. givet udtryk for følgende: 

- de får sagt mere hver især 

- de er nødt til at have en holdning til tingene 

- den enkelte kan ikke skjule sig 

- undervisningen bliver sjovere 

- eleverne kommer mere på banen end ved tavleundervisning 

- at eleverne ikke mere er nervøse for at sige noget, selvom de normalt er lidt tilbageholdende 

• Det er dansklærerens oplevelse, at der bliver skabt et anderledes undervisningsmiljø med CL, der gør at forskellen på 

elevernes faglige niveau ikke betyder lige så meget, da alle kan have en holdning til tingene. 

Det er lærernes klare opfattelse, at CL er en god metode til at opnå en differentieret undervisning, hvor der både er passende 

roller til de fagligt stærke og til de fagligt svage elever i de forskellige strukturer. 

Det bliver tydeligt, at der gennem arbejdet med CL, er skabt en øget bevidsthed om egen læring for eleverne. Dette ses bl.a. 

ved fysik- og danskundervisningen i 9. klasse. 

Der er arbejdet intensivt på at skabe relationer og fremme den faglige og sociale forståelse på tværs af klassen i dansk- og 

tværfaglige forløb i 8. klasse, ligesom det er tilfældet i det fælles grammatikforløb i 7. klasse. 

Vi mener ikke, at være færdige med disse to vigtige mål. Vi skal fortsat stræbe på at øge elevernes bevidsthed om egen læring 

samt på at skabe relationer og fremme den faglige og sociale forståelse på tværs af klassen. Vi mener dog, at vi har opnået gode 

resultater i årets løb. 

Vi har nu arbejdet med CL de sidste par år og føler, at strukturerne og tænkningen er blevet en integreret del af vores 

undervisning. Metoden har vist sit værd som en metode, der er god til at medinddrage alle elever og øge elevernes 

samarbejdsevne, idet der fordres en indsats fra alle i de forskellige strukturer. Dette styrker elevernes relationer i klassen og på 

tværs af klasser. Brugen af CL-strukturer er nu en så inkorporeret del af lærernes 'værktøjskasse', at strukturerne bruges som et 

naturligt element i undervisningen, ligesom vi fortsat vil søge ny inspiration i strukturerne. 


Mål 8 

MÅL 2010-2011 for Udskolingen 

Det overordnede mål er at bidrage til en positiv inklusion af eleverne i udskolingen og derved skabe en bedre skolehverdag for 

eleverne. 

Det betyder helt konkret, at vi i forhold til skolearbejdet ønsker mere seriøsitet, mere arbejdsro, færre konflikter og mindre 

fravær. 

Det vil vi understøtte ved at udfærdige en folder til elever og forældre i udskolingen. Folderen skal beskrive skolens 

forventninger og tilbud til udskolingseleverne. 

Gennem aktiv inddragelse af folderen i dagligdagen skal den udgøre en grundlæggende fælles platform for arbejdet. Den skal 

kunne bruges bredt set i lyset af de forskelle der er såvel i faglige som sociale kompetencer hos eleverne. 

MÅLING 

Den færdige folder skal uddeles til alle elever i udskolingen. Derudover skal den lægges på skolens hjemmeside, elev- og 

forældreintra. 



Efter vinterferien uddeles et nyt spørgeskema til forældrene, hvori de bedes give en tilbagemelding på deres kendskab til 

retningslinierne og forholde sig til, hvorvidt disse er blevet tilstrækkeligt klare. 

Efter vinterferien evaluerer eleverne folderen vha. en værdilinie (CL) for at se, om de faglige og sociale retningslinjer er blevet 

tydeliggjort. 

Folderen redigeres hvert år på et udskolingsmøde med henblik på mulig opdatering. 

Lærerne afholder ”ordet rundt” (CL) og afgør, om intentionerne med folderen er opnået – om det har givet mere arbejdsro, 

arbejdsglæde, færre konflikter og mindre fravær. 

Erfaringerne med indsatsen skrives sammen og lægges på skoleintra. 

Folderen skal fremover hvert år være et fast punkt på første forældremøde. 

KOMMENTARER Og ERFARINGER. 

Selve forløbet og produktionen af folderen tog længere tid end beregnet. Folderen lå derfor først klar til trykning kort før 

sommerferien. Forældre og elever har undervejs været involveret. Forældrene fik via skoleintra et spørgeskema, der handlede 

om forventninger til skolen. Der var desværre kun få, der responderede. De samme spørgsmål blev stillet til eleverne. Dette 

forgik sammen med lærerne i klassen. Endelig har ledelsen været sparringspartner på folderen. 

For at sikre at folderen bliver grundigt introduceret og tydeliggjort for alle både forældre og elever på udskolingen, er det nu 

aftalt, at det sker på første forældremøde i august/september 2011. Her vil klasselæreren uddele folderen og gennemgå den 

grundigt. Da processen er forløbet lidt spredt over tid, har det ikke givet mening at måle effekten af arbejdet med folderen. I 

skoleåret 2011-2012 vil man til gengæld have fokus herpå, dels ved meget målrettet at bruge den som referenceramme i 

kommunikationen med både forældre og elever, dels ved at registrere elevernes bevidsthed om folderen som retningsgivende. 

Det skulle gerne få den konsekvens, at fraværet reduceres og at seriøsiteten i forhold til skolearbejdet stiger både i forhold til 

arbejdet i timerne og omkring hjemmearbejdet. 

Bilag: Forventningsfolderen, spørgeark 





Skolens værdigrundlag og Fælles Mål danner baggrund for vurderingen af den samlede skoles virksomhed. 

Viden herom indsamles på mange niveauer både (a) skriftligt, (b) i mødet med eleven,(c) med den enkelte lærer, (d) ved 

ledelsens deltagelse i udvalg, konferencer og møder og (e)ved forældrekontakt. 

Ad a) Årsplaner, test- og prøveresultater (nationale test, læseprøver, FSA, karakterblade), elevhandleplaner, referater fra 

afdelingsmøder og fagudvalg, trivselsundersøgelser, undervisningsmiljøundersøgelser, fraværsoversigter. 

Ad b) lærerens daglige kontakt med eleverne, to årlige elevsamtaler 

Ad c) MUS samtaler, daglige uformelle møder i personalerum og på kontoret, i samarbejdssituationer om konkrete 

spørgsmål 

Ad d) PR-møder, pædagogiske dage, pædagogisk udvalg, kontraktudvalg, SU/MED, sundhedsudvalg, årlige teamsamtaler 

med alle årgangsteam, medieteamet, ressourceteamet. 14 dagsmøder med tværfagligt team samt møder med klasseteam efter 

behov, klasselæsekonferencer, klassebesøg etc. 

Ad e) Forældremøder og forældrehenvendelser. 


Først og fremmest har vi en veluddannet og engageret lærergruppe, således at undervisningen i fag og af klasser i meget høj grad 

varetages af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Der er en vilje og et engagement til 

pædagogisk udvikling, og der er igangsat mange tiltag. Især tiltag, der understøtter inklusion, har haft alles opmærksomhed. Det 

drejer sig om SPU, CL, læringsstile, anderledes organisering af undervisningen etc. Det har bl.a. givet os en øget kompetence i 

forhold til at inkludere børn med specifikke udfordringer og gjort, at vi kan give dem nogle trygge rammer og nogle relevante 

faglige udfordringer med et godt resultat. 

Vi er en lille og overskuelig skole med gode fysiske rammer. Selv om skolen er gammel og traditionel i sin opbygning, summer 

den af god atmosfære og ved at inddrage de brede gange er det blevet muligt at etablere små læringsenheder/gruppe 

arbejdssteder. Faglokalerne er tidssvarende og for de flestes vedkommende renoverede inden for de seneste år. De fysiske 

rammer for det Pædagogiske Læringscenter kan fortsat ønskes bedre, men der er i løbet af året foretaget en mindre omflytning 

og renovering, hvilket har skabt bedre arbejdsområder for små grupper af elever. 

Endelig har vi et bofællesskab med Musikskolen, der giver gode muligheder for gensidigt lån af lokaler, men også for et fagligt 

samarbejde. Det har i år udmøntet sig i musikskolens inddragelse i fleksuge, ”sangens dag” og periodisk deltagelse i 

undervisning. Vi håber også på, at vores bofællesskab med Billedskolen, som startede dette skoleår, på sigt kan give anledning 

til gensidig inspiration. 

Uden døre har eleverne god plads til at boltre sig på. For de små indrettede vi for et par år siden en lille legeplads, der er 

forbeholdt dem, og som benyttes flittigt. Hertil kommer den lukkede skolegård og de store græsarealer bag hallen. For de lidt 

større elever er der tillige hockeybanen bag musikskolen at benytte sig af. 

Skolen fremstår pæn og velholdt og vi er stort set forskånet for hærværk og graffiti. 

Med vores relativt lille elevtal er vi i stand til at skabe nogle trygge rammer, hvor mange kender hinanden, især internt i 

afdelingerne, som også fysisk udgør en sammenhængende størrelse. Trygheden er fundamental, da vi i skolen inkluderer flere og 

flere børn, som slås med nogle særlige vanskudfordringer. 

Kendetegnende for lærergruppen er, at man nyder hinandens selskab. Der er et godt samarbejdsmiljø, hvor den enkelte 

medarbejder har en særlig tilknytning og forpligtigelse overfor afdelingen, men også for skolen som helhed. 

Endelig har vi nogle rigtig velfungerende rammer om skolen i form af en teknisk service og et sekretariat af høj kvalitet. Teknisk 

service har bl.a indledt et konstruktivt samarbejde med Hvidovre Jobcenter, og skolen har derigennem fået ansat unge med 

særlige behov i nogle beskyttede lærlingeuddannelsesforløb som teknisk servicesassistenter. Dette tiltag er til gensidig gavn og 

glæde for de unge og for skolens samlede virke. 


Det faglige niveau ved afgangsprøverne har i det forgangne skoleår vist sig meget tilfredsstillende på trods af en stor tilgang af 



elever udefra, da eleverne gik i 8.klasse. Det lykkedes på bedste vis at inkludere de nye elever og få skabt et godt arbejdsklima 

i klasserne. På trods af nogle faglige udfordringer hos mange elever, opnåede klasserne mange positive resultater. Generelt må vi 

sige, at det fortsat er pigerne, der nemmest lader sig motivere. Det også dem, der opnår de bedste resultater. En af måderne at 

styrke seriøsiteten og bevidstheden, er at arbejde med forventninger til eleverne og ikke mindst til drengene i udskolingen. Der 

er derfor udarbejdet en forventningsfolder til både forældre og elever – denne er beskrevet under kontraktmål 8. 

Ser vi på skoleforløbet som helhed, ser vi et samlet billede af en tilfredsstillende faglighed. På læseområdet er det i lighed med 

rigtig godt til i de små klasser. I år har også de ældste klasser ved den årlige læsetest vist meget tilfredsstillende resultater. Der er 

på skolen fokus på læsning, og vi ser de gode læseresultater som et resultat heraf. 

I øvrigt signalerer de nationale tests, som jo ud over dansk også dækker en række andre fag, at elevernes faglige niveau ligger 

omkring landsgennemsnittet med enkelte afvigelser over og under. Alle resultater danner imidlertid baggrund for reflektion over 

hvor der eventuelt skal sættes ind med yderligere indsats i forhold til den enkelte elev eller klasse. 

Såvel i matematik som i en række andre fag er det dog vigtigt fortsat at gøre meget ud faglig læsning, da dette er fundamentet 

for at kunne højne fagligheden i fagene yderligere. 

Lærergruppen besidder er bred faglig spændvidde. Vi har mange lærere med 3-4 liniefag og en del lærere, der gennem 

kurser/erfaring har kvalificeret sig til et lignende niveau. Det betyder, at vi kan dække hovedparten af undervisningen med 

liniefagsuddannede lærere eller lærere med lignende kvalifikationer. Vi sender løbende lærere på kurser, så de rustes til stadig 

nye udfordringer – især har vi meget glæde af de udbudte kurser fra PC. 

Vi har gennem de seneste år konstateret, at en stigende andel af vores børn fordrer en særlig indsats. Via Ressourcecenteret, 

vores velfungerende Tværfaglige Team og Tværs-teamet med inddragelse af det brede netværk føler vi os bedre og bedre rustet 

til at tænke hele vejen rundt og sætte en sammenhængende indsats i gang. SPU –modellen bruges mere og mere til at afdække 

de svære udfordringer, nogle børn befinder sig i, ligesom den danner udgangspunkt for handleplaner for disse børn. 

Kollegavejledning bidrager tillige mere og mere til at kvalificere det faglige og pædagogiske niveau. 

Mht børnene trivsel har vi dette forår lavet en ny undervisningsmiljøundersøgelse (DCUM). Den viser, at vi generelt har glade og 

tilfredse børn. Ca 90 % af eleverne trives i klassen og med kammeraterne. 82 % af eleverne har mere end 5 venner i klassen. 

Der er for mange, som giver udtryk for, at der ofte tales et grimt sprog børnene i mellem. Selv om stort set alle giver udtryk for 

at vide, hvordan de skal tale og opføre sig, efterkommer en del det desværre ikke. Selvom der er regler for adfærd i alle 

klasser, er der for mange - især blandt de ældste elever, som giver udtryk for, at de ikke kan huske dem. På dette område er 

det relevant med mere fokusering, og vi har en forventning om, at den netop udsendte forventningsfolder i udskolingen, vil 

afhjælpe noget af problemet. Under temaet om mobning er det også sproget, der fremhæves som kilde til, at nogen oplever 

mobning. Der er siden sidste undersøgelse blevet lavet en mobbepolitik på skolen og mobning er til stadighed et felt, som vi skal 

være bevidste om. 80% af eleverne giver udtryk for, at de oplever stort fokus fra lærerne side på mobning og drilleri, hvis det 

forekommer. 

Siden sidste undervisngsmiljøundersøgelse i 2007 har vi arbejdet målrettet med at motivere og engagere børnene, og dette års 

undersøgelse bekræfter, at der er sket en halvering i det antal elever, der keder sig. 89 % af eleverne giver udtryk for, at de 

bliver mødt med passende faglige udfordringer, og kun 3 % giver udtryk for at de aldrig lærer noget. Det ligger godt i tråd med 

de indsatser, der har taget udgangspunkt i børnene forskellige måde at lære på og metoder, der engagerer og fastholder børns 

engagement og deltagelse, jvf ovenstående. 


Principperne for skolehjem-samarbejdet har været til revurdering i skolebestyrelsen og er blevet beskrevet og godkendt maj 

2010. Ændringerne handlede især om modernisering af kommunikationsformen, som er blevet mere digitaliseret, og om 

elevplanens udformning. 

Skoleporten og ikke mindst Forældreintra er blevet et meget vigtigt medie for kommunikationen mellem skole og hjem. 

Forældreintra blev introduceret for to år siden. For nogle klasser gik implementeringen hurtigt og nemt, for andre lidt mere trægt, 

men lærerne har gjort en stor indsats for at motivere forældrene for Forældreintra. På samme måde har sekretærerne på 

kontoret stået bi med hjælp og vejledning, når koder er glemte, eller andre problemer er dukket op. Resultatet er at 84 % af 

forældrene nu bruger Forældreintra, i 4 klasser er vi oppe på 100 %. De mange henvendelser til kontoret vidner også om stor 

interesse fra rigtig mange forældre. Vi stræber fortsat efter at få alle på, men er også bevidste om, at nogle forældre skal nås på 

anden vis, når vi vil fastholde kontakten. Her er kontaktbogen i papir fortsat en mulighed. 



Skoleporten opdateres løbende. Vi har altid aktuelle billeder fra skolens hverdag på forsiden og bruger opslagstavlen til nyheder 

fra Sønderkærskolen eller fra skoleforvaltningen. For at gøre Skoleporten så informativ og anvendelig som mulig, arbejder vi 

løbende med forside-overfladen og har i det forgangne år, i samarbejde med skolebestyrelsen, radikalt ændret på opbygningen 

med henblik på at gøre den mere brugervenlig. Det er vores opfattelse, at mange forældre bruger Skoleporten til at hente 

praktisk information, idet der ofte henvises til hjemmesiden. I samarbejde med skolebestyrelsen, har vi pt. et spændende 

arbejde i gang med ”oversætte” skolens værdier, så de bliver mere tilgængelige og nemmere at forholde sig til for forældre og 

andre interesserede (Skolen/værdigrundlag - klik på den enkelte "det betyder at...") 

Vi får megen positiv respons på vores månedlige nyhedsbrev og fortsætter denne praksis. 

Når forældre inviteres til arrangementer på skolen, er der generelt en god opbakning, det gælder både til almindelige 

forældremøder og til sociale arrangementer. Der er desværre også forældre, som vi aldrig ser – ofte er det netop dem, vi har 

stort behov for at komme i kontakt med. I sådanne tilfælde indkalder vi forældrene til et personligt møde. 

Vi arbejder løbende med at udvikle forældremøderne. Vi har gode erfaringer med CL som metode til at fremme debatten og 

kommunikationen på forældremøderne. For at få særlige temaer vendt i forældregruppen tages også dialogkort i anvendelse. 

Med forældreintra er det også blevet nemmere at sende uge- og månedsbreve, og ikke mindst mange mere uformelle beskeder 

til klassens forældre om dette og hint. Især i de større klasser, hvor ugebrevene tynder ud, er det af stor værdi, at man hurtigt 

kan give en besked om ændringer, ekstra lektier, forældrearrangementer etc uden at risikere, at en seddel ligger krøllet sammen 

i bunden af tasken. Det har øget kommunikationen med forældrene på disse klassetrin. 

Kontakten omkring det enkelte barn sker via skole-hjemsamtaler, elevplan og gennem uformel kontakt (telefon, Forældreintras 

beskedsystem, kontaktbog) alt efter behov. 

Skole/hjem-samtalerne skal bl.a. formidle indholdet i elevplanen. Elevplanen reviderede vi i samarbejde med skolebestyrelsen i 

2009 inden for rammerne af ”udfordringsretten”. Vi valgte at fokusere på nogle særlige fag og samtidig lave en grundigere 

opfølgning på disse, end det vi hidtil har haft mulighed for. Alle elevens lærere inddrages naturligvis fortsat i en samlet vurdering 

af barnets alsidige personlige udvikling. Vi evaluerede elevplanen via Forældreintra i foråret 2010. Godt en 1/3 af forældrene 

responderede på spørgeskemaet og gav udtryk for en generel tilfredshed med den form, der var valgt. 

Opstår der problemer omkring en elev, store som små, vægter vi en hurtig involvering af elevens forældre. Meget klares via 

telefon, mens andet bedre håndteres gennem møder på skolen med elevens lærerne og andre relevante parter, som f.eks 

ledelsen, AKT-lærer eller andre. Vi har god erfaring med hurtig og seriøs opfølgning. Det fremmer en effektiv indsats og 

understøtter forældrenes tillid til skolen. 



med problemer 

1 2 3 4 5 









opgaver 



x 

x 





Ad 1) Alle undervisere i Ressourcecenteret har gennem de seneste tre år arbejdet med LP-modellen, senere SPU. I samarbejde 

med PPR/Udviklingsenheden, har vi arbejdet med at gøre modellerne operationelle i centerets daglige praksis. 

Ad 2)Det tager tid at vende tankegange og praksis. Lærerne tilstræber at benytte SPU-modellen i mødet med en indstillende 

lærer eller et indstillende team. Lærerne forsøger i første omgang at yde "hjælp til selvhjælp" i klasserne, således at klassernes 

lærere får redskaberne til rådighed. 

Ad 3)I indskolingen og på mellemtrinet arbejdes der med "De mange intelligenser" og der er fokus på forskellige læringsstile. 

Der gøres en stor indsats for, at alle elever får mulighed for at afprøve forskellige læringsstile, og at de efterfølgende mødes med 

tilgange, som matcher den enkeltes behov. Nogle elever lærer stoffet bedst ved computeren, nogle i sækkestole, andre skal 

have konkrete materialer i hænderne, mens ande igen lærer bedst med baggrundsmusik. Et tiltag som Cooperative Learning, ser 

ud til at have en positiv effekt på læringsmiljøet. Konceptet har især slået igennem i udskolingen og på mellemtrinet. Gennem 

strukturerne og i CL-teamet arbejder eleverne med, hvordan de lærer bedst. 

Ad 4)Skolen vægter at have få lærere i teamet omkring en klasse. I klassemødet kan elev og lærer bringe forhold frem, som 

skal vendes. På de to årlige elevsamtaledage er der bl.a. fokus på relationen elev-lærer og på elevens relationer til de øvrige 

elever. AKT-lærerne kan guide, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt. 

Ad 5)Både i arbejdet med CL og i klassemødet arbejdes der med elevernes relationer. I kommende skoleår er arbejdet med 

klassemødet kontraktmål i indskolingen. Alle lærere læser bogen "Klassemødet", og der afholdes et fællesmøde med yderligere 

inspiration ved Helle Højby. På 5. klassetrin afholdes et årligt konflikthåndteringskursus. Flere og flere lærere gennemfører 

løbende elevsamtaler med elever, som har behov for dette. 

Ad 6)Gennem observationer i klassen og dialog med klassens lærere vejleder Ressourcecenteret om fordelagtige måder at 

organisere klassen og undervisningen på. Flere lærere beder nu om hjælp til deres egen lærerrolle (classroom-management) - en 

sådan tryghed i kollegavejlederfunktionen tager tid at udvikle. 

Ad 7)Der etableres hold på tværs af klasser og klassetrin periodevis. På enkelte klassetrin er det mere oplagt end på andre, 

men det er et område, hvor vi ser muligheder, som skal prøves af. 0. og 5. klasse er venskabsklasser, hvilket begge parter 

profiterer af. 

Ad 8)Forældrene er en vigtig medspiller, når elever tilbydes en indsats gennem Ressourcecenteret. Det er især skolens AKTlærere, 

som støtter op omkring forældresambejdet, hvor der måtte opstå udfordringer. Læsevejlederne deltager på første 

forældremøde ved afdelingsskift. Skolens DA2-koordiantor kan konsulteres ved forældrearrangementer, hvor tosprogede skal 

deltage, ligesom hun ofte deltager i møder med forældre. Er der forældre med specifikke spørgsmål omkring 

specialundervisning, står Ressourcecenterets lærere til rådighed for besvarelsen af disse. 

Ad 9)Ressourcecenteret består af lærere med gode faglige kompetencer. De er orienterede mod nye måder at arbejde på, 

efteruddanner sig gerne og har den fleksible tilgang til udfordringerne som gør, at vi meget ofte er i stand til at løfte opgaverne. 

Skolen er pt ved at uddanne endnu en læsevejleder samt uddanne en AKT-lærer mere. Vi har savnet en person med 

specialpædagogisk viden omkring matematik, et område hvor vi gerne vil kunne yde en bedre støtte. 

Ad 10)Det er muligt for et klasseteam at trække på Ressourcecenteret i årets planlægning. Desværre benytter for få lærere sig 

af tilbudet. Der er forsøgt lavet udstillinger med materialer o.lign., ligesom vi har opfordret til tage imod hjælp til udarbejdelse af 

årsplanen. Det er desværre kun få, især nyere lærere, som tager imod dette. I det kommende skoleår skal koordinatorerne for 

henholdsvis specialundervisningen og for DA2 indgå i planlægningen af kontraktmålet omkring "Faglig læsning" på mellemtrinet. 

Ad 11)Ressourcecenteret benytter i stigende grad observationer som en del af forarbejdet omkring en problematik. Det 

betyder, at støtten kan få karakter af guidning til mere effektiv undervisning. Der har ikke været afsat ressourcer til at opsøge 

alle klasser forebyggende, men det er bestemt en interessant tanke. 

Ad 12)Også på dette felt oplever centeret en stigende interesse for og et øget mod på at få støtte og vejledning. Afdelingerne 

arbejder i øvrigt selv bevidst med læringsmiljøet, og det er et område, som anses for væsentligt på hele skolen. 

Det er vores ambition, at alle skolens elever skal kunne udnytte deres evner bedst muligt for dermed at opnå mest mulig læring. 

Samtidig skal eleverne trives igennem hele skoleforløbet, hvilket bl.a. betyder, at de skal kunne indgå i fællesskaber. Det gælder 

både i de tætte relationer i klassen, i fælleskabet på afdelingen og på skolen som helhed. 

I Ressourcecenteret ydes der faglig støtte til elever med et specifikt behov, støtte til team for mere hensigtsmæssig planlægning 

af undervisningen og støtte af socialpædagogisk karakter. Vi oplever et stigende behov for AKT-indsatser og vægter derfor, at 

alle lærerne i Ressourcecenteret udvikler kompetencer i forhold til elevsamtaler, konflikthåndtering, klasseledelse og andre 

metoder til at modsvare de udfordringer, vi står i. I Ressourcecenteret er lærerne gode til at finde alternative materialer, som 

elever med særlige udfordringer kan benytte, således at de kan inkluderes i klasserne. 





Som specifik læseindsats gennemgår enkelte elever et læseløft, som betyder, at de gennem 16 uger følger et struktureret forløb 

med 4 ugentlige undervisningsforløb af 20 - 25. min. varighed. 

Særligt tilrettelagt undervisning i gruppe eller individuelt kan fx bestå af arbejde med forforståelse eller hukommelsesteknikker i 

forbindelse med tekster i fagene. En ekstra eller lidt anden vinkel på et forløb kan hjælpe nogle elever til forståelse af et ellers 

svært tilgængeligt stofområde. På skolen bruges teknikker fra Cooperative Learning, ligesom Gerd Friedheims praktiske tilgang 

til "at læse for at lære" og "læsning i fagene" bruges flittigt. Skolen har fokus på IT-kompenserende virkemidler, og elever, som 

med fordel kan bruge CDord, sættes ind i, hvordan redskabet anvendes på skolen og evt. í hjemmet. Softwareprogrammer som 

fx Dansklandskabet mikro.dk benyttes. I Ressourcecenteret er der tillige opmærksomhed på, at elever lærer forskelligt. Der er 

derfor skabt rum for indlæring, hvor man bevæger sig, mens man lærer. Et stort tastatur-tæppe ligger på gulvet og bruges i 

undervisningen. Gruppeborde med forskellige spil og mere kreative aktiviteter skal stimulere eleverne gennem brugen af 

forskellige læringsstile. Ophængning af elevernes produkter kan skabe en dialog eleverne imellem og tillige være et synligt bevis 

på elevens fremgang. 


Vi bruger ca 45 lektioner om ugen. 


Skolen har et visitationsudvalg bestående af 4 personer. De 4 er koordinator for specialundervisning, koordinator for Dansk 

som andetsprog, en af skolen AKT-lærere og skolens viceskoleleder. 

På skolen foregår visitationen til specialundervisningen løbende hen over skoleåret. Den enkelte lærer eller det enkelte team 

henvender sig kort skriftligt til koordinatoren for specialundervisningen. Alle henvendelser lægges i en log, så hele 

Ressourcecenteret (rummer: AKT, læseindsats, specialundervisere og Dansk som andetsprog) kan følge med i de indkomne 

sager. Nogle henvendelser kan der følges op på direkte. Det kan fx ske ved en henvisning til at benytte "Åben dør", hvor 

skolens psykolog og talepædagog tilbyder rådgivning en gang om påneden, eller det kan være gennem andre konkret 

handleanvisende råd. Een gang om måneden mødes visitationsudvalget, og her gennemgås og sorteres sagerne. På et 

efterfølgende møde i Ressourcecenteret fordeles de elever, som har behov for en særlig indsats, således at de lærere, som bedst 

kan varetage opgaven, bliver sat på som undervisere/vejledere. 


Inden indsatsen sættes i værk, tales der med forældrene. Der kan evt. observeres i klassen, og der afholdes en samtale med 

teamet, så problematikken bredes ud. Her anvendes oftere og oftere en SPU-analyse som et godt arbejdsredskab. Princippet 

er at afprøve en indsats, men kun fortsætte den, hvis der opleves en positiv effekt. I modsat fald analyseres igen, og en ny 

indsats etableres. 

På jævnlige møder i Ressourcecenteret diskuteres de igangværende indsatser. Når der ind imellem er særlige udfordringer, vil 

lærerne erfaringsudveksle og dele effektive metoder og materialer med hinanden. Ca. 4 gange årligt gennemgåes alle 

igangværende indsatser med henblik på en status og på en evaluering af indsatsen i et forum, hvor alle byder ind. Det vurderes, 

hvorvidt en indsats skal fortsætte, eller om andre tiltag skal sættes i værk. Nogle elever har fået styrke nok til at klare sig i 

klassen uden yderligere støtte. 


De lærere, som er tilknyttet Ressourcecenteret, er igang med at sætte testning af elever i system. Der arbejdes på, at minimum 

to lærere behersker hver enkelt af de testformer, som vi benytter os af. Alle centerets lærere har kendskab til de testformer, vi 

råder over, og til hvilket formål de kan anvendes. Der afsættes tid på møderne til tilbagemelding fra lærere, som har afprøvet 

test på enkeltelever eller klasser. Hvor det er relevant, tages der fx læsetest før og efter en særlig indsats. Effekten af indsatsen 

kan også måles gennem en samtale med eleven og/eller læreren. Her vurderes, hvorvidt indsatsen har afhjulpet den udfordring, 

som afstedkom indstillingen. En samtale med forældrene omkring fx lektielæsningen eller andre forhold i hjemmet kan også vise, 

hvorvidt en indsats har virket. Kommunens læsekonsulent Karen Kjær yder en løbende vejledning og kan give råd i forhold til 

testtagning og tolkning af test, hvor det skønnes nødvendigt. 



6. Hvordan og til hvad bruger I resultaterne, som indhentes ifm. 20.1? 

I Ressourcecenteret samles de materialer og erfaringer, som har vist sig at have en god effekt. Vi tilstræber løbende at supplere 

med nye bøger, spil og programmer, som vi kan se styrker elevernes mulighed for at tilegne sig de færdigheder, som de savner 

for at kunne følge klassens undervisning. De metoder og arbejdsgange, som fungerer godt, forsøges udbredt til skolens øvrige 

lærere, så effekten bredes ud i alle klasser. Ofte kan flere elever profitere af en indsats udtænkt til en særlig udfordring. 


Der er i skoleåret 2010-11 udarbejdet en lærerfolder og en forældrefolder, hvori Ressourcecenteret fortæller om procedurer og 

gældende praksis omkring centerets arbejde. I forbindelse med folderen kan lærerne se, hvilke forebyggende indsatser der 

iværksættes og læse, hvordan der søges om yderligere støtte, hvis der er behov for det. 

Forældrene orienteres om indsatsen og inviteres til at indgå i et samarbejde omkring denne. 

I løbet af det sidste år har skolen fået flere enkeltintegrerede elever i klasserne. De støttepersoner, som yder en indsats her, kan 

godt opleve at sidde lidt alene med opgaven. Det kan bl.a. skyldes at deres fokus kan være forskelligt fra det, som klasseteamet 

har. I flere tilfælde er støttepersonen pædagoguddannet eller har en anden uddannelse bag sig, alligevel skal denne kunne 

"kollegavejlede" lærerne i forhold til arbejdet omkring den enkeltintegrerede elev/gruppe. Det kræver en mulighed for at mødes 

med andre i samme rolle. Vi arbejder derfor på at skabe en struktur og en kultur, hvor disse dygtige støttepersoner kan indgå i 

Ressourcecenteret på en konstruktiv måde. Der skal kunne sparres gensidigt, og man skal kunne trække på hinandens viden og 

erfaringer på tværs. 


Fakta 


Hvornår startede de forskellige team arbejdet med 

SPU 

Indskoling, mellemtrin og ressurcecenter - og fra aug 2011 også 

udskolingen 

mellemtrin 09/10 

støttecenter 09/10 

indskolen 10/11 

udskoling 11/12 

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? Indtil nu 17 - efter sommerferien 27. 


Implementeringen af SPU her på Sønderkærskolen er en proces, der nu tager fat på sit tredie år. Vi har introduceret arbejdet 

med SPU på en afdeling ad gangen. I det kommende år får vi så den sidste afdeling med. Set retrospektivt havde det nok været 

en fordel at starte alle på een gang. Det særlige tankesæt og det sprog, som kendetegner SPU, havde på den måde hurtigere 

fået en fælles klangbund. Men når det er sagt, er der generelt en positiv stemning over for arbejdet med SPU. Sådan er det 

blevet i takt med at modellen opleves anvendelig i det daglige arbejde. SPU erstatter tidligere måder at håndtere udfordringer 

på. Det er varierende, hvor postivt man har oplevet samarbejdet og engagementet i teamene. Vi tilstræber hen ad vejen at skabe 

bedre mødemuligheder og sammensætte teamene i tæt samarbejde med lærerne omkring egne elever, hvilket har givet et bedre 

udbytte og en større tilfredshed med arbejdet. 

Der opleves generelt en stor åbenhed i teamene i forhold til de temaer, der kan tages op, ligesom temaerne spænder vidt. 

Lærerne har generelt været glade for samarbejdet med konsulenterne. De har trukket på dem i forbindelse med at skabe 

struktur og i forhold til at komme videre, når de var kørt fast. 

Alle siger, at arbejdet med SPU i et aller andet omfang har påvirket deres undervisning og deres kontakt med eleverne, men at 

arbejdet med modellen i mindre grad har påvirket kontakten med forældrene. 


1 2 3 4 5 6 


I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 3 4 3 3 4 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 5 6 4 2 




hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 5 10 2 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 11 5 1 



I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 1 7 8 1 



Opstarten opleves som vanskelig, men også inspirerende. Lærerne har skullet vænne sig til et nyt tankesæt og til den struktur, 

der ligger i arbejdet med modellen. Følgende udfordringer ved at arbejde med modellen er nævnt og har været størst i starten: 

- Mange havde en tendens til at ville finde løsninger uden at give sig tid til at afdække problemstillingerne. Her har tovholderne 

og konsulenterne haft en vigtig funktion. 

- Det kunne være svært at finde engagement til at gå ind i problemstillinger omkring børn, man ikke selv kendte, dvs påtage sig 

den spørgende, undrende og kreative tilgang som "udenforstående". 

- Hvordan finder man egnede problemstillinger - eller frem for alt hvordan gør man dem overskuelige og operationelle? 

- Udbyttet i SPU-teamene er meget afhængigt af sammensætningen og af seriøsiteten blandt de deltagende. Som konsekvens 

heraf er SPU-teamene nu mindre og sammensat af lærere, der alle kender eleverne. 

- Det har været vanskeligt at finde mødetider. Derfor har vi i år fastlagt mulige mødetider for SPU for hele skolen, så ikke andre 

møder kommer på tværs. 


Sporene sætter sig lige så langsomt, og man fornemmer klart, at mange lærere har fået rykket ved den indgangsvinkel, de har til 

et barn i vanskeligeheder. Perspektivet er udvidet, og man accepterer ikke en blindgyde som "et fait a complis", men ser 

udfordringen som en proces, hvor tiltag evalueres og danner basis for næste handling. Mange beskriver sig som værende i en 

positiv proces, men føler sig langt fra "færdiguddannede" i modellen. Mange giver udtryk for, at de nu arbejder mere systematisk 

med de udfordringer, de støder på. Ansvaret opleves bredt ud, idet flere går aktivt ind i processen og løfter noget fra 

klasselærerens skuldre. Nogle klasselærere føler et øget ansvar for opfølgning på de beslutninger, der tages på mødet. 









Forventningsfolder til udskolingen - en vej til bedre hverdag 

CL- en vej til faglig udvikling 

Inklusion og læringsmiljø i indskolingen 

At øge elevernes kompetence i faglig læsning på mellemtrinnet 


Elevintra 

Som alle andre skoler har Sønderkærskolen gennem de seneste år arbejdet med skoleintra som kommunikationsform. Efter at 

personaleintra og forældreintra var blevet vel implementerede, var det i skoleåret 10/11 elevintra, der kom på dagsordenen. 

Målet var, at alle klasser i løbet af året skulle gøre elevintra til et aktivt arbejds- og kommunikationsredskab. I starten af året 

havde vi en fælles introduktion for alle lærere. I løbet af skoleåret havde vi temaet på alle PR-møder for at udveksle erfaringer 

og sprede gode ideer om brugen af elevintra. Vores It-ansvarlige har stillet sig til rådighed med råd og dåd for klasserne. Status 

er nu at elevintra fungerer på mellemtrinet og udskolingen. Vi vil i 2011/12 have fokus på, hvordan det meningsfuldt kan komme 

i brug i indskolingen. 

IWB tavler 

På IT-siden var det helt store projekt i 2010/11 at få IWB-tavlerne implementeret. Vi hørte til en af de heldige skoler, der fik 

tavlerne først på skoleåret. En mindre del af lærerne har arbejdet med tavlerne i et par år og har været meget glade for det. 

Motivationen for brugen var stor hos alle. Ud over introduktionskurset fra Calamus lavede vi i samarbejde med Dansborgskolen 

et kursusforløb i henh. de naturfaglige fag (n/t, mat, fysik) og i de humanistiske fag(da, sprog). Underviserne kom fra de 

respektive skoler. Kurset gav lærerne et godt skub til at komme i gang, og alle giver nu udtryk for stor glæde ved arbejdet med 

tavlerne, både når de bruges som "leksikon" og som decideret undervisningsmateriale. Erfaringen er, at det kræver både tid og 

erfaring selv at udvikle materiale til tavlerne, så vi vil have fokus på at anskaffe mere relevant software. Alle afdelinger har en 

superbruger, der fik noget ekstra uddannelse sidste skoleår og dermed kan bidrage til at understøtte den fortsatte proces. 

Semesterlæsning, fysik/kemi, biologi og geografi 

Flere års erfaringer har dokumenteret, at det har været vanskeligt at få løftet vores resultater i afgangsprøven i Fysik/kemi. Vi 

har disponeret med to-lærer i et antal timer, men oplevede det fortsat vanskeligt at motivere eleverne. Vi besluttede derfor i 

2010/11 at prøve med en anderledes organisering af undervisningen, idet vi ville afvikle alle timerne hen over efteråret og lade 

eleverne gå til FSA lige efter jul. Vi håbede gennem denne koncentrerede indsats at styrke motivationen og koncentrationen hos 

eleverne. Vi tillagde fortsat faget nogle tolærertimer (svarende til halvdelen af timerne). Disse timer placeredes fleksibelt, således 

at de blev udnyttet, hvor behovet var størst, bl.a. ved forsøg. Både lærerens og elevernes tilbagemeldinger har været positive, 

og resultatet ved afgangsprøven blev hævet radikalt i forhold til tidligere. Vi har derfor besluttet at fortsætte med samme ordning 

i år. Vi laver også semesterlæsning i biologi og geografi, som hermed i en koncentreret periode kan få 2 timer om ugen i 

modsætning til den ene time, der ellers er tildelt faget om ugen. 

DA2 for alle – integrationsprojektmidler 

Vi søgte og fik bevilliget et beløb fra integrationspuljen med henblik på at skærpe lærernes opmærksomhed på og viden om de 

særlige udfordringer, der knytter sig til undervisning af DA2 elever. 

Målet var at øge lærernes motivation for og bevidsthed om vigtigheden af at indgå i kollegial sparring med DA2-lærerne. Det er 

væsentligt for at kunne hente inspiration til planlægningen af en inkluderende undervisning, der udfordrer og udvikler elever med 

dansk som andetsprog. Alle lærere har deltaget i et 2 * 3 timers kursus med en konsulent i dansk som andetsprog. Vi 

evaluerede forløbet med lærerne, og generelt gav de udtryk for, at deres fokus på de særlige problematikker, der knytter sig til 

denne gruppe børn, er blevet skærpet. De er også tiltagende opmærksomme på at søge sparring hos vores DA2-lærere. Fx er 

DA2-lærerne blevet koblet på som konsulenter på mellemtinets kontraktmål i 2011/12 om faglig læsning, hvor fokus netop er 

de tosprogede elever. 

SPU (tidl. LP) i indskolingen 

Fra 2008-2010 har vi arbejdet med LP på mellemtrinet. I 2009 kobledes Ressourcecenteret på med henblik på at bruge 



modellen som arbejdsredskab ved kollegavejledning. Denne indsats udvides i 2010 til indskolingen - nu under overskriften 

SPU. Denne indsats er beskrevet mere uddybende andetsteds i rapporten (pkt 2.8.2). 

Fokus på brugen af nationale test 

Efter det første år med nationale test, hvor vi især have haft fokus på selve afviklingen og den efterfølgende afrapportering til 

forældrene, var behovet for at gøre disse test til et aktivt redskab i undervisningen blevet aktuelt. Vi planlagde derfor en 

pædagogisk eftermiddag i december 2010 med fokus på dette emne. Målet var at skabe øget bevidsthed om testen og frem for 

alt give inspiration til, hvordan den enkelte kan bruge prøverne aktivt i sin planlægning fremadrettet. Det gav nogle gode debatter 

i de enkelet afdelinger og åbnede mange lærernes øjne for muligheder og faldgruber omkring testen. Flere lærere har givet 

udtryk for, at de er blevet opmærksomme på områder eller elever, som de har skullet vie ekstra opmærksomhed inden for 

deres fag. Blikket er tilllige belevt skærpet i forhold til det, som prøven ikke viser. 

Lektiecafe for de små elever 

Vi har længe haft lektiecafe for 4.- 9. klasse. Ekstra lektielæsning for de små (0.-3.kl) var henlagt til fritidshjemmet. Vores 

indskolingslærere har ikke følt, at det i fritidshjemmet var de børn med det største behov, der blev hjulpet, da hjælpen baserede 

sig på frivillighed. For at understøtte inklusionen besluttede vi derfor i 2010 at lave en lille lektiecafe for de små. De fik en 

klokketime om ugen. Der skulle være 2 lærere i cafeen, og ideen var at få fat i de børn, som kunne profitere af det ekstra skub, 

de her kunne få – uden at der blev tænkt i egentlig specialundervisning. Det kunne være hjælp til den daglige lektielæsning, 

oplæsning af den bog de har lånt på bib etc. Rammerne skulle være hyggelige – og man skulle være tilknyttet lektiecafeen i en 

periode. Derefter skulle der tages stilling til en evt. fortsættelse. I første omgang skulle lærerne i indskolingen pege på de elever, 

de mente ville kunne have glæde af tilbuddet, og der blev så efterfølgende lavet aftaler med forældrene. Lektiecafelærerne førte 

en logbog over forløbet for at samle erfaringer med projektet med henblik på det fremadrettede arbejde. Denne logbog og de 

envolverede læreres evaluering dokumenterede ved året slutning, at det var et godt og relevant tiltag. Der var stor søgning, og 

børnene var glade for at komme der. Vi har derfor valgt at udvide lektiecafeens åbning til 3 gange om ugen i skoleåret 2011- 

2012. Tilbuddet skal nu også gælde børn eller forældre, der selv tager initiativ til at deltage. Af hensyn til stabilitet på holdet og 

kommunikation med fritidshjemmet melder man eleverne til for en periode ad gangen, ex fra sommer til efterårsferie. 

Særligt læseprojekt 

Som led i Hvidovre Kommunes fokus på tidlig læseindsats var vi i samarbejde med PPR med til at udvikle et særligt 

læseprojekt på skolen. Det handlede om at tilbyde en elev, der har nogle særlige læsevanskeligheder og som er kommet meget 

”bagud” i sin skoleudvikling, at følge en normalklasse i deres begyndende læseindlæring. Formålet var at se, om man ad den vej 

kunne inkludere elever med så store læsevanskeligheder i normalskolen. Alternativt skulles der findes andre løsninger. Der skulle 

undervejs være knyttet en støttepædagog på projektet, ligesom der blev foretaget løbende evaluering af projektet. Projektet har 

været en faglig succes og fortsætter i det kommende år. 

”1. hjælp” til alle 

Mange lærere havde gennem længere tid givet udtryk for en usikkerhed, når de stod over for børn, der var kommer til skade i 

skolegården, i klassen, på ture etc. Vore sekretærer er godt rustede til at følge op på opgaven, men det er typisk læreren, der 

møder problemet først. Selv om det heldigvis oftest er småting, det handler om, hænder det, at elever slår en tand ud, har en 

allergisk reaktion, slår sig voldsomt i leg osv, hvor den allerførste reaktion kan være altafgørende. For at klæde lærerne bedre 

på til den slags situationer, planlagde vi i skoleåret 2010 en eftermiddag med et lille 1.hjælpskursus for alle. Det blev en god 

eftermiddag, og lærerne gav udtryk for et stort udbytte på relativ kort tid. Dette kursus blev suppleret med et besøg af 

falckmand, der introducerede lærerne for den hjertestarter, vi har investeret i på skolen. Alt sammen bidrager det til øget 

tryghed på arbejdspladsen. 

Sundhed, kostens betydning for indlæring 

Da vi jo ved, at man lærer dårligt på tom mave, har vi i det gangne år haft to små indsatser på dette område. I en klasse på 

mellemtrinet var der mange, der gav udtryk for, at de ikke fik spist morgenmad, inden de kom i skole. Klasselæreren prøvede 

derfor i en periode at stille op med et tilbud om sund morgenmad, for at se om det havde en positiv effekt. Maden blev serveret 

15 min før skolestart. Desværre kneb det med forældropbakningen, trods det at de på forhånd havde støttet op om ideen. Kun 

nogle få elever kom stabilt i perioden. 

Et andet tiltag blev gjort på de dage, hvor der var skriftlige afgangsprøve. Her blev de elever, der havde lyst, tilbudt grovboller, 

frugt og juice inden prøvens start. Mange tog i mod tilbuddet og syntes at det var dejligt. Effekten er svær at måle, men det var 

vores oplevelse at eleverne generelt blev længere tid i prøvelokalet end ellers. 

Vi har oprettet et sundhedsvalg, som skal forsøge at skabe bedre vilkår for sundhed og motion på skolen. Skolens 



sundhedsplejerske deltager i arbejdet, og der er stor interesse for sundhedsfremmende indsatser fra skolebestyrelsens side. Der 

skal gøres en indsats i forhold til elevernes madvaner. Især i udskolingen er behovet for nysyn og ændrede vaner blandt eleverne 

tiltrængt. Gennem forsøg med frugt og grøntsager i frikvartererne, ser vi, at eleverne spiser sundt, når de præsenteres for et 

fornuftigt udbud. Gøres der ikke noget, vælger mange de lette løsninger og indtager kun tomme kalorier, som ikke giver hjernen 

den nødvendige energi til indlæring. Det bliver sundhedsudvalgets opgave at være med til at ændre på disse vaner. 

Skolen har tidligere deltaget i "Sundskolenettet", som er et inspirerende projekt med mange muligheder. I skoleåret 2010-11 

måtte vi desværre opgive at deltage. Det skyldes den store mængde administrative opgaver, som ligger i indsamling og 

afrapportering af data i forbindelse med den afsluttende rapport. Hvis vi igen skal deltage, hvilket vi egentlig gerne vil, skal vi 

blive bedre til at udnytte alle de supplerende tilbud som ligger i "Sundskolenettet". Kun på den måde står udbyttet mål med 

indsatsen i projektet. 





Inklusion og trivsel gennem klassemødet (indskoling) 

Inklusion og faglig læsning for da2 elever (mellemtrinnet) 

Inklusion og SPU som analyse, strategi og handlemetode 





På Sønderkærskolen følger vi løbende elevernes faglige udvikling, såvel gennem formelle som uformelle tests. Lærerne evaluerer 

ofte i fag og klasser som afslutning på et fagområde, men derudover er der de faste tests, så som årlige læse- og staveprøver 

samt matematiktests i alle klasser. Disse suppleres med de mange nationale tests, som også indgår i vurderingen af elevernes 

færdigheder og som danner baggrund for planlægningen af undervisningen. 

Elevernes faglige og sociale udvikling beskrives i elevhandleplanen, som laves i løbet af efteråret. Forud herfor har lærerne holdt 

samtaledage, hvor der tales med den enkelte elev om planens indhold. I samtalen opstilles mål, og der indgås aftaler for den 

kommende periode. Elevplanen er derefter genstand for debat ved skolehjem-samtalen, som ligger kort efter samtaledagen. 

Hvis der er behov for opfølgning på planen, aftales dette med elev og forældre. 

Elevplanen følges desuden op med endnu en samtaledag i foråret. Som grundlag for samtaledagene gøres der i nogle klasser 

brug af samtaleark. De hjælper eleven til på forhånd at reflektere over egen oplevelse af skolelivet, både fagligt og socialt. Det 

er vigtigt, at samtalen inddrager alle sider af skolelivet, altså også forholdet til lærerne og til kammeraterne. Det er vores erfaring 

at mange problemstillinger kan tages i opløbet ved denne systematiske snak om aspekter ved skolelivet. 

Alle lærere udarbejder en årsplan som beskriver årets arbejde i fagene og omkring de sociale tiltag. Eleverne inddrages i 

varierende grad i indholdet afhængig af motivation og formåen. Årsplanen ligger på forældre- og elevintra, så den kan følges 

løbende. 

Der arbejdes til stadighed med mulighederne i andre former for evaluering. I CL-strukturerne ligger der mange brugbare 

evalueringsstrukturer, som benyttes ved evaluering i forskellige sammenhænge i den enkelte klasse. 

I udskolingen arbejdes der med elevernes selvevaluering i forhold til arbejdsindsatsen i team, dette også i forbindelse med CL. 

Det er erfaringen, at vi ved at lade eleverne bedømme deres egen og teammedlemmernes indsats og sætte sig nye mål, opnår en 

bevidsthed hos eleverne, som gør dem i stand til at ændre adfærd. 

I de små klasser evalueres den sociale udvikling ofte gennem cirkelsamtale. Den faglige evaluering kan fx ske gennem tal- og 

bogstavcirkler. 

Klassemødet, som bla. er en god evalueringsplatform, startede hos os som en AKT-indsats i klasser, hvor der var særlige 

udfordringer. De gode resultater, vi kunne se, har betydet, at metoden nu er udbredt i mange klasser. Som tidligere beskrevet, 

skal hele indskolingen i kommende skoleår arbejde systematisk med klassemødet. 

I skolens forskellige udvalg, især Pædagogisk Udvalg og Pædagogisk Råd arbejder vi med en løbende evaluering. Dels 

evaluleres vores evne til at afholde effektive og udbytterige møder, dels danner disse fora rammen om diverse andre 

medarbejderevalueringer. Vi tror på at en eksemplarisk brug af evaluering i forhold til fx udviklingsprocesser omkring effektive 

møder kan smitte ud i organisationen. 


Helt overordnet har vi et godt samarbejde med skolebestyrelsen, der er meget opmærksomme på den gode kommunikation 

mellem skole og hjem. 

En af skolens værdier handler da også om vigtigheden af et højt informationsniveau mellem skole og hjem. Det betyder dels, at 

vi via Forældreintra tilstræber at sende forældrene alle relevante informationer. Det kan dreje sig om skolen eller om det faglige 

og sociale liv i ens barns klasse. Vi ønsker tillige at indgå i en tæt og direkte kontakt med den enkelte forældre omkring deres 

eget barn. Det skal tilsammen understøtte tilliden til skolen og skabe tryghed omkring det enkelte barns skolegang. Vi har på 

samme måde en forventning til forældrene om, at de informerer os, når der er en viden omkring barnet, som det kan være 

hensigtsmæssigt for skolen at have. På den måde kan vi møde barnet med de bedste forudsætninger. Gensidig dialog er 

kodeordet. 

I løbet af sidste skoleår udarbejdede skolen i samarbejde med elever og forældre en forventningsfolder, der grundigt beskriver 

skolens forventninger til elever og forældre i udskolingen og ligeledes fortæller, hvad elever og forældre kan forvente sig af 

skolen. Denne folder uddeles til alle forældre i udskolingen og forventes brugt som fælles referenceramme for elevernes 

skolegang og dermed bidrage til et godt samarbejde. 

Medinddragelse af forældre i barnets skolegang er i det hele taget vigtig, og vi opfordrer kraftigt til deltagelse i forældremøder 

og andre arrangementer, der har med ens barn ellers barnets klasse at gøre. Det kan være forældremøder, sociale 

arrangementer, klassefremvisninger eller andet. 



Skolebestyrelsen har fastlagt principper for skolehjemssamarbejdet. Disse er tilgængelige på skolen hjemmeside, og realiseres i 

store træk således: 

På skoleplan: 

Vi holder via vores hjemmeside, Skoleporten, løbende forældrene orienterede om fakta, rammer, principper og tilbud i skolen 

samt om aktuelle nyheder. I det forgangne år har lærerne og skolebestyrelsen i samarbejde taget fat på en proces, hvor vi 

”folder vores værdier” ud og på Skoleporten beskriver, hvad vi i hverdagen gør for at omsætte skolens værdisæt. Dette arbejde 

videreføres i det kommende år. 

Hver måned sendes et nyhedsbrev (een A4 side) til alle forældre om helt aktuelle ting, der lige er sket eller skal til at ske (det 

ligger desuden på Skoleporten). 

Skoleportens forside bliver løbende opdateret med nye fotos fra skolen. Det sker for at understøtte forældrenes viden om nogle 

af de aktiviteter, vi har. 

Vi inviterer alle skolens forældre på besøg i skolen ved særlige lejligheder, fx juleafslutning, sommerferieafslutning og 

featureuge/sommerfest. 

På klasseniveau: 

Der er i udgangspunktet et forældremøde og et socialt arrangement i klasserne om året. Er der behov for det, kan der aftales et 

ekstra forældremøder eller et såkaldt fyraftensmøde. 

Som er bindeled mellem klassen og forældrene vælges i alle klasser kontaktforældre. Disse er i varierende grad inddraget i 

planlægningen af forældremøder og sociale arrangementer. De videreformidler informationer fra andre forældre til klasselæreren. 

Der sendes løbende uge- eller månedsbreve hjem for at orientere om klassens arbejde. Det sker typisk oftere i de små klasser 

end i de store. Disse breve sendes via forældreintra. I særlige tilfælde får elever brevet i papirudgave, men vi tilstræber så meget 

digitalt som muligt. 

På elevniveau: 

Der afholdes en skole-hjemsamtale hvert år. Derudover indkaldes til ekstra samtaler, hvis barnets adfærd eller faglighed giver 

anledning til bekymring. Både forældre og skole kan tage initiativ hertil. 

Den direkte skriftlige kontakt mellem skole og hjem foregår nu for hovedpartens vedkommende via forældreintras 

beskedsystem. Kontaktbogen bruges fortsat af nogle forældre, om end i begrænset omfang. Lærerne kan altid kontaktes 

telefonisk. Dette administreres forskelligt og aftales med klassens forældre. Lærerne benytter ligeledes telefonen, når de oplever 

et akut problem omkring et barn, eller de vurderer, at et problem bedst løses ad den vej. 

Forældrene orienteres gennem elevplanen om deres barns trivsel og faglige udbytte på skolen. Elevplanen indgår i de ovenfor 

nævnte skolehjem-samtaler. 




Antal elever der undervises i dansk som 

andetsprog uden for klassen 

Antal elever der modtager supplerende dansk 

som andetsprog i klassen 

Andel af tosprogede elever i % af skolens 

samlede elevtal 

20 elever har modtaget Da2 undervisning og ca halvdelen af eleverne har 

periodevis været undervist uden for klassen 

20 


19,2 % 


På baggrund af et spørgeskema til alle lærerne om deres indsatser i forhold til inklusion og de iagttagelser, vi som ledelse gør, 

tegner status på dette felt sig således: 



Helt grundlæggende er fundamentet for inklusion baseret på et menneskesyn, der vægter alle børns behov for og krav på at 

være en del af fællesskabet og blive udfordret i forhold til egne forudsætninger. SPU-modellen, som vi har arbejdet med i flere 

år på skolen, og som i dette skoleår når ud til alle lærere, bidrager konstruktivt til at se børnene ud fra denne vinkel. Den 

hjælper lærerne til at have fokus på, hvad vi kan gøre ved rammerne omkring det enkelte barn for dermed at skabe de bedste 

betingelser for inklusion. 

Generelt oplever vi på skolen stor opmærksomhed på at inkludere eleverne i undervisningen, og der udfoldes stor kreativitet og 

anvendelse af mange forskellige tilgange for at få alle elever til at føle sig inkluderet. Et af de værktøjer, som på 

Sønderkærskolen har slået god rod, er CL – Cooperative Learning - som af alle lærere bruges i større eller mindre grad. Man 

oplever metoden særlig god, når det handler om at engagere og motivere, fordi der ofte kan findes en struktur, der understøtter 

dette mål. Den er også god til at udfordre elever på forskellige sider af fagligheden og har i sin struktur indbygget, at eleverne 

lærer af hinanden og hjælper hinanden. Alle har en rolle og en vigtig andel i, at fællesskabet omkring arbejdet lykkes 

Forskellige læringsstile har også en solid plads – og der er en høj bevidsthed omkring børns forskellige måder at lære på. Skal 

man have alle med, må man ty til et stort spekter af tilgange – se, høre, røre, gøre - hvorved klasseværelset ofte udvides til 

skolegården og gangene. 

Faglig læsning har også fået større og større opmærksomhed i de seneste år. Arbejdet med forforståelse og faglige begreber er 

en naturlig optakt i mange fag - ikke mindst efter at det har indgået som kontraktmål i flere sammenhænge. En ekstra udfordring 

ligger der i forhold til de tosprogede børn, og det er da også et område, vi skal have særligt fokus på i det kommende år. 

Vi har en del børn på skolen, der profiterer af meget tydelige rammer og forudsigelighed. Derfor gør lærerne meget ud af at 

skabe overskuelighed for børnene. Det sker bl.a. gennem en bevidst indretning og placering i klasserne, i grupper og ved 

dannelsen af makkerpar. Mange forbereder også børnene på en lektions indhold ved at skrive dagsorden herfor på tavlen. 

Tydelig klasseledelse er vigtig, og vi arbejder på at videreudvikle vores kompetencer inden for dette felt. En gruppe lærere vil i 

det kommende skoleår deltage i et kursus omkring klasseledelse. 

Forskellige specialpædagogiske hjælpemidler tages i brug i forhold til børn i særlige vanskeligheder. Bl.a. er CDord installeret, 

så det kan bruges i alle klasser. Lærere med elever, der kan profiterer af programmet, vejledes i brugen heraf gennem 

Ressourcecenteret. Det giver børnene med læsevanskeligheder nogle ekstra muligheder. En særlig udfordring i denne 

sammenhæng er, at teknikken af og til driller. Det arbejdes også på at få eleverne til at benytte CDord hjemme i forbindelse med 

lektielæsning. 

Ud over den måde undervisningen organiseres på via CL, gruppearbejde, makkerarbejde og lignende, gøres der en stor indsats 

for at lære børnene nogle samværsregler, der skaber rum til alle. Klassemødet har vundet indpas og bidrager effektivt hertil, idet 

selve formen udvikler nogle gode værdier. Eleverne bliver gode til at lytte, sige deres mening på en en konstruktiv måde etc. 

Ved selve klassemødet tager man fat på aktuelle problemstillinger, men det bruges i lige så høj grad til at diskutere værdier for 

godt samvær og give børnene nogle redskaber til at håndtere konflikter med. 

Samlet set oplever vi rigtig mange tegn på indsatser, der fremmer inklusionen for alle børn. Vi er bevidste om at skolen og 

skolevæsnet som helhed fremover vil få endnu flere børn med særlige udfordringer. Det vil kræve specifik viden hos lærerne at 

løfte opgaven. Derfor inddrages Ressourcecenteret i vejledning af lærerne, ligesom vi via kurser arbejder på at sikre, at lærerne 

opnår de fornødne kvalifikationer inden for feltet. 






Antal elever 











Bh. kl. 31 2 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 


















kroner 

Ressource afsat til specialpædagogisk bistand (støtte op til 12 timer, special center, 

akt - inden for skolens egen ramme i kroner ) 



1250 kr 

2,3 elever pr computer 

10,1 elever pr fuldtidsansat lærer 

1230 lærertimer, svarende til ca 

280.000kr + 18.000 kr til tolk 

4150 lærertimer, svarende til ca 925.000 

kr 

4200 kr 

17,05 elev pr normalklasse 





23 elever 









Personaleressourcer afsat til specialpædagogisk bistand (20.1 elever) støtte 

op til 12 timer pr. uge 






2.316 kr. 


11,95 elever pr. fuldtidslærerstilling inkl. 

bh.kl.ledere 

12,95 elever pr. fuldtidslærerstilling 

808 lærertimer, svarende til kr. 164.000 + kr. 

10.000 til tolk. 

578000 kr 

4.489 kr. pr. elev 

18,24 elev pr. normalklasse 

har vi ikke 

35 




Fransk 

har ikke fransk 

Dansk som andetsprog 100 % 

Tysk - tilbudsfag 100 % 


Biologi 100% 

Geografi 84% 

Natur/teknik 59 % 

Matematik 92 % 

Hjemkundskab 60 % 

Sløjd 0 % 

Håndarbejde 0 % 

Billedkunst 40 % 

Musik 60 % 

Idræt 55 % 

Samfundsfag 0 % 

Historie 30 % 

Kristendomskundskab 33 % 

Engelsk 90 % 

Dansk 78 % 






Dansk 60 % 

Engelsk 100 % 

Kristendomskundskab 31 % 

Historie 36 % 

Samfundsfag 0 % 

Idræt 68 % 

Musik 59 % 

Billedkunst 0 % 

Håndarbejde 0 % 

Sløjd 0 % 

Hjemmekundskab 100 % 

Matematik 78 % 

Natur/teknik 38 % 

Geografi 86 % 

Biologi 100 % 

Fysik/kemi 36 % 

Tysk - tilbudsfag 100 % 

Dansk som andetsprog 100 % 


I fagene dansk, matematik, fysik/kemi ville der stå 100 %, hvis kompetencer svarende til liniefag skulle medregnes. Det drejer 

sig om lærere, der har undervist i faget i mange år og taget kvalificerende kurser i faget. 





Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 





lønudgift 358.000 + kursusafgift:37.000 

37 %, excl faktor 

81 %, incl faktor 





329395 kr 

Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Incl faktor: 82,5 % 






Elever som har deltaget i Læseløft: 5 

Elever som har modtaget IT-kompenserende støtte: 5 

Elever som har deltaget i støtteundervisning i matematik: 2 

Elever som har deltaget støtteundervisning i dansk: 12 

Elever fra 1. - 6. klasse har alle deltaget på forebyggende læsehold: 189 

AKT-indsats for enkeltelever: 14 

Indsatser på hele klasser eller grupper af elever i en klasse: 65 

Elever henvist til deltagelse i lektiecafe: 5 

Hen over året har 22 elever deltaget "frivilligt" i lektiecafe 

Samlet tal for enkeltelever undervist i Ressourcecenteret: 43 

Samlet tal for elever som har modtaget støtte via Ressourcecenteret: 314, af disse er der gengangere, elever som har modtaget 

flere forskellige tilbud jvf. tallene for AKT-indsats, lektiecafe og læsehold. 


6 elever har deltaget i Læseløft. 

6 elever er tilmeldt materialebasen og har modtaget IT-kompenserende støtte i undervisningen, mens yderligere 7 elever er 

undervist i brugen af CDord både på skolen og i hjemmet. 

21 elever har deltaget i støtteundervisning i dansk. 

1 elev har deltaget i et forløb i Familieklassen på Gungehus. 

Eleverne fra 1. - 6. klasse har alle deltaget på forebyggende læsehold som fx bogstav/lyd, sprogværksted, skønlitterært 

værksted, skærmlæsning, stavekursus, genrekursus, fagligt læsekursus eller fagligt læsekørekort, i alt 183 elever. 

I 7. klasse har 36 elever deltaget i fagligt læsekursus. 

19 elever har modtaget en AKT-indsats som enkeltperson. 

AKTindsatser på hele klasser eller grupper af elever i en klasse har omfattet 70 elever. 

19 elever fra 1.-3. kl. har været henvist til deltagelse i lektiecafe. 

Hen over året har 45 elever fra 4.-9. kl. deltaget "frivilligt" i lektiecafe. 

Samlet set har 329 elever modtaget støtte gennem Ressourcecenteret enten individuelt eller som en del af et hold. Der er tale om 

gengangere, idet nogle elever har deltaget i flere tilbud. Lektiecafe er ikke medtalt i denne opgørelse. 


Antal enkeltintegrerede elever 2 siden jul + 1 efter 1/4 



F. Resultater 




Dansk - Læsning 2,86 2,67 3,11 



Dansk - Orden 3,90 4,08 3,67 








Dansk - Læsning 5,95 7,06 5,14 



Dansk - Orden 6,00 7,19 5,17 








Karaktererne var generelt langt fra tilfredsstillende i skoleåret 2009/10. Vi havde i dette skoleår een klasse, som havde ahft et 

turbulent forløb og var blevet sammenlagt i 9. klasse. Lærerne oplevede, at det for en relativ stor andel af elevernes 

vaedkommende var vanskeligt at motivere dem for skolearbejdet, og det satte sig sine tydelige spor i det samlede resultat. For 

fysik/kemi, hvor det var gået relativt dårligt gennem flere år og vi havde været nogle alt for lave karakterer, besluttede vi os for 

at lave semensterlæsning det kommende skoleår i et håb om at en koncentrete indsats ville hjælpe på elevernes motivation for 

faget og evne til at fastholde det lærte. 


Overordnet er vi meget tilfredse med Sønderkærskolens FSA-resultater i år. Vi har hævet gennemsnittet fra 4,2 til 6,0 - altså 

med 1,8. Vi har i år haft 39 afgangselever mod 18 sidste år, et større elevgrundlag, der ikke gør resultatet fra i år så sårbart for 

udsving for enkelte elever. Generelt kan man sige, at det er pigerne der står for den største stigning - med undtagelse af 

projektopgaven. Det svarer til de generelle erfaringer, men efterlader os i en udfordring, der går på at få motiveret drengene i 

højere grad. 

Vi har fået hævet vores fysik/kemi karaktergennemsnit med 2,27 - en tilfredsstilllende fremgang, men der er stadig et 

udviklingspotentiale inden for dette felt. Vi har i år arbejdet med semsterlæsning inden for dette fag - det har elever og lærere 



været glade for, så det fortsætter vi med i kommende skoleår. I år gør vi det tilllige i biologi og geografi. 


Vokaler 



BH. klasse B vokaler 80% 13,3% 6,7% 

Find billedet 































3.b 2010/2011 66,7% 20% 13,3% 
































TL 2, Råolie 




7.a 2009/2010 35,3% 52,9% 11,85 





1. klasse OS64 

I skoleåret 2009-10 lå elevernes læseresultater lidt under landsgennemsnittet (herefter LG) i forhold til sikre læsere, mens der 

var flere usikre og ikke-læsere. 

I 2010-11 har begge klassernes elever flere sikre læsere end LG og tillige færre ikke-læsere. Skolen er tilfreds med resultaterne 

i 1. klasse og fortsætter indsatsen med bogstav/lyd-kurser og sprogværksted på klassetrinnet. 

3. klasse SL60 

I skoleåret 2009-10 havde 3. klasse færre sikre læsere end LG og tillige flere usikre læsere. I klassen har et antal elever 

modtaget særlig støtte i dette skoleår, for at imødegå de læsesvage elever. 

I 2010-11 leverer de to 3. klasser meget forskellige resultater. Den ene klasse ligger rigtig flot, langt over LG, mens den anden 

ligger noget under. I denne klasse skal der sættes ind med støtte til de læsesvage elever. 

5. klasse LÆS5 

I skoleåret 2009-10 lå begge 5. klasser fint i delprøven Uroksen, mens den ene klasse lå noget under LG delprøven 

Malmbanen. 

I 2010-11 gik testningen af den ene klasse skævt og resultaterne var uforståelige for både dansklærer og læsevejleder. Klassen 

er habile læsere af fagtekster, men havde tilsyneladende skyndt sig over evne. Læsevejleder konfererede med Karen Kjær og 

en gentestning viste langt bedre resultater. Skolen er således ikke bekymret for elevernes niveau og ser den aktuelle testning i 

klassen som misvisende. 

7. klasse TL2 

I skoleåret 2009-10 lå vores 7. klasse lidt under LG i delprøven Robin Hood, men til gengæld havde klassen flere sikre læsere i 

delprøven Råolie. 

I indeværende skoleår har begge 7. klasser flere sikre læsere og færre ikke-læsere en LG i delprøven Robin Hood. I delprøven 

Råolie har de lidt færre sikre læsere end LG, men slet ingen ikke-læsere. 

Vi er generelt glade for læseresultaterne på skolen. Vi synes at spore en fremgang i elevernes læseresultater og arbejder da også 

målrettet med at forbedre disse. I kommende skoleår påbegynder vi uddannelsen af en ny læsevejleder til udskolingen, for med 

hende at kunne øge fokus på skolens ældste elever. 

Vi har gennem en årrække udviklet faste læsekurser og forebyggende indsatser i indskolingen og på mellemtrinnet. Fremadrettet 

ønsker vi større fokus på den faglige læsning i slutningen af mellemtrinnet og i begyndelsen af udskolingen, hvor vi ser eleverne 

begynde at få vanskeligt ved især den faglige læsning. 

Skolen glæder sig derfor til den kommunale læseuge i uge 5, hvor der netop er fokus på den faglige læsning i 6., 7. og 8. klasse. 

På mellemtrinnet er der fortsat fokus på faglig læsning som kontraktmål. For kommende skoleår med afsæt i elever med dansk 

som andetsprog og der forventes en afsmittende effekt for resten af eleverne. 




I alt 3069 2396 


Sygdom 1465 1501 







I alt 2110 2913 





Mht de ulovlige forsømmelser, som er stigende i forhold til sidste år, er det især begrundet i 6 elever- heraf 5 i udskolingen, der 

til sammen har forsømt 377 dage . I alle tilfælde har der været tæt samarbejde med BOF/PPR - og der arbejdes for at hjælpe 

de konkrete børn og familier. Helt konkret vil vi her på skolen i det kommende år arbejde på at synliggøre forventninger til børn 

og forældre i udskolingen, bl.a. i relation til fremmøde. 

Mht sygdom har vi haft 3 langtidssyge børn på 161 dage i alt. Ellers oplevede vi en generel stigning i sygefraværet i perioden 

med influenza. 


For hele året er der følgende kommentarer: 

I 2009/2010 og 2010/2011 har lærerne selv foretaget fraværsregistreringen på Tea, og der har været særlig fokus på, at 

registreringen i de forskellige kategorier var korrekt. Registreringen giver derfor et godt grundlag for at se udviklingen i fraværet. 

Generelt er der sket et fald i det samlede fravær på 8,5 %. Det samlede fravær er dog stadig højt, og det skyldes især at nogle 

få (8) elever har et meget højt fravær (over 50 dage), især sygdom (fys+psyk). Der er et tæt samarbejde med forældrene, BUF 

og PPR omkring disse elever. 

Mht fravær baseret på sygdom, der udgør 65 % af det samlede fravær, er billedet nogenlunde konstant, med en svag stigning 

fra 10,2 dag pr elev til 10,5 dag set i forhold til skoleåret 2009/10. Det ulovlige fravær er faldet med 46 % fra 2,8 dag pr elev til 

1,5 dag pr elev. Det lovlige fravær er ligeledes faldet, her fra 5,8 dag til 4,3, svarende til 22 %. 

Vi har i samarbejde med skolens SSP medarbejder et meget tæt samarbejde omkring fravær. Problematisk fravær vendes 

løbende på Tværfagligt Team, og klasselæreren og evt. SSP-læreren tager fat i elev og forældre, så snart et bekymrende fravær 

viser sig. Vi har på skolen en elevfraværspolitik. Den ligger tilgængelig på Skoleporten (Information/Hvad gør vi…., marts 

2010) og beskriver skolens retningslinier og tiltag i forhold til elevfravær. Lærerne har tillige en køreplan for, hvornår og hvordan 

de skal gribe ind. 

"For sent" er steget med 20 %, men dette tilskriver vi især en ekstra opmærskomhed på registreringen heraf - den inbefatter nu 

også det at komme for sent efter frikvarterer. Især de store elever kan have vanskeligheder med at komme til tiden hen over 

dagen. 

Der arbejdes fortsat målrettet på at få både "for sent" og det samlede fravær nedsat, især med et øget fokus og 

forældreinvolvering, bl.a. via forventningsfolderen. 





Fraværsdage 157 256 113 59 






Gns. antal dage pr. ansat 0,67 3,27 5 % ikke oplyst 





Vedr 3. kvartal 2009: Vi har haft 3 langtidsyge, hvoraf 1 kom fra rengøringen. Ses der bort fra disse personer er 

sygefraværsprocenten på 1% 

Vedr. 4. kvartal 2009: Vi har haft 3 langtidsyge, hvoraf 1 kom fra rengøringen. Ses der bort fra disse personer er 

sygefraværsprocenten på 3,6 % 

Vedr. 1. kvartal 2010: Vi har haft 1 langtidsyg. Ses der bort fra denne person er sygefraværsprocenten på 2,2 % 

Vedr. 2. kvartal 2010: Vi har haft 1 langtidsyg (ophør på skolen pr 31/5). Ses der bort fra denne person er 

sygefraværsprocenten på 1,1% 


Vedr. 4. kvartal 2009: Vi har haft 1 langtidsyg. Ses der bort herfra er sygefraværsprocenten på 2,5 % 

Vedr. 1. kvartal 2010: Vi har haft 2 langtidsyge. Ses der bort herfra er sygefraværsprocenten på 4,4 %. 





HTX 9,5 

HHX 4,8 

Gymnasium 9,5 

10. klasse 61,9 



10. klasse 43 % 

Efterskole 8 % 

Erhvervsuddannelse 10 % 

EGU 0 

STU 0 

Gymnasium 26 % 

HF 0 



HHX 8 % 

HTX 5 % 



VUC 0 

Arbejde 0 

Andet 0 


Vi ser en generel stigning i elever, der søger gymnasiale uddannelser i år. Dette kan sandsynligvis ses i en direkte sammenhæng 

med denne årgangs FSA-resultater, der tydeligt signalerer højt engagement og interesse for skolearbejde. 




Hvidovre Ungdomsskole 

Næsborgvej 90 


Tlf: 36472650 

E-mail: ungdomsskolen@usk-hvidovre.dk 

http://www.usk-hvidovre.dk 

Kvalitetsrapport for Hvidovre Ungdomsskole - Hvidovre Kommune Side 1 af 30


A. Indledning 


UNGDOMSSKOLENS LOVGRUNDLAG: 

I medfør af § 3 stk. 5 i lov om Ungdomsskolen, jf. lovbekendtgørelse nr 886 af 13. september 2000, fastsættes 

§1 Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 

1) Almen fritidsundervisning, som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål 

2) Undervisning i enkelte fag, som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve 

3) Specialundervisning for unge med fysiske eller psykiske handikap 

4) Særligt tilrettelagt undervisning for udlændinge i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold 

Kommunalbestyrelsen har herudover vedtaget, at ungdomsskoletilbuddet i medfør af lovbekendtgørelsens §4 også omfatter 

1) Heltidsundervisning på folkeskolens 8. og 9. klassetrin, jf. 

folkeskolelovens § 14, § 18, stk. 3 og § 33, stk. 3. 

2) Heltidsundervisning, der giver mulighed for at følge 10. klasse, og 

aflægge de tilhørende prøver, jf. folkeskolelovens §§ 19 c, 19 f og 19 g. I de 

fag, hvor der er prøver, skal undervisningens indhold fastlægges således, at 

kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. 

3) Undervisning i færdselslære og knallertkørsel jf. § 4.stk. 3, med henblik på erhvervelse 

af knallertbevis, efter de gældende regler. 

Som en uddybning af den lovbestemte målsætning og kommunalbestyrelsens målsætninger, har Ungdomsskolebestyrelsen ultimo 

2003 besluttet følgende målsætninger: 

a) Hvidovre Ungdomsskole ønsker at være en skole for alle unge i kommunen. En skole, hvor de unges valg af fritidsinteresser 

prioriteres ligeværdigt 

b) Hvidovre Ungdomsskole ønsker at give unge reel indflydelse og give dem en oplevelse af glæden ved fordybelse. 

UNGDOMSSKOLENS FRITIDSUNDERVISNING 

Ungdomsskolen tilbyder en række fritidsundervisningshold i perioden september - april (med enkelte undertagelse). 

Tilbuddene sendes ud til unge i Hvidovre i alderen 12 - 18 år, og kan ses på hjemmesiden www.usk-hvidovre.dk i deres 

helhed. 

Fritidsundervisningen tilbyder boglige fag, kreative fag, sports-, ernærings- og motionsfag, kompetencefag og endelig en række 

sundhedstilbud rettet mod hele skoleklasser. 

Holdene tilbydes typisk på faste ugedage eller i weekender. 

Ungdomsskolen tilbød i skoleåret 2009/2010 233 holdaktiviteter, og 2.091 cpr.elever eller 3.675 holdelever deltog på 208 

hold. 

I skoleåret 2010/2011 deltog 2.053 cpr.elever eller 3.953 holdelever på 273 hold. 


UNGDOMSSKOLENS Heltidsundervisning 

Ungdomsskolens heltidsundervisning er en del af Hvidovre kommunes samlede tilbud for børn og unge med særligt behov. 

Skolen er normeret til 18 unge. Personalet består af 4 lærere, en køkkendame og en afdelingsleder. 

Målgruppen er unge i alderen 14-17 år. De unge befinder sig kognitivt inden for normalområdet, og de har ofte oplevet flere 

skoleskift og er præget af en negativt defineret skolehistorie. Endvidere kan de unge bære præg af vanskeligheder i forhold til 

deres familie, undervisere, pædagoger og andre. 

De unge visiteres til skolen gennem PPR's centrale visitationsudvalg, med deltagelse af en repræsentant fra BUF's Børne- og 

familierådgivning. 



Ungdomsskolens heltidsundervisning afspejler den undervisning som folkeskolen tilbyder, men er samtidig markant anderledes, 

da vi i langt højere grad har mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter den unges aktuelle behov, niveau og livssituation. 

Undervisningen er prøveforberedende og skal i øvrigt bidrage til de unges: 

sociale og personlige udvikling 

faglige udvikling 

horisontudvidelse 

øgede selvhjulpenhed 

øgede selvtillid og selvværd 

øgede selverkendelse 

Lærerne underviser, som udgangspunkt i deres liniefag, men dækker også andre fagområder. 

Vores pædagogik retter sig mod unge, der har brug for en særlig indsats. Vi møder de unge med anerkendelse og søger gennem 

samtaler at styrke elevernes forståelse og genkendelse af omverden og dens reaktioner på deres handlinger. Vi arbejder 

narrativt ved at fastholde og udvikle de unges positive erfaringer. 

Målet er, at de unge genvinder tiltroen til egne evner og muligheder. 

Lærerne har deltaget i en systemisk- og narrativ efteruddannelse og modtager løbende supervision. 

Vi har et professionelt og pædagogisk samarbejde med Den socialpædagogiske institution Sporet. 


Resultatsamtale september 2009: 

Skolen har fået følgende anbefalinger: 

• Fokus på læsning og læseindlæring 

• Fokus på metodiske tilgange 

De to punkter udmyntede sig i kontraktmål for Heltidsundervisningen i skoleåret 2010-11. [Se beskrivelse af kontraktmål 3 og 

4]. 

Og i forhold til fritidsundervisningen 

• Etablere tilbud til ældre to-sprogede elever - og i højere grad opsøge 

eleverne på forskellige måder 

Ungdomsskolen har i foråret 2010 gennemført et pilotprojekt rettet mod eleverne i modtageklassen på Gungehusskolen. 

På baggrund af erfaringerne herfra har Ungdomsskolen i 2010/2011 gennemført et tilbud til modtageklasse eleverne som 

kontraktmål. Dette er evalueret nedenfor. Indsatsen fortsætter som kontraktmål i 2011/2012. 


Mål 1 

MÅL: 

Vi ønsker at teste og opkvalificere den udarbejdede manual for indskrivningsobservationer. 

Målet er, at de indhentede informationer kan anvendes og er tilstrækkelige til at udarbejde elevstatus på hver enkelt elev. 

Elevstatus skal bruges til udarbejdelse af en personlig pædagogisk handleplan, en undervisningsplan for gruppen samt en 

udslusningsplan for den enkelte. 



MÅLEMETODE: 

Der udarbejdes en manual som er brugbar ved skoleårets start i august 2009. 

A: Manualen trykkes og udleveres til alle lærere og den nye afdelingsleder 

B: Introforløbet trykkes og hænges på lærerværelset 

C: Observationerne indskrives i elevens undervisningsplan, findes i elevmapperne. 

D: Handleplanerne findes på det interne net 

E: Undervisningsplanerne findes i elevmappen 

F: Handleplanerne findes i elevmapperne 

G: Undervisningsplanerne findes i elevmapperne 

H: En evt. justeret manual behandles som den første– og trykkes og forelægges i følgegruppen 

Målet er flerårigt, og der slutevalue-res i 2011. Der midtvejsevalueres efter et år 

RESULTATER FRA MÅLING AF MÅLET: 

Informationer om eleverne indhentes på følgende måder: 

KONTAKTLÆRER 

Hver elev har en kontaktlærer, der er tovholder på informationer vedr. de unges historik, familiære relationer osv. [Vi har 

udarbejdet en manual der omhandler kontaktlærerens rolle og funktioner]. 

INDSKRIVNINGSSAMTALE 

Ved indskrivningssamtalen interviewes eleverne grundigt om deres tidligere skoleerfaringer, hvordan de undervises bedst, deres 

formål med at gå på skolen. osv. Referatet fra samtalen lægges i elevmappen. 

INTROFORLØB 

Formålet med det planlagte introforløb for skoleåret 09/10: 

Vi skal, ved hjælp af tests og interviews, blive klogere på elevernes kompetencer og udfordringer. Dette er for at finde frem til 

hvordan, vi bedst hjælper den enkelte elev, det er samtidig en dokumentation af vores arbejde. Lærerne noterer relevante 

observationer vedr. eleverne i manualerne. 

I den første introuge er der fokus på leg, samarbejde og på skolens fysiske rammer. 

I den anden uge fokuserer vi på den enkelte elevs kendskab til sig selv, på normer, værdier og samværsformer. 

I den tredje uge fokuserer vi på elevernes faglige forudsætninger og kompetencer. 

**Ved evalueringen af introforløbet i 2009 fandt både lærere og elever, at 3 uger er for lang tid at bruge. Derfor valgte vi i 2010 

og fremover, at komprimere indholdet på 2 uger. 

ELEVGENNEMGANG 

På lærermødet gennemgår vi manualerne med henblik på at samle og dele de informationer vi har på hver elev, og hvorvidt der 

skal indhentes yderligere oplysninger. Vi drøfter elevernes faglige-, sociale- og adfærdsmæssige udviklingspotentialer og 

beslutter hvad kontaktlærer og faglæreren skal fokusere på ved elevsamtalerne. 

ELEVSAMTALER 

Kontaktlæreren udarbejder í fællesskab med eleven en plan med mål for elevens sociale udvikling. Samtalen varer 45 min. og 

tager udgangspunkt elevens adfærd, vi bruger et skema til at tydeliggøre målene. Faglærerne i dansk, engelsk og matematik 

holder ligeledes målsamtaler med eleverene. Disse samtaler er af 15-25 minutters varighed. Der udarbejdes en individuel 

undervisnings- og behandlingsplan med faglige-, sociale- og adfærdsmæssige mål. Målene evalueres, efter den fastsatte periode. 



Referater fra samtalerne lægges i elevmappen. 

SKOLE-HJEM-SAMTALER 

Forældrene informeres om elevens lærings- og behandlingsmæssige mål. De har mulighed for at spørge til målene og 

perspektivere dem. Endvidere har de mulighed for at bidrage med relevant information om deres barn. 

Beslutninger vedr. prøvetilmelding og revisitering træffes på baggrund af informationer indsamlet ved ovenstående fora. 

ELEVMAPPEN 

Er den fysiske/elektroniske mappe, hvor alle dokumenter i sagen opbevares. 

ERFARINGER OG KOMMENTARER 

Vi mener, at vi til stadighed skal udbygge og opkvalificere vores manualer til elevobservationer, derfor har vi i skoleåret 

2010/11 udbygget manualen med 10 mål for undervisningsparathed og med 10 mål for relationskompetence. 

I skoleåret 2011-12 vil vi fremstille et evalueringsskema, der er en fussion af manualen og elevernes målsætningsskema. 

Formålet er dels at skabe gennemsigtighed omkring lærernes observationer i forhold til eleverne så lærerne kan tale med 

eleverne om deres observationer og dermed skabe en platform for hvor eleven i højere grad inddrages og ansvarliggøres i sit 

eget udviklingsprojekt. 

Fra skoleåret 2011-12 vil den elektroniske elevmappe ligeledes findes i en fysisk udgave, som eleven selv er med til at 

administrere. Det bliver en form for portfolio, der indeholder elevens personlige mål for hvert fag, mål for social- og personlig 

udvilking samt øvrige aftaler der måttte være mellem eleven og skolen. Desuden indeholder mappen et diagrem, hvor eleven selv 

udfylder sin fremmødestatistik. 

DOKUMENTATION 

** Der forelægger en evaluering af introforløbet 2009 [lærernes evaluering]. Samt elevernes evaluering 2011. 

Vi har udarbejdet en manual for kontaktlærerns roller og funktioner. 


Mål 2 

MÅL: 

Vi ønsker at afdække, om fremmødepolitikken har en positiv virkning på det individuelle fremmøde. 

MÅLEMETODE: 

1. Opgørelserne lægges i elevmappen. 

2. Målingerne lægges i elevmappen og opgørelserne præsenteres for lærergruppen. De månedlige opgørelser præsenteres for 

eleverne og forældrene 

3. Resultatet af måling af fremmødet præsenteres ved skoleårets udgang for lærergruppen, bestyrelsen og følgegruppen. 

4. Vurderes, sammenskrives og afleveres til ungdomsskole-inspektøren, den anden vurdering samskrives med den første og usi. 

tager den med i følgegruppen for en evt. justering 

5. Ved skoleårets afslutning foretages en opgørelse af log’en. 

6. En samlet graf viser antallet af elever, der har øget deres fremmøde 

7. Den samlede vurdering fremlægges for bestyrelsen og følgegruppen. 

RESULTATER FRA MÅLING AF MÅLET: 



På baggrund af det statistiske materiale fra TEA ser vi en tydelig forbedring af fremmødet fra skoleåret 08/09 til skoleåret 

09/10. I skoleåret 09/10 har vi haft 2 protokolsystemer, og det har givet en del bøvl. Derfor har vi besluttet, at vi fremover kun 

registrerer via TEA. Dette tiltag giver forhåbentlig en større gennemskuelighed og bedre sammenligningsgrundlag fremoveer. 

Generelt kan man dele vores elevgruppe op i to kategorier med hensyn til fremmødet: 2/3 af vores elever kommer hver dag. 

1/3 af eleverne befinder sig forskellige steder på en fremmødeskala: 

2 elever, der tydeligt profiterer af at blive hentet. Derfor arbejder vi på en permanent ordning. 

2 elever, pjækker fordi, de egentlig ikke finder mening med at gå på skolen endnu et år, og skal hjælpes til at finde noget andet. 

2 elever, som på grund af andre årsager har været fraværende. 

Vi har følgende interventionsmulighederderefter, herefter overgives sagen til de sociale myndigheder: 

Vi ringer til den unge og til forældrene, ved udeblivelse. 

Vi sender fremmødebreve til forældrene, hver 14. dag. 

Vi laver handleplaner for fremmødet i samarbejde med de unge og deres forældre, hvis en elev fortsat har højt fravær. 

Vi følger op på handleplaner, ved at aftale en møderække med forældre, kontaktlærer og andre relevante samarbejdspartnere. 

Vi underretter de sociale myndigheder, hvis den unge fortsat har for højt fravær, efter 2. møde med nære netværk. 

Vi har fokus på de unges fritid via SSP og kontakt-personer. Har den unge fx kriminelle strategier eller misbrug? 

Vi fører statistik via TEA. 

Vi har udarbejdet et katalog med "fremmødeforbedrende interventionsmuligheder". 

I januar 2010 etablerede vi en permanent henteordning, så de elever, der har behov, bliver hentet tirsdag, onsdag og torsdag. 

Overbygning på nuværende fremmødepolitik: kontraktmål 10/11 – fokus på relationsarbejdet, ud fra en hypotese om 

sammenhæng mellem tilknytning og fremmøde. [se derfor også under måling af dette kontraktmål]. 

KOMMENTARER OG ERFARINGER 

Status juni 2010: Vores elever er generelt ramt af et højt fravær. En gruppe af eleverne har et stabilt fremmøde og enkelte har 

forbedret deres fremmøde hen over året. 2 af eleverne har periodisk profiteret af vores henteordning. 

I juni 2011 ser vi den samme tendens som anført ovenfor. Vi betrageter mangelfuldt fremmøde som en kompliceret udfordring 

med multible opretholdende faktore. Her er nogle af vores hypoteser om de udfordringer, som elever, forældre og skole står 

over for: 

"Bestemmekamp" mellem den unge og forældrene, hvor den unge "straffer" forældrene ved at blive hjemme. 

Aflæring af dårlige vaner i forhold til fx sengetider, morgenvækning 

Misbrugsproblemer 

Kriminelle strategier 

Den unge demonstrerer "ingen kan bestemme over mig" 

Forældres bekymring for om kammeraterne er "gode nok" til mit barn. 

Vi kan konstaterer, at skole- og uddannelsesområdet generelt er udfordret på elevfremmødet, og vi imødeser derfor den 

landsdækkende kampagne: www.godtdukom.dk, som indledes d. 29.8.2011. 


Mål 3 

MÅL: Fokus på metodiske tilgange - Relationsarbejde og læringsstile som midler til opnåelse af bedre faglige resultater 

Det overordnede mål er at eleverne opnår bedre faglige resultater. Midlerne til opnåelse af målet er lærernes træning af- og 

arbejde med relationsskabende tiltag samt implementering af læringsstile i undervisningen. 



1. Målet er, at lærerne skal være i stand til at møde de unge fra en nysgerrig og anerkendende position. 

2. Målet er samtidig, at lærerne skal tilgodese elevernes forskellige læringsstile. 

MÅLEMETODE 

EFFEKTMÅLING AF LÆRERNES UDBYTTE AF DERES EFTERUDDANNELSE 

Hver lærer beskriver kort sin læring af kurset, og hvilke områder, han/hun især gerne vil afprøve. 

Lærerne beskriver kort, hvordan de arbejder med relationsskabende tiltag i forhold til deres kontaktelever. 

RELATIONSARBEJDETS BETYDNING FOR ELEVERNES MOTIVATION OG UNDERVISNINGSPARATHED 

Højere grad af undervisningsparathed blandt eleverne. Dokumenteres ved lærernes observationer og elevernes selvevaluering i 

forbindelse med de 3 årlige elevsamtaler. 

Endvidere bliver de unge bedt om, at sætte tal på, i hvor høj grad de føler sig set, hørt og forstået af de voksne i forbindelse 

med tilrettelæggelsen af undervisningen samt hvilken effekt dette har på deres motivation. 

Resultaterne sammenskrives med lærernes observationer af eleverne. 

MÅLING AF RELATIONSKOMPETENCE 

Lærerne udarbejder beskrivelser af eleverne ved årets start, ved jul og ved årets afslutning. Hvori det vurderes om eleven har 

øget relationskompetencen. 

KONFLIKTHÅNDTERING 

Eleverne får hjælp fra de voksne til at løse de konflikter, de er en del af. Der udarbejdes en ultrakort beskrivelse af 

konfliktsituationen, og eleven spørges, om de føler sig hjulpet og egne andel i konflikten. 

RESULTATER FRA MÅLING AF MÅLET 

A) Samskrivning af resultaterne af vores indsats i forbindelse arbejdet omkring elevernes undervisningsparathed 

AT MØDE OP: jvf. kontraktmålet arbejder vi med at forbedre fremmødet – 3 elever bliver hentet om morgenen, da de har 

meget stort fravær. 

FINDE SIN PLADS I KLASSEN: De fleste af eleverne går automatisk hen til deres individuelle plads eller sætter sig ved 

gruppebordet. Indimellem giver arbejdet ved gruppebordene en del uro, i disse situationer kan det være noget af en udfordring 

at finde meningen med at ”trække sig tilbage” til den individuelle arbejdsplads. 

AT VISE EFTERRETTELIGHED – OG DERMED ACCEPTERE DEN PRÆMIS, AT DET ER EN LÆRER, DER TAGER 

ANSVARET FOR UNDERVISNINGEN OG HAR ET PROGRAM, DER SKAL NÅS: Dette er et svært mål, for mange af 

eleverne, og det medfører diskussioner. Med inspiration fra Umberto Maturanas ide om de 3 domæner forsøger vi at 

tydeliggøre for eleverne, hvornår noget er til debat, og når det ikke er til forhandling. Samtidig har vi ofte alternative opgaver, 

som eleverne kan løse. Nogle gange bruger vi køkkenet som aflastning, når en elev ikke vil/kan samarbejde om læring. 

AT ELEVEN LAVER SKOLEARBEJDE: De fleste af vores elever har svært ved at koncentrere sig i en hel lektion – men kan 

måske koncentrere sig i ca. 20 minutter. De kan generelt bedst lide at løse meget strukturerede opgaver, hvor der kun er ét 

rigtigt svar – det er ofte det de forstår, ved ”skolearbejde”. Så vi underviser i både abstrakte og strukturerede opgaver. Vi 

forsøger at imødegå den manglende koncentration ved at indlægge små, individuelle pauser, som vi aftaler med eleven. Desuden 

varierer vi arbejdsmåden og forsøger at bruge forskellige læringsstile og at visualisere, det lærte. Nogle elever arbejder bedst 

med musik i ørerne andre skal have helt ro – begge dele søger vi at imødegå. Vi har en del udfordringer med at holde eleverne 

fra at gå på Facebook i timerne. Det arbejder vi blandt andet med, ved at lave fiktive dilemmaer, der minder om situationerne i 

klassen, og diskutere ud fra dem, hvordan der skal gribes ind. Desuden bruger vi Facebook som belønning efter en 

koncentreret arbejdsindsats. 

AT RÆKKE HÅNDEN I VEJRET, VENTE PÅ TUR OG LYTTE TIL ANDRE: Vi forsøger generelt, at lære eleverne at lytte 



til hinanden – det arbejder vi blandt andet med, ved at lade dem fortælle på skift og ved at gøre klart for dem, at det bliver 

deres tur næste gang. Desuden har vi forsøgt at arbejde med ordstyrer i ”KLASSENS TID”. Det var med til at anskueliggøre 

problematikken med at skabe ørenlyd, når eleverne selv skulle styre dialogen. Den metode kunne vi godt arbejde mere med. En 

enkelt lærer har forsøgt at arbejde med ”en talestok” og det gik godt i en periode. 

AT SØGE MEDINDFLYDELSE: Vi arbejder med, at gøre det klart for eleverne, hvor de kan få medindflydelse og hvor de 

ikke kan. De bliver ofte indbudt til dialog om, hvilken undervisningsform de foretrækker, og hvordan de bedst lærer. Nogle 

gange fører sådanne samtaler til konstruktive forslag – andre gange ikke. Eleverne får mulighed for at vælge mellem flere 

forskellige typer opgaver. Vi har haft et emne om demokrati, hvor eleverne arbejdede med menneskerettigheder. Her var en del 

af processen at de skulle udvælge de 5 vigtigste rettigheder og lave en planche over dem. Det foregik i grupper og der var 

biografbilletter på spil til vinderne. Elverne og personalet stemte i fællesskab om, hvem der skulle vinde – de var således selv 

med at til at træffe afgørelsen, og der var ingen sure mine bagefter. Elever bruger deres mulighed for at få indflydelse på maden. 

Stort set alle elever har deltaget i madlavningen i forbindelse med et ønske om en særlig ret. 

AT BEHOVSUDSÆTTE. ELEVEN KAN HANDLE BEVIDST OG HENSIGTSMÆSSIGT I FORHOLD TIL EGNE 

BEHOV: Det er en meget central problemstilling, og noget der fylder meget i hverdagen. Det kan dreje sig om deres behov for 

lige at tjekke Facebook, tale i telefon, sende sms’er, afbryde – når de brænder inde med personlige oplevelser, behovet for en 

cigaret eller for mad midt i timen. Arbejdet med elevernes impulskontrol, byder os i høj grad at være rammesættende for 

elevernes forskellige handlemuligheder, når en indskydelse melder sig. Derfor laver vi et grundigt interview med den unge ved 

indskrivningssamtalen, om hvilke indskydelser, der udfordrer dem hver især. Vi forsøger at lave nogle brugbare aftaler, der kan 

være hjælpsomme for den unge i situationen, eller umiddelbart før impulsen griber dem. I det konkrete tilfælde er det en 

vurdering om den unge befinder sig i ”impulsernes vold”. Derfor siger vi nogle gange nej til en rygepause midt i en time, andre 

gange vurderer vi, at en lille pause måske netop er dét der skal til, for at eleven kan arbejde resten af lektionen. Det samme 

gælder med maden – generelt skal de møde til måltiderne for at få mad – men det sker, at de møder for sent, har fået "det 

forkerte ben ud af sengen", og så er en ”bolle med ost” afgørende for, at de kan koncentrere sig. 

AT ELEVEN ER BEVIDST OM AT LÆRING BÅDE ER EGET ANSVAR, MEN AT MAN OGSÅ HAR ET 

KOLLEKTIVT ANSVAR – AT BÅDE ENGAGEMENT OG MANGEL PÅ SAMME SMITTER, KAN SAMARBEJDE 

OG ER I STAND TIL AT ARBEJDE UDEN AT VÆRE UNDER OPSYN: Ovenstående punkt er en kæmpe udfordring for 

de fleste af vores elever, og derfor arbejder vi koncentreret med at skabe udvikling på dette felt. Vi italesætter det fælles ansvar 

og bevidner eleverne, når vi ser at det lykkes for dem. Vi bærer også bevidningen ud af klassen – og fortæller den fx i 

køkkenet, til kollegaerne og til deres forældre. Eleverne var også virkelig gode til at arbejde i gruppe i projektet om 

menneskerettigheder og tog generelt stort ansvar. 


Den samlede vurdering af elevernes udvikling har bestyrket os i, det hensigtsmæssige i, at bruge bevidning som en blandt flere 

tilgange til at arbejde med ovenstående punkt. 

Her er nogle gode historier om elever, der i særlig grad har udviklet sig i forhold til at tage ansvar for sin egen læring: 

En dreng i sit 10.skoleår, led af dysleksi og var udfordret på koncentrationen, men blev så optaget af emnet for sin 

projektopgave, at han sad i 4 dage, næsten uden pauser, mens han researchede og skrev på en power point præsentation. 

En dreng i 8. klasse, skulle ikke aflevere projektopgave, men han blev så inspireret af de andre, at han valgte gøre det alligevel. 

Endvidere var det vigtigt for ham, at støtte sin kammerat i 9. klasse, derfor skrev de opgave sammen. 


B) Samskrivning af arbejdet med udvikling af elevernes relationskompetencer: 

AT GIVE HÅND OM MORGNEN: Alle elever har accepteret vores skik med at give hinanden hånden, når vi møder om 

morgnen. Nogle dage kan det være svært for enkelte, hvis de møder op i dårligt humør. Så tager de voksne initiativet og går hen 

og hilser. I tilfælde af stor modstand lægge man evt. en hånd på skulderen og sige godmorgen. Vi insisterer på, at de unge bliver 

"set". 



AT TAGE INITIATIV TIL SAMTALE VED MORGEN- OG FROKOSTBORDET: Der er efterhånden rigtig god stemning 

omkring spisebordet både til morgen og til frokost. Der foregår rigtig mange gode samtaler, og langt de flest af eleverne tager 

initiativ til samtaler. Det er ofte her, vi får adgang til, hvad der rører sig i de unges liv. Der er sjældent alvorlige konflikter. 

AT VÆRE OMSORGSFULD/ EMPATISK: De fleste af vores elever har en meget veludviklet empatisk sans, de ved nøjagtigt 

hvordan andre har det indeni. Men mange af de unge skal lære at bruge deres empaisske evner på en mere hensigtsmæssig 

måde, så de bliver bedre til at koordinere deres hensigt og handling, og så de bliver bedre til at opnå det de gerne vil. For nogle 

af eleverne kan det være et særligt "statement", eller en måde at vise "jeg bestemmer selv" hvis de svarer nægtende på krav om 

at vise hensyn til - eller at gøre noget for andre. Nogle elever kan føle sig ramt af uretfærdighed, og reagere med vrede over for 

sådanne krav. Det er oftest i forbiindelse med skolestart, at vi oplever sådanne udbrud. Vores hypotese er, at det bl.a. handler 

om elevernes forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden. Vi bruger megen tid på, at tale om skolens værdier med de unge, 

og sørger for at alle deltager i arbejdet med at lave fælles "spilleregler" for, hvordan vi gerne vil have det med hinanden, og på 

hvad vi hver især skal gøre for at få det på en måde, så alle kan lide at være på skolen. 

AT FØLGE GÆNGSE HØFLIGHEDSNORMER, AT TALE PÆNT TIL HINANDEN: Vi arbejder meget intenst med at 

hjælpe eleverne til at reformulere uhensigtsmæssig sprogbrug, så de kan sige tingene på en "ikke stødende måde". Mange af 

eleverne har et grænseoverskridende sprog, og vi taler meget med dem om årsag og virkning af sproglige udsagn. 

AT KUNNE SE SIN EGEN ANDEL I RELATIONEN/KONFLIKTEN OG AT KUNNE KORRIGERE SINE EGNE 

HANDLINGER I EN KONFLIKTSITUATION: Vi har arbejdet struktureret med mediering. Helt konkret har det fungeret 

således at deltagerne i en given konflikt har skullet komme til møde dagen efter konflikten. Mødet blev styret af en ”mediator” 

og alle parter får lov til at fremlægge deres historie mens de andre forholder sig lyttende - og det har virkelig givet resultater. 


Følgende positive effekter viser sig som følge af det målrettede arbejde med mediering: 

Det er en fornøjelse at opleve, hvordan nogle af eleverne i dag kan sætte ord på, at de vælger at trække sig fra en konflikt og at 

de efterlyser en medierende samtale. 

Det er positivt at eleverne selv beder om assistance fra de voksne, når de befinder sig i en konfliktfyldt relation. Endvidere det et 

godt tegn på, at metoden har forplantet sig til eleverne, når de selv har mod på at løse deres indbyrdes konflikter, og samtidig 

kan invitere de voksne med på "sidelinjen". 

DOKUMENTATION 

Lærernes evaluering af deres udbytte af kurset 

Elevernes evaluering efterår 2010 

Undervisningsmiljøundersøgelsen 


Mål 4 

MÅL: FOKUS PÅ LÆSEINDLÆRING - Målet er, at eleverne opnår bedre læseresultater 

MÅLEMETODE 

Vi indgår en serviceaftale med biblioteket, om 

- levering af bogkasser 

- afholdelse af et kursus, der sætter de unge i stand til at bruge bibliotekernes klassifikationssystem. 

Vi implementerer brug af elektroniske hjælpemidler i dagligdagen: ”at læse med ørene”. I første omgang i fagene, dansk, engelsk 

og matematik. 

Lærerne skal medtænke læsning i deres undervisningsplaner- 



Der skal, ved årets afslutning, foretages en samlet vurdering af i hvilken grad det er lykkedes at opnå bedre læseresultater 


Helt overordnet har vi arbejdet med at implimentere en læsekultur hos den enkelte elev, at gøre læsning til en del af den enkeltes 

liv. På det mere konkrete niveau har vi arbejdet med elevernes læselyst, for at højne deres motivation for læsning, og vi har 

arbejdet med elevernes læsefærdigheder for at højne deres indholdsforståelse. 

Karen Kjær har holdt oplæg for lærerne om brug af kompenserende it i de forskellige fag. Det har haft den effekt, at vi er 

kommet godt igang med at bruge cd-ord. Også til prøverne. 

Alle lærerne har været på Gerd Freidheims kursus om ”læsning i alle fag, på alle klassetrin”. Det betyder, at alle lærere har fået 

redskaber til håndtere udfordringen omkring læsning i netop deres fag. Endvidere har kurset inspireret lærerne til omsætning af 

ideer til handling. Vores læsevejleder har været behjælpelig med omsætning og konkret tilgang. 

Vi har afholdt læseuger, og har periodisk skemalagt læsning. Vi har gået mange veje for at motivere eleverne til at læse. Vi har 

skabt et hyggeligt rum omkring læsningen, ved at sidde i sofaerne, lave te, "læse med ørerne", kombinere film og bog, høre 

musik samtidig med læsningen integrere læsning og fortælling, højtlæsning osv. I et enkelt tilfælde har vi sat en alternativ forside 

på bogen, fordi eleven blev ramt af kedsomhed og vrede ved synet af bogomslaget. Effekterne af det miljø vi har skabt og 

strukturen vi har praktiseret omkring læsningen er, at alle elever har læst mindst 2 let-læsningsbøger på 65-120 sider. Også 

dem, der aldrig eller sjældent har læst bøger. En elev sagde ved indskrivningssamtalen: "I kan godt opgive det. I får mig aldrig til 

at læse en bog". Men også denne elev har læst 2 romaner. 

Alle elever har været på kursus på biblioteket, så de kan søge på emne, titel og forfatter osv. Dette tiltag har gjort det mere 

overskueligt for den enkelte, at søge viden. Endvidere har mange elever oplevet glæden ved at kunne trække på kompetancer i 

at søge på nettet, som de har udviklet i andre sammenhænge. 

Vi får inspirationskasser fra biblioteket, der tager højde for de temaer vi arbejder med, men vi tager også på biblioteket i 

forbindelse med prjoektopgaveskrivning og tema-arbejde. Dette har fremkaldt elevernes nysgerrighed på verden og deres lyst til 

at søge ny viden. 

Eleverne læsestestes mindst 5 gange i løbet af året. TL1 i august, TL2 i september, Terminsprøve i november 2010 og februar 

2011, hvor eleverne testes med FSA læseprøven. Endvidere indgår de nationale test i vores testprogram. 

TL1 

Resultatet fra den faglige tekst "Gedden", viser, at andelen af "sikre læsere" i Dagundervisningen er på 10 % mod 5 % for 

landsgennemsnittet for elever i 6. klasse. Andelen af "usikre læsere" er 60 % mod 64 % på landsplan, andelen af "ikke læsere" 

er på 30 % og 29 % på landsplan. 

I teksten "Nybyggerne i Canada", der er skrevet i "gammeldags sprog" er andelen af "usikre læsere" på 87 % mod 59 % på 

landsgennemsnittet, mens vi har 13 % "ikke læsere". 

TL2 

Resultatet af "Robin Hood" der er en tekst med gammeldags sprogbrug viser, at der er 73 % "usikre læsere" mod gennemsnittet 

for Hvidovre på 71 %. Ingen af vore elever kan betragtes som "sikre læsere" i denne test. Andelen af "ikke læsere" er på 1 % 

mod 27 % for Hvidovre. 

TERMINSPRØVERNE I NOVEMBER OG FEBRUAR 

Ved terminsprøven i november 2010: Gives karakterer 02-7. 

Ved terminsprøven i februar 2011: Gives karakterer 00-7. 

PRØVERESULTATERNE MAJ 2011: Gives karakterer 00-7. 




Ud fra resultaterne af årets første læsetest TL1, kan vi konkludere, at de elever vi modtager er på niveau med en 

landsgennemsnitlig elev i 6.klasse , når de bliver målt på læsning af en faglig tekst. 

Resultatet af TL2 viser, at eleverne i Dagundervisningen hvad angår andelen af "usikre læsere" harmonerer med gennemsnittet 

for eleverne i 7.klasse i Hvidovre. 

Resultatet fra terminsprøverne viser at eleverne tros en en samlet læseprofil der ligger omkring 6.-7. klassetrin er i stand til at 

opnå resultater, der ligger i området under middel. 

Vi har mange hypoteser om resultaterne af de forskellige test: 

På et overordnet niveau kan resultaterne afspejle at læsning som kulturel og rekreativ aktivitet er mindre udbredt blandt vores 

elever og deres familier. Endvidere kan resultaterne være et udtryk for domminerende skolehistorier der er præget af mangelfuld 

koncentration, konflikter og eksklusion. Disse hypoteser bestyrker os i, fortsat at arbejde med læsning med mange 

forskelligartede tilgange. 

Sammenligningen af resultaterne fra de to terminsprøver og FSA viser, at vi faktisk ikke lykkes med at forbedre elevernes 

resultater i læsning. Håbet er dog, at vi ved at introducere eleverne til forskellige genrer og gennem vores fokus på at skabe en 

kontekst for læsning, styrker og konsoliderer kulturen omkring læsning for den enkelte elev. Eleverne får erfaringer med læsning 

som redskab og som kilde til oplevelse, indsigt og viden. 

DOKUMENTATION 

Karen Kjærs bearbejdning af læseresultaterne fra såvel TL1 og TL2 

Resultaterne fra terminsprøven nov. 2010 

resultaterne fra treminsprøven feb. 2011 

resultatet fra de nationale test marts 2011 

FSA maj 2011 


Mål 6 

Mål: Evaluerende samtale med fritidslærerne 2009/2011 

• at vise interesse for de enkelte underviseres faglighed 

• at foretage en opfølgning på den enkelte decentrale medarbejder 

• at indsamle erfaringerne fra fritidsundervisningen, således at de kan bruges til læring og justeringer 

Målemetode: 

1. Administration indkalder ca. 1/3 af medarbejderne, efter aftale med de enkelte, til samtaler på Ungdomsskolen. Samtalerne 

registreres 

2. Administrationen udarbejder en plan/kalender der sikrer, at alle kommer til samtale i løbet af perioden. 

3. Der udarbejdes en kalender, som findes på kontoret 

4. Skemaet opbevares på kontoret 

5. Der udarbejdes hvert år en rapport med hovedkonklusioner, hvor en vurdering indgår. Rapporten forelægges lærermødet og 

bestyrelsen 

Resultater fra måling af mål i 2010: 

ad 1) Der er inviteret og gennemført samtaler med 17 fritidslærere, hvilket svarer til ca. 1/3 af de lærere, der har aktive hold i 

dette skoleår. Samtalerne er gennemført af afd.leder for fritidsundervisningen, mens ungdomsskoleinspektør/viceinspektør har 

deltaget på skift, således at viden om holdene er blevet delt i ledelsen. 

ad 2 + 3) Der er udarbejdet en elektronisk kalender med oversigt over de lærere, der har deltaget, i det enkelte skoleår. 

Samtalerne er afviklet i perioden februar/marts/april og enkelte i maj måned. Derved bliver fokus i aftalerne med den enkelte 



lærer rettet mod forbedringer og udvikling af nye tilbud i den kommende sæson, og baseret på erfaringerne fra den 

indeværende. Samtalernes er gennemført således, at det er læreren, der har ”ordet” og ledelsen, der lytter og stiller uddybende 

spørgsmål. Samtalen er afsluttet med aftaler for den nye sæson. 

ad 4) Der er gennemført en revision af det skema, der blev brugt i pilotfasen i sidste skoleår. Der er fortsat plads til forbedring af 

skemaet. Det må det konstateres, at lærerne benytter skemaet meget individuelt: alt fra grundig udfyldelse til at skemaet ikke er 

anvendt. Skemaet har dog fungeret som ledetråd ved alle samtalerne, således at alle emner har været berørt – mere eller mindre 

afhængig af samtalens drejning. 

ad 5) Rapport for 2010 har været forelagt Ungdomsskolebestyrelsen 16. juni 2010, hvor den blev taget til efterretning. Blev 

desuden fremlagt på lærermødet 22. sept. 2010. 

Resultater fra måling af mål i 2011: 

Ad1) Der er inviteret 20 og gennemført samtaler med 19 fritidslærere, hvilket svarer til ca. 1/3 af de lærere, der har aktive hold i 

dette skoleår. Alle samtaler er gennemført af afd.leder for fritidsundervisningen, mens konst. Ungdomsskoleinspektør eller en 

Pædagogisk Medhjælp (PM) har deltaget på skift, således at viden om holdene er blevet delt i ledelsen. Da det i dagligdagen er 

PM, der har kontakten til den enkelte lærer, valgte vi i år at inddrage PM’erne i samtalerne. 

Det indebar den fordel, at der blev spurgt mere ind til problemstillinger, som PM’erne kendte til fra deres tilsyn. Det indebar den 

ulempe, at viden om de enkelte hold ikke blev delt i ledelsen lige så grundigt som i sidste års model. 

Ad 2 + 3) Samtalerne er fortsat afviklet i foråret, således at fokus har været på udvikling af hold til kommende sæson. En 

afvikling af samtalerne i efteråret kan måske i endnu højere grad knytte samtalerne til kvalificering af undervisningen. 

Ad 4) I konsekvens af erfaringerne fra 2010, ligger samtaleskemaet nu på hjemmesiden til frivillig afbenyttelse. Skemaet har dog 

fortsat fungeret som ledetråd ved alle samtalerne, således at alle emner har været berørt – mere eller mindre afhængig af 

samtalens drejning. 

Ad 5) Rapport for 2011 fremlægges i bestyrelsen 18. aug. 2011 og på lærermødet 21. sept. 2011. 


• at vise interesse for de enkelte underviseres faglighed 

Alle lærere har tilkendegivet stor tilfredshed med samtalerne. De har været tilfredse med at få en sammenhængende samtale med 

ledelsen, med fokus på deres egen undervisning og tankerne herom. 

Det har været berigende for ledelsen at høre om lærernes egne overvejelser om, hvad der virker og ikke-virker i undervisningen, 

hvad der fastholder elever, og hvordan der arbejdes for, at eleverne indbyrdes trives socialt. 

• at foretage en opfølgning på den enkelte decentrale medarbejder 

I samtalerne har tidligere aftaler og forventninger været sammenholdt med det faktiske forløb. Dette har givet ledelsen mulighed 

for at tage individuelt relevante problemstillinger op med hver enkelt, og få sat en positiv og fremadrettet udviklingsproces i gang. 

• at indsamle erfaringerne fra fritidsundervisningen, således at de kan bruges til læring og justeringer 

Efter samtalen er indgåede aftaler blevet repeteret. De nedfældes og tilsendes læreren sammen med nærværende rapport. Den 

enkelte lærers redegørelse for undervisningen er ikke nedfældet. 

Der er indgået aftaler for udviklingen af det enkelte hold, og i nogle tilfælde udviklet nye tilbud til eleverne for den kommende 

sæson sammen med læreren. 

Det vurderes årligt efter de afholdte samtaler om administrationen kan bruge de indsamlede erfaringer positivt, til f.eks. at 

mindske elevfrafaldet.Det er ledelsens vurdering, at: 

• lærerne synes godt om dette initiativ, og værdsætter, at de får mulighed for at dele tanker om deres hold, og ideer til at 

revidere og forbedre et godt tilbud 

• ledelsen får stort udbytte af at have samtaler med et udsnit af lærerne, hvilket giver en større indsigt i, hvad det er 

Ungdomsskolen i praksis tilbyder de unge 

• samtalerne giver en fin mulighed for at få et bredere indblik i, hvad de unge i Hvidovre synes er godt og mindre godt i 

Ungdomsskolens tilbud 

• i sidste ende vil en større indsigt i hvilke tilbud de unge værdsætter, bidrage til en bedre Ungdomsskole og fastholde eleverne 



• ledelsen har opnået en bedre dialog med lærerne om den enkeltes undervisningsmetoder, brug af it hjælpemidler i 

undervisningen, cooperative learning, udvikling af demokrati på holdene og endelig at sætte fokus på arbejdet med elevernes 

sociale kompetencer på holdene. 

• desuden har vi iagttaget, at flere elever fastholdes til sæsonafslutning, men kan ikke dokumentere, at der er en direkte 

sammenhæng. Ungdomsskolen gennemfører i sæsonen en række forskellige initiativer for at fastholde tilmeldte elever. 


Mål 7 

Særligt tilbud til 2sprogede elever 

Under trygge og velkendte rammer vil Ungdomsskolen tilbyde de ældste tosprogede elever - særligt de sent ankomne i 

modtageklassen – en introduktion til dansk ungdomskultur og møde med andre unge. Derved skal de tosprogede unge på sigt 

opleve sig inkluderede i ungdoms- og studiefællesskaber. 

Målet er 

• at de unge får mod på at knytte kontakter til jævnaldrende unge i Hvidovre gennem et særligt tilret-telagt tilbud i dansk sprog 

og danske samfundsforhold, 

• at introducere de unge til forskellige kulturelle tilbud, og dermed give dem en forståelse af dansk samfundsliv, bidrage til at give 

tilværelsen indhold, og aktivt medvirke til kendskab til dansk ungdomskultur 

• at introducere de unge til Ungdomsskolens almene tilbud og muligheder, herunder at motivere dem til at benytte tilbudene 

• at inddrage de unges forældre i dette motivationsarbejde 

Målemetode 

1. Der føres logbog for kontakterne med målgruppen. Logbogen befinder sig på Ungdomsskolen. 

2. Det noteres, hvornår målgruppen introduceres for Ungdomsskolens program, og hvilke hold, den enkelte tilmelder sig. 

3. Det noteres, hvornår målgruppen præsenteres for den faste kontaktperson, og hvilken ugedag de fremover skal mødes. 

4. Det noteres om, og hvornår kontaktpersonen deltager på fx forældremøde. 

5. Der udarbejdes et program for de ugentlige arrangementer. Program uddeles til deltagerne og føres i logbogen. 

6. Kontaktpersonen gennemfører en evaluerende opsamling med de unge efter hver mødegang. På denne måde kan tilbuddet 

løbende tilrettes den udvikling, de unge gennemgår. 

7. Opsamlingen er skriftlig og føres i logbogen. 

8. Der gennemføres efter 3 mdr. og 6 mdr. en evaluerende opfølgning med modtageklassens lærere, kontaktpersonen og 

Ungdomsskolens administration m.h.p. at justere tilbuddet. 

ad 1) Der er udarbejdet elektroniske logbøger for hver lærer. Disse ligger på Skoleintra/fællesnettet, således at de er 

tilgængelige uanset der logges på fra forskellige skoler. 

ad 2) Eleverne blev præsenteret for tilbuddet i forbindelse med Ungdomsskolens besøg på Gungehusskolen. Her blev eleverne 

også præsenteret for Ungdomsskolens øvrige tilbud. 

ad 3 + 4) Eleverne mødte frem første gang 8. september, og forældrene blev inviteret til et særligt møde d. 20. september. Her 

blev program for det ugentlige fremmøde og de særlige arrangementer præsenteret for forældrene. Desuden blev de bedt om at 

bakke op omkring elevernes fremmøde. Programmet blev udleveret til både elever og forældre. 

ad 6 + 7) Der har været gennemført en generel opsamling med de unge om deres udbytte af deltagelse i tilbuddet. Da de alle har 

ønsket hjælp til at blive bedre til dansk, har der været etableret egentlig danskundervisning for 2sprogede hver mødegang i 

forlængelse af mødet med den faste kontaktperson. Opsamlingen har været mundtlig og er ikke ført i logbog. 

ad 8) Det lykkedes ikke at gennemføre de nævnte evaluerende møder med modtageklassens lærere, kontaktpersonen og 

Ungdomsskolens ledelse. (Sygdom, fravær, kommunikationsbrister) Kontaktpersonen og den ene modtageklasselærer holdt et 

evaluerende møde medio januar 2011. 

Denne evaluering afdækkede et behov for at give eleverne nogle af de tilbud, de ikke når at få i modtageklassen: Noget om 

sund mad, og et dansk-grammatik kursus. 

Derudover blev det klart, at fremmødedagene var alt for lange for eleverne idt de efter en skoledag skal mødes med 

kontaktpersonen i 1 time, derefter 2 timer med danskundervisning. 



Der blev i marts og maj gennemført en evaluering af årets forløb med deltagelse af kontaktperson, dansklærer og ledelsen. 

Denne evaluering blev foretaget i forhold til de opstillede mål om 

• at knytte kontakter til jævnaldrende unge: 

De unge møder ikke andre end gruppens medlemmer til den almindelige undervisning. 4 deltog på Lalandiaturen for 

ambassadørerne (2 overnatninger på Lalandia med ca. 25. andre elever i januar 2011) Her boede de i egen hytte, og deltog 

ikke i demokratiarbejdet undervejs, da deres danskkundskaber er for ringe. De havde med stor begejstring deltaget i 

vandlandsdiskoteket fredag aften. Desuden bowlede sammen, med det er ikke blevet fulgt op. I hverdagen følges især de 

ældste piger ad, og mødes ikke med etnisk danske piger. Dette er en barriere for deres danske sprogudvikling. Den yngste pige 

har ingen relationer til de ældste. Drengene har tilsyneladende ingen fælles kontakter. 

Generelt er eleverne ikke så modne som deres jævnaldrende, hvilket også er en barriere for integrationen. 

• at opnå kendskab til dansk samfundsliv, og om de unge har kendskab til dansk ungdomskultur: 

Nogle af de planlagte udflugter er blevet aflyst, da eleverne allerede havde været der med egen klasse eller læreren blev syg. 

Opfølgningen er foregået ved, at eleverne fortæller om, hvad de har oplevet. De kan genkende aktiviteterne, men har vanskeligt 

ved at genfortælle dem p.g.a. manglende dansk kundskaber. 

• at deltage i Ungdomsskolen almene tilbud: 

De unge er blevet præsenteret for porcelænsmaling, fransk, multisport og street dance. Flere af eleverne har med deres 

hjemmeklasse været ”en dag på vandet”. 5 ud af 8 var også tilmeldt ”Street Dance”. Fremmødet her var imidlertid ikke stabilt, 

og der må i næste skoleår gøres mere ud af opfølgningen. 

• at forældrene har bidraget og bakker op: 

Kun 4 ud af 8 elever deltog på Lalandiaturen. De andre enten kunne ikke (udvekslingsstudenten var på tur med sin familie) eller 

måtte ikke for forældrene. Især de to søskende, som er flyttet til Vallensbæk, faldt mere og mere fra holdet. De blev fx ofte 

hentet tidligt af familien. 

Konklusion 

Det udarbejdede program var for omfangsrigt, og skal gøres mere jordnært. Eleverne skal fremover i højere grad tages fotos på 

udflugterne. Det vil give en mulighed for at eleverne udarbejder en fotologbog, og i undervisningen kan holdet vende tilbage til de 

enkelte udflugter og genfortælle oplevelserne for hinanden. 

Dagene er for lange, så eleverne er for trætte. Vi ønsker i næste skoleår en aftale med modtageklassens lærere om, at eleverne 

på dage med udflugter får tidligere fra skole. Alternativt skal udflugterne ligge på fridage – lørdage etc. 

I næste skoleår samles eleverne 1 gang ugentligt i 2 timer på en fast ugedag. Denne dag erstattes 1 x mdl. med et 

arrangement/udflugt. 

Der blev stillet spørgsmålstegn ved formålet med projektet: at lærere deltagerne dansk kultur eller dansk sprog. Når vi ser 

tilbage til beskrivelsen i kontraktmål, fremgår det ikke, at vi skal tilbyde egentlig danskundervisning for 2sprogede. Imidlertid har 

der været stor tilfredshed hos eleverne med danskundervisningen, som et supplement til modtageklasse undervisningen. 

Holdvisningen, og motiveringen har ikke været fulgt tilstrækkeligt op, og skal intensiveres til næste skoleår. Dette skal ske ved 

både at lægge fremmødedage ud på forskellige hold og ved at søge at starte en mentor ordning, hvor unge fra Hvidovre 

uddannes som ”integrationsmentorer” for eleverne fra modtageholdet. 





Skolens evalueringsgrundlag er bredt fuderet og skal således gerne afspejle alle elementer af vores virksomhed. 

I den samlede vurdering indgår således 

- målresultater af kvalitetsmål, 

- kvalitative evalueringer af skolens undervisning og dagligdag 

- kvantitative evalueringer i form af resultater fra test og prøver 

Forskellige evalueringer 

- Evaluering af samarbejdet 

- Evaluering af undervisningsmiljøet DCUM 

- Arbejdspladsvurdering 

Tilbagemeldinger fra 

- Skoleudviklingssamtaler 

- Medarbejdersamtaler 

- Elevsamtaler 

- Skole-hjem-samtaler 

- Samarbejdspartnere 


På skolen er vi optaget af, at skabe kortere afstand mellem mennesker. 

Ledelsen 

Ledelsens styrke består i, at være ambitiøs og fagligt kompetent, at fokusere på skolens opgave, at støtte og myndiggøre 

lærerne, at udvikle og vedligeholde skolens virksomhed. 

Personalet 

Personalets styrke består i, at de er engagerede og fagligt kvalificerede medarbejdere, der er indstillet på at praktisere 

udviklings- og omstillingsparathed. Lærerne har udviklet et godt og frugtbart samarbejde med høj grad af information og 

koordinering. Dette gælder både med hensyn til planlægningen af undervisningen, samarbejdet omkring hver enkelt elev, 

kollegial sparring og praktiske gøremål. Endvidere er teamet kendetegnet ved at afsøge nye veje i forhold til det faglige arbejde 

med de unge, og ved at have det sjovt sammen. Endvidere er det en styrke, at teamet gennem de sidste 2 år har haft fokus på 

metodiske tilgange og, at de gennem dette arbejde har udviklet et fælles sprog til at tale om de daglige udfordringer. 

Tilgangen til de unge 

Det er vores styrke, at vi møder eleverne fra en nysgerrig og anerkendende position med henblik på at skabe den nødvendige 

relation. Vi mener, at relationsarbejdet kan hjælpe de unge til at møde de udfordringer, de støder på, i skolen og i deres øvrige 

liv. Det er ligeledes en styrke, at vi arbejder med de unges sociale og personlige udvikling, og at vi i den sammenhæng fokuserer 

på de unges hensigter, frem for på deres handlinger. Det gør vi fordi, vi mener, at læring skabes som et resultat af refleksion 

omkring forskellen på hensigt og handling. 

Undervisningen 

Det er en styrke ved undervisningen, at den er tematisk, at den er tilrettelagt, så der differentieres i videst muligt omfang. Den 

daglige undervisning er baseret på en praktisk- såvel som teoretisk tilgang med adgang til elektroniske hjælpemidler. 

Rammerne 

det er en styrke ved rammerne, at vi er en mindre enhed, og vi arbejder på at skabe en tryg og forudsigelig skolehverdag for de 

unge. Skolens lokaler er pæne, lyse og velholdte. Klasselokalerne er indrettet, så de unge både har mulighed for at arbejde 

individuelt og afskærmet, og i fællesskab. De unge får sund og hjemmelavet morgenmad hver dag, samt frokost 4 dage om 

ugen. Vi har mulighed for at hente elever, der har særligt vanskeligt ved, at møde frem. 



Skole-hjem samarbejdet 

Styrken ved vores forældresamarbejdet er vores mulighed for afholdelse af individuelle samtaler, i den udstrækning det skønnes 

nødvendigt. At vi har skabt en kultur, hvor forældrene har nem og hurtig adgang for at tale med personalet. 

Endelig er det en styrke, at vi sparer Hvidovre for mange skattekroner til anbringelser uden for kommunen. 


Skolen har siden indførslen af det ny arbejdsgrundlag i 2009, været i rivende udvikling. Anbefalingerne i arbejdsgrundlaget var 

stort set allerede omsat og implimenteret juni 2010. Siden da har udfordringen været [og er fortsat] at konsolidere, justere, 

historiegøre og opretholde de gennemgribende ændringer, der er iværksat. Samtidig lader vi os inspirere af udviklingen inden for 

vores område og udvikler og afprøver nye ideer. 

Skolen har siden indførslen af det ny arbejdsgrundlag øget udbuddet af fag. Vi har udviklet os fra at undervise i dansk, 

matematik og engelsk, til at undervise i fuld fagrække [dog med undtagelse af tysk og kristendom]. Dette tiltag har medført en 

samlet højnelse af skolens faglige profil. Endvidere har undervisning i hele fagrækken, på flere måder et inkluderende sigte, dels 

har det stor betydning, at de unges prøvebevis ikke adskiller sig fra kammeraternes, på andre skoler. Dels er undervisningen i 

alle skolens fag med til at kvalificer elevernes viden om verdenen, og dermed er det en forbedring af deres mulighed for at "tale 

med" og for at "blive hørt" i de sammenhænge hvori, de indgår. 

Heltidsundervisningen er det skoletilbud, hvor elever med særligt behov, får mulighed for at afslutte deres skolegang med en 

mere foretruken skolehistorie, end den, de kom med. En skole, hvor vi praktiserer undervisningsdifferentiering, så eleverne 

bliver udfordret fagligt og socialt i deres individuelle zone for nærmeste udvikling. 

Vores arbejder med elev- og målsætningssamtaler på hhv. den faglige- og sociale udvikling betyder, at vi dels har beskrevet 

nogle parametre for udvikling, så vi kan observere og italesætte de unges kompetencer. Endvidere betyder det, at vi kan være i 

fortløbende dialog om de unges udvikling, både i personalegruppen, med den enkelte unge, med forældre og andre 

samarbejdspartnere. Det har den effekt, at alle relevante aktører omkring den unge bliver inddraget i den unges skolegang i det 

omfang det giver mening. 

DCUM 

I foråret 2011 bad vi eleverne deltage i Termometerundersøgelsen. På tidspunktet, for besvarelsen, var eleverne fordelt i 3 

klasser: en 10. klasse samt to 8./9.klasser. I undersøgelsen deltog 12-13 elever, med fordelingen: 9 drenge og 4 piger. Vi har 

valgt, at bruge alle spørgsmålene i undersøgelsen, hvilket måske har afholdt nogle af elevern fra at deltage, fordi de finder 

”opgaven” uoverskuelig. 

Generel tilfredshed 

Den samlede score er 7,0 ud af 10 point 

• 100 % svarer, at de altid eller for det meste føler sig trygge i klassen. 

• 100 % svarer, at de kan lide alle, de fleste eller nogle enkelte i deres klasse. 

Klassen og kammeraterne 


• 84 % [11 elever] svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig uden for kammeratskabet. 

• 100 % svarer, at de altid eller for det meste føler sig trygge i klassen. 

• 84 % [11 elever] svarer, at der er mindst 2 elever fra klassen, der vil hjælpe dem, hvis de fik brug for det. 

• 92,3 % synes, at de sjældent eller en gang imellem taler grimt til hinanden i klassen 

• 92,3 % svarede, at de altid eller for det meste ved, hvordan de skal opføre sig over for de andre. 

• 4 elever har valgt at besvare spørgsmålet: At det er eleverne og læreren, der har lavet reglerne for, hvordan man skal opføre 

sig over for hinanden 

Mobning 




• 67 % svarer at læreren helt bestemt eller måske gør noget ved mobning i klassen, mens 23,1 % svarer at læreren helt bestemt 

ikke gør noget ved mobning. 

• 53,8 % svarer, at de ikke har oplevet en eller flere elever blive udsat for noget, som de mener er mobning, inden for de sidste 

2 måneder. 

• 100 % svarer, at de ikke er blevet mobbet af en eller flere elever fra skolen inden for de sidste 2 måneder. 

• 92,3 % svarer, at de en enkelt gang eller slet ikke har mobbet eller været med til at mobbe andre elever. 

• 67 % synes, at der er lidt eller slet ingen mobning i deres klasse. 

Vores generelle scorer på skalaen for mobning er 6,6. Men vi ligger bekymrende lavt [1,7], når det gælder underspørgsmålene 

der bl.a. går på mobningens karakter, og som halvdelen af eleverne har valgt at besvare. Vi kan have mange hypoteser omkring 

hvorfor resultatet af besvarelserne er, som det er. Vi vælger, at tro at besvarelserne afspejler nogle konkrete problemstillinger i 

elevgruppen, som ikke er håndteret godt nok. Særligt fordi 5 elever har svaret, at mobningen foregår i klassen i form af hånlige 

kommentarer. Det er dog også værd at forholde sig til, at 100 % af eleverne kan svare NEJ til at de er blevet mobbet inden for 

de sidste 2 måneder. 

Vi så gerne os selv med en høj pointscore [oppe omkring de 9, helst 10]. Vi forestiller os dog ikke, at vi helt kan undgå 

mobning. Det, der er vigtigt for os, er at vi opdager mobning, og at vi håndterer mobning, så eleverne føler sig set, hørt og 

forstået. 

Konflikter 


• 33 % svarer, at de meget tit oplever konflikter, mens 25 % aldrig oplever konflikter. 

• 66 % oplever, at konflikterne foregår i klassen 

• 66 % oplever, at konflikterne er mellem drenge og piger 

• 66 % oplever, at konflikterne er mellem lærere og elever 

• 66 % mener, at konflikterne er grundet i misforståelser og uenighed om hvem, der skal bestemme. 

• 77 % mener, at konflikterne er grundet i grimt sprog og mangel på respekt for hinanden. 

• 100 % svarer, at de sjældent eller aldrig er kede af det som følge af de konflikter, der opstår i skolen. 

• 75 % mener, at konflikter ikke ret tit eller sjældent bliver løst godt nok. 

HANDLEPLAN: 

I personalegruppen har vi drøftet, hvad vi finder vigtigt for, at skolen kan være den nødvendige ramme om de unges læring og 

trivsel. Det har udmøntet sig i følgende værdisæt: 

Vi vil skabe en skole: 

- hvor det er rart at være 

- hvor vi behandler hinanden respektfuldt 

- hvor der er et godt miljø for læring 

- hvor vi spiser sundt 

- hvor vi passer godt på skolen og dens inventar 

Vi vil gerne have så få regler som muligt, 

derfor har vi kun en regel: 

MAN MÅ IKKE FORSTYRRE! 

I forbindelse med skolestart, taler vi med de unge om, hvordan vi kan efterleve skolens værdier, og hvad det vil betyde for 

vores hverdag, for stemningen på skolen og for hvordan vi har det med hinanden. De unge laver plancher til ophæng i klassen, 

hvor de formulerer positive handleanvisninger til omsætning af skolens værdier. Det giver os samtidig en platform, hvorfra vi kan 

møde de unge i eventuelle konfliktsituatiioner. 

Elevernes plancher fremlægges på årets første forældremøde. 



Vi vil løbende drøfte skolens værdier med de unge. 


Som beskrevet ovenfor er det vigtigt for os, at skabe mindre afstand mellem mennesker. Derfor skal det være let for 

forældrene, at komme i kontakt med personale og ledelse i Heltidsundervisningen. Vi gør os umage med at understrege overfor 

forældrene i breve og anden kontakt, at de er velkomne til at ringe, maile og sms'e hvis de har spørgsmål, der vedrører deres 

barn og eller undervisningen. 

Fælles forældremøder 

Vi afholder 4 årlige møder for den samlede foræregruppe. På møderne, hvor de unge også deltager, drøftes dagligdagen med 

dens mangfoldige historier, udfordringer og dilemmaer. endvidere dokumenteres undervisningen ved fremvisning af elevernes 

arbejde. film, plancher, billeder, tekster osv. Det er vores erfaring, at flest forældre møder op, når vi også inviterer eleverne. 

Skole-hjem-samarbejde 

Hver familie inviteres til 3-5 årlige individuelle samtaler. Samtalerne kommer i stand enten på vores eller forældrenes initiativ. De 

tilbagemeldinger vi får fra forældrene vidner om en høj grad af tilfredshed med udbyttet af samarbejdet. 


1 2 3 4 5 


med problemer 

x 









opgaver 

x 


Vi har valgt at besvare oventående spørgsmål, da de er med til at beskrive vores praksis, og da vi som skole er en del af 

Hvidovres specialtilbud. Vi har ikke et støttecenter, og har derfor ikke besvaret spørgsmålene, der vedrører specialcentrets 

vejledning af skolens teams. 


Fakta 


Vi har et team, der består af 4 lærere. De arbejder alle med SPU. 

Hvornår startede de forskellige team arbejdet med SPU Vi begyndte arbejdet med SPU i 2009. 

Hvor mange arbejder i alt med SPU på skolen? De 4 lærere, afdelingslederen og lejlighedsvis vores køkkendame. 


Arbejdet med SPU betyder bl.a. at vi når ind til essensen af de udfordirnger vi står i. Når vi fokuserer på de opretholdende 



faktore, får vi udfoldet forskellige perspektiver, der er befordrende for tiltag, som byder os at gøre noget andet og dermed 

åbner mulighed for nye og foretrukne historier. 

SPU er et godt suplement til vores øvrige tilgang, der tager sit udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske metafor. Vi henter 

inspiration fra systemteori samt narrativ tilgang. 

Vi har skemasat 5-6 SPU-møder om året. Ledelsen deltager i 2 af møderne. Endvidere bruger vi dele af metoden bl.a. at 

fokusere på opretholdende faktore, hvor det giver mening i vores drøftelser af eleverne. 


1 2 3 4 5 6 

I hvor høj grad har samarbejdet om SPU-modellen fungeret i dit team? 2 1 

I hvor høj grad har der været lige stort engagement i arbejdet blandt lærerne i teamet? 1 1 1 

Hvordan vil du beskrive samarbejdsklimaet i teamet? 1 2 

I hvor høj grad har SPU-strukturen givet mulighed for at tackle uenigheder? 1 2 

hvor høj grad har alle temaer kunnet tages op i gruppen? 1 2 

I hvor høj grad har I kunnet være ærlige over for hinanden? 1 2 


I hvor høj grad har deltagelsen i SPU-arbejdet påvirket din undervisning? 3 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med eleverne? 1 2 

I hvor høj grad har SPU-arbejdet haft indflydelse på kontakten med forældrene? 1 1 1 


Den systemteoretiske tilgang er en del af vores kultur, derfor er tænkningen og tilgangen i direkte forlængelse af vores daglige 

praksis, og vores måde at tale om de unge på. Personalet har været meget åbne i forhold til at modtage metoden, og de finder 

grundlæggende metoden brugbar, selvom der nogen gange kan været lidt tvivl om, "hvordan vi gør for at komme i gang", fordi 

"man lige skal huske metoden". 

Vi har arbejdet med metoden siden maj 2009. Vi har delt proceskonsulent med Sporet, som vi også har og afholdt SPUmøderne 

sammen med. Siden februar 2011, har vi afholdt egne SPU-møder. Vi har i princippet "opbrugt" vores tid til 

møderækken for tovholderene, men der har været lidt udskiftning, derfor har vores tovholder, efter eget ønske, fået lov til at 

følge møderækken dette år med. 

Vi havde midtvejsevaluering med udviklingskonsulenterne i december 2010, og har planlagt næste evaluering i december 2011. 


SPU er, som nævnt, blevet vel modtaget i personalegruppen og metoden er en forlængelse af vores øvrige praksis og tilgang. 

Flere medarbejder finder, at skolen særligt har nydt fordel af, arbejdet med "de opretholdende faktore". Da dette giver mulighed 

for "at se på hver enkelt opretholdende faktor, hvad der kunne gøres for at arbejde med den problematik." 





Vi ønsker fortsat at holde fokus på elevernes fremmøde, da vi anser dette for at være et vigtigt parameter på elevernes generelle 

trivsel i, såvel uden for skolen. 

Vi vil fortsat arbejde på at udvikle manualerne til brug for elevobservationer. Endvidere vil vi arbejde på at bruge vores 

observationer konstruktivt ved elevsamtalerne med henblik på at skabe refleksion og læring/selverkendelse for eleverne. 

Som et nyt tiltag, indfører vi morgenmøder af 30 minutters varighed 3 gange om ugen. På dette møde planlægges og 

koordineres behandlingsstrategier i forhold til de unge. 

3.5 Tilsyn 

Skoleforvaltningen havde tilsyn i Heltidsundervisningen d. 10.12.2009. 





Vi foretager løbende evalueringer. Evalueringerne kan inddeles i følgende kategorier: 

A) Evaluering af skolens undervisning og dagligdag. det er en evalueringsform, hvor vi i et spørgeskema beder eleverne vurdere 

indholdet af- og deres udbytte af undervisningen, skolens dagligdag og rutiner, forskellige trivsels parametre, maden, osv. 

Evalueringen foretages i december måned. 

B) Evaluering af elevernes faglige- sociale- og personlige målsætninger. Vi holder 3 årlige elevsamtaler, hvor eleven sammen 

med hhv. fag- og kontaktlærer sætter sig faglige- såvel som sociale mål, som evalueres ved næste elevsamtale og fremlægges til 

skole-hjem-samtalerne. 

C) Test- og prøveresultater. Vi afholder følgende test: 

August: læsetest TL1, samt hjemmelavet test i matematik og engelsk. 

September/oktober: Læsetest TL2 

November: terminsprøve. Denne terminsprøve tjener hovedsageligt det formål, at gøre eleverne bekendt med regler, procedurer 

og arbejdsgange i forbindelse med prøveafholdelse. Eleverne får derfor hjælp til selve opgaveløsnngen. 

Februar: terminsprøve 

Maj/Juni: FSA 

Endvidere er vi ved at implimentere en kadance omkring De nationale test, som det først blev muligt at anvende for 

undervisningstilbud i tilknytning til Ungdomsskoler fra foråret 2011. 

D) Karaktergivning 

Eleverne får standpunktskarakterer 2 gange årligt samt års- og prøvekarakterer. Endvidere får de karakterer ved de 2 

terminsprøver og ved aflevering af projektopgaven. 

E) Personalets evaluering 

I personalegruppen evaluerer vi i december og juni. Evalueringsskemaet er udarbejdet af ledelsen efter samråd med personalet. 

Evalueringen foretages både individuelt og i plenum. Indholdet går dels på vurdering af særlige tiltag og indsatser, på 

samarbejdet, på dagligdagen, på mødestrukturen, undervisningsforløb osv. 

F) MUS-samtaler. 

G) Ekstern evaluering. BUF aflægger et årligt besøg, hvor Heidi Hviid og Rikke Trille Garner fra Udviklingsenheden aflægger 

besøg i undervisningen. 

H) Møder med følgegruppen for dagundervisningen. Der afholdes 4 møder årligt, hvor ledelsen fremlægger resultater, og der er 

mulighed for at drøfte nye tiltag og udvikling af skolen. 


Forældresamarbejdet har til hensigt at hjælpe den unge bedst muligt. Vi betragter forældrene som eksperter på deres børn, 

derfor er forældrenes bidrag til den unges vej mod selvhjulpenhed essentiel. Det er vores opgave at fortælle den gode historie, 

samt at spejle den unge i skolens/samfundets regler og rammer. Det er ligeledes vores opgave at informere, om den unges 

muligheder for deltagelse i en ungdomsuddannelse. Forældresamarbejdet foregår i tæt dialog mellem den unge, familien og 

skolen. 

Indskrivningssamtaler 



Formål: 

Indskrivningssamtalen er vores første møde med de unge og deres forældre. Her har forældrene lejlighed til at møde 

kontaktlæreren og skolens ledelse. Formålet med dette møde er at lave en handleplan, der indeholder den unges forventninger 

og mål med skolegangen. Vi anser indskrivningssamtalen for at være den ”kontrakt”, vi indgår med den unge og forældrene om 

samarbejdets karakter. Ved indskrivningssamtalen drøfter vi, hvilke særlige behov, vi som skole skal tage højde for, samt hvilke 

skoleerfaringer, den unge bærer med sig. Mødet giver ligeledes forældrene mulighed for at få afklaret forventninger og 

spørgsmål til samarbejdet. 

Deltagere: den unge, forældrene, Kontaktlærer, afdelingsleder og evt. kontaktperson. 

Opfølgningssamtaler 

Formål: 

Opfølgningssamtalen følger op på indskrivningssamtalen. Emnet for samtalen er den unges trivsel i skolen. Vi vurderer den unges 

trivsel ud fra følgende parametre: relationer, fremmøde, læring, koncentration og impulskontrol. 

Deltagere: den unge, forældrene, kontaktlærer, afdelingsleder, evt. kontaktperson. 

Skolehjemsamtaler 

Formål: 

Målet er at informere forældrene om den unges udvikling i forhold til de mål og forventninger, der blev formuleret ved 

indskrivningssamtalen, samt at få skabt en dialog, om hvordan vi i fællesskab kan optimere indsatsen. 

Deltagere: den unge, forældrene, kontaktlærer, afdelingsleder, evt. kontaktperson, UU-vejleder. 

Hyppighed: 3-5 gange om året, efter behov. 

Forældremøder 

Vi holder fælles forældremøder for at lærere, elever og forældre kan mødes i en mere uformel ramme. Møderne har dels et 

socialt, og dels et informativt sigte. Endvidere ønsker vi at indrage forældrene en fortløbende debat om skolens liv og dagligdag. 

Hyppighed: 3 gange om året. 

Tværfaglige møder 

Formål: 

Vi indgår desuden i en lang række af andre typer samtaler, hvor vi i højere grad fungerer som kontaktled mellem forældre, den 

unge og det tværfaglige netværk. 

Deltagere: Kontaktpersoner, Socialforvaltning, opholdssted, psykologer, PPR, SSP, kriminalforsorg m.fl. 

Hyppighed: efter behov. 

Telefonsamtaler 

Formål: 

Telefonisk kontakt med forældrene har til formål at afklare sager, der er akut opstået. Det kan være alt fra korte meddelelser 

om fravær og eller forsinkelser til at dele bekymringer. 

Hyppighed: efter behov. 

Informations- og nyhedsbreve 

Formål: 

Informations- og nyhedsbreve skal give forældrene et indblik i skolens forskellige aktiviteter og gøremål. Hensigten med brevene 

er desuden, at give forældrene mulighed for at være i dialog med de unge om deres skolegang. 

Hyppighed: 1 gang om måneden samt efter behov. 

Fremmødestatistik 

Formål: 

Vi informerer forældrene, om de unges fremmøde og fravær. Dette er ment som en hjælp til at forebygge høje 

fraværsstatistikker. Vi mener, at der er en sammenhæng mellem de unges fremmøde og deres trivsel. 

Hyppighed: hver 14. dag. 


Ved undersøgelsen af inkluderende tilgange blev det klart, at lærerne i hvor høj grad er du opmærksome på, at hver eneste elev 



skal lære noget i din undervisning. Det viser sig ved, at de praktiserer undervisningsdifferentiering og medtænker forskellige 

materialer i deres planlægning. 

Lærerne bruger som udgangspunkt bruger de første 5 min. af hver lektion på at forklare eleverne, formålet med undervisningen 

og, hvad der skal ske i løbet af timen, nogle af lærerne har gjort det til en vane, at de italesætter "hvor lang tid, der er til en ny 

aktivitet begynder". Det giver eleverne overblik og kan være med til at sikre ro i løbet af timen, fordi eleverne ved, hvad de skal. 

Lærerne bestræber sig i høj grad på at undersøge elevernes forforståelse i forhold til et givent tema, begreber, fagudtryk og 

andre til temaet hørende udtryk afklares løbende. Denne praksis er med til at engagere eleverne og med til at skabe dem som 

vidende og kompetente i forhold til det emne, de nu skal arbejde med. Begrebskort anvendes af og til, hvis det giver mening. 

Endvidere svarer lærerne, at de i høj grad gør brug af forskelligt læringsstilsmateriale. Nogle af lærerne er meget ivrige i forhold 

til selv at fremstille materiale, der tilgodeser læringsstile. Brugen af materialet har den effekt, at eleverne, særligt dem med taktil 

og visuel tilgang, får lyst til at gå igang med undervisningen pga. materialernes appel, endvidere åbner læringsstilsmaterialerne for 

nogle alternative indgange til svært tilgængeligt stof. 

Lærerne bruger megen energi på, at forhandle og afklare undervisningsformen med de elever, der har behov for det. Dette 

arbejde tilgodeser inklussion af hver enkelt elev. Da eleverne som udgangspunkt føler sig set, hørt og forstået i forhold til hver 

deres særlige udfordring. 

Lærerne anvender i nogen grad hjælpemidler fx cd-ord, lydbøger. 

Nogle af lærerne gør meget ud af at få eleverne til at bruge hinanden i undervisningen. Eleverne er stolte, når de kan være til 

hjælp for hinanden. 

Alle undervisningslokaler er indrettet, så der er mulighed for at sidde afskærmet og ved et fælles bord. 

Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i konkrete problemstillinger, der er relevante for den enkelte elev. Det betyder, at 

eleverne bedre kan relaterer sig til emnet og dermed får styrket interesse og motivation til læring. 

Lærerne bruger nogen tid på at afklare rollefordelingen, når de er to i undervisningen. Rollefordelingen kan bl.a. afhænge af 

faglige kompetencer. Det giver mulighed for bedre arbejdsdeling. endvidere er tilbagemeldingen, at man i højere grad ved "hvor 

hinanden er", samt at man kan "lade sig inspirere" af hinanden. 






Antal elever 



8. klasse 5 1 

7. klasse 1 1 

Antal spor 


Antal elever 

Antal spor 


9. klasse 6 1 

8. klasse 4 1 





Biologi 100% 

Matematik 100% 


Musik 100% 

Idræt 50% 

Dansk 100% 




Dansk 50% 

Kristendomskundskab Vi underviser ikke i faget 

Idræt 100% 

Musik 100% 


Håndarbejde Vi underviser ikke i faget 

Sløjd Vi underviser ikke i faget 

Hjemmekundskab Vi underviser ikke i faget 

Matematik 50% 

Geografi 100% 

Biologi 100% 




Tysk - tilbudsfag Vi underviser ikke i faget 

Fransk Vi underviser ikke i faget 


Skolen skal som udgangspunkt tilbyde hele folkeskolens fagrække. Vi har 4 lærere, der tilsammen dækker de fag vi har valgt at 

udbyde. Lærerne underviser som udgangspunkt i deres liniefag, men varetager også andre fag, primært ud fra deres interesseog 

øvrige kompetenceområder. 1/4 af lærerne har anden uddannelsesbaggrund end læreruddannelsen. 

Vi tilkøber undevisning i fysik. 







48.000kr. 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 55% 

Antal fuldtidsstillinger på skolen (uden bh.kl.ledere) 4 



3025 timer 


3100 timer 


66.780,00 kr. 






F. Resultater 



Dansk - Læsning 1,20 0,00 1,50 



Dansk - Orden 3,33 4,00 3,00 





Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 7,00 


Helt overordnet har vores elever ikke klaret sig nær så godt i 2011, som ved prøverne 2010. Samlet set har vi hævet 

"bundlinjen", idet der ved dette års prøver er givet færre 00 [22 i 2010 mod 20 i 2011] og flere 02 [ 25 i 2010 mod 32 i 

2011],ligeledes er antallet af karakteren 4 steget fra 21 i 2010 til 25 i 2011. Der belv givet et enkelt 7-tal mere i 2011 end i 

2010. I samme bevægelse er mængden af 10-taller faldet fra 7 i 2010 til 2 i skoleåret 2011. 

Følgende fag har haft entydig fremgang: 

Fysik 

Historie 

Følgende fag har hævet "bundlinjen": 

Dansk, skriftlig fremstilling 

Engelsk, mundtlig 

Følgende fag har "stilstand": 

læsning 

Følgende fag "hænger": 

Matematik, problem og færdighed. 


Alle elever, der havde mulighed for det, gik til prøve i 2009-10. Derfor har vi ikke lavet alternative evalueringer. 


To elever blev fritaget fra prøve i engelsk, og har fået en udtalelse. Endvidere har alle elever fået udtalelse i idræt. 













TL 2, Råolie 





Ud fra resultaterne af årets første læsetest TL1, kan vi konkludere, at de elever vi modtager er på niveau med en 

landsgennemsnitlig elev i 6.klasse , når de bliver målt på læsning af en faglig tekst. 

Resultatet af TL2 viser, at eleverne i Heltidsundervisningen, hvad angår andelen af "usikre læsere" harmonerer med 

gennemsnittet for eleverne i 7.klasse i Hvidovre. 

For uddybning og analyse: Se endvidere vores mål af resultaterne for kontraktmålet: Fokus på læsning. 




I alt 359 89 


Sygdom 71 45 

Lovligt 16 3 



Gennemsnit pr. elev 35 dage 34,29 dage 

I alt 560 569 





Vi har beregnet fravær på årsbasis og ikke som foreslået for hvert halve år. Årsagen til denne beregningsform skal ses i 

sammenhæng med, at vi løbende har forøget antallet af elever fra 8 elever i august 2009, 11 elever ved årsskiftet, 18 elever fra 

maj 2010. Defor er det svært at give et helt reelt og samlet billede af elevfraværet. 

På bundlinien er vi kommet ud med nogle bedre tal end i skoleåret 08/09: 



I skoleåret 08/09 var det samlede sygefravær for 18 elever på 294 dage, mens det, for 18 elever i 09/10, er på 138 dage. 

Det ulovlige fravær var i 08/09 på 497 dage og i 09/10 på 316 dage. 

Det lovlige fravær var i 08/09 på 125 dage, mens det i 09/10 er på 19 dage. 

Det højest registrerede sygefravær var i 08/09 på 77 dage, mens det højeste antal sygedage i skoleåret 09/10 er på 42 dage. 

Det højest registrerede ulovlige fravær i 08/09 er på 91 dage, mens det i 09/10 er på 50 dage. 

Antallet af elever med 20 ulovlige fraværsdage eller derover var i 08/09 på 10 elever, mens antallet i 09/10 er på 7 elever. 

Vores elever er blandt andet kendetegnet ved, at de gennem en årrække har haft en meget uregelmæssig skolegang. Det viser 

sig ved, at de unge dels skal genlære- og dels skal lære at vægte betydningen af, hvad der for andre synes at være simple 

funktioner, så som at: 

-gå i seng i ordentlig tid 

-stille et væggeur til at ringe 

-stå op om morgnen 

-overholde aftaler 

-indgå forpligtende relationer 

Der er en lang række faktoer, der er med til at fastholde et mangeltfuldt fremmøde. I forbindelse med midtvejsevalueringen af 

vores fremmødepolitik skal vi selvfølgelig forholde os til, hvad vi skal gøre mere af, og had vi skal blive bedre til. Men det ville 

måske være gavnligt, om vi ser på opretholdende faktore for de elever, der faktisk møder frem. 


Vi har fortsat et højt elevfravær. 

I 2. halvår 2010 er der registreret 174 lovlige fraværsdage. Dette tal kan dog forklares med, at 2 af vores elever var 

varetægtsfængslet med efterfølgende afsoning. 

Fraværet i 1.halvår af 2011 er registreringen af 9. og 10. klasser opført samlet, det skal der tages højde for i sammenligningen 

med året før. 

For nærmere uddybning og analyse. Se målingen af resultater i forbindelse af vores 2-årige kontraktmål: Fokus på 

elevfremmøde. 



Gns. antal dage pr. ansat 0,66 2 4,54 0,54 

Fraværsdage 2 6 74 12 











I 1. kvartal er en af vores fastansatte lærere så uheldig, at få konstateret en diskusprolaps og må langtidssygemeldes. Vi har haft 

2 vikarer, der begge har haft et relativt højt sygefravær. 

Sygefraværet for resten af de fastansatte lærere har været på henholdsvis 2 og 6 dage for skoleåret 09/10. 


Dette års sygefravær er tastet for den samlede personalegruppe, mens tallene fra skoleåret 2009-10 udelukkende består af 

læregruppens sygefravær. Når der tages forbehold for dette forhold,ses et relativt højt sygefravær, der bl.a. skyldes en 

langtidssygemelding i ledelsesteamet. 



Andet 

Erhvervsuddannelse 


Produktionsskole 

11,11% 

Andet 11,11% 

Teknisk skole 

11,11% 

10. klasse 55,55% af eleverne fra 9. klasse, fortsætter i 10.kl. på USK 

Produktionsskole 

50% 

Teknisk skole 

50% 



Efterskole 7,14% 

Erhvervsuddannelse 42,84% 

Produktionsskole 49,98% 


Vi har haft 14 afgangselever i dette skoleår. Alle er kommet videre på den ungdomsuddannelse, de hver især har ønsket. 3 af 

elever var klare til at gå videre i dec. - feb. Mens en gruppe på 11 elever gik til prøve og forlod Ungdomsskolen juni 2011. 

Elevernes valg mht. ungdomsuddannelse har i dette år været mere varieret end i 2010. De elever, der i 2010 valgte at gå på 

teknisk skole valgte hovedsageligt mekanikerlinjen. Mens eleverne i fra 2011 har valgt følgende forskellige erhvervsuddannelser: 

Mekaniker 

Auto hjælper 

VVS'er 

Kok 

Handel og service 

De elever, der har valgt at gå på Produktionsskole har valgt følgende linjer: 

Pædagogik 



Medier 

Social og sundhed 




Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 

Hvidovrevej 280 


Tlf: 36392400 

E-mail: PPR-mail@hvidovre.dk 

http://www.ppr.dk 

Kvalitetsrapport for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - Hvidovre Kommune Side 1 af 4


A. Indledning 


PPR Hvidovre. 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en rådgivning for børn og unge (0-18 år), deres familier og de professionelle 

voksne, som arbejder med børn. Ved PPR er der ansat psykologer, talepædagoger, speciallærer og administrativt personale. 

PPR´s opgaver løses tværfagligt og i en systemisk referenceramme. 

PPR har som organisation en ”indbygget” tværfaglighed og mangfoldige arbejdsmetoder. PPR yder rådgivende virksomhed 

både til forældre og fagfolk og arbejder konsultativt (indirekte intervention) og i forhold til fx skoler og dagtilbud. Henviste børn 

skal PPR undersøge/udrede (direkte intervention) og yde talepædagogisk bistand til med det overordnede formål at der skabes 

udvikling hos barnet. 

PPR´s medarbejdere kan benytte forskellige metoder alt efter problematikkerne. Vi kan arbejde med individer eller grupper fx 

sorggrupper, pigegrupper, forældregrupper og stammegrupper, ligesom vi kan arbejde konsultativt i andre grupper. Et eksempel 

på det sidst nævnte er arbejdet som proceskonsulenter vedr. SPU/LP-arbejdet på skolerne – det koncept, som havde sit 

udspring i PPR og som er et arbejde, som PPR´s personale stadig brænder for. 

Der er i Hvidovre kommune etableret et tværfagligt visitationsudvalg for 6-16 års-området, som er forankret i PPR, d.v.s. at 

PPR har formandskabet, og skolechefen har den bevilgende myndighed. Visitationsudvalget træffer afgørelser på baggrund af en 

faglig vurdering fra PPR (såkaldt Pædagogisk Psykologisk Vurdering). 

PPR arbejder således på 2 fronter – dels et stort forebyggende arbejde dels et specialfagligt indgribende arbejde – alt efter 

problematikker og deres kompleksitet og som altid for at skabe udvikling hos et barn og medvirke til at reducere de 

vanskeligheder barnet er i. 

Kontraktmål for PPR 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning afleverer årlige målopfyldelser – helt som skolerne gør det. 

Men PPR er ikke en lovbunden del af Kvalitetskontrakten, men da skoleafdelingen har forsøgt at afrapportere et sted og PPR 

er så stor en del af skoleområdet, er det valgt, at PPR’s målopfyldelse også indgår i denne Kvalitetsrapport. Dette er således 

målopfyldelsen for PPR’s indsatser i skoleåret 2010-2011. 

I 2010 har PPR haft 3 kontraktmål: 

1: Fokus på udsatte børn uden tæt skoletilknytning 

2: Fortsættelse: Implementering af Lp-modellen 

3: Sprogscreening 

I det følgende uddybes mål, målemetode og resultater fra målinger af målet. 

Mål 1: Fokus på udsatte børn uden tæt skoletilknytning 

Mål: PPR vil udarbejde forslag til en model for særlige afklarings- og undervisningsforløb, der kan anvendes af skolerne, PPR 

og Børne-familiegruppen i deres arbejde med at fastholde udsatte børns tilknytning til grundskolen. 

Modellen skal fungere som et idékatalog og en systematisk guide til arbejdet med de udsatte børn. Guiden skal ses i 

sammenhæng med I Tide. 

Målemetode: 

1. Arbejdsgruppen sammensættes og laver en arbejdsplan, de tværfaglige netværk orienteres om gruppens eksistens og 

inviteres til at komme med bidrag og indgå i drøftelser. 

2. Delelementer af guiden afprøves og diskuteres med udvalgte skoler. 

3. Den endelige arbejdsmodel/guide udarbejdes og publiceres. 

4. Guiden diskuteres i alle skolers tværfaglige netværk, idet de tilknyttede psykologer sætter den på dagsordenen. 

5. Alles skriftlige produkter lægges ind på PPR´s hjemmeside under overskriften: Fokus på udsatte børn uden tæt 

skoletilknytning. 

Der linkes fra Hvipp til emnet. 

Resultater fra målinger af målet: 

1. Der foreligger en skrivelse til skolerne. 

2. Referater foreligger. 



3. Se "Til Tiden! - en indsatsguide for børn med bekymrende fravær …!" 

4. Guiden drøftes i 2011 i alle skolers tværfaglige netværk. 

5. Er gjort. 

Mål 2: Fortsættelse: Implementering af SPU / Lp-modellen 

Mål: Det er et mål at fortsætte udbredelsen af Lp-modellen til skolernes almindelige klasser og specialundervisningen. 

Det er et mål fortsat at udvikle og vedligeholde PPR-personalets konsulentfunktion i forhold til arbejdet med skolernes LPteam. 

Det er et mål, at fastholde processen med LP-arbejdet i de team, der pågynder deres tredje skoleår med Lp-arbejdet. 

Målemetode: 

1. Registrering af antallet af tilmeldte lærerteam. 

2. Evaluering af kurser og netværksmøder ved spørgeskemaundersøgelser. Resultatet skrives sammen og lægges på PPR’s 

hjemmeside i den samlede evalueringsrapport. 

3.Evaluering af tovholderfunktionen sammen med skoleledelserne på tilmeldte skoler ved to halvårlige møder. Resultatet sendes 

til skolelederne, præsenteres for tovholderne på et netværksmøde og lægges på PPR’s hjemmeside. 

4.Spørgeskema til PPR-konsulenter. Resume af dette lægges på PPR’s hjemmeside i den samlede evalueringsrapport. 

5. Fremlæggelse af model for LP-arbejdet fra tredje år og påbegyndelse af arbejdet med denne ved skoleåret 2010/11's start. 

Sendes til skolelederne og lægges på PPR’s hjemmeside. 

6. En samlet evalueringsrapport lægges på PPR’s hjemmeside. 


Ad 1-6. Opgaver og målresultater henhører under Udviklingsenheden. 

Som delvis dokumentation for PPRs deltagelse er vedlagt oversigt over SPU-team. 


Konsulenterne er medio 2010 blevet overflyttet fra PPR til Udviklingsenheden i BUF. PPR samarbejder med konsulenterne om 

SPU, men de refererer ikke til PPRs leder. Det er derfor ikke muligt for PPR at evaluere dette kontraktmål, da størstedelen af 

svarene ligger i Udviklingsenheden. 

PPR har arbejdet med videreudvikling af konsulent-funktionen i forhold til arbejdet med skolernes LP-team: 23.3.2010: Kursus 

ved Lisbeth Herman, 7.12.2010: Kursus ved Dorte Nissen. 

Mål 3: Sprogscreening: 

Mål: PPR vil i dagtilbuddene medvirke til at der: 

• Udarbejdes pædagogiske udviklingsplaner med fokus på sproglig indsats 

• Tilbydes opfølgning på disse pædagogiske udviklingsplaner 

• Er fokus på sproglig indsats i dagligdagen 

Målemetode: 

1. Registrering af møder vedrørende pædagogiske udviklingsplaner med fokus på sproglig indsats. 

2. Beskrivelse af temaer og drøftelser i de konsultative samtaler, der har medvirket til en generel styrkelse af den sproglige 

indsats 

3. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen skrives sammen 

4. Beskrivelse af temaer og drøftelser på netværksmøderne, der har medvirket til en generel styrkelse af den sproglige indsats 

5. Statusbeskrivelsen lægges på PPR´s hjemmeside, og formidles til daginstitutionsafdelingen. 


1. Hver talepædagog har i gennemsnit haft 14 møder vedrørende pædagogiske udviklingsplaner med fokus på sproglig indsats. 

Der har været flest møder i foråret 2010 og færre i efteråret 2010 (Pr. 1. juli 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at kun 

de børn hvor pædagogerne vurderer et behov skal sprogvurderes). 

2. De konsultative samtaler er foregået enten mens ”Hvidovre Kommunes Pædagogiske Udviklingsplan med fokus på sprog” er 

blevet udfyldt eller på baggrund af en udfyldt plan. Den konsultative samtale er foregået a) mellem talepædagog og 

sprogvejleder, der har formidlet planen videre til pædagoger og forældre b) ved behov for særlig indsats har forældre og 

primærpædagog også været til stede. Nogle gange er der blevet afholdt to møder - altså både a) og b). 

I de konsultative samtaler med dagtilbuddet / forældrene har vægtlægningen været på: 

• Om screeningen / sprogvurderingen stemmer overens med, hvordan barnet opleves i hverdagen? 

• Hvordan der allerede arbejdes med sprog i dagtilbuddet / på stuen / i hjemmet? 

• Hvad der er lykkedes godt? 

• Hvilke af de tiltag, der lykkes godt, der kan støtte barnets: Kommunikation, ordforråd, fortællekompetence, lytteforståelse og 

udtale. 

• Herefter drøftes, hvad dagtilbuddet / hjemmet kunne tænke sig at sætte i gang? 



• Hvad skal der til, for at det kan lykkes? 

• Hvis det optimale ikke kan lade sig gøre, hvad kunne så være et alternativ? 

• Hvad kunne det første tiltag være? 

• I forhold til sprogvejlederens rolle i dagtilbuddet har der også været behov for at drøfte: - Hvordan sprogvejlederen ser sin 

rolle i dagtilbuddet i forbindelse med at udvikle børnenes sprog og kommunikation? 

- Om der tales om sprogvejlederens rolle ved personalemøderne? 

- Om kollegerne på stuerne taler om, hvordan de kan være med til at udvikle børnenes sprog og kommunikation? 

3. PPR udsendte i efteråret 2010 spørgeskemaer til alle dagtilbud. De vedrørte udbyttet af tale-pædagogernes rådgivning og 

vejledning vedrørende den sproglige indsats, hhv. for 3-årige børn og for tosprogede børn, der året efter skal i skole. 

PPR modtog besvarelser fra 20 dagtilbud. 

Spørgeskemaundersøgelser til dagtilbuddene viser, at de dagtilbud der har besvaret skemaerne overvejende har haft et stort 

udbytte af talepædagogernes rådgivning og vejledning vedrørende den sproglige indsats. Det er ikke muligt at vurdere, om det 

samme eller det modsatte gør sig gældende i de dagtilbud, der ikke har besvaret spørgeskemaerne. 

4. På netværksmøderne med sprogvejlederne og talepædagogerne ( 4 møder i hvert af de 4 netværk) har der været en række 

drøftelser og temaer. Det har bl.a. været: 

- Hvilke udfordringer møder du som sprogvejleder, og hvordan kommer vi videre? 

- De pædagogiske udviklingsplaner med fokus på sprog 

- Ideudveksling vedr. sprogstimulering 

- Ideudveksling vedr. optageudstyr. 

5. Er gjort. 


Ved de konsultative samtaler som opfølgning på de pædagogiske udviklingsplaner med fokus på sprog er fokus flyttet fra 

oprettelse af små sproggrupper i dagtilbuddene til at tænke sprog og sprogstimulering ind i hverdagens rutiner, bl.a. i form af 

emnearbejde / temaarbejde. 

Skoleafdelingen er meget tilfreds med de opnåede resultater. 

PPR’s kontraktmål for 2011-2012: 

Mål 1: Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger 

PPR vil 

• Tilbyde at støtte skolerne i at møde børn med særlige forudsætninger med tilpassede udfordringer. 

• Medvirke til inklusion af børn med særlige forudsætninger 

• Udvikle vores vejledning og rådgivning i forhold til børn med særlige forudsætninger. 

Baggrund for målet: 

Ifølge Undervisningsministeriet har 15 - 20 % af alle skoleelever særlige forudsætninger. 2 – 5 % er overordentligt begavede. I 

dagligdagen kaldes de ofte for intelligente, kvikke og velbegavede. Disse børn skal også udfordres i skolen. I Hvidovre 

kommune har vi i PPR-regi børn, der ikke trives og ikke udvikler sig fagligt og socialt som forventet. Vi ser at denne mistrivsel 

og faglige underpræsteren i nogle tilfælde bunder i at børnene har særlige forudsætninger. Dette understøttes af erfaringer fra 

flere lærere i Hvidovre kommune. 

Mål 2: Udvikling af arbejdet med (samtale-)grupper 

Udvikle arbejdet med grupper på PPR indenfor forskellige områder med fokus på målgrupperne børn / unge og forældre. 

Eksempler: Stammegrupper, Pigegrupper, Sorggrupper 

Baggrund for målet 

Arbejdet med grupper tilgodeser flere væsentlige formål i PPR’s arbejde: 

• Det bliver i højere grad muligt at imødekomme et stigende behov hos børn og forældre for rådgivning / vejledning på 

forskellige områder 

• Sætte fokus på tidlig indsats og forebyggende aspekter i arbejdet med børn og forældre 

• Arbejdet med grupper understøtter og bidrager til udvikling af ressourcesyn og nye muligheder gennem genkendelighed og 

fællesskabsfølelse, der opstår i grupper 

• Arbejdet med grupper bidrager til øget inklusion ved at skabe større viden om og forståelse for vanskeligheder hos både 

gruppen og det øvrige samfund / miljø 

• Understøtter ”Sigtepunkter for skolerne i Hvidovre”

Kvalitetsrapport 2009/2011 - Hvidovre Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?