Den nye geografi - Instituttet for Fremtidsforskning

subsidier til transportsektoren er nationale og præget af nationale præferencer. Den
eksisterende infrastruktur har ligeledes nationalhistoriske baggrunde, der er forskellige.
* Hollandsk national satsning på at blive Europas transportcenter nr 1.
* Fransk national satsning på højhastighedstog samtidig med betalingsmotorveje.
* Gratismotorveje i Nordeuropa, herunder Tyskland, der også har "fri hastighed".
* Høje skandinaviske alkoholskatter, der indirekte subsidierer int. færgeruter og luftfart via
tax-frit-salg.
* Lave registreringsafgifter på biler i bilproducerende lande, og høje i f.eks. Danmark.
* Statslig /offentlig finansieret svensk infrastruktursatsning de seneste år.
* Tyskland har ikke sin hovedlufthavn liggende ved hovedstaden, modsat alle andre EU-lande.
Denne forskellighed kommer delvis under pres i de kommende år.
Rammerne for transportbeskatning/subsidier er i princippet lagt nationalt, når der ses bort fra
skibsfart/færger og luftfart, hvor EU har den overordnede kompetence. Imidlertid spiller
markedskræfterne ind, derfor er det da også f.eks. en strategi, at danske benzinafgifter ikke må
afvige for meget fra de tyske.
I forsommeren 1995 blev der i det danske folketing fremlagt et forslag til afgiftsbelægning af
brændstof på danske indenrigsfærger og danske indenrigsfly. Det var kort efter hurtigfærgernes
indtog i danske farvande. Dette forslag blev trukket tilbage dels efter lobbyisme fra f.eks.
færgekommuner og småøer, dels som følge af at det var yderst tvivlsomt, om EU-direktiver var
overholdt. De daværende politiske intentioner vurderes imidlertid opretholdt. Der må
herhjemme forventes indført nye miljøgodkendelsesordninger på hurtigfærgeruter.
Man må gøre sig klart, at europæiske landes geografiske struktur (og økonomiske struktur) er
forskellige. Derfor vil en given afgift/et givet subsidie/en given regulering have forskellige
nationale effekter, såfremt man forestillede sig en ensartet afgift på tværs af EU-lande.
Det er også en generel tommelfingerregel, at hurtigere transportmidler forurener/bruger mere
energi end langsommere. Dog skal man ikke være blind for, at kapacitetsudnyttelsen kan være
højere således at energiforbrug per transporteret enhed kan være lavere for de hurtige
alternativer.
Højhastighedstog bruger mere energi end normale tog.
Hurtigfærger bruger mere energi end almindelige færger.
Concorden brugere mere energi end almindelige jetfly.
Biler, der kører med 160 km/t, bruger mere energi end biler der kører med 100 km/t
33