Hele magasinet som pdf - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

More documents

Recommendations

Info

12 | Sundhedspersonale som patient og pårørende Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sygeplejerske Trine Jensen: Stol lidt mere på patienterne Efter halvandet år med store smerter og en computertomografi (CT), der viste en knækket skrue i ryggen, blev Trine Jensen stadig afvist af lægerne, der havde opereret hende. F or fire år siden blev sygeplejerske Trine Jensen kørt ned og brækkede ryggen. Hun fik en rygstabiliserende operation, men blev ved med at have meget ondt, og der var flere symptomer, hun ikke forstod. Der var små knæklyde, og ryggen var flad om morgenen, men hævede i løbet af dagen. »Jeg var sikker på, at noget var helt galt, og efter halvandet år blev jeg omsider sendt til CT«, fortæller hun. »Men alt så fint ud, fik jeg at vide«. Det slog hun sig til tåls med, men da hun nogen tid efter, i en helt anden forbindelse, fortalte en reumatolog om problemerne, tilbød han at se på skanningen sammen med hende. »Der sidder vi så og ser billederne komme op på skærmen og kan se, at en skrue i en af ryghvirvlerne er i to dele. Der er også noget sort på billedet, hvor man kan se, at knoglen er væk«, husker Trine Jensen. Hun ringede igen til afdelingen, men blev afvist. Overlægen sad selv med billederne, og der var Journalist Kirsten Bjørnsson, kirsten.b.journalistik @gmail.com Foto Frank Ulstrup intet i vejen. Det var en banal belysningsfejl. Men han tilbød ikke en ny skanning, faktisk endte han med at smække røret på, og der skete først noget, da reumatologen aflagde besøg hos ortopædkirurgerne og bad dem finde billederne frem. »Først da erkender man, at skruen er i to dele, og at hvirvlen er udhulet«. Trine Jensen fik tilbudt en reoperation, men valgte at få den udført på et andet sygehus. Det gik godt. »Men forløbet har givet mig en mistillid, som jeg også vil have med mig over for de sundhedspersoner, jeg møder senere i mit liv. Og det er jo egentlig ikke hensigtsmæssigt«. For Trine Jensen har det været tankevækkende at opleve den magtesløshed, man har som patient. »Almindelige mennesker har forståelse for, at der kan ske fejl. Men det er måden, de bliver håndteret på! Fagpersoner bør stole lidt mere på, hvad patienterne fortæller, at de oplever«. Ved at insistere på egen ufejlbarlighed gik ortopædkirurgerne også glip af en mulighed for at forbedre behandlingen, tilføjer Trine Jensen. »Det er jo ikke sikkert, at fejlen var lægens skyld. Måske skyldtes den skruernes kvalitet, så de skulle vælge et andet fabrikat eller indberette hændelsen til firmaet. Eller de skulle gennemgå deres procedurer for prøvesvar og f.eks. sikre, at de selv så på billederne, før de gik ind til patienten. I stedet for at nøjes med radiografens beskrivelse«.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed 10 år | 2011 Sundhedspersonale som patient og pårørende | 13 Lægesekretær Elisabeth Dehn: Det var mig, der måtte samle trådene Elisabeth Dehns ægtefælle var igennem et langt forløb med diabetes, blodsygdom, hjertekirurgi, nyresvigt og blødningstendens. De forskellige specialer overlod det til hende som pårørende at koordinere. S elv om hun til daglig arbejder med patientsikkerhed, og selv om hun har mange års erfaring som ledende lægesekretær, følte Elisabeth Dehn sig ofte rådvild og desperat i forbindelse med sin mands alvorlige og komplicerede sygdomsforløb. De forskellige afdelinger talte ikke sammen. De gav modstridende oplysninger, og hun vidste ikke, hvor hun skulle henvende sig. Terje Dehn havde mangeårig sukkersyge og myelofibrose, og i de senere år kom en hjertelidelse til. Han fik pacemaker og gennemgik siden en stor hjerteoperation: »På hjertemedicinsk afdeling havde vi fået at vide, at min mand var nødt til at få skiftet aortaklappen, og at operationen efterhånden var et rutineindgreb, hvor han ville være hjemme igen i løbet af en uge. Han blev indlagt uden forudgående samtale hos kirurgerne. Kl. 16.30 om eftermiddagen inden operationen havde vi for første gang en samtale med hjertekirurgen. Han sad og bladrede i journalen og oplyste os om, at det var en farlig operation for Terje, og at der var stor risiko for, at han ville blive dialysepatient bagefter. Det havde vi jo ikke nogen rimelig chance for at tage stilling til så sent i forløbet«, fortæller Elisabeth Dehn. Hun er stadig i tvivl om, hvorvidt de traf den rigtige beslutning. Hendes mand blev opereret, og kirurgen fik ret. Operationen medførte nyresvigt og behov for dialysebehandling. Efterforløbet blev også kompliceret af blødningstendens, tryksår og infektioner. Men af de mange afdelinger, som hendes mand var indlagt på, var der ikke én, hvor Elisabeth Dehn følte, at hun kunne henvende sig, når nye problemer stødte til. »En dag havde han revet sig på armen og fået et sår, som blev ved med at bløde. Vi tog på skadestuen og sad der hele natten, men da vi kom hjem, blødte såret stadig. Næste dag tog jeg ham med ud på det ambulatorium, hvor han var patient på grund af sin hjertelidelse. Det endte med, at de var nødt til at tage os ind. Lægen stoppede den blodfortyndende behandling. Men såret blødte stadig. Han stod der og dryppede blod på gulvet. Lægen foreslog, at vi kunne tage på skadestuen. Men så sagde jeg, at det gør jeg bare ikke igen! Så ringede hun op på afdelingen og fik en sygeplejerske til at lægge en komprimerende forbinding. Hun kunne godt se, at nu kunne jeg ikke mere«. Hver gang hendes mand blev indlagt på ny, medbragte Elisabeth Dehn en liste, hun havde skrevet, med de vigtigste punkter i patientforløbet. »Men ingen var interesserede i den samlede sygehistorie – eller også var den ikke til at overskue. Alle ser kun den lille bid, som de selv er specialister i. Jeg er ikke i tvivl om, at en konference på tværs af specialerne og hospitalerne kunne have gjort en væsentlig forskel. Men i stedet var det mig, der måtte samle trådene«, siger Elisabeth Dehn. Først da hun var tæt på at give op, lykkedes det at få en aftale om, at nyreafdelingen skulle være det primære sted, hvor de altid kunne henvende sig. I foråret 2011 mistede hun sin mand. Han døde under en indlæggelse på grund af sepsis. Journalist Charlotte Frendved, charlotte.frendved@regionh.dk Foto Frank Ulstrup
Page 1 and 2: Patientsikkerhed magasin om patient
Page 3 and 4: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Page 11: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Page 44: PALEXIA ® DEPOT (TAPENTADOL) Åbne

Hele magasinet som pdf - Dansk Selskab for Patientsikkerhed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?