Samfundsøkonomiske konsekvenser af bedre luftkvalitet i ... - Velux

2. Luftkvalitet i skolerne
Luftkvaliteten i klasseværelserne i mange danske grundskoler lever ikke op
til de regler, der eksisterer i dag. Og danske skoleelever oplever derudover
en dårligere luftkvalitet end deres jævnaldrende i Norge og Sverige.
Ifølge Bygningsreglementet må ”undervisningsrum i skoler og lignende” ikke
i længere perioder have et CO 2 -indhold, der overstiger 0,1 pct. 1 Luftens indhold
af CO 2 er et mål for, hvor godt et lokale er udluftet og en indikator for
den generelle luftkvalitet. Hvis indholdet af CO 2 er for højt, påvirker evnen til
at tænke rationelt og træffe beslutninger. 2
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har faciliteret, at der er gennemført
målinger i en lang række klasseværelser, og konklusionen er, at reglerne
helt generelt ikke følges. CO 2 -indholdet er for højt i flertallet af lokalerne. 3
Figur 1: CO 2-koncentration i klasseværelser – Danmark, Norge og Sverige
Kilde: Rapport om masseeksperimentet, DTU 2009 og egne beregninger
Ifølge DTU er CO 2 -koncentrationen høj eller meget høj i 56 pct. af klasselokalerne.
Luftkvaliteten er altså dårligere i disse klasseværelser, end loven
tilsiger. 44 pct. har en acceptabel luftkvalitet.
3. Bedre indlæring ved bedre luftkvalitet i klasselokalerne
Mindre CO 2 -koncentration og dermed bedre luftkvalitet kan nås ved øget
udluftning. Derfor har bygningsreglement regler om udluftning. Reglerne
inddrager flere faktorer, men svarer omtrent til et krav på 6 liter frisk luft i
sekundet pr. person. Det er betydeligt lavere end fx i Sverige, hvor kravet
svarer til 8,4 liter luft i sekundet pr. person. DTU har undersøgt, hvad der
sker med elevers præstation, når udluftningen øges til gavn for luftkvaliteten.
Resultatet var, at elevernes testresultater blev bedre.
3/7