SamfundsÃ¸konomiske konsekvenser af bedre luftkvalitet i ... - Velux

More documents

Recommendations

Info

a) Bedre PISA-resultat giver højere produktivitet: Et OECD-studie fra 2010 finder, at lande med bedre testresultater i skolen opnår højere vækstrater. 11 Et forbedret PISA-resultat på 10 point svarer til, at væksten øges med 0,17 pct. grundet højere produktivitet og indtjening i en bedre uddannet befolkning. 12 Selvom der i OECD-studiet er estimeret en varig væksteffekt af højere testresultater, er effekten i DREAM-beregningerne begrænset til at vare i 20 år. Antagelsen er konservativ. Forklaringen er, at der er stor usikkerhed forbundet med at estimere længere ud i fremtiden, hvor det at gå i skole kan være noget helt andet end i dag. Effekten indfases gradvist over 10 år fra 2014 i takt med, at eleverne har haft god luftkvalitet i en større del af deres skoletid. Trods disse meget konservative antagelse er der en betydelig effekt af den øgede produktivitet. BNP vokser med 800 mio. kr. om året i gennemsnit målt i 2011-priser. Samtidig bliver de offentlige finansers primære saldo styrket varigt med i gennemsnit 120 mio. kr. om året målt i 2011-priser. Effekten er mindst i starten – og større på længere sigt, efterhånden som eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet. b) Bedre PISA-resultat reducerer andel, der vælger 10. klasse: Det er som nævnt skønnet, at andelen, der vælger 10. klasse, vil falde med 2 pct. point. Eleverne vil i stedet vælge uddannelser efter samme mønster som dem, der i dag går direkte videre efter 9. klasse. Denne effekt skønnes ligesom produktivitetseffekten at indtræde gradvist over 10 år fra 2014. Når lidt færre vælger 10. klasse, betyder det, at lidt flere får en uddannelse eller et ekstra produktivt år på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at BNP vokser med 500 mio. kr. om året i gennemsnit målt i 2011-priser. Samtidig bliver de offentlige finanser styrket varigt med i gennemsnit 110 mio. kr. om året målt i 2011-priser. Effekten er mindst i starten – og større på længere sigt. c) Bedre udluftning reducerer læreres sygefravær: En reduktion af lærernes sygefravær svarende til ca. 0,2 pct. af arbejdstiden har også en effekt. Med samlede lønudgifter i folkeskolen på omkring 27 mia. kr. giver det en årlig offentlig besparelse på ca. 40 mio. kr. i sparede vikarudgifter 13 , mens det ikke påvirker BNP. Effekten indtræder i modsætning til de øvrige effekter med det samme – og er derefter konstant. Uændret energiforbrug Ifølge DTU vil bedre udluftning ikke nødvendigvis føre til øget energiforbrug. Energiforbruget ved øget udluftning vil ofte være beskedent – i mange tilfælde vil der endda kunne opnås en energibesparelse. Det kræver blot passende ventilationsformer og samtidig energirenovering af uhensigtsmæssige facadeelementer. 14 6/7
Noter 1 Bygningsreglementet, 6.3.1.3. stk. 2. Samme grænse følger af Arbejdstilsynets vejledning A.1.2. (2008), hvoraf det fremgår: ”Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO 2), som ikke bør være større end 0,1 pct.” 2 Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, ”Indeklima i skoler – status og konsekvenser”, FOA, 2011. 3 DTU har gennemført to undersøgelser af CO 2-koncentrationen. I den ene målte man koncentrationen på 88 skoler i 14 dage i november 2009. I den anden målte man 743 klasser, fordelt på 320 skoler, fordelt over landets fem regioner i september/oktober 2009 i det såkaldte masseeksperiment i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival, der er rapporteret i DTUrapporten af Andersen, Clausen, Larsen og Menå “Elever undersøger indeklima i klasselokalerrapport om resultater fra Masseeksperiment 2009”. 4 Wargocki, P. and Wyon, D.P. (2007) “The effects of outdoor air supply rate and supply air filter condition in classrooms on the performance of schoolwork by children (1257-RP)”, HVAC&R Research, 13(2), 165-191. 5 Fx Bakó-Biró, Z., Clements-Croome, D.J., Kochhar, N., Awbi, H.B. and Williams, M.J. (2012) “Ventilation rates in schools and pupils’ performance”, Building and Environment, 48, 215-223 og Haverinen-Shaughnessy, U. Moschandreas, D.J. and Shaughnessy, R.J. (2011) “Association between substandard classroom ventilation rates and students’ academic achievement”, Indoor Air, 21, 121-131. 6 I DTU’s danske forsøg er der en forbedring i testresultatet på i gennemsnit lidt over 0,1 standardafvigelse fra medianen ved at gå fra dansk til svensk ventilationsniveau. Det betyder populært sagt, at i en klasse med 25 børn vil den 13. bedste i klassen ved bedre luftkvalitet omtrent kunne præstere det samme, som den 12. bedste kan i dag. Blandt de bedste og svageste er det lidt anderledes. Her svarer det omtrent til, at fx den 4. bedste lukker halvdelen af afstanden op til den 3. bedste. Denne forbedring på 0,1 standardafvigelse svarer til 10 point i PISA-scoren, da standardafvigelsen i PISA er 100 point. 7 Danske skolebørn har fra 2003 til 2009 flyttet sig mere end 10 point i matematik, desværre i negativ retning. 8 En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2011 viser, at elever, der vælger 10. klasse i folkeskolen, har lavere karakterer end gennemsnittet. Elever, der vælger 10. klasse på efterskole, vurderes at have andre bevæggrunde for valget. De har heller ikke lavere karakterer end gennemsnittet – tværtimod. 9 Milton, D., Glencross, P. and Walters, M. (2000) “Risk of sick-leave associated with outdoor air supply rate, humidification and occupants complaints”, Indoor Air, 10, 212-221. 10 Shendell, D.G., Prill, R., Fisk, W.J., Apte, M.G., Blake, D. and Faulkner, D. (2004) “Associations between classroom CO2 concentrations and student attendance in Washington and Idaho”, Indoor Air, 14, 333-341. 11 The High Cost of Low Educational Performance, OECD. Sammenhængen melllem testresultater og økonomisk vækst er af OECD estimeret på baggrund af data for testresultater og økonomisk vækst i 23 lande i perioden 1960-2000. 12 2010Lignende sammenhæng mellem testresultater og senere indtjening finder man i Chetty R, Friedman, J.N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D.W., and Yagan, D. (2010) “How Does Your Kindergarten Classroom Affect Your Earnings? Evidence from Project Star (September 2010)”, NBER Working Paper Series, Vol. w16381. 13 I denne del af beregningen indgår alene folkeskoler. Frie grundskoler antages selv at klare deres nuværende sygefravær blandt lærere uden ekstra omkostninger. Dette er en konservativ beregningsforudsætning. 14 Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet, ”Indeklima i skoler – status og konsekvenser”, FOA, 2011. 7/7
Page 1 and 2: SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF
Page 3 and 4: 2. Luftkvalitet i skolerne Luftkval
Page 5: Ud over den bedre præstation fra e

SamfundsÃ¸konomiske konsekvenser af bedre luftkvalitet i ... - Velux

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?