Skoleplan 2011 og frem - Klarup Skole

Skoleplan
for
Klarup Skole
Hellasvej 17
9270 Klarup
tlf.: 96 36 55 00
fax: 98 31 94 77
klarupskole@aalborg.dk
www.klarupskole.dk
2011
1

Indholdsfortegnelse:
Forord. ................................................................................................................................ 3
Hvem er vi? Hvad kendetegner Klarup skole .................................................................. 4
Klarup Skoles bærende værdisætning: ......................................................................................................... 4
Målsætningen for alle på Klarup Skole: ........................................................................................................ 4
Ledelsens visioner for Klarup Skole .............................................................................................................. 4
DUS’ens værdigrundlag ................................................................................................................................ 5
Ledelsespolitikken på Klarup Skole .............................................................................................................. 5
Ledelsens forventninger til medarbejderne .................................................................................................. 6
Status i forhold til sidste skoleplansperiode 2008/10 ..................................................... 7
Status på udvikling af punkter udledt af Fælles Skolebeskrivelse 2 ............................................................. 7
Status på egne indsatsområder i skole og DUS ........................................................................................... 8
Handlinger til indarbejdelse af "Fælles Skolebeskrivelse 2010" ................................. 10
Tema 1 ”Læring og faglig udvikling” ............................................................................................................ 10
Tema 2 ”Alsidig udvikling” ........................................................................................................................... 10
Tema 3 ”Sundhed og trivsel” ....................................................................................................................... 10
Tema 4 ”Særlig indsats” .............................................................................................................................. 11
Tema 5 ”Skole-hjem samarbejdet” .............................................................................................................. 11
Tema 6 ”Ledelse og medarbejdere” ............................................................................................................ 11
Indsatsområde 1 ”Trivselsindsatsen” .......................................................................................................... 12
Indsatsområde 2 ”Inklusion”........................................................................................................................ 13
Indsatsområde 3 ”Pædagogisk IT” .............................................................................................................. 14
Indsatsområde 4 ”Unge indsatsen” ............................................................................................................. 15
Indsatsområde 5 ”Læsning” ........................................................................................................................ 15
Vore egne indsatsområder i skole og DUS .................................................................... 16
Indsatsområde 1 ”En samlet skole i fire selvstyrende afdelinger” ............................................................... 16
Indsatsområde 2 ”Distriktets børn i distriktets skole” .................................................................................. 16
Bilag ......................................................................................................................................
Pædagogisk IT ................................................................................................................................................
Kompetencecentret .........................................................................................................................................
Læsepolitik (ikke udarbejdet endnu) ...............................................................................................................
Beskrivelse af Klarup Skole (ikke ajourført endnu) .........................................................................................
Principper og retningslinjer ..............................................................................................................................
*****
2

Juni 2011
Forord
Klarup Skoles skoleplan er nu klar i en 2011 version. Fremover vil skoleplanen løbende
blive revideret, og der vil altid ligge en opdateret udgave på skolens hjemmeside. Du vil
også altid kunne få udleveret et eksemplar af Klarup Skoles skoleplan på skolens kontor.
Skoleplanen henvender sig til alle og skal give læseren et grundigt indtryk af, hvilke værdier
Klarup Skole bygger på nu og i fremtiden – kort sagt hvad Klarup Skole står for og hvor
skolen er på vej hen. Det er Klarup Skoles præsentationsmateriale, både til de mange
daglige brugere her og nu, men også til de, der kommer i årene fremover.
Meget af arbejdet med at revidere skoleplanen foregår i et dagligt samspil mellem medarbejdere,
ledelse og skolebestyrelse og der lægges et stort og seriøst arbejde i opgaven fra
alle involverede. Det sker i arbejdet med de udvalgte indsatsområder, med revision og opdatering
af skolens principper og i det gensidige samarbejde mellem de forskellige parter.
Det er mit håb, at skoleplanen fortsat vil være en god indgang til Klarup Skole og de værdier,
rammer og mål vi sammen sætter for skolen.
Louise S. Vistisen
Formand for Skolebestyrelsen
3

Hvem er vi? Hvad kendetegner Klarup skole?
Klarup Skoles virksomhed er kendetegnet af engagerede voksne og glade børn. Den er i
en stadig udvikling med det formål at optimere børnenes muligheder for udvikling og læring.
Undervisningen såvel som fritidsdelen er præget af stor faglighed og varetages af velfungerende
team, som lægger vægt på elevernes læring og sociale trivsel. Der er et gensidigt
inspirerende samarbejde mellem undervisning og fritid.
Skolen har god forældreopbakning og et godt samarbejde mellem skole og hjem.
Klarup Skoles bærende værdisætning:
På Klarup Skole er alle værdifulde led
i et trygt og forpligtende fællesskab,
hvor vi bevarer lysten til at lære og
giver rum for faglig og personlig udvikling.
Heraf følger:
Målsætningen for alle på Klarup Skole:
Klarup Skole skal være stedet, hvor
alle er glade og trygge ved at gå i skole og mødes med tillid og åbenhed
alle oplever selvværd, tolerance og accept
alle har medbestemmelse og medansvar
alle udnytter og bliver udfordret på deres faglige og personlige udviklingsmuligheder
alle erkender, at der er noget, man er god til, og at der er noget, man vil og kan blive
bedre til
alle oplever sig som værdifulde led i et fællesskab
Målsætningen understøtter og fremmer:
Ledelsens mål for Klarup Skole
At distriktets børn går på Klarup Skole
At Klarup Skole bliver en fuldt tresporet skole på alle årgange.
At Klarup Skoles elevtal har rundet 600 elever ved indgangen til skoleåret 2012-13
Ledelsens visioner for Klarup Skole
At skabe et positivt og udviklende læringsmiljø for alle børn, hvor det er legitimt og accepteret
at holddele aktivt i forhold til børnenes nærmeste udviklingszone
At alle forældre er positive, engagerede og støtter op om skolens virksomhed, herunder
tager ansvar for, at deres børn er læringsparate, når de møder i skole.
At alle forældre er loyale overfor skolens virksomhed og ansatte og henvender sig direkte
til rette vedkommende, så kommunikationen foregår i respekt.
At alle medarbejdere er professionelle, tilfredse, engagerede og udviklingsorienterede
At skolens fysiske rammer er tidssvarende ude og inde, og der er æstetiske overvejelser
medtænkt heri
4

At fastholde og udvikle sammenhængen mellem skoledelen og fritidsdelen
At skolen er en aktiv del af lokalsamfundet, herunder fortsat bruges af byens borgere
At vi alle kan være stolte af at være en del af Klarup Skole, herunder at vi bruger den
lokale presse til at fortælle om små og store positive historier
DUS’ værdigrundlag
Vi har arbejdet med at udforme DUS’ værdigrundlag, der er underordnet skolens overordnede
værdisætning, men som er specifik for skolens fritidsdel.
Værdierne er motivationsfaktorer i beslutningsprocesser og styrende for vores pædagogiske
praksis.
Værdigrundlaget består af seks værdiord med dertil hørende begrebsafklaring.
Værdigrundlag:
- Ansvarlighed er i overensstemmelse med fællesskabets ånd, at stå ved egne
handlinger, og agere i forhold til behov og udfordringer for at tage vare herpå.
- Empati er følelsesmæssig indsigt og indlevelse med vilje til at handle.
- Ligeværd er at alle mennesker har samme værd, uanset hvem man er, hvor man
kommer fra, hvad man kan, og hvad man ejer.
- Selvværd er at erkende og anerkende sit eget værd og egen identitet! Man kan ikke
elske sin næste uden at elske sig selv!
- Tryghed er at kunne hvile i sig selv og sammen med andre.
- Udvikling er, at vi til stadighed er på vej, at vi bevæger os for at imødekomme behov
og for at skabe bedst mulige rammer for livsudvikling.
Ledelsespolitikken på Klarup Skole
Det er vigtigt, at Klarup Skoles ledelsesteam fremstår som en indsigtsfuld, kompetent, initiativrig,
handlekraftig og synlig ledelse, pædagogisk såvel som administrativt og personalemæssigt,
at den daglige ledelse bygger på synlige værdier, visioner og forventninger, og
at det sker i løbende dialog med medarbejdere og forældre i de relevante fora.
Værdier:
VISIONÆR (fremsynet, klarsynet)
EMPATISK (indfølende, medlevende)
VISIBEL (synlig, tilgængelig)
Det er vigtigt, at vi som ledelse har visioner
Det betyder, at vi skal udvikle en skole, som er endnu bedre end den vi har, og som er opnåelig.
Derfor vil vi afsætte tid til jævnligt at udveksle ideer og erfaringer i ledelsen, at lægge
fælles strategier og sætte dem til diskussion med medarbejderne og skolebestyrelsen.
Det er vigtigt, at vi som ledelse har hjertet med i det daglige arbejde
Det indebærer, at vi, når vi stiller krav og udtrykker forventninger til den enkelte medarbejder
og hinanden sikrer os, at det er muligt for medarbejderen og os selv at leve op til det.
Det er vigtigt, at vi er en synlig og tilgængelig ledelse
Det betyder for os, at vi er tilstede på skolen og en aktiv og synlig del af skolen mangeartede
aktiviteter.
5

Det indebærer, at
vi har udarbejdet en tydelig oversigt over fordelingen af administrative og ledelsesmæssige
opgaver
vi til de enkelte opgaver har formuleret en kort og forståelig beskrivelse
ovenstående er tilgængelig for medarbejdere, skolebestyrelse og omverden.
Derfor vil vi gøre dette til en del af skoleplanen og lægge det ud på skolens hjemmeside.
Vi forventer at vi som ledelse bliver mødt i en positiv ånd, med en konstruktiv kritisk indstilling
og med en forståelse for helheden.
Ledelsens forventninger til medarbejderne
Gensidighed og dialog må kendetegne samarbejdet medarbejdere og ledelse imellem.
Forventninger er gode at have og nødvendige at kende for at kunne yde en optimal indsats
og være tryg på Klarup Skole. Ud over skoleplanen og det lovmæssige grundlag, skolens
virksomhed hviler på, formuleres der her kort nogle grundliggende forventninger til
medarbejdere på Klarup Skole.
De selv samme forventninger, der her fordres af medarbejderen, kan den enkelte medarbejder
også have til ledelsen.
Ansvarlighed
Vi forventer, at medarbejdere tager ansvar og udviser initiativ.
Evner og talenter
Vi forventer, at den enkelte medarbejder bruger sine kompetencer, udfordrer, udfolder
og udvikler sine evner og talenter.
Fleksibilitet
Vi forventer, at medarbejdere er fleksible.
Loyalitet
Vi forventer, at medarbejdere er loyale over for principper, retningslinjer, aftaler og
beslutninger, og at medarbejdere henvender sig direkte til rette vedkommende, så
kommunikationen foregår i respekt.
Punktlighed
Vi forventer, at medarbejdere møder til tiden, overholder aftaler og sørger for, at
informationer gives til rette vedkommende i rette tid.
Vi forventer også, at uddelegerede opgaver løses inden for den udmeldte økonomiske
og/eller tidsmæssige ramme.
Ressourcetænkning
Vi forventer, at medarbejdere tænker i muligheder frem for begrænsninger, i udfordringer
frem for problemer og i ressourcer frem for mangler.
Værdibasering
Vi forventer, at medarbejdere sætter sig ind i og arbejder ud fra skolens værdigrundlag.
Åbenhed og kritisk sans
Vi forventer, at medarbejdere er både åbne, ærlige, konstruktive og kritiske, idet
det er en vigtig forudsætning for et godt psykisk arbejdsmiljø på skolen.
6

Status i forhold til sidste skoleplansperiode 2009/10
Vi er rigtig godt i gang med at udvikle den afdelingsopdelte skole med selvfungerende
team jf. indsatsområder i skole og DUS. I den forbindelse ser vi frem til, at renovering af
skolen efter principperne om Fleksible Læringsmiljøer giver os bedre fysiske rammer for at
udvikle det pædagogiske arbejde centreret omkring årgangene. Vi har et gensidigt inspirerende
samarbejde mellem skoledelen og DUS’en. Vi er godt i gang med og har udviklet
arbejdet med trivsel og trivselspersonernes indsats i skole og Dus.
Status på handlinger til indarbejdelse af ”Fælles Skolebeskrivelse 2”
05 Trivsel
Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev
Skolens viceskoleleder er den ansvarlige for, at der holdes øje med og bliver udarbejdet
personlige planer for eventuelle dropout-elever. Dette sker i et samarbejde med forældre,
lærere, pædagoger, repræsentanter fra børnefamilieområde øst, trivselsmedarbejderne og
i visse tilfælde UU-vejledere og eleven selv. Desuden kan andre relevante fagpersoner
f.eks. skolepsykologen, AKT-medarbejdere og pædagoger deltage.
Viceskoleleder og skolens trivselsmedarbejder holder møde hver anden mandag morgen
hvor elever som bekymrer på den ene eller anden måde drøftes. En gang i hvert kvartal
holder viceskolelederen møde med kompetencecenterkoordinatoren, skolepsykologen og
specialundervisningskonsulenten hvor afdelingens elever drøftes.
I stigende grad afholdes såkaldte arbejdsmøder med repræsentation fra børnefamilieområde
øst.
Klarup skole har i skoleplansperioden 09/10 ikke indberettet elever som drop-out truede.
08 Børn med særlig behov
Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske
bistand i kompetencecentret og i specialklasser
Efter en proces hvor et udvalg fremkom med forslag til behandling i skolens pædagogiske
udviklingsudvalg samt til orientering og drøftelse i lærergruppen og i pædagoggruppen
vedtog skolebestyrelsen den 13. april 2010 et princip med titlen ”Tilrettelæggelse af undervisningen
for børn med særlige behov”.
10 DUS – Skolens fritidsdel
Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUS-ordningen som helhed
og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse koordineres med
skolens undervisningsdel.
Årsplaner for den målsatte praksis i DUS er fortsat et brugbart arbejdsredskab. Hver afdeling
udarbejder årsplaner for det pædagogiske arbejde med årgangens børn.
Der udarbejdes separate årsplaner for O-lektioner. Indholdet i O-lektionerne koordineres
med årgangens lærere. Der er sket en forbedring i koordineringen og det er fortsat et
punkt, vi gerne vil udvikle, så indholdet i O-lektionerne bedst muligt supplerer undervisningsdelen.
Dette gøres ved, at lærer og pædagoger på et samarbejdsmøde d. 30/3 2011
taler om, hvilke emner, det er relevant at arbejde med i O-lektionerne.
14 Fysiske rammer
Der arbejdes målrettet efter principperne for ”fleksible læringsmiljøer”
Efter et længere forberedende arbejde i samarbejde med forvaltning, arkitekter og ingeniører
er renoveringen af Klarup skole efter principperne i Fleksible Læringsmiljøer nu gået i
7

gang i januar 2011. Renoveringen, der er delt op i 5 etaper, forventes færdig til endelig aflevering
den 1. februar 2012.
Dermed forventer Klarup skole at have bedre fysiske forudsætninger for at efterleve også
de pædagogiske principper i fleksible læringsmiljøer idet renoveringen er centret omkring
årgangen som en central enhed såvel fysisk som pædagogisk.
Sideløbende med indretning af fleksible læringsmiljøer arbejder skolen i samarbejde med
elever og forældre om at få udearealerne gjort attraktive også.
Status på egne indsatsområder i skole og DUS
Vejlederteam
Det har været en udfordring at implementere projektet i skolens daglige virke. Dermed har
vejlederteamet ikke behandlet det antal sager, som var forventet. Tiden til og sammensætningen
af vejlederteamet er derfor blevet justeret. Vejlederteamets kompetencer vil i
fremtiden blive en del af Kompetencecentrets samlede resurser.
Trivselsforum og trivselsmedarbejder
Trivselsarbejdet blev ændret organisatorisk i løbet af perioden fra en trivselsmedarbejder
til fire, hvoraf den ene har hovedansvaret. Der er stor tilfredshed med nuværende organisering
af såvel trivselsmedarbejder som de øvrige trivselsundervisere, der sikrer en tæt og
smidig kontakt i alle afdelingerne. Den nuværende model fastholdes og videreudvikles.
Legepatrulje
Legepatruljen har været et godt tiltag i 1. afd. i forhold til børnenes trivsel i frikvartererne.
Det er lykkedes at skabe et miljø med masser af leg og bevægelse på tværs af klassetrinene.
Ligesom de ældre elever har været stolte af og glade for opgaven og ansvaret.
Legepatruljen har været i bero under skolens ombygning, men starter op igen.
Uddannelse af legepatruljeeleverne er et vigtigt element, for at legepatruljen kan fungere
optimalt og vi vil kontinuerligt uddanne nye legepatruljemedlemmer.
Indsatsområder i skole og DUS
Holddannelse
Vi vægter stadig holddannelse og årgangen som enhed.
Afdeling 1 vil gerne blive endnu bedre til at lave holddannelser på tværs af årgangene og
med blandede aldersgrupper, gerne efter fagligt niveau og interesser.
Det er en skemateknisk udfordring at få plads til at planlægge hold på tværs.
Holddannelse fungerer særlig fint i idræt.
Afdeling 2 ser mange muligheder i holddannelse. Vil gerne have mulighed for mere erfaringsudveksling
teamene imellem om anvendelse af holddannelse. Kunne gøres til et fast
punkt på f.eks. hver anden afdelingsmøde. Drøftelse af holddannelse bør indgå i overleveringerne.
Holddannelse bør også anvendes i den daglige undervisning således, at det
kommer alle elever til gode.
Afdeling 3 vil vi gerne mere holddannelse også i forhold til de faglig dygtige elever. Praktiske
forhindringer omkring skemalægning og vikardækning vanskeliggør optimal holddeling.
Årgangen som enhed
At undervisningsressourcen er tildelt den enkelte årgang giver en stor fleksibilitet. Der er
stor tilfredshed med, at de voksne kender børnene på tværs i årgangen og til dels i hele
afdelingen.
8

Der arbejdes fortsat med at udvikle den tværgående og differentierede undervisning.
I de ældste årgange gør de fagfaglige hensyn, at afdelingen bliver mere styrende end årgangen.
Årgangen har været omdrejningspunkt i emneuger og projektuger.
Teamudvikling
Vi arbejder i selvstyrende årgangsteam. Der er nu indarbejdet en rutine i teamarbejdet,
hvor hvert team samarbejder om årgangens børn.
Der bruges en del ressourcer på praktisk planlægning. Vi ønsker at skærpe opmærksomheden
på teamets samarbejde og sparring om faglige og didaktiske overvejelser.
Det er vanskeligt, at få overskud til at reflektere og evaluere over teamarbejdet frem for de
mere praktiske arbejdsopgaver i teamet. De formelle muligheder for teamarbejdet bør bevares.
I de ældste årgange er afdelingen central for teamsamarbejdet.
Sundhed og trivsel
Der arbejdes med sundhed og trivsel i klasserne og emneugerne i løbet af året. Desuden
er sundhed og trivsel en obligatorisk del af O-lektionerne, som pædagogerne varetager. I
DUS´en er fysisk aktivitet en naturlig del af dagligdagen.
Ventilationsforholdene i lokalerne er løst i forbindelse med ombygningen.
Der har været opsat drikkevandskølere, til glæde for børn og personale. Kølerne er midlertidigt
nedtaget i forbindelse med ombygning af skolen. Drikkevandskølerne genopsættes
efter ombygningen.
Sundhedsudvalget under skolebestyrelsen eksisterer ikke mere.
Indsatsområder i DUS
I DUS’en arbejder vi ud fra et værdigrundlag, som er underordnet skolens overordnede
værdisætning. Hver afdeling har udarbejdet konkrete handleplaner for, hvordan værdigrundlaget
udmøntes i praksis. Handleplanerne er et godt arbejdsredskab for at få kerneområderne
implementeret i det pædagogiske arbejde. I DUS arbejdes der ligeledes ud fra
DUS Indholdsplan.
Et generelt indsatsområde for DUS-pædagogerne bliver undervisning af O-normeringen
(Undervisning i forbindelse med den 5. lektion i bh.kl. 1.kl og 2.kl.)
Personalet har arbejdet konstruktivt med DUS Indholdsplan, som er med til at sætte retning
for de pædagogiske tiltag i DUS.
Pædagogernes varetagelse af O-lektioner er indarbejdet med årsplaner for indholdet, som
understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik samt Sundhedspolitikken (bevægelse,
motorik og kost).
I forhold til indsatsområdet: ”Sprog og kommunikation” har vi tilstræbt at fastholde en anerkendende,
positiv samtaleform, hvor vi vejleder børnene i at udtrykke sig konstruktivt og
gøre børnene bevidste om deres sprogbrug. Børnene hjælpes til at bruge sproget til konfliktløsning
og vi oplever, at den positive samtaleform forebygger konflikter.
Børnemøder har været brugt til at opøve børnene i at deltage i et dialogisk forum, med
kommunikation og beslutningsprocesser som et vigtigt element.
I forhold til indsatsområdet: ”Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling” oplever vi, at flere
og flere børn gerne deltager i fysiske aktiviteter. Vi har et bredt tilbud af fysiske aktiviteter,
såvel indendørs som udendørs, som er tilpasset de forskellige aldersgrupper.
Vi har høj bevidsthed om, hvad vi serverer i DUS, når vi skal hygge eller fejre noget. Der
serveres sjældent kage og vi opfordrer til, at børnene medbringer sund eftermiddagsmad.
I Nord er slikboden til Juniorklubaftenerne erstattet af en sund dessert.
9

Handlinger til indarbejdelse af ”Fælles Skolebeskrivelse 2010”
Tema 1: Læring og faglig udvikling
Mål og delmål:
Handleplaner:
At alle børn lærer og udvikler sig indenfor NUZO (nærmeste udviklingszone)
Indrette skolens fysiske rammer indendørs og udendørs i forhold til
fleksible undervisningsformer og arbejdsmetoder herunder en optimering
af anvendelsen af IT i undervisningen og DUS
Tydeliggør forventninger skole – elev – hjem
Fortsat prioritering af fagteam i dansk, matematik og engelsk med fokus
på faglighed
Evaluering: Skoleplan, årsplaner, fagteam, byggeriet og pædagogisk rådsmøde i foråret
2012
Tema 2: Alsidig udvikling
Mål og delmål:
Handleplaner:
At alle børn oplever sig selv som betydningsfulde individer i et fællesskab
Tydelige principper for god adfærd på Klarup Skole
Indtænkes i årsplaner og DUS indholdsplan
Opprioriterer elevrådsarbejdet som fremover varetages af en ledelsesrepræsentant
Evaluering: Årsplaner, DUS indholdsplan, principper.
Tema 3: Sundhed og trivsel
Mål og delmål:
Handleplaner:
At alle børn trives og har fysisk velvære
Sundhedspolitiske principper
Fokus på fysisk velvære i skole og DUS
Velfungerende trivselsarbejde
Velfungerende SSP arbejde
Evaluering: Undervisningsmiljøvurdering, fraværsstatistikker, mødereferater, principper.
10

Tema 4: Særlig indsats
Mål og delmål:
Handleplaner:
Distriktets børn i distriktets skole i videst muligt omfang
Opbygning af et tværgående kompetencecenter
Aktiv holddeling
Aktiv anvendelse af pædagogernes kompetencer indenfor social trivsel
Efter- og videreuddannelse af personalet
Evaluering: Kompetencecenter referater, forældrehenvendelser, skolebestyrelsen og
pædagogisk rådsmøde i foråret 2012
Tema 5: Skole-hjem-samarbejdet
Mål og delmål:
At skole – elever – forældre oplever et velfungerende og forpligtigende
samarbejde.
Handleplaner: Revidere principperne i efteråret 2011
Implementere elev- og uddannelsesplan i afd. 3 i efteråret 2011
Revidere forældrerådsfolderen – foråret 2011
Øget fokus på elektronisk information og kommunikation
Evaluering: I skolebestyrelsens kontinuerlige arbejde og via forældrehenvendelser
Tema 6: Ledelse og medarbejdere
Mål og delmål:
Handleplaner:
At skolens interessenter møder dygtige og engagerede ledere og medarbejdere
Tydelig ansvarsfordeling og tydelig struktur for muligheder for medindflydelse
Fortsat prioritering af efter- og videreuddannelse i forhold til den givne
budgetramme
Fortsat udvikling af den afdelingsopdelte skole
Bygge videre på ”den glade smiley” via sociale initiativer, internater,
anerkendende og tydelig ledelse
Evaluering: Skoleårets planlægning, skoleplan og på møder i skolebestyrelse og pædagogisk
råds møde
11

Tema 7: De fysiske rammer
Mål og delmål:
At få skolen indrettet efter principperne i de fleksible læringsmiljøer
Handleplaner: Byggeproces fra 01.11.10 – 01.02.12
Udvikling af de udendørs arealer i takt med at byggeriet skrider frem
Evaluering: Ved indvielsen februar 2012
Tema - Trivselsindsatsen
Mål og delmål:
- Fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde til forebyggelse af
elevfravær og dropout
- Fortsat udvikling af det forebyggende trivselsarbejde på Klarup Skole
Beskrivelse - Siden oprettelse af trivselsperson funktionen og oprettelse af Trivselsforum
har vi på Klarup skole gennemgået en proces og en udvikling
således, at vi nu føler, at vi har opnået den rette organisering af
trivselsarbejdet.
- Vi har vores trivselsmedarbejder som den helt centrale person i arbejdet,
og den der deltager i trivselsforum møderne og repræsenterer
skolen udadtil i diverse møder og kursusforløb. Hun har udgangspunkt
i afdeling 2 og varetager primært det individuelle arbejde med
eleverne herfra men bistår også i arbejdet med eleverne fra afdeling
1 og 3. Denne støttes i arbejdet af en lærer fra henholdsvis afdeling 1
og 3 som varetager det individuelle arbejde med eleverne fra disse to
afdelinger støttet af trivselsmedarbejderen.
- Disse tre lærere er ligeledes tildelt et antal undervisningslektioner til
forebyggende trivselsarbejde i klasserne. Disse timer anvendes dels
efter behov og dels til forebyggende trivselsundervisning ud fra temaer
som dukker op.
- F.eks. har eleverne undervisningsmiljøvurdering gjort, at vi har iværksat
et planlægningsarbejde omkring ro i undervisningen og det at tale
grimt til hinanden. Disse temaer er således trivselsundervisernes indsats
i kommende skoleår 2011/12.
- Ledelsens repræsentant i trivselsforum har et tæt samarbejde med
trivselsunderviserne og specielt trivselsmedarbejderen. Ledelsens
repræsentant og trivselsmedarbejderen mødes således hver anden
mandag morgen for at drøfte og tilrette trivselsindsatsen. Et forhold
der gør, at fokus og resurser hurtigt kan ændres og rettes mod nye
problemstillinger såvel individuelt som gruppe- og klassevis.
- Sammen med trivselsmedarbejderen er læreren fra afdeling 3 udnævnt
til SSP lærer. Da denne også er kontaktperson til Ung Aalborg,
har vi således en person med ”fingeren på pulsen” og med stor interesse
for området. Vedkommende står for, i samarbejde med ledelsen,
at planlægge og gennemfører årlige SSP arrangementer for såvel
elever som forældre og ansatte. Disse gennemføres oftest i vinterhalvåret
eller hvis specielle aktuelle problemstillinger opstår. Vi har
haft en del problemer med politiets deltagelse og repræsentation ifm.
12

politireformen. Dette synes nu fra begyndelsen af 2011 at være løst,
idet vi nu har en fast repræsentant fra unge politiet tilknyttet skolen og
vores trivselsforum. Politiets repræsentant er god til, ud over helt
konkrete problemstillinger, at komme på skolen eller kontakte skolen
for uformelle drøftelser. Vi ser således positivt på samarbejdet med
politiet omkring SSP arbejder i fremtiden.
- Den netop offentliggjorte evaluering af trivsels- og SSP-indsatsen ser
vi meget positivt på. Den ændring der hermed er aftalt omkring drøftelse
af enkeltpersoner med repræsentanter fra Børne- og Familieområdet
er en klar styrkelse af trivselsarbejdet. I foråret 2011 har vi i
trivselsforum drøftet evalueringen, og det stemmer meget godt
overens med den måde, vi allerede i løbet af 2010 har fået organiseret
arbejdet på og udviklet vores dagsorden hen i retning af.
- Vi er i stigende grad i samarbejde med BFO og forældre begyndt at
afholde såkaldte arbejdsmøder omkring enkelt elever. Disse møder
er ofte tidskrævende og vanskelige at planlægge men, det er vores
opfattelse, at i forbindelse med elevfravær og dropout er disse møder
nødvendige, og det der kan være med til at forebygge elevfravær.
- I samarbejde med Menighedsrådet, præsterne og andre interesserede
har vi oprettet to sorggrupper for børn og unge i Klarup. Dette tilbud
skal også ses som en del af trivselsindsatsen.
Handleplaner: - Anvendelse af arbejdsmøder i trivselsarbejdet
- Oprettelse af og samarbejde med et egentligt kompetencecenter
- Forebyggende trivselsundervisning om ro i undervisningen
Evaluering: - De to pædagogisk råds møder i løbet af skoleåret.
Tema: Inklusion
Mål og delmål:
- Der arbejdes overordnet ud fra princippet om tidlig og fleksibel indsats
- Indretning af fysiske lokaler til inklusion og kompetenceudvikling
- Oprettelse af funktion med ansvar for og viden om testning
- Holddeling anvendes som et pædagogisk princip til gavn for alle elever.
Holddeling anvendes som pædagogisk princip med vægt på at
udfordre/udvikle såvel fagligt stærke som støttekrævende elever inden
for den enkeltes nærmeste udviklingszone
- Der iværksættes forsøg med en pædagogpulje i forhold til overgangen
til 4. årgang
Handleplaner: - Der arbejdes overordnet ud fra princippet om tidlig indsats. Der arbejdes
målrettet og gensidigt forpligtende sammen med elev, stamlærer
og forældre + evt. ekstern faglig ekspertise. Ved længere forløb
indgås der en skriftlig aftale mellem skole og hjem
- Der indrettes fysisk lokaler, der er velegnede til specialundervisning. I
afdeling 1 et læseværksted + flere lokaliteter til holdundervisning, i
afdeling 2 et lokale, der er indrettet til hold og individuel undervisning
+ flere lokaliteter til holdundervisning. I afdeling 2’ lokale er der mate-
13

ialesamling for al specialundervisning, og her er samling af tests. I
afdeling 3 flere lokaliteter for holdundervisning + et værksted for elever,
hvor skolegangen er svær.
- En ”testpilot” – en lærer med ansvar for og viden om testning. Der
udarbejdes og vedtages et testbilag, der beskriver hvilke tests, der
tages hvornår. Der laves en samlet oversigt over resultaterne, der afleveres
til ledelsen. Bruges blandt andet til prioritering af timer samt til
vurdering af eventuelle efter- og videreuddannelse behov m.m.
- Der oprettes et K-TEAM, der består af en koordinator + mindst en lærer
fra hver afdeling, der har overblik over behovet (fagligt og AKT) i
afdelingen og som er med til at prioritere resurserne. Fra ledelsens
side er BJ ansvarlig.
- Der laves et overblik over procedurer, kompetencer, forretningsgange
mm.
- Ved fagfordelingen friholdes en del af timeresursen til specifikke kurser,
særlige tiltag i forhold til enkeltelever, særligt tilrettelagte forløb i
forhold til mindre hold, Marte Meo/ICDP forløb, AKT tiltag i forhold til
specielle klasser/elever. Disse timer samles på lærere/pædagoger
med interesse og særlige kompetencer herfor.
- Inklusion og særlige AKT forløb planlægges fleksibelt, når behovet
opstår.
- Der arbejdes åbent og målrettet med holddeling også for de dygtige
elever – gerne på tværs af klasser og evt. årgange
- Der iværksættes forsøg med en pædagogpulje i forhold til overgangen
til 4. årgang.
Evaluering: - Lærermøder, Fælles P-møder samt pædagogisk råds møde, efteråret
2011.
Pædagogisk IT
Mål og delmål:
- Fortsat udvikling af IT og mediekompetencerne hos skolens elever og
personale
- Gøre Fælles mål 2009 og Faghæfte 48 til en del af dagligdagen på
Klarup Skole
- Forbedre de fysiske rammer og infrastrukturen
- Styrke pædagogisk læringscenter
Handleplaner: Hvem: Alle
Gør hvad:
Indkøbe og installere officepakken på alle maskiner - marts 2011
Indkøbe bærbare så der er 6 komplette vogne á 15 stk. til udlån –
2011-2012
Indkøbe 10 interaktive tavler – en pr. årgang – april 2011-februar
2012
Indkøbe klassesæt notebooks til 4 årgang – skal ske årligt fremover –
august 2011
14

Evaluering: Hvornår:
Gennemføre selvevaluering af IT
Udarbejde en overordnet IT strategi indeholdende didaktiske overvejelser,
overordnede skolemål, mål på afdelingsniveau og mål for
medarbejderkompetencer. Sker i samarbejde med UCN – august til
oktober 2011
Hver afdeling er forpligtiget til at efterspørge inspirationskurser fra
PLC i skoleåret 2011-2012. PLC udarbejder katalog over inspirationskurser
senest april 2011
Intensivere arbejdet med kompenserende IT i alle fag
Pædagogisk IT indarbejdes i DUS indholdsplanen – april 2011
Alle afdelingerne har pædagogisk IT som særligt fokusområde de
næste to år.
Pædagogisk læringscenter skal efter renovering og flytning fremstå
som det naturlige midtpunkt og omdrejningspunkt for IT og Medier.
Pædagogisk råds møde foråret 2012
Skoleplanens løbende ajourføring
Årsplanerne 2011-2012 og 2012-2013
Unge indsatsen
Mål og delmål:
Handleplaner:
- Opprioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen
på 7.-9. klassetrin
- Samkøring af elev- og uddannelsesplaner
- Omsætte ungestrategien til handlinger på Klarup Skole
Dialogmøde årligt mellem skolens ledelse og UU vejledere
Få UU ind i årsplanen for 8. og 9.årgang
Få integreret elev- og uddannelsesplanen i 7., 8. og 9. klasse.
Tæt samarbejde mellem Ungdomsskole, Ungdomsklub og skole
Fortsat fokus på den gruppe (ca. fem elever), der har meget svært
ved at følge og få udbytte af et skoletilbud på Klarup Skole. I samarbejde
med UU, PPR og BFO bedst muligt sikre dem adgang til en
ungdomsuddannelse eller anden relevant beskæftigelse
Tæt lokal opfølgning i forhold til denne elevgruppe. Ansvaret herfor
placeret på en person i teamledelse
Evaluering: Hvordan: Lærermøder
Hvornår: To gange årligt
15

Læsning
Mål og delmål:
- Hvordan omsætter vi de læsepolitiske retningslinjer gennem udarbejdelse
af en lokal handleplan for læsning?
Handleplaner: Hvem: Skoleleder og læsevejleder
Evaluering: Hvordan:
Gør hvad: Udarbejder en lokal læsepolitik indeholdende:
Anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for
hver årgang
Retningslinjer for test og evaluering af læsefærdigheder igennem hele
skoleforløbet
Tilrettelæggelse af læseoplevelser/læsetraditioner for hele skoleforløbet
Særlige handleplaner for elever i læsevanskeligheder gennem hele
skoleforløbet i samarbejde med kompetencecentret – herunder plan
for brug af IT kompenserende hjælpemidler
Handletiltag i forhold til faglig læsning
Handletiltag med læseaktiviteter i DUSsen
Handletiltag for samarbejde med børnehaverne om sprogstimulering
Retningslinjer for forældresamarbejde i forbindelse med læsning
Hvordan: Skoleleder og læsevejleder udarbejder et udkast til en lokal læsepolitik,
som sættes til debat i personalegruppen.
Hvornår: Oplæg inden sommerferien 2011. Debatfase frem til efterårsferien
2011. Vedtagelse i bestyrelsen november 2011.
Implementering således:
Anbefalinger undervisning fra 01.01.12
Retningslinjer test fra 01.08.11
Læseoplevelser/traditioner fra 01.01.12
Handleplaner læsevanskeligheder fra 01.08.11
Læsetiltag i DUSsen fra 01.01.12
Sprogstimulering i samarbejde med børnehaverne 01. 01.12
Retningslinjer forældresamarbejde 01.01.12
Om læsepolitikken er udarbejdet 01.11.11
Om den er implementeret. Opfølgning på test, læsetraditioner, årsplanerne
2012-2013 + MUS.
Lokale indsatsområder
En samlet skole i fire selvstyrende afdelinger
Mål og delmål:
Hvordan bevarer og videreudvikler vi den afdelingsopdelte skole som en
samlet skole?
16

Handleplaner: Hvem: Ledelse, medarbejdere og bestyrelse
Gør hvad: Understreger i tekst og tale, at Klarup Skole er en skole i fire
selvstyrende afdelinger
Hvordan: I skoleplanen, i pressen, i dagligdagen, ved møder, fælles personaleforening.
Hvornår: Løbende
Evaluering: Hvordan: I pædagogisk råd og i skolebestyrelsen
Hvornår: Foråret 2012
Distriktets børn i distriktets skole.
Det betyder inklusion og fastholdelse af dygtige elever. Det fordrer høj faglighed, ro og
engagement i undervisningen og tydelige mål. Det er en naturlig og accepteret del, at der
arbejdes differentieret i forhold til børnenes niveau og nærmest udviklingszone. Målet er at
blive tresporet hele vejen og have mindst 600 elever ved opstart af skoleåret 2012-2013
Mål og delmål:
Indskrivningsprocent på mindst 98 %
Runde 600 elever senest 01.08.12 (580 pr. 02.04.11)
Bevare tre spor i overbygningen med start fra skoleåret 2012-2013
Inkludere børn i vanskeligheder i det omfang, det er i barnets og omgivelsernes
tarv.
Handleplaner: Hvem gør hvad, (Ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse)
Fastholde og videreudvikle den pædagogiske tankegang i forhold til
at alle børn arbejder i deres nærmeste udviklingszone - løbende
Tydeliggør skolens forventninger til elever og forældrene – september
2011
Tydeliggør de forventninger forældre og elever kan have til skolen -
september 2011
Oprette og udvikle et samlet kompetencecenter – august 2011
Modernisere overbygningstilbuddet. Skoleåret 2011-2012 bruges til
dette, således at vi fra skoleåret 2012-2013 har en ny struktur i overbygningen
Evaluering: Hvordan: I pædagogisk råd og i skolebestyrelsen
Hvornår: Foråret 2012 og skoleåret
2012-2013
17