Skoleplan 2011 og frem - Klarup Skole

More documents

Recommendations

Info

gang i januar 2011. Renoveringen, der er delt op i 5 etaper, forventes færdig til endelig aflevering den 1. februar 2012. Dermed forventer Klarup skole at have bedre fysiske forudsætninger for at efterleve også de pædagogiske principper i fleksible læringsmiljøer idet renoveringen er centret omkring årgangen som en central enhed såvel fysisk som pædagogisk. Sideløbende med indretning af fleksible læringsmiljøer arbejder skolen i samarbejde med elever og forældre om at få udearealerne gjort attraktive også. Status på egne indsatsområder i skole og DUS Vejlederteam Det har været en udfordring at implementere projektet i skolens daglige virke. Dermed har vejlederteamet ikke behandlet det antal sager, som var forventet. Tiden til og sammensætningen af vejlederteamet er derfor blevet justeret. Vejlederteamets kompetencer vil i fremtiden blive en del af Kompetencecentrets samlede resurser. Trivselsforum og trivselsmedarbejder Trivselsarbejdet blev ændret organisatorisk i løbet af perioden fra en trivselsmedarbejder til fire, hvoraf den ene har hovedansvaret. Der er stor tilfredshed med nuværende organisering af såvel trivselsmedarbejder som de øvrige trivselsundervisere, der sikrer en tæt og smidig kontakt i alle afdelingerne. Den nuværende model fastholdes og videreudvikles. Legepatrulje Legepatruljen har været et godt tiltag i 1. afd. i forhold til børnenes trivsel i frikvartererne. Det er lykkedes at skabe et miljø med masser af leg og bevægelse på tværs af klassetrinene. Ligesom de ældre elever har været stolte af og glade for opgaven og ansvaret. Legepatruljen har været i bero under skolens ombygning, men starter op igen. Uddannelse af legepatruljeeleverne er et vigtigt element, for at legepatruljen kan fungere optimalt og vi vil kontinuerligt uddanne nye legepatruljemedlemmer. Indsatsområder i skole og DUS Holddannelse Vi vægter stadig holddannelse og årgangen som enhed. Afdeling 1 vil gerne blive endnu bedre til at lave holddannelser på tværs af årgangene og med blandede aldersgrupper, gerne efter fagligt niveau og interesser. Det er en skemateknisk udfordring at få plads til at planlægge hold på tværs. Holddannelse fungerer særlig fint i idræt. Afdeling 2 ser mange muligheder i holddannelse. Vil gerne have mulighed for mere erfaringsudveksling teamene imellem om anvendelse af holddannelse. Kunne gøres til et fast punkt på f.eks. hver anden afdelingsmøde. Drøftelse af holddannelse bør indgå i overleveringerne. Holddannelse bør også anvendes i den daglige undervisning således, at det kommer alle elever til gode. Afdeling 3 vil vi gerne mere holddannelse også i forhold til de faglig dygtige elever. Praktiske forhindringer omkring skemalægning og vikardækning vanskeliggør optimal holddeling. Årgangen som enhed At undervisningsressourcen er tildelt den enkelte årgang giver en stor fleksibilitet. Der er stor tilfredshed med, at de voksne kender børnene på tværs i årgangen og til dels i hele afdelingen. 8
Der arbejdes fortsat med at udvikle den tværgående og differentierede undervisning. I de ældste årgange gør de fagfaglige hensyn, at afdelingen bliver mere styrende end årgangen. Årgangen har været omdrejningspunkt i emneuger og projektuger. Teamudvikling Vi arbejder i selvstyrende årgangsteam. Der er nu indarbejdet en rutine i teamarbejdet, hvor hvert team samarbejder om årgangens børn. Der bruges en del ressourcer på praktisk planlægning. Vi ønsker at skærpe opmærksomheden på teamets samarbejde og sparring om faglige og didaktiske overvejelser. Det er vanskeligt, at få overskud til at reflektere og evaluere over teamarbejdet frem for de mere praktiske arbejdsopgaver i teamet. De formelle muligheder for teamarbejdet bør bevares. I de ældste årgange er afdelingen central for teamsamarbejdet. Sundhed og trivsel Der arbejdes med sundhed og trivsel i klasserne og emneugerne i løbet af året. Desuden er sundhed og trivsel en obligatorisk del af O-lektionerne, som pædagogerne varetager. I DUS´en er fysisk aktivitet en naturlig del af dagligdagen. Ventilationsforholdene i lokalerne er løst i forbindelse med ombygningen. Der har været opsat drikkevandskølere, til glæde for børn og personale. Kølerne er midlertidigt nedtaget i forbindelse med ombygning af skolen. Drikkevandskølerne genopsættes efter ombygningen. Sundhedsudvalget under skolebestyrelsen eksisterer ikke mere. Indsatsområder i DUS I DUS’en arbejder vi ud fra et værdigrundlag, som er underordnet skolens overordnede værdisætning. Hver afdeling har udarbejdet konkrete handleplaner for, hvordan værdigrundlaget udmøntes i praksis. Handleplanerne er et godt arbejdsredskab for at få kerneområderne implementeret i det pædagogiske arbejde. I DUS arbejdes der ligeledes ud fra DUS Indholdsplan. Et generelt indsatsområde for DUS-pædagogerne bliver undervisning af O-normeringen (Undervisning i forbindelse med den 5. lektion i bh.kl. 1.kl og 2.kl.) Personalet har arbejdet konstruktivt med DUS Indholdsplan, som er med til at sætte retning for de pædagogiske tiltag i DUS. Pædagogernes varetagelse af O-lektioner er indarbejdet med årsplaner for indholdet, som understøtter kommunens Børne- og Ungepolitik samt Sundhedspolitikken (bevægelse, motorik og kost). I forhold til indsatsområdet: ”Sprog og kommunikation” har vi tilstræbt at fastholde en anerkendende, positiv samtaleform, hvor vi vejleder børnene i at udtrykke sig konstruktivt og gøre børnene bevidste om deres sprogbrug. Børnene hjælpes til at bruge sproget til konfliktløsning og vi oplever, at den positive samtaleform forebygger konflikter. Børnemøder har været brugt til at opøve børnene i at deltage i et dialogisk forum, med kommunikation og beslutningsprocesser som et vigtigt element. I forhold til indsatsområdet: ”Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling” oplever vi, at flere og flere børn gerne deltager i fysiske aktiviteter. Vi har et bredt tilbud af fysiske aktiviteter, såvel indendørs som udendørs, som er tilpasset de forskellige aldersgrupper. Vi har høj bevidsthed om, hvad vi serverer i DUS, når vi skal hygge eller fejre noget. Der serveres sjældent kage og vi opfordrer til, at børnene medbringer sund eftermiddagsmad. I Nord er slikboden til Juniorklubaftenerne erstattet af en sund dessert. 9
Page 1 and 2: Skoleplan for Klarup Skole Hellasve
Page 3 and 4: Juni 2011 Forord Klarup Skoles skol
Page 5 and 6: At fastholde og udvikle sammenhæng
Page 7: Status i forhold til sidste skolepl
Page 11 and 12: Tema 4: Særlig indsats Mål og del
Page 13 and 14: politireformen. Dette synes nu fra
Page 15 and 16: Evaluering: Hvornår: Gennemføre s
Page 17: Handleplaner: Hvem: Ledelse, medarb

Skoleplan 2011 og frem - Klarup Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?