2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.
2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.
2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I <strong>Stygge</strong> <strong>Krumpens</strong> <strong>fodspor</strong><br />
af Vendsyssel. Knud haster hjem til kongsgården, <strong>og</strong><br />
efter en kort rådslagning med sin hird foretrækker han<br />
at flygte fra Børglum. Da vendelboerne nu havde vist<br />
vejen, breder oprøret sig til resten af <strong>land</strong>et. Kong Knud<br />
bliver jagtet ned gennem Jyl<strong>land</strong> <strong>og</strong> over til Fyn, hvor<br />
hele dramaet ender med, at han bliver dræbt foran<br />
alteret i Sankt Albani kirke i Odense.<br />
Historisk matrikelkort for Børglum<br />
Kloster fra 1800<br />
Med god hjælp fra broderen Erik Ejegod <strong>og</strong> hustruen,<br />
den flamske fyrstedatter Adele, bliver Knud senere anerkendt<br />
som officiel helgen inden for den katolske kirke<br />
<strong>og</strong> får derfor tilnavnet ”den hellige”.<br />
Børglum er det eneste sted i hele Vendsyssel, hvor vi<br />
med rimelig sikkerhed ved, at der har været en kongsgård.<br />
Vi ved ikke nøjagtig, hvor den har ligget; men<br />
på basis af arkæol<strong>og</strong>iske udgravninger lidt nord for<br />
kirkegården <strong>og</strong> det fundmateriale fra vikingetiden <strong>og</strong><br />
den tidlige middelalder, der er fremkommet de senere<br />
år, er området umiddelbart nord for kirkegården et<br />
godt bud.<br />
Børglumstenen<br />
En billedsten, der blev fundet 1993, bærer måske på<br />
hemmeligheden om en stormandsgård med tilhørende<br />
kirke ved Børglum. Stenens motiv viser et vikingelanghus<br />
af Trelleborgtypen, som er en hustype, der<br />
var almindelig sidst i 900-tallet. Inde i huset er der et<br />
konge- eller fyrsteportræt, som bærer en takket krone<br />
med et hammerkors på toppen. Gavlens korsmarkering<br />
fortæller, at vi sandsynligvis har at gøre med en stormandsgård<br />
med tilhørende kapel, eller en stor trækirke.<br />
Historikeren Arild Huitfeldt skrev 1604: ”Kong Svend<br />
Estridsen funderede først Børglum Kloster, som hed<br />
sådan efter en frue, som tidligere ejede det, <strong>og</strong> tilbetroede<br />
samme kirke til en ved navn M<strong>og</strong>ens år 1065”.<br />
Huitfeldt har måske ikke helt ret i sin stednavnetydning,<br />
men det kan godt have været en sådan begivenhed,<br />
der har givet anledning til, at man lod denne billedsten<br />
fremstille. Men om det så er Svend Estridsen eller en<br />
tidligere konge eller fyrste, der er afbildet på stenen,<br />
det er ikke til at sige.<br />
4.3 Bygningshistorie før reformationen<br />
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår det første egentlige<br />
kloster bliver oprettet på Børglum, men allerede kort<br />
tid efter 1060, da bispesædet blev oprettet, må vi gå<br />
ud fra, at der i hvert fald har været et klosterlignende<br />
samfund tilknyttet bispesædet. På foranledning af<br />
ærkebiskop Eskil var det den magtfulde præmonstratenserorden,<br />
der etablerede sig på Børglum fra midt i<br />
1100-tallet, <strong>og</strong> Børglum blev ordenens hovedsæde for<br />
dens klostre i Danmark, Norge <strong>og</strong> Sverige.<br />
Det er muligvis kongsgårdens bygninger, der i første<br />
omgang bliver omdannet til et kloster, for efter klosterdannelsen<br />
hører vi ikke mere om kongsgården ved<br />
Børglum <strong>og</strong> vi må gå ud fra, at det ældste kloster har<br />
haft sin egen kirke.<br />
Dele af den nuværende kirkes kor er tilsyneladende<br />
ældre end 1200, <strong>og</strong> det kunne tyde på, at der på stedet<br />
allerede var en kirke, <strong>og</strong> at denne kirke er indgået i byggeriet<br />
af det nye klosteranlæg først i 1200-tallet.<br />
Hjørring Kommune 13