2. Kulturen mellem kyst og land - I Stygge Krumpens fodspor.

I Stygge Krumpens fodspor
Munkeordenernes strukturplan
Genopbygningen efter branden og kirken indgår i
det oprindelige klosteranlæg som nordfløj. Det følger
den strukturplan, som såvel cisterciensere som præmonstratensere
bygger ud fra. Dette kan illustreres ud
fra grundplanen over klosteret Steinfeld, beliggende
nær Bonn i Tyskland, der er moderklosteret til Vrejlev
Kloster.
Det aktuelle indtryk af bygningernes placering sammenholdt
med den ideelle strukturplan forstyrres af
vejforløbet mellem kirke og nuværende bygninger
tilhørende Vrejlev Kloster.
Grundplan over Steinfeld Kloster
Imidlertid er det vigtigt at se bort fra vejforløbet, der fører
hen over klostergården, og samtidig tage højde for,
at bygningerne og deres funktioner er ændret over tid
bl.a. i forbindelse med genopbygninger efter brande.
Efter strukturplanen opføres kirken mod nord som den
første bygning. Den næste bygning er østfløjen, som
i nederste stokværk bl.a. rummer bibliotek, kapitelsal
(møderum), og refektoriet (spisesal), og som i øverste
stokværk rummer dormitoriet (sovesalen). Den næste
bygning der opføres er vestfløjen, der i den nordlige
ende rummer forrådskældre og lager samt lægbrødrenes
rum, og som i den sydlige ende (uden for det
firfløjede anlæg) rummer bla. bryggers, bagers og
stegers (køkkenregionen). Den sydlige fløj rummer i
nederst vaskerum og klostrets administration og øverst
opholdsrum (celler).
Klosterets struktur
Kort efter 1200 bliver kirken og de omliggende bygninger
ødelagt af en storbrand. Genopbygningen sker på
et tidspunkt efter 1215 med henblik på anvendelse som
et nonnekloster tilhørende præmonstratenserordenen
og som datterkloster af Børglum Kloster.
Kirken udgør nordfløjen i nonneklostret. Den er oprindeligt
opført i granitkvadre som en romansk treskibet
basilika med kor og apsis. Fra tårnets andet stokværk
har der været adgang til et nu forsvundet nonnepulpitur.
Nonnerne får således deres egen indgang til kirken.
Denne indgang kan ses endnu.
Sydfløjen fra 1400-tallet fremstår som en teglhængt
bygning i to stokværk opført af munkesten. Sydfløjen
benævnes også nonnefløjen, da der i det øverste stokværk
er indrettet tolv celler til nonnerne. I den nedre
etage findes bl.a. deres spisesal.
Segl for priorinden Christine fra Vrejlev. Seglfeltet er gengivet spejlvendt,
dvs. som et aftryk vil se ud i en voksklump.
Mellem nord- og sydfløj har der ikke stået egentlige
bygninger, men smalle korsgangsfløje har været opført
mod øst og vest mellem kirke og sydfløj. Fundamenter
til korsgangsfløjene er påvist ved udgravning. De er
ligeledes påvist ved bygningsarkæologiske undersøgelser.
Kirke, sydfløj og korsgangsfløjene indrammede
en lukket klostergård, næsten kvadratisk og ca. 40 m på
hver led. Denne klostergård tjente også som nonnernes
kirkegård.
Det, der i dag refereres til som vestfløjen, svarer til nr.
27-29 i strukturplanen. Den fungerer som klosterets
økonomibygning bl.a. med køkken samt som opholdssted
for lægfolk tilknyttet klosteret.
Den oprindelige kirke opføres i kvadersten, dvs. tilhuggede
marksten. Omkring år 1400 forvandles kirken
fra en romansk kirke (basilika) til en sengotisk toskibet
hallekirke – dvs. med det nuværende udseende. Ved
ombygningen anvendes munkesten, som er store
håndstrøgne teglsten . Ved ombygningen genanvendes
de kvadersten, som kommer i overskud ved nedriv-
. Munkesten har en størrelse på 27-30 x 12-14 x 7-10 cm (11 x 5 x
3 tommer). En nutidssten er på 23 x 11 x 5,5 cm.
Hjørring Kommune 21