Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Hent publikationen - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
For de arealer, der ønskes plejet, skal kommunerne udarbejde en plejeplan for<br />
hele eller dele af det fredede areal.<br />
Bestemmelserne om pleje i museumsloven svarer meget til naturbeskyttelsesloven:<br />
Kommunerne kan pleje kan pleje privatejede fortidsminder. Sker det, skal<br />
det være uden udgift, væsentlige gener eller tab for ejer eller bruger. Staten plejer<br />
statsejede fortidsminder.<br />
Forskelle og ligheder mellem de 3 love kan anskueliggøres således:<br />
Bevaring/ændring<br />
Offentlighedens<br />
adgang<br />
Erstatning<br />
ved fredning<br />
Ansvar for<br />
pleje<br />
Bevaring, ændring<br />
efter tilladelse<br />
Uden betydning Nej Ejer<br />
Bygningsfredningsloven<br />
Naturbeskyttelsesloven<br />
Bevaring og<br />
ændring<br />
Del af formålet Ja Kommune<br />
Museumsloven<br />
Bevaring, mulighed<br />
for dispensation<br />
Del af formålet Nej Kommune<br />
og stat<br />
Afgrænsning til den kirkelige lovgivning<br />
Bygningsfredningsloven gælder ikke for kirkebygninger, så længe de er omfattet<br />
af lovgivningen om folkekirkens bygninger og kirkegårde. Undtagelsen af<br />
kirkebygninger fra bygningsfredningsloven gælder "kun i det omfang de bruges<br />
til gudstjenester. ... andre bygninger tilknyttet folkekirken, f.eks. kapeller,<br />
præstegårde og kirkelader" er omfattet af bygningsfredningsloven (bemærkninger<br />
til bygningsfredningsloven 1979).<br />
Ved lovændringen i 2010, hvormed det blev muligt at frede selvstændige landskabsarkitektoniske<br />
værker, blev det præciseret i lovbemærkningerne, at der<br />
ikke blev ændret på "afgrænsningen mellem bygningsfredningsloven og den<br />
tilgrænsende lovgivning i lov om folkekirkens bygninger og kirkegårde eller i<br />
naturfredningsloven", således at "den foreslåede bestemmelse om fredning af<br />
selvstændige landskabsarkitektoniske værker ikke kan finde anvendelse på<br />
kirkegårde, der er i brug og henhørende under den kirkelige lovgivning."<br />
De såkaldte ”provst Exner fredninger” fra ca. 1950, som indeholder områdefredninger<br />
for ca. 2.300 udvalgte kirker, der sikrer deres fremtidige visuelle<br />
placering i landskabet, er gennemført i henhold til naturbeskyttelsesloven.<br />
Fredningerne havde karakter af status quo fredninger og tog bl.a. sigte på at<br />
1 2