Organdonation og -allokering i et mikroÃ¸konomisk perspektiv

More documents

Recommendations

Info

280 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2009. NR. 3 fra informeret samtykke til formodet samtykke kan øge donationsrater med 25-30%. Resultatet er robust over for inklusion af årlig bloddonation per 1000 indbygger i landet, som proxy for sociale præferencer for organdonation. 25-30% er en betydelig øgning i antallet af donationer. For Danmark ville dette i 2008 have øget antallet af afdøde donorer med ca. 20 personer. 15 Da hver person typisk kan donere flere organer (gennemsnitlig 3, jf. Johnson og Goldstein (2003), www.tagstilling.nu) kunne dette have nedbragt ventelisterne markant. Også i Johnson og Goldstein (2003) og Gimbel m.fl. (2003), findes en signifikant effekt af formodet samtykke på donationsrater. Johnson og Goldstein (2003) estimerer at formodet samtykke øger donationsrater med ca. 16%, mens Gimble m.fl. (2003) finder en stigning på hele 56%. Begge kontrollerer for en lang række variabler, der må formodes at påvirke organdonationsrater. Disse papirer finder således alle en signifikant positiv effekt af formodet samtykke på organdonationsrater. Forskelle i estimaterne kan skyldes forskelle i de inkluderede lande og tidsperioder. En stigning på f.eks. 25-30% i antallet af afdøde organdonorer ville dog langt fra lukke hullet mellem udbud og efterspørgsel af organer. Desuden kan en stigning i udbuddet af afdødes organer tænkes at have en reducerende effekt på udbuddet af organer fra levende donorer, omend det er svært at kvantificere denne substitutionseffekt mellem levende donorers organer og afdøde donorers organer. En pludselig overgang fra informeret samtykke til formodet samtykke, uden tilstrækkelig folkelig opbakning, kan også tænkes at medføre øget modstand mod organdonation, hvilket ville modvirke det øgede udbud, Abadie og Gay (2006). Derudover er det, som tidligere nævnt, sandsynligt at jo flere organer, der gøres tilgængelige, jo større vil efterspørgslen blive. Dette skyldes at indikationen for organtransplantation som behandlingsmetode ville ændre sig, da læger ville opfatte transplantation som en løsning på flere helbredsproblemer, Det Etiske Råd (1998), Matas (2004). I modsætning til ovenfor argumenterer Gay (2006) for, at formodet samtykke lovgivning sænker donationsrater relativt til informeret samtykke lovgivning. Dette skyldes et modeldesign, hvor familien, som altid har det sidste ord, kun observerer, hvorvidt den afdøde registrerede sig eller ej, dvs. der er ikke nogen uperfekt observation af V. Derfor kan familien, under formodet samtykke, ikke adskille en person, der ikke har tænkt over organdonation eller nølet mht. til registrering fra en, der er meget opsat på at donere. Under informeret samtykke derimod kan en person, der ikke har tænkt over donation eller som har nølet mht. registrering, ikke adskilles fra en person, som er meget imod at donere. Så i formodet samtykke lande kan man kun binde sig til ikke at donere, mens man i informeret samtykke lande kun kan binde sig til at donere. Hvis 15. Danmarks statistik, www.statistikbanken.dk, tabel FT, egne beregninger.
SÆRTRYK – ORGANDONATION OG -ALLOKERING I ET MIKROØKONOMISK PERSPEKTIV 281 familiens præferencer er forskellige fra de afdødes vil der være flere organdonationer i informeret samtykke lande, Gay (2006). Det er altså ikke oplagt at formodet samtykke giver flere donationer. Gay (2006) indeholder også empiri, der understøtter den præsenterede model. Under alle omstændigheder vil der, selv hvis det er plausibelt, at ændret lovgivning kan øge udbuddet af organer, fortsat være stort behov for andre metoder til at øge udbuddet af organer, jf. ovenstående betænkninger. 4.2 Nyreudveksling Brugen af levende donorer har, selvom det i en række lande ses som en sidste udvej, en række fordele i forhold til transplantation med afdød donor. Med en levende donor er der tid og mulighed til at foretage mere præcise tests inden transplantationen, og ofte kan en transplantation med en kendt donor foretages tidligere i forløbet, inden patienten har været i dialyse i længere tid. Det ses generelt, at transplantation med levende donor giver bedre resultat end med afdøde donorer, Kamper m.fl. (2003). Ofte er en villig donor dog ikke i stand til at donere til den tiltænkte modtager, pga. blodtype mismatch eller andre immunologiske inkompatibiliteter. En sådan donor vil derfor traditionelt blive sendt hjem, hvormed en ellers brugbar nyre går tabt. Som en mulig løsning på dette problem foreslog Rapaport i 1986 at foretage såkaldte nyreudvekslinger, jf. Ross m.fl. (1997), Roth m.fl. (2004, 2007, 2005a,b). Den simpleste form for nyreudveksling (på engelsk kidney exchange eller kidney paired donation) består i, at to patienter, der begge har en inkompatibel donor, men som hver især er kompatibel med den andens donor, kan »udveksle« donorer, således at begge kan modtage et organ. Sådanne udvekslinger kan i princippet også foretages mellem 3, 4 eller flere par, mens der i praksis oftest vil være en naturlig begrænsning på det mulige antal deltagere i en udveksling. Dette skyldes, at samtlige indgreb bør foretages simultant for at sikre, at en donor ikke springer fra, når hans patient har modtaget organet, men før han selv donerer. Det betyder, at en parvis udveksling kræver 4 samtidige indgreb, en 3-vejs, 6 osv. Det er også muligt at kombinere en nyreudveksling med en såkaldt »listeudveksling« (list exchange), hvor en patients inkompatible donor donerer til en patient på ventelisten, mens hans oprindeligt tiltænkte modtager til gengæld får højere prioritet på ventelisten til en nyre fra en afdød. Givet en population af patient-donor par vil formålet være at matche par og »cykler« af patient-donor par, der kan deltage i en nyreudveksling. En løsning på problemet kaldes en matchning og angiver for hver deltager, om denne er blevet tildelt et match eller ej. I Roth m.fl. (2004) ser forfatterne på en situation, hvor patienterne antages at have strenge præferencer over potentielle donorer, og hvor der antages ikke at være be-
Page 1 and 2: Nationaløkonomisk Tidsskrift 147 (
Page 3 and 4: SÆRTRYK - ORGANDONATION OG -ALLOKE
Page 15: SÆRTRYK - ORGANDONATION OG -ALLOKE

Organdonation og -allokering i et mikroÃ¸konomisk perspektiv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?