Tekstdelen kan hentes her - Politi

REDEGØRELSE VEDR. 

KØBENHAVNS POLITIS 

VIRKSOMHED 2012 

KØBENHAVNS

Redegørelse vedrørende 

Københavns Politis virksomhed 2012 

Layout og fotos: 

Steen Hansen, sha003@politi.dk 

Kommunikationsafdelingen 

Forsidefoto: 

Din Betjent på Station Bellahøj 

EU´s kriminalpræventive netværk EUCPN 

tildelte i 2012 projektet “Din Betjent” 

den årlige kriminalpræventive pris som et 

godt eksempel på nytænkning af det lokale 

politiarbejde 

Marts 2013 

2 VIRKSOMHEDSBERETNING 2012

01 

FORORD 

I sidste års beretning blev 2012 omtalt som 

et forandringens år, og politidirektøren 

spåede samtidig, at 2012 i mindst ligeså høj 

grad ville byde på forandringer for dansk 

politi i almindelighed og for Københavns 

Politi i særdeleshed. Besparelser og effektiviseringer 

i hele den offentlige sektor blev 

fremhævet som temaer, der ville komme til 

at stå højt på dagsordenen. 

Det viste sig at holde stik. Behovet for at 

gennemføre reformer, der kan sikre, at vi 

kan producere flere velfærdsydelser for de 

samme penge – eller allerhelst færre penge 

– har mere end noget andet tema præget 

den offentlige debat og den politiske 

agenda i 2012. 

Der er krav om, at vi hele tiden arbejder for 

at optimere vores virksomhed og sikrer, at 

hver krone anvendes bedst muligt. Vi skal 

søge nye og bedre veje til at varetage vores 

opgaver, og vi skal forny vores metoder og 

rutiner. 

Københavns Politi har fortsat den effektiviseringsproces, 

som blev indledt i 2011. Der 

er gennemført en dybdeborende gennemgang 

og analyse af Københavns Politi – det 

såkaldte review – med sigte på at sikre en 

optimering af vores ressourceanvendelse. 

Vi har også taget fat på implementeringen 

af de beslutninger, der blev truffet på 

grundlag af de politioperative analyser, og 

vi er begyndt på en effektivisering af vores 

administration. 

Vi har med andre ord ikke ligget på den 

lade side i Københavns Politi i 2012. 

Processen har ikke altid været let eller 

behagelig, og fx nedlæggelsen af rytteriet 

i København var en beslutning, som blev 

truffet med tungt hjerte. 

Der har ligeledes været kraftig fokus de 

politioperative indsatser og servicen over 

for politikredsens borgere. 

Resultaterne på mange af vores prioriterede 

områder har været helt i top. Det 

gælder fx rockerog bandeindsatsen, hvor 

Københavns Politi har sat ind med hurtighed 

og styrke ved efterretninger og ved 

konflikter mellem bandegrupperingerne. 

Københavns Politi har også leveret sit til, 

at politiet har kunnet opfylde målet om, 

at der til enhver tid skal sidde mere end 

300 bandemedlemmer bag tremmer. Det 

gælder også indbrudsindsatsen, hvor det 

er lykkedes Københavns Politi at knække 

den stigende kurve og vende den til et fald 

på godt 25 procent – til glæde for Københavns 

borgere. Også indsatsen i forhold til 

Christiania er optimeret. Den nye strategi 

og Task Force Pusherstreet har allerede 

givet gode resultater, som varsler godt for 

fremtiden. Det giver et stigende håb om, 

at vi står over for en historisk chance for at 

løse den største politimæssige udfordring i 

København gennem de forløbne fyrretyve 

år. På trods af en stram ressourcemæssig 

situation kom også færdselsindsatsen "i 

mål" med indsatsen over for de trafikfarlige 

forseelser. 

Når dette er sagt og skrevet, så kan alt 

politiarbejde jo ikke måles i tal, og der er 

også en politimæssig hverdag, der skal passes 

for at sikre tryghed og god service til 

alle Københavns borgere. 2012 har været 

et travlt, men godt år. Mange komplicerede 

drabssager og store og ressourcekrævende 

efterforskninger som fx sagen mod PKK 

har indebåret store udfordringer for politikredsen. 

Vi har søsat et nyt koncept for lokalpolitibetjeningen 

– Din Betjent – som netop 

har modtaget den fornemme europæiske 

kriminalpræventive pris for sin nytænkning 

af måden, hvorpå politiet kan være i tæt 

kontakt med lokalbefolkningen for på 

denne måde at øge trygheden. 

Når vi kigger tilbage på det seneste år, så 

kan vi også være stolte over den daglige 

politimæssige indsats, som Københavns 

Politi har præsteret. Vi skal samtidig huske 

på, at ikke alle de politirelaterede opgaver, 

der skal løses, er lige lette eller behagelige. 

Lad mig blot som eksempel nævne 

årets indsats i forhold til de to børn, der 

blev stukket med kniv på Rigshospitalet, 

og hvor de involverede gav et klart indtryk 

af opgavens vanskelighed og belastende 

karakter – beretninger, som igen mindede 

Københavns Politi om vigtigheden af, at vi 

er i stand til at arbejde fleksibelt og lade 

initiativet få spillerum i sådanne komplicerede 

situationer. 

Også på de indre linjer har 2012 budt på 

nyskabelser. Det er lykkedes at skabe ikke 

mindre end tre nye lokaliteter: Lokalpolitistationen 

i Hermodsgade, Lokalpolitistationen 

på Frederiksberg og nye lokaler til 

Lokalpolitiet på Station Bellahøj. 

I 2012 fik Københavns Politi også lejlighed 

til at arbejde med det første kuld af de nye 

politiskoleelever. Der har hos nogle i politiet 

været en vis skepsis over for den nye 

uddannelse, men denne skepsis er gjort 

fuldstændig til skamme. 

Alt dette – vores potentiale til fornyelse, 

vores prioriterede indsatser og vores gode 

daglige politiarbejde – varsler godt for 

2013. Jeg tror, jeg kan love, at også 2013 

bliver et forandringens år for Københavns 

Politi, men vi står godt rustet til at håndtere 

såvel forandringen som den daglige politimæssige 

indsats. 

Som ny tiltrådt politidirektør i Københavns 

Politi glæder jeg mig til at stille mig i 

spidsen for politiindsatsen i hovedstadsområdet. 

VIRKSOMHEDSBERETNING 2012 

3


02 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

01 Forord ved politidirektør Thorkild Fogde 3 

02 Indholdsfortegnelse 5 

03 Oplysninger om politikredsen 

Generelle oplysninger om politikredsen, Københavns Politis organisation mv. 7 

04 Københavns Politis mål for 2012 11 

05 Opfyldelse af resultatmål 

Analyse af kriminalitetsniveau, sagsbehandlingstider, resultatlønskontrakt 15 

06 Kredsrådssamarbejde 17 

07 Københavns Politis indsats over for unge 

Herunder arbejdet med konfliktråd 19 

08 Indsatsen mod den borgervendte kriminalitet samt lokalpolitiindsatsen 

Politiindsatsen fra Station Amager, Station Bellahøj og Station City, herunder Din Betjent 23 

09 Indsatsen mod rockere, bander og disses kriminalitet 27 

10 Indsatsen mod prostitutionens bagmænd 31 

11 Indsatsen på Christiania, Task Force Pusherstreet 33 

12 Indsatsen på færdselsområdet 35 

13 Årets gang – sagsbehandlinger i 2012 

Personfarlig kriminalitet, Organiseret kriminalitet og narko samt Økonomisk kriminalitet og særlov 37 

14 Økonomi 53 

15 Statistik – anmeldelsesstatistik for Københavns Politikreds 2011 55 


5

Københavns Politikreds 

Københavns Politikreds er inddelt i tre 

stationsområder: 

• Station Amager 

• Station Bellahøj 

• Station City 


03 

OPLYSNINGER OM 

POLITIKREDSEN 

Københavns Politi omfatter kommunerne 

København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør 

og dækker et område på ca. 180 km² 

med godt 700.000 indbyggere. 

Københavns Politikreds er Danmarks største 

politikreds målt på antal borgere, antal 

ansatte samt antallet af sager og opgaver. 

Samtidig varetager Københavns Politi 

nogle af de mest indsatstunge opgaver 

og særdeles omfattende efterforskninger. 

Opgaverne antager samtidig en meget 

forskelligartet karakter. 

Den daglige politibetjening foregår fra tre 

døgnbemandede politistationer: Station 

Amager, Station Bellahøj og Station City. Til 

hver af politistationerne hører desuden et 

antal lokal-/nærpolitistationer, hvor publikumsbetjeningen 

foregår mere lokalt i 

bydelene. 

Lokalpolitiindsatsen er i dag primært 

forankret i projekt “Din betjent”, hvor 

Københavns Politikreds er opdelt i et antal 

sektorer, hvortil der er tilknyttet lokale 

politibetjente. 

Antallet af medarbejdere i politikredsen 

varierer fra måned til måned på grund af 

afgivelser bl.a. til Rigspolitiet, men som 

udgangspunkt vil der være omkring 2.400 

politiansatte og yderligere godt 300 medarbejdere 

fordelt på jurister, kontoransatte 

og servicemedarbejdere. 

Af disse ca. 2.700 medarbejdere er ca. 700 

tjenestgørende på Politigården i København. 

Politigården er Københavns Politis 

hovedkvarter. Den centrale ledelse med 

politidirektør Thorkild Fogde, der afløste 

Johan Reimann den 1. februar 2013, som 

øverste chef er placeret på Politigården. 

Hovedstaden 

Politibetjeningen i København er i høj grad 

præget af, at København er Danmarks 

hovedstad. Der bor og færdes mange mennesker 

i byen hver dag. Ud over de knap 

700.000 indbyggere ankommer der hver 

dag et stort antal besøgende, turister og 

pendlere til arbejdspladser og læreanstalter. 

Godt 350.000 pendlere ankommer dagligt til 

København. De anvender som oftest de offentlige 

transportmidler som S- og regionaltog 

samt busser, men et stort antal personer 

kører til København i bil. Da der samtidig er 

registreret knap 200.000 køretøjer i Københavns 

politikreds, betyder det, at intensiteten 

i trafikken er stor. I det centrale København 

passerer dagligt godt 82.000 køretøjer 

forbi over Langebro og Knippelsbro, og 

ved Bispeengbuen passerer hver dag knap 

50.000 biler, for blot at nævne nogle få tal. 

København er dog i høj grad cyklernes by – 

ved ”søerne” passerer der dagligt mere end 

160.000 cykler og knallerter – et tal, der i de 

seneste år har været nogenlunde konstant, 

men sammenlignet med 1990 er der tale om 

en stigning på mere end 50 %. 

Den kollektive trafik har på en hverdag 

mere end 700.000 passagerer i Københavns 

Kommune. Mere end halvdelen 

benytter bus, mens de øvrige benytter tog 

eller metro. 

Som hovedstad er København en velbesøgt 

turistby. Turisterne ankommer bl.a. via Københavns 

Lufthavn og Københavns Havn. 

Hvert år ankommer godt 14 mio. passagerer 

via Københavns Lufthavn, og via 

Københavns Havn ankommer hvert år mere 

end 380.000 turister med knap 370 krydstogtskibe. 

Herudover kommer selvfølgelig 

de mange – primært svenske – turister, der 

ankommer fortrinsvis via den faste forbindelse 

over Øresund. 

I København ligger Højesteret, Østre Landsret, 

Københavns Byret og Sø- og Handelsretten. 

Der er fire fængsler i København: 

Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Fængsel, 

Fængslet på Politigården, der benyttes som 

særligt sikkert fængsel til såkaldt ”negativt 

stærke fanger“ samt Nytorv Fængsel, 

der anvendes i forbindelse med retssager i 

Byretten. 

Kongehuset, Folketinget og størstedelen 

af statsadministrationen ligger også i 

København, og det har ofte betydning for 

politiarbejdet. Seneste eksempler på dette 

er IOC´s olympiske kongres (2009), FN´s 

klimakonference (2009) og EU´s formandskab 

(2012). 

København er Danmarks kulturelle centrum 

med et væld af aktiviteter og forlystelser 

– lige fra teatre og koncerthuse til Tivoli, 

Zoologisk Have, Parken, Operaen og det 

nye skuespilhus bare for at nævne nogle 

få. 

Sporten har også en særlig plads i København, 

hvor tendensen gennem de seneste 

år har været, at der skal anvendes flere 

ressourcer i forbindelse med FCK´s fodboldkampe. 

København har udviklet sig til en multikulturel 

storby, der i lighed med andre 

europæiske storbyer har en stor tiltrækning 

på en bred vifte af samfundets forskellige 

miljøer, hvoraf nogle fordrer en forstærket 

politiindsats. Restaurationsmiljøet er blot et 

af disse, og med mere end 1.500 udskænkningssteder 

med bevilling til udskænkning 

af stærke drikke er det et ikke uvæsentligt 

område. 

Mange forhold – hvoraf nogle få er nævnt 

herover – medfører, at medarbejderne i Københavns 

Politi pålægges opgaver, der ikke 

i samme grad belaster ansatte i landets 

øvrige politikredse. 

Københavns Politis organisation 

Politidirektør Thorkild Fogde er som tidligere 

nævnt chef for Københavns Politi. Den 

øvrige centrale ledelse består af stedfortrædende 

vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard 


7

Møller og stabschef Martha Therkelsen. 

I centralledelsen sidder også chefpolitiinspektør 

Jørn Aabye (i 2013 afløst af Torben 

Mølgård Jensen) og chefanklager Carsten 

Egeberg Christensen. Chefpolitiinspektøren 

er den højst chargerede politimand i 

Københavns Politi, og han er umiddelbar 

chef for den politimæssige del af organisationen 

– dvs. de københavnske politistationer 

og specialafdelinger. Chefanklageren 

er umiddelbarchef for Københavns Politis 

advokaturer. 

Københavns Politis samlede organisation 

kan ses i diagrammet på side 9. Organisationen 

er inddelt i tre søjler: en søjle for 

anklagemyndigheden, en søjle for den politimæssige 

del af Københavns Politi og en 

søjle for den administrative del. Personalet 

på stationer og i de enkelte afdelinger er – 

i forhold til opgavernes art – sammensat af 

politi- og kontoruddannet personale samt 

jurister og specialuddannede konsulenter. 

Den politimæssige søjle 

Den politimæssige søjle er inddelt på fire 

forskellige områder: 

1. Politistationerne 

• Station Amager, Bellahøj og City 

2. Efterforskningsenheden 

• Afdeling I, II og III 

3. Beredskabsenheden 

• Beredskab 

• Vagtcentral 

• Færdselsafdeling 

• Specialstøtteafdeling 

4. Stabsenheden 

• Operativ planlægning og analyse 

• Den Kriminalpræventive Afdeling 

• Eftersøgningsafdeling 

Advokatursøjlen 

Københavns Politi har syv advokaturer, som 

yder juridisk bistand til de enkelte politistationer 

og til de førnævnte specialafdelinger 

under efterforskningsenheden. Advokaturerne 

refererer til Københavns Politis 

chefanklager. Hver advokatur har tilknyttet 

et antal juridiske medarbejdere og et antal 

kontoruddannede medarbejdere. 

Den administrative søjle 

Københavns Politi har en række administrative 

afdelinger, der refererer til politikredsens 

vicepolitidirektør og stabschef. 

Den stedfortrædende vicepolitidirektør er 

overordnet ansvarlig for tre særskilte afdelinger/sektioner: 

A. Juridisk sekretariat 

B. It-Afdelingen 

C. Kommunikationsafdelingen 

Organisationsdiagram på næste side 

Organisatorisk er Københavns Politi inddelt 

i tre søjler: 

• En “advokatursøjle” (rød) 

• En “politimæssig søjle” (gul) 

• En “administrativ søjle” (grøn) 

I Dommervagten foretages fremstillinger 

af personer, som politiet ønsker varetægtsfængslet. 


Organisationsdiagram for Københavns Politi – 2012 

Politidirektør Thorkild Fogde 

Chefanklager 

Carsten Egeberg 

Christensen 

Anklagemyndighedens 

sekretariat 

Advokaturer 

Advokatur Amager 

Advokatur Bellahøj 

Advokatur City 

Advokatur for personfarlig 

kriminalitet 

Advokatur for økonomisk 

kriminalitet 

Advokatur for organiseret 

kriminalitet 

• Task Force Øst 

Advokatur for 

særlovskriminalitet 

Særlige opgaver 

Dommervagten 

Stabschef, 

stedfortrædende cpi 

DKA 

Den Kriminalpræventive Afdeling 

Undervisningsafsnittet 

Informationsafsnittet 

Afsnittet for Stationernes 

kontaktfolk 

Politiets Ungdomsklub 

OPA 

Operativ planlægning og analyse 

Planlægningssektionen 

Sektionen for Tilladelser, 

Bevillinger og Våben 

Analysesektionen 

Eftersøgningsafdelingen 

Station Amager 

Stationsberedskabet 

Afdelingen for Anmeldelse 

og Visitation 

Lokalpolitiafdelingen 

Efterforskningsafdelingen 

Grænsekontrolafdeling 

Chefpolitiinspektør 

Torben Mølgård Jensen 

Afdelingen 

for Økonomisk 

Kriminalitet og Særlov 

Politistationerne 

Station Bellahøj 



og Visitation 



Efterforskningsenheden 

(Central efterforskning) 

Afdelingen 

for Personfarlig 

Kriminalitet 

Afdelingen for 

Efterforskningsstøtte 

Beredskabsenheden (Beredskabet) 

Station City 



og Visitation 



Afdelingen 

for Organiseret 

Kriminalitet 

Stedfortrædende 

vicepolitidirektør 

Mogens Kjærgaard 

Møller 

• Alm. stedfortræderfunktioner ved 

politidirektørens forfald 

• Ekstern repræsentation som politidirektørens 

repræsentant 

eller stedfortræder i forhold til faste 

udvalg og samarbejdsfora under 

ministerier, kommuner, interesseorganisationer 

mv. 

Juridisk 

sekretariat 

• Juridiske sekretariatsopgaver 

• PD´s forkontor 

• Servicefunktion 

• A-meddelelser 

Kommunikationsafdelingen 

• Informations- og 

kommunikationsstrategier 

• Pressevisitering 

• Internet og Intranet 

• Grafisk kommunikation 

IT-Afdelingen 

• IT – service 

• POLSAS – service 

• IT/WEB – Udvikling 

• Teleadministration 

Stabschef 

Martha Therkelsen 

Personaleafdelingen 

Polissektionen 

• Press-sekretariat 

Personalesektionen 

Uddannelses- og 

Udviklingssektionen 

• Udviklingsafsnit 

• Uddannelsesafsnit 

Sektionen for 

Operativ Logistik 

• Chaufførtjeneste 

• Udrustningsdepot 

• Besøgsafdeling Vestre Fængsel 

Arbejdsmiljøafsnittet 

• APV 

• Jobtilfredshedsundersøgelse 

Økonomiafdelingen 

Budgetsekretariat 

Bogholderisektion 

Intern revision og kontrol 

Drifts. og logistiksektionen 

• Bygnings- og inventarafsnit 

• Transportantrejser og 

tjenesterejser 

• vognkontor og fleetmanager 

• Post og Service 

Indfordrings- og 

hittegodssektion 

• Indfordringskontoret 

• Hittegods- og kostersektion 

Beredskab 

Amager 

Administrationsog 

Driftssektion 

Beredskab 

Bellahøj 

Vagtcentral og 

Servicecenter 

Færdselsafdelingen 

Specialstøtteafdelingen 

Beredskab 

City 

• Servicecentret 

• Vagtcentralen 

• Trafiksektionen 

• Operativ Sektion 

• Udrykningssektion 

og Operativ Støtte 

• Politihundesektion 

• Beredskabsfaglig Sektion 


9 

Steen Hansen, Kommunikationsafdelingen, marts 2013

Københavns Politis heste patruljerede 

i København for sidste gang, da 

Rytterisektionen blev lukket 

den 1. december 2012 som led i en 

besparelsproces i Københavns Politi 


04 

KØBENHAVNS POLITIS 

MÅL FOR 2012 

Det var også i 2012 den væsentligste opgave 

for Københavns Politi at sikre borgernes 

tryghed og sikkerhed. I den forbindelse 

skal den gode udvikling i både borgerbetjeningen 

og bekæmpelsen af rockerog 

bandekriminaliteten fastholdes og udvikles i 

forhold til opståede behov. 

Målene og strategierne for opgavevaretagelsen 

tager i vidt omfang afsæt i 

centrale udmeldinger fra Rigspolitiet og 

Rigsadvokaten, men suppleres herudover 

med lokalt forankrede målsætninger/fokusområder, 

som fastlægges med baggrund i 

lokale myndigheders og lokalbefolkningens 

behov. Dette kan i løbet af året medføre 

omlægninger og prioriteringer, som tager 

højde for udviklingen i politikredsen. 

Den overordnede strategi for politi og 

anklagemyndighed er gældende for perioden 

2011-15. Af strategien fremgår det, 

at den væsentligste opgave for politiet og 

anklagemyndigheden er at sikre borgernes 

tryghed og sikkerhed i samfundet. Som 

led i udmøntningen af denne strategi er 

det hensigten, at såvel den gode udvikling 

i borgerbetjeningen som bekæmpelsen 

af rockerog bandekriminaliteten fastholdes, 

ligesom politiet gennem en målrettet 

bekæmpelse og forebyggelse af den 

borgerrettede kriminalitet skal opretholde 

og udbygge den tillid, som befolkningen 

har til politiet. 

På denne baggrund forventede politiet i 

2012 at forbedre eller fastholde resultaterne 

på en række områder, der alle er 

helt essentielle for borgernes tryghed og 

sikkerhed, eller som retter sig imod at sikre 

borgerne den bedst mulige betjening fra 

politiets side. 

Fastlæggelse af de lokale målsætninger 

for den enkelte politikreds baseres på en 

forhandling mellem Rigsadvokaten, Rigspolitiet 

og den enkelte politikreds. Der er lagt 

vægt på, at målene individualiseres, således 

at de er rettet mod lokale kriminalitetsmæssige 

og administrative opgaver i politikredsen. 

De kredsspecifikke mål indgår 

samtidig i de enkelte kredskontrakter. 

Det er af yderste vigtighed, at politiets 

mangesidede virksomhed er præget af 

klare målsætninger og fokusområder, 

ligesom opgaveløsningen naturligvis må 

forudsætte, at der sker en løbende og klar 

prioritering med henblik på, at ressourcerne 

finder anvendelse dér, hvor der er mest 

behov og derved udnyttes bedst muligt. 

Disse forhold indgår således i Københavns 

Politis overordnede målsætninger for 2012. 

Strategier og mål for Københavns Politi er 

opdelt på de tre hovedsøjler, der findes i 

politikredsen (det politioperative område, 

anklagemyndighedens ansvarsområde og 

det administrative område). I relation til 

samarbejdsplanen skal følgende forhold 

særligt fremhæves: 

I Politisøjlen 

Københavns Politi havde på det politimæssige 

område i 2012 følgende særlige 

fokusområder: 

• Rockere og bander og disses kriminalitet 

• Indbrud i privat beboelse 

• Indsats mod utryghed og kriminalitet i 

særligt udsatte by- og boligområder 

• Færdselsområdet 

• Tryg By (indsatsen mod gaderøverier, 

vold og tyverier) 

• Indsats mod prostitutionens bagmænd 

• Berigelseskriminalitet (simple tyverier), 

der forøves af særlige udlændingegrupper 

og andre. 

Der var opstillet følgende overordnede strategier 

og mål på de enkelte områder: 

Rockere og banderelateret kriminalitet 

De kriminelle rockerog bandegrupperinger 

i København udgør fortsat en 

betydelig udfordring for Københavns Politi 

og politiets samarbejdspartnere, selv om 

politiet i årene 2008–2011 har gennemført 

en massiv og koordineret indsats, hvor det 

overordnede mål ikke mindst har været at 

imødegå og forhindre voldelige opgør mellem 

personer i disse grupperinger og sikre 

tryghed for borgerne. De bagvedliggende 

konfliktårsager eksisterer fortsat og giver 

anledning til skyderier og andre voldelige 

opgør i det offentlige rum med en varierende 

intensitet. 

Indsatsen mod rockerog bandegrupperingerne 

i perioden 2008-2011 har skabt 

et stort erfarings- og vidensgrundlag for 

Københavns Politi, hvad angår midler og 

metoder i den operationelle organisering af 

bandeindsatsen. Der er endvidere gennem 

Banderåd, ”Sikker By”, SSP-samarbejde 

og i et særligt bandestabsarbejde blevet 

etableret et intensivt og offensivt samarbejde 

med andre myndigheder og interessenter. 

Exit-programmet og arbejdet med 

”utilpassende unge” i de særligt udsatte 

boligområder har en central placering og 

er højt prioriteret i dette samarbejde bl.a. 

med henblik på at forhindre rekruttering til 

det etablerede bandemiljø. Se nærmere om 

exit-programmet nedenfor. 

Københavns Politi ønsker at konsolidere sit 

hidtidige indsatsniveau, således at der i perioden 

2012-2015 sikres en økonomisk og 

organisatorisk platform, hvormed Københavns 

Politi i et tæt samarbejde med Task 

Force Øst (TFØ) og de andre politikredse på 

Sjælland vil være i stand til at videreføre en 

kontinuerlig og solid operativ og efterforskningsmæssig 

indsats rettet mod rockerog 

bandemiljøet i hele politikredsen. Køben- 


11

havns Politi ønsker desuden at gennemføre 

en særlig fokuseret indsats mod rockerog 

bandemiljøet i bestemte belastede by- og 

boligområder og på Christiania – bl.a. med 

henblik på at opnå en effekt af en længerevarende 

bredspektret og koordineret 

indsats i disse områder. 

De strategiske mål var at: 

• imødegå og forhindre voldelige opgør 

mellem personer med tilknytning til 

rockergrupper og bander og sikre tryghed 

for befolkningen 

• sikre et konstant og fuldt opdateret 

efterretningsbillede 

• sikre konsekvent efterforskning og 

retsforfølgning af rockerog bandemedlemmer 

• fastholde strafferetlig og økonomisk 

efterforskning mod aktørerne også i 

perioder, hvor der ikke er erkendte voldelige 

opgør mellem grupperingerne 

• anklageenheden i videst muligt omfang 

som støtte til efterforskninger anvender 

retsplejelovens muligheder for strafprocessuelle 

tvangsindgreb 

• anholdte søges varetægtsfængslet indtil 

dom og om muligt også efter dom, 

indtil afsoning kan finde sted 

• bidrage til at mindst 300 registrerede 

rocker- eller bandemedlemmer, heraf 

200 på Sjælland, kontinuerligt afsoner 

domme eller er varetægtsfængslede 

• sikre en samfundsmæssig mobilisering 

mod og afstandtagen til rockernes og 

bandernes aktiviteter 

• sikre at personer, der ikke er en del af 

konflikten, berøres mindst muligt af 

politiets indsats, herunder i forbindelse 

med gennemførelse af visitationer mv. 

• medvirke til et forpligtende tværmyndighedsmæssigt 

samarbejde 

• medvirke til præventive aktiviteter, 

således at personer ikke rekrutteres til 

grupperingerne 

• udvikle metoder og ”best practice” i 

forhold til indsatsmåder – blandt andet 

gennem nyttiggørelse af erfaringerne 

fra bandeprojektet og arbejdet i følgestabe 

• i København skal 10 procent af NEC 

niveau 1- og 2-personer, der har bopæl 

i "SUB-områderne", vurderes i forhold 

til egnethed til iværksættelse af exitvisiteringsprocedure. 

Indsatsen mod indbrud i privat beboelse 

– herunder øget fokus på den 

indbrudskriminalitet, der begås af 

udenlandske kriminelle uden fast tilknytning 

til Danmark 

Som opfølgning på ”indbrudspakken” fra 

april 2010 har regeringen med den nye 

flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens 

økonomi 2012–2015 til hensigt 

at fastholde fokus på bekæmpelse og forebyggelse 

af den borgervendte kriminalitet 

– herunder indbrud, således at politiet kan 

leve op til sin vision om at skabe tryghed i 

befolkningen. 

Den landsdækkende indbrudsindsats 

er delt op i en samlet øst-indsats og en 

samlet vest-indsats. København er en del 

af øst-indsatsen, hvori deltager samtlige 

de fem sjællandske politikredse. Politikredsene 

hæfter solidarisk for indfrielse af de 

strategiske måltal, hvor Københavns Politi 

skal nedbringe antallet af anmeldelser om 

indbrud i beboelse i 2012 med 2 procent 

i forhold til politikredsens gennemsnitlige 

niveau i perioden 2009–2011. 

Formålet er at fastholde fokus mod bekæmpelse 

af indbrud i beboelse og sætte 

ind overfor hælerivirksomhed for på den 

måde at efterleve de overordnede strategiske 

mål. Dette skal ske ved optimal udnyttelse 

af de operative kræfter – altså en 

synergieffekt opnået via en partnerskabsmodel, 

et forpligtende samarbejde internt 

såvel som eksternt samt i forhold til andre 

af København Politis fokusområder, som fx 

”Tryg By”. 

Det var det strategiske mål at: 

• nedbringe antallet af anmeldelser om 

indbrud i privat beboelse med mindst 

2 procent i forhold til gennemsnittet af 

anmeldelser i 2009-2011 

• sikre en hurtig og tryghedsskabende 

indsats over for ofrene 

• søge at dæmpe antallet af anmeldte 

indbrud ved at iværksætte frihedsberøvende 

foranstaltninger over for aktive 

indbrudstyve ved at anklagemyndigheden 

i videst muligt omfang søger af 

få gennemført varetægtsfængsling at 

anholdte gerningsmænd 

• anklageenheden i videst muligt omfang 

søger at få gennemført hovedforhandlingen, 

mens varetægtsfængslingen 

står på 

• bidrage til – og sikre – en bred koordinering 

af indsatsen imellem politikredsene. 

Indsats mod utryghed og kriminalitet i 

særligt udsatte boligområder 

Den tidligere regerings handlingsplan 

”Ghettoen tilbage til samfundet” udpegede 

10 særligt udsatte boligområder i 

Københavns politikreds. 

De problemer, der optræder i de udsatte 

boligområder, kan imidlertid være meget 

forskellige. I nogle af de udsatte boligområder 

består den konkrete utryghedsskabende 

adfærd ikke altid i egentlig 


alvorlig adfærd, men også i adfærd, der 

generer andre beboere, herunder eksempelvis 

støjende adfærd, drikkeri til ulempe, 

sammenstimling, hærværk og chikanerier. 

Samtidig er det politiets erfaring, at der 

findes områder, der er meget belastede af 

kriminalitet, og hvor der er behov for en 

styrket indsats mod utryghed og kriminalitet, 

selvom området ikke på nuværende 

tidspunkt er omfattet af ”ghettolisten”. 

Partierne bag flerårsaftalen har på den 

baggrund afsat flere ressourcer til en 

styrket politiindsats i de særligt udsatte 

boligområder, der ud fra en politifaglig 

vurdering er mest belastet af kriminalitet. 

Der er med baggrund heri fastsat følgende 

rammer for det videre arbejde med de særligt 

udsatte boligområder i politikredsen: 

• I henhold til den nationale strategiplan 

for politiets operative indsats i 2012 

skal Københavns Politi, med inddragelse 

af data fra Ministeriet for By, Bolig 

og Landdistrikter (”Ghettolisten”), suppleret 

med relevante kriminalitetsdata, 

lokal viden og med baggrund i lokal 

analyse og trusselvurdering identificere 

de boligområder, der ud fra en politifaglig 

vurdering er mest belastet af 

kriminalitet eller utryghedsskabende 

adfærd. 

I Københavns Politikreds identificeres boligområderne 

ud fra nedenstående kriterier: 

• Udgangspunkt i data fra Ministeriet 

for By, Bolig og Landdistrikter (”Ghettolisten”). 

• Trusselsvurdering på baggrund af 

relevante kriminalitetsdata (Københavnermodellen). 

• Kvalitativ, lokal politifaglig vurdering og 

prioritering. 

• Drøftelse med relevante eksterne samarbejdspartnere. 

Afhængig af trusselsvurderingen i de 

enkelte udsatte boligområder underbygges 

indsatsen af politikredsens øvrige strategiske 

planer. Analyse, trusselsvurdering og 

endelig prioritering skal foretages kvartalsvist. 

De særligt udsatte boligområder i København 

vil blive defineret og udpeget i et tæt 

samarbejde med kommunerne i politikredsen. 

De strategiske mål for indsatsen var, at: 

• antallet af sigtelser i forhold til antal 

anmeldelser om kriminalitet (overtrædelse 

af straffeloven) i de udpegede 

områder bliver forøget 

• sagsbehandlingstiden fra sigtelse til 

tiltalerejsning i sager vedrørende overtrædelse 

af straffeloven i videst muligt 

omfang er mindre end to måneder 

• fastlægge procedurer, der i bevismæssigt 

klare sager mod unge under 18 år 

for vold eller anden alvorlig kriminalitet 

sikrer en særlig hurtig sagsbehandling, 

hvor politiet så vidt muligt færdiggør 

sagen inden for syv dage og herefter 

sender sagen til kommunen (”7+7- 

proceduren”) 

• antallet af straffelovsovertrædelser pr. 

1.000 indbyggere i de valgte boligområder 

er på niveau med landsgennemsnittet. 

Københavns Politi vil desuden – med baggrund 

i det aktuelle trusselsbillede – opstille 

mål for: 

• politiets indsats over for de mest aktive 

kriminelle og/eller utryghedsskabende 

personer bosiddende i området (Top 

20-indsats) 

• politiets tilstedeværelse og synlighed i 

området 

• politiets forebyggende og kriminalpræventive 

indsats i området og 

• bekæmpelse af øvrig konkret utryghedsskabende 

adfærd og lignende i 

området, eksempelvis i forhold til udvikling 

i antal sigtelser for overtrædelse 

af andre love end straffeloven jf det 

lokale trusselsbillede. 

Færdselsområdet 

Det var det strategiske mål, at: 

• antallet af dræbte og tilskadekomne i 

trafikken bliver reduceret 

• gennemføre en målrettet og konsekvent 

kontrolindsats, der begrænser 

hensynsløs og forulempende kørsel og 

særlig trafikfarlig adfærd 

• opfylde nationalt fastsatte mål for kontrol 

af tunge køretøjer og for serviceydelser 

på køreprøveområdet 

• bidrage til at sikre fremkommelighed 

og en smidig trafikafvikling i politikredsen 

og 

• sætte ind med en målrettet trafikkontrol, 

der kan medvirke til at højne 

”cyklistkulturen” og trafiksikkerheden 

for denne type trafikanter. 

Tryg By 

Byen København og de øvrige byer i 

kredsen er generelt et trygt område med 

mange aktiviteter og et aktivt natteliv i de 

mange restaurationer og cafeer. Det er en 

målsætning, at hovedstaden af borgere og 

turister opleves som en attraktiv og dynamisk 

metropol, hvor det er trygt og sikkert 

at færdes på alle tidspunkter af døgnet. 

Københavns Politi har siden 2007 haft særlig 

fokus på bekæmpelse af den borgervendte 

kriminalitet, men til trods herfor ses 

der fortsat en stigning i antallet af anmeldelser 

inden for dette kriminalitetsområde. 


13

I 2012 vil Københavns Politi derfor fortsat 

have fokus på at sikre borgerne en tryg by. 

Tryg By er en overordnet organisering, 

der danner det strategiske grundlag for 

Københavns Politis samlede indsats inden 

for de tre selvstændige sagsområder: vold, 

røveri og tyveri. Tryg By-indsatsen tager 

udgangspunkt i det lokale trusselsbillede 

og er baseret på et analytisk politiarbejde 

samt dialog med de lokale interessenter. 

Denne organisering af indsatsen skal være 

med til at sikre en optimal og koordineret 

udnyttelse af ressourcerne inden for de tre 

kriminalitetsområder, idet der ofte ses et 

sammenfald i tidsrum, gerningsmænd og 

gerningssteder. 

Der er et overordnet mål for Københavns 

Politi, at den utryghedsskabende, borgervendte 

kriminalitet skal nedbringes. København, 

Frederiksberg, Tårnby og Dragør skal 

være trygge områder at bo og færdes i på 

alle tidspunkter af døgnet. 



vold, gaderøveri og hærværk i såkaldte 

”hot spot områder” mest muligt og 

mindst til et niveau, der er lavere end 

det gennemsnitlige niveau for de samme 

områder i perioden 2009-2011 

• forøge den synlige og tryghedsskabende 

politiindsats i aften- og nattetimerne 

– med særlig fokus på de særlige 

hotspot-områder i bymiljøet 

• gennemføre målrettet værtshuskontrol, 

der skal forhindre ”hård udskænkning” 

og udskænkning til mindreårige samt 

forhindre unge gruppers uroskabende 

adfærd i værtshusmiljøet og 

• forhindre narkotikasalg eller anden 

kriminalitet/adfærd, der er utryghedsskabende 

og generer borgerne. 

Indsats mod prostitutionens bagmænd 

Det var det strategiske mål, at: 

• fastholde og udbygge kendskabet 

til prostitutionsmiljøet i Københavns 

politikreds 

• opretholde den styrkede politimæssige 

efterforskningsindsats mod de 

personer, der står bag organiseret 

prostitution og handel med kvinder – 

med henblik på retsforfølgning af disse 

bagmænd 

• gennemføre målrettede kontrolaktioner 

i prostitutionsmiljøet, bl.a. med henblik 

på at skabe grundlag for afdækning af 

tvang og voldsudøvelse mod prostituerede 

kvinder og 

• fastholde samarbejdet med eksterne 

organisationer og grupper – herunder 

de sociale myndigheder. 

Indsats mod berigelseskriminalitet 

(simple tyverier), der forøves af særlige 

udlændingegrupper og andre 



tyveri (lommetyverier, tyveri fra taske/ 

bagage, tyveri på banegårde/lufthavne 

o.a.) med mindst 2 procent i forhold til 

gennemsnittet af anmeldelser i 2009- 

2011 

• gennemføre en målrettet kontrol af opholdsgrundlag 

mv. for særlige grupper 

af udlændinge 

• sikre en hurtig og konsekvent indsats 

og retshåndhævelse med begæring om 

afvisning/udvisning af særlige udlændingegrupper, 

der begår kriminalitet i 

Danmark 

• tilvejebringe et opdateret efterretningsbillede 

vedrørende opholdssteder mv. 

for særlige udlændingegrupper, der 

mistænkes for at begå kriminalitet eller 

som opholder sig ulovligt i Danmark og 

• bidrage til og sikre en bred koordinering 

af indsatsen imellem politikredsene. 

II Anklagesøjlen 

Københavns Politi har på det anklagemæssige 

område følgende særlige fokusområder: 

• Mål- og resultatstyring 

• Nedbringelse af antallet af aflyste 

retsmøder 

• Lean 

• Talentudvikling 

Det var bl.a. et strategisk mål at få nedsat 

antallet af aflyste retsmøder. 

III Den administrative søjle 

De centrale administrative funktioner i 

Københavns Politi skal understøtte driften 

og udviklingen af politikredsens varetagelse 

af kerneopgaverne i henholdsvis politisøjlen 

og den lokale anklagemyndighed. 

Funktionerne løses af Personaleafdelingen, 

Økonomiafdelingen, IT-Afdelingen og 

Kommunikationsafdelingen. 

Understøttelse af driften af kerneopgaverne 

sker bl.a. gennem personaleadministration, 

udarbejdelse og formidling af 

ledelsesinformation, økonomistyring og 

-forvaltning, logistik, IT-drift og udvikling 

samt formidling og understøttelse af information 

og kommunikation. 


05 

OPFYLDELSE AF RESULTATMÅL 

Resultatkontrakten og Operative 

fokusområder 2012 

Resultatkontrakten for politidirektøren var 

i 2012 inddelt i 8 dimensioner eller fokusområder: 

1. Den borgervendte og utryghedsskabende 

kriminalitet. 

2. Indsatsen mod indbrud i privat beboelse 

og bekæmpelse af hæleri. 

3. Efterforskning og retsforfølgning af 

rockerog bandemedlemmer. 

4. Intensiveret indsats i de særligt udsatte 

boligområder. 

5. Effektivitet i straffesagsbehandlingen. 

6. Større sager vedrørende økonomisk og 

organiseret kriminalitet. 

7. Effektivisering af straffesagsbehandlingen. 

8. Lederudvikling i politiet og anklagemyndigheden. 

For hvert fokusområde er der opsat centrale 

målkrav, der skal honoreres. Disse 

målkrav indgår også i Rigspolitichefens og 

Rigsadvokatens direktørkontrakter med 

Justitsministeriet. 

Kravene er bl.a. baseret på: 

• Regeringsgrundlaget ”Et Danmark står 

sammen” (oktober 2011) 

• Flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens 

økonomi 2012-2015 

• Den fælles strategi for politiet og anklagemyndigheden 

for 2011-2015 

• Politiets nationale operative strategiplan 

for 2012 samt anklagemyndighedens 

mål og strategier for 2010-2015. 

Siden 2010 har resultatkontrakterne 

desuden indeholdt en række individuelt 

forhandlede mål, der tager udgangspunkt 

i de særlige udfordringer for Københavns 

Politi. Disse kredsspecifikke mål omfattede i 

2012 fx fokusområde 1 med en vægtning 

på 15 % af den samlede resultatkontrakt. 

Fokusområde 5: ”Effektivitet i straffesagsbehandlingen” 

var det område, der 

“vægtede mest”, idet det alene udgjorde 

25 % af resultatkontraktens målkrav. 

Resultatmæssigt blev effektiviteten i 

Københavns Politis Anklagemyndighed 

forbedret med 6,2 % mod et målkrav på 

5 %. Københavns Politi kunne dog ikke 

honorere det fastlagte krav, som omhandlede 

sagsbehandlingstiden i straffelovssager, 

hvor mindst 66 % af tiltalerne inden 

for straffeloven skulle rejses inden for to 

måneder efter sigtelsestidspunktet. Københavns 

Politi rejste gennemsnitligt kun 

tiltale i 56 % af straffesagerne inden for 

den angivne to måneders periode. Endelig 

skulle den gennemsnitlige varighed af de 

20 % ældste sigtelser nedbringes med 

mindst 50 dage i forhold til udgangen af 

2011 – svarende til en gennemsnitlig alder 

på 848 dage pr. sigtelser. Resultatet var 

med udgangen af december gennemsnitlig 

889 dage pr. sigtelse. 

Fokusområde 6: ”Styring af større sager 

vedr. økonomisk kriminalitet og organiseret 

kriminalitet” vægtede i 2012 15 % af den 

samlede resultatkontrakt. Den var således 

det næstmest vægtende fokusområde i 

resultatkontrakten, og Københavns Politi 

målopfyldte alle kravene inden for dette 

område. Der blev udarbejdet milepælsplaner 

i en række større sager vedrørende 

økonomisk og organiseret kriminalitet. 

Milepælsplanerne blev drøftet med Statsadvokaten 

for København og Bornholm, og 

fremdriften i samtlige sager var i overensstemmelse 

med de opsatte milepælsplaner. 

Som yderligere krav til fokusområde 5 

skulle Københavns Politi fastholde antallet 

af tiltaler inden for økonomisk kriminalitet 

i forhold til niveauet for 2011. Ved udgangen 

af 2012 havde Københavns Politi øget 

antallet af sigtelser vedrørende økonomisk 

kriminalitet med 7 % i forhold til 2011 – 

fra 3.648 sigtelser til 3.907 sigtelser. 

Endelig skulle Københavns Politi i 2012 

vurdere muligheden for beslaglæggelse 

og konfiskation af udbyttet fra alle større 

sager vedrørende økonomisk og organiseret 

kriminalitet. Alle sagerne blev vurderet 

rettidigt, og alene Afdelingen for Organiseret 

Kriminalitet inddrev i samarbejde med 

SKAT over 10 mio. kroner i kontanter og 

indeståender samt ejendomme, grunde, 

biler, både, smykker mm. 

Fokusområde 1: ”Den borgervendte og 

utryghedsskabende kriminalitet” var det 

tredje mest vægtede fokusområde med 

15 %. På dette område har Københavns 

Politis individuelt forhandlet målkrav, der 

vedrører nedbringelse af sager vedrørende: 

• vold og gaderøverier 

• anmeldelser vedrørende den simple 

berigelseskriminalitet 

• en særlig indsats mod prostitutionens 

bagmænd og menneskehandel 

• en øget færdselsindsats og 

• afvikling af 75 konfliktråd. 

Københavns Politi honorerede samtlige målkrav 

bortset fra nedbringelse af anmeldelser 

vedrørende den simple berigelseskriminalitet. 

Antallet af sager vedr. vold og gaderøverier 

blev reduceret med 2,6 % i forhold 

til gennemsnittet for perioden 2009-2011 

– målkravet var 2,0 %. Derudover blev 

sigtelsesprocenten øget fra 65,6 til 69,9 % 

inden for samme kriminalitetsområde og 

periode. 


15

I forbindelse med indsatsen mod prostitutionens 

bagmænd honorerede Københavns 

Politi kravet med otte målrettede indsatser 

mod bordeller, hvor en særlig indsats var 

påkrævet, samt seks aktioner mod prostitution 

på gadeplan. Der blev gennemført 

326 kontrolbesøg på eksisterende bordeller 

mod et målkrav på 200 besøg. Aktionerne 

medførte bl.a. sigtelser for ulovligt arbejde, 

sigtelser og domme for rufferi med ubetinget 

fængsel og udvisningsdomme til følge, 

sigtelser for personel falsk og overtrædelse 

af udlændingeloven samt anholdelse af et 

større antal udenlandske prostituerede. 

Ved en øget færdselsindsats i 2012 rejste 

Københavns Politi 25.774 sigtelser for de 

trafikfarlige forseelser mod et målkrav på 

25.540 sigtelser. Antallet af dræbte i trafikken 

i København steg fra 7 i 2011 til 13 i 

2012 og fra 220 alvorligt tilskadekomne 

i 2011 til 232 i 2012. Samtidig med den 

øgede indsats mod trafikfarlige trafikanter 

gennemførte Københavns Politi 388 kontrolaktioner 

til højnelse af cykelkulturen mod 

et målkrav på 200, og der blev gennemført 

1.203 vejkontroller af tunge køretøjer mod 

et målkrav på 1.200. 

Som noget nyt var der i resultatkontrakten 

2012 et krav om at færdselsindsatsen 

skulle understøtte den tryghedsskabende 

indsats inden for de særligt udsatte boligområder. 

Københavns Politi gennemførte i 

den forbindelse 81 færdselskontrolaktioner 

inden for de særligt udsatte boligområder i 

2012. Målkravet var 50 aktioner. 

Der blev i 2012 gennemført 90 konfliktrådsmæglinger 

mod et krav på 75. 

Københavns Politi kunne dog ikke honorere 

kravet om en reduktion på 2 % i antallet af 

anmeldelser inden for den simple berigelseskriminalitet 

i forhold til det gennemsnitlige 

niveau for 2009-2011. Ved udgangen 

af 2012 var der indgået 29.178 anmeldelser 

om simpel berigelseskriminalitet. 

Målkravet var 23.111 anmeldelser, hvilket 

betyder, at der har været en stigning på 

19 %. Samtidig faldt den gennemsnitlige 

sigtelsesprocent inden for kriminalitetsområdet 

fra 3,77 til 3,48 %. I anerkendelse af 

problematikken intensiveres indsatsen på 

dette område i 2013. 

Med hensyn til fokusområde 2: “Indsatsen 

mod indbrud i privat beboelse og bekæmpelse 

af hæleri” genererede Københavns 

Politi i 2012 særdeles gode resultater. 

Der er sket et fald i antallet af anmeldelser 

på ikke mindre end 25 % i forhold til 

gennemsnittet for perioden 2009-2011. 

For hele Østsjælland var faldet på 10 %. 

Indsatsen mod indbrud i privat beboelse 

har i 2012 også omhandlet indsatsen mod 

hælerivirksomhed. Antallet af sigtelser for 

hæleri i Østdanmark steg med 5 % i 2012 

i forhold til gennemsnittet 2009-2011 mod 

et målkrav på 2 %, og tiltaler for hæleri 

steg i samme periode med 47,3 %. 

Kravene til indsatsen mod rockerog bandegrupperingerne 

er gældende for hele 

Sjælland, hvor antallet af fængslede rockerog 

bandemedlemmer kontinuerligt skal 

være mindst 200, hvor der ved udgangen 

af 2012 var 223 fængslede, herunder 107 

alene i Københavns Politi. Herudover er der 

specifikt fastlagte krav for Københavns Politi 

– bl.a. i relation til indsatsen på Indre Nørrebro 

og området omkring Christiania. Københavns 

Politi honorerede alle disse krav. 

Københavns Politi anvendte igen i 2012 

store ressourcer til indsatsen mod bandeog 

rockergrupperinger – med gode resultater 

til følge. Der henvises i denne henseende 

til beretningens kapitel 9 om ”Indsatsen 

mod rockere, bander og disses kriminalitet” 

samt kapitel 12 om ”Indsatsen på 

Christiania, Task Force Pusherstreet”. 

I forbindelse med den intensiverede indsats 

i de særligt udsatte boligområder (SUB) var 

kravet i resultatkontrakten, at Københavns 

Politi skulle sikre, at antallet af straffelovsanmeldelser 

i tre af de udvalgte udsatte 

boligområder var under det landsgennemsnitlige 

niveau for 2009-2011. Da kriminalitetsbelastningen 

i de særligt udsatte 

boligområder i Københavns Politi generelt 

er væsentligt højere end i landets øvrige 

kredse, har det været særligt vanskeligt 

at honorere kravet om et fald i forhold til 

landsgennemsnittet. Det er således kun i et 

af de udvalgte boligområder – Remisevænget 

på Amager – at antallet af straffelovsanmeldelser 

var under landsgennemsnittet. 

Som et resultat af den intensiverede indsats 

skete der dog en stigning i antallet af 

sigtelser, og “sigtelsesprocenten” steg fra 

27 (gennemsnit for perioden 2009-2011) 

til 30 % i 2012. Samtidig forelå der et 

krav om, at der i minimum 65 % af straffesagerne 

skulle rejses tiltale inden for to 

måneder fra sigtelse. Kravet blev ikke honoreret 

i 2012, hvor der i 60 % af sagerne 

blev rejst tiltaler inden for 2 måneder fra 

sigtelse. 

Fokusområderne 7 og 8 i resultatkontrakten 

2012 udgjorde sammenlagt 12,5 % 

af den samlede vægtning og omhandlede 

effektivisering i straffesagsbehandlingen og 

initiativer i relation til fælles ledelsesudvikling 

i politiet og anklagemyndigheden. Københavns 

Politi opfyldte målene på begge 

områder – herunder gennem implementering 

og udarbejde af en række LEANprojekter 

samt udarbejdelse af aktivitetsoversigt 

over lederudviklingsaktiviteter efter 

lederevalueringen 2010 og initieringen af 

uddannelsen af seks Leadership Pipelinekonsulenter. 


06 

KREDSRÅDSSAMARBEJDE 

Kredsrådet fungerer som det øverste strategiske 

forum, hvor der drøftes spørgsmål 

af såvel almindelig karakter vedrørende 

politiets virksomhed og organisation i 

politikredsen som vedrørende kriminalitetsudviklingen 

og samarbejde mellem politi 

og lokalsamfund. Det er herunder vigtigt 

at drøfte områder, hvor der er behov for at 

sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets 

og kommunernes opgavevaretagelse. 

Efter retsplejelovens § 113 skal politidirektøren, 

efter forudgående drøftelse i Kredsrådet, 

hvert år offentliggøre en samarbejdsplan, 

der bl.a. skal beskrive de overordnede 

rammer for politiets samarbejde med og 

inddragelse af relevante samarbejdsparter 

i kommunerne og lokalsamfundet under 

skyldig hensyntagen til de lokale forhold, 

således at det gensidigt forpligtende samarbejde 

tager udgangspunkt i lokale behov, 

muligheder og forhold. Det er i denne 

forbindelse Kredsrådets opgave at sikre en 

sammenhæng mellem den vedtagne samarbejdsplan 

og kommunernes politik på en 

række områder – herunder sundhedsforebyggelse, 

misbrugspolitik, ungdomspolitik, 

undervisning, sociale indsatser over for 

børn og unge og fritidspolitik. 

Kredsrådet skal herudover løbende sikre 

sig overblik over kriminalitetssituationen og 

-udviklingen i politikredsen og på denne 

baggrund vurdere, hvilke foranstaltninger 

der – eventuelt som fællesprojekt – bør 

iværksættes. 

Der skal afholdes fire møder årligt i Kredsrådet. 

Det er Københavns Politis helt klare 

opfattelse, at disse møder i meget høj grad 

bidrager til at styrke samarbejdet på tværs 

af politikredsens fire kommuner. 

Ud over en gensidig og mere generel 

orientering om projekter og planer i kommunerne 

og i politiet skal møderne danne 

grundlag for drøftelse af mere aktuelle 

emner – fx situationen omkring skyderier 

og bandekonflikt, narkotikahandel, videoovervågning, 

prostitution på Vesterbro, 

problemer på Christiania og lokalt relaterede 

problemer i øvrigt. 

I forbindelse med drøftelsen af de enkelte 

problemstillinger søges altid tilvejebragt 

løsningsmodeller, der i fornødent omfang 

bør munde ud i, at samarbejdsparterne 

giver tilsagn om at yde deres bistand og 

støtte. Dette gælder eksempelvis både 

i forbindelse med de ovenfor nævnte 

aktuelle emner og andre mere lokalt 

prægede problemer. Drøftelserne vil efter 

omstændighederne føre til, at de relevante 

medlemmer af Kredsrådet efterfølgende 

deltager i lokale arrangementer, hvor der 

sammen med lokale aktører findes løsninger 

på problemerne. 

I forbindelse med samarbejdet i Kredsrådet 

etableres og udbygges både nye og igangværende 

fora og fællesprojekter – fx Center 

for Sikker By i Københavns Kommune og en 

række tværsektorielle netværk i øvrigt. 

I tilknytning hertil er der udviklet et tryghedsindeks, 

der løbende ”tager temperaturen” 

på tryghedsniveauet i København. Det anses 

at være af væsentlig betydning, at der ved 

møderne i Kredsrådet er mulighed for at 

udrede eller skabe forståelse for eventuelle 

problemstillinger, der måtte være opstået i 

det daglige samarbejde imellem parterne. 

I de senere år er antallet af indbrud steget 

markant. På den baggrund lancerede 

Justitsministeriet en samlet pakke med en 

række tiltag på området – den såkaldte 

indbrudspakke. Tiltagene skulle medvirke 

til at nedbringe antallet af indbrud. Blandt 

tiltagene var, at Kriminalforsorgen mindst én 

gang årligt skulle deltage i et kredsrådsmøde 

med henblik på en koordinering af den 

samlede myndighedsindsats mod indbrudskriminalitet 

– herunder planer for udslusning 

af indbrudstyve fra fængsel til frihed. 

Kriminalforsorgen har som led i dette 

arbejde været inddraget i møder i Kredsrådet, 

og dette er fortsat i 2012. 

Det er som et led i drøftelserne i Kredsrådet 

blevet besluttet, at Københavns Politi på en 

række klart definerede områder til brug for 

kommunerne i politikredsen tilvejebringer 

og leverer en række nøgletal vedr. kriminalitetsudviklingen. 

Lokalråd 

I forbindelse med politikredsreformen og 

indførelse af Kredsråd blev der samtidig lagt 

op til, at det kommunale og politimæssige 

samarbejde i hver kommune blev forankret 

i et samarbejdsforum – benævnt som 

Lokalråd. 

I Københavns Politi blev det sammen med 

de kommunale samarbejdspartnere besluttet 

at opretholde de allerede eksisterende 

og velfungerende samarbejdsfora mellem 

kommune og politi. Der blev dog oprettet 

et egentligt Lokalråd i samarbejde med 

Frederiksberg Kommune. Lokalrådet på 

Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser 

af samarbejdet i Frederiksberg Kommune. 

De mange fora i den øvrige del af politikredsen, 

hvor der er et tæt og formaliseret 

samarbejde med lokalsamfundet, benævnes 

alle som Lokalråd. I politikredsens samarbejde 

indgår således SSP-kontaktudvalgene 

og andre tværsektionelle fora, såsom 

PSP-samarbejdet, samarbejdet på trafik- og 

skatteområdet mv. 


17

Københavns Politi samarbejder bl.a. via 

Kredsråd og Lokalråd om udarbejdelse af 

strategier og mål for følgende områder: 

• Det kriminalitetsforebyggende arbejde 

• Særlige banderåd 

• Nationalt Exit-program – ”En vej Ud” 

• ”Din Betjent” 2012 

• Samarbejdet med andre myndigheder m.v. 

• Radikalisering/VINK 

• Ungesamråd 

• Konfliktrådsmægling 


07 

KØBENHAVNS POLITIS INDSATS 

OVER FOR UNGE 

Den Kriminalpræventive Afdeling (DKA) 

varetager en lang række opgaver både 

internt i organisationen og i forhold til 

eksterne samarbejdspartnere. Internt har 

afdelingen en vigtig funktion i forhold til 

at koordinere initiativer således, at viden 

og ressourcer udnyttes bedst muligt. I 

forhold til eksterne samarbejdspartnere 

sikrer DKA et godt samarbejde, hvor der 

ved iværksættelse af operative indsatser i 

Københavns Politi sker en stadig udvikling 

imellem de involverede afdelinger – fx Sikker 

By eller SSP-organisationen. 

I alle operative indsatser er der et element 

af kriminalpræventivt arbejde. En vigtig 

sparrings- og samarbejdspartner for DKA 

internt i Københavns Politi er ”Din Betjent”, 

hvor lokalpolitiet og de kriminalpræventive 

medarbejdere har en unik viden 

om de forskellige byområder, hvilket fx er 

af stor betydning i forhold til indsatsen i 

særligt udsatte boligområder. 

DKA står for afrapporteringer til Rigspolitiet 

på en række områder – herunder konfliktmæglingsområdet. 

Man bistår også andre 

afdelinger – fx bandeenheden – med afrapportering 

på unge og i forhold til det nationale 

exitprogram, som er forankret i DKA. 

Ungdomskriminaliteten 

For første gang i flere år er der – i straffesager 

– sket en stigning i antallet af sigtelser 

mod unge under 18 år. Stigningen er dog 

begrænset, idet der i 2012 har været 2.994 

sigtelser mod 2.855 i 2011. Samtidig er 

antallet af sigtede personer faldet fra 1.574 

i 2011 til 1.546 i 2012. De statistiske udsving 

er dog små, og der kan være tale om 

tilfældigheder. 

Af de sigtede 1.546 personer under 18 år, 

der er sigtet for kriminalitet i Københavns 

Politikreds, har 900 bopæl i Københavns 

Politikreds og 726 bor i Københavns Kommune. 

Dette vil sige, at 42 % af de sigtede 

unge ikke har bopæl i politikredsen, men 

kommer fra de omkringliggende kredse. 

Tyveri er stadig den kategori, hvor flest 

unge – både drenge og piger – bliver sigtet. 

598 drenge (540 i 2011) og 420 piger 

(341 i 2011) svarende til en stigning på 

knap 16 %. Specielt piger i alderen 14-16 

år begår mange butikstyverier. 

Der er registreret 212 sigtelser for røveri 

(196 i 2011), hvoraf langt de fleste sigtelser 

også i 2012 er røveri mod andre (gaderøverier). 

Specielt de 16-årige er stærkt repræsenterede 

i statistikken. 

Der er rejst 244 sigtelser for vold efter 

straffeloven (220 sigtelser i 2011). I dette 

tal er trusler medtaget. 

Der sigtes markant flere drenge end piger 

– det gælder inden for alle kriminalitetskategorier. 

I 80 % af sagerne er de sigtede 

drenge. Der er dog en tendens til, at piger 

sigtes i stadig flere sager. Det samlede antal 

sigtelser for piger er steget med 15 % i forhold 

til 2011, og drengene er ”kun” steget 

med knap 3 %. 

I alle kriminalitetsformer stiger antallet af 

sigtelser generelt proportionelt i takt med 

de unges alder. 

Fremstillede i Dommervagten 

184 unge under 18 år blev fremstillet i 

grundlovsforhør i 2012. En stigning på 14 

personer (8 %) i forhold til året før. 72 var 

sigtet for røveri (69 i 2011). 14 var sigtet for 

indbrud (17 i 2011). 

93 af de fremstillede unge har bopæl i København 

Kommune. Tallene for de øvrige 

kommuner i politikredsen viser, at 2 unge 

fra Frederiksberg Kommune er fremstillet 

og 1 fra Tårnby Kommune. Ingen personer 

under 18 år fra Dragør Kommune er 

fremstillet i 2012. Der blev fremstilet i alt 

12 piger under 18 år. 25 af de fremstillede 

unge har bopæl i den øvrige del af landet 

og 63 i udlandet. 

Det er stadig tendensen, at færre unge 

udøver den begåede kriminalitet, og at en 

lille gruppe af unge begår den største og 

groveste del af kriminaliteten. Denne sidste 

guppe er stadig meget “svær at nå” med 

kriminalpræventive tiltag. 

SSP-samarbejde 

SSP-samarbejdet er hjørnestenen i det 

kriminalitetsforebyggende arbejde. Samarbejdet 

fungerer gennem daglige og helt 

akutte indsatser. Samarbejdet og det tværfaglige 

kendskab er fleksibelt og veludbygget, 

og der reageres hurtigt på pludseligt 

opståede hændelser, der involverer de 

unge i uro eller kriminalitet på gadeplan. 

Som en særlig udfordring i København er 

der i flere bydele grupperinger, der udviser 

utryghedsskabende adfærd, er i konflikt 

med lokalområdet og begår kriminalitet. 

Grupperingerne består både af unge under 

og over 18 år. 

Afhængig af alderen behandles de unges 

sager på forskellig vis. Samarbejdet omkring 

“Enkeltsagskonceptet” bliver i 2013 udvidet 

op til 18 år, hvilket betyder, at disse “ældre” 

unge og deres familier tilbydes kriminalpræventive 

hjemmebesøg af DKA`s kontaktpersoner. 

Besøgene sker i samarbejde med 

Socialforvaltningen. 

SSP+ er den individuelle kriminalpræventive 

indsats for unge i alderen fra 17½ til 25 år, 

som har begået gentagen alvorlig eller personfarlig 

kriminalitet. DKA er repræsenteret 

i SSP+ ledergruppen og er koordinator for 

det nationale Exit-program. 


19

VINK 

VINK, der er forkortelsen for ”Viden og Inklusion, 

København”, er et program under 

Københavns Kommune, der har til formål 

at informere, rådgive og støtte kommunens 

frontpersonale, så de kan forebygge 

radikalisering og ekstremisme blandt unge. 

DKA og SSP-København indgik i 2011 et 

samarbejde, hvor VINK især bruger DKA´s 

erfaring med den generelle forebyggende 

indsats og kendskab til det tværfaglige 

samarbejde omkring de unge. Der er etableret 

en arbejdsgruppe mellem DKA, SSP 

og VINK, der kan træde sammen og løbende 

vidensdele de indkomne bekymringer af 

kriminalpræventiv karakter. I samme forbindelse 

er der udfærdiget en samarbejdsprocedure, 

hvor sagerne er opdelt i tre 

kategorier med henblik på tidligt at kunne 

prioritere sagerne korrekt. Hensigten er, at 

sagerne som udgangspunkt behandles i 

normalsystemet, og at arbejdsgruppen kan 

supplere og træde til med ekspertbistand. 

VINK har samtidig indgået en samarbejdsaftale 

med SSP-København, der betyder, 

at de bekymringer, som VINK modtager 

om enkelte unge, kan tages op i de lokale 

SSP-udvalg som enkeltsager. 

VINK har i 2012 klædt alle SSP-lokaludvalg 

og SSP-ledergrupper på med generel viden 

om, hvad politisk og religiøs radikalisering 

er. Det betyder, at SSP-repræsentanterne 

har fået værktøjer til at gå i dialog med 

unge i forhold til bekymrende adfærd. 

Kriminalpræventive indsats i 

relation til bander 

Den kriminalpræventive indsats bliver 

løbende opdateret og tilrettelagt efter den 

aktuelle situation på bandeområdet, og 

indsatsen koordineres i tæt samabejde med 

SSP-sekretariatet. Der er således tale om en 

bred myndighedsindsats. 

Københavns Politis Exit-enhed 

DKA er Københavns Politis tovholder for 

det nationale Exit-program ”En Vej Ud”, 

hvor Exit-enheden i København består af 

repræsentanter fra København, Frederiksberg, 

Tårnby og Dragør Kommuner, Direktoratet 

for Kriminalforsorgen, Københavns 

Fængsler og Københavns Politis Kildehåndteringsgruppe. 

Programmet er målrettet personer, som har 

tilknytning til eller er fuldgyldige medlemmer 

af kendte organiserede rockerog 

bandegrupper. 

I løbet af 2012 har to mulige kandidater 

givet udtryk for, at de var interesseret i at 

indgå i et Exit-forløb. I den efterfølgende 

proces trak begge kandidater sig dog fra 

programmet, inden der blev udfærdiget en 

samarbejdsaftale. 

Indikationsliste vedr. nye 

bandemedlemmer 

DKA vil fra begyndelsen af 2013 have 

ansvaret for superviseringen af et analyseværktøj, 

der giver politiet mulighed for 

at identificere de unge, der bliver truffet 

sammen med registrerede rockerog bandemedlemmer. 

De unge vil blive “vurderet” 

i forhold til risikoen for, at de bliver rekrutteret 

af en rocker- eller bandegruppering. 

Bekymringssamtaler og hjemmebesøg vil 

blive registreret i den kriminalpræventive 

undersøgelsesrapport, der oprettes på 

den unge, og som vil følge pågældende 

indtil det 18. år. Derudover vil SSP-Enkeltsagskonceptet 

blive aktiveret og benyttet i 

samarbejdet med de sociale myndigheder. 

Færdsels- og Kriminalpræventiv 

undervisning 

Den Kriminalpræventive Afdeling tilbyder 

undervisning til elever på samtlige skoler i 

Københavns Kommune. 

Målet er, at eleverne gennem dialog og tilrettelagt 

undervisning tilegner sig en faglig 

indsigt og viden i forhold til de emner, der 

er relateret til deres alder og hverdag. 

Eleverne til og med 4. klassetrin undervises 

primært i færdselsrelaterede emner, mens 

undervisningen for de ældre klasser målrettes 

mod kriminalpræventivt stof. Fokus i 

undervisningen er at inddrage eleverne 

aktivt, da en kombination af både faglighed, 

dilemmaer og dialog giver en dybere 

forståelse. Der lægges særlig stor vægt på 

dialogen mellem underviseren og eleverne 

– men også indbyrdes imellem eleverne, da 

de som meningsdannere herved udfordres 

til refleksion og argumentation. Eleverne 

præsenteres på forskellige klassetrin for dilemmaer, 

som de skal forholde sig til – bl.a. 

via en aktiv placering i klasserummet. 

Undervisningen skal give eleverne kendskab 

til den konkrete lovmæssige del af 

emnet, men det er lige så vigtigt, at de 

i forhold til denne viden reflekterer over 

eventuelle konsekvenser og risici. 

De kriminalpræventive emner, der tages 

op er fx mobning, butikstyveri, alkohol, 

stoffer, våben, vold og straffeattest m.v. 

Der har desuden været tilrettelagt målrettet 

præventiv undervisning på relevante 

skoler i forhold til særlige problematikker i 

lokalområdet. 

I samarbejde med skolerne tilbydes i øvrigt 

særlige temaer som cyklistprøver, anden 

færdselsundervisning, skolepatruljeuddannelse, 

fyrværkeridemonstration, rundvisning 

og fysisk aktivitet på særlige handlebaner. 


I forbindelse med bandeindsatsen har 

DKA’s undervisningssektion (”Skolens 

Politibetjent”) i løbet af 2012 undervist 123 

klasser på 7.-10. klassetrin, hvilket svarer til 

ca. 1.500 elever. Der er informeret omkring 

bandeproblematikken – herunder hvilke 

konsekvenser det kan have, hvis man er en 

del af bandemiljøet. 

DKA har i 2012 tilbudt færdsels- og kriminalpræventiv 

undervisning på følgende 

antal skoler i Københavns Politikreds: 

• København 

67 kommunale skoler med 34.129 elever 

og 47 private skoler 12.202 elever. 

• Frederiksberg 

10 kommunale skoler med 6.457 

elever og 6 private skoler med 2.366 

elever. 

• Tårnby 

8 kommunale skoler og 1 kommunal 

ungdomsskole med 4.776 elever og 1 

privatskole med 200 elever. 

• Dragør 

2 kommunale skoler med 1.835 elever 

Skolepatruljevirksomheden 

DKA er på vegne af Politidirektøren i København 

ansvarlig for oprettelsen af byens 

skolepatruljer samt uddannelsen af disse. 

Skolepatruljerne er fordelt på følgende 

måde: 

• København 

1.049 skolepatruljer fordelt på 40 

skoler 

• Frederiksberg 

270 skolepatruljer fordelt på 9 skoler 

• Tårnby 


• Dragør 


Forebyggelse af fyrværkeriskader 

DKA afholder hvert år en præventiv 

oplysningskampagne til forebyggelse af 

fyrværkeriskader blandt børn og unge. 

Oplysningskampagnen i 2012 blev overværet 

af i alt 1.661 elever fra 6. klassetrin på 

forskellige skoler i politikredsen. 

Cyklistprøver/cyklistfinalen 

Cyklistprøver afholdes for elever fra 5., 6. 

og 7. klassetrin. Prøverne er udarbejdet af 

Rådet for Sikker Trafik og består af en teoriprøve 

samt en praktisk cyklistprøve, hvor 

der køres på en rute i området omkring 

den enkelte skole. 

Der har i 2012 været afholdt cyklistprøver 

på 20 skoler med deltagelse af i alt 1.120 

elever – heraf kvalificerede 62 elever sig til 

cyklistfinalen. 

Kasparteater 

Kasparteater er et handskedukketeater, 

der stadig er utroligt populært, og det er 

hvert år er på turné i Danmark. I 2012 gik 

turen til Sønderborg, hvor der blev opført 

forestillinger på fire skoler, herunder den 

tyske skole, hvor også det tyske tilsvarende 

dukketeater spillede en forestilling. 

Forestillingen handler om de vigtigste ”gåregler” 

og er målrettet til børnehaveklasse, 

1. og 2. klassetrin. 

Hjemmebesøg 

Kriminalpræventive hjemmebesøg er en 

af kerneopgaverne i DKA. I 2012 blev der 

gennemført ca. 1.100 hjemmebesøg og 

samtaler, hvilket er på samme niveau som i 

de foregående to år. En stor andel af hjemmebesøgene 

gennemføres i forening med 

socialforvaltningen. 

Formålet med hjemmebesøgene er at tilbyde 

råd og vejledning til kriminalitetstruede 

unge og deres forældre. DKA´s kontaktfolk, 

der foretager disse besøg, har til stadighed 

en skærpet opmærksomhed på unge, der 

er i risiko for at blive trukket ind i bandemiljøet. 

Det opsøgende arbejde foretages 

i klubber og ved andre væresteder samt i 

nærmiljøerne, hvor de unge opholder sig. 

Informationsvirksomhed 

DKA´s Informationsgruppe står for kriminalpræventiv 

orientering, undervisning og 

oplysningsvirksomhed for den brede del af 

politikredsens borgere og forretningsdrivende. 

Informationsgruppen har i 2012 afholdt 

132 rundvisninger på Politigården med 

efterfølgende kriminalpræventive foredrag 

eller med besøg i Dommervagten. 

Der er i 2012 afholdt 52 sikringsvejledninger 

hos private indbrudsramte borgere. 

Vejledningen indgår som et element i 

indsatsen mod indbrud i privat beboelse, 

hvor beboerne i de mest belastede områder 

tilbydes besøg. 

Der har ligeledes været afholdt “tryghedsvandringer”, 

hvor beboerforeninger i eget 

lokalområde bliver orienteret om tryghedsskabende 

foranstaltninger – herunder 

indbrudssikring. 

I 2012 er der desuden afholdt en lang 

række ældreforedrag om tricktyveri, 

indbrud, opbevaring af penge og omkring 

tryghed i øvrigt. 


21

Erhvervspraktik 

Der er i 27 af årets 52 uger afviklet erhvervspraktik 

for skolernes 9.- og 10.-klasser. 

Der er plads til otte praktikanter i hver 

"erhvervspraktikklasse". 

Det er meget populært at deltage i erhvervspraktik 

hos politiet, og desværre kan 

ikke alle ansøgere få deres ønske opfyldt. 

Det tilstræbes at udvælge unge til praktikopholdet, 

der måske kunne tænke sig en 

fremtid i dansk politi. 

Perspektivering – indsats/mål for 2013 

DKA er en afdeling, som rummer en stor 

specialviden på en lang række kriminalpræventive 

indsatsområder. I 2013 vil DKA 

fortsat fokusere på at omsætte den viden i 

forhold til den politioperative indsats inden 

for Københavns Politis fokusområder. 

DKA vil fortsætte arbejdet inden for de 

kendte, traditionelle kerneområder, men 

vil også indgå som medspiller i de samlede 

operative planer på en række områder, 

som f.eks. på bandeområdet, indbrudsområdet 

og omkring Tryg By. 

DKA vil fortsat være det koordinerende 

omdrejningspunkt for den viden, der ligger 

på de kriminalpræventive områder. 

Denne viden vil, når den indsamles og koordineres, 

betyde, at ressourcerne anvendes 

optimalt. 

Eksempler på arbejdsopgaver, hvor DKA 

har en koordinerende rolle er fx: 

• konfliktmægling 

• offerrådgivningssamarbejde 

• indsatser mod tricktyveri 

• hadforbrydelser samt 

• indsatser, som omhandler vold i nære 

relationer. 

Konfliktråd 

Flere og flere borgere deltager i konfliktråd, 

og i Københavns Politikreds blev der i 2012 

gennemført 90 konfliktrådsmøder – en 

stigning på 23 % i forhold til 2011. De 

forskellige afdelinger i Københavns Politi 

henviste i alt omkring 320 potentielle sager 

til konfliktråd, og ud af de sager indvilligede 

borgerne i at mødes i en meget bred 

vifte af 90 forskellige sager. 

Et effektfuldt møde for begge parter 

Konfliktrådsordningen er i 2012 udvidet, 

så tilbuddet nu også gælder i sager om 

tilhold. Det vil sige, at konfliktråd nu kan 

tilbydes i en lang række af straffelovssager, 

men fx også ved færdselsuheld, nabostridigheder, 

tilhold mv. Deltagelse er frivilligt 

for begge parter, og konfliktrådsmødet 

ledes af en upartisk og særligt uddannet 

konfliktrådsmægler. Erfaringerne viser, at 

konfliktråd i forhold til retsmøder i langt 

højere grad giver mulighed for at sætte 

borgernes mere subjektive oplevelser og 

konsekvenserne af en krænkelse i fokus. 

Tre internationale effektundersøgelser viser, 

at unge, der har deltaget i konfliktråd som 

alternativ eller supplement til almindelig 

domstolsbehandling, har et lavere recidiv 

end unge, hvis sag alene er blevet behandlet 

ved en domstol. 

Oversigt over gennemførte konfliktråd i 2011 

Rigspolitiet fik i 2012 foretaget en evaluering 

af konfliktråd, og i den forbindelse 

udtrykte ca. 85 % af deltagerne, at deres 

deltagelse i konfliktrådsmødet havde været 

tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 

Ingen af de forurettede svarede, at mødet 

var mislykket. 

Oversigten til højre viser fordelingen af 

gennemførte konfliktråd i København i 

2012. 


08 

INDSATSEN MOD DEN BORGERVENDTE KRIMINALITET 

SAMT LOKALPOLITIINDSATSEN 

Københavns Politi gennemførte i 2011 

en række organisatoriske ændringer, der 

blandt andet betød, at Station City fik 

det overordnede koordinerende og operationelle 

ansvar for indsatsen mod vold 

og gaderøverier. I 2012 blev ansvaret og 

indsatsen mod lommetyverier en integreret 

del af denne indsats, der nu er samlet under 

begrebet ”Tryg By”. Det overordnede 

mål er at bekæmpe den borgervendte 

kriminalitet på gadeplan og i restaurationsmiljøet 

i hele politikredsen. Hele Tryg 

By-indsatsen foregår i et tæt samarbejde 

med Station Amager og Station Bellahøj, 

ligesom der har været en række målrettede 

indsatser med støtte fra Hunde, Rytteri og 

Færdselsafdelingen. Indsatsen er primært 

koncentreret om Indre by, Nørreport Station, 

Hovedbanegården, Nørrebrogade og 

Istedgade. 

Station Bellahøj har det overordnede og 

koordinerende ansvar for indbrud og indsatsen 

i de særligt udsatte boligområder, 

mens Amager har det overordnede ansvar 

for indsatsen mod kriminelle udlændinge. 

København er generelt en tryg storby, selv 

om byen har et rigt og livligt natteliv med 

mange restaurationer, værtshuse, diskoteker 

og en lang række forlystelser. 

Københavns Politi har siden 2007 haft 

fokus på indsatsen i nattelivet – specielt i 

Indre By, hvor de voldelige episoder oftest 

sker. Det er på den baggrund positivt at 

kunne konstatere et kraftigt fald i sager 

vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 

og restaurationsloven, ligesom 

antallet af voldssager er faldet. 

Nattelivet i København er fortsat præget 

af en række utilpassede unge, der skaber 

uro og utryghed i nattelivet, og der har i 

2012 været en stigning i antallet af sager 

med knive, lommetyverier, tricktyverier og 

gaderøverier. 

Vesterbros prostitutions-, restaurations- og 

narkomiljø er velkendt og tiltrækker et stort 

antal udefrakommende kunder og gæster. 

En del af disse har tilknytning til det kriminelle 

miljø, der bl.a. præges af voldelige 

handlinger som fx ”rulleforretninger” og 

problemer i forbindelse med narkomiljøet i 

almindelighed. 

Endelig skal det nævnes, at København har 

en række morgenværtshuse, der tiltrækker 

nogle af de mest påvirkede diskoteks- og 

værtshusgæster, når restaurationerne i 

indre by lukker. I og omkring disse morgenværtshuse 

er der ofte problemer med 

slagsmål og uorden til ulempe for de omkringboende. 

Tryg By 

Station City har på den baggrund i samarbejde 

med Københavns kommune iværksat 

projekt ”Tryg By”, der har til hensigt at 

imødegå utryghedsskabende problemer i 

indre by. Et af tiltagene har været en række 

målrettede og koordinerede indsatser i de 

områder og på de tidspunkter, der er kendt 

som uroplagede. Disse indsatser har været 

bredspektrede med deltagelse af færdselspoliti, 

beredskab, rytteri, cykelpatruljer, 

specialpatruljer, lokale efterforskere fra 

stationerne og lokalpoliti. Derudover har 

man naturligt samarbejdet med en række 

eksterne interessenter. 

Voldstatistikken har forsat den positive udvikling, 

der startede i 2007, idet den fortsat 

er faldende. 

Gaderøverierne var et stort problem i 2011, 

og problemet er ikke blevet løst i 2012, 

hvor der igen har været en stigning i antallet 

af gaderøverier. Gaderøverierne begås 

over hele døgnet, dog således at hovedparten 

af dem sker i aften- og nattetimerne. 

Ud over den tryghedsskabende indsats på 

gadeplan blev der også foretaget en række 

bagudrettede efterforskninger, hvor det 

lykkedes at anholde en række gerningsmænd 

til flere gaderøverier. Den intensiverede 

indsats vil fortsætte i 2013, hvor 

“kurven” forhåbentlig kan knækkes. 

Indsatsen mod lommetyverier har været 

udført i tæt samarbejde på tværs af de 

københavnske politistationer. 

Ligesom med gaderøverierne har Københavns 

Politi ikke kunnet knække kurven 

mht. lommetyverier, idet der også her er 

sket en stigning i antal anmeldelser. Stigningen 

er sket på trods af en lang række 

målrettede indsatser. Indsatserne er foregået 

i et tæt samarbejde med Københavns 

kommune, DSB, Københavns City Centerforening, 

Wonderful Copenhagen og flere 

andre samarbejdspartnere. 

Indsatsen har primært været koncentreret 

i de områder og på de tidspunkter, der ved 

analyse er blevet udpeget eller allerede er 

kendt som problemområder i forhold til 

den borgervendte kriminalitet. Tyverierne 

forøves fortrinsvis i aften- og nattetimerne, 

når der er mange mennesker i byen, og de 

forøves typisk i restaurationsmiljøet og ved 

trafikale trafikknudepunkter. 

Gerningsmændene findes primært blandt 

tilrejsende kriminelle østeuropæere – særlig 

fra Rumænien men også fra de nordafrikanske 

lande. 

Kriminalitetsstatistikken kan ses i kapitel 15 

i denne beretning. 


23

Indbrudsindsatsen 

Københavns Politi har i 2012 haft stor 

fokus på indsatsen mod indbrudstyverier. 

Indsatsen har været målrettet mod politikredsens 

kendte indbrudstyve, og der er 

ført en stram politik omkring fremstillinger 

og fængslinger. 

På baggrund af analyser har Københavns 

Politi sat hårdt ind i de områder, hvor indbruddene 

typisk begås. 

København har haft godt 4.100 indbrud 

i privat beboelse, hvilket er godt 900 indbrud 

færre end i 2011 – svarende til et fald 

på 18 %. Sagt med andre ord, så er der 

næsten 1.000 familier færre, der er kommet 

hjem til en bolig, der har været besøgt 

af en indbrudstyv. 

De fleste indbrud begås i lejligheder (knap 

2.600) og villaer (knap 1.500). 

Som i tidligere år har Københavns Politi 

haft særligt fokus på gerningsstedsundersøgelserne 

ved indbruddene, og der er i en 

lang række sager sikret spor, som senere 

har hæftet gerningsmænd på forholdene. 

Især brug af DNA-spor har ført til anholdelser 

af flere gerningsmænd. 

Ved nogle af indbruddene er herboende 

udlændinge anholdt og sigtet og efterfølgende 

udvist med indrejseforbud. Det drejer 

sig primært om mænd fra Rumænien, 

Chile, Litauen og Albanien. Flere af dem 

har opholdt sig på herberger eller billige 

hoteller eller på andre adresser, der bebos 

af og relateres til landsmænd. 

Hovedparten af gerningsmændene er danske 

statsborgere eller har stor tilknytning 

til Danmark, og hovedparten bor i politikredsens 

SUB-områder, men de har dog en 

anden etnisk baggrund end dansk. Flere af 

gerningsmændene har på en eller anden 

vis tilknytning til bandemiljøet. En mindre 

del af indbrudstyvene er personer fra misbrugsmiljøet 

og personer fra Østeuropa. 

Der er en tendens til, at nogle af indbrudstyvene 

er organiseret i grupper og forøver 

indbrud med det formål at supplere både 

deres egen indkomst, men det ses også, at 

pengene tilflyder bandemiljøet. Gerningsmændene 

arbejder i grupper og benytter 

diverse køretøjer som transportmiddel ved 

udførsel af indbruddene. Kosterne afsættes 

lokalt – hos guldsmede, elektronikforretninger 

etc. Dette mønster er bekræftet 

gennem kontrol af forskellige forretninger. 

Det har vist sig, at mange af kosterne fra 

såvel indbrud som gaderøverier afsættes 

via herboende hælere, der samler kosterne 

i større partier og afskiber dem til lande i 

bl.a. Mellemøsten. 

Indsats mod utryghed og kriminalitet i 

særligt udsatte boligområder – SUB 

I den politiske flerårsaftale om politiets og 

anklagemyndighedens økonomi for perioden 

2012-2015 blev aftaleparterne enige 

om, at der skulle anvendes flere ressourcer 

til en styrket politiindsats i de særlige udsatte 

boligområder, der er mest belastet af 

kriminalitet. Københavns politi udpegede 

i medio 2012 sammen med Kredsrådet 

fem by-og boligområder, der anses at være 

særligt udsatte med hensyn til kriminalitet, 

utryghedsskabende adfærd og rockerbandeaktivitet. 

Områderne i 2012 var følgende: 

1. Indre Nørrebro (Blågården og Ågården) 

2. Ydre Nørrebro (Mjølnerparken og 

Aldersrogade) 

3. Tingbjerg (Tingbjerg, Utterslevhuse, 

Voldparken og Husumgård) 

4. Folehaven 

5. Remisevænget 

Der er lavet en trusselsvurdering af SUBområderne 

ud fra følgende kriterier: 

1. Beboerantallet i det vurderede by- og 

eller boligområde 

2. Områdets kriminalitetsbelastning (sager 

valgt ud fra særlige gerningskoder) 

3. Områdets rocker-/bandebelastning (ligeledes 

valgt ud fra særlige søgekriterier) 

4. Urohændelser i området (ligeledes 

udvalgte gerningskoder) 

5. Områdets belastning af sager vedr. 

euforiserende stoffer og våben. 

Partnerskaber og SUB-områderne 

i København 

I København har Lokalpolitiet indført 

arbejdsmetoden ”Din Betjent”, og i 

samarbejde med SSP, efterforskning og 

specialgrupper blev der brugt mange ressourcer 

i de nævnte SUB-områder. Målet 

var entydigt at få nedbragt kriminaliteten 

og brudt forbindelsen og rekrutteringen til 

gadebanderne. 

Arbejdet i SUB-områderne er kendetegnet 

ved et tæt samarbejde med de eksterne 

samarbejdspartnere. Det kan være boligselskaber, 

erhvervsliv, skoler, kommune (Tryg 

By) og sportsklubber i området. Politiet 

indgår dog gerne i et samarbejde med alle, 

der kan bidrage til at løse problemerne i 

områderne. 

Arbejdet i SUB-områderne formaliseres i 

egentlige “partnerskaber” som en helhedsorienteret 

tryghedsskabende indsats. 

Station Bellahøj indgik således i 2012 i 

et forpligtende partnerskab i Tingbjerg. 

Station Amager og Station City forventes 

at indgå i partnerskaber i 2013. 


Partnerskaberne har overordnet følgende 

målsætning: 

• Partnerskabet skal medvirke til at 

reducere kriminaliteten og øge den 

oplevede tryghed. Der skal ske via en 

styrket koordination af eksisterende 

indsatser samt ved etablering af nye 

tryghedsskabende tiltag og målrettede 

aktiviteter for at forebygge kriminalitet 

blandt børn og unge. 

• Partnerskabsaftalen beskriver de mål 

og overordnede indsatsområder, som 

parterne er enige om. 

Sammenfatning og vurdering 

Der bliver lavet en løbende evaluering af 

indsatsen samt en trusselsvurdering af 

SUB-områderne. I nogle af dem er der en 

stigning i den alvorlige kriminalitet mellem 

rivaliserende rockerog bandegrupper, 

og i andre områder er der konstateret en 

nedgang i kriminaliteten. 

Billedet kan dog hurtigt vende, idet konflikterne 

mellem de forskellige grupperinger 

kan opstå med kort varsel i et hvilket som 

helst område og dermed ændre trusselsbilledet 

i negativ retning. 

Politiets massive indsats i SUB-områderne 

har generelt skabt mere ro, og der arbejdes 

med en langsigtet plan, hvor et stærkt 

samarbejde med Københavns Kommune er 

iværksat for en mere varig løsning. 

Lokalpolitiindsatsen 

Arbejdsmetoden ”Din Betjent” er anvendt 

på Station Bellahøj gennem hele 2012, og 

metoden er stort set implementeret fuldt 

ud på Station Amager og Station City. 

Metoden – hvor de forskellige bydele i hele 

Københavns Politikreds (København, Frederiksberg, 

Tårnby og Dragør kommuner) 

er inddelt i sektorer med sektoransvarlige 

politifolk – er centreret om det borgernære 

arbejde. Borgerne skal med andre ord 

ikke komme til politiet – politiet kommer i 

stedet til borgerne. 

Borgerne opfordres til at ringe eller sende 

en mail til lokalpolitiet, der så kontakter 

dem. Mange af lokalpolitiets opgaver kan 

ikke løses ved en almindelig politiforretning 

– det kan fx være støj eller problemer 

med hunde eller knallerter. I disse tilfælde 

kommer ”Din Betjent” med råd og vejledning, 

før tingene udvikler sig. Lokalpolitiet 

deltager desuden i mere “folkelige” 

arrangementer – det kan fx være juletræstændinger, 

fyrværkeridemonstrationer 

eller andre steder, hvor lokalpolitiet møder 

borgerne i “øjenhøjde”. Det har vist sig at 

være en god måde at komme i dialog med 

børn og unge. 

Ofte løses problemerne med uro, hærværk, 

utryghed sammen med den store palet af 

samarbejdspartnere, som lokalpolitiet har. 

SSP-samarbejdet er unikt og stærkt, og det 

er i 2012 blevet yderligere forstærket ved 

hyppigere konkrete samarbejdsrelationer, 

hvor der typisk iværksættes hurtig, effektiv 

og relevant handling. 

Et eksempel på dette sås i forbindelse 

med drabet på en ung mand i Vanløse, 

hvor lokalpolitiet sammen med SSP-samarbejdspartnerne 

meget hurtigt fik lavet 

en handlingsplan, som tog hånd om børn 

og unge i området. Der blev lavet en plan 

for hjemmebesøg med støtte og information 

til familierne og beboere i området. 

Metoden er brugt med succes i flere bydele 

i København. I den forbindelse er SSPsekretariatet 

en eminent ”edderkop”, der 

samler trådene i de mange forvaltninger. 

Lokalpolitiet samarbejder desuden med 

Sikker By i Københavns Kommune, ikke 

kun i akutte sammenhænge, men også 

proaktivt og fremadrettet – fx i forbindelse 

med den forebyggende indbrudsindsats. 

Indbrudsindsatsen, der i første omgang 

var afprøvet i Brønshøj-Husum i 2011, blev 

i 2012 “rullet ud” i hele politikredsen. 

Indsatsen, der er sket i samarbejde med en 

lang række eksterne partnere, har utvivlsomt 

været en medvirkende årsag til, at 

indbrudskurven for alvor blev knækket i 

København i 2012. 

Din Betjent og lokalpolitiarbejdet har 

desuden et fortrinligt samarbejde med de 

forskellige boligsociale indsatser. 

På baggrund af de henvendelser, lokalpolitiet 

modtager, får politiet generelt et dybt 

og effektivt kendskab til bydelene – en 

viden, der kan kobles sammen med de 

løbende analyser fra politiets indbrudsgrupper 

og analysesektion. Det bliver hermed 

muligt at koncentrere indsatsen omkring 

de rigtige steder og på de rigtige tidspunkter 

– det være sig med reel kriminalitetsbekæmpelse, 

men også ved borgermøder og 

ved møder i andre fora – fx ungdoms- og 

fritidsklubber, gadeplansmedarbejdere, 

socialrådgivere osv. 

Det overordnede mål med indsatsen er 

selvfølgelig at levere tryghed og forhindre 

forbrydelser. I det hele taget er innovationen 

og dialog på mange områder vejen 

frem. 

Ofte er det fantasien, der sætter grænserne 

for, hvad Din Betjent kan i forhold til 

opgaveløsningen – men når dette er sagt, 

så er arbejdet i lokalpolitiet stærkt afhængig 

af de interne samarbejdspartnere som 

fx specialgrupper, Den Kriminalpræventive 

Afdeling, Bandeenheden, Færdselspolitiafdelingen 

og politiets efterforskningsgrupper. 


25

I december 2012 modtog Københavns 

Politi og ”Din Betjent” ECPA-prisen 2012 

(European Crime Prevention Award) på 

Cypern i konkurrence med projekter fra 22 

andre europæiske lande. 

ECPA-prisen gives hvert år til det bedste 

kriminalpræventive projekt i Europa. 

Københavns Politi vandt prisen med 

begrundelsen, at Din Betjent var med til at 

skabe et synligt og måske især tilgængeligt 

lokalpoliti. 

Billedet til højre er fra Rigspolitichefens 

besøg i Tingbjerg i foråret 2012 – her i 

samtale med det boligsociale ”Tingbjerg 

Forum”. 


09 

INDSATSEN MOD ROCKERE, BANDER 

OG DISSES KRIMINALITET 

Københavns Politis Afdeling for Organiseret 

Kriminalitet står for den koordinerende 

indsats mod rockere og bander, organiseret 

kriminalitet og narkotikakriminaliteten i 

Københavns politikreds. Den sammenhængende 

indsats på disse områder giver en 

ressourcebevidst og mere koordineret indsats 

mod rockerog bandegrupperingerne. 

Indsatsen er i høj grad styret af den aktuelle 

situation mellem rockerog bandegrupperingerne 

såvel internt som eksternt. 

Der har gennem året været flere latente og 

aktuelle konflikter mellem rockerog bandegrupperingerne, 

som har givet anledning 

til bekymring og konkrete indsatser. 

Den efterforskningsmæssige indsats 

Den efterforskningsmæssige indsats har 

været præget et stort antal af skyderier og 

voldelige overfald i det offentlige rum. 

Der er i 2012 bl.a. behandlet følgende 

rockerog banderelaterede sager: 

Herudover har afdelingen behandlet en 

mængde andre sager, og især to sager har 

genereret rigtigt mange forhold. I en enkelt 

sag er der efterforsket 106 forhold af tyveri, 

brugstyveri, dokumentfalsk, bedrageri 

m.m., hvor en HA-relateret stjal køretøjer, 

der blandt andet blev brugt i forbindelse 

med skyderier. I en anden sag blev over 30 

designindbrud opklaret, og der blev fundet 

et stort lager af stjålne designermøbler. 

Den samlede indsats i 2012 har ført til 207 

fængslede, hvoraf knap en tredjedel (65) 

er rockerog bandemedlemmer. En stor 

del af de øvrige fængslede er rockerog 

banderelaterede personer. 

I forbindelse med sagsbehandlingen har 

politiet beslaglagt ejendomme, byggegrunde 

i Spanien, køretøjer, designmøbler, 

smykker som led i Al Capone-metoden, 

men derudover følgende ulovlige effekter: 

Opgørelse af beslag 

i Afdeling OC i 2012 

Våben 

Beslag af skydevåben 

Narkotika og 

euforiserende stoffer 

Hash 291 kg 

Heroin 

20,928 kg 

Kokain 

11,167 kg 

Amfetamin 108,5 kg 

Ketamin 5,1 kg 

Ecstacy 5,6 kg 

Penge 

Kontanter 

Inddrevet med SKAT 

5.270 mio. kr. 

5.134 mio. kr. 

Der kan læses mere om nogle af de enkelte 

sager i kapitel 13 i denne beretning. 

Bandegrupperingerne i København 

Mange af rockerog bandegrupperingerne 

har deres udspring og oprindelse i København. 

I øjeblikket er følgende rockerog bandegrupperinger 

registreret i København: 

Bandidos: 

• BA CPH Team Northside 

• BA MC Copenhagen 

• BA MC Copenhagen Amager 

• BA MC CPH Northside 

• BA Support Team Amager 

Hells Angels: 

• HA AK81 Copenhagen 

• HA AK81 CPH East 

• HA AK81 Nomads 

• HA Devils Choice MC Amager 

• HA Devils Support Crew Amager 

• HA MC Denmark Copenhagen 

• HA MC Denmark CPH East 

• HA MC Denmark Nomads 

• 2 drab 

• 26 drabsforsøg 

• 12 kvalificerede voldssager 

• 4 røverier 

• 1 kædesvigssag 

Bandegrupperinger: 

• BG Blågårds Plads København 

• BG Brothas Souljaz 

• BG La Raza Danmark 

• BG LTF Loyal to Familia BGP 

• BG MOB Lunden 

• BG Tingbjerggruppen 

• BG Urbanplanen 


27

Der er registreret 330 rockerog bandemedlemmer 

i København. Omtrent en tredjedel 

af disse var varetægtsfængslet eller 

afsonede domme i slutningen af 2012. 

Hells Angels og Bandidos 

Bandidos havde i starten af 2012 reelt set 

kun ét klubhus i København (Husumvej), 

mens Northside og Copenhagen lå i hhv. 

Nordsjælland og Hvidovre. Som et led i en 

"magtdemonstration" over for Hells Angels 

åbnede Bandidos klubhuset på Amager 

Landevej. Samtidig lukkede Bandidos 

klubhuset på Husumvej. Bandidos er som 

udgangspunkt meget lidt synlige i København, 

selvom de med deres klubber og 

aktiviteter med BG Blågårds Plads er til stede 

i området. 

Hells Angels lukkede i 2012 klubben på 

Lindevangs Alle og flyttede til Siljangade, 

hvor HA Nomads og AK81 har til huse. 

CPH East har aldrig etableret sig fysisk med 

klub på Østerbro, og eksisterer kun som 

klub “på papiret”. Derudover har HA Copenhagen 

klubhus på Svanevej i Nordvestkvarteret, 

hvor deres AK81-afdeling ligeledes 

holder til. Derudover har Hells Angels 

de to Devils Choice- og supportgrupper på 

Amager. 

Der har i 2012 været optræk til en konflikt 

mellem Hells Angels og Bandidos. Konflikten 

har sit udspring i det kriminelle marked, 

territoriet og kapring af medlemmer. 

Hells Angels har siden 2011 indlemmet 

flere tidligere medlemmer fra Bandidos, 

hvilket, jf. den nu opsagte fredsaftale mellem 

HA og BA, ikke var tilladt. Særligt de 

to tidligere Bandidos-medlemmer ”Hitler” 

og “Tito”, der var ude i “Bad Standing”, 

bragte sindene i kog hos Bandidos, der 

krævede de to yderst kriminelle personer 

smidt ud af HA. 

Bandidos´ modtræk var at gøre det tidligere 

prominente Hells Angels medlem Brian 

Sandberg til medlem af BA, og derudover 

åbnede de klubhuset på Amager Landevej. 

Dette førte til en hektisk uge, hvor flere 

voldelige episoder udspillede sig på Amager 

mellem AK81 og Bandidos-supportere 

– ikke mindst hændelsen, hvor en stjålen 

lastbil blev kørt ind i Bandidosklubhuset på 

Amager Landevej. 

Situationen førte til nogle hektiske uger med 

efterforskninger, efterretninger og skærpet 

patruljering omkring de implicerede klubber. 

På efterretningssiden kunne det konstateres, 

at flere højtstående HA- og BA-medlemmer 

forhandlede om, hvordan situationen kunne 

løses. Det lå dog hurtigt klart, at ingen af 

parterne ville give sig for modpartens krav 

– selv om det også var tydeligt, at ingen af 

dem ønskede en åben krig mellem grupperne. 

Situationen er fortsat ikke afklaret, men 

der er p.t. roligt mellem grupperne. 

Øvrige bandegrupperinger 

Mht. bandegrupperingerne har situationen 

i 2012 ændret sig i forhold til struktur, 

organisering og alliancer. 

Blågårds Plads gruppen er blevet splittet 

op i to grupper. “De ældre” er interesseret 

i fred, så der er ro om deres aktiviteter – 

dvs. den organiserede kriminalitet i form af 

narkotikahandel og afpresning – og “Den 

yngre generation”, der har manifesteret sig 

omkring Folkets Park, er mere spontane og 

udadreagerende i forhold til deres kriminalitet. 

De har i flere tilfælde manifesteret sig 

i forhold til territoriet, hvor fire hændelser 

mod ”formodede fjender” førte til skyderier 

og knivoverfald. 

Brothas Souljaz fra Mjølnerparken var i 

starten af året involveret i flere overfald og 

skudepisoder, men i den sidste halvdel af 

året har gruppen ikke rørt voldsomt meget 

på sig. Det skyldes bl.a. den operative 

politimæssige indsats, som har resulteret i, 

at flere toneangivende fra miljøet er enten i 

fængsel eller eftersøgt. 

Tingbjerggruppen har i 2012 holdt meget 

lav profil, hvor kun få voldelige episoder 

bragte overskrifter. Der har været få 

banderelaterede hændelser, og de menes 

at bunde i interne uoverensstemmelser. I 

november måned opstod der imidlertid et 

skyderi mellem ukendte gerningsmænd, 

der affyrede skud mod den kommunale 

klub på Gadelandet. Ilden blev besvaret 

af medlemmer fra Tingbjerggruppen, der 

opholdt sig i klubben. Forud for denne 

episode havde der været to andre alvorlige 

skudepisoder. Den ene fandt sted på 

Ruten i Tingbjerg, hvor efterretninger tyder 

på, at der var tale om en intern uoverensstemmelse 

mellem to fraktioner af Tingbjerg-grupperingen. 

Efterfølgende blev den 

anden fraktion beskudt ved en hændelse 

på Borups Alle, hvor der blev affyret 3-4 

skud fra et køretøj mod et andet køretøj. 

Ingen personer blev ramt ved skudepisoderne. 

La Raza etablerede sig i starten af året 

i Valby med klubhus. Her ønskede man 

tilsyneladende at være på forkant med 

udviklingen, da vinduespartier blev sikret 

med sandsække. Gruppen var i starten af 

2012 involveret i flere episoder, der kunne 

tyde på en alliance i forhold til BGP-grupperingen. 

La Raza er en sammenslutning af 

medlemmer fra den tidligere Sjælørgruppe, 

Vigerslevgruppe og bandemedlemmer fra 

Vestegnen. De har været involveret i flere 

episoder i form af knivstikkerier, overfald 

og skyderier i området omkring Grønttorvet 

og det øvrige Valby-område. 

Der faldt ro over området, da Raza lukkede 

klubben ved Grønttorvet og flyttede til 

Vestegnen. La Raza var støtter til Blågårds 


Plads, hvilket kunne ses i forbindelse med 

skudepisoder mod Brothas, hvor gerningsmændene 

kom fra La Raza. 

I slutningen af året indgik Blågårds Pladsgrupperingen, 

Tingbjerg, Brothas Souljaz 

og La Raza en ”fredsaftale”, som straks 

havde effekt, da antallet af voldelige hændelser 

reduceredes kraftigt. 

Urbanplangruppen har i få tilfælde markeret 

sig, men med operative, kommunale og 

SSP-indsatser har det stort set været muligt 

at forhindre voldelige episoder. 

MOB Lunden fra Lundtoftegade har ikke 

været involveret i voldelige hændelser i 

2012. 

LFT – Loyal To Familia 

Umiddelbart efter løsladelsen af et 25-årigt 

bandemedlem kunne det konstateres, at 

medlemmer af Blågårds Plads begyndte at 

gå med trøjer med logoet “Familia BGP - 

LTF” (Loyal To Familia). Der er tale om en 

sammenslutning af ”brødre” fra Blågårds 

Plads, Kokkedal, Skovlunde og Tingbjerg. 

Der er dog også set personer fra andre 

områder, der støtter op om sammenslutningen. 

Tryghedsskabende og 

efterforskningsmæssig indsats 

På det operative og tryghedsskabende 

område er der igen i 2012 udført en stor 

indsats. På trods af en reduktion i antallet 

af medarbejdere har bandeenheden 

formået at skabe en stigning i antallet af 

sager/indberetninger i forhold til 2011. 

Reduktionen i antallet af medarbejdere 

har dog haft indvirkning på sektionens 

patruljevirksomhed, som ellers var “hovedelementet” 

i forhold til den hurtige og 

professionelle indsats – både i forbindelse 

med den operative indsats i forbindelse 

med skyderier m.m. og i forhold til den 

præventive, tryghedsskabende og synlige 

indsats i de særlige fokusområder. 

Blandt sektionens opgaver kan følgende 

nævnes: 

• Patruljeindsats i rocker-/bandemiljøet 

og i de socialt belastede boligområder 

• Tilsyn med rocker-/bandemedlemmer i 

restaurationsmiljøet 

• Tilsyn med rocker-/bandetilholdssteder 

• Tilsyn med væresteder, klubber og 18+ 

centre 

• Tilsyn med retsmøder, der relaterer sig 

til rocker-/bande 

• Transport og bevogtning af særligt problematiske 

rocker-/bandepersoner 

• Ransagning på baggrund af planer, 

anmeldelser, tip, fiduser mv. 

• Ransagning af rocker-/bandetilholdssteder, 

klubber, borge mv. 

• Anholdelse af rocker-/bandepersoner 

• Observation 

• Kildeføring – dvs. samtaler med meddelere 

i miljøet 

• Undervisning på stationerne, oplæg 

og foredrag for interne enheder og 

politiskolen 

• Briefing og efterretningsoplysninger til 

øvrige samarbejdspartnere 

• Assistance og operativ indsats og sagsbehandling 

i sager fra afdeling OC 

• Afklaring/monitering af mulige 

Exit-personer 

• Projekt Al-Cap, Københavns Kommune 

Bandesektionen har gennem året ydet 

assistance til Teknisk Tjeneste, transport af 

anholdte og Mobiltaktisk indsats. 

Sektionen har derudover ydet assistance 

til lokalpolitimæssige indsatser i belastede 

bydel – herunder SUB-indsatsen, Afdelingen 

for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Afdelingen 

for Personfarlig Kriminalitet, herunder 

Røvergruppen, Observationsgruppen og 

Task Force Øst. 

Derudover er der ydet assistance til en 

lang række fremmede politikredse, NEC, 

PET og Task Forces. Blandt eksterne samarbejdspartnere 

kan nævnes Exit-enheden 

og 18+-enheden i Københavns Kommune, 

SSP-sekretariatet, afdelinger af 18+-centre 

i København, boligforeninger og lokale foreninger, 

HOTSPOT indre og ydre Nørrebro, 

Kriminalforsorgen og SKAT. 

Arbejdsmetoder 

Afdeling OC har de sidste to år bestræbt 

sig på at udvikle medarbejdernes kompetencer, 

så de i udpræget grad kan anvende 

dialog som det primære arbejdsredskab i 

politiindsatsen i rockerog bandemiljøet. 

Sektionens arbejde er i dag anerkendt og 

respekteret i det kriminelle miljø, og medarbejdere 

er kommet meget tæt på flere 

toneangivende rockerog bandepersoner. 

Politiets adfærd har ikke afstedkommet nogen 

nævneværdige adfærdsklager, hvilket 

tidligere var et af de store problemer, når 

man arbejdede i bandemiljøet. Medarbejderne 

kan færdes alle steder i København, 

uden at det giver anledning til problemer, 

og langt de fleste rocker-/bandepersoner 

i de forskellige miljøer er på talefod med 

medarbejderne. Det eneste sted i København, 

medarbejderne ikke kan komme, er i 

øjeblikket – af sikkerhedsmæssige årsager 

– på Christiania. 


29

Forud for politiindsatser – herunder iværksættelse 

af tryghedsskabende indsatser i et 

problemområde – har det første trin typisk 

været at sende “budskabet” til miljøet. Det 

sker typisk ved at tage kontakt til de toneangivende 

kriminelle og formidle, hvordan 

den ønskede adfærd bør være – og navnlig 

ikke være. Politiet har gode erfaringer med 

dette i bandemiljøerne – fx Mjølnerparken, 

Blågårds Plads og blandt rockergrupperne 

Hells Angels og Bandidos. 

Afdeling OC har i flere perioder koncentreret 

indsatsen mod én bestemt bandegruppering 

– den såkaldte ”Pulling Lever-metode”, 

og erfaringer fra denne målrettede 

fokusering på blandt andet Brothas Souljaz 

og Blågårds Plads-gruppen har givet både 

den operative og den efterforskningsmæssige 

indsats langt bedre muligheder for 

hurtigere opklaring og indgriben. 

Samarbejdet med interne politienheder 

er yderligere udbygget i 2012, og især 

Hundesektionen, Udrykningssektionen, 

Specialpatruljerne, Lokalpolitiet og TFØ har 

bidraget væsentligt til nogle af de større og 

mere komplekse operative opgaver. 

Organiseringen af den operative indsats 

foregår i tæt samspil med det øvrige 

beredskab. Vagtchefen og den centrale 

efterforskningsleder er i tæt dialog med 

sektionens taktiske ledere, der står for 

rocker-/bandeindsatsen på gadeplan. Det 

betyder også, at patruljeringen i miljøet er 

tilrettelagt ud fra den aktuelle situation i 

Københavns Politikreds, og at man hurtigt 

kan komme til stede og støtte op i akutte 

situationer, som fx ved skudepisoder og 

ved andre grove hændelser. 

Videndeling 

Der er en tæt kontakt mellem bandeenheden 

og efterforskningsgrupperne. 

Samarbejdet udbygges løbende ved både 

bagudrettede og fremadrettede efterforskninger. 

Der løses næsten dagligt opgaver, 

som udspringer af de igangværende efterforskninger. 

Den operative indsats er i dag 

væsentligt mere fokuseret mod de toneangivende 

personer og det netværk, der i det 

kriminelle miljø genererer mest kriminalitet. 

Det fortsatte store pres på bandegrupperingerne 

afspejler sig i de 1.663 sager og 

hændelser, der er oprettet i Politiets Sagsstyrings 

System af Sektionen for Operativ 

Indsats. 

Indsatsen generelt 

Indsatsen mod bandegrupperingerne har 

generelt været kompleks og vanskelig at 

styre. Det skyldes bl.a. bandernes forskelligheder 

som organiserede kriminelle på 

den ene side og på den anden side de 

mere uorganiserede ”Street Gangs” med 

blandet etnisk sammensætning, struktur 

og indgåede alliancer. Derudover har der 

også været personlige fejder såvel internt 

som eksternt i grupperne. 


10 

INDSATSEN MOD PROSTITUTIONENS BAGMÆND 

Indsatsen mod prostitutionens bagmænd 

var baseret på Københavns Politis strategi 

for 2012, og det strategiske mål var at: 

• fastholde og udbygge kendskabet 

til prostitutionsmiljøet i Københavns 

politikreds 

• opretholde den styrkede politimæssige 

efterforskningsindsats mod de 

personer, der står bag organiseret 

prostitution og handel med kvinder – 

med henblik på retsforfølgning af disse 

bagmænd 

• gennemføre målrettede kontrolaktioner 

i prostitutionsmiljøet blandt andet 

med henblik på at skabe grundlag for 

afdækning af tvang og voldsudøvelse 

mod prostituerede kvinder og 

• fastholde samarbejdet med eksterne 

organisationer og grupper – herunder 

de sociale myndigheder. 

Samarbejdet med stationerne og 

tilsyn med bordellerne 

På Station Amager, Bellahøj og City gøres 

der et stort stykke arbejde, idet der herfra 

løbende føres kontrol med bordellerne i 

Københavns Politikreds. Der har i alle eksisterende 

bordeller i 2012 været mindst et 

tilsyn, og flere bordeller har haft mere end 

et besøg. 

Station City har desuden stået for gennemførelse 

af seks målrettede indsatser mod 

prostitution på gadeplan. Indsatserne har 

fundet sted i samarbejde med bl.a. Udlændingekontrolgruppen 

og flere eksterne 

samarbejdspartnere. Indsatserne har resulteret 

i anholdelse af i alt 38 udenlandske 

prostituerede. En del af disse prostituerede 

har fået afgjort deres sag med udvisning 

og indrejseforbud. Ud over dette har stationernes 

“bordelansvarlige” hjulpet Gruppen 

mod Kvindehandel med gennemførelse af 

målrettede indsatser mod bordeller. 

Målrettede indsatser mod bordeller 

Gruppen mod Kvindehandel har i 2012 – i 

samarbejde med politistationerne – gennemført 

otte målrettede indsatser mod 

bordeller. De væsentligste resultater af 

disse indsatser var: 

• En indsats mod et bordel på Vesterbro, 

hvor fire personer blev sigtet for 

overtrædelse af straffelovens § 228 

– rufferi. En af disse personer har fået 

dom med udvisning, mens sagerne for 

de tre øvrige forventes afgjort i starten 

af 2013. 

• En målrettet indsats mod et bordel i 

Vanløse blev afsluttet i december. På 

aktionsdagen blev der truffet seks prostituerede, 

hvoraf to efterfølgende blev 

sigtet for overtrædelse af udlændingeloven 

og en blev sigtet for overtrædelse 

af straffelovens § 174 – personelfalsk. 

To andre personer i sagen, en dansk 

mand og en cubansk kvinde, blev 

sigtet for overtrædelse af straffelovens 

§ 228. Sagerne for disse to forventes 

afgjort senere i 2013. 

• Om de sidste seks målrettede indsatser 

kan det siges, at de tre er afsluttet 

uden strafferetligt resultat, to har ført 

til sigtelser for ulovligt arbejde og udvisning, 

og den sidste er ført i samarbejde 

med SKAT, som har afsluttet den 

i sit regi. 

Der har været brugt flere forskellige efterforskningsskridt 

i forbindelse med gennemførelse 

af årets målrettede indsatser. I nogle 

indsatser har der været udvidet og skærpet 

tilsyn, mens der i andre har været iværksat 

observation og/eller aflytning. 

Efterforskninger mod prostitutionens 

bagmænd 

Der er i løbet af året 2012 blevet efterforsket 

i flere sager om menneskehandel med 

henblik på prostitution. I nogle af sagerne 

er der allerede faldet dom. 

Flere af sagerne, der efterforskes på mistanke 

om menneskehandel, ender ofte 

i en tiltale for rufferi, da det har vist sig 

vanskeligt at løfte bevisbyrden for menneskehandel. 

Herefter følger et ganske kort resume af de 

mest markante sager fra 2012. 

Rumænsk mand tiltalt i grov 

sag om prostitution 

En rumænsk mand blev idømt fængsel i 3 år 

og 11 måneder samt udvisning, efter at han 

havde udsat en rumænsk kvinde for trusler, 

voldtægt og for vold af særlig rå, brutal og 

farlig karakter. Kvinden blev bl.a. udsat for 

mishandling, slag og spark samt stukket 

med en kniv. Derudover havde han tvunget 

kvinden til at prostituere sig. Det kriminelle 

forløb strakte sig fra juni 2011 til december 

2011. Manden var indledningsvis også sigtet 

for menneskehandel, men Statsadvokaten 

for København valgte at rejse tiltale for ulovlig 

tvang og afpresning, voldtægt af særlig 

farlig karakter og kvalificeret vold. 

I en anden sag blev to rumænske mænd 

idømt fængsel i henholdsvis 6 og 8 måneder 

og udvisning i 6 år. De to mænd rejste 

herop med to rumænske piger og tjente 

penge på, at pigerne prostituerede sig. 

Sagen blev efterforsket som en menneskehandelssag, 

men der blev rejst tiltale for 

rufferi. 

Derudover er der truffet afgørelse i endnu 

et par sager om rufferi/menneskehandel 

med henblik på prostitution. Dommene var 

på henholdsvis fængselsstraf med efterfølgende 

udvisning og frifindelse. Afgørelsen 

om frifindelse af en rufferitiltalt blev bl.a. 

truffet på baggrund af, at det ikke var 

muligt for politiet at hente den forurettede 

kvinde til Danmark i forbindelse med rets- 


31

sagen. Kvinden var på det tidspunkt rejst 

tilbage til Rumænien, og da politiet kontaktede 

kvinden, oplyste hun, at hun ikke 

ønskede mere besvær og derfor ikke ville 

komme til Danmark og afgive forklaring. 

I 2012 rejste København Politi sigtelser 

for overtrædelse af straffelovens § 262 a 

(menneskehandel) i fire tilfælde, og for 

overtrædelse af straffelovens § 228 (rufferi) 

i 53 tilfælde. 

Afslutning på sager fra 2011 

I efteråret 2011 blev det besluttet at 

skærpe indsatsen mod prostitutionens 

bagmænd, og der blev der startet en større 

efterforskning over flere politikredse på 

Sjælland under navnet ”Task Force Prostitution”. 

Frem mod årsskiftet 2011/12 førte efterforskningen 

til adskillige sigtelser for 

overtrædelse af straffelovens §§ 228, 229 

og 262 a. 

Nedenfor følger en opdatering af de sager 

som blev startet op i 2011 og afsluttet i 

2012. Disse sager krævede mange ressourcer 

både i 2011 og 2012, og i 2012 er der 

faldet dom i flere af sagerne. 

Ngoc-sagen 

En 63-årig vietnamesisk kvinde, der gennem 

mange år var toneangivende i det 

thailandske prostitutionsmiljø på især 

Vesterbro, blev sammen med sin datter 

sigtet for at havde drevet fem bordeller i 

København og siden 2007 at have tjent 

ikke under 11 mio. kr. på bordeldrift. 

Den 2. juli 2012 faldt der dom i sagen, 

og kvinden blev fundet skyldig i bordeldrift 

med en indtjening på 8 mio. kr. og 

i hæleri og salg af ca. 300 g kokain. Hun 

blev idømt 4 års fængsel og udvisning for 

bestandig. Hun har anket dommen mht. 

udvisning. 

Hendes datter blev idømt fængsel i 1 år og 

6 måneder. 

Ungarsk bordelmutter 

I en af sagerne fra København blev en 

ungarsk kvinde idømt fængselsstraf på 

1 år og 9 måneder, udvisning i 12 år og 

konfiskation af 7 mio. kr. for overtrædelse 

af straffelovens § 228. Kvindens datter blev 

også dømt i sagen. 

Sag om omfattende bordeldrift 

I en anden sag blev en dansk kvinde sigtet 

for at have drevet bordel fra tre forskellige 

adresser i København. Bordeldriften fandt 

sted i perioden fra januar 2005 frem til december 

2011. Kvinden blev i januar 2013 

idømt 1 år og 6 måneders fængsel, hvoraf 

1 år og 4 måneder blev gjort betinget bl.a. 

med vilkår om 200 timers samfundstjeneste. 

Der blev endvidere konfiskeret en fortjeneste 

på 4,5 mio. kr. Der er yderligere 17 

personer sigtet i sagen, fortrinsvis kvinder, 

der har fungeret som “telefondamer”. 

”Delfinen” 

I starten af 2012 startede Gruppen mod 

Kvindehandel en efterforskning rettet mod 

en dansk kvinde, som mistænktes for at 

have drevet escortvirksomhed siden 2007. 

Efterforskningen, der gik under navnet 

”Delfinen”, varede frem til foråret, hvor 

kvinden blev anholdt og varetægtsfængslet. 

Der er endnu ikke faldet dom i sagen 

for kvindens vedkommende, men 20 andre 

personer (telefondamer og chauffører) er 

blevet sigtet og dømt for overtrædelse af 

straffelovens § 229, stk. 1. Det forventes, 

at der bliver afsagt dom over kvinden i 

foråret 2013. 

Eksterne samarbejdspartnere 

Gruppen mod Kvindehandel har mange 

eksterne samarbejdspartnere og interessenter. 

Blandt de vigtigste kan nævnes 

Center mod Menneskehandel (CMM), der 

er særdeles vigtigt i forhold til politiets 

forpligtelse til at følge op på kvinder, der 

bliver vurderet handlet. Det er som myndighed 

ikke altid lige nemt at få skabt et tillidsforhold 

til de handlede kvinder. Årsagen 

kan bl.a. være kvindernes dårlige erfaringer 

med myndighederne i deres hjemland, og 

specielt i disse tilfælde er et velfungerende 

samarbejde med CMM helt nødvendigt. 

Tilsvarende har politiet et godt og bredt 

samarbejde med SKAT, som ikke sjældent 

kan bidrage med materiale og indgangsvinkler 

til politiets efterforskninger. Tilsvarende 

kan politiets arbejde i prostitutionsmiljøet 

bruges af SKAT i forhold til deres 

indsats over for bordellerne. 

Gruppen mod kvindehandel har derudover 

et velfungerende samarbejde med kommunens 

sociale myndigheder og organisationer, 

der arbejder med en indsats i forhold 

til de prostituerede. 

Gruppen samarbejder også med politimyndigheder 

fra flere andre lande og med 

Europol. Dette er nødvendigt, idet menneskehandel 

og prostitution er en grænseoverskridende 

kriminalitetsform, hvor 

kvinderne ofte arbejder i kortere perioder 

i et enkelt land, for efterfølgende at blive 

sendt videre til det næste. Gruppen holder 

bl.a. tæt kontakt med politiet i Malmø. 

Fremtiden – indsatsen i 2013 

Indsatsen i 2013 sker som en direkte forlængelse 

af arbejde i de tidligere år. Der er 

aktuelt en ny lov under udarbejdelse i forhold 

til ”lovligheden” omkring bordeldrift. 

Denne forventes vedtaget omkring maj 

2013, hvorefter der skal udarbejdes en ny 

strategi og operativ plan for Københavns 

Politi i forhold til den fortsatte indsats mod 

kvindehandel og prostitution. 


11 

INDSATSEN PÅ CHRISTIANIA 

- TASK FORCE PUSHERSTREET 

Københavns Politi udarbejdede i 2012 en 

ny strategi for en særlig fokuseret indsats 

mod rockerog bandemiljøet og den 

åbenlyse hashhandel på Christiania, og i 

forlængelse heraf oprettedes Task Force 

Pusherstreet (TFP). TFP foretager målrettede 

indsatser mod både købere, sælgere og 

leverandører af hashprodukter til Pusherstreet. 

Organisationens hovedområder blev beskrevet 

som: 

• Dialog & samarbejde 

Tre indsatser rettet mod/med naboer 

og beboere samt et præventivt projekt. 

• Kontrolvirksomhed uden for 

Christiania 

• Efterforsknings- og efterretningsindsats 

mod rocker/bander 

• Patruljevirksomhed på Christiania 

• Din betjent 

Etablering af "Din betjent” i et afgrænset 

område på Christianshavn. 

Den 1. september 2012 iværksatte Task 

Force Pusherstreet den første aktion mod 

hashhandlen. Indsatsen har i 2012 haft en 

positiv effekt på Københavns Politis relationer 

til beboere, forretningsdrivende og 

andre på Christianshavn. Via det etablerede 

dialogforum blev der løbende foretaget 

forventningsafstemning mellem borgere og 

politi – en indsats, der fortsætter i 2013. 

Antal sager 

Ved TFP´s operative og efterforskningsmæssige 

indsatser i randområde og i Pusherstreet 

blev der i løbet af 2012 foretaget 

følgende beslag: 

• Hashprodukter. 

Der er oprettet 330 politisager vedr. 

overtrædelse af narkotikalovgivningen. 

I disse sager blev der beslaglagt flg. 

hashprodukter: 448,5 kilo hash, 14,5 

kilo skunk, 9877 stk. joints. Ved en 

anslået gennemsnitspris på 50,- kr. pr. 

gram/joint har beslagene en værdi på 

over 22 millioner kr. 

• Våbenlov 

46 politisager oprettet, hvor personer 

er sigtet for besiddelse af slagvåben, 

stikvåben, peberspray, strømpistol, 

skydevåben og 300 stk. ammunition til 

skydevåben. Desuden fundet 10 ”hittegodsvåben”. 

• Færdselssager – tilkendegivelser. 

Der er i randområdet til Christiania 

oprettet 621 politisager, hvor personer 

er sigtet for overtrædelse af færdselsloven. 

I forbindelse med udførelsen af kontrolaktioner 

i randområdet til Christiania 

anvendte TFP et nyt redskab, der 

kan kontrollere, om en person er påvirket 

af narkotika. Brugen af apparatet, 

der af medierne blev døbt ”Narkometeret”, 

resulterede i et stigende antal 

sigtelser for overtrædelse af færdselslovens 

§ 54. 185 personer er sigtet for 

kørsel i narkotikapåvirket tilstand og 24 

er sigtet for kørsel uden førerret eller 

kørsel i frakendelsestiden. 

Varetægtsfængslede 

16 personer blev varetægtsfængslet i 

perioden: 

• Tre personer, der solgte hash fra en 

bod i Pusherstreet, blev fængslet. 

• Fire personer blev fængslet ifm. en sag 

vedr. beslaglæggelse af 78 kg hash 

(indsmugling – beregnet til Christiania). 

• To personer blev fængslet ifm. en sag 

vedr. beslaglæggelse af 206 kilo hash 

(leverance beregnet til Christiania). 

• En udenlandsk person, der var bosat på 

Christiania, blev fængslet for opbevaring 

af større mængde hash. 

• To personer blev fængslet i forbindelse 

med en indsats, hvor der blev kastet 

med sten mod politiet. 

• To personer, der var efterlyst for narkohandel, 

var bosat på Christiania. Begge 

blev anholdt og fængslet. 

• To personer blev fængslet ifm. beslaglæggelse 

af skunk (skunklaboratorium 

– leverance til Christiania). 

Vold mod Politiet 

Der er oprettet ni politisager, der vedrører 

vold mod politiet: 

• Polititjenestemand blev forsøgt påkørt i 

Bådsmandsstræde. 

• Stenkast efter politiet inde i Pusherstreet 

den 23. oktober 2012. 

• Sten- og flaskekast mod politiet i 

Pusherstreet den 21. november 2012. 

Fem politifolk ramt af sten/flasker. 

• Stenkast og trusler om stenkast mod 

politiet den 11. december 2012. 

Beslaglagte penge 

I forbindelse med alle politisager i operationsområdet 

er der beslaglagt i alt 

1.335.141 kroner. 


33

Københavns Politi og samarbejdspartnere 

under Kulturnatten 


12 

INDSATSEN PÅ FÆRDSELSOMRÅDET 

Den strategiske hensigt for Københavns 

Politi i 2012 var at fastholde et højt indsatsniveau 

i den samlede færdselindsats 

– særligt med fokus på de aktiviteter, der 

bidrager til, at borgerne kan bevæge sig 

trygt og sikkert i trafikken. I kontrolindsatsen 

blev der sat fokus på trafikfarlig 

adfærd – herunder hensynsløs og forulempende 

kørsel, som fx ulovlig knallertkørsel 

på sti- og gangsystemer, ”støjræsere” i biler 

og cyklister, der kører frem mod rødt lys. 

Trafiksikkerheden og fremkommeligheden 

i den centrale del af Københavns Kommune 

var i 2012 stærkt påvirket af arbejdet 

med udbygning af Metroen, nyetablering 

af vejanlæg (herunder cykelstier og gangbroer) 

og ikke mindst fornyelse af vand- og 

varmeforsyningen. Disse forhold gjorde det 

påkrævet, at Københavns Politi i 2012 ifm. 

færdselsindsatsen havde særlig fokus på 

trafikafvikling, færdselsregulering og kontrol 

med skiltning og anden vejafmærkning 

i forbindelse med anlægsarbejder. 

De strategiske mål var at: 

• medvirke til, at antallet af dræbte og 

tilskadekomne i trafikken blev reduceret 

• gennemføre en målrettet og konsekvent 

kontrolindsats, der begrænser 

hensynsløs og forulempende kørsel og 

særlig trafikfarlig adfærd 

• opfylde nationalt fastsatte mål for kontrol 

af tunge køretøjer og for serviceydelser 

på køreprøveområdet 

• bidrage til at sikre fremkommelighed 

og en smidig trafikafvikling i politikredsen 

og 

• sætte ind med en målrettet trafikkontrol, 

der skal medvirke til at højne 

”cyklistkulturen” og trafiksikkerheden 

blandt cyklister. 

Færdselsafdelingens fremtidige 

opgaver og struktur 

I 2012 har Færdselsafdelingen brugt en 

del tid på redegørelser om politianalyser, 

eventuelle administrative effektiviseringer, 

analyse af lokalebehov ved eventuel udflytning 

m.v. Udmøntningen af dette arbejde 

fortsætter ind i 2013. 

Konsekvenserne af politianalyserne for 

Færdselsafdelingen er blandt andet: 

• Færre motorcykler og eventuelt ”opgør” 

med 1:1-princippet 

• Fjernelse af muligheden for hjemkørsel/ 

patrulje på motorcyklerne til og fra 

arbejde 

• Afgivelse af personale til opgavefællesskab 

for tungvognsområdet 

Automatisk Trafik Kontrols fremtidige 

struktur er uafklaret. Det ligger dog fast, at 

der tilgår Københavns Politi flere målebiler, 

mens Rigspolitichefen og Justitsministeriet 

ser på muligheden for at samle administrationen 

i 1-2 opgavefællesskaber i landet. 

Københavns Politis administration af kørekortområdet 

analyseres ligeledes mhp. at 

samle området i 1-2 opgavefællesskaber i 

landet. 

Færdselsafdelingen blev i forbindelse med 

omstruktureringer i 2011 underlagt beredskabsenheden 

og består af: 

• Operativ sektion, der varetager den 

egentlige færdselspatruljering og 

-kontrol, sikkerhedseskorter i forbindelse 

med fx statsbesøg, ambulanceescorter 

og Automatisk Trafik Kontrol 

i København og på Bornholm. Endvidere 

deltager sektionen i målrettede 

og tryghedsskabende indsatser sammen 

med øvrige dele af det operative 

beredskab og lokalpolitiet. Sektionen 

er på landsplan ansvarlig for grunduddannelsen 

af nye MC-betjente og den 

vedligeholdende MC-køreuddannelse, 

der foregår på Ring Djursland 

• Trafiksektionen, hvor Køreprøveafsnittet 

afvikler teori- og køreprøver 

i Københavns og Vestegnens politikredse 

samt dele af Nordsjællands 

Politikreds, Afsnittet for Kørekort 

behandler særlige sager om erhvervelse 

eller tab af førerret, og Afsnittet for 

Vejsager behandler sager om vejteknik 

i samarbejde med vejmyndighederne. 

Trafiksektionen er endvidere ansvarlig 

for køreundervisningen af politiskolens 

elever, den vedligeholdende køreuddannelse 

for politikredsens operative 

personale samt den særlige køreundervisning 

af sikkerhedschauffører internt 

og eksternt i hele landet. 

Færdselsafdelingen indgår i en række 

trafiksikkerhedsfora i lokale og landsdækkende 

sammenhænge og har atter i 2012 

haft et ganske travlt år med at udføre 

færdselskontroller. Sædvanen tro har der 

været en række ekstraordinære opgaver 

i forbindelse med statsbesøg og større 

idrætsarrangementer, ligesom mange 

andre events i København lagde et stort 

beslag på afdelingens ressourcer. Der har 

som de foregående år været afgivelser ifm. 

den verserende bandekonflikt og andre 

operative indsatser. 

Færdselsafdelingens indsatsområder 

i 2012 

Operativ Sektion koncentrerede en stor del 

af indsatsen på følgende områder: 

• Hastighedsovertrædelser 

• Kørsel uden sikkerhedssele 

• Kørsel over for rødt lys 

• Cyklisters adfærd 

• Vigepligtsforseelser 

• Brug af håndholdt mobiltelefon 

• Kontrol af lastbiler og busser 

• Fremkommelighed 


35

Planlagte kampagner 

Der blev gennemført kampagner og indsatser 

omkring: 

• Hastighed 

• Spirituskørsel/narko/medicin 

• Cyklister 

• Skoleveje 

• Lastbiler 

• Busser 

• Knallerter 

Andre opgaver 

I perioden fra maj til september 2012 

ydede Færdselssektionen assistance i 

Københavns Havn med fællespatruljer sammen 

med Havnevæsenet. Ved indsatsen 

fokuseres der typisk på gyldige certifikater, 

sikkerhedsudstyr , spiritussejlads samt 

ordensmæssige forhold. 

Afsnittet for køreprøver 

Efterspørgslen på teori- og praktiske prøver, 

der de seneste år har været stigende, er nu 

stagneret. Der er dog store sæsonudsving, 

og det er en medvirkende årsag til, at det i 

perioder er vanskeligt at efterkomme kravene 

om korte ventetider. Et samarbejde mellem 

politikredsene på Sjælland, Rigspolitiet og 

kørelærerorganisationerne har dog betydet, 

at ventetiderne i løbet af 2012 stabiliseredes 

og blev ganske korte. Køreprøveafsnittet 

afvikler som nævnt køreprøver i København 

og Københavns Vestegns politikredse samt 

dele af Nordsjællands Politikreds. 

Køreprøveafsnittet har i 2012 med succes 

ansat og uddannet ni civile køreprøvesagkyndige, 

hvoraf fire ikke har politimæssig 

baggrund. 

Automatisk Trafikkontrol 

Automatisk Trafikkontrol (ATK) har været 

permanent og landsdækkende siden marts 

2003. ATK i København foretager kontroller 

i Københavns og Bornholms politikredse. 

Resultater 

Alle målkrav på færdselsområdet blev 

opfyldt i 2012. Kravene og principperne 

for fastsættelse af indsatsområderne har 

gennem årene løbende været drøftet i 

fora med deltagelse af repræsentanter for 

Rigspolitiet og politikredsene, således at 

der var en rød tråd i indsatserne landet 

over. For 2012 blev fastlæggelsen af målog 

indsatsområder dog i større udstrækning 

henlagt til de enkelte politikredse. Det 

skete i erkendelsen af, at geografien spiller 

en væsentlig rolle i trafikale sammenhænge 

og dermed også for trafiksikkerheden. Det 

siger sig selv, at der er stor forskel på trafikbilledet 

i en storby som København og et 

landdistrikt i provinsen. Således er risikoen 

for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke 

i provinsen højere end i København, 

hvilket givet skal ses i effekten af de højere 

hastigheder uden for byerne, hvorimod de 

såkaldt bløde trafikanter er mere udsatte i 

byerne end på landet. 

Det er glædeligt at kunne konstatere, at 

Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 

om højst 200 dræbte i trafikken 

på landsplan med udgangen af 2012 blev 

opfyldt. Et fald, som ikke kan tilskrives politiets 

indsats alene, men som er et resultat 

af en mangeårig landsdækkende indsats 

fra mange myndigheder og organisationers 

side – og naturligvis ikke mindst bilisterne 

selv. 

Færdselsafdelingen indgår i et samarbejde 

med øvrige politikredse, kommuner, Vejdirektoratet, 

regioner, SKAT, Rådet for Sikker 

Trafik samt private interesseorganisationer. 

Det gode samarbejde med SKAT betød, at 

der også i 2012 blev beslaglagt en del biler, 

der var registreret på andre landes nummerplader, 

selv om ejerne var bosiddende 

i Danmark – et fortsat stort problem, hvor 

den danske stat snydes for meget store 

millionbeløb i afgifter. 

Københavns Politi vedtog i 2011 en trafikpolitik, 

hvori der også indgår undervisning 

i ”Mental Køreteknik”. Inddragelse af det 

specielle emne i køreundervisningen har 

været en medvirkende årsag til en større 

nedgang i antal skader på politiets køretøjer. 

Samtidig er der sket færre personskader, 

og der har været et fald i udgifterne til 

reparationer. 

Fremadrettede forventninger 

Færdselsafdelingen får som i 2012 indflydelse 

på strategien for færdselsområdet. 

Tidligere har der været fastsat en række 

resultatkrav på meget bestemte dele af 

indsatsen, men nu er der åbnet mulighed 

for indsatser, der i langt højere grad er 

baseret på analyser og mere specifikke 

lokale problemområder og med øget fokus 

på effektmål. 

Det giver Københavns Politi en bedre 

mulighed for – i samarbejde med lokale 

myndigheder og trafiksikkerhedsorganisationer 

– mere målrettet at arbejde for en 

yderligere nedgang i antallet af dræbte 

og tilskadekomne i trafikken. Færdselssikkerhedskommissionens 

målsætning med 

udgangen af 2020 er således en halvering 

af dræbte og tilskadekomne i forhold til 

2010, svarende til højst 120 dræbte, 1.000 

alvorligt tilskadekomne og 1.000 lettere 

tilskadekomne. 

Med dette mål i sigte er det hensigten at 

skabe en mere synlig færdselsindsats med 

øget kontakt til eksterne samarbejdspartnere, 

private virksomheder og organisationer 

i et forsøg på at højne færdselskulturen 

i København. Dette kan fx ske ved at 

tilbyde civile og offentlige virksomheder 

undervisning i ”Mental Køreteknik”. Samtidig 

vil Rådet for Sikker Trafik yde bistand i 

forbindelse med udfærdigelse og indføring 

af trafikpolitikker i virksomhederne. 


13 

ÅRETS GANG 

SAGSBEHANDLINGER I 2012 

Der blev i 2012 i Københavns politikreds 

efterforsket 11 sager vedr. drab. 

Seks af de nævnte drab blev behandlet af 

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og 

to af drabssagerne var relateret til rockerog 

bandemiljøet og blev behandlet i Afdelingen 

for Organiseret Kriminalitet. 

To drabsefterforskninger vedrørte mistænkelige 

dødsfald, der blev afsluttet og 

klassificeret som henholdsvis ”selvmord” 

og ”ulykke”. 

To andre drabsefterforskninger – samt en 

efterforskning vedrørende vold med døden 

til følge – har været særdeles komplicerede 

og ressourcekrævende, og disse sager er 

desværre fortsat uopklarede. Derudover 

er den hovedmistænkte til drabssagen fra 

restauration ”Bakken” i Kødbyen endnu 

ikke er anholdt, men internationalt efterlyst 

på en begrundet mistanke. 

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet 

behandlede i 2012 i alt 133 arrestantsager 

– en stigning på godt 11 % i forhold 

til 2011, hvor afdelingen behandlede 118 

arrestantsager. 

Arrestanter 2012 

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet 

har behandlet 133 arrestantsager: 

• Drab 48 

• Røveri 45 

• Kvindehandel 14 

• Brand 19 

• Særlige sager 7 

Verserende sager 

Der verserer til stadighed ca. 300 sager 

under aktuel efterforskning i afdelingen. 

Sagerne, som behandles i Personfarlig 

Kriminalitet, fylder ofte ganske meget i medierne. 

Dette var også tilfældet i 2012 med 

flere af drabssagerne, de grove drabsforsøg, 

nogle af sædelighedssagerne samt de 

meget forskellige ”særlige sager”, der også 

er placeret i afdelingen. 

Nogle eksempler på disse "særlige sager" 

er den store PKK-sag vedrørende terrorfinansiering, 

”Våbensagen fra Hareskoven” 

(en efterforskning, som blev indledt af 

PET og 2 døgn senere blev overdraget til 

Københavns Politi) og skattesagen omkring 

en mulig lækage i SKAT i forhold til undersøgelsen 

af statsminister Helle Thorning 

Schmidt og hendes mand. 

Brandsektionen 

I alt er otte personer afgået ved døden i 

2012 i forbindelse med syv brande. I fire 

af sagerne vurderes brandene at være 

opstået som følge af tobaksrygning. Dette 

tal stemmer godt overens med tidligere års 

statistikker, hvor ca. halvdelen af dødsfaldene 

i forbindelse med brande skyldes 

tobaksrygning. 

Brandårsagen i to af de sidste tre brande 

vurderes til at have været henholdsvis et 

tv-apparat og madlavning. Brandårsagen i 

den sidste er ukendt. 

Brandsektionen har i årets løb behandlet 

695 sager, hvori der i alt er blevet varetægtsfængslet 

19 personer. Der er tale om 

et fald på 26 sager i forhold til 2011, men 

med en stigning på 6 varetægtsfængslede i 

forhold til 2011. 

Der er rejst 42 sigtelser i sager inden for 

straffelovens §§ 180 og 181. Der er rejst 

50 sigtelser for overtrædelse af beredskabslovens 

§ 71, stk. 1 (bødestraf), og 

der er rejst én sigtelse for overtrædelse af 

brandsikringsloven. 

Røverisektionen 

I 2012 har røverisektionen efterforsket 15 

bankrøverier, to røverier mod postkontorer, 

et røveri mod værditransport, fire røverier 

mod guldsmede og fire hjemmerøverier. 

Opklaringsprocenten ligger på 87for bankrøverierne, 

50 for guldsmederøverierne og 

50 for postrøverierne. Det skal dog pointeres, 

at ikke alle sager er færdigefterforsket, 

og flere afventer resultat af de tekniske 

undersøgelser. 

I 2012 har der på landsplan været en 

generel nedgang i antallet af røverier mod 

banker. Den samme udvikling afspejler 

sig for København, hvor der har været 15 

bankrøverier i 2012 (mod 21 i 2011). 

Samme tendens har været gældende for 

røverier mod guldsmede, som faldt fra 10 

røverier i 2011 til 4 røverier i 2012. Dette 

store fald har formentlig sammenhæng 

med den efterforskning, der startede i 

2011, hvor otte røverier mod guldsmede 

– begået af udenlandske personer med tilknytning 

til den serbiske bandegruppering 

“Pink Panther” – blev opklaret. 

Disse sager er mere udførligt beskrevet 

senere i dette kapitel. 


37

Afslutning og behandling 

af sager fra før 2012 

Den store rockersag med 16 tiltalte 

Ankesagen i Østre Landsret blev afviklet fra 

maj til november 2012. Sagen har været 

efterforsket og behandlet i byretten og 

landsretten gennem de seneste 3½ år. 

Sagen førte til domfældelse af i alt 15 

medlemmer af Hells Angels og deres støttegruppe 

AK81. Den samlede straf blev på 

122 år og 9 mdr. 

Afslutning på sagen mod 

”Amager-manden” 

Den 25. juni 2012 blev der i Københavns 

Byret afsagt endnu en dom over ”Amagermanden”. 

Han havde under sin varetægtsfængsling 

udsmuglet flere afklippede gummihandskefingre 

(”dutter”) med indhold af egen 

sæd og flere håndskrevne breve, hvori han 

tilskyndede sin ene søn til at gennemføre 

en voldtægt eller anden kriminel handling. 

Han skulle derefter anbringe faderens sæd 

på offeret med det formål at bevise, at det 

ikke var den varetægtsfængslede ”Amagermands” 

sæd, der var fundet på ofrene 

for de sager, hvor han allerede var dømt 

livstidsstraf. Der var ingen beviser (eller 

indikationer) på, at sønnen havde fulgt 

faderens opfordring. 

Retten fandt det bevist, at han havde til 

hensigt at få sønnen til at begå voldtægt, 

og han blev derfor dømt for medvirken til 

forsøg på voldtægt. Han blev ved dommen 

ikke idømt tillægsstraf, da han i forvejen 

var idømt fængsel på livstid. 

Der var som nævnt ingen beviser for, at 

sønnen havde fulgt faderens opfordring, 

men ved en ransagning hos sønnen fandt 

politiet smykker, der viste sig at stamme fra 

faderens røveri og voldtægt begået over 

for fire unge kvinder på Ingolfs Alle i 1995. 

Retten fandt, at sønnen måtte være klar 

over, at smykkerne stammede fra faderens 

forbrydelser, og han blev derfor fundet 

skyldig i hæleri og idømt 60 dages betinget 

fængsel. 

Pink Panther 

Det lykkedes i 2011 politiet i Holland at 

anholde en serbisk statsborger efter et 

røveriforsøg mod en guldsmed. Efterforskningen 

af røverier i Danmark havde påvist, 

at den samme person havde en ledende 

og koordinerende rolle i flere af de grove 

røverier mod eksklusive guldsmede i København. 

Efter anholdelsen af den serbiske 

mand skete der et markant fald i røverier 

mod guldsmede, idet der efterfølgende 

kun blev begået fire røverier mod mindre 

guldsmede på Nørrebro. Den serbiske 

statsborger er i 2012 blevet udleveret fra 

Holland og afventer nu sin straf i Danmark. 

Han er tiltalt for tre røverier, og der forventes 

at falde dom i foråret 2013. 

I 2012 blev der afsagt flere domme i ”Pink 

Panther”-sagerne. 12 personer er idømt 

fængsel i 40½ år, fem er internationalt 

efterlyst, en person afventer udlevering 

til Danmark og to personer afsoner fællesdomme 

i udlandet for røverier begået i 

henholdsvis Danmark og det land, hvor de 

aktuelt afsoner. 

Brandterrorsagen 

Afslutning på “brandterrorsagen”, der 

også er nævnt i redegørelsen fra 2011, har 

i 2012 krævet en fortsat stor arbejdsindsats 

fra både politiets og anklagemyndighedens 

side. Sagen fandt sin foreløbige afslutning 

den 20. december 2012, hvor der blev 

afsagt dom ved et nævningeting i København 

Byret. Sagen omhandler følgende 14 

forhold: 

1. Danske Pelsauktioner, Glostrup, 

2. Politiskolen i Brøndbyøster, 

3. Danske Pelsauktioner, Glostrup, 

4. Pelsbox Danmark, Herlev, 

5. Néstle, København Ø, 

6. Saga Fur (pelsvirksomhed), Vedbæk, 

7. PET, Søborg, 

8. Arbejdernes Landsbank, Odense, 

9. Rigspolitiets Koncern IT, Hvidovre, 

10. Nordea, Christianshavn, 

11. Den Græske Ambassade i København 

12. Politiskolen, Brøndbyøster, hvor der 

blev anholdt fire personer på fersk 

gerning, og 

13. To fremadrettede forhold rettet 

henholdsvis mod politiet under en 

eventuel rydning af Christiania og 

en række udpegede mål – herunder 

ministerier og A.P. Møller 

En nu 24-årig F blev fundet skyldig i 

forholdene nævnt under punkterne 1, 2, 

3, 4, 5, 6, 9, 10 og 11. Han blev frikendt i 

forholdene nævnt under punkt 7. Der blev 

ikke rejst tiltale mod ham i forholdet nævnt 

under punkt 8 og 12 samt de fremadrettede 

forhold 13. 

En nu 24-årig P blev fundet skyldig i forholdene 

nævnt under punkterne 3, 4 og 12, 

mens han blev frikendt i forholdene nævnt 

under punkterne 1, 2, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 

de fremadrettede forhold (13), mens der 

ikke blev rejst tiltale mod ham i forhold 8. 

En nu 21-årig T blev fundet skyldig i forholdet 

nævnt under punkt 12. Der var endvidere 

rejst tiltale i forholdene nævnt under 

punkterne 11 og de fremadrettede forhold 

(13 + 14), hvori han blev frikendt. 


En nu 22-årig D og 25-årig A blev ligeledes 

fundet skyldig i forholdet nævnt under 

pkt. 12. De blev frikendt i forhold 11 og de 

fremadrettede forhold (13). 

I spørgsmålet omkring terrorforsættet 

fandt tre dommere og tre nævninger de 

24-årige F og P skyldige, mens tre nævninger 

frifandt dem, hvorfor de, jf. retsplejelovens 

§ 891, stk. 4, blev frikendt (det 

fremgår af denne bestemmelse, at der skal 

være mindst fire stemmer fra nævningerne 

og mindst to stemmer fra de juridiske dommere 

for at dømme en tiltalt). 

I terrorspørgsmålet vedr. T, D og A skete 

der frifindelse. De tre dommere og tre 

nævninge fandt det overvejende betænkeligt 

at lægge til grund, at handlingen var 

foretaget med terrorforsæt. 

F blev idømt fængsel i 6 år og 6 måneder. 

P blev idømt fængsel i 4 år. T, D og A blev 

idømt fængsel i 1 år og 9 mdr. 

Både de tiltalte og anklagemyndigheden 

har anket dommene. 

Videregivelse af fortrolige oplysninger 

i skattesagen mod Helle Thorning- 

Schmidt og Stephen Kinnock 

Københavns Politi modtog i september 

2011 en anmeldelse fra Skatteministeriet, 

der havde mistanke om, at der var videregivet 

fortrolige oplysninger fra en eller flere i 

SKAT, idet man i trykte og elektroniske medier 

kunne læse, at pressen var i besiddelse 

af afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts og 

Stephen Kinnocks skattesag fra 2010. 

Københavns Politi indledte en efterforskning 

og foretog afhøringer af de personer, 

der var med i den arbejdsgruppe i SKAT, 

der forestod sagsbehandlingen af sagen. 

En række tidligere og nuværende medarbejdere 

i Skatteministeriet og tidligere ministre 

afhørt. Sagsbehandlergruppen i SKAT 

København havde den 15. september 2010 

– på baggrund af indhentning af bilag og 

dokumentation i skattesagen – udfærdiget 

en agterskrivelse (foreløbig afgørelse), der 

i originaludgave blev sendt til Helle Thorning-Schmidt 

og Stephen Kinnock, mens to 

kopier blev videregivet til departementschef 

Peter Loft og produktionsdirektør Steffen 

Normann Hansen i Skatteministeriet. 

BT udkom den 8. september 2011 med 

flere artikler om skattesagen, og det fremgik, 

at BT havde kendskab til den endelige 

afgørelse på 9 sider, idet avisen bl.a. viste 

fotos af afsnit fra afgørelsen. 

Politiets undersøgelser viste bl.a., at afgørelsen 

omtalt i BT var agterskrivelsen og 

ikke den endelige afgørelse. 

Der blev i december 2011 nedsat en undersøgelseskommission 

med det formål at undersøge 

og redegøre for, i hvilket omfang 

personer uden for SKAT København havde 

været involveret i behandlingen af skattesagen. 

Kommissionen skal endvidere undersøge 

og redegøre for, i hvilket omfang der 

blev videregivet eller forsøgt videregivet 

fortrolige oplysninger fra skattesagen. 

Københavns Politi efterforsker fortsat 

lækage-sagen og koordinerer med Kommissionens 

undersøgelser. 

På baggrund af den hidtidige efterforskning 

og afhøringer i Skattesagskommissionen 

blev den tidligere skatteministers 

særlige rådgiver sigtet for krænkelse af 

tavshedspligten ved forsøg på videregivelse 

af fortrolige oplysninger til Ekstra Bladet og 

ved uberettiget at have videregivet fortrolige 

oplysninger om Helle Thorning-Schmidts 

og Stephen Kinnocks skatteforhold til BT. 

Han nægter sig skyldig. 

Drabet på Cafe Rust i 2009 

Den sigtede har siden den 22. maj 2009 

været internationalt efterlyst, idet han var 

stukket af til Pakistan. I sommeren 2012 

kontaktede han dog – via sin forsvarer 

– Københavns Politi, da han ønskede at 

komme frivilligt til Danmark for at afslutte 

sagen. 

Der blev herefter via forbindelsesofficeren 

i Pakistan samt med assistance fra Udlændingestyrelsen 

indgået aftale om udfærdigelse 

af midlertidigt visum til Danmark, og 

i september 2012 ankom han med fly fra 

Pakistan. 

Allerede under første afhøring hos Københavns 

Politi erkendte han drabet ved Cafe 

Rust i 2009. 

Den 23. september 2012 blev han fremstillet 

i grundlovsforhør, sigtet for kvalificeret 

vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jfr 

§ 247, stk. 1, ved søndag den 10. maj 

2009 to gange at have kastet et glas mod 

hovedet på den forurettede. Det andet glas 

ramte den forurettede med en så stor kraft 

i venstre tinding, at han senere afgik ved 

døden på grund af skaderne. 

Den 8. november 2012 modtog den tiltalte 

en dom på 4 måneders fængsel samt en 

betinget udvisning. 


39

Schweizer-sagen 

En international koncern med afdeling i 

Danmark anmeldte en 32-årig tidligere 

ansat for bedrageri for omkring 3,5 mio. 

kroner begået i tiden fra sommeren 2009 

til foråret 2010. 

Medarbejderen var centralt placeret i 

koncernen, og han konstruerede falske 

fakturaer, som han fik koncernens regnskabsafdeling 

til at udbetale. Efterfølgende 

ringede eller e-mailede han til den virksomhed, 

der havde modtaget betalingerne 

fra koncernen, og oplyste, at der ved en 

fejl var overført penge til dem. Han bad 

derefter om, at pengene skulle tilbageføres 

til et angivet kontonummer – nemlig hans 

eget. På den måde lykkedes det ham i 15 

tilfælde, at tilegne sig omkring 3,5 mio. 

kroner. 

Han blev i 2012 idømt 2 års fængsel. 

Sagen blev anket til landsretten, som 

skærpede dommen til 2 år og 6 måneders 

fængsel. 

Operation Ørkenstorm 

Sagen tog udgangspunkt i anholdelse af 

en 43-årig iransk mand, der i oktober 2011 

blev anholdt med 9 kg brun heroin. 

I forbindelse med efterforskningen anholdt 

politiet yderligere to iranske mænd. 

Efterforskningen viste, at de tidligere havde 

modtaget en række forsendelser med 

heroin fra Armenien – gemt i klaverer og 

brændeovne. 

Efterforskningen viste, at samme personkreds 

i flere tilfælde havde forestået smugling 

af heroin fra Danmark til Sverige. 

Det lykkedes politiet at afdække pengestrømmen 

og modus ved iranernes 

oversendelse af udbyttet til Iran. Det blev 

dokumenteret, at de tre iranere gennem et 

lille, ”uanseeligt” og iransk ejet pengeoverførselsfirma 

i København havde overført 

ca. 18½ mio. kroner til Iran. Undersøgelsen 

viste også, at det samme pengebureau 

over en periode på godt 10 år havde foranstaltet 

overførsel af 803 millioner kroner fra 

Danmark til modtagere i den samme iranske 

by, som angiveligt skulle være hovedby 

for de iranske kurdere. 

Den 27. november 2012 blev der afsagt 

dom i sagen ved Københavns Byret. Den 

42-årige “hovedmand” blev idømt 15 års 

fængsel for smugling af 117 kg heroin, en 

42-årige medgerningsmand blev idømt 13 

års fængsel for smugling af 95 kg heroin 

mens den 43-årige iraner, som sagen begyndte 

med, blev idømt 10 års fængsel for 

indsmugling og videreoverdragelse af 58 

kg heroin. 

En fjerde iransk medgerningsmand er eftersøgt 

til sagen. 

Alle implicerede iranere er kommet til Danmark 

som flygtninge. 

Der er to verserende sager i 

Københavns Politi vedrørende PKK, 

der internationalt anses som en 

terrororganisation. 

Sagen om Roj TV 

Sagen har været efterforsket af Københavns 

Politi siden november 2005. 

Selskaberne Mesopotamia Broadcast A/S, 

ME TV og Roj TV A/S blev ved Københavns 

Byrets dom af 10. januar 2012 hver idømt 

40 dagbøder à 65.000 kr. – i alt 5,2 millioner 

kroner – for overtrædelse af straffelovens 

§ 114 e (fremme af terror) ved i 

perioden fra februar 2008 til september 

2010 at have udsendt propaganda og 

dermed virket som talerør for den kurdiske 

terrororganisation PKK. 

Byretten fandt, at selskaberne på denne 

måde havde fremmet PKK’s virksomhed. 

Byretten fandt, at midlerne til finansieringen 

af Roj TV i betydeligt omfang hidrørte 

fra PKK’s økonomiafdeling EMB (den centrale 

kasse) med beliggenhed i Belgien. Der 

blev indsat kontantbeløb på Roj TV’s støttekonto 

i Danske Bank i København, hvor 

indbetalingerne fremstod som støttebidrag 

fra indsamlinger rundt omkring i Europa. 

Det blev i byretsdommen lagt til grund, at 

PKK ved EMB havde været ansvarlig for 

overførsel af over 230 mio. kroner til Roj 

TV i København i årene 2006 til 2010. 

Selskaberne ankede dommen til Østre 

Landsret med påstand om frifindelse. 

Ankesagen startede den 29. oktober 2012, 

og der resterer fortsat en række retsmøder. 

Østre Landsret forventes at afsige dom i 

ankesagen i løbet af sommeren 2013. 

Anklagemyndigheden i Københavns Politi 

og Statsadvokaten for København møder i 

ankesagen. 

Københavns Politi efterforsker fortsat aktivt 

i sagen. 

PKK står på EU’s, USA’s, Canadas, Australiens 

og Storbritanniens terrorlister. Byretten 

lagde efter dette – og efter den øvrige 

bevisførelse om dette emne – til grund, at 

PKK er en terrororganisation. 

PKK-terrorfinansieringssagen 

Københavns Politi har i forbindelse med 

efterforskningen i Roj TV-sagen opnået stor 

viden om PKK´s organisation og personkreds 

i hele Europa. En viden, der også 

omfatter et kendskab til, hvordan PKK foranstalter 

pengeindsamlinger i det kurdiske 

miljø i Europa. 


Der blev endvidere opnået stor viden om 

pengestrømmene gennem Roj TV – en 

viden, der også omfatter et forøget, stort 

kendskab til personkredsen, som stod for 

de økonomiske aktiviteter i Danmark. 

På baggrund af den tillærte viden om PKK´s 

“organisation” i Danmark indledte Københavns 

Politi i december 2011 en efterforskning 

mod en række personer mistænkt 

for finansiering af PKK. Efterforskningen 

foregik med assistance fra andre interne 

politienheder, men også med assistance fra 

eksterne samarbejdspartnere. 

Efterforskningen viste hurtigt, at der i det 

kurdiske miljø i hele landet foregår omfattende 

indsamlinger. Hovedparten af 

indsamlingerne foregår blandt kurdiske 

erhvervsdrivende – fx pizzeria-ejere, caféejere, 

grønthandlere. 

Indsamlingerne og donationerne er på 

papiret frivillige, men der foreligger klare 

indikationer af, at der i miljøet også foregår 

en form for afpresning med underliggende 

trusler om vold eller hærværk. 

En stor del af de indsamlede midler bliver 

kanaliseret gennem Roj TV, men der er 

også en række beviser for, at der går penge 

til den væbnede kamp blandt guerillaerne 

og til PKK’s økonomikontor i Europa, EMB. 

Der er endvidere klare indikationer af, at 

PKK har den fulde rådighed over de penge, 

som går gennem Roj TV – der efter byrettens 

afgørelse må betragtes som PKK’s 

medieorgan. 

Under efterforskningen konstateredes 

det, at man havde oprettet et kurdisk 

parlament, som skulle varetage en række 

opgaver i forbindelse med udbredelsen af 

den kurdiske sag. Disse opgaver blev fordelt 

mellem otte udvalg, hvoraf ”Udvalget 

for organisering” og ”Udvalget for juridisk 

retfærdighed” var af særlig interesse for 

efterforskningen, dels fordi efterforskningens 

fokuspersoner blev indvalgt i disse 

udvalg, og dels fordi deres opgaver var 

nært forbundet med de gerninger, som var 

under efterforskning. 

”Udvalget for organisering” var det, man 

kunne betegne som den ”rå muskelkraft”, 

der skulle udføre forskellige opgaver for 

organisationen – herunder indsamlingen af 

penge. Efter et møde, hvor der blev samlet 

penge ind, blev det oplyst, at de bl.a. skulle 

bruges til køb af gasmasker til ”kammeraterne” 

i bjergene (underforstået Kandilbjergene, 

hvor PKK´s væbnede guerilla holder til). 

”Udvalget for juridisk retfærdighed” var 

det udvalg, som mødtes, når der skulle 

træffes beslutninger om, hvorvidt en 

uenighed mellem to parter var noget, der 

vedkom organisationen, og hvorledes 

der skulle ageres over for den ene eller 

den anden part. Her blev der også truffet 

beslutninger om, hvad der skulle ske med 

personer, som faldt i unåde hos organisationens 

folk. Disse beslutninger kunne være 

repressalier i form af "dummebøder", en 

kammeratlig samtale eller fysisk vold. 

Efterforskningen afdækkede, at opbygningen 

af organisationen omkring de tyrkiske 

kurdere i Danmark er den samme, som ses 

i de øvrige europæiske lande. Problemstillingerne 

i de enkelte lande er derfor 

fuldstændig identiske. I hvert land er der 

oprettet et parlament, som refererer til det 

kurdiske eksil-parlament KNK i Belgien. Det 

er her der træffes beslutning om, hvilke 

aktioner der skal udføres i de respektive 

lande. Det er også KNK, der fastsætter målet 

for den årlige indsamling af penge i det 

kurdiske miljø. Parlamentet i Belgien planlægger 

også forskellige træningslejre og 

sætter tal på, hvor mange der skal deltage 

fra de forskellige lande. Det er ligeledes i 

Belgien, man afgør, hvem der skal være 

leder af de forskellige sektorer i Europa og 

dermed i de enkelte lande. 

Lederne i de enkelte sektorer/lande kaldes 

”kadrer”, og det er deres ansvar, at 

de udmeldte økonomiske mål nås, at der 

rekrutteres nye medlemmer, og at der 

iværksættes bestemte aktioner. 

Det er de samme ledere, som træffer 

beslutning om, hvilke sanktioner der gives 

i forbindelse med ”Udvalget for juridisk 

retfærdighed” mv. 

Københavns Politi gennemførte den 18. 

september 2012 en aktion rettet mod PKK. 

Her blev der blev ransaget på 14 adresser – 

herunder hos en kurdisk forening i København 

og en adresse i Sverige. Otte personer 

blev anholdt og sigtet for overtrædelse af 

straffelovens § 114 b – terrorfinansiering. 

De anholdte blev den 19. september 2012 

fremstillet i grundlovsforhør i Københavns 

Byret. Grundlovsforhøret blev historisk 

langt, idet det fortsatte over to dage, inden 

retten den 21. september 2012 fængslede 

syv personer på en begrundet mistanke om 

overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 2. 

Retten vurderede, at de fængslede på fri 

fod ikke skulle have mulighed for at påvirke 

efterforskningen. Den første periode 

af af fængslingerne foregik derfor også i 

isolation. 

En person blev løsladt af retten ved grundlovsforhøret 

– dog fandt retten, at der 

fortsat var en begrundet mistanke om, at 

personen havde overtrådt straffelovens 

§ 114 b, nr. 3. 

Retten fængslede endvidere to sigtede 

personer in absentia. 


41

De ni fængslede kærede alle afgørelserne 

til Østre Landsret, som afholdt mundtligt 

kæremål herom over fire retsdage. Østre 

Landsret stadfæstede byrettens afgørelse 

om fængsling. 

De fængslede i Danmark blev alle løsladt i 

december 2012, da de ikke længere ansås 

at kunne påvirke den igangværende efterforskning. 

Efterforskningen, der bl.a. har bestået 

i vidneafhøringer og undersøgelse af de 

sikrede effekter fra ransagningerne, har 

i høj grad bestyrket og underbygget det 

mistankegrundlag, som forelå, da sagen 

blev påbegyndt. 

Forud ligger stadig et meget stort efterforskningsarbejde, 

inden sagen, der er 

forhåndsberammet til hovedforhandling 

over 51 retsdage i perioden fra den 23. 

august 2013 til 6. februar 2014, er færdigefterforsket. 

Anklagemyndigheden i Københavns Politi 

og Statsadvokaten i København giver møde 

i sagen. 

Kædesvig (DANA-Sagen) 

I efteråret 2011 påbegyndtes en efterforskning 

i forbindelse med en mistanke 

om overtrædelse af narkotikalovgivningen, 

men der viste sig at være tale om en sag 

vedr. omfattende sort arbejde i rengøringsbranchen. 

Efterforskningen, der involverede både 

interne og eksterne samarbejdspartnere, 

viste et billede af et undermineret rengøringsmarked, 

hvor sviget var meget 

velorganiseret. 

Tidligt i efterforskningen stod det klart, at 

der var tale om en sag af omfattende dimensioner, 

og at der var tale om en såkaldt 

kædesvig-sag, hvor der var oprettet et stort 

antal selskaber ved brug af stråmænd, der 

som belønning modtog omkring 100.000 

kroner. 

Afregninger – i nogle tilfælde på tocifrede 

millionbeløb på få måneder – for rengøring 

blev faktureret via de mange selskaber. Der 

blev gjort flittigt brug af de københavnske 

vekselbureaurer, og det er bevist, at meget 

store beløb er ført ud af Danmark. 

Politiet efterforsker ca. 40 selskaber (stråmands-/ 

og bufferselskaber). Efterforskningen 

er også rettet mod selskabet Ocean 

Service, hvor den mistænkte hovedmand 

var direktør. Ocean Service er nu under 

konkursbehandling. 

Under efterforskningen af sagen er det 

kommet frem, at der er foretaget 50-100 

hvidvaskningssager. Efterforskningen har 

også blotlagt andre kriminalitetsformer, 

bl.a. menneskesmugling. 

I en storstilet, planlagt aktion den 28. juni 

2012 – med deltagelse af ca. 100 personer 

– blev der foretaget anholdelse af 9 personer, 

og politiet ransagede ca. 30 lokaliteter. 

Der blev foretaget beslag af indestående 

på ca. 180 privat- og erhvervskonti, ligesom 

der blev beslaglagt andre værdier og 

materialer. 

De 9 anholdte blev sigtet for groft skattesvig 

og groft hæleri ved at have unddraget 

skat og moms for ikke under 250 millioner 

kroner. 

Sagen er stadig under efterforskning. 


Aktuelle sager fra 2012 

9. januar 2012 

Efterforskning af påsatte brande 

Sagskompleks omhandlende tre brandsager 

i opgangen til St. Møllevej 2 på Amager 

fra henholdsvis: 

• den 9. januar 2012 kl. 1927, hvor der 

ved anvendelse af brandbar væske var 

sat ild til en dørmåtte 

• fredag den 13. januar 2012 kl. 2300, 

hvor der ved anvendelse af brandbar 

væske var sat ild til en dørmåtte, samt 

• mandag den 28. maj 2012 kl. 1218, 

hvor der ved anvendelse af brandbar 

væske var sat ild til en dørmåtte. 

Den 18. og 19. august 2012 blev der påsat 

to brande i et sommerhusområde i Frederiksværk. 

Her blev en 58-årig kvinde, der 

selv har sommerhus i området, anholdt. 

Kvinden blev set ved brandene i sommerhusområdet, 

og det samme var tilfældet 

ved brandene i København. Hun blev 

fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev 

løsladt af dommeren. 

Sagerne i København er sendt til inddragelse. 

Sagen er endnu ikke afgjort. 

19. januar 2012 

Vold med døden til følge 

Voldssagen fandt sted på Kong Georgs Vej 

på Frederiksberg, hvor flere vidner så, at en 

gruppe på ca. 8 gerningsmænd overfaldt 

den 20-årige forurettede. Den forurettede 

var kommet ud fra sin bopæl, hvor 

gerningsmændene ventede, og de jagtede 

ham ad Kong Georgs Vej over en strækning 

på ca. 40 meter, indtil de indhentede 

ham på selve vejen. Her blev han udsat for 

grov og kraftig vold. 

Efter overfaldet forsvandt gerningsmændene 

i to biler – en sølvfarvet BMW og en 

formentlig grå/lys Ford Mondeo. 

Efter overfaldet lå den forurettede livløs 

på kørebanen mellem to biler, hvor vidner 

fandt ham. Han blev indbragt til Rigshospitalets 

Traumecenter, hvor han blev lagt 

i respirator. På grund af de meget alvorlige 

kvæstelser i hovedet, stod hans liv ikke til 

at redde, og han blev dagen efter erklæret 

død. 

Sagen har været efterforsket intenst i et 

helt år, men er fortsat uopklaret. Det har 

indtil videre ikke være muligt at klarlægge 

motivet til overfaldet. 

20. januar 2012 

Brandattentat mod Nordea 

Ved et brandattentat mod Nordea på Frederiksborgvej 

92 i Nordvest-kvarteret blev 

det via videoovervågning konstateret, at en 

gruppe på fire unge mennesker indfandt 

sig ved banken, og kastede en tændt molotovcocktail 

mod en rude, der blev knust, 

og hvor den knuste og tændte molotovcocktail 

blev fundet. 

På en mur var der med spray skrevet ”La 

Papa” samt et aktivistsymbol bestående 

af cirkel med ”A” i. Sagen, der ikke har 

umiddelbar forbindelse til den tidligere 

nævnte brandterrorsag, er p.t. uopklaret. 

31. januar 2013 

Tagbrand på Valbygårdsvej 

Beboere alarmerede politi og redningsberedskab, 

da der udbrød brand i et tag på 

en beboelsesejendom på Valbygårdsvej i 

Valby. 

Ejendommen, der er på 3 etager + loftsrum, 

var forholdsvis nyrenoveret. Under 

renoveringen var der lagt nyt tag og 

undertag på ejendommen, hvilket givetvis 

medvirkede til, at ilden stod og ulmede 

nogen tid, inden den gik gennem taget og 

anrettede store skader. Branden var meget 

voldsom, og slukningsarbejdet var meget 

vanskeligt. 

Branden var skyld i, at hele ejendommen 

efterfølgende var ubeboelig, idet 3. sal og 

tagetagen var styrtet sammen 

Branden vurderes at være opstået i loftsniveau, 

men brandårsagen er ukendt. Der var 

ikke tegn på, at branden skulle være påsat. 

Februar 2012 

Skimming af kort i hæveautomat 

I februar blev det konstateret, at der var 

påsat skimmingudstyr på en hæveautomat 

på Københavns Hovedbanegård, hvorved 

magnetstrimlen og pinkoden kunne 

aflæses. 

Politiet oprettede overvågning af stedet, og 

to personer fra Rumænien blev anholdt, da 

de kom for at nedtage skimmingudstyret. 

Efterforskningen har vist, at gerningsmændene 

havde benyttet et ”testkort” i forbindelse 

med montering af skimmingudstyret. 

Samme ”testkort” havde været benyttet i 

hæveautomater på Københavns Hovedbanegård, 

på Falkoner Alle og på Peter Bangs 

Vej. 

Ved hver hæveautomat har gerningsmændene 

skimmet omkring 200 hævekort. 

Der har ikke været misbrug af de sikrede 

kortoplysninger, da gerningsmændene blev 

anholdt, da udstyret blev pillet ned. 


43

Skimmingen foregår konkret ved, at der 

opsættes en skinne, der aflæser pinkoderne, 

når de tastes på tastaturet, og et grønt 

cover aflæser selve magnetsporet. Udstyret 

afprøves forinden med et testkort. 

De indsamlede oplysninger kan efterfølgende 

lægges på en computer, og i dette 

tilfælde skulle informationerne videresendes 

til London. 

De to gerningsmænd blev den 13. august 

2012 idømt hver 1 år og 3 måneders 

fængsel. 

2. februar 2012 

Tre asylansøgere sigtet for røveri 

mod guldsmedeforretning 

Tre maskerede gerningsmænd indfandt 

sig i forretningen på Gl. Kongevej, hvor de 

med vold og brug af peberspray overfaldt 

indehaveren. 

Det lykkedes indehaveren at få aktiveret en 

røgkanon, og gerningsmændene fik kun 

nogle få smykker med sig ud af forretningen. 

Da gerningsmændene løb fra stedet, løb 

indehaveren efter, og sammen med vidner 

tilbageholdt han den ene gerningsmand. 

Den anden blev udpeget af vidner og 

anholdt kort derfra. Den efterfølgende 

efterforskning førte til anholdelsen af den 

tredje gerningsmand. 

Alle gerningsmænd havde tilknytning til 

asylcenter Sandholm, og de afsoner nu 

deres domme på hver 2 års fængsel. 

Marts 2012 

Skimming af kort i hæveautomat 

NETS (Nordisk udbyder af betalings-, kortog 

informationssystemer ) anmeldte i marts 

2012, at der var opsat skimmingudstyr på 

en hæveautomat på Folehaven i Valby. 

Der blev oprettet overvågning, og efterfølgende 

blev to personer fra Rumænien 

anholdt, da de kom for at nedtage udstyret. 

Efter ransagninger blev yderligere to 

rumænere anholdt. Ved ransagningerne 

der blev fundet yderligere udstyr til brug 

for skimming. 

I forbindelse med efterforskningen af 

sagen har NETS oplyst, at der var konstateret 

stort misbrug af kreditkort i New York, 

idet der inden for 3½ time blev foretaget 

misbrug med ca. 70 kreditkort. Disse kort 

var alle kopieret fra en hæveautomat på 

Brøndbyøster Boulevard 7 i Brøndby, hvor 

de anholdte også havde opsat skimmingsudstyr. 

Den 20. juni blev gerningsmændene idømt 

hver 1 års fængsel. 

6. marts 2012 

Drab på Rentemestervej 

Drabet skete i en lejlighed på Rentemestervej, 

hvor den forurettede blev ramt af flere 

dræbende skud affyret på klods hold. 

Den dræbte var en kendt kokain- og 

hashpusher, hvorfor motivet formodedes 

at skulle findes i hans kriminelle miljø. 

Efterforskningen af sagen førte til, at flere 

personer blev sigtet for overtrædelse af 

straffelovens § 191 – heriblandt en 35- 

årige mand, der hurtigt blev identificeret 

som gerningsmand til drabet. 

Efterforskningen har ikke beviseligt afdækket 

bagmændene til drabet, men det er 

politiets klare billede, at motivet skyldes narkotikahandel 

i rockermiljøet omkring Hells 

Angels. Gerningsmanden er HA-relateret til 

hashmiljøet i Jægersborggade, og han er 

sigtet for drab – og også for salg af hash 

og kokain. 

Sagen er forelagt statsadvokaturen, der har 

resolveret, at der skal rejses tiltale for drab 

ved et nævningeting. 

I forbindelse med efterforskningen af 

drabet indledte politiet efterforskning mod 

flere personer, der havde nære relationer 

til den dræbte. Politiet foretog den 28. 

august 2012 ransagninger og anholdelser 

af yderligere personer, der var involveret i 

narkohandel. Ved aktionen blev der bl.a. 

beslaglagt 10,5 kg amfetamin. 

Tre personer er sigtet og varetægtsfængslet 

i denne narkosag. 

Marts 2012 

Svindel med netbankkonto 

Svindelsagen tog sin begyndelse, da en 

dansk bank indgav anmeldelse mod en 

28-årig tidligere ansat, som havde været i 

praktik som finansøkonom i tre måneder. 

Den pågældende havde flere gange været 

inde på sin egen computer for at slå en 84- 

årig kunde op. En dag gik han i et ubevogtet 

øjeblik hen til en kollegas computer, og 

fra denne oprettede han en netbankkonto 

i den 84-årige kundes navn. Via netbank 

overførte han over to omgange knap 1,3 

mio. kroner til to veksel-/pengeoverførselsbureauer. 

Han gik efterfølgende sammen med en 

22-årig kammerat hen til det ene vekselbureau, 

hvor begge hævede 576.000 kr., 

der blev vekslet til euro, og efterfølgende 

gentog han forsøget, da han sammen med 

en anden 23-årig kammerat gik hen til et 

andet pengeoverførselsbureau for at hente 

de sidste 702.508 kroner. 

Indehaveren af vekselbureauet fik mistanke 

om, at pengene hidrørte fra kriminalitet, 

idet han sagde, at det var ”beskidte” pen- 


ge, og han forlangte nu 300.000 kroner 

for at udbetale beløbet. Dette gik gerningsmanden 

og hans kammerat gik med til. 

Gerningsmanden og hans to medhjælpere 

er begge sigtet for databedrageri, og indehaveren 

af det ene pengeoverførselsbureau 

blev sigtet for groft hæleri. Udbyttet er 

aldrig fundet. 

Sagen mod de to medhjælpere blev for den 

enes vedkommende sluttet. Den anden fik 

en dom på 4 måneders betinget fængsel 

med vilkår om 30 timers samfundstjeneste. 

Sagen mod indehaveren af pengeoverførselsbureauet 

blev sluttet. 

Den mistænkte finansøkonom blev idømt 1 

år og 6 måneders fængsel, hvoraf 1 år blev 

gjort betinget. Han har anket dommen til 

Østre Landsret. 

27. april 2012 

Handel med AK47 våben 

Politiets Efterretningstjeneste overdrog den 

27. april 2012 en sag vedrørende overtrædelse 

af straffelovens § 192 a – handel 

med to AK47 automatrifler med tilhørende 

ammunition – til Københavns Politi. 

PET havde samme dag på parkeringspladsen 

ved Herlev S-togsstation anholdt tre 

personer i sagen. 

PET udsendte samme dag en pressemeddelelse, 

hvoraf det fremgik, at anholdelsesgrundlaget 

endvidere indbefattede mistanken 

om, at personerne havde været i færd 

med at forberede en terrorhandling. 

Københavns Politi rejste samme dag formel 

sigtelse for overtrædelse af straffelovens 

§ 192 a mod de anholdte personer – en 

herboende 22-årig jordansk statsborger, en 

herboende 23-årig tyrkisk statsborger samt 

en 21-årig dansk statsborger, der var ved at 

flytte til Egypten. 

Efterforskningen af sagen viste, at personerne 

i dagene op til anholdelsen afholdt 

møder på Hareskov S-togsstation, hvor de 

aftalte de nærmere omstændigheder omkring 

salget af våbnene. 

I forlængelse af anholdelsesaktionen blev 

der gennemført ransagninger på en række 

adresser i Storkøbenhavn. Under ransagningerne 

beslaglagde politiet flere computere, 

hvor der blev fundet en mængde tekst samt 

billedmateriale, der omhandlede såkaldt 

muslimsk radikalisering. 

I den efterfølgende efterforskning blev der 

dog ikke fundet beviser, der kunne underbygge 

mistanken om terror, og derfor besluttede 

Københavns Politi, at der udelukkende 

skulle rejses tiltale for overtrædelse 

af straffelovens § 192 a. 

De tiltalte modtog den 21. november 2012 

hver en dom på 1½ års fængsel. Derudover 

modtog den 22-årige jordanske statsborger 

en betinget udvisning. 

19. maj 2012 

Skimming af kort 

i håndholdt terminal 

Politiet modtog underretning fra rumænsk 

politi om, at to personer var på vej til København, 

hvor de skulle hente skimmingudstyr, 

der efterfølgende skulle bringes 

tilbage til Rumænien. De to personer blev 

skygget til en lejlighed i København, hvor i 

alt syv personer blev anholdt. 

Efterforskningen har vist, at en hyrevognschauffør 

havde “skimmet” kundernes 

betalingskort på en terminal, han havde 

fået udleveret af rumænerne. Terminalen 

"affotograferede" magnetstrimlen på kortet 

og gemte pinkoden. 

Skimmingen betød rent faktisk, at kunderne 

ikke betalte for deres taxatur, men til 

gengæld blev magnetstrimmel og pinkode 

lagret i maskinen. 

I sagen blev der rejst tiltale mod i alt seks 

personer. Hyrevognschaufføren blev den 9. 

juli 2012 idømt 1 års fængsel. Tre personer 

blev den 22. oktober 2012 hver idømt 1 

år og 3 måneders fængsel. En person blev 

frikendt og en person fik tiltalefrafald. 

29. maj 2012 

Islændinge-sagen 

Med afsæt i en retsanmodning fra norsk 

politi blev der påbegyndt en efterforskning 

mod et netværk af primært islandske 

statsborgere, der kontinuerligt smuglede 

store mængder hård narkotika – primært 

amfetamin – til Danmark, Norge, Sverige 

og Island. 

Hovedmanden var en 38-årig islænding med 

fast bopæl i Malaga i Spanien, og hans to 

nærmeste hjælpere og medgerningsmænd 

var en islænding med bopæl på Amager og 

en anden islænding, der rejste rundt mellem 

Island, Danmark, Norge og Spanien, hvor 

han forberedte indsmuglingerne. Ud over 

de nævnte aktører medvirkede en række 

personer – hovedsageligt islændinge – ved 

indsmuglingerne. 

Efterforskningen, der viste, at netværket 

havde været virksomt igennem flere år, 

foregik i et tæt, fleksibelt og forbilledligt 

samarbejde med norsk, svensk og islandsk 

politi. 

Det lykkedes langt hen ad vejen at afdække 

aftagerleddene i Danmark og Norge, og 

den 16. august blev der foretaget anholdelse 

af en af netværketskurererne – en 

55-årig sydamerikaner. 


45

I forbindelse med anholdelsen beslaglagde 

politiet 12 kg amfetamin, der var indsmuglet 

fra Holland til Danmark. Anholdelsen 

af den 55-årige og beslaglæggelsen af 

amfetaminet blev mørklagt, og netværkets 

hovedmænd fik herved den opfattelse, at 

kureren havde stjålet stoffet og var gået 

under jorden. 

Der blev derfor i hast arrangeret en ny 

indsmugling af amfetamin fra Holland, 

der skulle cuttes op i Danmark og fordeles 

i store partier mellem danske og norske 

aftagere. 

Den 13. september 2012 lykkedes det at 

beslaglægge 22 kg amfetamin og anholde 

to kurerer, der netop var ankommet med 

stoffet i personbil fra Holland. Samtidig 

blev de tre hovedmænd og en række 

hjælpere anholdt, og otte personer blev 

efterfølgende varetægtsfængslet. Ud over 

de nævnte 22 kg amfetamin blev der ved 

ransagninger beslaglagt 0,6 kg ecstasy og 

en pistol. 

På baggrund af anholdelserne i Danmark 

foretog Norsk Politi anholdelse af flere 

personer i det norske aftagerled. 

Den danske efterforskning førte til anholdelse 

af flere personer, som også tidligere 

har været involveret i narkotikasmugling – 

bl.a. en fynsk 42-årig mand, der i forvejen 

sad fængslet med en dom på 11 års fængsel 

for modtagelse af 27 kg amfetamin i 

november 2011. 

Under arrestantbehandlingen og efterforskningen 

blev det i samarbejde med 

Fyns Politi afsløret, at den 38-årige islandske 

hovedmand også stod bag leverancen 

af de 27 kg amfetamin, som den 42-årige 

fynske mand allerede var dømt for. 

Der er p.t. 10 varetægtsarrestanter i sagen. 

De samlede beslag vedrører 34 kg amfetamin, 

0,6 kg ecstasy samt en pistol. 

Hovedmanden er sigtet for smugling af i alt 

72 kg amfetamin. Efterforskningen pågår 

fortsat, og der sker løbende udveksling af 

oplysninger med Norge og Island. 

1. juni 2012 

54-årig finsk mand fundet dræbt 

Efter anmeldelse fra Københavns Kommune 

om ”muligt syg og hjælpeløs” blev en 

54-årig herboende finsk statsborger fundet 

dræbt i sin lejlighed i Københavns Nordvest 

kvarter. 

Liget havde formentlig ligget i ca. 3 uger. 

Der fandtes en stor mængde størknet 

blod omkring liget og op ad den ene væg. 

Obduktionen, der blev gennemført samme 

dag, viste, at den finske mand var blevet 

dræbt ved stump vold mod hovedet. 

I forbindelse med undersøgelsen af gerningsstedet 

– herunder de kriminaltekniske 

undersøgelser – blev gerningsvåbnet 

fundet i lejligheden. Undersøgelserne viste 

også, at den dræbte formentlig havde haft 

en logerende i lejligheden. 

Den videre efterforskning viste, at den 

dræbte i en lang årrække havde levet som 

alkoholiker og subsistensløs – både i Finland 

og i Danmark. 

Efterforskningen har vist, at drabet formentlig 

er forøvet i dagene umiddelbart 

efter den 6.-8. maj 2012. 

Der blev sikret en fuld mandlig DNA-profil 

af den formodentlige gerningsmand – 

profilen er dog ukendt i ind- og udland. 

I forbindelse med efterforskningen har 

politiet sikret mundskrab fra 16 personer til 

sammenligning med den udfundne DNAprofil, 

men sagen er fortsat uopklaret. 

16. juli 2012 

Drab på 56-årig malaysisk kvinde 

Efter anmeldelse fra en nabo blev en 

56-årig malaysisk kvinde (statsborger i 

Danmark) fundet død i køkkenet i sin villa 

i Dragør. 

I villaens badeværelse blev kvindens 65-årige 

mand fundet død i badekarret. 

Efterforskningen og de kriminaltekniske 

undersøgelser – sammenholdt med 

resultatet af ligsynet afholdt på stedet – 

fastlagde, at den 65-årige mand, der led 

af fremskreden cancer, først havde dræbt 

sin hustru i villaens køkken, hvorefter han 

begik selvmord. 

De gennemførte obduktioner bekræftede 

politiets og teknikernes mistanke om en 

familietragedie i form af drab og selvmord. 

26. juli 2012 

28-årig polsk håndværker dræbt af 

knivlæsioner på Vesterbro 

En 28-årige polsk håndværker blev fundet 

dræbt af knivstik i en “sexkabine” i pornobiografen 

Playhouse på Vesterbro. 

Umiddelbart ved siden af afdøde fandt 

kriminalteknikkerne en kniv, som afdøde 

formentlig var stukket med. 

De øvrige kriminaltekniske undersøgelser 

– sammenholdt med resultatet af ligsynet, 

der blev afholdt på stedet – viste, at han 

var påført to knivstik henholdsvis i halsen 

og i venstre side af brystkassen. 

Obduktionen klarlagde, at dødsårsagen 

var stiklæsionen i brystet, der havde ramt 

venstre lunge og havde forårsaget en større 

blødning. Ved obduktionen konstateredes 

det, at den afdøde havde ”tøvelæsioner” 


på halsen, som om han selv havde påført 

sig knivstikkene. Obduktionen kunne ikke 

klarlægge, hvorvidt der var tale om drab 

eller selvmord. 

Den videre efterforskning viste, at afdøde 

havde inviteret to prostituerede med ind i 

“sexkabinen”, og at de havde forladt kabinen, 

umiddelbart inden han blev fundet 

død. Mistanken blev derfor rettet mod de 

to rumænske prostituerede. 

Begge de prostituerede blev dagen efter 

anholdt og sigtet for drab, hvilket de nægtede. 

Under det efterfølgende grundlovsforhør 

fik begge anholdelsen opretholdt i 

3 x 24 timer, idet mistankegrundlaget ikke 

var stærkt nok til varetægtsfængsling. 

Efter at have siddet fængslet i tre døgn 

blev begge prostituerede løsladt. Den 

videre efterforskning – herunder vidneforklaringer 

og fund af et brev, som afdøde 

havde skrevet – viste, at der var tale om 

selvmord. 

Statsadvokaten i København har opgivet 

påtale mod de to prostituerede. 

3. august 2012 

Røveri mod guldsmed på Frederiksberg 

Tre maskerede mænd indfandt sig hos 

guldsmeden, som blev truet med en pistol 

og bagbundet med tape. 

På trods af at indhaveren var bagbundet, 

lykkedes det ham alligevel at aktivere overfaldsalarmen. 

Politiet kom hurtigt til stedet og kunne anholde 

de tre litauiske gerningsmænd inde i 

guldsmedeforretningen, hvor de på kort tid 

havde samlet smykker til en samlet værdi 

af ca. 2,6 mio. kr. 

Alle 3 blev dømt og afsoner nu hver 3 års 

for røveriet. 

14. august 2012 

Forsøg på manddrab ved 

bombesprængning 

Københavns Politi modtog om morgenen 

en anmeldelse om fund af en hjemmelavet 

brandbombe, som anmelderen havde fundet 

i sin carport, og som formentlig havde 

været anbragt under hans bil. 

I carporten lå en grøn benzindunk samt en 

literflaske renset benzin, hvorpå der sad 

ledningsdele, tape samt et batteri og en 

klemme. 

Tekniske undersøgelser viste, at der var tale 

om en brandbombe, der var konstrueret 

til at eksplodere, når bilens dør i førersiden 

blev åbnet. Der var imidlertid en teknisk 

fejl på konstruktionen, og bomben sprang 

ikke, da døren blev åbnet. 

Opmærksomheden blev hurtigt henledt på 

en entreprenør af polsk oprindelse, som 

havde et større økonomisk mellemværende 

med den forurettede. Den forurettede var 

gennem en længere periode på forskellig 

vis forsøgt afkrævet det tilgodehavende 

beløb under slet skjulte trusler. 

Den 13. september 2012 blev den mistænkte 

entreprenør anholdt, og der blev 

foretaget ransagninger på hans bopæl og 

værkstedsadresse. Der blev under ransagningen 

bl.a. fundet strømpistoler, slagvåben, 

stikvåben og forskellige effekter til 

fremstilling af bombemateriale. 

Entreprenøren nægtede kendskab til bomben, 

men erkendte tvisten om det tilgodehavende 

beløb. Han bekræftede, at flere 

af de effekter, der havde været anvendt i 

tilvirkningen af bomben, kunne hidrøre fra 

hans værksted. 

I forbindelse med afhøringen blev opmærksomheden 

henledt på en polsk statsborger, 

som boede i en campingvogn, som stod 

ved værkstedet. Denne person havde lovet 

at hjælpe entreprenøren med at få pengene 

inddrevet mod nogle procenter af 

beløbet, og den 15. september 2012 blev 

den polske statsborger anholdt. 

Statsadvokaten i København har rejst tiltale 

mod de to mænd ved nævningeting, og 

sagen er berammet til august 2013. 

21. august 2012 

Drabsforsøg på Heimdalsgade 

Ved en “Drive By Shooting” blev der affyret 

flere skud med en 9 mm pistol mod en 

gruppe personer fra Mjølnerparken. Skuddene 

blev affyret fra en brugsstjålet personbil, 

der stak af fra stedet efter skyderiet. 

Bilen blev efterfølgende fundet, og gerningsvåbnet 

lå i bilen. I bilen fandt politiet 

også en plastdunk fyldt med benzin, og 

hensigten har formentlig været, at bilen 

skulle brændes af. 

Den formodede gerningsmand er anholdt 

og varetægtsfængslet. Han er medlem af 

Blågårds Plads Gruppen. Der er endnu ikke 

faldet dom i sagen. 

24. august 2012 

En international tyvebande 

Den 24. august 2012 blev der i forbindelse 

med en smykkemesse i Oslo stjålet stjålet 

smykker til en værdi af ca. 11 mio. norske 

kroner. En større gruppe af sydamerikanske 

gerningsmænd havde skygget flere af deltagerne 

på messen og efterfølgende brudt 

ind på flere hotelværelser og tømt disse for 

effekter. 

Forud for tyveriet var der blevet udsendt 

en advarsel fra Italiensk politi om, at en 

sydamerikansk bande var aktive i Italien, og 

den norske efterforskning har påvist, at der 

var tale om samme persongruppe. 


47

Dansk politi fik hurtigt kædet oplysningerne 

om den internationale tyvebande 

sammen med en episode i Danmark, og 

der blev indledt et efterforskningssamarbejde 

med norsk politi. Efterforskningen 

har vist, at nogle af de udlejningsbiler, som 

blev benyttet under tyverierne i Norge, blev 

afleveret i Danmark. 

Den Italienske efterforskning har vist, at 

samme bande står bag ca. 25-30 tyverier 

mod banker, værditransporter, smykkeforretninger 

og smykkemesser over hele 

Europa. Samme tyvebande havde bl.a. 

“slået til” mod en smykkemesse i Prag i 

august 2012, hvor der blev stjålet smykker 

til en værdi af ca. 1 mio. euro. 

Europol har navngivet banden ”Southern 

Panthers”. Medlemmerne kommer primært 

fra Colombia. De er yderst velorganiserede 

og opererer i mindre hold på 10-15 personer, 

som skygger deres mål i en periode, 

inden de slår til. Som oftest er de ikke 

voldelige, men distraherer ofrene, inden 

de slår til. Ved større mål kan flere af disse 

grupper arbejde sammen. 

Københavns Politi og NEC følger udviklingen 

og har indledt samarbejde med flere 

europæiske lande. 

12. september 2012 

Pengefalsk 

En 49-årig britisk statsborger med pakistansk 

baggrund indfandt sig den 12. 

september 2012 ved American Express i 

Københavns lufthavn, hvor han forsøgte at 

veksle 619.500 indiske rupees. 

Pengesedlerne – alle 500 rupees-sedler – var 

falske, og manden blev anholdt. Ved en 

efterfølgende ransagning af hans hotelværelse 

på Fox Hotel fandt politiet yderligere 

901.000 indiske rupees, ligeledes i falske 

500 rupes-sedler. Omregnet til danske kr. 

andrager det samlede beløb ca. 161.000 kr. 

Gerningsmanden er tidligere i år i Schweiz 

blev dømt for pengefalsk – ligeledes ved 

veksling af falske indiske rupees 

Han blev den 29. oktober 2012 idømt 2 

års ubetinget fængsel, jf. straffelovens 

§ 167, jf. § 166 til dels § 21 samt udvist 

for bestandigt. 


48-årig pakistansk kioskejer likvideret 

med skud på åben gade på Vesterbro 

En 48-årig mandlig pakistansk kioskejer 

fundet dræbt af skud på Matthæusgade på 

Vesterbro. 

Efterforskningen viste, at den dræbte kort 

efter midnat havde lukket og forladt sin 

kiosk på Enghavevej. Herfra gik han mod 

sin bopæl ad Enghavevej og Matthæusgade, 

hvor han blev indhentet af gerningsmanden, 

der med en pistol på kort afstand 

affyrede ét skud, der ramte kioskejeren i 

hovedet og dræbte ham på stedet. 

Flere vidneforklaringer har vist, at gerningsmanden 

sammen med en anden 

mand havde stået og holdt udkig efter den 

48-årige kioskejer. 

Efter drabet løb gerningsmændene i 

retning mod Frederiksstadsgade og videre 

frem til Haderslevgade, hvor sporet af dem 

forsvandt. 

Motivet til drabet kan formentlig være 

hævn, idet den dræbte var sigtet og varetægtsfængslet 

i en drabssag forøvet på 

Amerikavej 30. august 2011. 

Sagen er fortsat uopklaret. 


38-årig ghanesisk mand dræbt 

af knivstik 

Tidligt på morgenen opstod en diskussion 

mellem personer fra Blågårds Plads grupperingen 

og afrikanske besøgende på Café 

Louise. 

Det banale skænderi mellem enkeltpersoner 

endte i et slagsmål, hvorunder en 

afrikansk mand (1) blev stukket med en 

kniv i maven. Tre personer – heriblandt 

gerningsmanden – forlod stedet og gik 

mod Blågårdsgade. De returnerede efter få 

minutter, og gerningsmanden gik direkte 

hen til en afrikansk person (2) og stak ham 

med fire knivstik i mave og bryst, samtidig 

med at en medgerningsmand tildelte slag 

og spark. Umiddelbart efter blev yderligere 

en afrikansk mand (3) tildelt to knivstik i 

brystet. 

Gerningsmændene forlod igen stedet mod 

Blågårdsgade for derefter igen at vende 

tilbage til Cafe Louise. Umiddelbart før 

Cafe Louise tildelte gerningsmanden endnu 

en afrikansk mand (4) et knivstik – denne 

gang i brystet. 

Gerningsmanden løb herefter over Nørrebrogade 

og tildelte endnu en afrikaner 

(5) flere knivstik i bryst og mave. Den 

forurettede (5) var tilfældigvis netop stået 

af bussen 

Én person døde som følge af knivstik i 

brystet, og de fire andre personer, der var 

blevet stukket med kniv, måtte behandles 

for livstruende læsioner, men de slap med 

livet i behold. 

To personer, der er medlem af Blågårds 

Plads Gruppen, er sigtet og varetægtsfængslet. 

Den 3. gerningsmand, der også 

er medlem af Blågårds Plads Gruppen, er 

varetægtsfængslet in absentia, og han er 

netop blevet anholdt i Libanon, hvorfra han 


er begæret udleveret til retsforfølgning i 

Danmark. 


Politisk motiveret hærværksaktion 

I samarbejde med PET foretog Københavns 

Politi natten til den 19. september anholdelse 

af i alt 14 personer, da de var i færd 

med at begå koordineret hærværk rettet 

mod flere "institutioner": 

• Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 

23, 1606 København K, hvor der 

var kastet maling mod bygningen (herfra 

lykkedes for de to gerningsmænd 

at flygte) 

• Københavns Politis udrykningssektion 

på Artillerivej 50, 2300 København S, 

hvor der blev kastet maling på to udrykningskøretøjer 

og en privat bil 

• Nordea, Gormsgade 1, 2200 København 

N, der blev udsat for graffitihærværk, 

samt 

• Lokalpolitistationen på Hermodsgade, 

hvor der blev forøvet forsøg på hærværk 

og mod ukendt mål i Ryesgade. 

Fem af de 14 anholdte er sigtet for overtrædelse 

af straffelovens § 291, stk. 2, jf. 

§ 21 – en systematisk tilrettelæggelse af 

angrebene, mens de øvrige er sigtet for 

hærværk efter straffelovens § 291, stk. 

1, og for enkeltes vedkommende forsøg 

herpå, jf. § 21. 

Der var ikke grundlag for at begære de 

anholdte varetægtsfængslet, hvorfor de 

alle blev løsladt i løbet af dagen. Sagen er 

p.t. til juridisk behandling. 


Drabsforsøg i ”Ugandaskoven” 

I forbindelse med at to medlemmer af Hells 

Angels blev smidt ud i “Bad Standing”, 

blev de lokket i et baghold og “pågrebet” 

af andre HA-medlemmer fra klubben i 

Ishøj. 

De to afgåede medlemmer blev kørt til 

Ugandaskoven på Amager, hvor de begge 

blev udsat for yderst voldsomme overgreb, 

idet de fik knust deres ben, blev knivstukket 

og blev slået utallige gange. 

Efter overfaldet blev den ene af de forurettede 

smidt ud af en kørende bil på hjørnet 

af Ugandavej ved Kongelundsvej, mens 

den anden blev efterladt på Englandsvej i 

et køretøj. 

Begge personer var efter overfaldet i livsfare. 

Tre personer sidder varetægtsfængslet. 

Sagen betragtes som opklaret. 


21-årig mand dræbt af knivstik 

En 21-årig mand blev fundet livløs i en 

forretning i Vanløse, efter at han og hans 

kammerat havde været i klammeri med tre 

ukendte unge mænd på Jydeholmen. 

Den 21-årige var ramt af knivstik i brystet, 

og hans kammerat var ramt af knivstik i 

den ene hånd. 

Trods livreddende førstehjælp var det ikke 

muligt at redde den 21-åriges liv. Obduktionen 

viste, at han var blevet ramt med 

ét knivstik i venstre side af brystet, og at 

kniven havde ramt hovedpulsåren. 

Ifølge vidner, der havde overværet slagsmålet, 

var gerningsmændene tre unge mænd/ 

drenge, og det lykkedes hurtigt at få sat 

navne på de tre unge på henholdsvis 18 år, 

16 år og 15 år. 

De tre mistænkte blev intensivt søgt og 

efterlyst i pressen den følgende dag, 

hvilket også fik alle tre til – sammen med 

en advokat – at melde sig til politiet. Alle 

blev sigtet for drab og kvalificeret vold og 

fremstillet i grundlovsforhør. I forbindelse 

med afhøringen og grundlovsforhøret blev 

"rollefordelingen" fastlagt, hvorefter retten 

løslod den 15-årige, mens den 18-årige og 

den 16-årige blev varetægtsfængslet. 

Statsadvokaten i København har rejst tiltale 

mod de tre mistænkte for at have begået 

drab og kvalificeret vold i forening. Sagen 

afventer berammelse i retten (nævningesag). 

21. oktober 2012 

20-årig mand dræbt i Tingbjerg 

Et vidne, der på cykel var på vej hjem fra 

arbejde, fandt om natten en 20-årig mand, 

der lå bevidstløs på stisystemet over for 

Ruten i Tingbjerg/Brønshøj. 

Vidnet mødte desuden tre unge mænd i 

alderen 17-22 år, som bad om at låne vidnets 

mobiltelefon for at tilkalde en ambulance. 

De bad vidnet placere sig et bestemt 

sted for at vise vej for ambulancen, og da 

ambulancen ankom, var de tre unge mænd 

forsvundet. 

På baggrund af vidneforklaringer og 

teleoplysninger er der nu varetægtsfængslet 

fire personer, som har erkendt at have 

været på stedet. De har fastholdt, at de 

kun har udøvet vold mod den nu afdøde i 

meget begrænset omfang. 

Sagen er p.t. forelagt for Statsadvokaten 

for København. 


49


Bedrageri med 600-800 IPhones 

En 39-årig mand fra Island blev den 24. 

oktober 2012 anholdt, sigtet og efterfølgende 

varetægtsfængslet for bedrageri i 

forbindelse med mindst 100 sager, hvor de 

forurettede er blevet påført et formuetab 

på mindst 4,8 mio. kroner. 

Han havde fået overtalt mindst 100 forskellige 

personer til hver at købe 4-8 mobiltelefoner 

– typisk iPhones – som de straks 

afleverede til ham mod betaling på 400 kr. 

pr. telefon, og et løfte om yderligere 400 

kr. pr. telefon de kommende 8-10 uger 

samt et løfte om, at han ville afholde de 

kommende udgifter til teleselskaberne. 

Den sigtede har herudover via internettet 

bestilt yderligere mobiltelefoner i de 

forurettedes navne – uden deres viden og 

godkendelse. Han havde endvidere involveret 

yderligere 3-5 personer, som har været 

med til at oprette et “net” af leverandører 

af mobiltelefoner. 

Korrespondancen omkring køb og salg af 

mobiltelefoner er primært foregået via sms, 

og der er omkring 33.400 sms´er, som skal 

indgå i de respektive forhold. 

Der er p.t. knap 100 forhold i sagen, der 

fortsat er under efterforskning. 


“Tunnelmanden” 

En 40-årig marokkansk statsborger var involveret 

i et solouheld, da han i bil påkørte 

en asfaltudlæggermaskine i Gladsaxe. Vidner 

bemærkede efter ulykken, at manden 

opførte sig "mistænkeligt", og han blev 

fundet i besiddelse af koster fra et røveri, 

han havde forøvet få minutter tidligere ved 

en tunnel under Høje Gladsaxevej. 

Manden blev varetægtsfængslet, og den 

efterfølgende efterforskning viste, at der 

siden 2009 havde været adskillige sædelighedsforbrydelser 

og berigelsesforbrydelser 

med udgangspunkt omkring netop denne 

tunnel. 

Ved gennemgang af sagerne fandtes der 

DNA-sammenfald i flere sager, bl.a. en sag 

vedr. fuldbyrdet voldtægt, en sag vedr. 

forsøg på voldtægt og en sag vedr. blufærdighedskrænkelse. 

Sagen er fortsat under efterforskning, og 

der er rejst sigtelser i 14 forhold. 

16. november 2012 

Hjemmerøveri i Dragør 

Et hjemmerøveri af særligt grov karakter 

blev begået mod en familie fra Dragør, da 

tre maskerede gerningsmænd trængte ind 

i villaen bevæbnet med pistol, oversavet 

haglgevær og kniv. Gerningsmændene 

blev alle beskrevet som udlændinge, som 

talte dansk med accent, og under trusler 

blev den forurettede kvinde og hendes to 

16-årige drenge beordret ned på gulvet. 

Gerningsmændene truede med at skære 

en finger af en af sønnerne, og de fik udleveret 

en nøgle til et pengeskab, som stod i 

villaen. Gerningsmændene tilegnede sig et 

større pengebeløb, smykker samt mobiltelefoner. 

Gerningsmændene flygtede efterfølgende i 

en sort Audi, og undervejs blev de forurettedes 

mobiltelefoner smidt væk, og de blev 

senere fundet 800 m fra bopælen. 

I krydset Tømmerupvej-Englandsvej forulykkede 

flugtbilen, da den med høj hastighed 

kørte over for rødt og påkørte en anden 

personbil. Det lykkedes dog føreren af 

flugtkøretøjet at bevare kontrollen over 

bilen og forsætte sin kørsel. 

Sagen efterforskes fortsat. Ingen er p.t. 

anholdt i sagen. 


Mand dræbt af knivstik på diskotek 

”Bakken” i Kødbyen på Vesterbro 

En 21-årige dansk mand blev tidligt om 

morgenen fundet knivstukket i en port ud 

for Flæsketorvet ved Kødbyen på Vesterbro. 

På trods af livreddende førstehjælp stod 

den 21-åriges liv ikke til at redde, og han 

blev erklæret død samme morgen. Obduktionen 

viste, at han var ramt af flere 

knivstik – bl.a. i hjertet. 

Den forurettede havde været gæst på 

diskotek ”Bakken”, og kriminaltekniske 

undersøgelser fastlagde gerningsstedet til 

at være en mellemgang ved toiletterne på 

diskoteket. Videoovervågningen på stedet 

førte til, at mistanken blev rettet mod fire 

personer. Den ene af disse fire personer 

(mistænkte) kunne følges videre på en anden 

videoovervågning, og her kunne han 

ses forlade gerningsstedet i løb ad Slagterboderne 

og videre til Halmtorvet, hvor han 

prajede en taxa. 

Politiet fik identificeret taxaen, og efterfølgende 

blev den hovedmistænkte og de tre 

andre fra videoovervågningen identificeret. 

Den 23. og 24. november anholdt politiet 

tre af de fire mistænkte. De blev fremstillet 

i grundlovsforhør, hvor anholdelsen blev 

opretholdt i 3 x 24 timer. De blev alle tre løslades 

igen den 27. november, idet mistankegrundlaget 

ikke kunne underbygges. 

Efterforskningen har vist, at den fjerde person 

– en 27-årig somalisk mand, der mistænkes 

at være den faktiske gerningsmand 

til knivstikkeriet – er flygtet ud af landet. 

Den 27. november 2012 afsagde Køben- 


havns Byret en fængslingskendelse (in 

absentia) med begrundet mistanke om 

drab, og den mistænkte blev Internationalt 

efterlyst samme dag. 

Den hovedmistænkte er fortsat på fri fod, 

og efterforskningen pågår fortsat. 


Påsat brand i skole 

Politiet efterforsker fortsat en påsat brand 

på en skole, der var under opførelse på 

Støberigade i Sydhavnen. 

Der er tale om skole til ca. 800 elever, som 

skulle være åbnet den 1. april 2013 med 

integreret legeplads på taget. Gerningsstedsundersøgelsen 

viste, at der var to 

uafhængige arnesteder – henholdsvis på 

1. og 3. sal. Grundet gunstige vindforhold 

i forhold til ilden, spredte branden sig hurtigt 

fra 3. sal til tagetagen med legepladsen, 

hvor der skete store skader. 

På trods af en intensiv efterforskning og et 

stort fokus på sagen fra offentlighedens 

side er der ikke fremkommet oplysninger til 

sagens opklaring. 

28. december 2012 

46-årig dansk mand dræbt af knivstik 

Gerningsmanden ringede selv – kort før 

kl. 3 om natten – til alarmcentralen og 

oplyste, at han i selvforsvar havde stukket 

en mand ned i sin lejlighed i Nordvestkvarteret. 

Ved politiets ankomst til lejligheden kom 

gerningsmanden frivilligt ud, og han blev 

anholdt. I lejlighedens stue fandt politiet en 

død mand, der lå i en blodpøl på gulvet. 

Den dræbte blev efterfølgende identificeret 

som værende en 46-årig dansk mand fra 

misbrugsmiljøet. 

Obduktionen viste, at han var stukket med 

kniv flere gange, og det ene af disse knivstik 

havde været dræbende. 

Ved undersøgelse af gerningsstedet fandt 

politiet kniven samt en revolver. Motivet 

til drabet er fortsat ikke endeligt fastlagt, 

men der er formentlig tale om uenighed i 

forbindelse med drikkelag og misbrug. 

Gerningsmanden, som er identisk med 

lejlighedens 42-årige danske indehaver, er 

sigtet og varetægtsfængslet for drabet. 


51

Arkivfoto: 

Den Kriminalpræventive Afdeling 

har et godt “tag” i byens unge 


14 

ØKONOMI 

Københavns Politi påbegyndte i 2012 tilpasningen 

til den betydelige reduktion i løn- og 

driftsbevillingen, som Flerårsaftalen mellem 

politi og anklagemyndigheden 2012-2015 

indebar. 

Københavns Politi kom som vist i tabel 4 på 

denne side ud af 2012 med et merforbrug 

på 7,3 mio. kr., svarende til et underskud 

på ca. 0,5 % af den samlede bevilling på 

1,440 mia. kroner. Fratrukket det overførte 

overskud fra 2011 på 6,6 mio. kr. har 

Københavns Politi realiseret et underskud 

på 13,9 mio. kr. – svarende til knap 1 % 

af den samlede bevilling til løn, drift og 

husleje. 

Lønbudgettet 

Københavns Politi havde som vist i tabel 1 et 

overskud på lønbudgettet på godt 10 mio. 

kroner. Det dækker dog over et par større 

afvigelser på både plus- og minussiden. 


For det første blev de faste lønudbetalinger 

reduceret i forhold til forventningen i starten 

af året. Det skyldes, at kredsen havde 

indført et delvist ansættelsesstop, afskediget 

vikarer samt indgået aftaler om frivillig 

fratræden. Derudover var der hentet flere 

lønrefusioner end ventet primo året. Modsat 

blev der udbetalt mere overarbejde end forventet, 

ligesom det ikke var muligt at opnå 

målsætningen om, at den tilgodehavende 

frihed ultimo året var lig primo året. Dette 

kan i nogen grad forklares af Christianiaindsatsen 

samt en fortsat stor indsats mod 

den borgernære kriminalitet, fx bandekriminalitet, 

hvor Københavns Politi ydede en stor 

indsats, og hvor der var et øget behov for 

at udbetale eller hensætte midler til overarbejde. 

Driftsbudgettet 

Underskuddet på driften blev som angivet i 

tabel 2 godt 22 mio. kroner. Underskuddet 

skyldes især implementeringen af en række 

effektiviseringsprojekter fra Rigspolitiet (primært 

tjenestetidsplanlægning, FM-kontrakt 

og køretøjsprojektet), hvor Københavns 

Politi endnu ikke har kunnet indhøste de 

besparelser, der var forudsat i grundlaget for 

bevillingsreduktionen. Det bliver således en 

stor opgave fremadrettet, at Københavns 

Politi – i samarbejde med Rigspolitiet – får 

løftet disse opgaver på tilfredsstillende vis og 

indhøstet effektiviseringsgevinsten. 

Derudover har der siden 2010 været et 

stigende forbrug af tolke, hvilke medførte 

en merudgift på omkring 3 mio. kroner i 

forhold til det forventede. En af hovedårsagerne 

hertil var et meget stort forbrug af 

tolkeydelser i Roj TV-sagen. Det store fokus 

på Christiania-indsatsen samt bandekriminaliteten 

medførte naturligvis også et øget 

pres på driftsbudgettet i form af indkøb af 

materiel og lignende. 

Københavns Politi har uanset størrelsen på 

underskuddet ført en stram budgetstyring, 

og dette vil bliver videreført – og på nogle 

områder intensiveret – i 2013. 

Huslejebudgettet 

Københavns Politis samlede resultater var 

næsten upåvirket af forbruget på huslejebudgettet, 

idet huslejeudgifterne blev dækket 

krone til krone af Rigspolitiet. Når der 

alligevel er et mindre underskud på knap 2 

mio. kroner (tabel 3), skyldes det, at Københavns 

Politi finansierer 50 % af udgifterne 

til den såkaldte nivelleringsplan, hvor der 

sker flytning til nyere, bedre og billigere 

lejemål, fx indflytningen i den nye lokalpolitistation 

i Hermodsgade. 

53

Dansk og svensk politi og redningsberedskab 

til øvelse på Øresundsbron

Tekstdelen kan hentes her - Politi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?