SSP Ã rsrapport 2007/2008 Aalborg kommune - Politi

Forord
SSP-irsrapporten for 2007108 om tilstanden i SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune har
Aalborg Kommune foreligger hermed. varet pd forkant med udviklingen, sdledes
at tilpasningen af strukturen omkring SSP-
var gennemfart samtidig med
Det forste Ar er giet efter Kommunalrefor-samarbejdemen
og Politikreds-reformen. Reformerne har ivarksattelsen af reformerne.
for Aalborg Kommune betydet en opdeling i
7 geografisk stsrre enheder med forskellige I Aalborg Kommune stdr vi for i SSP-samarbejdet
at skulle udvikle et kriminalpraventivt
kulturer. Markante reformer giver ofte anledning
til organisatorisk usikkerhed. Det har samspil i lokalomr6derne mellem offentlige
ogsi varet tilfaldet i SSP-samarbejdet, hvor myndigheder og private i form af f.eks. foreningslivet,
omrddets ildsjale o.a. Vi skal med
4 kommuner med forskellige kulturer skulle
smelte sammen til 1 ny storkommune. Det har andre ord sikre at vi evner at gi fra holdning
fra begyndelsen varet hensigten at bruge de til handling. Det er derfor vigtigt at holde fokus
bedste tiltag som loftestang for den samlede pi mAlet, den kriminalpraventive indsats, og
fremtidige kriminalpraventive indsats. dermed ogs6 fastsette m6l for de vedtagne
indsatsomrdder.
Det var med stor glade og stolthed, at Aalborg
Kommune modtog meddelelsen om, at SSP-samarbejdet har sit fundament og sin
Fristedet og projekt "Unge i Fokus" v. politiassistent
H.P. Olsen og socialrAdgiver NuuradiinSSP-omrAdeudvalgene
skal derfor i 2008
rod i lokalomr6det. De lokale SSP-udvalg og
Saleh Hussein begge var nominerede til 6rets udarbejde m6lrettede skriftlige opleg til lokale
Kriminalpreventive Pris. Det er fsrste gang, indsatser.
6n kommune har flere nominerede. Gladen
blev ikke mindre, da Kriminalpraventivt Rid
meddelte, at "Unge i Fokus" var udpeget som
6rets orisvinder.
Aalborg, den16. oktober 2008
1',
B.jarne Maeng Pedersen
Formand for SSP-samarbejdet, Aalborg Kommune
Nordjyllands Politi
Johnny Friis
Centerleder
Familie- og Beskaft igelsesforvaltningen
/1 ,l L r
t fr'tll,l4U'[,tr
( 1l vve , Y '"
r-J il
\.
rlner Jensen
'..-,"
/
Omrade-funktionschef
Skole- og Kulturforvaltningen
3( Sociatrddgiver Nuuradiin Satah Hussein og potitiassistent H.P. Otsen har samarbejdet om
serlige tilbud til kriminelle drenge i alderen 13 - 16 dr. Tilbuddene skulle andre drengenes
adferd og holdninger, sd de kunne indgd i samfundslivet pit normale vilkdr. Makkerparret har
skabt serlige relationer til drengene og deres netvark, blandt andet gennem faste mader og
aktiviteter. Projektet er lykkedes med stor succes, kun 6n af de oprindeligt otte drenge i prolektet
er fatdet titbage i kriminalitet."
[Kilde: Det kriminalpraventive Rdds website]

Samarbejde
P6 baggrund af rusmiddelundersogelsen fra oftere og oftere besoger skoleklasser for at
2005 og drrsrapporterne siden 2005 har der fortalle om emnet.
varet sat fokus p6 debutalderen for indtagelse
af alkohol, foraldresamarbejdet og de unges SSP-samarbejdet har i 2007 i hoj grad veret
brug af medier. SSP-samarbejdet har arbejdet
med eksterne samarbejdspartnere for at reformen. Kommunalreformen bevirkede,
praget af Kommunalreformen og Politikreds-
fi flest mulige unge og foraldre itale. at der skete en omfattende rokering pi personerne
i de forskellige omrdder, og antallet
Magasinet Ansvar blev trykt i 25.000 eksemplarer
og udsendtil alle foreldre med born pi arbejdsrelationer har skullet etableres, og for-
af omrdder blev andret fra 6 til 7. Nye sam-
0.-10. skole6r. Magasinet Ansvar behandledeskellige
kulturer skal nu samarbejde.
oA en "anderledes" mAde SSP-samarbejdets
indsatsomrider. De tilbagemeldinger, vi har Politikredsreformen har ligeledes bevirket, at
modtaget fra foraldre og samarbejdspartnere, der er sket en omrokering af medarbejdere.
har veret meget Positive.
Det er SSP-samarbejdets opfattelse, at politiet
i 2007 har haft svart ved at leve op til de
Vi har i 2007 arbejdet tat sammen med to vedtagne samarbejdsaftaler, der er beskrevet
skuespillere ansat p6 Jomfru Ane Teatret. Samarbejdet
resulterede i en forestilling kaldet borg Kommune.
i SSP-strukturen for SSP-samarbejdet i Aal-
"Tid Til". Som titlen antyder, handlede stykket
om fortravlede foraldre, som ikke i tide leste Vi har i SSP-samarbejdet allerede aftalt samarbejde
med firmaet Advice om udgivelse af
barnets signaler. 18 skoler oververede forestillingen,
og 4 foraldregrupper overvarede 2. udgave af magasinet Ansvar i 2008. Derudover
samarbejdes der med Det Hemmelige
stykketil foraldremsder. Vi ved, at foresstillingen
efterfolgende har givet anledning til Teater samt de to skuespillere, som lavede
mange debatter og stor eftertenksomhed. forestillingen "Tid til", om to forskellige forestillinger
om ungdomsproblematikker.
Vi arbejder fortsat med emnet unges brug af
nye medier. Primus motor i dette arbejde er I forbindelse med rusmiddelundersogelsen
politiassistent H.P. Olsen. Der afholdes msder 2008 og SSP-irsrapporten 2007IOB bliver der
med foraldrene med de nye medier som tema etableret kurser for de lokale SSP-medarbejdere,
sAledes at der lokalt vil kunne ske en om-
p6 aftenmsder. EfterhAnden har der vist sig
et behov for, at skoleeleverne ogs6 fir del i fattende vidensdeling og intensivering af den
denne viden. Dette har bevirket, at H.P. Olsen kri minaloraventive i ndsats i lokalomrdderne.

t\
A
-S.#qr"-
,ib,Y#. -$" .,i$'
i;;
'.'"*
r "":rl'
*d,4*
"/-.
,/'
*fu.
t.
?-
,$
g
".-].
m'ff
fr
{ffi
\
i, tt:d
''.
t '':
lr f,*rs.;''
SSP-samarbejdet har etableret et samarbejde
med overlege Henrik Rindom, som arbejderet
i lokalomr6derne, og det er ogsa her, an-
SSP-samarbejdet iAalborg Kommune er funder
med dialogmoder mellem unge og deres svaret for problemernes losning skal findes.
foraldre.
Det er de lokale SSP-udvalg og omradeudvalgenes
ansvar at have kendskab til de lokale
Dette initiativ ser SSP-samarbejdet iAalborg
Kommune frem til, og det er hibet, at SSPmedarbejdere
vil kunne blive uddannetil at ivarksatte de nodvendige kriminalpreventive
problematikker, ligesom det er deres ansvar at
afholde dialogmoder i lokalomrAderne. Dette indsatser. Derfor skal der udvikles redskaber
projekt bliver ivarksat for at styrke indsatsen ikke blot til at spotte problemerne, men ogsd
for de unge i aldersgruppen 12-16 Ar. redskaber til at presentere lssningsforslag.
'l-t-.-
'
lt
i./;t]t
r"S
./
0u'
t*1"j,!:riJ!11ff."

f-
,,.* .r**,...-.**,.,,"r!f'*'o'**\,*nu**
#r'-tr
gorOnin9l
i
rr-----
- _Barn og unges brug af
hjemmesiden www.arto.dk
\
"*\'\*
___\i
\
-Doloqo*{:X
L
- 9nt,
-e!
nrt{4
l'
I UT
7f
ceD
L.LJl
rile
sE!
'&. oo'"?T,frrn.

Grupperinger
I alle omrAderne beskrives der uheldige grupperinger.
Grupperingerne best6r af bAde dan-
aftalt vold mod det gastende holds tilhen-
som udviser en aggressiv adferd og udover
ske unge og unge af anden etnisk herkomst. gere.
De beskrevne grupperinger har aldersmassigt
en stor spredning. Der er grupperinger, Der er beskrivelser af enkelte unge og uhel-
grupperinger, som opsoger elever pA
som bestAr af helt unge (born) i 10-11-drs-digalderen,
og grupperinger, hvor deltagerne er andre skoler i skoletiden. Adfarden hos de
fra 18 Ar og op.
uheldige grupperinger er ofte trusler om vold,
ligesom der har varet forsog pA salg af stoffer
Tendensen er, at de unges adferd, nAr de er i pA enkelte skoler.
grupperingerne,
uhensigtsmessig.
De yngste grupperingers adferd har varet til | 2OO7 har Kennedyarkaden og Kildeparken
gene for almindelige borgere og mA karakteriseres
som alment "granseoverskridende", peringer - til gene for arkadens erhvervsdriv-
veret samlingssted for nogle uheldige grup-
hvorimod de grupperinger, som bestdr af eldre
unge, udviser en uacceptabel stojende, som stojende og voldelig.
ende og gester. Adfarden karakteriseres
voldelig og kriminel adfard.
Andre grupperinger, med stor aldersspredning,
opholder sig i private hjem. Der drikkes
og misbruges stoffer.
I grupperingerne drikkes der alkohol, der misbruges
hash, der selges narkotiske stoffer i
form af hash og piller, og indbyrdes vold og
vold mod andre samt tyveri er en del af det at
vare i grupperne.
Ved storre begivenheder, eksempelvis AAB's
hjemmekampe, er der grupperinger af unge,
Der beskrives enkelte grupperinger af piger, hvis
adfard pA mange mdder ligner drengegrupperingernes.
Adfarden karakteriseres som
stojende og voldelig. Enkelte drikker og misbruger
stoffer.

Kriminalitet
Fra politietstatistik for 2007 spander kriminalitet
p6 ungeomrddet fra smityverier over ser narmere p6 baggrunden for de store
Udviklingen tilsiger, at SSP-samarbejdet
harvark til indbrud, vold og til drab. stigninger af sager.
Et samlet antal sager for hele aldersgruppen
til og med 17 Ar er 567 sager, fordelt pA 391 For de 15-17-hriger tallene p6 vold mere
personer. Det er et stort tal. Der ligger mange ens 6r for 6r. For 2002 med 40 sager, ttl 2007
foraldrebekymringer bag s6danne tal. Tallene med 47 sager. Disse tal er stadig bekymrende
dakker flere unge, som vi kan have endog hoje, og der bar ligeledes her ske en indsats.
meget store bekymringer for.
Tyveri og butikstyveri har fortsat det storste
Tallet 567 er ikke mange, ndr man ser tallet antal sager med 360 sager i 2007. Der er tale
i forhold til de mange tusinde unge, kommunen
rummer i aldersgruppen. Men vi kan ogsA let var 226 sager.
om en jevn stigning i forhold ltl2002, hvor tal-
hurtigt blive enige om, at 567 sager er 567 for
mange.
P€r narkoomr6det viser udviklingen i 2007
ogsd stigning i antallet af sager. I forhold til
Ser man narmere p6 tallene, mi man konstatere,
at antallet af unge, der begir krimi-
en s6dan stigning var forventelig, men den er
samfundsudviklingen vil man mAske sige, at
nalitet er steget fra 357 personer i 2005 og til ikke mere acceotabel af den orund.
391 personeri2007.
Statistikken viser, at de 15 til 17-Arige i 2007
Ser man p6 voldsomridet, er det markant, at satter en markant bekymrende rekord med
aldersgruppen op til 14 dr siden 2004 har haft 34 sager for overtradelser af loven om euforiserende
stoffer. De helt unge under 146r
og i 2007 med 32 sager. Arene for var tallene er i 2007 registreret med 1 sag.
et hojt antal voldssager. | 2004 med 27 sager,
4 og 6 sager.
Dette rejser et sporgsmdl om, hvorvidt de helt Det bemarkes, at opgorelsen for 2007 indeholder
tal fra en storre Aalboro Kommune end
unge generelt har et problem med hdndtering
af konflikter.
tallene hrene far.
'r Det handler ikke om at aktivere, men om at have tid. Foretdrene bliver nod til at prioritere tid
tit fordybetse og engagement. Tid tit at lave ingenting - ud over at vere der.3'
[Kilde: Bjarne Pedersen]

Statistik
Statistik over antal sigtelser til og med 14 ir
71 109 140 137
106
11 1 28 25
22
100
78
9
8
32
26
40 17 18 52
23
4 6 27 39
16
0 0 3 0 0
12 133 2'13 253
'467
jtatistikken viser antallet af ejste sigtelser mod unge til og med 14 6r, samt hvor mange unge disse sigtelser er fordelt pa
tallene med blet. kun fra 2005)
15
9
156
121
143
103
19
13
18
13
32
27
,l
1
213
157
Statistik over antal sigtelser fra 1S-irige til og med 17-irige
lnobrrid
Antal uhg$
Vold
Antal unge
155 135 183 144
97
154 13 35 16
14
82 17 48 130
4
40 37 64 35
31
15 12 12 4
4
446 214 342 329
190
203
'140
12
11
28
19
47
39
2',1
18
311
226
Statistikken viser antallet af rejste sigtelser mod unge fra 1 5 ar til og med 1 7 a( samt hvor mange unge disse sigtelser er fordelt pe. (tallene
med bl6t kun fra 2005)
217
133
32
11
24
21
47
39
34
30
354
234

Nr. 1 'VINTER 2006/2007 .WWW.ANSVAR.INF0
G[at U oltil
$ln$-l||[hn
- De nye kommunikationsforme
l[nhnlf
$tEr
- Inkl. udpumpning
InUaUE
du dit?
- Ste ved dit nej!
liuslalttr
[ail
MEil
medilinu$l
- Leg
livet

Unges adfard
Genereltegnes der, i de lokale SSP-omrAder
et positivt billede af de unge i Aalborg Kommune.
Enkelte omrider navner aldre unge som styrende
iforhold tilyngre unge. Denne problematik
kan dog ikke beskrives som generel. Men
man kan undre sig over foraldrene til de helt
unge, som opholder sig sammen med aldre
Der er en tendens til, at unge, som har konflikter
med hinanden, hurtigt involverer vennerne unge.
via mobiltelefon. Derved kan konflikter mellem Sporgsmdlet er, om disse foreldre er vidende
2 uenige unge let eskalere til en konflikt mellem
2 store grupper af unge. Man modes p6 de laver.
om hvem deres born omg6s ifritiden og hvad
aftalte steder, og der opst6r dramatiske episodet
sorn oftere ender med vold.
Der er eksempler p6, at unge via medierne,
SMS og internettet, mobber eller truer hinanden.
Problemet anses ikke for at vere sti-
Der beskrives unge, hvis adfard pi skolen
er uacceptabel, deres sprog er grenseoverskridende,
de fremtreder provokerende,
gende.
forstyrrer undervisningen, moder sent, og de Et omrdde beskriver unge som ikke respekterer
andres ejendom. Eksempelvis er der ikke
passer ikke skolen. Skolerne giver udtryk for
en bekymring for, at unge med denne form for den store respekt iforhold til at passe p6 ting, der
adfard er i fare for at forlade skolen for tid og svines overalt, tegnes graffiti, udsves harvark,
ende som drop-out-elever.
og oplevelsen er, at de unge er ligeglade.

Etniske problemer
Den demografiske befolkningssammensat-Frning i omr6derne er meget forskellig fra om-
kommer i konflikt med hjemmet iforhold tilfor-
samme omr6de berettes om piger, der
rAde til omride. Siledes er der omrAder, hvor lovelser og kulturelle/religiose forpligtigelser
der stort set ikke bor unge med anden etnisk og forventninger. Ligeledes kan deltagelse
baggrund end dansk De fleste omr6der oplever
ganske f6 eller slet ingen problemer vare problematiske.
i arrangementer arrangeret af skolen ogsd
med etniske unge, hvorimod enkelte distrikter
beskriver endog store problemer med disse Et andet omride beskriver piger, som er i en
unge.
kulturel klemme, hvor de er presset af store
restriktioner og i flere situationer vold i hjemmet.
Et enkelt omr6de beskriver piger af anden etnisk
baggrund end dansk, hvor pigerne lever
et dobbeltliv. Det opleves, som om pigerne Der gives udtryk for en frygt for, at der i enkelte
betragter skolen som et fristed i forhold til omrider kan opst6 ghettolignende tilstande,
hjemme, hvor de lever en voksentilvarelse, idet danske og ressourcestarke familier flytter
fra omrAdet.
idet de passer yngre soskende og i nogle tilfalde
ogs6 skadede foreldre og ikke deltager
ifritidslivet.

l,.J nge og rusm id ler
Det er fortsat alkohol og hash, omrdderne de af SSP-samarbejdet kendte unge, der opholder
sig meget i byens rum.
beskriver som de unges foretrukne rusmidler.
Debutalderen for indtagelse af alkohol er fortsat
14 hr ifalge rusmiddelundersogelsen. OmrAdernes mistanke om de unges hashmisbrug
understottes af rusmiddelundersogels-
Alkohol er let tilgengelig pA trods af den galdende
lovgivning, der forbyder salg af alkohol en. Det er bekymrende, at unge som praver
til unge under 16 ar. Men det er positivt, at hash, oftest prover det mere end to gange. I
debutalderen ikke har andret sig i negativ retning.
provet hash mere end to
undersogelsen tilkendegiver 296 unge at have
gange.
OmrAderne beskriver unge med et meget stort
alkoholforbrug, hvilket understottes af rusmiddelundersogelsen,
som viser, at 782 unge
tilkendegiver, at de har et alkoholforbrug pd
minimum en gang ugentlig.
Omr6derne beretter om fd unge, som eksperimenterer
med stoffer. Der eksoerimenteres
fortrinsvis med ecstasy, kokain, amfetamin og
svampe. Snifning nevnes ogs6 som noget,
der med javne mellemrum dukker op.
Flere omrdder er bekymrede for enkelte unges Ovenst6ende giver anledning til at milrette
hashmisbrug. Der er fundet vandpiber/hash-forebyggelsepiber
og andre efterladenskaber pd skolernes/ stoffer og deres risikovillighed.
mod disse unges holdninger til
institutionernes legepladser, der indikerer, at Det giver ligeledes anledning til at fokusere
unge har roget hash. Hash er som alkohol let pd oplysning til foraldre og til foraldresamarbejdet.
tilgangelig. Hash er et almindeligt stof blandt
Om unges misbrug
- Danske unge er de unge der drikker mest i hele Europa
- De unge, der drikker mest er ogsd de unge der har flest erfaringer med de illegale rusmidler
- De unge der drikker tidligst er ogsd dem der fdr det starste forbrug som voksne
- Alkohol-debutalderen afhanger af meningsdannerne i en klasse eller ungdomsgruppe, og af
hvornAr foraldrene giver slip.
[Kilde, Rusmiddelguiden - For foreldre og teenagere]

=
SSP-Rusm iddel u ndersogelse 2008
SSP-samarbejdet har i 2008 gennemfort den anden rusmiddelundersogelse. Her har man bl.a.
undersogt, hvilke erfaringer eleverne pd 6.-10. klassetrin har med alkohol og hash. I alt har
5952 elever svaret p5 sporgeskemaet. De sporgsmAl fra undersogelsen, som vi her vil informere
om. er:
Af figur 1 fremgdr det, at 32% af eleverne pd
6.-10. klassetrin ingen erfaringer har med alkohol.
Det vil sige, at 68% af eleverne har provet
at drikke alkohol. Overordnet er der en svag
tendens til, at en stsrre andel af drengene end
pigerne har erfaring med alkohol (71% mod
65%). 7. klasse er det klassetrin, hvor der er
flest elever, der gor deres fsrste erfaringer
med alkohol. Dette galder for bide drengene
og pigerne.
Figur 1 : Andel elever; der forste gang prover at drild

Figur 2 viser, hvor hyppigt eleverne pd de forskellige
klassetrin drikker alkohol. Tendensenom ugen, 3% drikker 3-4 gange om ugen, og
end 1 gang om ugen, 25o/o drikker 1-2 gange
viser her meget klart, at jo hojere klassetrin, 2o/o drikker flere end 4 gange om ugen. Ud fra
jo storre en andel drikker alkohol og jo hyppigere.
Siledes er der eksempelvis pA 6. klas-
der er grund til bekymring, hvis eleverne drik-
et faresignalsperspektiv valger vi at sige, at
setrin 89%, der aldrig drikker, 9%, der drikker ker alkohol ugentligt eller hyppigere. Samlet
ferre end 1 gang om ugen, 1o/o, der drikker under et er det 13% a'f de unge, der angiver at
1-2 gange om ugen, og 1oh, der drikker 3-4 have et alkoholforbrug p6 minimum en gang
gange om ugen. Pd 9. klassetrin er det 19%, ugentlig, hvilket svarer til, at det drejer sig om
der aldrig drikker alkohol. 51% drikker farre 782 af de unge, som er med i undersogelsen.
Figur 2: Andel elever, der drikker alkohol
r% (1
oo/-
(132\
1% (r8)
4% (61
10%.
(1401
1% (89)
afis,
(6.40)
21o/o
(310) zwe
(2e8)
42o/o
(612)
,86Y0
(12€J
3oo/o
(1e04)
6Qo/o
40%
51Yo
(608)
41o/o
('t42)
20Yo
6. klas 7. klas 8. klas L klass
10.klas Gsnnemsnitfor6.-10.
klassetrin
raldrig ofarre end 1 gang om ugen o 1-2 gange om ugen E3-4 gange om ugen tnere enO q gange om ugen

Ser vi p6, hvor mange der har pravet at ryge
hash, s6 er det gennemsnitlig 9% af de unge
p6 6.-9. klassetrin (figur 3). Det svarer i absolutte
tal til, at 549 af de deltagend elever har
svaret bekraftende pA, at de har provet at ryge
hash. Generelt har en lidt storre andel af drengene
end pigerne provet at ryge hash. S6ledes
fordeler andelene mellem de to kon sig med
43o/o ti'l pigerne og 57o/o til drengene.
Tendensen viser meget klart, at jo hojere klassetrin,
jo storre en andel har provet at ryge
hash. Naturligvis m6 det tolkes som et d6Aigt
tegn, nAr de unge angiver, at de har provet at
ryge hash, idet de dermed mA ses som verende
i risiko for at komme ind i en uheldig udvikling,
om ikke det allerede er et udtryk for en uheldig
udvikling. I den forlcindelser det vigtigt at grave
et spadestik dybere og se p6, hvor ofte de unge,
som angiver, at de har provet at ryge hash, rent
faktisk gor det.
o/o
Figur 3; Andel elever der har provet hash
t86)
.o 1ffi,::t,
23%
041)
Ll:}.
I t
gj6
(64)
ffifi
lngxl iflg I I I
11% 996
g:ey Fto) 15+e1
10. ldasse Gennemsnit
I Pige I Dreng dAlle elever

l'
Figur 4 viser fordelingen af hashrygning
blandt de elever, som angiver, at de har
provet at ryge hash. Her viser det sig, at
godt halvdelen (54%) af de unge, der har
pravet at ryge hash, har gjort det flere end to
gange. Siledes har 296 af eleverne i undersogelsen
svaret, at de har provet det mere
end to gange. Fra 8. klassetrin er'flere end
to gange' det hyppigst afgivne svar blandt
hashrygerne.
Figur 4: Fordelingen af hashrygningens hyppighed, blandt de elever som angiver,
at de har prwel at ryge hash
60
50
40
30
6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse
r1 gang r2 gange rFlere end 2 gange

Sociale problemer
Mange af bornene, som er i de uheldige grupperinger,
beskrives som bsrn, der udsattes
for omsorgssvigt hjemme. Foraldrene fsler
sig magteslose, bornene tager styringen.
Mange af disse familierlbarn er sager i Fami-
Der opleves born, som skal vare "sm6 voksne"
hjemme, fordi foreldrene ikke magter
foraldrerollen. Tendensen er, at antallet af
unge i denne kategori er stigende. Foraldrenes
problemer er ofte alkohol og/eller stofmisbrug
eller psykisk sygdom.
Enkelte elever lever et liv uden forforaldrenes
og skolens rakkevidde.
lie- og Beskeftigelsesforvaltningen. Bornene Der bbskrives unge med sociale problemer,
oplever tilsyneladende skolen som et fristed, som ingen fritidsinteresser har. Ndr disse unge
men er samtidig en stor belastning for skolen. gdr hjem fra skole, 96r de hjem til ingenting,
og de modes ikke med andre unge.
Over for disse unge er der etableret mange
forebyggende tiltag, men sp@rgsmAlet er, om
de "kendte" tiltag er tilstrakkelige.

lndsatsomrider
I perioden 2005107 valgte vi i SSP-samarbejdet
at arbejde med folgende indsatsomrAder:
blematik, der skal v@re opm@rksomhed p6.
De utilpassede unge skal vare et specifikt
. Alkohol, herunder tidlig debutalder indsatsomrdde. I forhold til disse unge skal
. Hash
der udarbejdes en strategi for indsats hos
. Foreldreinddragelse
samarbejdspalterne.
. Medier
. Unge, vi ikke ved noget om
Fra centralt hold vil der blive uddannet personale,
som bliver i stand til at formidle resultaterne
fra 6rsrapporten og rusmiddelunder-
| 2008 fastholdes de kendte indsatsomr6der.
SSP-omr6derne udarbejder planer for indsatsogelsensomrdderne.
| 2006 blev det vedtaget at intensivere indsatsen
i forhold til de unge op til 16 Ar. Herefter
forlader de unge folkeskolen og 96r fra at
vare elever til at vare studerende, og de fAr i
hojere grad ansvaret for sig selv. Foraldrenes
rolle er ofte mere perifer. Den unge gAr fra
det store fallesskab i folkeskolen til at have
et selvstendigt ansvar for egen laring. Er de
i stand til at modst6 presset? Kan vi klade
dem bedre p6, sdledes at de bliver i stand til
at treffe kvalificerede valg?
I forhold til holdningsarbejdet med de 12-16-
6rige vil skolerne og omrAderne blive tilbudt
teaterforestillinger med fokus p6 ungdomsproblematikker.
I et samarbejde med overlage
Henrik Rindom og Ungdomscentret vil
der blive uddannet personale til blandt andet
at sette fokus pA de unges festmiljo.
Vi fastholder indsatsen i forhold til arbejdet
med medier. Foraldrene inddrages i forhold
til bsrnenes sociale liv i klassen, projekt "Den
gode klasse" i skoleregi. Foraldrene inddrages
i holdningsdebatter vedrsrende alkohol-
misbrug, risikovillighed og flertalsmis-
De unges risikovillighed, flertalsmisforstiel-debutser,
og de unges festmiljo skal vare emner, vi forst6elser.
i SSP-samarbejdet satter fokus p6.
Der vil blive afholdt en temadag/eftermiddag
I denne 6rsrapport beskrives der episoder med (november 2008) med fokus p6 vold. Vold i
vold beg6et af piger. Omr6det betragtes ikke familier, kerestevold og vold blandt de unge
som et generelt problem, men det er en pro-
iAalborg.