2 - Region Hovedstaden

6 specialisering
Hovedsagen
Hovedsagen 7
Når tre bliver til én
Skal en fusion lykkes, kræver det dialog og involvering af medarbejderne.
Det er erfaringerne fra gastroenheden på Hvidovre Hospital.
Ledende overlæge Svend Schulze mener,
at medarbejderne er meget positive og
loyale overfor deres arbejdsplads på trods
af stort arbejdspres.
Sidste år skiftede cirka 30 medarbejdere
fra Amager Hospital arbejdsplads.
Den kirurgiske afdeling, der opererer
patienter i mave­ og tarmregionen,
rykkede til Hvidovre Hospital. Her
blev de lagt sammen med gastroenheden,
der favner både kirurgien
og medicinsk behandling.
”Det har været en udfordring, men jeg
synes faktisk, at det personalemæssigt
er en vellykket fusion. Medarbejderne
fra Amager er blevet godt modtaget”,
siger ledende overlæge Svend Schulze.
Yderligere ca. 90 medarbejdere fra
kirurgisk afdeling på Glostrup Hospital
er blevet sammenlagt med
afdelingen på Hvidovre. De har dog
endnu ikke skiftet arbejdsplads rent
fysisk. Ifølge hospitalsplanen skal
afdelingerne fysisk sammenlægges i
2013. Svend Schulze fortæller, at det
har stillet store krav til procesledelse
med en fusion, hvor ledelsen samles,
men kun nogle af medarbejderne flytter
med, og resten stadig arbejder et
andet sted, end der hvor ledelsen er.
”Vi har holdt mange møder, og vi
har gjort meget for at inddrage medarbejderne.
Jeg kan mærke, at grundig
information betyder meget for medarbejderne.
Det er vigtigt, at sætte tid
af til at tale sammen på tværs af personalegrupper
og på tværs af fysiske
afstande”, siger Svend Schulze.
HÅrdt pres
”Det er min oplevelse, at medarbejderne
generelt er meget positive og
loyale over for deres arbejdsplads – på
trods af, at alle føler, at de arbejder
mere nu, end de nogen sinde før har
gjort”, siger Svend Schulze.
Han fortæller, at ledelsen er meget
taknemmelig for netop medarbejdernes
loyalitet, men at ledelsen også er
bekymret for, hvor længe det kan vare
ved. Det har nemlig vist sig, at der er
langt flere akutte operationer, end
først antaget, og afdelingen har konstant
overbelægning, hvor patienterne
må ligge på afdelingens opholdsstuer
Det var noget
af en omvæltning
i starten.
eller på andre afdelinger. Og så har afdelingen
også ligget i byggerod siden
fusionen.
”Lige nu lider fagligheden faktisk
under, at de fysiske forhold ikke har
fuldt med fusionen. Vi mangler både
operationsstuer, sengestuer og kontorfaciliteter.
Det er forhold, der bekymrer
mig, og jeg håber virkelig på en
snarlig løsning af situationen”, siger
Svend Schulze.
flere faGliGe udfordrinGer
Hanne­Louise Janischefka er en af de
operationssygeplejersker, der sidste år
flyttede fra Amager til Hvidovre Hospital.
Hun bekræfter, at hun er blevet
godt modtaget og føler sig i dag fuldt
integreret på afdelingen.
”Det var noget af en omvæltning
i starten. Det var jo en kæmpe
afdeling i forhold til den, jeg kom fra
på Amager. Og så har vi skiftet afdelingssygeplejerske
midt i fusionen,
og det har været lidt forvirrende.
Samtidig knokler vi langt mere her.
Arbejdsbyrden er større, men til gengæld
er her også mange flere faglige
udfordringer, og det er spændende”,
siger Hanne­Louise Janischefka.
Som i de fleste andre fusioner,
hvor man skal skifte arbejdsplads,
har der været medarbejdere, der er
stået af og har fundet andet arbejde,
men de fleste opsigelser kom inden
fusionen blev gennemført.
”Som leder skal man ikke lade
sig slå ud af, at nogle står af. Sådan
er det jo med alle fusioner, tror jeg.
Hvis man bor lige ved siden Amager
Hospital, og kan finde en lignende
stilling, som er lige så interessant,
så er det jo forståeligt nok, at nogen
hellere vil blive der. Sådan vil det
altid være. Og heldigvis er det lykkedes
os ret godt at rekruttere nye
til afdelingen på Hvidovre”, siger
Svend Schulze.
sille Bechmann pedersen
hovedsagen@regionh.dk
Fusioner er et langt sejt træk
Fusioner kan være frustrerende og udfordrende. Det er vigtigt at
tale om fortiden, men det er nuet der tæller, siger ekspert i fusioner
i sundhedsvæsnet.
Når Region Hovedstaden flytter
rundt på specialerne, er det primære
formål at sikre patienterne en så
god behandling som muligt, men
den slags manøvrer stiller også
store krav til både medarbejdere og
lederes evner og tålmodighed.
På Hvidovre Hospital fusionerede
gynækologisk og obstetrisk afdelingen
den 1. april 2009, men selve
fusions processen blev sat i gang i
november 2008. Oversygeplejerske
på den nye afdeling er Vibeke
Fleckenstein Jacobsen. Hun har dog
kun været ansat siden januar måned
og har derfor ikke været med gennem
hele processen. Alligevel tøver hun
ikke med at kalde fusionen for et
meget hårdt forløb:
”Det har tappet energien i afdelingen,
og der er dage, hvor vi alle har
svært ved at se lyset for enden af tunnelen.
Vi kender det jo alle sammen,
når vi kommer til et nyt sted og ikke
kan rutinerne. Til gengæld har jeg i
den tid, jeg har været her, mødt en
fantastisk fleksibilitet fra medarbejderne,”
siger Vibeke Fleckenstein
Jacobsen.
Lisbet Munk er sygeplejerske og
klinisk vejleder på den ny gynækologisk­obstetriske
afdeling, og hun er
enig med Vibeke Fleckenstein Jacobsen.
Set i bakspejlet peger hun på to problemer,
som har været med til at gøre
processen sværere, end den måske
behøvede at have været.
”Man var i gang med lederskifte, da
man gik i gang med fusionsprocessen,
og man kan ikke forvente, at afdelingerne
kører på fuld aktivitet, når de
fysiske rum ikke var færdige, da vi
skulle flytte ind. Det kunne man i
mine øjne godt have forudset og planlagt
sig ud af,” siger Lisbet Munk.
de smÅ forskelle
er de store forskelle
Der er ikke mange ligheder mellem
de to afdelinger fagligt set. Men havde
det været to gynækologiske afdelinger,
der skulle slås sammen, havde det ikke
nødvendigvis gjort processen nemmere,
mener Vibeke Fleckenstein Jacobsen.
”Det er de små ting, vi bruger meget
tid på. For eksempel hvornår vi giver
medicinen, eller på hvilke tidspunkter
vi vækker en patient. Det er bittesmå
detaljer, som optager medarbejderne,
som de bruger tid og energi på. Dybest
set er det jo enormt provokerende,
når ens afdeling bliver ’invaderet’ af
en anden afdeling. Det betyder, at du
ud over at skulle løse de opgaver, som
hele tiden er der, også skal forholde
dig til nye kolleger, nye måder at gøre
tingene på og nye rutiner. Det trækker
altså tænder ud.”
forstÅ fortiden
oG lev i nutiden
Anne Reff Pedersen er lektor på
Handelshøjskolen i København og
centerleder på Center for Health
Management. Hun er ekspert i fusioner
i hospitalsvæsnet og bekræfter, at
det er de små ting som tæller, når
afdelinger eller specialer fusioneres.
Samtidig fortæller hun, at det er vigtigt
at tage fat i de rutiner, der ligger rodfæstet
i de enkelte afdelinger.
”De små ting er de vigtige ting
– skal vi have voksdug på bordet
eller ej? Men det er også udtryk for
meninger, som er blevet dannet
gennem mange år. Derfor er det
vigtigt, at man er åbne for fortællingerne
om, hvad man har gjort i
fortiden, fordi det viser forståelse
af, hvilken afdeling man hver især
var før. Fejlen er, at ledelsen mange
gange er helt blind for fortiden,”
siger Anne Reff Pedersen og understreger:
”Fortiden og de gamle rutiner
skal italesættes, fordi det gør, at
man både forstår hinanden og forstår
nutiden. Det kan være med til at
gøre fusionsprocessen nemmere at
komme igennem. Vi kan samtidig se
af vores forskning, at de afdelinger,
som fortæller, at man lever i nuet,
er dem som kommer nemmest
gennem en fusionsproces, end de
afdelinger, der binder sig i fortiden.”
troels nipper nielsen
hovedsagen@regionh.dk
kort om enHeden
Gastroenheden har over
400 ansatte. Ca. 300 arbejder
på Hvidovre Hos pital
og knapt 100 på Glostrup
Hospital.
Afdelingen udfører ca.
275 operationer og har
ca. 1.000 indlæggelser om
måneden. Patienterne har
sygdomme i mave­ og
tarm regionen.
Hanne-Louise Janischefka er en af de operationssygeplejersker, der sidste år flyttede fra Amager til Hvidovre Hospital. ”Arbejdsbyrden er større, men til gengæld er her også mange
flere faglige udfordringer, og det er spændende”. Fotos: Claus Boesen.
Nu afgøres det, hvor specialfunktionerne
skal ligge
Sundhedsstyrelsen behandler regionernes ansøgninger om specialfunktioner.
Region Hovedstadens ansøgning følger hospitalsplanen på nær på ét punkt:
Organtransplantationer skal samles på et nationalt center på Riget.
Med hospitalsplanen er det blevet fastlagt,
hvilke afdelinger og specialer der skal være
på hvilke hospitaler i Region Hovedstaden.
Nu falder de sidste brikker på plads, når
Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke afdelinger
der skal tage sig af specialfunktionerne,
som er de sjældne sygdomme samt de
dyre og komplicerede behandlingsformer.
”Der er ikke noget, der bliver lavet om i
forhold til, hvad der allerede er godkendt
i hospitalsplanen. Med hospitalsplanen
blev det lagt fast, hvilke afdelinger der
skal ligge hvor. Nu går vi et spadestik
dybere og får snart klarhed over, hvor de
helt specielle behandlinger skal foregå”,
siger Christian Worm, der er Enhedschef
for Hospitals­ og Psykiatriplanlægning i
Region Hovedstaden.
Ét nationalt
transplantationsCenter
”Kun på et enkelt område afviger vores
ansøgning fra hospitalsplanen. Vi har
nemlig foreslået, at der på sigt bliver
oprettet et nationalt center for organtransplantation
på Rigshospitalet. Med
hospitalsplanen er der i dag nyretransplantationer
både på Herlev Hospital og
på Rigshospitalet. Og i første omgang, vil
det også fortsætte sådan. Kun hvis Sundhedsstyrelsen
bakker op om at flytte alle
landets organtransplantationer til Riget,
vil ændringer i den nuværende organisering
blive aktuel”, siger Christian Worm.
I dag foretages der også transplantationer
på Århus Universitetshospital, Skejby, der
også foretager transplantationer i dag. En
international undersøgelse viser, man
skal foretage mere end 140 nyretransplantationer
årligt for at øge chancerne
for, at operationen går godt. Rigshospitalet
foretager i dag ca. 60 nyretransplantationer
årligt og Herlev Hospital ca. 20 årligt.
Kun hvis alle landets nyretransplantationer
samles, vil der være kvalitative eller
driftsmæssige argumenter for at samle
nyretransplantationerne internt i Region
Hovedstaden.
de enkelte afdelinGer taGet i ed
Nogle behandlingsformer er så sjældne, at
det kun giver mening at have dem på gan­
ske få hospitaler i landet. Enten fordi
de kræver helt særligt udstyr, eller fordi
der er meget få behandlinger om året.
Derfor er Sundhedsstyrelsen med til at
planlægge, hvor i landet de skal placeres.
Formålet er at sikre en effektiv landsdækkende
koordinering af den specialiserede
behandling.
Langt de fleste behandlingsformer er
så almindelige og hyppige, at de skal udbydes
på flere hospitaler i hver region.
Disse behandlinger kan den enkelte
region selv placere. Men specialfunktionerne
skal kun udbydes på få hospitaler
i hver region og nogle oven i købet kun
på et til tre hospitaler i landet. Det sker
både for at kunne samle ekspertisen,
men også for at opnå driftsfordele. Det
hele foregår sådan, at de fem regioner
hver især har ansøgt om, hvilke specialfunktioner
de vil udbyde. Det er så
Sundhedsstyrelsen, der træffer afgørelsen,
og den falder til september.
”Vi har samarbejdet tæt med hospitalsdirektionerne
og de sundhedsfaglige
råd og bedt dem om at komme med et
oplæg om, hvilke specialfunktioner vi
skal ansøge om at tilbyde, og på hvilke
hospitaler de skal placeres. Der er
nedsat et sundhedsfagligt råd for hvert
lægefagligt speciale, og rådene består
af ledende overlæger og oversygeplejersker
fra de enkelte hospitalers
afdelinger. På den måde har de enkelte
afdelinger været dybt involveret i, hvilke
specialfunktioner, de skal udbyde”,
siger Christian Worm.
sille Bechmann pedersen
hovedsagen@regionh.dk
videre pÅ nettet
Se listen over de specialfunktioner,
som Sundhedsstyrelsen skal koordinere
og placere på www.sst.dk
samlet,
men spredt
Flere steder i regionen er hospitalsafdelinger
blevet samlet, uden at nogen har
flyttet arbejdsplads rent fysisk endnu.
”I princippet er vi én afdeling, men
vi ligger både på Hillerød og Helsingør
Hospital”, siger radiograf Morten
Thomsen. Han møder hver morgen
på radiologisk afsnit på Helsingør
Hospital, men hans ledelse sidder i
Hillerød.
”Det fungerer faktisk fint. Man kan
klare meget over mail i disse digitale
tider. Og ledelsen fra Hillerød forsøger
at være synlige og deltage i vores
møder her i Helsingør”, siger Morten
Thomsen.
Også Frank Ulveman er ansat på
Hillerød Hospital, men i en udefunktion
på Helsingør Hospital. Han er overlæge
på mave­tarmkirurgisk afdeling.
Før havde de to hospitaler hver sin
afdeling, men nu, hvor de er samlet,
har man delt funktioner mellem de to
hospitaler.
”Vi får alle patienterne med mavesår
og galdestensbesvær, hvorimod patienter
med tyk­ og endetarmskræft kommer
til Hillerød. På den måde bliver vi alle
sammen mere specialiserede, og det er
klart en fordel”, siger Frank Ulveman.
Han fortæller, at en af fordelene er,
at man som en specialiseret afdeling
er hurtigere til at forny sig og anvende
ny teknologi.
en ledelsesudfordrinG
Både Morten og Frank fortæller, at det
kan være svært at føle sig som en del
af en samlet afdeling på tværs af de to
hospitaler.
”Vi har ikke rigtigt noget socialt eller
kollegialt at gøre med dem i Hillerød,
men jeg føler heller ikke, at jeg har
behov for det”, siger Morten Thomsen.
”Det er en del af min udefunktions
identitet, at vi er på et mindre hospital,
og at vi kender hinanden alle sammen.
På den måde er der nok nogle kulturforskelle,
og lidt følelse af ’os og dem’,
supplerer Frank Ulveman.
Han fortæller, at det giver ledelsen
særlige udfordringer, at medarbejderne
føler sig som to afdelinger.
”Ledelsen skal passe meget på ikke
at favorisere den ene halvdel af afdelingen
frem for den anden. I sådan en
organisering kan der meget let opstå
fordomme, men det hjælper altid at
holde nogle fællesmøder, og jeg synes
faktisk, det fungerer rigtig fint”, siger
Frank Ulveman.
Han fortæller, at hans afdeling har
holdt en række fælles møder for at få
afklaret nogle lægefaglige procedurer.
Fx for at finde ud af, hvordan det skal
foregå, når afdelingens patienter skal
flyttes mellem Hillerød og Helsingør.
Det er meningen, at mave­tarmkirurgisk
afdeling skal samles på Hillerød
Hospital, men det er indtil videre udsat
et par år. Der er nemlig endnu ikke
plads til hele afdelingen på Hillerød
Hospital.
sille Bechmann pedersen
hovedsagen@regionh.dk
Hvad er en udefunktion?
Udefunktioner er opstået i forbindelse
med hospitalsplanen, men
er ikke alle steder midlertidige. En
lang række af udefunktionerne er
kun midlertidige, og skyldes at
det hospital, som fremover skal
huse funktionen ikke har plads.
Men der vil også være en række
varige udefunktioner, fx Ortopædkirurgi
på Frederikssund, hvor
lægerne er ansat på Hillerød Hospital
eller Reumatologi på områdehospitalerne,
hvor ansvaret ligger
på et nærhospital i hvert planlægningsområde.
Radiograf Morten Thomsen (tv) møder hver morgen på radiologisk afsnit på Helsingør
Hospital, men hans ledelse sidder i Hillerød. Overlæge Frank Ulveman er ansat på
Hillerød Hospital, men i en udefunktion på Helsingør Hospital.