kort nyt - Region Midtjylland

Professor Philipp Schröder
opfordrer virksomheder til at
ansætte medarbejdere med de
rette kompetencer, hvis de
ønsker at eksporterer mere
eller til nye markeder.
Foto: Lars Kruse/Aarhus
Universitet.
Danmark er god til at handle med omverdenen.
Vores eksport er allerede på samme niveau som
før krisen, og over halvdelen af vores BNP opstår
i samhandlen med andre lande. Det bringer os direkte
i eksportens superliga ifølge professor i økonomi ved
Aarhus Universitet, Philipp Schröder.
Men næsten tre fjerdedele af vores eksport er til EU-lande.
Selv om vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien,
Kina og også Sydafrika for længst er udråbt som de mest
perspektivrige eksportmarkeder, er det stadig Tyskland, vi
sælger mest til.
Eksportrådet under Udenrigsministeriet opfordrer derfor
erhvervslivet til at vove sig uden for EU, for hvis danske virksomheder
kobler sig på vækstlokomotiverne i bl.a. Asien, kan
de få del i en større vækst. Men stadig er der flere svenske og
tyske forretningsfolk end danske på de fjerne markeder.
”Vi famler lidt i blinde, når vi diskuterer, om Danmark er
godt nok repræsenteret i BRIK(S)-landene. Faktisk ved vi
meget lidt om det, fordi vi kun er i stand til at måle vores direkte
eksport”, siger Philipp Schröder.
Tal kan snyde
Når et dansk datterselskab i Kina sælger møbler til USA, vil
det ikke tælle som dansk eksport. Heller ikke selv om både
salg og markedsføring er styret fra Herning. Og når danske
komponenter indgår i svenske produkter, som bliver solgt i
Rusland, tæller de også kun som eksport inden for EU.
Danmark kan derfor meget vel være bedre repræsenteret
i BRIK(S)-landene, end statistikken viser. I øvrigt stoler
Philipp Schröder på, at danske virksomheder selv ved bedst,
hvilke markeder der gavner deres forretning.
”Jeg køber ikke påstanden om, at det er sløvhed, der gør,
at mange danske virksomheder ikke kommer længere end til
Tyskland. Vilkårene er barske i øjeblikket, og der bliver løbet
meget hurtigt i mange virksomheder for bare at hænge på”,
siger han og tilføjer:
”Hvis en virksomhed har begrænsede ressourcer og kun
har råd til en enkelt flybillet, så forstår jeg godt, at den satser
på at hente profitten hjem i Stuttgart frem for Beijing”.
Cleantech knækker koden
Nogle brancher ser dog ud til at have mere eksporttække
end andre. Philipp Schröder og hans team af forskere har
observeret en eksportstyrke ved danske virksomheder, der
arbejder med energiteknologiske løsninger – også kaldet
cleantech.
Sandsynligheden for, at en virksomhed eksporterer, er
dobbelt så stor, når produktet er cleantech, og desuden er
cleantechvirksomheder dygtigere til at presse sig ind på
vanskelige markeder som bl.a. det amerikanske, viser forskningen.
”De ser helt klart ud til at være bedre til at knække eksportkoden”,
siger Philipp Schröder, der sammen med et team
af forskere har fulgt cleantechvirksomheders eksport gennem
ti år.
Når eksportkoden skal knækkes, kan flere barrierer
komme i vejen. Professoren peger på forhindringer som
manglende sprogkundskaber eller angsten for kopiprodukter.
Det kan også være svært at gennemskue juridiske vilkår
og kulturelle forskelle.
En række eksportfremmeinitiativer forsøger at hjælpe
virksomheder forbi den type forhindringer via adgang til
kompetent hjælp og rådgivning. F.eks. har Udenrigsministeriet,
Eksportrådet udstationeret medarbejdere i væksthuse i
Jylland, da jyske virksomheder trækker en stor del af dansk
eksport.
Kun 10 procent af landets eksportvirksomheder står for
90 procent af Danmarks samlede eksport, så potentialet ser
lovende ud.
En ledelsesbeslutning
”Men uanset hvor gode rammebetingelser vi skaber, er det i
sidste ende op til den enkelte virksomhedsledelse, om virksomheden
vil satse på et eksportmarked eller ej. Det er en
ledelsesbeslutning”, siger Philipp Schröder.
Han opfordrer virksomheder, der ønsker at eksportere
mere, til at se nøje på medarbejdernes kompetencer. Har de
det, der skal til? Kan de styre international accounting? Har
de kendskab til markederne? Til sprog eller international
jura?
”Der er eksempler på virksomheder, der alene ved at
ansætte medarbejdere med eksporterfaring har skaffet sig
kontakter og ekspertise til at komme ind på selv vanskelige
eksportmarkeder”, fortæller Philipp Schröder.
Next 11
De rette medarbejdere baner altså vejen til nye markeder. For
eksempel Tyrkiet. Tyrkiet er af den amerikanske investeringsbank
Goldman Sachs udnævnt som et Next 11-land med en
økonomi, der står på spring.
”På mange måder er Next 11-landene mere relevante end
BRIK(S)-landene, fordi vi endnu ikke træder hinanden over
tæerne her. Nogle af markederne er også geografisk tættere
på os”, siger Philipp Schröder.
Af de vanskeligt tilgængelige frugter kalder Philipp
Schröder Tyrkiet for den mest lavthængende set med danske
øjne.
”Tyrkiets ønske om at blive optaget i EU får landet til at
anstrenge sig for at opfylde internationale standarder og
krav. Det gør det lettere at eksportere til Tyrkiet end f.eks.
Kina eller Brasilien”, forklarer han.
dialog tema: Grøn eksport 5