Læs mere om Folkeuniversitets kurser - Region Midtjylland

få ny viden og inspiration på 

universitetet for alle 

tilmeld dig 1 hold på 

folkeuniversitetet med 75% rabat 

medarbejdertilbud Forår 2014 region midtjylland

kære medarbejdere i REGION MIDTJYLLAND 

Igen inviterer Region Midtjylland ansatte i regionen til spændende 

og inspirerende arrangementer og forelæsninger i 

samarbejde med Folkeuniversitetet. 

De mange tilbud er både præsenteret her i kataloget og på 

Region Midtjylland egen tilmeldingsside. Der er rigtig mange 

at vælge imellem. Arrangementerne finder sted i Aarhus eller 

Herning. 

Folkeuniversitetet samarbejder med landets universiteter om 

at formidle den nyeste forskning inden for blandt andet sundhed, 

psykologi, kultur, samfundsforhold, pædagogik, kommunikation 

og ledelse. 

Ved sammensætningen af programmet har vi lagt vægt på, at 

emnerne – bredt fortolket – er relevante i relation til vores opgaver 

og udfordringer som ansatte i den offentlige sektor. Der 

er gode muligheder for både at styrke faglige kompetencer og 

dyrke personlige interesser. 

Når rammen for forårssæsonen 2014 er brugt op, lukker regionens 

tilmeldingsside. Hvis ikke du når at tilmelde dig, eller 

hvis du synes, at Folkeuniversitetet har flere spændende 

arrangementer, som du gerne vil deltage i, kan du naturligvis 

tilmelde dig til normal pris direkte på Folkeuniversitetets egen 

tilmeldingsside. 

Det specielle program for Region Midtjyllands medarbejdere 

bliver ikke trykt, men findes elektronisk på Region Midtjyllands 

hjemmeside, www.rm.dk/job/personalegoder 

Vi håber, at du får glæde af vores samarbejde med Folkeuniversitetet 

og mange gode og inspirerende oplevelser. 

God fornøjelse! 

Du betaler selv 25% af kursusafgiften. Region Midtjyllands tilskud 

dækker de resterede 75%. For at mange kan få glæde 

af tilbuddet, og fordi vi har begrænsede ressourcer, er det 

som hidtil kun tilladt at vælge 1 kursus med tilskud pr. sæson. 

Pladserne fordeles i den rækkefølge, tilmeldingerne kommer 

ind. 

Bo Johansen, Regionsdirektør 

sådan gør du: 

Gå ind på www.fuau.dk og vælg hovedmenupunktet 

1 3 

’specialaftaler’ for at starte din tilmelding. 

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles 

efter ‘først til mølle’-princippet. 

Benyt aftalekoden RM. 

2 

Vælg herefter det hold, du ønsker at tilmelde dig, 

og gennemfør tilmeldingsproceduren. 

4 

Der åbnes for tilmelding fredag den 10. januar kl. 6.00. 

Tilmeldingen er først afsluttet, når du kan udskrive et 

adgangskort, så du kan roligt starte en tilmelding som 

beskrevet ovenfor, hvis du blot vil se, hvad du kan 

tilmelde dig. 

5 

Du kan tilmelde dig 1 hold med 75 % rabat. 

Tilmelding til øvrige hold kan foretages udenfor specialaftalen 

til normal pris.

hERNING 

3 

herning 

Alt hvad du bør vide 

om loven 

Holdnummer: 142-003 

Dato: 15/1, 5 onsdage 

Tid: 17.15-19.00 

Pris: 125 kr. (Normalpris 500 kr.) 

Sted: AU Herning, Birk Centerpark 15, lokale 

oplyses på stedet 

Alle er lige for loven, men langt fra alle 

har samme forståelse for de til tider 

kringlede paragraffer, der danner den 

retslige ramme om vores liv som borgere 

i det danske samfund. Nu er der 

imidlertid en chance for at blive klogere 

på loven. Deltagerne bliver klædt 

på til at forstå principperne i både den 

hverdagsrelaterede forbrugerret, den 

til tider brutale familie- og arveret og 

presseretten, der sætter grænser for 

mediernes gøren og laden. 

15/01: Forvaltningsret. Postdoc i 

forvaltningsret Caroline Adolphsen, 

Aarhus Universitet 

22/01: Forbrugerret. Advokat, 

ekstern lektor i forbrugerret 

og specialiseret erstatningsret 

Sonny Kristoffersen, Aarhus 

Universitet 

29/01: Introduktion til det danske 

retssystem: Grundloven, 

magtens tredeling og rettens 

internationalisering. Professor 

i retsfilosofi Sten Schaumburg-Müller, 


05/02: Familie- og arveret. Advokat 

Ulrik Grønborg, Advokaterne 

Sankt Knuds Torv, Aarhus 

12/02: Presseret. Cand.jur. Jens 

Horstmann 

Fup og fakta om din sundhed 



Tid: 17.15-19.00 

Pris: 175 kr (Normalpris 700 kr.) 

Sted: AU Herning, Birk Centerpark 15, lokale oplyses på 

stedet 

Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor 

bliver vi konstant bombarderet med – ofte modstridende 

– budskaber om, hvad der er sundt. 

Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad? 

Forebygger kaffe forskellige sygdomme, eller 

fremkalder kaffe ligefrem disse? Man kan let 

få det indtryk, at det, der er sundt i den ene uge, 

er den rene gift i den næste. Meget forvirrende 

kan begge budskaber imidlertid være sande, 

for mennesket er en kompleks konstruktion, så 

det, der er sundt for den ene, kan være mindre 

hensigtsmæssigt for den anden. De syv forelæsninger 

giver deltagerne stof til eftertanke ved at 

gå bag om nogle af de mange sundhedsbudskaber. 

15/01: Kan det blive så sundt, at det bliver 

usundt? Ph.d.-studerende i mad og 

sundhed Boris Andersen, Aalborg Universitet 

22/01: Indtag af sodavand og udvikling af 

fedtlever og diabetes. Professor i 

klinisk ernæring Bjørn Richelsen, Aarhus 

Universitetshospital 

29/01: Er du også kulhydrat-forskrækket og 

proteinhysterisk? Klinisk diætist Anne 

Ravn, Aarhus Universitetshospital 

05/02: Alkohol. De skadelige genstande eller 

de nødvendige små skarpe? Lektor 

David Woldbye, Københavns Universitet 

12/02: Kondition og muskler. Hvorfor muskler 

og god kondition? Professor i medicinsk 

fysiologi Ole Bækgaard Nielsen, 


19/02: Hormonbalancer. Styrer hormonerne 

din krop? Lektor i biomedicin Ole 

Sonne, Aarhus Universitet 

26/02: Organer i balance. Skal udfordres 

eller udrenses? Lektor i biomedicin Ole 

Sonne, Aarhus Universitet

hERNING 

4 

Velfærdsstaten 

i dag og i morgen 


Dato: 2/2, 1 søndag 

Tid: 10.00-16.00 




Underviser: Lektor i statskundskab Carsten 

Jensen, Aarhus Universitet 

I Danmark er vi stolte af vores velfærdssystem. 

Det er et samfund, hvor 

de fleste er lige, og få er fattige. Men 

velfærdsstaten er også dyr. For dyr, vil 

nogen mene, og derfor skal den reformeres. 

Andre mener, at reformerne vil 

medføre, at velfærdsstaten ændrer 

sig så meget, at den ikke kan opfylde 

kravene til den. Kom med til en dag, 

hvor velfærdsstatens historie bliver 

præsenteret og dens tilstand og fremtidige 

udfordringer bliver diskuteret. 

Forelæseren har skrevet bogen ’Velfærdsstaten 

– en introduktion’ (Hans 

Reitzels Forlag). 

10.00: Velfærdsstatens historie 

12.30: Velfærdsstaten og den 

danske model 

14.15: Velfærdsstatens udfordringer 

Mindfulness 



Tid: 10.00-15.15 


Sted: AU Herning, Birk Centerpark 15, lokale oplyses på 

stedet 

Underviser: Ph.d. i mindfulness og psykolog Jacob Piet, 


Interessen for mindfulness er i de seneste år 

blomstret op, men konceptet og teknikkerne har 

været kendt i buddhismen gennem mere end to 

et halvt tusinde år. Så hvad kan mindfulness tilbyde 

nutidens mennesker? Hvad er mindfulness 

egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og 

hvad ved man reelt om mindfulness i teori, forskning 

og praksis? Denne søndag byder på fordybelse 

i mindfulness i en kombination af empirisk 

forskning, teori og praktiske øvelser. 

Humor for alvor 



Tid: 12.00-16.00 




Undervisere: Cand.mag. i dramaturgi Jan 

Svarrer og journalist Lars Møller 

Når vi ler, husker vi bedre. Humor åbner 

sluserne og sænker paraderne. 

Forskningen bekræfter det: Humor 

fremmer forståelsen! Derfor bør seriøs 

kommunikation også være sjovere. 

Det gælder både i erhvervslivet og i 

det personlige møde, hvor humor kan 

være vejen til folks hjerter. På jobbet 

kan humor gøre både ledelsen bedre 

og arbejdslivet sjovere. Humor er en 

livsanskuelse og kan bruges som en 

effektiv personlig coping-strategi. ”Om 

ti år kan vi grine af det”, men hvorfor 

vente ti år? Hvorfor ikke forsøge at 

se det sjove med det samme? Dagen 

sætter fokus på humorens rolle i kommunikationen 

og i hverdagslivet. 

Eksistentiel psykologi 



Tid: 10.00-16.00 


Sted: AU, Birk Centerpark 15, lokale oplyses 

på stedet 

Underviser: Cand.mag. i idéhistorie og filosofi 

samt master i humanistisk sundhedsvidenskab 

Anders Dræby Sørensen 

Inden for de seneste år er der kommet 

et forøget fokus på den eksistentielle 

og eksistensfænomenologiske psykologi. 

Det skyldes ikke mindst, at vores 

eksistentielle søgen og vores dybere 

behov for mening har svært ved at blive 

opfyldt i en verden, der bliver mere 

og mere teknologisk indrettet. Forelæsningerne 

stiller skarpt på, hvad 

den eksistentielle og eksistensfænomenologiske 

tilgang til psykologien 

egentlig har at byde på, og hvad dens 

kendetegn er i forhold til andre nyere 

psykologiske retninger. Få indblik i de 

centrale dimensioner i den eksistentielle 

psykologi.

hERNING 

5 

Hvor er sundhedsvæsenet 

på vej hen? 



Tid: 17.15-20.00 




Underviser: Professor i sundhedsøkonomi 

Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet 

Vil de historisk store sygehusbyggerier 

give bedre behandling og mere sammenhængende 

patientforløb? Vil vi se 

mere privatisering de kommende år? 

Hvordan står det til med behandlingsgarantier, 

og er almen praksis gearet til 

fremtidens sundhedsvæsen? Diskussionen 

om sundhedsvæsenets fremtid 

er mere aktuel end nogensinde. Den 

økonomiske krise har ført til nul-vækst 

i sundhedsudgifterne efter 3-4 % årlig 

vækst tidligere. Hvordan skal og kan 

der prioriteres? Forelæsningerne tager 

temperaturen på vores sundhedsvæsen 

og stiller skarpt på en række af de 

mest centrale udfordringer. 

Verdens store 

religioner 



Tid: 19.30-21.15 

Pris: 175 kr. (Normalpris 700 kr. ) 


på stedet 

Religion giver os svar på spørgsmål 

om verdens skabelse, menneskets 

liv og død samt meningen med livet. 

I religionerne finder vi også en fælles 

historie, og vi skaber fælles traditio- 

ner. Religion tilbyder mennesket et 

særligt livssyn samt leveregler. Men 

religionerne er ganske forskellige, og 

det kan nogle gange være vanskeligt 

at begribe andre religioner og deres 

praksisser. For langt størstedelen af 

verdens befolkning er religion et helt 

centralt omdrejningspunkt i livet. Fx. 

bekender hele 2,2 mia. mennesker 

sig til kristendommen. Forelæsningsrækken 

vil invitere indenfor i religiøse 

kulturer, pege på ligheder og forskelle, 

men også forklare, hvordan man kan 

forstå Vestens syn på religion i dag og 

endvidere forstå de 1,3 mia., der hævder 

at være ikke-religiøse. 

19/02: Indledning om religioner 

og deres betydning. Lektor 

i religionsvidenskab Marianne 

Qvortrup Fibiger, Aarhus 

Universitet 

26/02: Jødedom. Lektor i judaistik 

Marianne Schleicher, Aarhus 

Universitet 

05/03: Kristendom. Lektor i systematisk 

teologi Else Marie Wiberg, 


12/03: Islam. Lektor i religionsvidenskab 

John Møller Larsen, 


19/03: Konfuzianisme og taoisme. 

Lektor i kinesisk religion Klaus 

Bo Nielsen, Aarhus Universitet 

26/03: Hinduisme. Lektor i religionsvidenskab 

Marianne Qvortrup 

Fibiger, Aarhus Universitet 

02/04: Buddhisme. Lektor i religionsvidenskab 

Jørn Borup, Aarhus 

Universitet 

Det sociale menneske 


Dato: 27/2, 5 torsdage 

Tid: 17.15-19.00 


Sted: AU, Birk Centerpark 15, lokale oplyses på stedet 

Til møde med kollegaerne, hjemme med familien 

og på café med vennerne. Til fodboldkamp, 

på Facebook og i bussen. Mennesker indgår 

dagligt i adskillige sociale sammenhænge. 

Men hvordan påvirker interaktionen med omgivelserne 

og andre mennesker vores identitet, 

tankemønstre og adfærd? Fra naturens side 

er mennesket et socialt væsen, og vi er interesserede 

i hinanden, spejler os i hinanden og 

higer efter gode venskaber og parforhold. Men 

socialitet handler også om hierarkier, magt og 

vold. Forelæsningsrækken giver en introduktion 

til socialpsykologi med fokus på en række 

socialpsykologiske temaer og dynamikker. Få 

en bedre forståelse for dig selv og andre mennesker. 

Forelæsningsrækken tager bl.a. afsæt 

i udgivelsen ’Socialpsykologi’ (Hans Reitzels 

Forlag). 

27/02: Introduktion til socialpsykologi. Selv 

og identitet. Professor i pædagogisk 

sociologi Erik Laursen, Aalborg 

Universitet 

06/03: Grupper. Professor i kommunikation 

Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Aalborg 

Universitet 

13/03: Vold – relation, skam og vrede. Lektor 

i socialpsykologi Inger Glavind Bo, 

Aalborg Universitet 

20/03: Anerkendelse. Adjunkt i filosofi Morten 

Ziethen, Aalborg Universitet 

27/03: Kærlighed, intimitet og parforhold. 

Ekstern lektor i psykologi Asger Neumann, 

Aarhus Universitet

hERNING 

6 

Hvad enhver 

dansker bør vide 



Tid: 19.30-21.15 



på stedet 

‘1000 malerier du bør kende, før du 

dør.’ ‘Litteraturens top ti.’ ‘Danmarkshistoriens 

100 vigtigste begivenheder’. 

Du kender titlerne fra bøger, tv- og 

radioprogrammer og tendensen fra 

Kulturministeriets kulturkanonen fra 

2004. Men hvad skal der egentlig til 

for at være alment dannet? Og hvad er 

den grundlæggende viden, der ruster 

os til at forstå den verden, der omgiver 

os? Få perspektiv på din viden og en 

ramme til at forstå historien, musikken, 

kunsten, filosofien og litteraturen, når 

syv eksperter med overblikket i orden 

fortæller om det, de mener, vi alle bør 

vide om deres fag. 

27/02: Europas historie. Professor 

i dansk og europæisk historie 

Thorsten Borring Olesen, Aarhus 

Universitet 

06/03: Danmarks historie. Mag.art. 

og fhv. forskningschef Frederiksborg 

Slot Steffen Heiberg 

13/03: Klassisk musik. Musikchef 

Palle Kjeldgaard, 

Aarhus Symfoniorkester 

20/03: Litteratur. Adjunkt i litteraturhistorie 

Jakob Ladegaard, 


27/03: Billedkunst. Kunsthistoriker, 

mag.art. og fhv. museumsinspektør 

på Vejle Kunstmuseum 

Signe Jacobsen 

03/04: Arkitektur. Arkitekt Lars Sand 

Kirk 

10/04: Design. Forfatter, arkitekt og 

industriel designer Thomas 

Dickson 

Forstå Danmarks 

økonomi 



Tid: 17.15-19.00 



på stedet 

Betalingsbalance og BNP. Valutakurser 

og fremskrivningsprocenter. Offentlige 

udgifter og indtægter. Skatteprovenu 

og transaktionsomkostninger. 

I løbet af de seneste fem år er Danmarks 

nationalregnskab blevet udlagt, 

analyseret og fortolket. Nyhedsudsendelser, 

aviser og fagblade jonglerer 

gerne med nationaløkonomernes terminologi, 

og menigmand følger med 

i statusrapporter og regnskaber, prognoser 

og fremskrivninger så godt som 

muligt. Men hvilke elementer indgår i 

Danmarks økonomi? Hvilken betydning 

har de forskellige indtægter, udgifter 

og reguleringsmekanismer? Og 

hvor er skillelinjen mellem økonomi og 

politik? Hør fra nogle af de bedste. 

05/03: Udvikling og begreber i 

dansk økonomi. Professor i 

økonomi Martin Paldam, Aarhus 

Universitet 

12/03: Konjunkturer og strukturpolitik. 

Offentlig sektor og 

finanspolitik. Lektor i økonomi 

Allan Sørensen, Aarhus 

Universitet 

26/03: Politikøkonomi. Professor i 

økonomi Martin Paldam, Aarhus 

Universitet 

02/04: Internationale økonomiske 

relationer. Professor i økonomi 

Philipp Schröder, Aarhus 

Universitet 

09/04: Vækst. Professor i økonomi 

Christian Bjørnskov, Aarhus 

Universitet 

Knæk kunstens kode 



Tid: 17.15-20.15 



Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak 

Kunst kan opleves, men hvordan? Hvordan 

sætter vi ord på vores indtryk? Er kunsten 

åben for enhver fortolkning? Eller har kunsten 

en morale, funktion eller et budskab? Vi undersøger, 

hvad kunsten vil. Omdrejningspunktet 

er de forskellige kunsthistoriske perioder 

og kunstneres udtryksformer og stilarter. Vi 

blander gamle værker med nye og undersøger 

farve, former, materialer og ser nærmere 

på de tankestrømninger, der har været med 

til at skabe hver periodes opfattelse af egen 

samtid og verden i øvrigt. Vi kommer bl.a. forbi 

værker af Hieronymus Bosch, Pieter Bruegel 

den ældre, Kandinsky, Dali, Louise Bourgeois, 

Gerhard Ricther, Richard Mortensen og Katrine 

Ærtebjerg. Kom og få værktøjer til at åbne 

kunstens univers. 

Håndtér stress 



Tid: 17.30-19.15 



Stress er den nye folkesygdom, som rammer 

bredt i befolkningen, og som desværre medfører 

et betydeligt fald i livskvalitet for dem, 

det rammer. Forskere forsøger at finde ind til 

kernen af stress, og behandlere står i kø for 

at hjælpe folk videre og ind i arbejdslivet igen. 

Men hvad ved vi på nuværende tidspunkt om 

stress? Hvordan er prognosen, når man er 

ramt af stress? Hvad ved vi om risikofaktorerne 

for at udvikle stress? Hvordan påvirker man 

hinanden på en arbejdsplads, når travlhed og 

stress er en central del af ens arbejdsliv? Og 

hvordan kan stress bedst behandles? Forelæsningsrækken 

forsøger at give et svar på 

disse spørgsmål ud fra den nyeste forskning 

på området og forsøger samtidig at give et 

kritisk blik på nogle af de gængse opfattelser 

af, hvad fænomenet stress er, og hvordan det 

behandles. 

12/03: Hvad er stress? Ph.d. i psykologi 

Lars Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Herning 

19/03: Stress, søvn og kognition. Ph.d.-studerende 

i psykologi Anita Eskildsen, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning

hERNING 

7 

26/03: Risikofaktorer og beskyttende 

faktorer for stress. Ph.d. 

i psykologi Lars Peter Andersen, 

Arbejdsmedicinsk klinik, 

Herning 

02/04: Kollektiv stress. Ph.d.-studerende 

i psykologi Tanja 

Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk 


09/04: Hvad kan man gøre ved 

stress? Ph.d.-studerende i 

psykologi Vita Ligaya Ponce 

Dalgaard, Arbejdsmedicinsk 


Det gode liv 60+ 



Tid: 17.15-19.00 



på stedet 

”Alder er som at bestige et bjerg. Man 

bliver nok lidt forpustet, men får en 

langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid 

Bergman engang sagt, og livet 60+ 

åbner også mange nye muligheder. 

Pludselig er der bedre tid til at dyrke 

sine interesser, rejse, nyde naturen, 

kulturoplevelser og være sammen 

med familie og venner. Samtidig er der 

nu også tid til at gøre noget godt for 

sig selv – fysisk og mentalt. Forelæsningsrækken 

sætter fokus på forskellige 

aspekter af det gode liv 60+, og 

hvordan du kan forberede dig, så du 

ikke bliver så forpustet på vej op, men 

virkelig kan nyde udsigten fra toppen. 

13/03: Hvad er det gode liv 60+? Ph.d i antropologi 

Marie Konge Nielsen, Aarhus 

Universitet 

20/03: Spis dig let og lystig. Klinisk diætist 

Anne Ravn, Aarhus Universitetshospital 

27/03: Videnskabelige grundlag for sund aldring 

– aldringsprocessernes biologi. 

Lektor i biogerontologi Suresh Rattan, 

Aarhus Universitet (på let forståeligt 

engelsk) 

03/04: En tredje karriere. Chefkonsulent og 

ph.d. Poul Erik Tindbæk, en3karriere 

10/04: Hold kroppen i gang. Postdoc i 

sundhedsvidenskab Sonja Vestergaard, 

Syddansk Universitet 

Kvalitative metoder 

i evaluering 



Tid: 17.15-21.00 



Underviser: Professor i statskundskab og evalueringsforsker 

Peter Dahler-Larsen, Københavns Universitet 

Vi lever i en tid, hvor indikatorer, nøgletal og 

kvantitative sammenligninger præger arbejdet i 

den offentlige sektor. 

Men hvad har kvalitative metoder at byde på? 

Hvad vil det sige at tænke kvalitativt? Og hvorfor 

inddrage kvalitativ metode i forbindelse med 

evaluering af den offentlige sektors arbejde? 

Fem forskellige begrundelser hører til fem stilarter 

i evaluering: responsiv evaluering, virkningsevaluering, 

brugerorienteret evaluering, participatorisk 

evaluering og transformativ evaluering. 

Vi når – i helikopterperspektiv – at se på hver af 

disse tilgange og nogle af deres praktiske 

anvendelser. Peter Dahler-Larsen 

er medforfatter til bogen ’Kvalitative 

metoder’, hvor han har skrevet kapitlet 

om evaluering (Hans Retizels Forlag). 

Hjernen og læring 


Dato: 26/3, 1 onsdag 

Tid: 17.15-21.00 



på stedet 

Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, 


Ingen er i tvivl om, at læring sker i og 

med hjernen, men hvad ved vi egentlig 

om det, der går for sig i hjernekisten? 

Et nyt forskningsfelt ’Mind, Brain and 

Education’ er vokset frem gennem de 

seneste 10-15 år i et samspil mellem 

pædagogik, psykologi og neurovidenskaben. 

Vi har nu – på nogle områder 

i det mindste – en mere konkret 

viden om helt basale hjerneprocesser 

i læringsprocessen, og vi kan aflive 

en hel del af de såkaldte neuromyter, 

dvs. fejlagtige opfattelser af hvad der 

sker i hjernen samt undervisningsteknikker, 

der bygger herpå (’Brain-Gym’, 

’Mozart-effekten’ osv.). Forelæsningen 

giver en indføring i, hvor langt vores 

viden rækker, og hvad denne viden så 

kan bruges til i praksis. Et nøgleord i 

den forbindelse er ’aktiv læring’.

hERNING 

8 

Kierkegaard og etikken 


Dato: 30/3, 1 søndage 

Tid: 10.00-16.00 



Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, Aarhus 

Universitet 

Søren Kierkegaard levede for 200 år siden, var 

filosof og teolog, og i sine 42 leveår skrev han et 

uhyre stort antal tekster. I dag læses han over 

hele verden, og han regnes af mange som Danmarks 

største forfatter. I sit volumiøse forfatterskab 

tager han livtag med de helt store emner: 

religion, angst, etik, forførelse og eksistens. Denne 

søndag introduceres centrale temaer og begreber 

i Søren Kierkegaards etiske hovedværk: 

’Enten-Eller’, andet halvbind. Kierkegaards etik 

sættes i forhold til de traditionelle store etiske 

retninger, nemlig dydsetikken (Aristoteles), pligtetikken 

(Kant) og nytteetikken (Mill). Der udleveres 

kopieret materiale fra bl.a. Husteds bog ’Det 

etiske ifølge Kierkegaard’ (Gyldendal). 

Børns udvikling 



Tid: 10.00-16.00 



Underviser: Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard, 


Hvornår begynder børn at kunne huske? Hvordan 

forstår de den fysiske verden? Og hvornår 

får de en forståelse for andre mennesker? 

Forskning i børns udvikling har gennemgået en 

rivende udvikling igennem de sidste 30 år. Tidligere 

var udviklingspsykologien primært præget 

af enkelte altfavnende teorier som fx Freuds og 

Piagets. I dag tegnes faget snarere af en lang 

række ’mini-teorier’, der ikke hævder at kunne 

give en samlet beskrivelse af børns udvikling, 

men som til gengæld hver især giver et mere 

dækkende billede af dele af børns udvikling. Det 

skyldes bl.a., at forskere i dag er blevet langt 

bedre til at designe og gennemføre egnede empiriske 

undersøgelser. Få indblik i den nyeste 

forskning i børns udvikling. Dagen sætter fokus 

på spæd-, små- og førskolebørn. Hør om børns 

intellektuelle og hukommelsesmæssige udvikling 

– med særligt fokus på episodisk hukommelse 

– samt børns social-kognitive udvikling og 

evne til at erkende andre mennesker. 

Få styr på din 

grammatik 



Tid: 10.00-16.00 



på stedet 

Underviser: Studieadjunkt i sprogforskning 

Richard Madsen, Aalborg Universitet 

God kommunikation bygger på korrekt 

sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter 

et godt kendskab til sprogets 

system. Hvad karakteriserer fx dansk, 

hvordan adskiller sproget sig typisk 

fra andre sprog, og hvornår skal man 

skrive ’nogle’, og hvornår ’nogen’? Forelæsningerne 

giver en grundlæggende 

introduktion til det danske sprogsystem 

med fokus på, hvordan ord og sætninger 

opbygges. Dernæst kommer en 

fordybelse i forholdet mellem skrift og 

tale, den korrekte brug af bl.a. endelser 

og skrifttegn. I den forbindelse vil 

de almindelige fejltyper og vanskelige 

ord(par) blive gennemgået, og rationalet 

bag tegnsætningsreglerne forklaret. 

Undervisningsformen vil veksle mellem 

forelæsning og små praktiske øvelser. 

Begynd arbejdet for fejlfrie breve, mails, 

pressemeddelelser, pjecer, rapporter 

og artikler. Når du kender regler og retningslinjer 

i dansk grammatik, kan du 

anvende sproget med større sikkerhed, 

frihed, kreativitet og personlighed. 

Bliv taler 


Dato: 10/4, 1 torsdag 

Tid: 17.30-21.30 



på stedet 

Undervisere: Udviklingskonsulent i entreprenørskab 

Linda Greve, Aarhus Universitet 

Den gode tale, fremlæggelse eller 

præsentation kræver metodisk forberedelse 

og modet til at møde sine lyttere. 

Som professionel og fagperson 

skal du ofte præsentere din faglige 

viden og dine resultater for kolleger, 

ledelse, interessenter, studerende og 

diverse andre grupper. Autenticitet er 

et kodeord for den gode præsentation. 

Men hvordan arbejder man med at finde 

sin egen autentiske stil? Vi giver en 

ramme for metodisk forberedelse og 

en række øvelser til at bruge kroppen 

i kommunikationen. Forelæsningerne 

bygger på bogen ’Den gode præsentation’ 

(Samfundslitteratur) 

Kroppens sprog i 

professionel praksis 



Tid: 18.00-21.00 


Maks. 40 deltagere 


på stedet 

Underviser: Lektor i bevægelsespsykologi 

Helle Winther, Københavns Universitet 

Kroppens sprog har stor betydning 

for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, 

relationskompetence og krisehåndtering 

i professionel praksis. 

Bevægelse og kropssprog er vores 

primære sprog. Ordenes strøm kan 

stoppes, men kroppen er altid i bevægelse 

– altid kommunikerende. Alligevel 

er kroppen og ikke mindst bevægelsen 

overset i psykologien. Gennem 

et kalejdoskop af forskningsbaseret 

teori og praksisnære fortællinger dykker 

vi ned i kropslighedens, sanselighedens 

og personlighedens betydning 

for professionel kommunikation. Hør 

hvordan kroppens sprog kan bruges i 

undervisning, supervision og personlig 

udvikling i mange kontekster. Aftenen 

tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens 

sprog i professionel praksis’ (Billesø & 

Baltzer) og foregår i en vekselvirkning 

mellem teori, bevægelse og dialog. 

Projektledelse 



Tid: 17.15-19.00 



på stedet 

Projektledere er praktisk indrettede 

mennesker under et stort tidspres. De 

handler på baggrund af vaner og ’gammel’ 

viden, og ikke altid med et positivt 

resultat. Både i udlandet og herhjemme 

forskes der derfor i vidensbaseret 

projektledelse. Det kan give os en 

viden om, hvilken effekt forskellige tilgange, 

teorier, metoder og praksisser 

har på projektarbejdet. Denne forelæsningsrække 

sætter derfor fokus på, 

hvorledes viden fra forskning kan berige 

projektarbejdet. Du vil blive introduceret 

til forskning, teorier og metoder 

indenfor resultatskabelse, læring, evaluering 

fremdrift m.m.

hERNING 

9 

23/04: Hvad ved vi? Projektledelse 

fra et forskningsperspektiv. 

Partner og organisationskonsulent 

Henrik Schelde Andersen, 

LEAD 

30/04: Evaluering af projekter. 

Professor i statskundskab 

Peter Dahler-Larsen, Københavns 

Universitet 

07/05: Innovation og projektledelse. 

Direktør og ekstern lektor i 

projektledelse Jan Rosenmeier, 

Aarhus Universitet og Rosenmeiers 

Konsulenthus ApS 

14/05: Action-Learning-Consulting 

i teori og praksis. Direktør og 

ekstern lektor i projektledelse 

Jan Rosenmeier, Aarhus 

Universitet og Rosenmeiers 


21/05: Hvordan kan forberedelse og 

planlægning af projekter bidrage 

til erfaringsopsamling 

og læring? Studielektor Søren 

Erik Nielsen, Aarhus Universitet 

28/05: Hvordan kan tydelighed i 

ledelseskæden styrke projektorganisationen? 

Partner og 

organisationskonsulent Henrik 

Schelde Andersen, LEAD 

Kierkegaards 

filosofiske 

grundtanker 



Tid: 17.15-19.00 



på stedet 

Tilrettelægger: Professor i filosofi Søren 

Harnow Klausen, Syddansk Universitet 

De fleste kender sikkert nogle af Søren 

Kierkegaards bevingede ord som ”Det 

store er ikke at være dette eller hint, 

men at være sig selv” og har måske 

også hørt om hans excentriske personlighed 

og finurlige skrivestil eller 

om hans forlovelseshistorie. Men hvad 

var Kierkegaards filosofiske grundtanker? 

Hvorfor er han gået over i filosofihistorien 

som en af de mest betydningsfulde 

moderne tænkere? Hvad 

tænkte han om forskellige måder at 

leve på, om angsten, friheden og selvet? 

Forelæsningerne giver tilsammen 

en indføring i Kierkegaards værk. De 

vil gøre det lettere at forstå både Kierkegaards 

placering i dansk åndshistorie 

og grundlaget for hans verdensberømmelse 

og fortsatte aktualitet. 

23/04: Introduktion til Kierkegaards filosofi. 

Lektor emeritus i filosofi og religion Niels 

Thomassen, Syddansk Universitet 

30/04: Kierkegaard om selvet – eller hvad 

det er at være sig selv. Lektor i filosofi 

Peter Wolsing, Syddansk Universitet 

07/05: Uden lidenskab ingen eksistens – om 

forførelse og gådefuldhed hos Søren 

Kierkegaard. Adjunkt i idéhistorie Peter 

Aaboe Sørensen, Aarhus Universitet 

14/05: Kierkegaard og metafysikkens krise. 

Ph.d.-studerende i filosofi Søren Engelsen, 


21/05: Livets dimensioner – om ligevægten 

mellem det æstetiske og det etiske 

ifølge Kierkegaard. Professor i filosofi 

Søren Harnow Klausen, Syddansk 

Universitet 

Tankernes kraft 



Tid: 19.30-21.15 



Mennesker tænker over 50.000 tanker hver eneste 

dag. Som regel kører tankerne som en indre, 

vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, 

at vi først bliver opmærksomme på den, når vi 

bliver bedt om at stoppe. Og det kan være næsten 

umuligt at stoppe et tankemylder og tænke 

på ’ingenting’. Men hvilken indflydelse har den 

konstante strøm af bevidste og ubevidste tanker 

egentlig på vores liv og helbred? Optimisten ser 

glasset halv fuldt, pessimisten halvt tomt. Men 

har positive tanker også en gavnlig effekt på helbredet, 

og hvor farlige er negative tanker? Gør 

de os ligefrem syge? Få indblik i forskernes tanker 

om emnet, og hør, hvordan tankemønstre og 

vanemæssig adfærd kan påvirkes og forandres 

gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. 

23/04: Hypnose som behandling af sygdom 

og lidelse. Ph.d., formand og speciallæge 

i almen medicin Henrik Vissinger, 

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 

30/04: Kognitiv adfærdsterapi. Adjungeret 

professor i psykologi og chefpsykolog 

Nicole K. Rosenberg, Aarhus Universitet 

07/05: Religiøse tanker: mystik og mirakler. 

Postdoc i religionsvidenskab Uffe 

Schjødt, Aarhus Universitet 

14/05: Mindfulness. Ph.d. i mindfulness Jacob 

Piet, 


21/05: Erindringer og motivation. Ekstern 

lektor i 

kognitionspsykologi Kim Berg Johannessen, 


28/05: Placebo. Ph.d. og sundhedskoordinator 

Lars Ole Andersen

hERNING 10 

Positiv psykologi i hverdagen 



Tid: 17.15-19.00 



Stress, sygdom, præstationsangst og kriser. Der 

vil altid eksistere dårligdomme og udfordrende 

situationer i hverdagen, som kan optage vores 

tanker negativt, dræne os for energi og få os til 

at miste overblikket. Men hvorfor ikke fokusere 

på de situationer, hvor vi har det bedst og bruger 

vores ressourcer mest optimalt og dermed 

fremme kreativitet, trivsel og glæde i hverdagen? 

Det fokus tager den positive psykologi. 

Retningen udspringer i erkendelsen af, at man 

inden for psykologien har underprioriteret positive 

fænomener, og kan ses som en modreaktion 

på psykologiens udbredte fokus på alt det, som 

ikke fungerer – fx psykiske sygdomme. Bliv introduceret 

til den positive psykologis teorier og 

metoder, og få indblik i, hvordan positiv psykologi 

kan gøre en positiv forskel hverdagen. 

23/04: Hvad er positiv psykologi? 

Lektor i pædagogisk psykologi 

Hans Henrik Knoop, Aarhus 

Universitet 

30/04: Flow i hverdagen. Lektor i 

uddannelsesforskning Frans 

Ørsted Andersen, Aarhus 

Universitet 

07/05: Positiv psykologi og 

coaching i hverdagen. Cand. 

psyk.pæd. og positiv psykologisk 

coach Tanja Staal Wegner 

14/05: Glæde og lykke i hverdagen. 

Cand.pæd.psyk. og master 

i positiv psykologi Louise 

Tidmand 

21/05: Foretagsomhed i hverdagen. 

Ph.d. i undervisningsudvikling 

Anne Kirketerp Linstad, VIA 

University College 

28/05: Udvikling af karakterstyrker 

i hverdagen. Ekstern lektor og 

master i positiv psykologi Mads 

Bab, Aarhus Universitet 

Kampen mod 

forbrydelsen 



Tid: 17.15-19.00 



på stedet 

Tilrettelægger: Museumsleder og ph.d. 

Frederik Strand, Politimuseet 

Politiets efterforskning er omgærdet af 

stor opmærksomhed fra medier, politikere, 

krimiforfattere – og fra befolkningen 

i almindelighed. Alligevel er der 

ikke mange, der ved, hvordan politiets 

efterforskning konkret foregår, og hvor 

dramatisk en udvikling efterforskningen 

har gennemløbet i de sidste årtier. 

Forelæsningsrækken giver et indblik i 

denne historiske udvikling og beskriver, 

hvordan den moderne efterforskning 

foregår med implementeringen af 

DNA-teknikken, psykologisk profilering 

af gerningsmænd og med bekæmpelsen 

rocker- og bande-kriminalitet.

hERNING 11 

Paradoksledelse 


Dato: 30/4 og 7/5, 2 onsdage 

Tid: 17.15-21-15 



på stedet 

Undervisere: Erhvervspsykolog og ekstern 

lektor i ledelse Lotte S. Lüscher, Aarhus 

Universitet 

23/04: Efterforskningen af drabssager. Tidl. 

kriminalassistent Frank Bøgh 

30/04: Efterforskningens milepæle – et 

historisk overblik (1863-2012). Museumsleder 

og ph.d. Frederik Strand, 

Politimuseet 

07/05: Retsgenetik. Retsgenetiker og ph.d. 

Bo Thisted Simonsen, Københavns 

Universitet 

14/05: Efterforskning af bandekriminalitet. 

Vicepolitiinspektør og leder af Københavns 

Politis Bandeenhed Lau Thygesen 

21/05: Retsmedicinske undersøgelser af 

drab og drabsforsøg. Læge i retsmedicin 

Asser Hedegård Thomsen, Aarhus 

Universitet 

Litteratur i verdensklasse 



Tid: 19.30-21.15 



Fra Raskolnikovs hvileløse vandringer til Madame 

Bovarys sværmeriske kærlighedsforestillinger 

– de store romanforfattere har til alle tider 

betaget os. De har skrevet værker, som er blevet 

ikoner for deres tid og har ændret vores forståelse 

af verden. Vi kender titlerne. Med denne 

forelæsningsrække har du muligheden for at 

stifte et nærmere bekendtskab med 

nogle af de romaner, som er gået over 

i historien som verdenslitteratur. Få et 

indblik i nogle af verdenslitteraturens 

kanoniske romaner, og få redskaberne 

til at forstå, hvordan de markerer sig i 

litteraturhistorien. 

23/04: Herman Melville: ’Moby-Dick’. 

Cand.mag. i litteraturvidenskab 

Martin Lamberth 

30/04: Fjodor Dostojevskij: ’Forbrydelse 

og straf’. Mag.art. i 

idéhistorie Flemming Houe 

07/05: Gustav Flaubert: ’Madame 

Bovary’. Ekstern lektor i fransk 

Jeannet Ulrikkeholm, Københavns 

Universitet 

14/05: Thomas Mann: ’Buddenbrooks’. 

Ph.d. i litteraturvidenskab 

og chefkonsulent på 

Det Juridiske Fakultet Henrik 

Stampe Lund, Københavns 

Universitet 

21/05: Joseph Conrad: ’Mørkets 

hjerte’. Ekstern lektor i filosofi 

Kim Ruggaard, Aarhus Universitet 

28/05: James Joyce: ’Ulysses’. Lektor 

emeritus i litteraturhistorie 

Steen Klitgård Poulsen, Aarhus 

Universitet 

Paradokser er… paradoksale: Umulige 

at komme ud af og umulige at være 

i. At håndtere kompleksitet står som 

en central ledelsesopgave. For selvom 

kompleksiteten og forvirringen kan 

reduceres midlertidigt gennem regler, 

procedurer og stabile arbejdsgange, 

så skabes der samtidig et behov for 

fleksibilitet, nytænkning, kreativitet og 

udforskende adfærd i organisationen. 

Bliv klogere på, hvordan du kan bevare 

handlekraften i en hverdag fyldt 

med paradokser, kompleksitet, modsætningsfyldte 

krav og ambivalens. 

Undervisningen tager afsæt i bogen 

’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk 

Psykologisk Forlag). 

Oplevelser, 

events og kultur 


Dato: 14/5, 1 onsdag 

Tid: 17.15-21.15 



på stedet 

Underviser: Kreativ direktør Christian Have, 

Have Kommunikation 

Når du overværer internationale kulturbegivenheder, 

branding af byer, 

virksomheder og varer, publikumsinvolverende 

events på sociale medieplatforme 

eller en lille, alternativ 

punkkoncert i undergrundsmiljøet, så 

tænker du næppe på, hvor målrettet et 

arbejde, der ligger bag. Men bag gode 

oplevelser og events ligger god planlægning, 

markedsføring, partnerskaber, 

kreativitet og ildhu. Planlægger du 

selv kulturoplevelser og events, eller 

sidder du i en offentlig eller privat organisation, 

som ønsker oplevelsesbaseret 

forretningsudvikling, kan du nu få 

indblik i oplevelsesøkonomi i teori og 

praksis.

aarhus, Samfund og verden 12 

aarhus 

samfund og verden 

Hvad enhver bør vide 

om international politik 


Dato: 13/1, 6 mandage 

Tid: 17.30-19.15 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F 

USA og Vesten har domineret den internationale 

politik i årtier, nogen vil sige århundreder. Men i 

dag gør stormagter som Kina, Rusland og Indien 

sig i stigende grad gældende økonomisk og 

politisk. Samtidig har vi været vidner til internationale 

værdikampe, nye konflikter, økonomisk 

krise og opbrud i den arabisk-muslimske verden. 

Hvad nu? Får vi en verden uden vestlig dominans? 

Hvordan vil forholdet mellem stormagterne 

udvikle sig – får vi rivalisering eller samarbejde? 

Hvilke værdier vil præge den internationale 

politik? Hvilke former for konflikter og krige vil 

vi stå overfor i de kommende år? Hvordan skal 

Danmark agere i en ny verdensorden 

13/01: Hvilken verdensorden? 

Lektor i statskundskab Tonny 

Brems Knudsen, Aarhus 

Universitet 

20/01: USA – tilbagegang eller 

fortsat lederskab? Lektor i 

statskundskab Derek Beach, 


27/01: Kina – fremtidens stormagt? 

Lektor i statskundskab 

Clemens Stubbe Østergaard, 


03/02: Politik og økonomi – globalisering, 

udvikling og 

kriser. Lektor i statskundskab 

Jørgen Dige Pedersen, Aarhus 

Universitet 

10/02: Sikkerhed, krig og konfliktløsning. 


Mette Skak, Aarhus 

Universitet 

17/02: Danmarks rolle i international 

politik. Lektor i international 

politik Rasmus Brun 

Pedersen, Aarhus Universitet 

Hvad skal Danmark 

leve af? 


Dato: 14/1, 7 tirsdage 

Tid: 17.15-19.00 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, 

auditorium E 

Tilrettelægger: Professor i økonomi Torben 

M. Andersen, Aarhus Universitet 

Danmark har traditionelt set været et 

af verdens rigeste lande. Denne position 

er truet. Vi mister terræn, og der er 

stor politisk fokus på at styrke vækst 

og produktivitet for igen at bringe Danmark 

op blandt verdens rigeste lande. 

Kan det lade sig gøre, og hvad skal der 

til? Er Danmarks situation et eksempel 

på, at de ’gamle’ økonomier bliver 

overhalet af de ’nye’ økonomier? Er 

vedvarende vækst overhovedet muligt? 

Historisk set har Danmark været 

god til at finde løsninger. 

14/01: Hvad er kilderne til vækst? 

Hvordan er Danmark blevet 

et af verdens rigeste lande 

– og hvad skal der til for at 

opretholde denne position? 

Professor i økonomi Torben M. 

Andersen, Aarhus Universitet


21/01: Produktivitet og arbejdsmarked – er 

vi dygtige nok til at være et af verdens 

rigeste lande? Lektor i økonomi Allan 

Sørensen, Aarhus Universitet 

28/01: Innovation og vækst – hvordan kan vi 

aktivere vores innovative ressourcer? 

Lektor i økonomi Kristina Risom Jespersen, 


04/02: Global vækst og dansk eksport – er vi 

globaliserede nok? Professor i økonomi 

Philipp Schröder, Aarhus Universitet 

11/02: Hvorfor er vækst så svært? Har 

ulandspolitikken skabt vækst? 

Professor i økonomi Martin Paldam, 


18/02: Grøn vækst – hvad er det, og kan 

grøn vækst redde dansk økonomi? 

Professor i fødevareøkonomi Peder 

Andersen, Københavns Universitet 

25/02: Ulige vækst – er det vækstens pris? 

Professor i økonomi Peder J. Pedersen, 


Forstå din verden 



Tid: 17.15-19.00 



Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver 

til krige, traktater underskrives, og politiske 

håndtryk udveksles hen over bonede gulve. Men 

hvad er historien bag det, der sker? Hvad adskiller 

de forskellige regioner, og hvilken viden 

bringer os tættere en forståelse? 

15/01: USA. Ph.d. i amerikansk historie og 

ekstern lektor Kasper Grotle Rasmussen, 


22/01: Afrika. Professor og tidl. leder af Center 

for Afrikastudier Holger Bernt Hansen, 

Københavns Universitet 

29/01: Latinamerika. Lektor i sociologi Steen 

Fryba Christensen, Aalborg Universitet 

05/02: Asien. Tidl. kontorchef i Udenrigsministeriet 

Carsten Boyer Thøgersen 

12/02: Mellemøsten og Nordafrika. Lektor i 

historie Helle Lykke Nielsen, Syddansk 

Universitet 

19/02: Østeuropa og Rusland. Senioranalytiker 

Karsten Møller, Dansk Institut for 

Internationale Studier 

26/02: Vesteuropa. Lektor i statskundskab 

Derek Beach, Aarhus Universitet 


om loven 



Tid: 17.15-19.00 



D215 

Alle er lige for loven, men langt fra 

alle har samme forståelse for de til tider 

kringlede paragraffer, der danner 

den retslige ramme om vores liv som 

borgere i det danske samfund. Bliv 

klogere på loven og de specifikke situationer, 

mange af os kommer til at stå 

i på et tidspunkt i tilværelsen. Forelæsningsrækken 

trækker juraens store linjer 

op samtidig med, at du bliver klædt 

på til at forstå principperne i både den 

hverdagsrelaterede forbrugerret, den 

til tider brutale familie- og arveret og 

presseretten, der sætter grænser for 

mediernes gøren og laden. 

20/01: Introduktion til det danske 

retssystem: Grundloven, 

magtens tredeling og rettens 

internationalisering. Professor 

i retsfilosofi Sten Schaumburg-Müller, 


27/01: Forvaltningsret. Adjunkt i forvaltningsret 

Inger-Marie Conradsen, 

Roskilde Universitet 

03/02: Forbrugerret. Advokat, 

ekstern lektor i Forbrugerret 

og specialiseret erstatningsret 

Sonny Kristoffersen, Aarhus 

Universitet 

10/02: Familie- og arveret. Advokat 

Ulrik Grønborg, Advokaterne 

Sankt Knuds Torv, Aarhus 

17/02: Presseret. Forskningschef 

Oluf Jørgensen, Danmarks 

Medie- og Journalisthøjskole 

Kampen mod 

forbrydelsen 



Tid: 17.15-19.00 



auditorium D219 

Tilrettelægger: Museumsleder, ph.d. Frederik 

Strand, Politimuseet 

Politiets efterforskning er omgærdet af 

stor opmærksomhed fra medier, politikere, 

krimiforfattere – og fra befolkningen 

i almindelighed. Alligevel er der 

ikke mange der ved, hvordan politiets 

efterforskning konkret foregår, og hvor 

dramatisk en udvikling efterforskningen 

har gennemløbet i de sidste årtier. 

Forelæsningsrækken giver et indblik i 

denne historiske udvikling og beskriver, 

hvordan den moderne efterforskning 

foregår med implementeringen af 

DNA-teknikken og bekæmpelsen rocker- 

og bande-kriminalitet. 

03/03: Efterforskningens milepæle 

– et historisk overblik (1863- 

2012). Museumsleder, ph.d. 

Frederik Strand, Politimuseet 

10/03: Efterforskning af bandekriminalitet. 

Vicepolitiinspektør 

og leder af Københavns Politis 

Bandeenhed Lau Thygesen 

17/03: Retsmedicinske undersøgelser 

af drab og drabsforsøg 

Læge i retsmedicin Asser 

Hedegård Thomsen, Aarhus 

Universitet 

24/03: Retsgenetik. Retsgenetiker Bo 

Thisted Simonsen, Københavns 

Universitet 

31/03: Efterforskning af drabssager. 

Tidligere kriminalassistent 

Frank Bøgh


Hvem påvirker 

de politiske beslutninger? 



Tid: 17.15-19.00 


Sted: AU, Ny Munkegade 18, bygning 1530, auditorium 

D113 

Interesseorganisationer skal søge politisk indflydelse. 

I Danmark er organisationerne repræsenteret 

i offentlige råd og nævn, de optræder i 

nyhedsmedierne, og mange har et tæt samspil 

med Folketinget og partierne. Her kan du få et 

indblik i de danske interesseorganisationer. I 

deres dagsordener og indflydelse. Forelæserne 

har lavet en stor undersøgelse i form af bl.a. et 

360 graders eftersyn af interesseorganisationerne 

og deres optræden på tre politiske arenaer: 

forvaltningen, parlamentet og medierne. Undersøgelsen 

viser bl.a., at få organisationer spiller 

en uhyre fremtrædende rolle på alle arenaer, 

men at der også er store variationer. 

25/03: Organisationerne og centraladministrationen. 


Peter Munk Christiansen, Aarhus 

Universitet 

01/04: Organisationerne i Folketinget. 

Adjunkt i statskundskab Helene Helboe 

Pedersen, Aarhus Universitet 

08/04: Organisationer i medierne: En arena 

for alle eller for de udvalgte få? 

Professor i statskundskab Anne Skorkjær 

Binderkrantz, Aarhus Universitet 

Indblik i Europa 



Tid: 19.45-21.30 



Massearbejdsløshed, aldrende befolkning og 

politisk radikalisering. Man skal ikke lede længe 

for at finde de negative historier om Europas 

situation lige nu. Optimismen efter udvidelsen 

af EU er afløst af dommedagsprofetier, og flere 

europæiske lande foretrækker enegang frem for 

samarbejde. Hvor slem er situationen lige nu, og 

er der overhovedet nogle lyspunkter? Forelæsningsrækken 

tegner et billede af Europas politiske 

og kulturelle geografi midt i en krisetid og 

med til tider uoverskuelige udfordringer. 

23/04: Den europæiske gældskrise. Professor 

i økonomi Svend Erik Hougaard Jensen, 

Copenhagen Business School 

30/04: De nye regionale nationalismer. 

Professor i historie 

Uffe Østergaard, Copenhagen 

Business School 

07/05: Politisk radikalisering i 

krisens tegn. Ph.d.-stipendiat i 

historie Chris Holmsted Larsen, 


14/05: Valg til Europa-Parlamentet 

– Europas valg og parlament? 

Lektor i europastudier 

Ann-Christina Knudsen, Aarhus 

Universitet 

21/05: Europa, Rusland og EU. 

Generalmajor og senioranalytiker 

Karsten Jakob Møller, 

Dansk Institut for Internationale 

Studier 

28/05: Stormagt eller museum – 

Europa i fremtiden. Lektor i 

statskundskab Jens Ladefoged 

Mortensen, Københavns 

Universitet 

04/06: Indvandringen til Eurpa – en 

trussel mod sammenhængskraften. 


Peter Thisted Dinesen, Københavns 

Universite 

Danskernes politiske 

holdninger 



Tid: 17.15-19.00 




Den tid, hvor arbejderen stemte på Socialdemokratiet, 

og virksomhedsejeren 

på de konservative, er ovre. Der er 

ikke længere en direkte sammenhæng 

mellem klasseposition, politiske holdninger 

og partivalg. For klasserelationerne 

har forandret sig, og det har den 

politiske dagsorden også. Dels handler 

politik om mere end økonomiske 

klasseinteresser, idet værdipolitiske 

spørgsmål om fx indvandrere, kriminalitet 

og klimaforandringer er kommet 

på dagsordnen, dels er klasserelationerne 

ikke længere så entydige. Men 

vores meninger er stadig påvirket af tilhørsforhold 

og vores sociale identitet. 

Men hvordan hænger det sammen 

med, at partierne oplever et faldende 

medlemstal? Og har partierne mistet 

deres tag i befolkningens holdningsdannelse? 

Få svar på disse og mange 

andre spørgsmål, når seks forskere fra 

Statskundskab på Aarhus Universitet 

tager temperaturen på danskernes politiske 

holdninger anno 2014. 

28/04: Danskernes politiske 

holdninger i dag. Lektor i 

statskundskab Rune Stubager, 


05/05: ”Men nu siger du jo det samme 

som Pia Kjærsgaard”: 

Meninger, indhold og identitet. 


Kasper Lippert-Rasmussen, 


12/05: Klasseteorien er ikke død. 

Lektor i statskundskab Gitte 

Sommer Harrits, Aarhus Universitet 

19/05: Det politiske dyr: Psykologien 

bag politiske holdninger. 

Lektor i statskundskab Michael 

Bang Petersen, Aarhus 

Universitet 

26/05: Partiernes indflydelse på 

borgernes holdniger. Lektor i 

statskundskab Rune Slothuus, 


02/06: Den skandinaviske gåde: 

Tillid og velfærd. Professor i 

statskundskab Gert Tinggaard 

Svendsen, Aarhus Universitet 

Penge 



Tid: 19.45-21.30 




Hvad er det egentlig for noget med 

penge? Finanskrisen 2008 var en vældig 

boble af nye lån, kredit og penge. 

Men hvor kom alle disse penge fra? Vi 

ved, at bankerne spillede en nøglerolle 

i krisen, men ved vi egentlig, hvad der 

foregår i en bank? Hvis der foregår noget 

mærkeligt, så forventer vi, at Nationalbanken 

og Finanstilsynet tager sig 

af det. Men heller ikke de kunne forhindre 

finanskrisen. Hvorfor så ingen 

den komme? Vi skal i denne forlæsningsrække 

se på de private bankers 

nøglerolle som skabere af samfundets 

penge og på alternativer, der overgiver 

retten til pengeskabelse til samfundet


og lader bankerne spille en mere beskeden rolle 

som fordeler af den kredit, fællesskabet stiller til 

rådighed. 

28/04: Hvad er penge? Og hvor kommer de 

fra? Lektor i sociologi Ole Bjerg, Copenhagen 

Business School 

05/05: Penge og den danske bankverden – et 

kritisk blik indefra. Fhv. sparekassedirektør, 

civiløkonom Uffe Madsen 

12/05: Pengeskabelse – fra 1600-tallets 

engelske guldsmede til i dag. Lektor i 

organisationsudvikling Ib Ravn, Aarhus 

Universitet 

26/05: Penge og poesi – traditionen fra Ezra 

Pound over Allen Ginsberg og frem til 

i dag. Ph.d. i 

erhvervsøkonomi og skrivecoach Thomas 

Basbøll 

02/06: Pengereform – en vej til en bæredygtig 

demokratisk markedsøkonomi. 

Cand.merc.fil. Mikkel Klinge Nielsen, 

udviklingschef i Andelskassen JAK 

Ideologier 



Tid: 19.30-21.15 



D215 

Underviser: Professor i statskundskab Palle Svensson, 


Vidensarbejdet – 

mellem konkurrence 

og dannelse 



Tid: 19.30-21.15 




Tilrettelægger: Postdoc i forskningsanalyse 

Lise Degn, Aarhus Universitet 

Vidensinstitutionerne og vidensarbejderne 

er under pres. ’Knowledge is 

money’, og vi skal i overvejende grad 

leve af vores viden og vores evne til at 

bruge den fornuftigt. Men hvad betyder 

opblomstringen af ’videnssamfundet’ 

og ’vidensøkonomien’ for de institutioner 

og professioner, som skal understøtte 

denne type samfund? Hvad 

betyder det for dannelsen at flere får 

en videregående uddannelse? Hvad 

betyder det for professionerne, at de 

får ’ansvar’ for nye, samfundsmæssige 

problemstillinger? Tre forskere fra 

Dansk Center for Forskningsanalyse, 

Aarhus Universitet, stiller skarpt på 

konsekvenserne af den stigende akademisering 

af samfundet og på, hvad 

akademiseringen og videns-fokuseringen 

betyder for både de, som uddanner 

og de, som uddannes. 

05/05: Fra industri- til videnssamfund. 

Seniorforsker, ph.d. 

Mads P. Sørensen 

12/05: Ud af elfenbenstårnet. 

Postdoc i forskningsanalyse 

Lise Degn 

19/05: Professioner under pres. 


Sanne Haase 

26/05: Akademias eksplosion. Postdoc 

i forskningsanalyse Lise 

Degn og postdoc i forskningsanalyse 

Sanne Haase 

02/06: Hvor blev dannelsen af? 


Lise Degn og postdoc i forskningsanalyse 

Sanne Haase 

Ideologiske konflikter har sat et uudsletteligt aftryk 

på den politiske debat gennem det 20. århundrede 

– ideologiernes århundrede. Men ideologiernes 

tid er stadig over os. Nogle hævder, 

at de er døde, men er de virkelig det? Begrebet 

’ideologi’ refererer til de store ismer, som i høj 

grad blev synlige i det 20. århundrede. Forløbet 

tager livtag med de store ideologiers relation til 

samfundets udvikling. For det er netop samfundet 

og dets forandringer, der giver næring til, at 

nye ideologier opstår. Ideologier rummer således 

et sæt af idéer, som forklarer, hvordan verden er, 

og hvorfor den må være, som den er. At gå tæt 

på ideologiernes historie, deres idégrundlag og 

deres udvikling, er derfor et dyk ned i samfundshistorien, 

og et blik ind i fortidens og nutidens 

politiske landskab. 

28/04: Ideologi og demokrati 

05/05: Liberalisme 

12/05: Konservatisme 

19/05: Socialisme 

26/05: Kommunisme 

02/06: Fascisme

aarhus Organisation, ledelse og kommunikation 

16 

aarhus 

organisation, ledelse 

og kommunikation 

Innovation 


Dato: 13/1 , 7 mandage 

Tid: 19.30-21.15 



D113 

Tilrettelægger: Professor i psykologi Lene Tanggaard, 

Aalborg Universitet 

Innovation er vor tids løsen. Alt, hvad der er 

nyt, er godt, og innovation er automatisk værdiskabende. 

Men er det sandt? Hvad er innovation, 

og hvordan udnytter man innovation 

på den mest værdiskabende måde? Forelæsningsrækken 

sætter fokus på, hvorfor innovation 

netop ikke er ensbetydende med nemme 

buzzwords som forandringsparathed, men kræver 

seriøst og bevidst arbejde. Samtidig giver 

forelæsningerne et bud på, hvordan vi skal forstå 

det, der går forud for innovation, og hvordan man 

bruger innovation som værdiskaber i virksomheden, 

det offentlige og i vores private sfære. 

13/01: Kreativitet for alle. Professor i psykologi 

Lene Tanggaard, Aalborg Universitet 

20/01: Innovation og ledelse af innovation. 

Lektor i økonomi og ledelse René 

Nesgaard Nielsen, Aalborg Universitet 

27/01: Innovation og netværk. Adjunkt i marketing 

og organisation Carsten Bergenholtz, 


03/02: Innovation i sundhedssektoren. 

Ph.d., cand.psyk.aut. Karen Ingerslev, 

Aarhus Universitetshospital 

10/02: Mangfoldighed og innovation. Lektor 

i kommunikation og psykologi Vlad 

Glaveanu, Aalborg Universitet 

17/02: Grænsekrydsende ledelse – byg bro 

til samarbejde og innovation. Lektor 

i ledelses- og organisationspsykologi 

Claus Elmholdt, Aalborg Universitet 

24/02: Værdiskabelse i offentlig innovation. 

Ph.d. i kommunikation Charlotte 

Wegener, Aalborg Universitet 

Ledelsesfilosofi 



Tid: 17.15-19.00 



Lokale oplyses 

Underviser: Lektor i organisationsteori 

Christian Lystbæk, Aarhus Universitet 

Filosofien er flyttet ind i ledelsesfeltet. 

Det skyldes, at ledere i dag bliver mødt 

med krav om at beskrive og begrunde 

deres ledelsesgrundlag. På alle 

niveauer i organisationer stilles der 

spørgsmål til ledelse: Hvad er ledelse? 

Hvad ved vi om ledelse? Hvad vil det 

sige at være leder? Hvad er værdifuldt 

i ledelse? Forelæsningerne stiller 

skarpt på de spørgsmål og svar, som 

ligger til grund for aktuelle ledelsesteorier 

og -tilgange, modeller og metoder. 

Undervejs vil præmisserne blive stillet 

op over for hinanden, sammenlignet 

og diskuteret. 

14/01: Det professionelle lederskab 

– om viden om ledelse og 

lederens viden 

21/01: Det personlige lederskab – 

om at være leder og lederens 

væren 

28/01: Det gode lederskab – om 

værdier i ledelse og lederens 

værdier 

Teori U 



Tid: 17.30-19.15 



auditorium F 

Personligt lederskab, organisationsudvikling 

og læreprocesser er vigtige 

fokuspunkter for fremtidens organisationer. 

Claus Otto Scharmers ’Teori U’ 

er den nye gren på ledelsestænkningens 

træ. Teori U vender op og ned på 

de traditionelle forestillinger om ledelse, 

og mange har allerede fundet den 

frugtbar i det konkrete arbejde med 

udvikling af medarbejdere og organisationer. 

Forelæsningsrækken, som 

er baseret på bogen ’Fortællinger fra 

U’et’ (Dansk Psykologisk Forlag), giver 

indblik i Scharmers Teori U og i, hvad 

den kan bruges til. 

14/01: Hvad er teori U? Organisations- 

og ledelseskonsulent Thomas 

Gerstrøm, Cubion 

21/01: Teori U i Sinai – 

en procesmodel for arbejdet 

med det personlige lederskab. 

Proces- og ledelseskonsulent, 

cand.phil. Kirsten Mellor 

28/01: Teori U. Transformationen 

fra haltende industrisamfund 

til bæredygtigt vidensamfund. 

Professor i ledelse Steen 

Hildebrandt, Aarhus Universitet 

04/02: Teori U som ramme for innovativ 

organisationsudvikling. 

Organisations- og ledelseskonsulent, 

cand.phil. Lone 

Belling, Liv og Lederskab 

11/02: Leg som indgang til Teori U. 

Legeforsker og adjunkt i interpersonel 

kommunikation Ann 

Charlotte Thorsted, Aalborg 

Universitet


17 

Kommunikationsmedarbejderens 

abc 



Tid: 17.15-19.00 



D219 

Stort set alle virksomheder og organisationer 

arbejder med kommunikation, 

og mange steder er der ansat 

kommunikationsmedarbejdere til at løse opgaverne 

– opgaver der varierer fra organisation til 

organisation, men som også på mange måder 

ligner hinanden. Arbejder du med kommunikation 

i erhvervsmæssig eller frivillig sammenhæng, 

og har du brug for at blive opdateret med den 

nyeste viden på kommunikationsområdet? Bliv 

klædt endnu bedre på til nogle af de helt konkrete 

udfordringer, du står over for i hverdagen. Få 

indblik i hvilke elementer, du bør overveje i planlægningen 

af kommunikation for at få et budskab 

igennem – fra retskrivning til brugen af sociale 

medier. 

22/01: Kommunikationsplanlægning. Ekstern 

lektor i kommunikation Frantz Penner 

Ibenfeldt, Aarhus Universitet 

29/01: Overbevisende kommunikation. Studieadjunkt 

i retorik Sofie Venge Madsen, 


05/02: Brugervenlighed på websites. Lektor 

i datalogi Olav W. Bertelsen, Aarhus 

Universitet 

12/02: Sociale medier. Adjunkt i sociale medier 

Annette Agerdal-Hjermind, Aarhus Universitet 

19/02: Skriv kreativt, godt og hurtigt. Journalist, 

cand.mag. i dansk Mikkel Hvid 

26/02: Skriv fejlfrit. Studieadjunkt i anvendt 

lingvistik Richard Madsen, Aalborg 

Universitet 

Vore højeste 

ledelsesmæssige potentialer 



Tid: 19.30-21.30 

Pris: gratis 

Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, lokale 


Underviser: Professor i ledelse Steen Hildebrandt, 


Hør om krisens muligheder i denne forelæsning 

under titlen ’Vore højeste ledelsesmæssige potentialer 

– på kanten af industrisamfundet’. Professor 

i ledelse Steen Hildebrandt er aktuel med 

en ny bog om alle de muligheder, som de aktuelle 

kriser indeholder: Muligheder og potentialer på 

både individ-, virksomheds- og samfundsniveau. 

Hvad er det, som vi med respekt, er ved 

at sige farvel til i det gamle industrisamfund? 

Og hvilke højeste potentialer står 

vi over for? Hvad er det for en fremtid, 

vi kan læne os ind imod og begynde at 

realisere? 

Projektledelse 


Dato: 28/1, 6 tirsdage (Ingen undervisning 

18/2) 

Tid: 19.30-21.15 




Er du projektleder med ansvar for at 

strukturere og lede et projekt? Kan du 

altid overskue og styre processen? 

Forelæsningssrækken sætter fokus 

på, hvorledes viden fra forskning og fra 

den generelle ledelses- og organisationsteori 

kan berige projektarbejdet. Få 

indblik i de nyeste teorier og metoder 

indenfor resultatskabelse, læring, evaluering 

fremdrift m.m., som vil kunne 

hjælpe dig til at navigere i komplekse 

sammenhænge, hvor standardiserede 

processer sjældent er løsningen. 

28/01: Hvad ved vi? Projektledelse 

fra et forskningsperspektiv. 



LEAD 

04/02: Evaluering af projekter. Professor 

i statskundskab Peter 

Dahler-Larsen, Københavns 

Universitet 

11/02: Hvordan kan tydelighed i 

ledelseskæden styrke 

projektorganisationen? 



LEAD 

25/02: Innovation og projektledelse. 

Direktør og ekstern lektor i 

projektledelse Jan Rosenmeier, 

Aarhus 



04/03: Action-Learning-Consulting 

i teori og praksis. Direktør og 

ekstern lektor i projektledelse 

Jan Rosenmeier, Aarhus 



11/03: Hvordan bruger vi vores erfaringer? 

Professor i organisation 

og ledelse Kristian Kreiner, 

Copenhagen Business School 

Kend din ledelsesstil – 

16 mennesketyper som 

ledere 


Dato: 1/2, lørdag 

Tid: 10.00-16.00 



lokale oplyses på stedet 

Underviser: Udviklingskonsulent, mag.art. i 

idèhistorie Preben Grønkjær, Typologi + 

Det er efterhånden en udbredt opfattelse, 

at lederens vigtigste ledelsesværktøj 

er lederen selv. Vi er alle forskellige 

og benytter derfor også individuelle 

ledelsesstile. Få indblik i, hvordan refleksion 

over egen ledelsesstil og personlige 

karaktertræk kan være nøglen 

til et styrket lederskab. Forelæsningen 

henvender sig til alle, der beskæftiger 

sig med ledelse i det daglige – som 

underviser, formand for en bestyrelse, 

håndboldtræner, forælder osv. Det kan 

ligeledes være gavnligt for medarbejdere 

at reflektere over, hvordan man 

ser på lederskab, for uden medarbejderens 

følgeskab, er de overordnedes 

lederskab ikkeeksisterende. Afsættet 

er C.G. Jungs typeteori, der er udmøntet 

til praktisk brug i bl.a. Myers-Briggs 

Type Indikator (MBTI) og Jungiansk 

Type Indeks (JTI). Forelæsningen er 

baseret på bogen ’Kend din ledelsesstil 

– typologi og det personlige lederskab’ 

(Dansk Psykologisk Forlag). 

Løs konflikten 



Tid: 17.30-19.15 



auditorium G116 

Konflikter er på godt og ondt en del af 

alle organisationer. Konflikthåndtering 

er derfor en vigtig opgave for både ledere 

og medarbejdere. Det handler om 

at se konflikterne – helst før de opstår 

– og håndtere dem konstruktivt, så organisationen 

ikke lider under det. Men 

hvordan optimerer man parternes dialog, 

så der skabes en fælles erkendelse 

af, hvad konflikten drejer sig om? 

Fem konflikt-eksperter introducerer 

forskellige konflikthåndteringsmetoder 

og peger på, hvordan man ruster en 

organisation til bedre kommunikation 

i fremtiden.


18 

27/02: Konfliktløsning – et juridisk perspektiv. 

Adjunkt i konfliktmægling Lin Adrian, 


06/03: Interkulturel konflikthåndtering. Antropolog 

Mette Juel Madsen, Center for 

konfliktløsning 

13/03: Konflikten som kilde til læring. Organisations- 

og ledelseskonsulent, cand.mag 

i etnografi og religionsvidenskab Tanja 

Nielsen, Attractor 

20/03: Konflikthåndtering gennem mægling. 

Konfliktmægler, cand.pæd. Nethe Plenge 

27/03: Nye fortællinger kan løse konflikter. 

Lektor i erhvervskommunikation Nikolaj 

Kure, Aarhus Universitet 

Stress 



Tid: 19.30-21.15 



D215 

Stress er den nye folkesygdom. Stress rammer 

bredt i befolkningen og forårsager et betydeligt 

fald i livskvalitet for dem, der rammes, samtidig 

med at man ofte i længere perioder står udenfor 

arbejdsmarkedet og har svært ved at finde 

tilbage til der, hvor man engang var. Forskere 

forsøger at finde ind til kernen af stress, og behandlere 

står i kø for at hjælpe folk videre og ind 

i arbejdslivet igen. Men hvad ved vi på nuværende 

tidspunkt om stress? Forelæsningsrækken giver 

indblik i den nyeste forskning på området og 

giver et kritisk blik på nogle af de gængse opfattelser 

af, hvad fænomenet stress er, og hvordan 

det behandles. 

04/03: Hvad er stress? Ph.d. i psykologi Lars 

Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik 

11/03: Stress, søvn og kognition. Ph.d.-studerende 

i psykologi Anita Eskildsen, 

Arbejdsmedicinsk Klinik 

18/03: Risikofaktorer og beskyttende faktorer 

for stress. Ph.d. i psykologi Lars 

Peter Andersen, Arbejdsmedicinsk klinik 

25/03 Kollektiv stress. Ph.d.-studerende i 

psykologi Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk 

Klinik 

01/04: Hvad kan man gøre ved stress? 

Ph.d.-studerende i psykologi Vita Ligaya 

Ponce Dalgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik 

Få styr på din 

grammatik 



Tid: 17.15-19.00 




God kommunikation bygger på god 

grammatik. En grundlæggende forudsætning 

for god kommunikation er, at 

man kender sprogets regler. De fleste 

har oplevet at blive i tvivl om tegnsætning, 

stavemåder og formuleringer. 

Hvordan staver man til rawlplug? Må 

man sige: ”Det endte op med, at …”, 

eller er det mere korrekt med formuleringen: 

”Det endte med, at …”? Tag hul 

på arbejdet med fejlfrie breve, mails, 

pressemeddelelser, pjecer, rapporter 

og artikler. Når du kender regler og 

retningslinjer i dansk grammatik, kan 

du anvende sproget med større sikkerhed, 

frihed, kreativitet og personlighed. 

Forelæsningsrækken introducerer de 

almindeligste fejltyper og giver konkrete 

redskaber til forbedring af dit sprog. 

06/03: Hvordan fungerer sprog? 

Studieadjunkt i anvendt lingvistik 

Richard Madsen, Aalborg 

Universitet 

13/03: Ord og problemer med ord. 



Universitet 

20/03: De hyppigste fejl i enkeltord. 



Universitet 

27/03: De hyppigste fejl i formuleringer. 

Studieadjunkt i anvendt 

lingvistik Richard Madsen, 

Aalborg 

Universitet 

03/04: Sætninger og tegnsætning. 



Universitet 

10/04: Tekstkomposition. Om fejl 

i henvendelsen. Professor i 

dansk sprog Ole Togeby, Aarhus 

Universitet 

Kroppens sprog i 

professionel praksis 


Dato: 27/3, torsdag 

Tid: 17.15-21.15 


Maks. 50 deltagere 



Underviser: Lektor i bevægelsespsykologi 

Helle Winther, Københavns Universitet 

Kroppens sprog har stor betydning 

for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, 

relationskompetence og krisehåndtering 

i professionel praksis. 

Bevægelse og kropssprog er vores primære 

sprog. Ordenes strøm kan stoppes, 

men kroppen er altid i bevægelse 

– altid kommunikerende. Gennem et 

kalejdoskop af forskningsbaseret teori 

og praksisnære fortællinger dykker 

vi ned i kropslighedens, sanselighedens 

og personlighedens betydning 

for professionel kommunikation. Hør, 

hvordan kroppens sprog kan bruges i 

undervisning, supervision og personlig 

udvikling. Aftenen tager udgangspunkt 

i bogen ’Kroppens sprog i professionel 

praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i 

en vekselvirkning mellem teori, bevægelse 

og dialog. 

Nudging – et redskab 

til adfærdsforandring 


Dato: 29/3, 1 lørdag 

Tid: 10.00-16.00 




Underviser: Adfærdsforsker, Director of ISSP 

og formand for Dansk Nudging Netværk Pelle 

Guldborg Hansen, Syddansk Universitetet og 


Hvordan får man folk til at spise sundere, 

agere mere miljørigtigt og køre 

mere sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter 

og fartbøder er klassiske værktøjer, 

men er ikke altid lige effektive. 

Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforandring. 

Et ’nudge’ er et velment 

puf i den rigtige retning. I praksis kan 

det fx være farvede fodspor på gaden, 

der fører til en skraldespand. Tilgangen 

bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien 

og kognitiv psykologi, der 

viser hvordan, det er muligt at påvirke 

adfærd uden brug af, eller som supplement 

til, de klassiske reguleringsstrategier: 

information, incitamentsstyring 

og direkte regulering.


19 

Førstehjælp til feedback 


Dato: 1/4, tirsdag 

Tid: 17.15-21.00 



D219 

Underviser: Journalist, kommunikationsrådgiver og 

direktør Anders Stahlschmidt, Lumholt & Stahlschmidt 

Kommunikation 

Vi har alle brug for feedback, for det giver energi, 

selvtillid og motivation at blive anerkendt. 

Samtidig giver anerkendelse højere produktivitet, 

lavere sygefravær og loyale medarbejdere 

på arbejdspladsen. Men vi har også brug for, 

at nogen korrigerer os, så vi ikke gentager fejl, 

dårlige vaner og ubetænksom opførsel. Positiv 

feedback er ikke nødvendigvis lig med konstruktiv 

feedback. Derfor skal du både være bevidst 

om sproget, formen og hensigten med den feedback, 

du giver. Med afsæt i bogen ’Førstehjælp 

til Feedback’ (Gyldendal Business) stiller 

forelæsningen skarpt på baggrund, metode og 

hands-on-redskaber til bedre feedback. Gør din 

feedback mere kvalificeret – både på arbejde og 

derhjemme. 

Læringsstile 



Tid: 16.30-21.30 

Pris: 145 kr. inkl. læringsstilsprofil (Normalpris 580 kr.) 


D219 

Underviser: Lektor i læringsteori Ole Lauridsen, Aarhus 

Universitet 

At kende sin egen og andres læringsstile kan 

have positiv indvirkning på samarbejds- og ledelsesprocesser, 

fordi man pludselig forstår an- 

dre menneskers måde at reagere på 

i arbejdsog læringssammenhænge. 

Denne forståelse er vigtig for respekt 

og tolerance, der igen fører til en mere 

smidig og effektiv omgang med andre. 

Nye arbejdssituationer som møder, 

teamarbejde og ledelse afvikles med 

et minimum af stress og anspændthed. 

Forløbet giver en introduktion til 

Dunns og Dunns læringsstilsmodel og 

præsenterer en række strategier for 

brugen af læringsstile i både private 

og arbejdsmæssige sammenhænge. 

Afsættet er bogen ’Fokus på læring’ 

(Akademisk Forlag), der sætter fokus 

på læringsstile i dagliglivet. Prisen inkluderer 

en læringsstilsprofil. 

Magt i organisationer 



Tid: 17.15-19.00 




Magt handler om at udøve et mere 

eller mindre direkte pres på et individ, 

som så mod sin vilje føjer sig derefter. 

Denne klassiske definition kan mange 

sikkert tilslutte sig. Men den kan også 

udfordres, for er magt ikke mere end 

dét at håndhæve autoritet, give ordrer 

og tvinge nogen til noget? Ligger der 

ikke også en magt i at kunne motivere 

og rette adfærd mod særlige mål? Er 

det ikke magtfuldt at kunne ophæve 

betydningen af et asymmetrisk forhold 

mellem leder og medarbejder, så 

utryghed og mistillid forsvinder og er- 

stattes af ligeværdighed, åbenhed og 

samhørighed? Forelæsningerne udfolder 

og diskuterer magtens potentialer, 

udfordringer og faldgruber i relation til 

livet i nutidens organisationer. Magt 

kan være produktivt for både organisationen 

og medarbejderne. Forelæsningsrækken 

tager afsæt i bogen 

’Magt i organisationer’ (Klim), som kan 

inkluderes i prisen. 

23/04: Magt i organisationer. Ekstern 

lektor i psykologi Morten 

Fogsgaard, Aarhus Universitet 

30/04:Hård og blød magt i ledelse. 

Ekstern lektor i psykologi 

Morten Fogsgaard, Aarhus 

Universitet 

07/05: Konflikter og magtens potentialer. 

Adjunkt i arbejdsliv 

og læring Peter Busch-Jensen, 


14/05: Magt og det meningsfulde 

arbejdsliv. Lektor i forandringsprocessor 

Nikolaj Kure, 


21/05: Magt og etik i arbejdslivet. 

Ekstern lektor i psykologi 

Morten Fogsgaard, Aarhus 

Universitet 

28/05: Borgerinddragelse. Ph.d. i 

gruppedynamik og ledelse af 

borgerinddragelse Manon De 

Jongh 

04/06: Magt i organisationer – 

psykodynamiske aspekter. 

Professor MSO i organisationspsykologi 

Steen Visholm, 

Roskilde Universitet


20 

Det gode arbejdsliv 



Tid: 17.30-19.15 




Vækkeuret ringer, og endnu en arbejdsuge 

venter forude. Vi bruger en 

stor del af vores vågne timer på vores 

job, og for de fleste af os betyder vores 

arbejde rigtig meget – meget mere end 

bare det at få mad på bordet. Samtidig 

er grænsen mellem vores arbejdsliv 

og privatliv udflydende, og mange tager 

arbejdet med hjem både mentalt 

og fysisk. På flere måder fylder vores 

arbejde altså i vores liv. Vi lægger meget 

energi i det, og vi får energi af det. 

Det betyder, at vi stiller høje krav til, at 

vores arbejde er sjovt og udviklende. 

Forelæsningsrækken stiller skarpt på 

det gode arbejdsliv fra forskellige perspektiver 

og ser på, hvordan du kan 

skabe mere glæde og trivsel i dit daglige 

arbejde. Hør hvordan, det gode arbejdsliv 

kan blive endnu bedre. 

23/04: Positiv psykologi og styrker 

i arbejdslivet. Direktør og 

master i positiv psykologi Mads 

Bab, Gnist 

30/04: Det meningsfulde arbejdsliv 

– fra en filosofisk vinkel. 

Ph.d.-studerende i retsfilosofi 

Cecilie Eriksen, Aarhus 

Universitet 

07/05: Leg i arbejdslivet. Legeforsker 

og adjunkt i interpersonel 

kommunikation Ann Charlotte 

Thorsted, Aalborg Universitet 

14/05: Den nødvendige samtale i arbejdslivet. 

Ledelseskonsulent, 

cand.scient.adm. Poula Helth 

og ledelseskonsulent, cand. 

oecon. Hans Jørn Filges 

21/05: Læring og læringsstile i arbejdslivet. 

Lektor i læring Ole 

Lauridsen, Aarhus Universitet 

28/05: Stress i arbejdslivet. 

Ph.d.-studerende i organisationspsykologi 

Kristina 

Schoemmel, Aarhus Universitet 

Offentlig ledelse kræver 

noget særligt 


Dato: 28/4, mandag 

Tid: 17.15-21.15 



Auditorium E 

Underviser: Studielektor Thorkil Molly-Søholm, Aalborg 

Universitet 

Bliv kligere på Leadership pipeline i den offentlige 

sektor. Et stort AAU-forskningsprojekt med 

deltagelse af 15 offentlige organisationer har 

afdækket en mængde ny viden: Hvad er de 

særlige færdigheder, værdier og prioriteter, som 

offentlige ledere skal mestre på det enkelte ledelsesniveau? 

Hvad skal aflæres og tillæres i 

transitionen, når den offentlige leder forfremmes 

et niveau op? Hvad er de væsentligste faldgruber 

for offentlige ledere på hvert ledelsesniveau? 

Denne ledelsesmodel kaldes for ’Den 

offentlige leadership pipeline’. Modellen bruges 

i 13-15 offentlige organisationer som et udvidet 

ledelsesgrundlag som organisationens ledelsesstøtteværktøjer 

synkroniseres efter (cheflønskontrakter, 

lederuddannelse, stillingsbeskrivelser, 

lederrekruttering, lederevaluering m.m.). 

Forelæsningen introducerer teorien og deler ud 

af de praktiske erfaringer fra offentlige organisationer. 

Forelæsningen tager udgangspunkt i 

’Leadership Pipeline i den offentlige sektor’ 

(Dansk Psykologisk Forlag), som kan inkluderes 

i prisen. 

De Nyeste tendenser 



Tid: 19.45-21.30 



G116 

Få indblik i de nyeste tendenser inden for organisation 

og ledelse. Udfordringerne i det moderne 

arbejdsliv er mange, og hvad der før blev anset 

som modsætninger, ses i dag som frugtbare udviklingsområder. 

Metoder og strategier udvikles 

løbende, og blandt de nye skud på stammen er 

lean startup, business model innovation, crowdfonding 

og crowdsourcing. Men hvad dækker begreberne 

over? Og hvilke modeller egner sig til 

hvilke situationer? Bliv opdateret på den nyeste 

viden, når fire eksperter udfolder de væsentligste 

nye udviklingsretninger, teorier og begreber. 

markedsføring og strategi Anna 

Holm, Aarhus Universitet (forelæsningen 

foregår på engelsk) 

14/05: Crowdfunding. Adjunkt i 

marketing og organisation Jan 

Warhuus, Aarhus Universitet 

21/05: Crowdsourcing. Adjunkt i 

innovation og sociale medier 

Carsten Bergenholtz, Aarhus 

Universitet 

28/05: Lean startup. Lektor i marketing 

og organisation Steffen 

Korsgaard, Aarhus universitet 

Oplevelser, events og 

kultur 


Dato: 15/5, torsdag 

Tid: 17.15-21.15 




Forelæser: Kreativ direktør Christian Have, 

Have Kommunikation 

Når du overværer internationale kulturbegivenheder, 

branding af byer, 

virksomheder og varer, publikumsinvolverende 

events på sociale medieplatforme 

eller en lille, alternativ punkkoncert 

i undergrundsmiljøet tænker 

du næppe på, hvor målrettet et arbejde, 

der ligger bag. Men bag gode oplevelser 

og events ligger god planlægning, 

markedsføring, partnerskaber, 

kreativitet og ildhu. Planlægger du selv 

kulturoplevelser og events, eller sidder 

du i en offentlig eller privat organisation, 

som ønsker oplevelsesbaseret forretningsudvikling, 

kan du nu få indblik 

i oplevelsesøkonomi i teori og praksis 

og få hands-on guldkorn til dine næste 

events. 

07/05: Business model innovation. Adjunkt i

aarhus, psykologi og pædagogik 

21 

aarhus 

psykologi og pædagogik 


om psykologi 



Tid: 17.30-19.15 



lokale G122 

Hvordan fungerer menneskets hukommelse, 

hvad påvirker vores sociale 

adfærd, og hvordan udvikles vores 

personlighed? Psykologi handler om 

at forklare, hvorfor vi mennesker oplever, 

føler, tænker, handler og udvikler 

os, som vi gør. Få indblik i de vigtigste 

milepæle inden for psykologi, og bliv 

introduceret til den nyeste viden på 

området. Bliv klogere på dig selv, og 

få en bedre forståelse og respekt for 

menneskers forskelligheder. 

14/01: Udviklingspsykologi. Professor 

i udviklingspsykologi 

Peter Krøjgaard, 


21/01: Socialpsykologi. Professor 

i socialpsykologi Per Schultz 

Jørgensen, Aarhus Universitet 

28/01: Læringspsykologi. Lektor i 



Universitet 

04/02: Personlighedspsykologi. 

Postdoc i personlihedspsykologi 

Lasse Meinert Jensen, 


11/02: Kognitionspsykologi. Lektor 

Dorthe Kirkegaard Thomsen, 


18/02: Anvendt psykologi. Cand. 

psych. Thomas Koester, FORCE 

Technology, Afdelingen for 

Anvendt Psykologi 

Lykke 


Dato: 16/1, 7 torsdage (Ingen undervisning 13/2) 

Tid: 19.30-21.15 



auditorium E 

Hvad er det gode liv, og hvordan bliver 

vi lykkelige? Det er to centrale spørgsmål, 

som optager os mennesker. Men 

kan vi blive enige om, hvad der gør os 

lykkelige, og hvad lykke er? Danskerne 

bliver omtalt som verdens lykkeligste 

folk, men er vi det? Og hvordan 

kan det måles? Under overskriften lykke 

nuancerer forelæsningsrækken forståelsen 

af begrebet lykke og spørgsmålet 

om, hvordan vi bliver lykkelige. 

16/01: Lykke – filosofisk set. Lektor 

i filosofi Morten Dige, Aarhus 

Universitet 

23/01: Lykkens diktatur og retten 

til at være ulykkelig. Postdoc 

i pædagogisk filosofi Per Jepsen, 


30/01: Det lykkelige folk – danskerne. 

Lektor i nationaløkonomi 

Christian Bjørnskov, Aarhus 

Universitet 

06/02: Bruttonationallykke i Bhutan 

– lykken som politisk vision. 

Cand.scient.soc. Sune Gjerding 

20/02: Lykke i hjernen. Professor i 

farmakologi Jørgen 

Scheel-Krüger, Aarhus Universitet 

27/02: Stemningsudsving og lykke. 

Det normale og det sygelige. 

Klinisk psykolog Krista Nielsen 

Straarup, Aarhus Universitet 

06/03: Åndedrættet. Ph.d., forfatter 

og verdensmester Stig Åvall 

Severinsen, BlueConsult


22 

Hjernen og læring 



Tid: 17.30-19.15 




Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, 


Ingen er i tvivl om, at læring sker i og 

med hjernen, men hvad ved vi egentlig 

om det, der går for sig i hjernekisten? 

Et nyt forskningsfelt ’Mind, Brain and 

Education’ er vokset frem gennem de 

seneste 10-15 år i et samspil mellem 

pædagogik, psykologi og neurovidenskaben. 

Det har givet ny viden om 

helt basale hjerneprocesser i læreprocessen 

og aflivet en hel del af de 

såkaldte neuromyter i forbindelse med 

fx ’Brain-Gym’ og ’Mozart-effekten’. Få 

indblik i, hvor langt vores viden rækker, 

og hvad denne viden kan bruges til i 

praksis. Et nøgleord er ’aktiv læring’. 

Den nødvendige 

samtale i parforholdet 



Tid: 10.00-14.00 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, AU, bygning 

1530, lokale oplyses på stedet 

Undervisere: Ledelseskonsulent, cand.scient. 

adm. Poula Helth og ledelseskonsulent, Hans 

Jørn Filges 

Samtalen er et vigtigt element i alle 

menneskelige forhold. I et parforhold 

er samtalen grundstenen i det fælles 

liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, 

fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, 

ensomhed – og i værste 

fald skilsmisser. Hvordan tager man 

hensyn til begge parters ønsker i et 

parforhold? Hvordan kombinerer man 

fx behovet for faste rammer og konkrete 

udmeldinger på den ene side og behovet 

for at tale i dybden og reflektere 

på den anden side? Hør om metoder 

til gensidig indlevelse og til arbejde for 

fælles positiv udvikling gennem dialog. 

Forelæsningen er baseret på bogen 

’Den nødvendige samtale i parforholdet’ 

(Dansk Psykologisk Forlag). 

Mindfulness 



Tid: 10.00-15.15 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, AU, bygning 1530, lokale 


Forelæser: Ph.d. i mindfulness Jacob Piet, Aarhus 

Universitet 

Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår 

kan det bruges? Og hvad ved man reelt om 

mindfulness i teori, forskning og praksis? Mindfulness 

handler om evnen til bevidst nærvær. At 

arbejde med mindfulness betyder, at man observerer 

og oplever tanker, følelser og kropslige 

fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget 

af stress, forandring og effektivitet, og hvor 

det handler om at være i konstant kontakt med 

mange mennesker gennem mail, mobil og Facebook, 

kan det være en stor udfordring at være 

nærværende. Men evnen kan trænes og være et 

middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression 

og forbedring af livskvalitet, relationer 

og samarbejde. 

Børneopdragelse 



Tid: 10.00-16.15 




Boghandlerne bugner med bøger om den perfekte 

opdragelse. Man kan vælge den franske vej 

eller en kinesisk ’tiger mum’-udgave. De giver råd 

til forældre med sensitive børn og urolige børn. Én 

bog lærer læseren at skælde ud, en anden fraråder 

det, og en helt tredje foreslår, at forældrene 

fuldstændig dropper opdragelsen. Børneopdragelse 

er med andre ord lidt af en jungle. Forelæsningsrækken 

vil guide dig igennem børneopdragelsens 

forunderlige verden med dens forskellige 

idealer til forskellige tider i forskellige kulturer. 

10.00: Familie og børneopdragelse under 

forandring. Tidligere skoleleder og centerleder 

Ruth Juul, 

Center for kontakt og dialog 

12.00: Frokostpause 

12.45: Tiger mums – børneopdragelse i Asien. 

Adjunkt i pædagogisk antropologi Dil 

Bach, Aarhus Universitet 

14.30: Når opdragelse bliver et projekt. Tidligere 

skoleleder og centerleder Ruth Juul, 

Center for kontakt og dialog 

Mindfulness 



Tid: 19.30-21.15 



auditorium E 

Interessen for mindfulness er i de seneste 

år blomstret op, men konceptet 

og teknikkerne har været kendt i buddhismen 

gennem mere end to et halvt 

tusinde år. Så hvad kan mindfulness 

tilbyde nutidens mennesker? Hvad er 

mindfulness egentlig? Hvor og hvornår 

kan det bruges? Og hvad ved man 

reelt om mindfulness i teori, forskning 

og praksis? Få indsigt i forskeres viden 

om mindfulness. Mindfulness handler 

om evnen til bevidst nærvær. At arbejde 

med mindfulness betyder, at man 

observerer og oplever tanker, følelser 

og kropslige fornemmelser uden at 

vurdere dem. I en tid præget af stress, 

forandring og effektivitet samt konstant 

kontakt med mange mennesker 

gennem mail, mobil og facebook, kan 

det være en stor udfordring at være 

nærværende. Men evnen kan trænes 

og være et middel til stresshåndtering, 

forebyggelse af depression og forbedring 

af livskvalitet, relationer og samarbejde. 

18/02: Introduktion til mindfulness. 

Cand.mag. i idéhistorie Karsten 

Skipper 

25/02: Mindfulness-baseret terapi 

til angst og depression. Ph.d. 

i psykologi Jacob Piet, Aarhus 

Universitet 

04/03: Mindfulness og arbejdsliv. 

Overlæge Lone Overby 

Fjorback, Aarhus Universitetshospital 

11/03: Mindfulness i hjernen. Ph.d. i 

sundhedsvidenskab, hjerneforsker, 

Karen Johanne Pallesen 

18/03: Mindfulness i mødet med 

moderniteten: buddhisme, 

videnskab og wellness. 

Lektor i antropologi Martijn van 

Beek, Aarhus Universitet 

25/03: Perspektiver på praktisk 

anvendelse. Ph.d. i psykologi 

Jacob Piet, Aarhus Universitet 

sitet


23 

tankernes Kraft 



Tid: 19.30-21.15 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, AU, bygning 1530, auditorium 

E 

Mennesker tænker over 50.000 tanker hver eneste 

dag. Som regel kører tankerne som en indre, 

vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, at vi 

først bliver opmærksomme på den, når vi bliver 

bedt om at stoppe. Og det kan være næsten umuligt 

at stoppe et tankemylder og tænke på ’ingenting’. 

Men hvilken indflydelse har den konstante 

strøm af bevidste og ubevidste tanke på vores liv 

og helbred? Har positive tanker en gavnlig effekt? 

Hvor farlige er negative tanker? Og hvordan ser 

vores tanker ud i hjernen? Få indblik i forskernes 

tanker om emnet, og hør, hvordan tankemønstre 

og vanemæssig adfærd kan påvirkes og forandres 

gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. 

Få stof til eftertanke. 

24/02: Hypnose som behandling af sygdom 

og lidelse. Formand og speciallæge i 

almen medicin, ph.d. Henrik Vissinger, 

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 

03/03: Religiøs og spirituel tro, livskvalitet og 

helbred. Postdoc i psykologi Christina 

Gundgaard Pedersen, Aarhus Universitet 

10/03: Mindfulness. Ph.d. i mindfulness Jacob 

Piet, Aarhus Universitetet 

17/03: Kognitiv adfærdsterapi. Adjungeret professor 

i psykologi og chefpsykolog Nicole 

K. Rosenberg, Aarhus Universitet 

24/03: Placebo og nocebo-effekter. Professor i 

psykologi Lene Vase, Aarhus Universitet 

31/03: ’Tankelæsning’ – tanker i et 

neurovidenskabeligt 

perspektiv. Ph.d.-studerende 

i neurovidenskab Lau Møller 

Andersen, Aarhus Universitet 

Psykiske lidelser hos 

børn og unge 



Tid: 17.30-19.15 



1530, lokale G116 

ADHD, triste tanker, bekymringer, 

tvangssymptomer, angst og spiseforstyrrelser. 

Børn og unge, psykiske 

problemer og psykiatriske diagnoser 

fylder mere og mere i den daglige debat 

såvel blandt fagfolk som forældre. 

Gennem de seneste år er der sket en 

mærkbar stigning af børn og unge, 

som henvises til psykiatrisk udredning 

og behandling, og der er formentlig 

mange grunde til denne stigning. Bliv 

klogere på psykiske tilstandes årsager, 

udvikling og behandlingsmetoder. 

Forelæsningsrækken henvender sig 

til såvel forældre som lærere og andre 

professionelle, der har med børn 

at gøre. Forelæsningen tager bl.a. 

afsæt i Per Hove Thomsens bog ’Psykiske 

lidelser i skolealderen. En guide 

for forældre og lærere’ (Hans Reitzels 

Forlag). 

24/02: Psykiske lidelser hos børn 

og unge. Diagnoser, årsagsfaktorer 

og vigtigste behandlingsprincipper. 

Professor i 

børne- og ungdomspsykiatri, 

overlæge Per Hove Thomsen, 


03/03: ADHD I. Udvikling og behandling. 

Afdelingslæge Stine 

Randing, Aarhus Universitetshospital 

10/03: ADHD II. Barnet, familien 

og i skoleklassen. Specialpsykolog 

og ekstern lektor i 

psykologi Dorte Damm, Aarhus 

Universitet 

17/03: Depression hos børn og 

unge. Overlæge, børne- og 

ungdomspsykiater Jakob Ørnberg, 


24/03: Spiseforstyrrelser hos børn 

og unge. Psykolog Karin Abel 

31/03: OCD og angst hos børn og 

unge. Professor i børne- og 

ungdompsykiatri og overlæge 

Per Hove Thomsen, Aarhus 

Universitet


24 

Hørelse 



Tid: 17.15-19.00 



D219 

Undervisere: Professor i medicin Terese Ovesen, Aarhus 

Sygehus og professor i medicin Christian Brahe Pedersen, 

Aarhus Sygehus 

Du nyder klassiske koncerter og fuglenes forårskvidren. 

Du bruger hørelsen til at navigere 

i trafikken og begå dig i store forsamlinger. Du 

taler med din kone og udveksler spidsfindige 

joks med dine kollegaer. Du bruger hele tiden 

hørelsen, men forestil dig, at der kommer knas 

på livets lydside og din hørelse forringes eller forsvinder. 

Alle mennesker oplever problemer med 

hørelsen. Det sker typisk, når vi bliver ældre. 

Men mennesker i alle aldre kan risikere høretab 

pga. støj, arv eller andre problemer i øret som 

fx ørebetændelse eller svimmelhed. Lægevidenskaben 

kan teste vores hørelse og har mange 

muligheder for at genskabe noget af det tabte. 

Men vi kan også gøre noget selv for at forebygge 

høretab. 

04/03: Ørets anatomi, fysiologi og måling af 

hørelsen. Om hørelsens betydning og 

høretab 

11/03: Ørebetændelse – een af de væsentligste 

trusler for hørelsen 

18/03: Pas på dit øre. Om høretab pga. gener, 

støj eller alder 

25/03: Høreapparater 

Humor for Alvor 



Tid: 17.15-19.00 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, AU, bygning 1530, auditoruim 

E 

Man er som regel ikke i tvivl, når noget er rigtig 

sjovt. Men humor kan være mange ting – fra 

det blide underfundige til det ondskabsfulde 

satiriske. Allerede i antikken blev der skrevet 

om humor, men hvad er humor? I dag er humor 

kommet i fokus inden for mange områder. 

Psykologer og læger undersøger fx humorens 

positive og negative effekter på menneskers 

helbred, popularitet og ydeevne. Arbejdsgivere 

efterspørger humoristiske medarbejdere, 

mens religiøse satiretegninger skabe vrede, 

angst og debat i verden. Hør forskernes bud på, 

hvad humor er og kan bruges til, og få indblik i 

humorens underfundige veje. 

04/03: Humor i et filosofisk perspektiv 

– fra Platon til i dag. 

Professor i udviklingspsykologi 

Hans Vejleskov, Aarhus 

Universitet 

11/03: Humor i litteraturen – Per 

Højholt som verdens sjoveste 

eksempel. Adjunkt 

i nordisk sprog og litteratur 

Stefan Kjerkegaard, Aarhus 

Universitet 

18/03: Kommunikation – hvis 

humor fremmer forståelsen, 

skal seriøs kommunikation 

være sjovere. Journalist Lars 

Møller, generalinspektør i John 

Cleese Society of Århus & 

Omegn 

25/03: Psykologiske vinkler på 

latter, morskab og humor. 

Professor i udviklingspsykologi 

Hans Vejleskov, Aarhus 

Universitet 

01/04: Politisk humor. Lektor i statskundskab 

Mette Skak, Aarhus 

Universitet 

08/04: Humor og religion. Ekstern 

lektor i kunst- og kulturvidenskab 

Dennis Meyhoff Brink, 

Københavns Universitetre 

Det gode liv 60+ 



Tid: 19.30-21.15 



auditorium F 

”Alder er som at bestige et bjerg. Man 

bliver nok lidt forpustet, men får en 

langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid 

Bergman engang sagt, og livet 60+ 

åbner også for mange nye muligheder. 

Pludselig er der bedre tid til at dyrke 

sine interesser, rejse, nyde naturen, 

kulturoplevelser og være sammen 

med familie og venner. Samtidig er der 

nu også tid til at gøre noget godt for 

sig selv – både fysisk og mentalt. Forelæsningsrækken 

sætter fokus på forskellige 

aspekter af det gode liv 60+, 

og hvordan du kan forberede dig, så 

du ikke bliver for forpustet på vej op og 

virkelig kan nyde udsigten fra toppen. 

04/03: Hvad er det gode liv 60+? 

Ph.d. i antropologi Marie Konge 

Nielsen, Aarhus Universitet 

11/03: Hold hjernen i gang. Læge og 

seniorforsker i hjernens aldring 

Ellen Garde, Hvidovre Hospital 

18/03: Spis dig let og lystig. Klinisk 

diætist Anne Ravn, Aarhus 


25/03: Videnskabelige grundlag for 

sund aldring – aldringsprocessernes 

biologi. Lektor i 

biogerontologi Suresh Rattan, 

Aarhus Universitet (på let 

forståeligt engelsk) 

01/04: En tredje karriere. Chefkonsulent, 

ph.d. Poul Erik 

Tindbæk, en3karriere 

08/04: Hold kroppen i gang. Postdoc 

i sundhedsvidenskab med 

fokus på fysisk funktionsevne, 

fysisk aktivitet og aldring, 

Sonja Vestergaard, Syddansk 

Universitet 

Personlighedens gåder 



Tid: 10.00-16.00 




Undervisere: Postdoc i personlighedspsykologi 

Meinert Jensen, Københavns Universitet 

Udadvendt. Genert. Melankolsk. Hidsig. 

Mennesker adskiller sig fra hinanden, 

og personligheden kommer til 

udtryk gennem de måder, vi tænker, 

føler og handler på. Undersøgelser 

viser, at et individs personlighed i høj 

grad kan forudsige risiko for livsbegivenheder 

som fx skilsmisse og død. 

Personligheden har dermed stor betydning 

for vores tilværelse, men hvordan 

og hvorfor? Har vi en personlighed 

fra fødslen, eller udvikler vi den igennem 

livet? Er den indbygget i hjernens 

struktur eller formes den af omgivelser 

og kultur? Forelæsningen præsenterer 

nye vinkler på disse spørgsmål og ser 

på, hvordan personlighed måles, udvikles 

og forandres. Der præsenteres 

teoretiske og empiriske bud på personlighedens 

gåder, og gennem cases 

vil det blive diskuteret, hvad personlighed 

er og gør ved vores liv.


25 

Autisme hos børn 



Tid: 10.15-16.30 




Undervisere: Ekstern lektor i psykologi 

Cecilia Brynskov, Aarhus Universitet 

Næsten 1 % af alle børn har autisme. 

At have autisme betyder, at man har 

vanskeligt ved kommunikation og ved 

at indgå i sociale sammenhænge. Man 

har også en begrænset og ensformig 

adfærd. Men autisme kan se ud på 

mange forskellige måder, og det er 

også meget forskelligt, hvordan autismen 

påvirker den enkelte og familien. 

Forelæsningen giver en introduktion 

til, hvad autisme er, og hvad autisme 

skyldes. De mest udbredte behandlingsformer 

bliver præsenteret og diskuteret, 

og vi ser nærmere på, hvor 

god dokumentation der er for de enkelte 

behandlingsformers effekt. Desuden 

rettes fokus mod, hvordan autismen 

påvirker familien, især søskende, 

bedsteforældre og forældre, herunder 

forældrenes parforhold. 

Eksistentiel psykologi 


Dato: 29-30/3, 1 weekend 

Tid: 11.00-16.00 




Undervisere: Cand.mag. i idéhistorie og 

sundhedsfagenes filosofi Anders Dræby 

Sørensen 

Inden for de seneste år er der kommet 

et forøget fokus på den eksistentielle 

og eksistensfænomenologiske psykologi. 

Det skyldes ikke mindst, at 

vores eksistentielle søgen og vores 

dybere behov for mening har svært 

ved at blive opfyldt i en verden, der 

bliver mere og mere teknologisk indrettet. 

Forelæsningsrækken stiller 

skarpt på, hvad den eksistentielle og 

eksistensfænomenologiske tilgang til 

psykologien egentlig har at byde på. 

Og hvad er dens kendetegn i forhold 

til andre nyere psykologiske retninger. 

Forelæsningerne giver et indblik i de 

centrale dimensioner i den eksistentielle 

psykologi. 

Hjernens gåder 



Tid: 19.30-21.15 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium E 

Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. 

Den udgør 2 % af kroppens vægt, men 

bruger 20 % af kroppens energi og indeholder 

op mod en billion nerveceller, der er forbundet i 

et uhyre kompliceret netværk. Hjernen har muliggjort, 

at mennesket har gået på Månen, skabt 

mesterværker inden for filosofi, kunst, litteratur 

og musik og frembragt avancerede tekniske 

hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad 

ved vi egentlig om denne fabelagtig konstruktion? 

Få en introduktion til hjernens grundlæggende 

opbygning og funktioner, og hør, hvordan 

samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser 

har fostret ny viden om hjernen og skabt nye 

forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, 

hvad hjernen kan, og hvordan den hele 

tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager 

afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime). 

22/04: Jagten på hjernens hemmeligheder. 

Professor i neurovidenskab og centerleder 

Leif Østergaard, Aarhus Universitet 

29/04: Et indblik i hjernens opbygning og 

funktioner. Professor i neurobiologi og 

farmakologi Albert Gjedde, Københavns 

Universitet 

06/05: Hjerne og psyke. Professor i kognitiv 

neurovidenskab Morten Overgaard, 


13/05: Sprog og lateralisering i hjernen. 

Lektor i kognitiv neurovidenskab Mikkel 

Wallentin, Aarhus Universitet 

20/05: Den politiske hjerne. Lektor i statskundskab 

Michael Bang Petersen, Aarhus 

Universitet 

27/05: Den religiøse hjerne. Postdoc i religion 

og kognition Uffe Schjødt, Aarhus Universitet 

03/06: Hjernens afhænighed af lykke, kærlighed, 

belønning. Professor i famakologi 

Jørgen Scheel-Krüger, Aarhus Universitet 

Positiv psykologi i 

hverdagen 



Tid: 17.15-19.00 



auditorium E 

Stress, sygdom, præstationsangst og 

kriser. Der vil altid eksistere dårligdomme 

og udfordrende situationer i hverdagen, 

som kan optage vores tanker 

negativt, dræne os for energi og få os 

til at miste overblikket. Men hvorfor 

ikke fokusere på de situationer, hvor vi 

har det bedst og bruger vores ressourcer 

mest optimalt og dermed fremmer 

kreativitet, trivsel og glæde i hverdagen? 

Det standpunkt indtager den positive 

psykologi. Retningen udspringer 

i erkendelsen af, at man inden for psykologien 

har underprioriteret positive 

fænomener, og kan ses som en modreaktion 

på psykologiens udbredte fokus 

på alt det, som ikke fungerer – fx 

psykiske sygdomme. Bliv introduceret 

til den positive psykologis teorier og 

metoder, og få indblik i, hvordan positiv 

psykologi kan gøre en positiv forskel i 

hverdagen. 

22/04: Hvad er positiv psykologi? 

Lektor i pædagogisk psykologi 

Hans Henrik Knoop, Aarhus 

Universitet 

29/04: Flow i hverdagen. Lektor i 



Universitet 

06/05: Positiv psykologi og 

coaching i hverdagen. Cand. 

pæd.psyk., positiv psykologisk 

coach Tanja Staal Wegner 

13/05: Udvikling af karakterstyrker 

i hverdagen. Ekstern lektor i 

positiv psykologi Mads Bab, 

Aarhus 

Universitet 

20/05: Foretagsomhed i hverdagen. 

Ph.d. Anne Kirketerp Linstad, 

VIA University College 

27/05: Glæde og lykke i hverdagen. 

Cand.pæd.psyk. og master 

i positiv psykologi Louise 

Tidmand


26 

Forbrydelsens detektiver 



Tid: 17.30-19.15 



Politiets efterforskningsarbejde, jagten efter forbryderne 

og de uopklarede kriminalsager. Hver 

dag arbejder politi og specialister på, at retfærdigheden 

sker fyldest. Se ind bag de ellers 

mørklagte ruder, og hør om efterforskningens 

elementer og forhørsmetoder. Dyk ned i forbryderens 

hjerne med en psykolog. Eller kom med 

i laboratoriet, når en læge og en tandlæge fortæller 

om efterforskningsspor og bevismateriale. 

28/04: Jagten på sandheden. Tidligere operativ 

chef for Politiets Efterretningstjeneste 

Hans Jørgen Bonnichsen 

05/05: Retsmedicin. Vicestatsobducent Lene 

Warner Thorup Boel, Aarhus Universitet 

12/05: Retspsykiatri. Psykolog og ekstern 

lektor i psykologi Lars Bjerggaard Pedersen, 

Retspsykiatrisk Afdeling Risskov, 


19/05: Retsodontologi. Lektor MSK i odontologi 

Dorthe Arenholt Bindslev, Aarhus 

Universitet 

Indblik i moderne 

psykoterapi 



Tid: 19.45-21.30 



Knas i parforholdet, stress på arbejdet, nye livssituatuiner, 

angst eller depression. Det er ikke længere 

tabu at gå i terapi og få professionel hjælp 

i forbindelse med fx psykisk sygdom, kriser eller 

andre af livets små og store udfordringer. Hvert 

år går over 200.000 danskere i psykoterapuetisk 

behandling, og i takt med at interessen er steget, 

er udbuddet af psykoterapeutiske tilgange ligeledes 

vokset. Det kan derfor også være vanskeligt 

at få overblik over de nyeste tendenser. Hvad 

dækker teorierne og begreberne over, hvordan 

adskiller de sig fra hinanden, og hvilke tilgange 

passer til hvilke problemstillinger? Få indblik i de 

nyeste teorier inden for moderne psykoterapi, og 

hør om hovedprincipper, anvendelse, evidens og 

særlige fokusområder. 

28/04: ACT. Klinisk psykolog Camilla Grønlund, 

ACT House 

05/05: Mindfulness-baseret terapi. Ph.d. i 

psykologi Jacob Piet, Aarhus Universitet 

12/05: Medfølelsesfokuseret terapi. 

Specialpsykolog i psykiatri 

Krista Straarup, Aarhus Universitetshospital 

19/05: Narrativ terapi. Adjungeret 

professor i psykologi Allan 

Holmgren, Copenhagen Business 

School og DISPUK 

26/05: Moderne psykoanalytisk 

terapi. Specialist og supervisor 

i psykoterapi Rikke Bøye, Klinik 

for Personlighedsforstyrrelser, 


Fup og fakta om din 

sundhed 



Tid: 17.30-19.15 



auditorium F 

Sundhed er godt stof, og blandt andet 

derfor bliver vi konstant bombarderet 

med – ofte modstridende – budskaber 

om, hvad der er sundt. Vender madpyramiden 

spidsen opad eller nedad? 

Forebygger rødvin og kaffe forskellige 

sygdomme, eller fremkalder indtagelsen 

ligefrem sygdommene? Man kan 

let få det indtryk, at det, der er sundt 

i den ene uge, er den rene gift i den 

næste. Meget forvirrende kan begge 

budskaber imidlertid være sande, for 

mennesket er en kompleks konstruktion. 

Det, der er sundt for den ene, kan 

være mindre hensigtsmæssigt for den 

anden. Få stof til eftertanke, når eksperter 

skiller skidt fra kanel og går bag 

om de mange sundhedsbudskaber. 

30/04: Organer i balance. Skal 

udfordres eller udrenses? 

Lektor i biomedicin Ole Sonne, 


07/05: Slankekure - er de sunde 

eller usunde? Og taber man 

sig overhovedet? Cand. 

scient. i human ernæring Per 

Brændgaard 

14/05: Hormonbalancer. Styrer 

hormonerne din krop? Lektor 

i biomedicin Ole Sonne, Aarhus 

Universitet 

21/05: Er du også kulhydrat-forskrækket 

og proteinhysterisk? 

Klinisk diætist Anne 

Ravn, Aarhus Universitet 

28/05: Fysisk aktivitet og sundhed: 

hvor sundt er det, og hvad 

skal der til? Professor i medicinsk 

fysiologi Ole Bækgaard 

Nielsen, Aarhus Universitet 

04/06: Kroppen og dens fysiske 

formåen: Hvordan virker træning 

og hjælpemidler, og kan 

man snyde sig til effekterne? 

Professor i medicinsk fysiologi 

Ole Bækgaard Nielsen, Aarhus 

Universitet 

Flow og meditation 



Tid: 17.30-21.30 




Undervisere: Lektor i uddannelsesforskning 

Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet, 

og konsulent Malene Mygind, HeartMath 

Flowtilstande og meditation anses for 

to af de mest effektive værktøjer inden 

for positiv psykologi til at skabe varige 

positive tilstande som engagement, 

tilfredshed, indre motivation, arbejdsog 

livsglæde samt mental og fysisk 

sundhed. Forskning dokumenterer i 

stigende grad disse effekter. Men hvad 

er flow egentligt? Hvilke fordele er der 

forbundet med at være i flow? Og hvordan 

kan man konkret bringe sig selv 

mere i flow i hverdagen, både på arbejdet 

og privat? Dyk ned i den nyeste 

forskning, og få konkrete værktøjer til 

arbejdet med flow og meditation. Bliv 

også præsenteret for elektronisk meditationsudstyr, 

der bruges til såkaldt 

hjertemeditation.

aarhus, Naturvidenskab 

27 

aarhus 

naturvidenskab 

Kroppen – vores fantastiske 

maskine 



Tid: 19.45-21.30 



G116 

Vores blodårer kan nå jorden rundt to gange, 

hvis de blev lagt i forlængelse af hinanden. Inden 

i vores lunger findes et overfladeareal svarende 

til en lille lejlighed. Hvert eneste minut pumper 

hjertet knap seks liter blod ud i kroppen. Vores 

krop er en fantastisk konstruktion, og hvert eneste 

sekund sker der et utal af processer i den 

stort set uden, vi lægger mærke til det. Alt går 

op i en højere enhed – og vi lever. Tag med syv 

forskere på en fascinerende opdagelsesrejse ind 

i kroppen, og få et lille indblik i, hvad der sker, 

og hvad vores fantastiske maskine er i stand til. 

16/01: Kroppens opbygning og funktioner 1. 

Adjunkt i anatomi og cellebiologi Helle 

Damkier, Aarhus Universitet 

23/01: Kroppens opbygning og funktioner 2. 

Adjunkt i anatomi og cellebiologi Helle 

Damkier, Aarhus Universitet 

30/01: Genomet – kroppens indre univers. 

Lektor i human genetik Jacob Giehm 

Mikkelsen, Aarhus Universitet 

06/02: Kroppens advarselssystem 

– om smerte, hjernen og nervesystemet. 

Seniorforskere i smerte Cathrine 

Søndergaard Baastrup og Lone Knudsen, 

Dansk Smerteforskningscenter 

13/02: Kroppens udvikling og aldring. Adjungeret 

professor i klinisk genetik Steen 

Kølvraa, Syddansk Universitet 

20/02: Den indre hær – om immunforsvaret 

og behandling af sygdomme relateret 

til immunsystemet. Professor i 

immunologi Thomas Vorup-Jensen, Aarhus 

Universitet 

27/02: Reparation af hjertet. 

Professor i hjertekirurgi Vibeke Hjortdal, 


Indblik i genetik 



Tid: 19.30-21.15 




Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme 

til voldelig adfærd og psykiske sygdomme. 

Siden menneskets komplette 

arvemasse blev kortlagt for ca. 10 år 

siden, er vi blevet klogere og klogere 

på, hvor stor en rolle vores gener spiller. 

Og selv om den nye viden vækker 

håb om bedre behandling af en lang 

række sygdomme, skaber den også 

grobund for en række helt store dilemmaer. 

Forelæsningerne giver en basal 

forståelse for, hvad gener er og kan 

med fokus på den nyeste forskning. 

Bliv rustet til en nutid og fremtid med 

genforskning og genteknologi, når 

eksperterne sætter generne under lup. 

25/02: Den genetiske arv. Lektor 

i genetik Peter K.A. Jensen, 


04/03: Genterapi og genmedicin. 

Lektor i genetik Jacob Giehm 

Mikkelsen, Aarhus Universitet 

11/03: Gener og psykiske lidelser. 

Professor i genetik Anders 

Børglum, Aarhus Universitet 

18/03: Epigenetik – når vi arver 

miljøet. Professor i genetik 

Anders Lade Nielsen, Aarhus 

Universitet 

25/03: Genetik og etik. Professor i 

biomedicin Gunna Christiansen, 

Aarhus Universitet og tidl. 

medlem af Det Etiske Råd


28 

På opdagelse i 

partiklernes verden 



Tid: 17.15-19.00 




I disse år skrives der historie med verdens 

største fysikforsøg ved CERN, 

Det Europæiske Center for Partikelfysik. 

Og det er ikke småting, det såkaldte 

Large Hadron Collider-forsøg 

skal vise. LHC-accelaratoren giver os 

nemlig en unik mulighed for at genskabe 

tilstanden i Universet umiddelbart 

efter dets skabelse – et mini Big Bang. 

Vores opfattelse af verden på mindste 

skala bliver afprøvet grundigere 

end nogensinde før, og vi nærmer os 

grænsen for vores nuværende teoris 

holdbarhed. I forelæsningsrækken ser 

vi på alle de nye resultater og løfter 

sløret for de spændende opdagelser, 

der måske venter forude: Hvordan virker 

Large Hadron Collider - verdens 

største fysikforsøg? Og vil nye teorier 

vise, at verden i virkeligheden er supersymmetrisk? 

03/03: Partikelfysikkens verdensbillede. 

Ph.d-studerende i partikelfysik 

Lars Egholm Pedersen, 


10/03: Holder Partikelfysikkens 

Standard-model? Ph.d-studerende 

i partikelfysik Lotte 

Ansgaard Thomsen, Københavns 

Universitet 

17/03: Hvad kan LHC lære os 

om Big Bang – urbraget? 

Ph.d-studerende i partikelfysik 

Alexander Colliander Hansen, 


24/03: Venter der en helt ny opdagelse 

forude? Ph.d-studerende 

i partikelfysik Ask Emil 

Løvhschall-Jensen, 


31/03: Kan vi forstå partikelfysikken 

bedre ved at kigge mod 

himlen? Ph.d. i partikelfysik 

Morten Dam Jørgensen, 


Fantastiske materialer 



Tid: 17.15-19.00 



D215 

Tilrettelæggelse: Lektor i fysik Anders Andersen, Danmarks 

Tekniske Universitet 

Materialer med spændende egenskaber er overalt 

i naturen og i vores dagligdag. Moderne materialefysik 

sigter både mod at forstå de fysiske 

love, der bestemmer materialernes opførsel, og 

mod at kunne designe nye materialer, i nogle 

tilfælde atom for atom, med bestemte og velkontrollerede 

egenskaber. Forelæsningsrækken 

præsenterer fysikken inden for en lang række 

materialer, som alle på hver sin måde udviser 

overraskende egenskaber og spiller vigtige roller 

i naturen eller for teknologiske anvendelser. 

11/03: Perfekte krystaller, defekter og 

nanokrystallinske metaller. Lektor i 

fysik Jakob Schiøtz, Danmarks Tekniske 

Universitet 

18/03: Superledende materialer, transport 

af elektrisk strøm uden modstand. 

Professor emeritus i fysik Jesper Mygind, 

Danmarks Tekniske Universitet 

25/03: Grafen, to-dimensionalt kulstof med 

overraskende egenskaber. Lektor i 

nanoteknologi Mads Brandbyge, Danmarks 

Tekniske Universitet 

01/04: Glas, den fjerde tilstandsform. 

Professor fysik Jeppe Dyre, Roskilde 

Universitet 

08/04: Biological membranes, order, transitions 

and transport. Lektor i fysik Thomas 

Heimburg, Københavns Universitet 

(foregår på letforståeligt engelsk) 

På Skejby: Bag 

om Aarhus 




Tid: 17.30-19.15 


Sted: Aarhus Universitetshospital Skejby, 

Brendstupgårdsvej 100, indgang 6 (hovedindgangen), 

auditorium B 

Tilrettelægger: Institutleder Kristjar Skajaa, 

Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 

Frem mod 2018 samles Aarhus Universitetshospital 

i Skejby, og Aarhus 

får dermed ét sammenhængende 

hospitalskompleks på størrelse med 

en mindre provinsby. Aarhus Universitetshospital 

er i dag et af landets 

mest specialiserede hospitaler og er 

de seneste år flere gange blevet kåret 

til Danmarks bedste hospital. Bag den 

historie gemmer sig et integreret samarbejde 

mellem universitet og hospital, 

mellem forskning og klinik. Fra bl.a. 

kælderen på hospitalet i Skejby har 

banebrydende forskningsresultater 

spredt sig til hospitalsafdelinger ikke 

bare i Aarhus, men i resten af verden. 

Få indblik i, hvad et universitetshospital 

er, hør om det nye hospitalsbyggeri 

og nogle af de spændende forskningsprojekter 

på Aarhus Universitetshospital 

– fortalt af en række af de forskere, 

der gennem deres daglige arbejde er 

med til at sikre en fremtidig hospitalsbehandling 

helt i top. Forelæsningerne 

foregår på Aarhus Universitetshospital 

i Skejby. Deltagerne vil ved siden af 

rækken få et ekstratilbud om at komme 

på en lille rundvisning en formiddag i 

forskningsafdelingen på Universitetshospitalet 

i Skejby.


29 

22/04: Hvad er et universitetshospital? Institutleder 

Kristjar Skajaa, Klinisk Medicin, 


29/04: Hvordan leukæmi giver ny indsigt i, 

hvordan vi behandler kræft. Professor 

i blodsygsomme Peter Hokland, Aarhus 


06/05: Det ufødte barn og dets hjertesygdomme. 

Professor i børnehjertekirurgi 

Vibeke Hjortdal, Aarhus Universitetshospital 

13/05: De hyppigste hjertesygdomme og 

moderne diagnostik og behandling. 

Professor I hjertemedicin Hans Erik Bøtker, 


20/05: Ny viden om ting, der smitter. Professor 

i infektionsmedicin Lars Østergaard, 


27/05: Mangler kroppen ilt, når vi rammes af 

demens, kræft og blodpropper? Professor 

i neurovidenskab Leif Østergaard, 


03/06: Sengevædning hos børn. Professor i 

børnesygdomme Søren Rittig, Aarhus 


Menneskets oprindelse 

og udvikling 



Tid: 19.30-21.15 




Tilrettelægger: Klinisk lektor i human genetik 

og overlæge Peter K.A. Jensen, Aarhus 

Universitet 

Mennesket er i dag den absolut herskende 

art på jorden, men engang var 

vi blot et behåret og primitivt pattedyr. 

En lang udviklingshistorie ligger bag 

denne forvandling, og det er blot de 

sidste 30.000 år, vi har spillet en betydelig 

rolle på Jorden. Denne forelæsningsrække 

vil belyse, hvordan 

mennesket på kort tid udviklede sig 

fra at være et helt almindeligt pattedyr 

til at blive den mest dominerende 

art på Jorden. Rækken går i kødet 

på livets opståen, primaternes evolution 

og de fossile og genetiske fund, 

der kan belyse menneskeabernes og 

især menneskets udvikling. Hør også 

om hjernens og vores mentale udvikling, 

om udvandringen fra Afrika og 

kolonisering af kloden, samt om vores 

udvikling fra et jæger-samler-samfund 

til det moderne storbysamfund, vi kan 

genkende i dag. 

23/04: Abemennesker: Fra 7-2,5 millioner 

år før nu. Klinisk lektor 

i human genetik og overlæge 

Peter K.A. Jensen, Aarhus 

Universitet 

30/04: Den ældre og mellemste 

stenalder. Seniorforsker 

Søren H. Andersen, Moesgård 

Museum 

07/05: Oprindelsen af Homo og 

hjernens udvikling. Klinisk 

lektor i human genetik og 

overlæge Peter K.A. Jensen, 


14/05: Arkaiske mennesketyper. Klinisk 

lektor i human genetik og 

overlæge Peter K.A. Jensen, 


21/05: Det moderne menneske 

opstår. Klinisk lektor i human 

genetik og overlæge Peter K.A. 

Jensen, Aarhus Universitet 

28/05: Øvre palæolitikum og yngre 

stenalder. Seniorforsker 

Søren H. Andersen, Moesgård 

Museum 

04/06: Ældste danskere. Lektor i biologisk 

antropologi Pia Bennike, 

Københavns Universitet

aarhus, filosofi, kunst og historie 30 

Spørgsmålet om, hvad der giver livet mening, er 

lige så gammelt som menneskelivet selv, men 

svarene har ændret sig meget gennem tiden. 

Hør om, hvordan en lang række overindividuelle 

forhold som sprog, politik, teknologi, etik, natur 

og menneskelige fællesskaber er nødvendige 

for mening med livet i dag – hvordan det først 

er med disse forhold, mennesker møder de horisonter, 

som et meningsfuldt liv kan udfolde sig 

igennem. De viser, hvorfor denne jagt ikke kan 

lede os frem til mening og værdi i tilværelsen. 

Rækken er baseret på bogen ’Det meningsfulaarhus 

filosofi, kunst og historie 

Islam 



Tid: 17.30-19.15 



G116 

Koranen, de fem søjler, profeten Muhammed, 

moskeer, Mellemøsten, martyrdøden, sharialovgivning, 

tørklæder, terrorisme, tegningkrisen, det 

osmaniske imperium, arabisk arkitektur, hellige 

krige og krigere. Islam har gennem de seneste 

år været et emne, som mange har stærke holdninger 

til, men sjældnere en dybere viden om. Få 

indblik i, hvad islam egentligt er, hvilken historisk 

og kulturel kontekst trosretningen har udviklet sig 

i, og hvordan den kan udvikle sig i fremtiden. 

13/01: Koranen, Muhammed og profeterne. 

Professor i tværkulturelle studier Jørgen 

Bæk Simonsen, Københavns Universitet 

20/01: Arabisk litteratur og sprog. Studielektor 

i arabisk sprog June Dahy, Københavns 

Universitet 

27/01: Det osmaniske sultanat. Lektor i Mellemøststudier 

Peter Seeberg, Syddansk 

Universitet 

10/02: Sharia. Postdoc i teologi John Møller 

Larsen 

17/02: Islam i dag og i fremtiden. Professor 

i tværkulturelle studier Jørgen Bæk 

Simonsen, Københavns Universitet 

de liv’ (Aarhus Universitetsforlag), som 

kan inkluderes i prisen. 

13/01: Det meningsfulde liv og 

filosofien. Ph.d.-studerende 

i retsfilosofi Cecilie Eriksen, 


20/01: Det meningsfulde liv og samfundsvidenskaben. 

Lektor 

i ledelse Christian Lystbæk, 



naturvidenskaben. Adjunkt, 

ph.d. Hans Henrik Hjermitslev, 

University College Syddanmark 


teologien. Sognepræst, ph.d. 

Birgitte Graakjær Hjort 

10/02: Det meningsfulde liv og lægevidenskaben. 

Læge, ph.d. 

Lise Gormsen 

Etik i sygeplejen 



Tid: 19.30-21.15 




Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, 


Med udgangspunkt i sygeplejens professions-etiske 

kodekser behandles 

centrale begreber i sygeplejens etiske 

univers: omsorg, respekt, selvbestemmelse, 

værdighed, velvære, sundhed 

og professionel integritet. Bliv rustet 

til de forskellige situationer og etiske 

dilemmaer, som hele tiden opstår i 

sundhedsfaget. Der præsenteres en 

metode til etisk beslutningstagning i 

sygeplejen, som bruges til analyse af 

12 cases. Jørgen Husteds bog ’Etik og 

værdier i socialt arbejde’ (Hans Reitzels 

Forlag) danner baggrund for forelæsningerne. 

Det meningsfulde liv 



Tid: 19.30-21.15 


Sted: AU, Ny Munkegade 118, bygning 1530, auditorium F


Hannah Arendt 



Tid: 17.15-19.00 



D219 

Hannah Arendt blev født i Tyskland i 1906, og 

hun forstod mennesket som et politisk væsen og 

som en unik og særegen personlighed. Samtidig 

oplevede hun en krig, der konfronterede mennesket 

med store spørgsmål om ondskab, liv 

og rettigheder. Forelæsningsrækken fremhæver 

bredden af Hannah Arendts tænkning, hendes 

problematiske samtid og hendes tanker om eksistensens 

vilkår. 

16/01: Introduktion til Arendt. Professor i 

idéhistorie Hans-Jørgen Schanz, Aarhus 

Universitet 

23/01: Arendts begreb om det ondes banalitet. 

Professor i statskundskab Per 

Mouritsen, Aarhus Universitet 

30/01: Arendt og menneskets vilkår. Prodekan 

Anne Marie Pahuus, Aarhus 

Universitet 

06/02: Arendt og totalitarisme. Lektor i 

statskundskab Carsten Bagge Laustsen, 


13/02: Arendts kritik af menneskerettigheder. 

Cand.mag. i idéhistorie Henrik Borup 

Nielsen 

20/02: Arendt om tænkning. Mag.art. i idéhistorie 

Flemming Houe 

Selvet 



Tid: 17.15-19.00 



D113 

Selvet er blevet en del af manges hverdagssprog 

og benyttes i en række sammenhænge. Ikke 

mange er dog klar over, at selvet har en dybere, 

sociologisk og psykologisk betydning og kan 

tolkes på flere forskellige måder. Forskellige sociologiske 

tænkere har givet deres perspektiv på 

selvet og dets rolle i forhold til samfundet. Forelæsningsrækken 

bygger på bogen ’Selvet’ (Hans 

Reitzels Forlag) og præsenterer nogle af de væsentligste 

tilgange fra de største sociologer. 

23/01: George Herbert Mead. Professor i 

læring og filosofi Erik Laursen, Aalborg 

Universitet 

30/01: Anthony Giddens. Lektor i sociologi 

Anders Petersen, Aalborg Universitet 

06/02: Michel Foucault. Lektor i statskundskab 

Lars Thorup Larsen, Aarhus Universitet 

13/02: Ingen undervisning 

20/02: Jean-Paul Sartre. Lektor i 

virksomhedskommunikation 

Jacob Dahl Rendtorff, Roskilde 

Universitet 

27/02: Axel Honneth. Ph.d.-stipendiat 

i filosofi Jonas Jakobsen, 

Universitetet i Tromsø 

06/03: Zygmunt Bauman. Lektor i 

sociologi Poul Poder, Københavns 

Universitet 

Kierkegaards univers 



Tid: 10.15-14.00 




Underviser: Mag.art. i idéhistorie Flemming 

Houe 

Hvad vil det sige at blive sig selv – at 

leve sit liv i alvor og i glæde og at leve 

det som sit eget? Det spørgsmål kredser 

hele Kierkegaards forfatterskab 

om. Forfatterskabet rækker fra den 

afgrundsdybe fortvivlelse i oplevelsen 

af at være forladt af Gud og mennesker 

og fremmed fra sig selv til den 

helt modsatte grunderfaring af at være 

elsket og at kunne elske – fra Prædikerens 

”Alt er tomhed” til Johannesbrevets 

”Gud er kærlighed”. Mellem disse 

poler udfoldes Kierkegaards mangestemmige 

analyser af den menneskelige 

eksistens. Det er for Kierkegaard 

dybt personlige, eksistentielle spørgsmål. 

Hvad han skrev hører sammen 

med det liv, han levede. 

Hvad enhver dansker 

bør vide om Danmarks 

historie 



Tid: 10.00-16.00 


Underviser: Cand.mag. Ebbe Juul-Heider 

Få styr på milepælene og de lange 

linjer i Danmarks historie og indblik i, 

hvorfor landet ser ud, som det gør. Det 

kan synes risikabelt at opstille en kanon 

for Danmarks historie, men nogle 

udviklinger, begivenheder og personer 

står alligevel helt centrale for forståelsen 

af det Danmark, vi kender. Dagen 

starter, hvor Harald Blåtand bød, at 

de store sten skulle sættes og hugges 

i Jelling og opruller dernæst Kalmarunion, 

reformation, svenskekrige, 

enevælde, oplysningstid med Frederiksstadens 

tilblivelse, landboreformer, 

grundloven og 1800-tallets transformering 

af riget til nationalstat – bare 

for at nævne nogle af stoppestederne 

på dagsturen gennem Danmarks 

1000-årige historie. 

Søren Kierkegaard 

mellem kristendom og 

humanisme 

Holdnummer: 140-535 (aften) 


Tid: 17.30-19.15 




Underviser: Mag.art. i idéhistorie Flemming 

Houe 

Kierkegaard er humanismens tænker. 

Mere end nogen anden insisterer han 

på individet, det enkelte menneske, 

dets frihed og ansvarlighed. Det gør 

han i et radikalt opgør med enhver 

form for umyndiggørelse af mennesket, 

det være sig filosofisk, videnskabeligt, 

religiøst, ideologisk eller politisk. 

At flygte ind i systemets sikkerhed – eller 

vanens, konventionens – eller hvad 

der ellers kan tage brodden og alvoren 

af tilværelsen, det er at miste sin 

menneskelighed, miste sig selv. Men 

Kierkegaard er ikke blot humanismens 

tænker. Han er tillige den sidste store 

kristne tænker. Han fastholder forholdet 

til Gud som det afgørende i den 

menneskelige eksistens. Og han fastholder, 

at mennesket er fanget i synden, 

der alene kan hæves ved Guds 

tilgivelse.


Etik, moral og værdier 



Tid: 17.30-19.15 



G122 

Underviser: Lektor i idéhistorie Jørgen Husted, Aarhus 

Universitet 

Mange længes efter et mere enkelt liv med bedre 

tid til familie og venner, til at læse bøger og gå 

lange tur i naturen. Men trods vores økonomiske 

overflod er ’det gode liv’ svært at opnå. Vores liv 

er stressede og hektiske og lider under et næsten 

totalt fravær af elskværdighed. Vi mennesker 

har værdier og er moralsk forpligtede, men 

det er langtfra indlysende, hvordan det skal forstås, 

og hvordan vi skal leve i overensstemmelse 

hermed. Få hjælp til at håndtere vanskelige 

spørgsmål som: Hvad er det rigtige og gode at 

gøre? Hvordan lever man moralsk forsvarligt? 

Hvad er et godt liv? Hvilke hensyn skylder vi hinanden? 

Afsættet er Jørgen Husteds bog ’Etik, 

moral og værdier’ (Forlaget Philosophia). 

Hvad enhver dansker bør vide 



Tid: 17.30-19.15 



auditorium F 

‘1000 malerier du bør kende, før du dør’, ‘Litteraturens 

top ti’, ‘Danmarkshistoriens 100 vigtigste 

begivenheder’. Du kender titlerne fra bøger, 

tv- og radioprogrammer og tendensen fra Kulturministeriets 

kulturkanonen fra 2004. Men hvad 

skal der egentlig til for at være alment dannet? 

Og hvad er den grundlæggende viden, der ruster 

os til at forstå den verden, der omgiver os? Få 

perspektiv på din viden, når syv eksperter med 

overblikket i orden fortæller om det, de mener, vi 

alle bør vide om deres fag. 

Helvede tur-retur 



Tid: 19.30-21.15 




Underviser: Ph.d.-studerende i kirkehistorie 

Uffe Holmsgaard Eriksen, Aarhus Universitet 

Verdens religioner har mange fortællinger 

om det sted, hvor de døde opholder 

sig. I denne forelæsningsrække 

vender vi blikket mod helvede. Hør 

om helvede i kristendommen og den 

europæiske kulturhistorie. Og hør om 

levende menneskers og guders besøg 

i helvede i både nærorientalsk religion 

og græsk mytologi og om forestillinger 

om helvede i Bibelen. Derefter fokuserer 

forelæsningerne på oldkirken. 

I denne periode udvikler teologer og 

poeter en fortælling om, at Kristus efter 

sin død fór ned til Helvede for at befri 

Adam og de døde fra Djævelen og Dødens 

magt. Få et kig ind i helvede og 

fortællingerne om dette mytologiske 

sted. 

03/03: Helvede i nærorientalsk religion 

og græsk mytologi 

10/03: Helvede i Biblen 

17/03: Helvede i oldkirken 

24/03: Helvede i kunst og litteratur 

K.E. Løgstrups 

hovedværker 



Tid: 17.30-19.15 

Pris: 150 kr. (Normalpris 600 kr.) inkl. bog. 



Underviser: Ph.d. i religionsfilosofi og daglig 

leder af Løgstrup Arkivet Bjørn Rabjerg, 


Forelæsningsrækken gennemgår udvalgte 

hovedværker i K.E. Løgstrups 

forfatterskab. Hvert værk behandles 

på én forelæsning, hvor det fremstilles 

i dets hovedtræk, og hvor vi nærlæser 

udpluk af værket. Undervisningen 

indledes første gang med en kort introduktion 

til Løgstrup, der giver et 

grundlag for at forstå forfatterskabet. 

Vi kommer gennnem værkerne: ’Den 

erkendelsesteoretiske konflikt mellem 

den transcendentalfilosofiske idealisme 

og teologien’ (Løgstrups disputats), 

’Kierkegaard og Heideggers eksistensanalyse 

og dens forhold til forkyndelsen’ 

(først i 2013 udkommet på 

dansk), ’Den etiske fordring’, ’Opgør 

med Kierkegaard’ og ’Etiske begreber 

og problemer’. Bogen ’Menneskets 

ondskab og livets godhed - Løgstrups 

filosofi om tilværelsen’ (Aarhus Universitet 

2011), som er redigeret af Bjørn 

Rabjerg, vil blive uddelt gratis. 

24/02: Europas historie. Professor i dansk 

og europæisk historie Thorsten Borring 

Olesen, Aarhus Universitet 

03/03: Danmarks historie. Mag.art., fhv. forskningschef 

Frederiksborg Slot Steffen 

Heiberg 

10/03: Klassisk musik. Musikchef Palle Kjeldgaard, 

Aarhus Symfoniorkester 

17/03: Litteratur. Adjunkt i litteraturhistorie 

Jakob Ladegaard, Aarhus Universitet 

24/03: Billedkunst. Kunsthistoriker, mag.art. 

Signe Jacobsen, fhv. museumsinspektør 

på Vejle Kunstmuseum 

31/03: Arkitektur. Arkitekt Lars Sand Kirk 

07/04: Design. Forfatter, arkitekt og industriel 

designer Thomas Dickson


Spiritualitet 



Tid: 19.45-21.30 



G116 

Tilrettelægger: Lektor i religionsvidenskab Jørn Borup, 


Spiritualitet er oprindeligt et begreb fra religionernes 

verden, ofte relateret til mystik og indre 

erfaring af ’det hellige’. Men spiritualitet har også 

vundet stor indflydelse, også udenfor religion. 

Specielt siden 1960’erne har vi oplevet en kulturel 

transformation med fokus på selvautoritet, 

selvudvikling og søgen efter autenticitet, og i 

dag ser vi spiritualitet inden for de fleste samfundsområder. 

Eksempelvis inden for erhvervslivet, 

uddannelsessystemet og helsesystemet. 

Forelæsningsrækken vil introducere og kritisk 

reflektere over feltet spiritualitet ud fra historiske, 

sociologiske og psykologiske vinkler. 

06/03: Begrebet spiritualitet i historien. 

Lektor i religionsvidenskab Jørn Borup, 


13/03: Samfundsmæssig baggrund. Lektor 

i religions-sociologi Lars Ahlin, Aarhus 

Universitet 

20/03: Ny spiritualitet og spirituel revolution. 

Lektor i religionssociologi Lars Ahlin, 


27/03: Spiritualitet i psykologien. Postdoc i 

psykologi Christina Gundgaard Pedersen, 


03/04: Spiritualitet i øst og vest. Lektor i 

religionsvidenskab Jørn Borup, Aarhus 

Universitet 

Træthed, kedsomhed og 

langsomhed 



Tid: 19.45-21.30 



G122 

Underviser: Ph.d. og leder af meninghedsfakultetet Jørn 

Henrik Olsen 

Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, 

selv om vores drømme og længsler går i opfyldelse? 

Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste 

forudsætninger for at være lykkelige er til stede, 

men kun lykken mangler? Forelæsningerne 

tager afsæt i spørgsmål, som 

kan hægtes op på nogle underlige, 

tvetydige tilstande, som mange mennesker 

kender til i vor tid. Livslede, 

nedstemthed og træthed virker som 

tungt ørkensand. Tungsindet ses som 

den skuffende indsigt i alt det, jeg ikke 

har nået, det der er slået fejl eller blot 

er en urealistisk drøm. Det påstås, 

at vi lever i kedsomhedens tidsalder, 

fordi også kedsomheden spreder sig 

som en epidemi, der udvikler erfaring 

af tomhed og mangel på mening i livet. 

Hvordan lære kunsten at kede sig, så 

kedsomhed igen bliver en skabende 

kraft? 

18/03: Tidens træthed, en epidemi. 

Hvordan løse problemet 

med lede, nedstemthed og 

træthed? 

25/03: Kedsomhed som springbræt 

eller hindring! Hvordan udholde 

oplevelsen af kedsomhed? 

01/04: Langsom tid nu? Hvad gør 

vi, når livet bliver stakåndet 

Hvad enhver dansker 

bør vide om Danmarks 

historie 



Tid: 10.00-16.00 




Underviser: Lektor, cand.mag. i historie Ebbe 

Juul-Heider 

Få styr på milepælene og de lange 

linjer i Danmarks historie og få indblik 

i, hvorfor landet ser ud, som det gør. 

Dagen starter, hvor Harald Blåtand 

bød, at de store sten skulle sættes og 

hugges i Jelling og opruller dernæst 

Kalmarunion, reformation, svenskekrige, 

enevælde, oplysningstid med 

Frederiksstadens tilblivelse, landboreformer, 

grundloven og 1800-tallets 

transformering af riget til nationalstat. 

Vi slutter i 2003, hvor der skete et paradigmeskifte 

i dansk udenrigspolitik. 

USA – fra Wild West til 

Barack Obama 



Tid: 17.15-19.00 




USA bliver ved med at dominere og fascinere 

verden. Men hvordan kan den 

amerikanske nation besynge frihedsidealer, 

samtidig med at man har levet 

i en hverdag præget af dyb racisme? 

Hvorfor er USA blevet til verdens førende 

nation af forbrugere? Hvordan 

udviklede USA sig til verdens største 

supermagt? Hvilken betydning har 

mytedannelserne om Vesten, om ’the 

frontier’ og om ’the cowboy’ for amerikansk 

identitet? Hvilken rolle har præsidentembedet 

spillet for nationen? En 

række USA-eksperter giver et dybere 

indblik i supermagtens politiske, militære, 

økonomiske og kulturelle historie. 

Fokus er temaer med væsentlig 

betydning for amerikansk historie og 

identitet. Bliv klogere på ’over there’. 

22/04: Det amerikanske dilemma: 

Racisme og frihedsidealer i 

amerikansk historie. Lektor 

i amerikanske studier Jørn 

Brøndal, Syddansk Universitet 

29/04: Rejsen til Amerika: Indvandring 

og etnicitet i amerikansk 

historie. Lektor i amerikanske 

studier Jørn Brøndal, 


06/05: Cowboynationen: Frotiermyten 

i amerikansk kultur og 

historie. Adjunkt i amerikanske 

studier Thomas Ærvold Bjerre, 


13/05: En nation af forbrugere. 

Lektor, Ph.d. i statskundskab 

Torben Huus Larsen, Nyborg 

Gymnasium 

20/05: Amerikansk udenrigspolitik 

mellem idealisme og realisme. 

Ph.d. i statskundskab Jakob 

Skött, Nyborg Gymnasium 

27/05: Det amerikanske præsidentembede 

fra Washington til 

Obama. Lektor i amerikanske 

studier Jørn Brøndal, 


03/06: Obamas USA. Lektor i 

amerikanske studier Niels 

Bjerre-Poulsen, Syddansk 

Universitet


Knæk kunstens kode 



Tid: 17.30-20.30 



Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak 

Kunst kan opleves, men hvordan? Hvordan sætter 

vi ord på vores indtryk? Er kunsten åben for 

enhver fortolkning? Eller har kunsten en morale, 

funktion eller et budskab? Vi undersøger, hvad 

kunsten vil. Omdrejningspunktet er de forskellige 

kunsthistoriske perioder og kunstneres udtryksformer 

og stilarter. Vi blander gamle værker med 

nye og undersøger farve, former, materialer og 

ser nærmere på de tankestrømninger, der har 

været med til at skabe hver periodes opfattelse 

af egen samtid og verden i øvrigt. Vi kommer 

bl.a. forbi værker af Hieronymus Bosch, Pieter 

Bruegel den ældre, Kandinsky, Dali, Louise 

Bourgeois, Gerhard Ricther, Richard Mortensen 

og Katrine Ærtebjerg. Kom og få værktøjer til at 

åbne kunstens univers. 

Viden med puls: 1000 

års historie på én 

løbetur 


Dato: 20/5, 1 tirsdag 

Tid: 17.00- ca. 19.00 


inkl. løbe-t-shirt 

Mødested: Store Torv, Ved domkirkens 

hovedindgang 

Underviser: Historieformidler, cand.mag. 

Doron Haahr, Aarhushistorier.dk. og motionsog 

sundhedskonsulent Henrik Mikkelsen, DGI 

Østjylland 

Med løbeskoene snøret solidt fast til 

fødderne skal vi løbe os igennem byens 

historie. Fra vikingerne i 700-tallet 

til i dag, hvor byen venter på at blive 

europæisk kulturhovedstad. Undervejs 

kommer vi rundt om det meste, og skal 

høre om alt fra makabre afstraffelser 

på Store Torv, opfindsomme smuglere, 

ydmyge munke, ambitiøse forretningsfolk, 

fattige arbejdere, en heftig gang 

røg og damp, nye bydele – og det på 

blot én løbetur. På løbeturen finder vi 

også tid til at udfordre kroppen med 

mentaltræning, balance og funktionel 

løbetræning. 

Aarhus fra vandkanten – i 

løbesko 


Dato: 6/5, 1 tirsdag 

Tid: 17.00- ca. 19.00 

Pris: 50 kr. (Normalpris 200 kr.) inkl. løbe-t-shirt 

Mødested: Store Torv ved Domkirkens hovedindgang 

Underviser: Historieformidler, cand.mag. Doron Haahr, 

Aarhushistorier.dk og motionsog sundhedskonsulent 

Henrik Mikkelsen, DGI Østjylland 

Aarhus er uløseligt forbundet med vandet. 

Helt fra grundlæggelsen har nærheden 

til vandet været vigtig for byen, dens liv og 

dens udvikling. På denne løbetur – næsten i 

vandkanten – når vi forbi åens bredder og historierne 

knyttet hertil. Vi kommer forbi den 

nyere havn, hvorfra byen for alvor fik sit afsæt til 

at vokse, samt de nye byggerier på Aarhus Ø. På 

løbeturen udfordrer vi kroppen med mentaltræning, 

balance og funktionel løbetræning.

35 

lundbeckfond lectures 

Som et nyt initiativ lancerer Lundbeckfonden og Aarhus Universitet en række foredrag: 

Lundbeck Lectures. På grund af foredragenes i forvejen lave pris, er de ikke en del af Region 

Midtjyllands medarbejder-tilbud, men du kan tilmelde dig til normalprisen direkte på 

Folkeuniversitetets hjemmeside. 

Lundbeckfond Lectures er en række debatskabende foredrag, fonden har igangsat med det 

formål at øge kendskabet til dansk forskning blandt offentligheden. Hør om psykiske lidelser 

som depression, stofmisbrug, ADHD, skizofreni og om hvad tusinde år gammelt DNA kan 

fortælle os om vores forfædre, når nogen af landets førende forskere giver interessante perspektiver 

på den nyeste frontforskning. 

afhængighed – hjernens belønningssystem 


Dato og tid: onsdag 15/1, kl. 19.00-21.00 

Pris: 50 kr. inkl. sandwich, vand/vin, kaffe og kage 

Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS auditoriet 

Foredragsholdere: Lektor i molekylærfarmakologi Petrine Wellendorph, Københavns Universitet og 

lektor i afhængighedspsykologi og leder af Forskningsklinikken for Ludomani Jakob Linnet, Aarhus 

Universitet 

Hjernens eget ’lykkedrug’ er stoffet dopamin og hjernen frigiver stoffet dagligt fx når vi 

spiser, dyrker motion eller når vi laver noget der virkeligt optager os. Det ’trigger’ hjernens 

belønningscenter og giver os tilfredshed og glæde. Følelser, som vi ønsker at opleve igen. 

Men hvornår er dopamin gavnligt og hvornår kan det virke skadeligt - og kan vi kontrollere 

det? Forskerne Petrine Wellendorph og Jakob Linnet fortæller om misbrug forbundet med 

dopamin. Petrine Wellendorph fortæller om stoffet GHB som, i syntetisk form, både er et 

lægemiddel der fx bruges mod søvnforstyrrelser men også kendes som misbrugsstoffet 

’fantasy’. Jakob Linnet fortæller om ludomani, og hvordan lidelsen er forbundet med dopaminfrigivelse 

i hjernen. 

Ældgammelt DNA og menneskehedens store 

vandringer 


Dato og tid: tirsdag 25/2, kl. 19.00-21.00 



Foredragsholder: Professor Eske Willerslev, Statens Naturhistoriske Museum 

Hvad kan en 4000 år gammel hårtot fra et menneske fortælle os om vores forfædre? 

Fossiljæger og professor Eske Willerslev udnytter de seneste års revolutionerende DNA 

teknologi til at kortlægge fortidsDNA fra mennesker og dyr. Ved at analysere dette ældgamle 

DNA, giver Eske Willerslev os bl.a. ny viden om hvordan vores forfædre har set 

ud, hvordan de har levet i naturen og bevæget sig rundt i verden. Hør fx om hvordan 

tidlige menneskers udvandring fra Afrika fandt sted og hvor de gik hen. Vær med når 

Eske Willerslev fortæller om hans spændende forskning, der publiceres i nogle af verdens 

mest anerkendte tidsskrifter Science og Nature. 

Kombiner evt dit foredrag med en lækker 

buffet til 85 kr. i Kantinen i Ny Munkegade. 

Se aftenens menu på matkant.dk/buffet

36 

ADHD – Modediagnose eller barsk virkelighed? 


Dato: 11/3, tirsdag. Tid: 19.00-21.00 


Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, AIAS 

auditoriet 

Foredragsholder: Professor, overlæge Per Hove Thomsen fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, 

Århus Universitetshospital og ekstern lektor og børneneuropsykolog Dorte Damm, Aarhus 

Universitet 

Der er sket en eksplosiv stigning i antallet af børn med ADHD. Men hvad ved vi egentlig 

om ADHD i dag? Er det noget vores forældre, miljøet eller skolen har skabt? Hvordan 

opleves verden, når man har ADHD – som barn, som voksen? Kom og bliv klogere på 

ADHD og få svar på disse spørgsmål! Professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Regionscenter fortæller, hvad ADHD er, årsagerne bag og om behandlingsmulighederne 

i dag, mens børneneuropsykolog Dorte Damm forklarer, hvordan 

vi inkluderer børn med ADHD i skolen, og hvad forudsætningerne er, for at det lykkes. 

Depression – lys i mørket 


Dato og tid: søndag 6/4, kl. 13.00-15.00 



Foredragsholder: Klinisk professor og forskningschef Thomas Werge, Region Hovedstadens Psykiatri 

og kongelig skuespiller Henning Jensen 

Depression er en altoverskyggende sygdom, som stadig er berørt af tabu. Vi kender 

alle nogen der har været eller er ramt af denne sygdom. 150.000 danskere lider af depression 

og når den mørke tid kommer rammes omkring 5% af os af vinterdepression. 

Aftenens foredrag sætter fokus på depression, lige fra årsagerne til skyldfølelsen og 

behandlingen. Professor Thomas Werge tager sig af videnskaben bag denne sygdom, 

mens skuespilleren Henning Jensen sætter forskningen i perspektiv i forhold til hans 

egne oplevelser med depression. 

skizofreni – arv og miljø 


Dato og tid: tirsdag 13/5, kl. 19.00-21.00 


Sted: AU, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, bygning 1632, 

AIAS auditoriet 

Foredragsholder: Professor i medicinsk genetik Anders Børglum, Aarhus Uniersitet og professor og 

leder af Center for Registerforskning Preben Bo Mortensen, Aarhus Universitet 

Findes årsagen til skizofreni i vores gener? Har skizofrene mindre tilbøjelighed til at udvikle 

kræft? Er det arveligt og kan vi gøre noget for at undgå sygdommen? Hør professor 

Anders Børglum fortælle om hvordan vores gener er med til at forme vores personlighed 

og tilbøjelighed til at udvikle lidelser som fx skizofreni. Og hør professor Preben Bo Mortensen 

fortælle om epidemiologiske undersøgelser, der kan belyse sammenhænge der 

ellers kan være vanskelige at få øje på, fx sammenhængen mellem skizofreni og kræft. 

De to forskere vil også fortælle om hvordan de sammen undersøger samspillet mellem 

arvelige og miljømæssige faktorer i udviklingen af skizofreni.

Folkeuniversitetet i Aarhus 

Randersvej 

1 

2 

3 

Forskerparken 

Paludan-Müllers Vej 

Ny Munkegade 118, bygning 1530 

Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 

Søauditorierne, Bartholins Allé 3 

Ringgaden 

Aarhus C 

Kasernescenen 

P 

Ærøgade 

Langelandsgade 

P 

Gustav Wieds Vej 

Ny Munkegade 

118 

Bus 2A-13-16 

Bus 16 


Ny Munkegade 

P 

Vestre Ringgade 

1 

P 

P 

Bus 5A-16 

Statsbiblioteket 

P 

P 

1530 

Karl Verners Vej 

P 

Kaserneboulevarden 

P 

P 

Niels Jensens Vej 

1130 

P 

Ole Worms Allé 

P 

P 

C. F. Møllers Allé 

Stakladen 

P 

P 

P 


Antikmuseet 

Victor Albecks Vej 

Steno 

Museet 

Aula 

Fredrik 

Nielsens Vej 

Wilhelm Meyers Allé 

P 

P 

P 

P 

Naturhistorisk 

Museum 

P 

P 

1250 

Randers / motorvejen 

3 

Søaud. 

P 

P 

Tåsingegade 

1441 

Bartholins Allé 

1325 

1324 

P 

P 

P 

P 

Vennelyst Boulevard 

1465 

1451 

1481 

1453 

Nordre Ringgade 

Nørrebrogade 

Jens Chr. Skous Vej 

Nørrebrogade / Randersvej 

Nobelparken 

2 

Bus 1A-5A 

12-13-14-15-18 

100-200 

P 

Hospital 

Bus 12-13-14-18 

Høegh-Guldbergs Gade 

P 

P 

Indgang til undervisningsstederne. 

Indkørsel til parkering nær 

undervisningsstederne. 

Parkering med betalingsautomat. 

Gratis parkering. Hvis der er en bom, og 

bommen er åben, må du gerne parkere der. 

Du kan altid komme ud igen, selvom bommen 

skulle være nede, når du skal hjem. 

1670 

Havnen 

Praktisk info: 

Tilmelding 

Åbn www.fuau.dk 

Vælg ’Specialaftaler’ 

Brug aftalekoden ’RM’ 

Undervisningssteder 

I Aarhus Ny Munkegade 118 (Se kort herover) 

I Herning Birk Centerpark 15 

Sekretariat 

Folkeuniversitetet i Aarhus 

Tlf. 88 43 80 00 

www.fuau.dk

Læs mere om Folkeuniversitets kurser - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?