Sammenbrud i anbringelser af unge - Risikofaktorer hos de ... - SFI

KAPITEL 12
DISKUSSION
Der kan ikke herske tvivl om, at sammenbrud i anbringelsen er et fænomen,
der skal tages i betragtning, når man anbringer unge uden for hjemmet.
Det samme gælder mere generelt ustabilitet i anbringelserne. Selvom
ikke alle skift i et anbringelsesforløb kan karakteriseres som sammenbrud,
bidrager de til, at det er vanskeligt for den unge at falde til på et sted og
danne sig relationer dér, der kan blive stærke nok til at støtte den unges
udviklingsproces.
I vores undersøgelse er der således ca. en fjerdedel (26 pct.) af de
unge, der har oplevet et eller flere sammenbrud i de anbringelser, der er
påbegyndt i 2004, i perioden fra 3 til 15 måneder efter deres anbringelse. 1
Hertil kommer yderligere 15 pct., der inden for den samme relativt korte
anbringelsesperiode skifter anbringelsessted én eller flere gange. Det vil
sige, at i alt 41 pct. af de unge placeres uden udsigt til, at deres anbringelsesforløb
bliver stabilt og kontinuert, til trods for at plusord som netop
‘stabilitet’, ‘tryghed’, ‘kontinuitet’, ‘relationsskabelse’ og ‘forudsigelighed’
er højt placeret på dagsordenen ved placeringen af børn og unge uden for
deres eget hjem.
Vi kender endnu ikke resultaterne fra de efterfølgende dataind-
1. Denne andel er sandsynligvis underrapporteret i spørgeskemaerne fra sagsbehandlerne, idet det er
vores indtryk fra telefonsamtaler med sagsbehandlerne, at de flere gange rapporterede, at der var
tale om et planlagt skift, selvom de var i tvivl om, hvorvidt der var tale om et camoufleret
sammenbrud, der var blevet ‘reddet på målstregen’ ved, at der i sidste øjeblik var ændret planer.
DISKUSSION 55