Dækning af merudgifter til husleje i botilbud efter Almenboligloven.pdf

Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget 14. december 2011
1. Dækning af merudgifter til husleje i botilbud efter Almenboligloven
2007073506A
Sagsfremstilling
I forbindelse med, at Ringkøbing-Skjern kommune har hjemtaget handleforpligtelsen i forhold
til ydelser efter Serviceloven, er vi blevet opmærksomme på en problematik omkring
merudgifter til husleje. Det drejer sig primært om situationer, hvor borgere med handicap
flytter fra forældrene og ind i et botilbud.
Nogle botilbud, opført efter Almenboligloven, er så dyre, at det medfører en meget høj husleje.
For førtidspensionister efter de nye regler (fra 2003) kan huslejen i visse tilfælde være
vanskelig at betale, når man samtidig tager højde for deres øvrige faste udgifter. Disse borgere
søger derfor om at få dækket en del af deres husleje som en nødvendig merudgift efter
Servicelovens § 100, og har hidtil fået det.
Ved udbetaling af merudgiftsydelse jf. Servicelovens § 100 må der ikke foretages en økonomisk
behovsvurdering. Det er en betingelse for udbetaling af merudgiftsydelse, at merudgifterne
overstiger et grænsebeløb på 500 kr. pr. måned. Merudgifter på mellem 500 og
1.749 kr. pr. måned udløser et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Der kan således være
borgere med merudgifter til husleje, som ingen dækning kan få, fordi deres merudgifter
ikke overstiger grænsebeløbet, ligesom der kan være borgere, som overkompenseres, fordi
mindsteudbetalingen er på 1.500 kr. pr. måned.
Muligheden for dækning af ovennævnte merudgifter til husleje underkendes i sommeren
2011 ved en afgørelse fra Det Sociale Nævn. I forlængelse heraf rejser vi problemstillingen
overfor Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Det Sociale Nævn samt en konsulent.
Der forespørges samtidig på muligheden for at yde støtte i de pågældende tilfælde
efter andre paragraffer i lovgivningen. De to førstnævnte tolker reglerne positivt i forhold til
muligheden for at yde dækning af merudgifter til husleje, mens de to sidstnævnte tolker
reglerne negativt i forhold hertil. Ingen af de adspurgte kan pege på andre paragraffer i
lovgivningen, hvorefter der kan ydes støtte bortset fra reglerne om boligstøtte, som de berørte
borgere i forvejen modtager.
Administrationen ønsker en politisk stillingtagen til, hvorvidt merudgifter til husleje skal
administreres i overensstemmelse med Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings
tolkning eller i overensstemmelse med afgørelsen fra Det Sociale Nævn.
Løsningsmodel 1:
Såfremt det vurderes, at merudgifter til husleje fortsat kan dækkes via Servicelovens § 100,
må der vælges en metode til opgørelse af merudgiften. I de indhentede svar peges der på
to muligheder:
1. Merudgiften opgøres som forskellen mellem den faktiske husleje og en anslået markedsleje
på en bolig med tilsvarende størrelse og beliggenhed.
2. Merudgiften opgøres som forskellen mellem den faktiske husleje og den huslejeudgift,
man må formode, at en borger uden funktionsnedsættelse med tilsvarende indtægt
ville have.
Løsningsmodel 2:
Såfremt det vurderes, at merudgifter til husleje ikke fortsat kan dækkes via Servicelovens §
100, ønsker administrationen en politisk stillingtagen til, om problemstillingen alternativt
kan afhjælpes ved at benytte samme beregningsmodel, som når borgere på kontanthjælp i
botilbud efter Servicelovens § 107 sættes i egenbetaling. Her er det jf. beslutning i Social-

Ringkøbing-Skjern Kommune
Social- og Sundhedsudvalget 14. december 2011 Side: 2
og Sundhedsudvalget den 27. maj 2011 fastsat, at borgeren som minimum skal have et
rådighedsbeløb på 2.200 kr., når faste udgifter til husleje, forbrug af el, vand og varme,
kost- og servicepakke og andre rimelige udgifter er betalt.
Vælges denne løsning, ønskes en vurdering af, om rådighedsbeløbet på 2.200 kr. pr. måned
også skal gælde for borgere på førtidspension, der ikke, ligesom det må forventes at være
tilfældet med borgere på kontanthjælp, kan have udsigt til en stigning i indtægten.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Servicelovens § 100.
Der er ikke direkte lovhjemmel til at fastsætte et konkret rådighedsbeløb for borgere i botilbud
efter Servicelovens § 107, men af Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om
betaling for midlertidige ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i Lov om
Social Service fremgår, at kommunerne fastsætter betaling for ophold i botilbud. Disse bestemmelser
ønskes anvendt analogt på de borgere, som bor i botilbud efter Almenboligloven.
Økonomi
Såfremt løsningsmodel 1 anvendes, vil der jf. ovenstående være borgere, som ikke kompenseres,
fordi merudgifterne er under grænsebeløbet, mens andre overkompenseres. Det
bemærkes endvidere, at der er 50% statsrefusion på merudgiftsydelse.
Vælges i stedet at anvende løsningsmodel 2, vil der være tale om en krone for krone kompensation,
som vil blive finansieret via rammen til køb af botilbud og uden 50 % statsrefusion.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
løsningsmodel 2 vælges,
rådighedsbeløbet er det samme som for kontanthjælpsmodtagere,
der gives et varsel om ophør af merudgiftsydelse til de berørte borgere 3 måneder
forud for ophør af udbetaling.
Bilag
Ingen.
Beslutning
Administrationens indstilling godkendes.
Der ønskes et orienteringspunkt vedrørende rådighedsbeløbet på 2.200 kr. på et af de
kommende udvalgsmøder.
Ovenstående problematik drøftes i øvrigt med KL på et kommende møde med administrationen.