analyse_karakteristi.. - it-lab

Som det er fremgået, er ingen af disse særtræk ved romanen repræsenteret i
DBC-BASIS. Det må straks pointeres, at man ikke ud fra dette eksempel
kan drage nogle slutninger med hensyn til indekseringspraksis på DBC
generelt. Jeg har ikke foretaget nogen systematisk gennemgang af denne
indekseringspraksis og bruger kun eksemplet som illustration af en almen
problematik. Man siger dog ikke for meget, hvis man hævder, at forhold
vedrørende skønlitteraturens form, stil og fortællemåde ikke har nogen
fremtrædende plads i emneindekseringen. Man kan dog også finde gode
eksempler, hvor de nævnte forhold faktisk inddrages i indekseringen af
skønlitteratur. Primært i forbindelse med noten.
Ud fra et formidlingsaspekt kan det selvfølgelig diskuteres, i hvor høj grad
man skal betone disse aspekter. På en måde indeholder romanen Itu jo nogle
af de samme indholdselementer som Tine Brylds romaner: den unge pige
som har vanskeligt ved at skabe kontakt, unges ensomheds- og
identitetsproblemer, den manglende kærlighed fra forældrene. Kvikke og
gode læsere blandt unge vil uden tvivl finde identificeringsmuligheder både
hos Bryld og Englund, og mange bibliotekarer vil uden tvivl se det som
deres opgave netop at ‘lokke’ læsere til at læse mere krævende litteratur. På
den måde kunne man se det som positivt, at klassificeringen betoner det
fælles indholdsmæssige, men underbelyser de æstetiske forskelle. Søgninger
via emneords- og notefelt vil derved give en række romaner med fælles
interesse- og identificeringspunkter i relation til emne, handling og tema.
Nogle vil da f.eks. være letlæste, realistiske ungdomsromaner, andre vil
være modernistiske romaneksperimenter. Hvis den gængse
ungdomsromanlæser skulle få de sidste med hjem, vil det endda, ud fra en
opdragelsesinteresse, kunne betragtes som en gevinst. Systemet har givet
hende en mulighed for at blive konfronteret med en mere avanceret roman,
ifølge en lang tradition i biblioteksvæsenet selve formålet med
litteraturformidlingen.
Imidlertid må man vel kræve en gennemskuelighed i værkkarakteristikken,
således at relevansbedømmelsen bliver mere realistisk. Her demonstrerer
analysen af Englunds roman vigtigheden af en analyse på det litterære værks
formmæssige niveau, d.v.s. hvad der har at gøre med værkets genre,
fortællemåde, stil, sprog, litterære tradition. At bestemme værkets litterære
type omfatter i høj grad også disse forhold.
Emneord og noter er det første analyseniveau, hvor romanen karakteriseres,
og hvor den terminologi man anvender i karakteristikken indgår i dialogen
mellem indeksør og udlånsbibliotekar, mellem databasens registre og
bibliotekar og mellem bibliotekar og låner.
Øvelse 1: Dan emneord og noter ud fra udvalgte romaner
8