Arkæologi på fyn - Odense Bys Museer
Arkæologi på fyn - Odense Bys Museer
Arkæologi på fyn - Odense Bys Museer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Arkæologi på Fyn<br />
Kulturministeren og Kulturarvsstyrelsen har det overordnede<br />
ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark.<br />
I praksis fungerer det således, at dette ansvar er delegeret<br />
ud til lokalmuseer, som så udfører det praktiske arbejde.<br />
På Fyn deler fire museer arbejdet mellem sig.<br />
Arkæologi<br />
på Fyn<br />
Langelands Museum<br />
Jens Winthersvej 12, DK-5900 Rudkøbing<br />
Telefon: 63 51 63 00<br />
langelandsmuseum@langelandkommune.dk<br />
www.langelandsmuseum.dk<br />
Langeland og Ærø kommune<br />
Svendborg Museum<br />
Grubbemøllevej 13, DK-5700 Svendborg<br />
Telefon: 62 21 02 61<br />
info@svendborgmuseum.dk<br />
www.svendborgmuseum.dk<br />
Svendborg kommune<br />
Øst<strong>fyn</strong>s <strong>Museer</strong>/Landskab og Arkæologi<br />
Vikingevej 123, DK-5300 Kerteminde<br />
Telefon: 65 32 16 67<br />
vikingemuseet@kertemindemuseer.dk<br />
www.ost<strong>fyn</strong>smuseer.dk<br />
Kerteminde kommune<br />
<strong>Odense</strong> <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong><br />
Overgade 48, DK-5000 <strong>Odense</strong> C.<br />
Telefon: 65 51 46 01<br />
museum@odense.dk<br />
www.museum.odense.dk<br />
<strong>Odense</strong>, Fåborg-Midt<strong>fyn</strong>, Nyborg, Nord<strong>fyn</strong>,<br />
Assens og Middelfart kommune.<br />
Pjecen er udgivet af:<br />
Hvad siger loven?<br />
Hvad gør jeg?<br />
Hvad er arkæologi?
Arkæologi<br />
Mennesker sætter spor i landskabet - på godt og ondt. Siden sidste istid, der ophørte ca. 13.000 år f.Kr., har<br />
mennesker uophørligt og utrætteligt fældet træer, bygget huse, opført volde, dysser og gravhøje. Skabt hede<br />
og ladet den springe i skov igen. Pløjet, bygget op og brudt ned - om og om igen. Sådan foregik det i oldtiden<br />
og sådan fortsatte det videre frem til i dag.<br />
Landskabet er et kulturlandskab, formet på menneskets<br />
præmisser, og naturen er menneskeskabt natur. Mange gravhøje,<br />
dysser, jættestuer og borgruiner er synlige og markante<br />
levn fra den <strong>fyn</strong>ske fortid. Men de synlige fortidsminder<br />
er kun toppen af isbjerget, for det arkæologiske materiale<br />
er langt mere nuanceret og righoldigt. Mennesket har igennem<br />
årtusinder ikke alene skabt nyt, men selvfølgelig også<br />
brudt gammelt ned. Sådan skal det være; det er prisen for et<br />
kulturlandskab i stadig udvikling. Men det gamle - det nedbrudte,<br />
kasserede, forladte - kan rumme vigtige informationer<br />
om, hvordan det var at leve førhen. Det er her, arkæologien<br />
kommer ind, fordi den kan registrere og formidle - afkode<br />
- tidligere tiders materielle levn. Gøre stenalderbonden,<br />
bronzealderkvinden, jernalderkrigeren, vikingekongen og<br />
middelaldersmeden levende igen.<br />
I disse år er nedbrydningen af de arkæologiske levn mere<br />
omfattende end på noget andet tidspunkt i historien, mens<br />
det bevarede kildemateriale bliver tilsvarende mindre og<br />
mindre. Landmanden pløjer væsentligt dybere end tidligere.<br />
Nye huse opføres, byerne vokser, flere og flere biler skal<br />
have nye og bedre veje at køre på. Sådan kunne man blive<br />
ved - det kaldes udvikling, og en del af priserne for den er,<br />
at huse, grave, brønde, veje, ildsteder og meget mere fra fortiden<br />
destrueres.<br />
Heldigvis sikrer lovgivningen, at en del af disse levn undersøges<br />
arkæologisk, før det er for sent. På Fyn er der fire museer<br />
- Langelands Museum, Svendborg & Omegns Museum,<br />
Kertemindeegnens <strong>Museer</strong> og <strong>Odense</strong> <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong> - til at varetage<br />
opgaven. Men vi kan ikke klare opgaven alene. Kun<br />
med hjælp fra de offentlig forvaltninger og private lodsejere,<br />
findere, entreprenører, bygherrer m.fl. kan de værste<br />
katastrofer i form af for evigt tabt viden om vore forfædres<br />
liv og levned undgås.<br />
Morgendis over jordbunkerne fra et større udgravningsområde ved<br />
Søndersø på Nord<strong>fyn</strong>. Undersøgelsen frembragte en stor rituel samlingsplads<br />
fra bronzealderen.
År f./e. Kristus<br />
2000<br />
1000<br />
0<br />
1000<br />
2000<br />
Historisk tid<br />
Jernalder<br />
Bronzealder<br />
Middelalder (1050/1536)<br />
Vikingetid<br />
Germansk jernalder<br />
Romersk jernalder<br />
Førromersk jernalder<br />
Yngre bronzealder<br />
Ældre bronzealder<br />
Dolktid<br />
3000<br />
4000<br />
5000<br />
6000<br />
7000<br />
8000<br />
9000<br />
10.000<br />
11.000<br />
12.000<br />
Bondestenalder<br />
Jægerstenalder<br />
Hvor gammelt er det?<br />
Rensdyrjægerkultur Kystkultur<br />
Enkeltgravskultur<br />
Tragtbægerkultur<br />
Ertebøllekultur<br />
Kongemosekultur<br />
Maglemosekultur<br />
Ahrensburgkultur<br />
Brommekultur<br />
Federmesserkultur<br />
Hamburgkultur<br />
Arkæologiske fund er levn fra menneskers virke i tidligere tider.<br />
Det kan være en pilespids fra jægerstenalderen eller en<br />
bukseknap fra 1700-tallet. På Fyn kendes fund lige fra de første<br />
rensdyrjægere indvandrede for ca. 13-14.000 år siden til<br />
- i princippet - i går. Årsagen er selvfølgelig, at området har<br />
været et godt og frodigt sted at bo. Først fordi der var rigeligt<br />
med jagtvildt. Senere - efter landbruget vandt indpas for ca.<br />
6.000 år siden - fordi jorden er frugtbar og relativ let at dyrke.<br />
Pløjelaget fjernes med maskine. I den lyse undergrund fremkommer mørke<br />
pletter - arkæologiske anlæg - dér, hvor mennesker i tidligere tider har<br />
haft ildsteder, bygget huse, begravet deres døde...<br />
Hvad er en udgravning?<br />
Jordfaste fortidsminder<br />
Kun yderst sjældent foretages der arkæologiske udgravninger<br />
i fredede fortidsminder som dysser, jættestuer, gravhøje,<br />
voldsteder m.m. Langt de fleste udgravninger foretages på<br />
det, der kaldes for jordfaste fortidsminder, d.v.s. bopladser<br />
grave m.m., der ligger skjult under mulden.<br />
Væk med pløjelaget<br />
En arkæologisk udgravning er oftest en kompliceret sag, der<br />
må angribes en lille smule forskelligt fra gang til gang alt<br />
efter pladstype, bevaringstilstand, beliggenhed i landskabet<br />
o.s.v. Men rent metodisk er processen nogenlunde den<br />
samme fra sag til sag. Første skridt er med gravemaskine<br />
at få fjernet det typisk 30-50 cm tykke muldlag, så undergrunden<br />
blotlægges. Som følge af op til flere hundrede års<br />
markarbejde indeholder muldlaget ikke bevarede anlæg. I<br />
undergrunden kan de rester af forhistoriske anlæg, som ploven<br />
endnu ikke er nået ned til, iagttages og dokumenteres.<br />
”Anlæg” er en betegnelse, som for arkæologer dækker over<br />
nedgravninger, hvori der er havnet jord, som i farve (mørkere)<br />
og konsistens mere eller mindre tydeligt afviger fra<br />
undergrunden. Undergrunden - også kaldet råjorden - almindeligvis<br />
er lys, bestående af det ler-, sten- og sandmateriale<br />
som isen efterlod. Muldlaget er mørkt og består af fle
De fremkomne anlæg dokumenteres ved fotografering, beskrivelse samt - som her - opmåling med gps og evt. nedtegning på udgravningsplaner.<br />
re tusind års formuldet organisk materiale, er det muligt<br />
at udskille de steder, hvor der i tidligere tider er blevet gravet<br />
huller. Sagt meget groft, så er den arkælogiske videnskab<br />
baseret på det enkle faktum, at man ikke kan grave et<br />
hul i undergrunden og dække det til igen, uden at det kan<br />
ses. Arkæologiske anlæg er først og fremmest stolpehuller<br />
(der, hvor en stolpe har stået nedgravet, og nu er erstattet af<br />
muld), grave, brønde, voldgrave, lertagningshuller, affaldsgruber,<br />
kogegruber osv.<br />
Dokumentation<br />
Når mulden er fjernet, opmåler arkæologerne de enkelte anlæg<br />
med en gps. Særligt komplicerede anlæg kan desuden<br />
tegnes i hånden på papir. I denne fase af udgravningen - der<br />
også kaldes for dokumentationsfasen - er fotografering ligeledes<br />
et vigtigt element. Herefter kan de enkelte anlæg<br />
”snittes”, som det hedder i fagsproget (den ene halvdel bortgraves),<br />
så dimensioner, form og fyld kan iagttages i profil.<br />
Grave udgraver man altid helt, mens der på bopladser med<br />
ofte flere tusind stolpehuller kun snittes og totaludgraves<br />
udvalgte stolpehuller, brønde og gruber. Undervejs navngives<br />
samtlige anlæg med eksempelvis bogstaver, mens de arkæologiske<br />
fund nummereres og hjemtages.<br />
Afsluttende rapport<br />
Som afslutning på en udgravning udfærdiges en rapport.<br />
Rapporten kaldes også for en udgravningsberetning og rummer<br />
de informationer, der blev samlet ind under arbejdet<br />
i felten. Det mest interessante punkt i beretningen er udgravningslederens<br />
konklusion, men tilsvarende vigtig er<br />
fremlæggelsen af den dokumentation - altså lister, iagttagelser<br />
og beskrivelser suppleret med fotos og tegninger - som<br />
skal gøre det muligt langt ud i fremtiden at inddrage hver<br />
enkelt udgravning i udforskningen af Danmarks oldtid. En<br />
udgravning uden afsluttende beretning er dybest set værdiløs,<br />
fordi den vil gå al kødets gang sammen med den arkæolog,<br />
der ledede feltarbejdet. Og så har det hele jo været spild<br />
af tid og penge!
En arkæologisk prøvegravning består af maskingravede grøfter, hvor pløjelaget<br />
fjernes i 2 meter brede baner med ca. 10-20 meters mellemrum. Billedet<br />
her viser en prøvegravning i <strong>Odense</strong>s vestlige udkant. <br />
Bemærk den lille bakke i baggrunden. De syner egentlig ikke af meget,<br />
men en beskeden knold, kan - som det er tilfældet med denne her - vise sig<br />
at være en såkaldt overpløjet gravhøj fra oldtiden. Selv om det meste er<br />
pløjet væk, så kan en sådan høj fint rumme mange fund og oplysninger<br />
om forfædrenes skikke og dødekult.<br />
Sorte trækulspletter, der som den her er bragt for dagens lys af ploven,<br />
er typiske indikatorer på, at der på stedet har foregået aktiviteter i forhistorisk<br />
tid.<br />
Vær opmærksom på<br />
Får man kendskab til - eller blot mistanke om - at levn fra<br />
fortiden er truet ved anlægsarbejde, pløjning eller anden<br />
aktivitet, har man pligt til at kontakte museet. Det gælder<br />
f.eks. stensamlinger, som ploven enten støder irriterende på<br />
år efter år. Der kan også dukke sten op i større mængder på<br />
”mistænkelige” steder - eksempelvis en lav højning, som meget<br />
vel kan vise sig at være en såkaldt overpløjet gravhøj.<br />
Ved gravearbejder er det tillige sorte pletter og sten, der<br />
dukker frem. De største trækulsplamager - ”gruber” kalder<br />
arkæologer disse nedgravninger med mørk fyld - er synlige<br />
for enhver, men omkring dem kan der meget vel være mindre,<br />
og for det trænede øje tilsvarende interessante arkæologiske<br />
anlæg. Det gælder især de såkaldte stolpehuller, der<br />
viser hvor - og hvilke - huse der har stået på stedet i oldtiden.<br />
Hvad man måske tror, kun er et par ildsteder fra gammel<br />
tid, kan være en spændende boplads fra fortiden.<br />
I sjældnere tilfælde og det er især i byerne - støder man på<br />
regulære bygningsrester som eksempelvis murstens- eller<br />
kampestensfundamenter fra forlængst nedrevne huse. Disse<br />
har selvfølgelig også museernes interesse.<br />
Og så er der jo de faktiske fund af genstande, som også bør<br />
vække mistanke og give anledning til at museet kontaktes.<br />
Lerkarskår, knogler, genstande af guld, sølv og bronze m.m.<br />
Og i nogen grad jern, der dog er vanskeligere at tidsfæste.<br />
Her gælder som i alle andre situationer omkring arkæologiske<br />
fund - fra den blotte mistanke til det 100% sikre - kontakt<br />
hellere museet en gang for meget end en gang for lidt.<br />
Det er bevaringen af og kendskabet til vores fælles fortid og<br />
kulturarv, der står på spil!
Det siger loven<br />
Museumsloven udstikker rammerne for det arkæologiske arbejde<br />
i Danmark. Hovedprincippet er, at bygherre, entreprenør<br />
m.fl. i forbindelse med byggeri, anlægsarbejder eller andre<br />
aktiviteter, der truer jordfaste fortidsminder, skal betale<br />
for de forudgående arkæologiske undersøgelser. Det er dog<br />
værd at bemærke, at der er en nedre grænse for, hvornår private<br />
bygherrer skal betale for en arkæologisk undersøgelse.<br />
Arkæologien på<br />
Fyn varetages af<br />
fire museer, der<br />
har delt arbejdet<br />
mellem sig, som<br />
det fremgår af<br />
kortet her.<br />
Ved mindre anlægsarbejder så som tilbygninger, carporte,<br />
udestuer og lignende, vil der kun i sjældne tilfælde være risiko<br />
for at støde på fortidsminder. Ydermere er private bygherrer<br />
ved netop denne type mindre anlægsarbejder fritaget<br />
fra at betale - skulle der dukke fortidsminder op, så betaler<br />
staten.<br />
Loven - hvis væsentligste dele er gengivet nedenfor - lægger<br />
op til en 3-trinsraket i inddragelse af den ansvarlige arkæologiske<br />
myndighed. Først kommer en såkaldt arkivalsk<br />
kontrol, hvor museet sammenholder de allerede kendte registreringer<br />
af arkæologiske data med det berørte anlægsområde<br />
- f.eks. en ny vej. Næste skridt er en såkaldt forundersøgelse<br />
eller prøvegravning som arkæologerne kalder<br />
det. En prøvegravning består af ca. 2 m brede grøfter, hvor<br />
pløjelaget fjernes med gravemaskine; grøfterne anlægges<br />
oftest parallelt med 10-20 m imellem. Fremkommer der ved<br />
prøvegravning-en velbevarede spor af et jordfast fortidsminde,<br />
iværksættes den sidste fase, nemlig en regulær arkæologisk<br />
udgravning.<br />
En grundtanke med loven er, at man ved at inddrage de arkæologiske<br />
myndigheder tidligt i et anlægsarbejde i så høj<br />
grad som muligt skal søge at bevare de jordfaste fortidsminder<br />
i stedet for at grave dem ud. Dette kan eksempelvis foregå<br />
ved flytning af et vejtracé uden om en gruppe overpløjede<br />
gravhøje.
§<br />
Museumslovens arkæologiske del<br />
– i uddrag.<br />
Den fulde lovtekst kan læses på retsinfo.dk fra link<br />
på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside<br />
(www.retsinformation.dk/forms/ro710.aspx?id=12017)<br />
Kapitel 8<br />
Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med<br />
den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder<br />
m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske<br />
undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil.<br />
§ 23.<br />
Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer<br />
skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne<br />
virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for<br />
eftertiden.<br />
Stk. 2. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende<br />
statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum,<br />
når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører<br />
bevaringsværdier.<br />
Stk. 3. <strong>Museer</strong>ne foretager arkivalsk kontrol i høringsfasen<br />
vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre<br />
undersøgelses- og dokumentationsopgaver inden<br />
for deres ansvarsområde med henblik på at sikre, at der i<br />
planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige<br />
bevaringsværdier.<br />
Stk. 4. Kulturministeren underretter planmyndighederne<br />
om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har<br />
betydning for planlægningen.<br />
§ 24.<br />
Kommunalbestyrelsen skal underrette vedkommende kulturhistoriske<br />
museum senest samtidig med, at der meddeles<br />
byggetilladelse, tilladelse til råstofindvinding eller dispensation<br />
fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.<br />
Stk. 2. Ved meddelelse om byggetilladelse skal kommunalbestyrelsen<br />
underrette ansøgeren om indholdet i denne<br />
lovs §§ 25-27.<br />
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende<br />
kulturhistoriske museum om modtagne anmeldelser af nedrivninger<br />
eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende<br />
ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser<br />
eller andre kulturlevn.<br />
§ 25.<br />
Bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal<br />
udføres på landjorden, kan forud for igangsætning af arbejdet<br />
anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en<br />
udtalelse.<br />
Stk. 2. Når museet har modtaget en anmodning, skal det<br />
fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt<br />
det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer<br />
en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt<br />
museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal<br />
sagen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalelse<br />
skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald vil<br />
være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse<br />
m.v., jf. § 27, stk. 3-10.<br />
Stk. 3. Museet fremsender sin udtalelse til bygherren eller<br />
den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, senest<br />
4 uger efter, at anmodningen er modtaget. Såfremt det på<br />
grund af jordarbejdets omfang er nødvendigt at gennemføre<br />
større forundersøgelser, jf. § 26, stk. 2, kan museets<br />
svarfrist forlænges til 6 uger.<br />
§ 26.<br />
Det kulturhistoriske museum afholder udgiften til arkivalsk<br />
kontrol og en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig<br />
som grundlag for museets udtalelse, jf. § 25.<br />
Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse<br />
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde<br />
skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke<br />
fra den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde<br />
yde tilskud til en sådan forundersøgelse. Såfremt årsagen<br />
til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med<br />
erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige<br />
landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift,<br />
afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.<br />
For så vidt angår tilfælde, hvor driften forestås af<br />
en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgiften<br />
dog af vedkommende myndighed.<br />
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler<br />
om de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter<br />
stk. 1 og 2.<br />
§ 27.<br />
Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig<br />
virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer,<br />
konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave<br />
og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den<br />
sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.<br />
Stk. 2. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder,<br />
skal arbejdet standses, i det omfang det berører for-
§<br />
tidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren<br />
eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte<br />
kulturhistoriske museum. Fundne genstande, der ikke er<br />
danefæ, jf. § 30, stk. 1, skal efter anmodning fra kulturministeren<br />
eller det pågældende kulturhistoriske museum afleveres<br />
til vedkommende statslige eller statsanerkendte<br />
museum, således at det indgår i museets samling.<br />
Stk. 3. Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet<br />
kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget<br />
en arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmålet<br />
om erhvervelse efter stk. 8 er afgjort. Senest 1 år efter, at<br />
anmeldelsen er modtaget, kan arbejdet genoptages, medmindre<br />
kulturministeren har afgivet indstilling om erhvervelse<br />
af fortidsmindet efter stk. 8.<br />
Stk. 4. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes<br />
af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.<br />
Stk. 5. Udgiften afholdes dog af kulturministeren, såfremt<br />
1) årsagen til undersøgelsen er erosion eller jordarbejde<br />
i forbindelse hermed eller jordarbejde udført som led i<br />
dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led<br />
i almindelig skovdrift, medmindre driften forestås af en<br />
statslig eller kommunal myndighed, i hvilke tilfælde udgiften<br />
afholdes af vedkommende myndighed,<br />
2) det kulturhistoriske museum i udtalelsen efter § 25 har<br />
oplyst, at jordarbejdet ikke vil indebære en risiko for<br />
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, eller<br />
3) fortidsmindet fredes efter lov om naturbeskyttelse eller<br />
erhverves med henblik på bevaring på stedet efter<br />
stk. 8.<br />
Stk. 6. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud<br />
til udgifter til arkæologiske undersøgelser, der gennemføres<br />
efter stk. 3, jf. stk. 4.<br />
Stk. 7. Private grundejeres tab ved ikke at kunne fortsætte<br />
den hidtidige drift, mens undersøgelsen foretages,<br />
eller indtil spørgsmålet om erhvervelse efter stk. 8 er endeligt<br />
afgjort, erstattes af kulturministeren. Kan der ikke opnås<br />
enighed om erstatningen, fastsættes denne af den taksationskommission,<br />
der er nævnt i naturbeskyttelsesloven.<br />
Stk. 8. Finder kulturministeren, at det pågældende fortidsminde<br />
bør bevares på stedet for eftertiden, kan kulturministeren<br />
erhverve fortidsmindet og eventuelt omkringliggende<br />
areal. Erhvervelsen kan ske ved ekspropriation efter<br />
reglerne i lov om fremgangsmåden<br />
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.<br />
Stk. 9. Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger<br />
hertil, har til enhver tid uden retskendelse adgang<br />
til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor<br />
der fremkommer fund eller under arbejder kan formodes<br />
at fremkomme fund som nævnt i stk. 1. Legitimation skal<br />
forevises på forlangende. Politiet yder nødvendig bistand til<br />
at udnytte adgangsretten.<br />
Stk. 10. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler<br />
om den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed efter stk. 3<br />
og om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 4-6.<br />
§ 28.<br />
Den, der finder fortidsminder, herunder vrag af skibe,<br />
skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der må antages<br />
at være gået tabt for mere end 100 år siden, i vandløb,<br />
søer, i territorialfarvandet eller på kontinentalsoklen, dog<br />
ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af<br />
det ydre territorialfarvand måles, skal straks anmelde fundet<br />
til kulturministeren.<br />
Kapitel 8a<br />
Kapitlet omhandler bestemmelserne vedrørende bevaring<br />
af sten- og jorddiger samt fortidsminder.<br />
Kapitlets fulde ordlyd kan findes på følgende link:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120<br />
17#K8a<br />
Kapitel 9<br />
Danefæ og danekræ<br />
§ 30.<br />
Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i<br />
Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er<br />
danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale<br />
eller har særlig kulturhistorisk værdi.<br />
Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ,<br />
og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere<br />
det til Nationalmuseet.<br />
§ 31.<br />
En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk<br />
genstand af fossil eller subfossil karakter eller en meteorit,<br />
der er fundet i Danmark, er danekræ, såfremt genstanden<br />
er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig<br />
værdi.<br />
Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ,<br />
og den, der får danekræ i sin besiddelse, skal straks aflevere<br />
det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. § 9.