Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

Roskilde og kommunalreformen i 1970
Af Hans-Christian Eisen
Arbejdet med kommunalreformen fra 1970 var allerede startet i 1958.
I Roskilde-området førte det til mange diskussioner og overvejelser.
Roskildes historie - købstad og centrum for egnen - gjorde ikke de
mange diskussioner lettere. Denne artikel vil især beskrive udviklingen
i løbet af 1960’erne, og vise noget af den usikkerhed der prægede di -
skussionen i de år, og dermed fremlægge de forudsætninger, der var
for, at Roskilde blev den kommune, som vi har kendt fra 1970 til 2006.
Roskilde var indtil 1970 en købstadskommune med meget gamle
købstadsrettigheder 1 . Der er ikke sket større ændringer med købstadens
udbredelse før industrialiseringen, hvor købstaden sprænger alle
rammer, og man begynder at flytte byen ud på landet. Den begrænsede
udvikling var den direkte forudsætning for nødvendigheden af at
skabe en ny struktur i det kommunale landskab omkring Roskilde.
Skt. Jørgensbjerg sognekommune blev dog indlemmet i 1938.
Behovet var opstået
På årsmødet i juni 1958 i Dansk Købstadsforening blev der fremsat et
ønske om at få rationaliseret mellemregningsforholdet mellem stat og
kommuner, fordi de bymæssige kommuners fremtid allerede var blevet
sat til debat. Året før i november 1957 pegede en resolution fra
Købstadsforeningen på behovet for en undersøgelse, og man havde
anmodet indenrigsminister Søren Olesen om at nedsætte en kommission
til at undersøge hele problemstillingen omkring den kommunale
opdeling i Danmark. Det var derfor forventet, at han ville fremsætte et
forslag til revision af de ”kommunale styrelseslove”. Der var nedsat et
ministerielt udvalg, men Købstadsforeningen mente, at det nok kunne
gå hurtigere!
Finansminister Kampmann talte på årsmødet i 1958, og han fastslog,
at ingen kommune burde være på mindre end 1000 indbyggere.
Indenrigsministeren kommenterede i Roskilde Social-Demokrat
problemerne omkring ”indlemmelser” – som han i øvrigt var tilhæn -
121

ger af – ved at tilføje, at netop indlemmelse eller sammenlægning 2 var
blandt de største problemer for kommunerne. Han tænkte på de
såkaldte ”skattely-kommuner” i købstædernes nærhed, som tiltrak de
gode skatteydere – det var også aktuelt i Roskilde-området.
Formændene for Købstæderne og for De samvirkende Sogne råds -
foreninger var indforstået med, at der skulle ske ændringer, og Søren
Olesen ville gerne nedsætte en kommission.
I december 1958 begyndte indenrigsministeren derfor at forberede
en reform af det kommunalpolitiske landskab – en ændring af en ordning,
som gik tilbage til omkring 1840.
I Danmark var der i 1958 1388 kommuner – heraf var de 86 købstadskommuner
- og flere kommuner havde under 100 indbyggere. De
små kommuner havde store problemer med gennemførelsen af større
bygge- og anlægsprojekter, og de kunne normalt ikke gennemføres
uden et samarbejde eller forhandling med en eller flere nabokommuner.
I 1960’erne blev flere af kommunerne samlet til større enheder, således
at de bedre kunne løse de stadigt mere krævende opgaver, som
fulgte i kølvandet på velfærdssamfundets udvikling. Det må formodes,
at den proces, der samtidigt fandt sted med udarbejdelse af en kommunalreform,
satte gang i de frivillige sammenlægninger. Det havde
helt bestemt en stor effekt på købstæderne, fordi mange af de velstillede
borgere begyndte at flytte ud i forstæderne – til de små landsbyer,
som lå omkring købstaden.
Sammenlægningerne i 1960’erne skete alle på frivilligt grundlag - og
antallet af kommuner var i 1967 faldet til 1097 kommuner. Selv om der
skete frivillige sammenlægninger, betød det ikke, at alle mente, at det
var en god ide. Især i de mindre landkommuner frygtede politikerne at
miste indflydelse på udviklingen, fordi de i sagens natur ville ligge i en
ny kommunes yderområde.
1958-kommissionen skulle kulegrave den kommunale lovgivning og
komme med forslag til en samlet lov. Borgmester Ove Hansen 3 fra
Ballerup regnede med, at kommissionen ville sidde i mange år, og at
den med mellemrum ville aflevere betænkninger om dele af problemerne.
De lokale politikere drøftede selvfølgelig også kommuneinddelingen.
122

Den 21. juni i 1959 holdt ”Gl. Roskilde Amts Sognerådsforening”
generalforsamling på Hotel Roar, hvor formanden Aage Eliasen i sin
beretning sagde, at med de voldsomme ændringer var der udsigt til, at
det ville blive vanskeligt at se, hvordan de små kommuner kunne bevares.
Han tilføjede: ”Jeg har altid haft den opfattelse, at de små kommuner
med de folkevalgte repræsentanters indgående kendskab til
befolkningens vilkår er meget væsentlig i vores demokrati, men de
senere års forøgelse af den kommunale forvaltning må uvilkårligt få en
kommunalmand til at fundere over, om de små kommuner fortsat kan
magte opgaverne.” Dermed kan man konstatere, at jorden var gødet
for kommunesammenlægninger i større stil. Indenrigsminister Søren
Olesen – der deltog i mødet – var glad for formandens udmelding om
kommunernes fremtid. Han udtalte: ”Man har sagt, at det vil tage 15
år for dem [kommissionen] at nå til et resultat, men jeg vil søge at få
arbejdet fremmet.” Han mente ikke, at man skulle sætte en fast grænse
på 4000 indbyggere.
Behovet for en sammenlægning blev på generalforsamlingen understreget
af Chr. Rasmussen, der fortalte at ”i Såby-Kisserup er der i dag
160 indbyggere færre end i 1850, og siden 1950 er indbyggerantallet
dalet med 50. Kommunen har nu mange folkepensionister.” 4
Debatten var begyndt, og sammenlægningstilhængere mente, at det
ikke bare drejede sig om at undgå de mindre kommuner, det var vigtigere,
at man kunne få en lettelse i administrationen. Trods mange politikeres
velvilje overfor ændringer, var der et stort flertal blandt borgerne,
der ikke mente, at kommunegrænserne skulle ændres. Men om
Hedehusene blev det påpeget i Nyhedsbladet, at det var uhensigtsmæssigt,
at et bysamfund lå i 4 forskellige kommuner. ”Den største
part er beliggende i Københavns amtsrådskreds under Høje-Tåstrup
kommune, og en række mindre dele under Roskilde amtsrådskreds i
henholdsvis Hvedstrup-Fløng, Reerslev-Vindinge og Roskilde kommuner.”
5
De første spæde forhandlinger
I 1961 begyndte konkrete drøftelser om sammenlægning af flere kommuner
ved Roskilde. Osted, Lejre og Rorup-Glim tog i februar fat på
spørgsmålet i sognerådene. På sognerådsmødet i Lejre torsdag den 9.
123

februar 1961 blev det meddelt, at der var kommet en henvendelse fra
Glim om drøftelse af en sammenlægning. I Lejre ville man tage sagen
op på mødet i marts. 6
I Østrup-Dåstrup vedtog man på sognerådsmødet i februar 1961 at
gå videre med forhandlingerne med Gadstrup-Syv om sammenlægning
– samtidigt holdt man døren åben for Snoldelev - som man i virkeligheden
ikke var interesseret i. Senere samme år viste det sig, at
Rorup-Glim sogneråd alligevel ikke ville sammenlægges med Lejre og
Osted. Det blev dog foreslået, at de tre sogneråd skulle holde et fællesmøde,
og man nåede så langt, at de tre sognerådsformænd havde
drøftet ansættelse af en fælles kommuneingeniør – og at det blev anbefalet!
7
Rorup-Glim ville gerne holde et fællesmøde med Lejre og Osted,
hvis der deltog en ekspert fra indenrigsministeriet.
I Lejre sogneråd nedsatte man et udvalg, som skulle se nærmere på
spørgsmålet. Men der var ikke enighed, og et sognerådsmedlem frygtede,
at Rorup-Glim ville blive opslugt af Roskilde.
Efter sommeren i 1961 så det ud til, at sammenlægningen af de tre
små sognekommuner måtte skrinlægges, fordi Rorup-Glim var ”absolut
negativ”. Det var derfor op til de to øvrige sognekommuner at
afgøre, om der skulle arbejdes videre. For Rorup-Glim var der ikke
noget formål med en sammenlægning, for ”kommunen var i øjeblikket
inde i en rivende udvikling, og antallet af byggeansøgninger turde formode,
at der i de kommende år ville blive bygget så meget i kommunen,
at indbyggertallet i løbet af 5-10 år ville komme op mellem 3.000
og 4.000”. 8 Man ville se tiden an, men man ville gerne samarbejde om
konkrete problemer.
Der var allerede i 1959 eksempler på samarbejde mellem mindre
kommuner, som da Kornerup-Svogerslev, Herslev-Gevninge og Vor
Frue blev enige om en tilbygning til centralskolen i Svogerslev. Det var
en aftale om en 3-årig realafdeling og en 8.-klasse, aftalen skulle løbe i
28 år, og den var uopsigelig. 9
I foråret 1960 forhandlede Roskilde med Himmelev-Veddelev, Ågerup-Kirkerup
og Reerslev-Vindinge om et ”skoleforbund”, og det blev
vedtaget af de enkelte sogneråd. Men da der skulle være en høring af
beboerne, gik det galt. Beboerne i Himmelev mente, at en af paragraf-
124

ferne i aftalen var uklar, fordi der stod, ”at hvis Roskilde ikke finder en
elev fra landkommunerne kvalificeret, kan det forlanges, at vedkommende
skal til optagelsesprøve. En sådan prøve kan også iværksættes,
hvis en skole i en af de tilsluttede landkommuner ikke kan indstille en
elev, men forældrene alligevel ønsker deres barn optaget i en realklasse
i Roskilde.” 10 Der var usikkerhed om fortolkningen, og der var nogen,
der var bange for, at deres børn ville blive undervurderet, men fra
Roskilde blev det understreget, at alle børn ville blive behandlet lige!
Efter aftalen ville landkommunerne få 2 pladser i Roskildes skolekommission,
men sagen blev udsat.
I Gadstrup-Syv sogneråd besluttede man efter en voldsom debat i
1961, at man først ville træffe en beslutning om sammenlægning med
Snoldelev og Ørsted-Dåstrup efter sognerådsvalget i 1962.
Købstadens problemer
Roskilde købstad frygtede at blive ”klemt inde”, og derfor måtte man
se på mulighederne for sammenlægning med en eller flere omegns -
kommuner. Det var byrådsmedlem Børge Juel Hansen, som i oktober
1961 startede diskussionen, fordi Roskilde manglede byggegrunde.
Han udtalte til Sjællands-Posten, at ”i løbet af et par år må vi kigge os
om i vore nabokommuner. Spørgsmålet er, om vi ikke snart skulle se
på Himmelev kommune.” På et spørgsmål om Socialdemokratiets
politik til sammenlægninger fastholdt han ønsket om at søge omegns -
kommunerne indlemmet i Roskilde. 11
Derfor forhandlede Roskilde købstad i februar 1962 med Himmelev
kommune om at købe noget jord – Roskilde ejede i forvejen
Ibsgården. Men bag ønsket om jordkøb lå et stigende politisk pres i
Roskilde om, at man burde indlede forhandlinger for at få indlemmet
Himmelev kommune i Roskilde, for at sikre købstadens udviklingsmuligheder.
Men foreløbigt kunne det kun ske frivilligt.
Efter 1962 kom der indirekte et stigende pres på Roskilde, fordi
kommunerne i byens omegn begyndte forhandlinger om et tættere
samarbejde eller direkte sammenlægning – ofte skete det i et forsøg på
at undgå ”Roskildes omklamring”.
I august 1962 skrev fuldmægtig Henning Strøm fra indenrigsmini -
steriet i Sparekassetidende, at man ad frivillighedens vej kan nå et
125

væsentligt skridt hen mod en mere effektiv kommuneinddeling.
Kommissionens mål var kommuner med 3-4.000 indbyggere – men
flere steder kunne kommunerne blive endnu større. Han lagde vægt på,
at købstæderne – og det er også Roskilde – skulle sikres en sammenlægning
med forstadsbebyggelserne – altså med sognekommunerne
omkring byen! Det var forudsætningen for ”at det [bysamfundet] kan
udvikle sig efter de hensyn, som erhvervslivet og byens befolkning tilsiger”,
12 tilføjede Henning Strøm. Han havde dermed lagt en facitliste
på bordet – som også berørte Roskilde - det var nærmest et vink med
en vognstang! Men der var lang vej for Roskilde, inden målet var nået.
Det rumler omkring Roskilde
Et halvt år efter kommunevalget i marts 1962 ønskede sognerådet i
Lejre at genoptage forhandlinger med Osted 13 og Rorup-Glim. Men
Rorup-Glim var stadig modstander af projektet, det var resultatet af
en debat i sognerådet, som mundede ud i, ”at man ikke for tiden er
interesseret i en sammenlægning”.
I efteråret 1962 skete der en mindre ændring af kommunegrænsen
mellem Roskilde og Himmelev, fordi en jordejer ville sælge noget jord
ved Klosterengen-Langagervej, derfor skete der en regulering, således
at alle de nyudstykkede grunde kom til at ligge i Roskilde kommune.
I slutningen af oktober 1962 skrev Sjællands-Posten, at det var sandsynligt,
at Himmelev kommune blev indlemmet i Roskilde. Der havde
været ført forhandlinger mellem Roskilde byråd, Himmelev sogneråd
og amtsrådets økonomiudvalg, men Himmelev tog det forbehold, at
man først ville tage beslutning om en sammenlægning, når betænk -
ningen om den nye landkommunallov var færdig. Der var des uden en
massiv modstand mod en sammenlægning i Himmelev – borgerne
frygtede, at skatten ville stige. Men skatten steg alligevel, fordi Him -
melev havde travlt med at udvikle kommunen, og det gav øgede kommunaludgifter
og højere skat. Himmelev skulle bygge rensningsanlæg,
alderdomshjem, måske et ”rådhus”, folkepensionistboliger og frem for
alt en ny skole. På den baggrund blev det af nogen hævdet, at
Himmelev-borgerne ville få en fordel ved at komme ind under
Roskilde. 14
Der blev desuden forhandlet om Ibsgårdens jorde, som Roskilde
126

gerne ville inddrage i Roskilde kommune, men det blev pure afvist af
Himmelevs sogneråd. Afslaget havde ingen konsekvenser for sam -
men lægningsforhandlingerne.
I efteråret 1962 var der en ny debat i sognerådet i Rorup-Glim, og nu
foreslog den socialdemokratiske ordfører en sammenlægning med
Roskilde. Det skete i forbindelse med en debat om den sammenlægning,
man havde diskuteret i mere end et år med Osted og Lejre. Et
flertal i sognerådet mente dog, at man skulle fortsætte forhandlingerne
med de to øvrige sognekommuner. Der kom gang i udviklingen i
slutningen af 1962, fordi der både havde været en drøftelse om
sammenlægninger i amtsrådet og i Sognerådsforeningens bestyrelse.
Amtsrådet i Gl. Roskilde amt besluttede i december 1962 at nedsætte
et udvalg, som skulle komme med en skitse til frivillige kommunesammenlægninger.
Samtidigt nedsatte de 3 sogneråd i Lejre, Osted og
Rorup-Glim et fællesudvalg, som skulle se nærmere på en sammenlægning
med det udgangspunkt, at de tre kommuner allerede samarbejdede
om skolevæsen og alderdomsforsorg.
Amtsrådets udvalg begyndte arbejdet i januar 1963 under navnet:
”Kommunestrukturudvalget for Roskilde amtsrådskreds”.
Det gav diskussionen i de 3 sogneråd en ny dimension, selv om der
var modstand mod tanken. Men i marts 1963 så det ud til, at stemningen
var ved at blive mere positiv for at undersøge mulighederne for
en sammenlægning af de 3 sognekommuner. I slutningen af april 1963
holdt Lejre Socialdemokratiske forening et offentligt møde på Lejre
Kro for at sætte gang i debatten. På mødet var der et oplæg fra kommunalsekretær
Herløv Larsen fra Frederiksværk, og han sagde bl.a., at
kommunesammenlægningerne var en nødvendighed, men det ville
være bedst, hvis det skete frivilligt, ellers måtte det ske ved lov. Men der
var en stigende uro i mange mindre kommuner, ikke mindst ved udsigten
til tvangssammenlægninger.
Ny kontakt
DSB meddelte i maj 1963, at de ville forlænge S-banen til Himmelev
og Roskilde, derfor måtte de to kommuner begynde et samarbejde om
en fælles plan. Man blev nødt til at samarbejde om udviklingen af
Roskilde øst og Himmelev. Statsbanerne havde meddelt Roskilde kom-
127

mune, at man var indstillet på at føre S-banen til Roskilde så hurtigt
som muligt. DSB regnede med at anlægge 2 stationer mellem Hede -
husene og Roskilde. Derfor blev repræsentanter for Himmelev og
Roskilde hurtigt enige om at forhandle om boligudbygningen i nærheden
af de nye S-togsstationer - i stedet for at udlægge området til
industri, men så manglede Roskilde arealer til industriudvikling, og de
måtte søges andre steder.
Det var ikke første gang, der var blevet forhandlet mellem de to
kommuner, men denne gang var det sat i gang af en udvikling udefra.
Roskilde lagde på ingen måde skjul på, at de stadig var indstillet på at
indlemme Himmelev i Roskilde kommune, men det var der stor modstand
imod i Himmelev, for man frygtede, at Roskilde kommune ville
købe al den jord, der blev til salg i Himmelev, for på den måde ” til sidst
tvinge landkommunen til at opgive ævred.” 15
Lejre, Osted og Rorup-Glim
Den 27. juni 1963 holdt ”Kommune-strukturudvalget for Roskilde
amtsrådskreds” møde i Roskilde, her redegjorde amtsrådssekretær
Ernst Verwohlt for arbejdet i udvalget. Han fortalte, at både Roskilde
og Køge byråd havde henvendt sig for at være med i arbejdet - især om
købstædernes udvikling. Udvalget besluttede at invitere til en forhandling,
som dog nok ville ende med, at de to byråd kun fik observatørstatus.
Der var inden mødet lavet en undersøgelse hos kommunerne
om deres udvikling med hensyn til befolkning, transport, bolig og
andre emner.
Forhandlingerne omkring udvidelsen ved Lejre kom ikke rigtigt i
gang, og samarbejdet var trægt. I slutningen af august 1963 sagde sognerådet
i Rorup-Glim nej til en udvidelse af de gamles hjem i Osted,
før kommunesammenlægningen var blevet helt klarlagt.
Da Kommunestrukturudvalget igen holdt møde i oktober 1963 var
sammenlægningen af Lejre, Osted og Rorup-Glim helt naturligt på
dagsordenen. Strukturudvalget mente, at der ikke var noget, som
kunne forhindre en sammenlægning, men man skulle afvente strukturudvalgets
næste møde den 11. november 1963, hvor man skulle forhandle
med Køge og Roskilde. Udvalget diskuterede to forskellige forslag
til mulige løsninger på kommunesammenlægninger i Roskilde
128

Kortskitse med forslaget til de nye kommuner fra strukturudvalget i 1964.
amtsrådskreds. Man ville dog ikke offentliggøre forslagene, før de var
forhandlet med Roskilde og Køge. Men der skulle ske sammenlægninger,
og udvalget var udmærket klar over, at man i de forskellige
kommuner var tilbageholdende med investeringer, før man kendte
fremtiden.
Efter at strukturudvalget havde givet grønt lys for de tre nævnte sognekommuner,
var man i Rorup-Glim indstillet på at forhandle videre i
129

sammenlægningsudvalget med de to andre kommuner, men først når
strukturudvalget har havde sit møde med Roskilde og Køge i november.
Hvad vil strukturudvalget?
Efter mødet i strukturudvalget den 11.nov. 1963 beskrev Aktuelt et
muligt perspektiv for fremtiden: ”Der må forudses en vældig udvikling
for den gamle domkirkeby, der forventes at ville vokse fra det nuværende
indbyggertal på 35.000 til omkring det dobbelte. Dele af kommunerne
Himmelev, Reerslev-Vindinge samt Hvedstrup-Fløng vil formentlig
blive indlemmet i Roskilde”. 16 Det gav stof til eftertanke i
omegnskommunerne.
I foråret 1964 gik Himmelev kommune i gang med at udstykke grunde
på Veddelev-halvøen og på Gadegårdens jorde. Sognerådet håbede,
at kommunen blev så stor, at alle forslag om sammenlægning med
Roskilde kunne afvises. På Gadegåden kom der i alt 80 nye grunde til
parcelhuse, og man havde lagt en plan, således at det nye kvarter ” blev
pænt”. 17
Men selv om Himmelev sogneråd var modstander af en sammenlægning
med Roskilde, var det ikke alle, der havde den samme opfattelse.
I Fløng holdtes i midten af marts 1964 et møde i aftenhøjskolen,
hvor man også drøftede kommunesammenlægning. Sogneråds for -
mand M.C. Rasmussen var træt af, at strukturudvalget i Københavns
amt, holdt kortene tæt ind til kroppen. Men om fremtiden var han ikke
i tvivl: ”Skal vi sluttes sammen med nogen, bør det være Roskilde og
ikke med Hedehusene. Men hvem vil have en fattig pige som Fløng.” 18
Kommunestrukturudvalget skulle afgive en betænkning om de kommunesammenlægninger
og kommunegrænser, som man kunne blive
enige om i Roskilde amt. Men den 18. marts 1964 var det klart, at det
nåede man ikke inden sommerferien, fordi Roskilde havde forsømt at
besvare udvalgets spørgsmål, og derfor var der stor utilfredshed med
Roskilde. I midten af marts var svaret mindst 2 måneder forsinket.
Køge havde derimod svaret til tiden. Mens man ventede på svaret,
arbejdede udvalget videre med andre problemer end købstædernes.
Roskilde skød skylden for det forsinkede svar over på staten – om universitetsjordene
– og DSB om placeringen af S-togsstationer.
130

Borgmester og byrådsmedlem
Børge Juel Hansen, Roskilde
(foto Roskilde lokal historiske arkiv).
Roskildes svar blev derfor upræcise og byggede på antagelser og formodninger
om, ”hvad kommunen tror”, lød det fra borgmesterkontoret.
Tirsdag den 17. mats 1964 udtalte borgmester Børge Juel Hansen:
”Vi kan snart vente et udspil fra kommunestrukturudvalget i Roskilde
amt. Roskilde har som bekendt rejst en indlemmelsessag overfor
Himmelev – uden at vi dog har henvendt os til ministeriet. Himmelev
har imidlertid sagt nej.” 19 Men Børge Juel Hansen mente ikke, at
Himmelev selv kunne løse alle de fremtidige problemer, selv om han
mente, at udviklingen var bedre i gang i Himmelev end i mange andre
kommuner.
I juni 1964 steg spændingen om strukturudvalgets planer, og selv om
de ikke var offentlige, blev de både debatteret og kommenteret i pressen
og blandt politikerne. Det skete også på generalforsamlingen i Gl.
Roskilde Amts Sogneforening, hvor formanden kommenterede, og
medlemmerne diskuterede, mens man ventede. Det mest bemærkelsesværdige
– også i forhold til Roskilde – var generalforsamlingens
beslutning om, ”at generalforsamlingen ikke behøver at finde sted i
131

Roskilde, og formanden udtalte ønsket om, at generalforsamlingens
deltagere også skulle have lejlighed til at se, hvad der foregår i sognekommunerne.”
20
Tiden gik, og i Rorup-Glim havde man den 15. juli et møde med
borgmester Børge Juel Hansen om en indlemmelse af en del af Rorup-
Glim kommune i Roskilde købstad. Roskilde tilbød at overtage hele
kommunen, men man ville også være indstillet på mindre løsninger.
Det blev nu sognerådet, der skulle tage stilling til Roskildes anmodning.
På sognerådsmødet i Rorup-Glim senere i juli drøftedes de foreliggende
spørgsmål både i forhold til Roskilde og i forhold til den storkommune,
der havde været forhandlet om i længere tid med Osted og
Lejre. Der kom mange forslag om opdeling på bordet, men man kunne
ikke blive enige. Man kunne kun enes om at vente, indtil strukturudvalgets
skitse med forslag til fremtidige kommuner blev offentliggjort.
I slutningen af september kunne Aktuelt oplyse, at der blev arbejdet
med planer om ”sammensmeltning” af flere kommuner i amtsråds -
kredsen. Problemstillingen omkring Lejre, Osted og Rorup-Glim var
almindelig kendt. Men der var også en drøftelse om deling af
Himmelev i en by-del – inklusiv Veddelevland – og en land-del. Den
løsning mødte fra starten stærk modstand i sognerådet og blandt borgerne
- måske på grund af deres lave skatteprocent. I alle tilfælde var
der usagt en forestilling om en storkommune i Roskilde, og her bankede
Hvedstrup-Fløng stadig på.
Strukturudvalget kunne i august 1964 fremlægge et forslag med en
skitse til nye kommuner i Roskilde Amt, og forslaget vakte bestemt
ikke begejstring. I 1964 var der 30 kommuner i Roskilde Amt, heraf
var de 28 sognekommuner og 2 købstæder - forslaget ville reducere
antallet til 16 kommuner.
Lejre og Himmelev
Rorup-Glim var i midten af oktober 1964 stadigvæk meget usikker på,
hvad man ville, men der skulle træffes en afgørelse. Flertallet i sognerådet
bestemte, at en sammenslutning med de to andre landkommuner
ville være mest naturlig. Mindretallet mente, at et flertal af kommunens
borgere var mere knyttet til købstaden. Sognerådsformanden opfor-
132

drede medlemmerne til at ”lade personlige interesser ude af betragtning,”
og så blev man enige om, at hele kommunen skulle sammenlægges
med Osted og Lejre. 21
Men der var ikke fuld opbakning til denne løsning, og derfor kom
der en tilføjelse til om, at en eventuel senere forhandling med Roskilde
om ændring af kommunegrænserne skulle ske med Rorup-Glim sogneråd.
Sammenlægningen lå bestemt ikke lige om hjørnet.
Strukturudvalget skulle have holdt sit sidste møde den 2. nov.1964,
for at fremlægge udvalgets betænkning og i de følgende uger skulle den
præsenteres og forklares - først for sognerådsformænd og derefter for
sognerådsmedlemmer. Betænkningen ville først blive offentliggjort
efter orienteringen af de berørte parter. Det havde hele vejen været en
meget lukket proces, og man må sige, at sådan slutter den også.
Selv i den hektiske slutfase arbejdede Himmelev desperat på at
undgå en deling og en delvis indlemmelse i Roskilde. Kommunen
købte stadig jord op, som skulle udstykkes for at trække flere borgere
til kommunen. Sognerådet var også meget fornærmet over Roskildes
frieri, og de ville gøre deres yderste for at undgå en indlemmelse i
Roskilde.
Betænkningen blev offentliggjort den 15. nov. 1964
Strukturudvalget var godt klar over, at betænkningen ville føre til
mange diskussioner – også i naboamterne. Forslaget gik ud på at reducere
antallet af kommuner fra 30 til 16 og samtidigt styrke de to købstæder
Køge og Roskilde. Skitseforslaget blev fremlagt, som et forslag
der kun skulle opfattes som et forhandlingsgrundlag – ”men et grundlag
som man ikke ønsker, der skal røres for meget ved, for at det hele
ikke skal falde sammen.” Men forslaget førte trods alt til mange drøftelser
mellem de forskellige kommuner i amtet. Politikerne i Roskilde
kommune var meget utilfredse med skitsen, fordi kommunen kun fik
en mindre del af Himmelev, mens de øvrige sognekommuner omkring
Roskilde gik andre steder hen.
Forslaget indeholdt virkelig mange sprængfarlige forslag, og blandt
de mere problematiske var et forslag om at udskille Hedehusene og
Baldersbrønde af Høje Tåstrup, og lægge dem sammen med Fløng og
en del af Roskilde suppleret med en del af Reerslev. Det var en ide, der
133

kun kunne blive angrebet fra alle de involverede kommuner, og det
blev den. Men strukturudvalget begrundede det med, at det var uhensigtsmæssigt,
at en bymæssig bebyggelse lå i fire kommuner. Man regnede
desuden med, at inden 1975 var der bygget 3 til 4 S-togsstationer
mellem Tåstrup og Roskilde, og at der på det tidspunkt ville bo
150.000 mennesker i området.
Et andet lokalt tema var delingen af Himmelev, men det havde været
kendt så længe, at Himmelev sogneråd i nogen tid havde modarbejdet
det. Roskilde købstad skulle efter forslaget udvides med en del af
Himmelev-Veddelev og med en del af Vindinge. Roskildes andre
ønsker, var ikke blevet fulgt af strukturudvalget. Resten af Reerslev-
Vindinge skulle sammenlægges med Vor Frue og Tune til en kommune,
og Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup skulle også samles
til en kommune. Derudover var der den næsten allerede aftalte
sammenlægning til den ny Lejrekommune samt en lang række af mindre
sammenlægninger i den vestlige del af amtet.
Roskilde kommune hæftede sig ved, at der ville blive plads til 80.000
indbyggere i det ny Roskilde, - det nåede man først ved sammenlægningen i
2006. Borgmester Børge Juel Hansen havde forgæves søgt udvidelse
mod Kornerup-Svogerslev. Det ærgrede Roskilde, og det var formentlig
en medvirkende årsag til, at planen ikke blev ført ud i livet. Roskilde
var i akut mangel på industriområder, og det var planen at udlægge ca.
500 hektar i Vindinge Lillevang. Strukturudvalget havde forhandlet
med boligministeriets kommitterede i byplansager, og ”denne har fundet
byens udviklingsmuligheder indenfor de foreslåede kommunegrænser
for ”fuldt ud rimelige””. 22
Roskilde kommune forsøgte samtidigt at mageskifte den såkaldte
universitetsjord med undervisningsministeriet, og hvis der skete noget
uforudset ville strukturudvalget se på Roskildes muligheder imod
Rorup-Glim og Kornerup-Svogerslev.
Der havde i tiden op til betænkningens offentliggørelse været skriverier
i aviser om kommunesammenlægninger. Der var en naturlig interessere
hos de almindelige borgere, og hvor var de i beslutningsprocessen?
Skulle der være en offentlig debat om strukturudvalgets skitseforslag
”som skal danne grundlag for indgående drøftelser af eventuelle
frivillige kommunesammenlægninger”, og skulle borgerne høres?
134

Byrådsmedlem Lisbeth Olsen
- senere borgmester, Roskilde.
(foto Roskilde lokalhistoriske arkiv).
I betænkningen skrev udvalget: ”Man må dog have i erindring, at det
må være målet at udarbejde et forslag omfattende hele amtet, og at det
i en sådan situation undertiden må blive nødvendigt at lade den enkelte
kommunes interesser vige for helhedens interesse i, at alle kommuner
inddrages i sammenlægningsbilledet.” Sammenlægningerne skulle
under alle omstændigheder godkendes i indenrigsministeriet. Men
skulle en grænse mellem to kommuner ændres, krævede loven, at der
skulle værre en afstemning blandt de kommunale vælgere, og forslaget
kunne kun gennemføres, hvis der var flertal i det ene område og 2
tredje dele af amtsrådet anbefalede løsningen. Det var en generel regel,
men der gjaldt alligevel noget andet ved en sammenlægning mellem en
købstad og en forstadskommune. Her var reglen, at hvis der var enighed
mellem byrådet og sognerådet i de berørte kommuner, skulle borgerne
ikke spørges. Hvis Himmelev med andre ord ville gå med til, at
den sydlige del gik til Roskilde, kunne det ske uden, at der skulle være
folkeafstemning.
135

Hvad nu?
Begejstringen for skitsen kunne – som nævnt – ligge på et meget lille
sted i Roskilde kommune, og Roskildes borgmester var meget skuffet.
Han kunne ikke forstå, at strukturudvalget ville forhindre en udvidelse
imod Svogerslev, som netop planlagde en boligudbygning klos op ad
Roskilde. Børge Juel Hansen mente, at Roskilde og Svogerslev var ved
at vokse sammen – det er ikke sket endnu i 2007. Han troede desuden, at
det kun var få politikere i Himmelev, der var modstandere af den foreslåede
løsning, og han regnede med, at det ville komme til en forståelse.
Roskilde var ikke på rov, men ville kun skabe et fornuftigt bysamfund
til gavn for alle, - man var interesseret i at få et godt forhold til
omegnskommunerne.
Tune var den første sognekommune, der diskuterede strukturudvalgets
sammenlægningsskitse, og sognerådsformand Johannes Hansen
fremhævede de problemer, som mindre kommuner i stigende
udstrækning ville få på det tekniske område og med skoler og alderdomshjem.
Tune sogneråd var positiv overfor en sammenlægning, men man så
også andre muligheder end strukturudvalgets forslag. Man kunne godt
forestille sig en sammenlægning med Gadstrup-Syv og Snoldelev. ” På
den måde kunne man få billigere vand end ved at skulle tappe fra
Regnemark-ledningen”. 23
Sognerådet enedes dog om at indbyde Vor Frue og Reerslev-
Vindinge til forhandlinger.
Samtidigt med mødet i Tune besluttede Rorup-Glims sogneråd, at
man ville udsætte strukturdebatten til næste sognerådsmøde. Sogne -
rådsformanden mente, at så ville alle medlemmerne af rådet have læst
betænkningen. Roskilde byråd skulle først drøfte sammenlægningsplanerne
i 1965, der var nemlig for mange uafklarede problemer, som
bogstavelig talt strittede i alle retninger, derfor ville byplanudvalget
først gennemgå hele planen og derefter fremlægge sagen i byrådet.
Skitseforslaget blev diskuteret i hele amtet, og der var mange
meninger og forslag. I Gadstrup-Syv var der sognerådsmedlemmer,
der ønskede en større kommune, og andre der hellere ville have en
mindre kommune, og der var dem, der mente, at man havde et naturligt
forhold til Roskilde.
136

I Vor Frue var man ikke begejstrede for skitsen, flertallet var mere
interesseret i en løsning sammen med Gadstrup-Syv og Snoldelev, og
der var på det tidspunkt kun ét medlem, som foretrak Roskilde-løsningen.
Man blev enige om først at deltage i en drøftelse med Reerslev-
Vindinge og Tune, selv om der var en indbydelse til forhandling fra
Snoldelev.
I Reerslev-Vindinge ville man gerne forhandle ud fra den skitserede
løsning med Vor Frue og Tune, og man påpegede, at det ville blive en
kommune på 53 kvadratkilometer med 3600 indbyggere. Sognerådet
besluttede den 8. december 1964, at man først ville forhandle med de
to andre kommuner. Sognerådsformand Poul Jeppesen troede, at det
ville blive svært at få en sammenlægning med de to kommuner. Det
blev derfor foreslået, at man også burde forhandle med både Roskilde
og Høje Tåstrup.
I Himmelev-Veddelev kommune var stemningen noget spændt, og
sognerådet vedtog en udtalelse efter en foreløbig drøftelse af skitsen:
”Sognerådet, der ikke har været repræsenteret i udvalget, mener ikke,
at den foreslåede deling af Himmelev kommune vil være i beboernes
interesse, men vil dog nærmere gennemdrøfte kommentarerne og
navnlig indkalde til beboermøde i det kommende år for at få oplyst,
om befolkningen deler sognerådets opfattelse”. 24
I Kornerup-Svogerslev besluttede sognerådet at kontakte Herslev-
Gevninge kommune, selv om der ikke var enighed i sognerådet om
den mulighed. Man var derimod enige om, at det bestemt ikke var
nogen god løsning at blive lagt sammen med Roskilde - lige så lidt som
en deling af kommunen blev opfattet som en brugbar model.
Fællesmøde i Tune og borgermøde i Himmelev
Den 9. januar 1965 mødtes sognerådene fra Vor Frue, Reerslev-Vin -
dinge, Snoldelev og Tune – der var sket en lille udvidelse af flokken,
idet Snoldelev også deltog. Verwohlt indledte mødet - som han gjorde
det ved mange andre møder om skitsen. Under drøftelsen erklærede
Johannes Hansen, at hvis de indkaldte sogneråd ville arbejde sammen,
kunne deres planlægning blive bedre og billigere. Man mente desuden,
at det største problem i skitsen lå omkring Roskilde-Himmelev, hvor
der var en sammenhængende bebyggelse under to forskellige myndig-
137

Sognerådsmedlem Erik Bonfils fra
Himmelev-Veddelev.
(foto Roskilde lokalhistoriske arkiv).
heder. Et af sognerådsmedlemmerne mente, at det var godt at have et
lokalkendskab, og hertil svarede Verwohlt, at der altid vil være folk fra
alle områder i kommunalbestyrelsen, ”og for meget lokalkendskab kan
også være af det onde.”
På borgermødet i Himmelev mandag den 25 januar 1965 blev der
proppet 300 mennesker ind i den gamle gymnastiksal på Himmelev
skole. Sammenlægningsskitsen var ikke et selvstændigt punkt på
dagsordenen. Politikerne benyttede nemlig lejligheden til at gennemgå
alle kommunens dagligdags problemer omkring veje, kloak, skole og
alt det andet. Aktuelt skriver i en kommentar: ”Beklageligvis fik deltagerne
ikke af sognerådet besked om, hvad der venter dem i fremtiden.
Lokket af gyldne løfter om nye skolebygninger, folkepensionistboliger,
idrætshal, børnehaver, veje og kloakker hyldede flertallet sognerådsformanden
[Kr. Nilausen], da han sagde: ”Vi vil være os selv””.
På sognerådsmødet i Reerslev-Vindinge i februar 1965, drøftede
man budgettet, og sognerådsmedlem Harry Sørensen foreslog, at
kommunen skulle holde et beboermøde om kommunesammenlægningen.
Sognerådet blev enige om at invitere til et beboermøde i
Reerslev forsamlingshus den 2. marts, og Verwohlt skulle forklare
138

strukturudvalgets skitse. Men få dage efter sognerådsmødet holdt
Borgerforeningen i Vindinge et møde, hvor man drøftede skitseforslaget
til kommunesammenlægningen. Verwohlt deltog også i dette
møde, og her redegjorde han for strukturudvalgets skitse, og begrundede
sammenlægningerne med de mange flere opgaver, som kommunerne
skulle løse i fremtiden. Han mente, at den kommende kommunestørrelse
skulle være på 5-6000 indbyggere. Der blev stillet mange
spørgsmål, bl.a. om hvornår der kunne finde en afstemning sted.
Verwohlt sagde, at det kunne ske, når sognerådet fik udarbejdet de
nødvendige planer for en sammenlægning. Om en sammenlægning
med Tune blev det meget syrligt sagt, ”at Reerslev-Vindinge ikke
kunne at vinde noget ved at gå sammen med en kommune, der består
af en flyveplads, raketbase og grusgrave der ligner månelandskab”.
1965 med mange følere
I begyndelsen af 1965 er der et fællesmøde i Viby med Vor Frue,
Snoldelev, Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup sogneråd om sammenlægningen.
Man havde også indbudt Ejby-Nr. Dalby, men de var ikke
interesserede. På mødet blev man enige om, at de 4 sogneråd skulle
behandle de fremkomne forslag hver for sig, og man kunne så mødes
igen. De 4 sogneråds forhandlinger gik på tværs af strukturudvalgets
oplæg, hvor Vor Frue skulle være sammen med Reerslev-Vindinge og
Tune. Men der var en mulighed for en kommune mellem Vor Frue,
Snoldelev og Tune.
Forhandlingerne mellem Ørsted-Dåstrup, Gadstrup-Syv og Snol de -
lev kom ikke ud af stedet, og forhandlingerne mellem Tune, Reerslev-
Vindinge og Vor Frue, var blevet afbrudt, fordi Vor Frue sogneråd i
enighed havde besluttet, at man ville foretrække en sammenlægning
med Roskilde. Det havde man oven i købet meddelt til strukturudvalget.
Sognerådsformand Engelsborg Olsen sagde, at han mente, at folk
i Vor Frue havde størst interesse i at blive knyttet nærmere til Roskilde.
Men pludselig skete der noget omkring Gadstrup-Syv. Ørsted-
Dåstrup sogneråd meddelte, at man ikke ville være med i en sammenlægning,
og i Snoldelev var der et flertal for at gå sammen med Vor
Frue og Gadstrup. Hvis det skulle blive til noget, skulle der sendes en
ansøgning til strukturudvalget. 25 Den 24. august besluttede Gadstrup-
139

Syv sogneråd, at man ville sammenlægges med Snoldelev fra den 1.
april 1966 – og så kunne Ørsted-Dåstrup komme med på vognen ved
en senere lejlighed – hvis de ville.
Fællesudvalget 26 fra Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup nåede ret hurtigt
frem til betingelserne for sammenlægningen for den nye kommune,
som fik navnet Ramsø. Det blev besluttet at beholde kommunekontorerne
i begge de gamle kommuner – i Snoldelev dog kun med en
åbningstid på 3 timer om ugen. Der skulle indføres skolekørsel for alle
børn under 10 år uanset vejlængden fra hjem til skole, og den gamle
skole i Snoldelev skulle nedlægges og bruges som samlingssted for
beboerne.
I fællesudvalget for Osted, Lejre og Rorup-Glim havde man arbejdet
videre, og ifølge Aktuelt den 11. jan.1965 forventedes det, at kommunesammenlægningen
kunne gennemføres i 1966, og der ville snart
kunne fremlægges en sammenlægningsplan - men indstillingen vil ikke
blive offentliggjort, fordi sognerådene måske ikke var enige i oplægget.
Man var stadigvæk usikre på modtagelsen af planen i de 3 sogneråd.
Kort tid efter blev der holdt et fællesmøde om sammenlægning af
Vor Frue, Reerslev-Vindinge, Tune og Snoldelev. Som andre steder
blev mødet indledt af Verwohlt, der redegjorde for de problemer, som
en sammenlægning ville medføre. Verwohlt understregede, at strukturudvalgets
plan ikke var en patentløsning, men at sognerådene kunne
diskutere ud fra planen. Det hele var baseret på at opnå frivillige løsninger,
men hvis kommunerne ikke løste knuden, måtte der andre
midler til.
I Himmelev-Veddelev blev der holdt et borgermøde den 25. januar
1965 om sammenlægningsplanerne, og sognerådet lovede at holde et
møde mere. Sognerådet ønskede at høre beboernes mening om strukturudvalgets
forslag, som ville skære Himmelev-Veddelev midt over,
fordi man skulle afstå den sydlige del af kommunen til Roskilde, og
resten skulle slås sammen med kommunerne mod nord. Sognerådets
afvisning blev dog mødt med kritik fra en del borgere, som ikke mente,
at Himmelev kunne blive ved med at være et skattely, når man skulle
løse det moderne samfunds problemer. Al den romantiske snak med
landsbyfællesskab forsvandt efter nogens opfattelse, mere og mere i de
mange villabebyggelser.
140

På et borgermøde den 26. januar 1965 på Osted centralskole sagde
Verwohlt, at sammenlægningen af Lejre, Osted og Rorup-Glim, var
den mest oplagte løsning. De 3 kommuner havde i forvejen et meget
tæt samarbejde på mange områder. Det blev derfor anbefalet, at man
tog fat på sammenlægningen.
Ufred på ”Nordfronten” og fordragelighed i sydvest
Tiden gik uden de store fremskridt, og i Himmelev var man trætte af
Roskilde, og sognerådsmedlem Erik Bonfils rettede på et borgermøde
den 29. september 1965 et voldsomt angreb på borgmester Børge Juel
Hansen. Bonfils var utilfreds med den måde byplanarbejdet sammen
med Roskilde foregik på, han mente, at det burde lægges på hylden
indtil kommunevalget, således at det nye sogneråd kunne tage ansvaret
for dispositionsplanen. Han havde ellers arbejdet for en sammenlægning
med Roskilde, og han troede også, at det ville være sket, hvis
Roskildes borgmester havde været fra et andet parti!
For Himmelev var der to muligheder: enten en deling eller blive ved
med at være alene. Men kunne de selv vælge, når indenrigsminister
Hans Hækkerup havde den holdning, at hvis kommunerne ikke selv
kunne løse sammenlægningerne, måtte man tvinge dem.
Det gik meget bedre omkring Lejre storkommune, man havde nedsat
et nimandsudvalg, som skulle forberede dannelsen af den nye kommune
sydvest for Roskilde. Som det første havde man udarbejdet et
sæt vedtægter for den nye kommune, besluttet at kommunekontor
skulle ligge i Osted, og at man ville satse på den nyeste teknologi med
hulkort. Der var lavet nye vej-, brand-, social- og sundhedsvedtægter –
og samarbejdet havde været helt uden gnidninger.
Selv om der var fremskridt rundt omkring følte omegnspolitikerne,
at Storroskilde hele tiden spøgte, og især da strukturudvalget i slutningen
af 1965 tog fat på at løse købstædernes problemer.
På vej mod 1970
På landsplan arbejdede kommunallovskommissionens arbejdsudvalg 27
videre, og i januar 1966 blev det besluttet, at der skulle fremsættes et
lovforslag, således at antallet af kommuner fra kommunalvalget i 1970
ville blive reduceret fra godt 1350 til omkring 400. Et af de store pro-
141

lemer for udvalget, som også berørte Roskilde og omegn, var de store
modsætninger mellem købstæderne og forstæderne om den fremtidige
løsning. Købstadsforeningen arbejdede på en løsning med én stor
kommune omkring købstaden, og det ville omegnskommunerne absolut
ikke være med til.
Men det så ud til, at man ville kunne nå en løsning, der byggede på
følgende tre principper:
1. Ingen kommune på mindre end 5-6000 indbyggere 28
2. Købstæderne bør lægges ind under amtskommunerne
3. Ét bysamfund én kommune.
Der var en del usikkerhed om punkt 3, og man forestillede sig derfor
en række undtagelser fra denne regel, især når det drejede sig om meget
store købstæder eller meget store forstæder. Man skulle næsten tro, at
sognerådet i Himmelev-Veddelev havde siddet med til udvalgsmøderne,
for sognerådet fremlagde samtidigt en storstilet plan for udviklingen
af kommunen, der i fremtiden skulle have 3 bydele og 3 centre i
Himmelev, Veddelev og Lidtgodthuse 29 med omkring 10.000 indbyggere.
Da dispositionsplanen blev forelagt for sognerådet, var det kun smedemester
Erik Bonfils, der gik imod. Han var modstander af placeringen
af en ny stamvej midt igennem byen, det var nok fordi vejen gik
hen over idrætspladsen - Bonfils var også formand for idrætsklubben i
Himmelev. Planen, der var udarbejdet af stadsingeniøren i Rødovre
Niels Fosdal, var meget ambitiøs med flere nye veje, som skulle få
kommunen til at hænge bedre sammen.
Diskussionen foregik ikke kun i Himmelev, den foregik i hele Gl.
Roskilde amt, og blandt de mange debatpunkter var amtets opkøb af
jord til en udbygning af sygehusvæsenet. Der var et godt samarbejde
mellem Roskilde købstad og Roskilde amt, som resulterede i en beslutning
om en fælles rådsbygning på Køgevej – skrev Roskilde Tidende i
1966 30 . Det skete aldrig, og den 1. januar 2007 flyttede Roskilde kommune ind
i den bygning, som amtet havde bygget til sig selv i 1970’erne.
Samtidig følte de små landsbysamfund, at de blev tromlet ned af
købstæderne og amtet, og de satte fuld fart på kommunernes udvikling
for at vise, at man godt kan selv!
Amtsrådsmedlem Frode Hansen udtalte på et møde i Greve, at ”det
142

Sognerådsformand
Poul Jeppesen fra Reerslev-Vindinge.
(foto Roskilde lokalhistoriske arkiv).
ser ud, som om man særlig vil pleje købstædernes interesser ved
sammenlægninger.” Det gjorde ikke sognekommunerne mere trygge!
Ny Lejre kommune
I 1966 havde forhandlingerne om to kommunesammenlægninger mel -
lem 1: Lejre, Osted og Rorup-Glim og 2: Gadstrup-Syv og Snoldelev
varet i fire år. Den 24. januar 1966 kunne indenrigsminister Hans
Hækkerup endelig underskrive det brev, som stadfæstede sammenlægningen
til den nye Lejre kommune.
Beslutningen var ikke helt, som man havde forventet det i den nye
kommune, for indenrigsministeren tilføjede, at det nye sogneråd straks
efter valget skulle indlede forhandlinger med Roskilde byråd. Roskilde
købstad ønskede at indlemme en del af Glim i Roskilde – og det ønske
gav ministeren sit blå stempel. Det vakte ikke begejstring i den nye
kommune, som mente, at det var et dårligt signal, hvis man straks efter
sammenlægningen skulle afstå en del af kommunen. Der stod da heller
ikke noget i den kongelige resolution fra den 7. jan. 1966 om, at der
143

skulle forhandles med Roskilde kommune, det var udelukkende mini -
sterens ønske.
Roskilde byråd erklærede, at man ikke ”i øjeblikket” havde noget
imod dannelsen af den nye Lejre kommune, men at man var interesseret
i en ændring af kommunegrænsen.
Den nye Gadstrup-Syv-Snoldelev kommune skulle også begynde
den 1. april 1966. I Roskilde amtsråd var man tilfreds med strukturudvalgets
arbejde, fordi man havde taget hensyn til kommunallovkommissionens
oplæg om, at der både skulle være mindst 4-5000 indbyggere
og en sammenhængende bebyggelse i de nye kommuner. Det sidste
mål blev dog ikke opfyldt i de to beskrevne sammenlægninger 31 .
I Himmelev-Veddelev blev fremtiden diskuteret, fordi der var et
udkast til en dispositionsplan, og fordi sognerådet ville holde en beboerafstemning
i forbindelse med kommunevalget.
Erik Bonfils fortsatte sin modstand mod dispositionsplanen i den
radikale partiforening. Han sagde, at sognerådet havde forsømt at forhandle
med Roskilde om vejnettets forløb, inden man fremlagde sin
egen plan.
Men flertallet i sognerådet var tilsyneladende mere bekymret over
Roskildes politik, og derfor ville de lægge et optimalt pres på beslutningstagerne.
Man planlagde således en beboerafstemning om sam -
men lægning mellem Roskilde og Himmelev til den 8. marts, og strukturudvalget
mente, at man burde overveje afstemningen en gang til og
i det mindste lave et ordentligt orienteringsmøde. Strukturudvalget
ville ikke presse sognerådet – sagde man – men kun sikre, at udviklingen
ikke skabte uhensigtsmæssige problemer omkring Himmelev.
Få måneder efter kom der en betænkning om købstædernes forstadsproblemer,
og det var et nyt pres på Himmelev.
I forbindelse med sognerådets budgetforhandling drøftede man af -
stemningens tema og udformningen af stemmesedlen – det betød, at
man ikke ville bøje sig for strukturudvalget, man ville gennemføre
afstemningen, og man ville ikke gennemføre nogen debatarrangementer,
fordi sognerådet mente, at beboerne var tilstrækkelig godt informeret.
144

Tidens store problem
Mange politikere mente, at det var et stort problem for købstæderne,
hvis de ”blev indeklemt” af mange små forstadskommuner. I Roskilde
byråd følte man, at problemet var meget aktuelt, fordi byen arealmæssigt
ikke var særlig stor, og fordi man var forhindret i at ekspandere
uden at opsluge de omkringliggende områder - interessen for Roskilde
lå kompasset rundt.
I februar 1966 beskrev sognerådsmedlem Bendt-Ove Christiansen
fra Svogerslev i et læserbrev sin forundring over Roskilde kommunes
plan for Margrethehåb-kvarteret i det vestlige Roskilde. Han mente, at
Roskilde kommune var ved at snige en sammenlægning ind ad bagdøren
– og det uden at have kontaktet den tilstødende kommune!
Roskilde svarede, at planen var udarbejdet i samarbejde med
Kornerup-Svogerslev sogneråd, med det blev afvist meget bestemt,
fordi man ikke havde nogen planer for området. Der var derimod en
freelance planlægger, der uden om sognerådet – og til dettes store
overraskelse – havde udarbejdet en plan for området i Svogerslev. I
Kornerup-Svogerslev var man overrasket over den aggressive facon,
som man opfattede i købstadens skitse, især fordi man mente at være
tæt på at nå grænsen for det nødvendige befolkningsunderlag i kommunen.
Sognerådsmedlemmet sluttede indlægget med at anmode om
at få en klar udmelding fra Roskilde om deres fremtidsplaner.
Kommunallovkommissionen
Kommunallovkommissionen mødtes igen den 18. feb.1966 efter en
mødepause på tre år. Kommissionen mente, at antallet af kommuner
skulle sænkes til omkring 400, og at ét byområde skulle give én kommune,
og man diskuterede, hvordan man skulle løse problemet for de
meget store byområder. I Købstadsforeningen var det opfattelsen, at
alle forstadskommunerne skulle lægges sammen med ”deres” købstad.
Derfor var det ikke underligt, hvis omegnens politikere så med stor
skepsis på deres kolleger i Roskilde byråd, når disse udtalte, at de ikke
vidste noget om Købstadsforeningens holdning.
Selv om kommunerne omkring Roskilde var tilbageholdende med at
indgå i frivillige aftaler, var der sket ændringer i 319 kommuner siden
kommunevalget i 1962, og i de fleste tilfælde var det flere nabo-sogne-
145

Sognerådsformand Kr. Nilausen,
Himmelev-Veddelev. (foto Roskilde
lokalhistoriske arkiv).
kommuner, der slog sig sammen til en kommune, således som det var
sket i to tilfælde i Gl. Roskilde amt.
Der var ofte stor usikkerhed, om hvor meget indflydelse forstæderne
og de mindre yderområder ville få efter en sammenlægning, og det
var da også problemet omkring Roskilde. Svend Jørgensen fra Lejre
udtalte til Roskilde Tidende, at han håbede, ”at man kunne undgå
tvang også af lovmæssig karakter, … Der kommer sjældent noget godt
ud af at diktere på et område, hvor man måske i forvejen har fornuftige
planer om udvikling i en anden retning”. 32
Der var usikkerhed om fremtiden mange steder, således som det
også kom frem på et borgermøde i Svogerslev den 13. marts 1966: her
var det den overvejende opfattelse blandt mødedeltagerne, at man
skulle undgå indlemmelse i Roskilde. Men der var ikke total opbakning
bag det synspunkt, f. eks. mente sognerådsmedlem Kirsten Feld, ”at
det ville være en fordel at blive indlemmet i Roskilde”. 33
Tirsdag den 12. april 1966 opstod den nye Lejre kommune, og ved
146

den afleveringsforretning, der fandt sted udtalte Mads Poulsen fra
Glim håbet om, ”at den jord, Roskilde kommune har i Glim, vil undgå
en sammenlægning med Roskilde, så han fortsat får lov at bo i Lejre
kommune”. Lejre var blevet en storkommune!
Men også imod sydøst ejede Roskilde jord i en nabokommune, og
byudviklingsudvalget i Roskilde skrev maj 1966 et brev til Reerslev-
Vindinge sogneråd, fordi man ville overføre noget jord til inderzonen,
og det blev i første omgang taget til efterretning af sognerådet. Men
man var opmærksom på, at man skulle holde øje med den store nabo,
for ”det vedtoges i forbindelse med dette snarest at søge forhandling
med Roskilde kommune om problemerne i forbindelse med bebyggelse
af de pågældende arealer”. 34
Næste runde
Den 17. maj 1966 kom kommunallovskommissionens betænkning, og
i forhold til Roskilde og de omkringliggende sognekommuner var der
enighed i kommissionen om mulighederne for sammenlægninger. Der
var dog et punkt, hvor der manglede præcision i formuleringen:
”Bysamfund udgør normalt en kommune”. Men hvad er normalt i
denne sammenhæng, det står der ikke noget om! Lige så lidt som fænomenet
bysamfund defineres.
På generalforsamlingen i juni 1966 i Gl. Roskilde Amts Sogne råds -
forening aflagde formanden M.C. Rasmussen beretning, og her kom
han ind på arbejdet med kommunalreformen. Han sagde at ”gen nem -
føres inddelingsforslaget skal et meget stort antal sognekommuner i de
nærmeste år tage stilling til sammenlægningsspørgsmål i forhold til
bykommunerne. Her må samvirksomheden være parat til at rådgive i
sammenlægningsspørgsmålene, og det vil antageligt være hensigtsmæssigt,
om tilkendegivelse herom allerede nu fremsættes overfor
samvirksomheden”. 35 Han mente, at der ville komme en lang række
praktiske problemer i forbindelse med en kommunesammenlægning.
Vor Frue var stadig mest interesseret i at komme sammen med
Roskilde, som ikke var så varm på tanken. På sognerådsmødet den 9.
august 1966 var der et svar fra Roskilde på en henvendelse, som var
sendt til dem for mere end et år siden. Roskilde byråd håbede, at man
kunne fortsætte drøftelserne med Vor Frue efter et møde i Roskilde
147

yråd, hvor man skulle drøfte kommunegrænserne mod Reerslev-
Vindinge, Vor Frue og Tune. De tre sognekommuner skulle efter
struk turudvalgets skitse sammenlægges til en kommune. Sognerådet i
Vor Frue diskuterede mulighederne, og konkluderede, at de ville stadigvæk
helst til Roskilde – alligevel antog man en kommuneingeniør i
fællesskab med de to andre sognekommuner. Man vidste også, at den
ny Ramsø kommune var interesseret i en regulering af kommunegrænserne
til Vor Frue. 36
I Kornerup-Svogerslev forstærkedes diskussionen om den fremtidige
kommunestruktur, da strukturudvalget opfordrede sognerådet til at
forhandle med Herslev-Gevninge. Man havde på det tidspunkt forsøgt
at få en forhandling med nabokommunen, men det mislykkedes, fordi
flere sognerådsmedlemmer var på ferie.
Planlægning over kommunegrænsen
Roskilde kommune hyrede i 1966 et arkitektfirma 37 fra København til
at udarbejde en ny dispositionsplan for hele byområdet både i og
omkring Roskilde, - inklusiv de berørte boligområder i både Himmelev
og Kornerup-Svogerslev. Arkitektfirmaet tog de 3 kommuners dispositionsplaner
og lagde dem sammen til en samlet plan for hele området.
Det skulle nabokommunerne først senere informeres om. Det
blev opfattet som ”en uvenlig handling” da det kom frem i august
1966.
Sognerådsformand O. Storm Christensen fra Kornerup-Svogerslev
fandt det forkasteligt, at Roskilde planlagde i Svogerslev uden at informere
om det. ”Og en kommende forhandling kender jeg i hvert fald
ikke til”, tilføjede sognerådsformanden, ”Vi har ikke bedt Roskilde om
at planlægge i vor kommune og må tage alle mulige forbehold.” Den
samme opfattelse fandt man hos K. Nilausen fra Himmelev. 38
Ugen efter indbød Roskilde kommune sognerådene fra Reerslev-
Vindinge, Tune og Vor Frue til et orienterende møde om Roskildes
planer. På mødet blev forslaget til dispositionsplan fremlagt af
Roskildes borgmester Arthur Jacobsen, og han fremhævede, at byplanteknikkerne
havde set på bysamfundet som en helhed – med udgangspunkt
i fingerplanen fra 1947. Det blev understreget, at Roskilde regnede
med, at der skulle bygges 25.000 boliger langs jernbanen, og at
148

Sognerådsformand Johannes Hansen,
Tune. (foto Roskilde lokalhistoriske
arkiv).
Roskildes bysamfund ville udvikle sig ind i nabokommunerne.
Roskilde ville gerne fortsætte forhandlingerne med de tre kommuner,
men de tog ikke stilling til udspillet på mødet..
Alligevel skrev Roskilde Tidende den 30. august 1966: ”Der var stor
interesse for en samlet planlægning.” Den interesse var størst i
Roskilde, og i dagene efter mødet prøvede Tidende forgæves at underbygge
sin opfattelse af ”den store interesse”.
Roskilde ville gerne fastholde kontakten og dialogen med naboerne,
og da Himmelev opfordrede til et møde om fremtiden, ville man gerne
deltage. Mødet blev afholdt den 21. sep., og man blev enige om at nedsætte
et udvalg med embedsmænd og repræsentanter fra partierne.
Udvalget skulle analysere problemerne omkring kommunegrænserne.
Det vigtigste ved mødet var den gensidige orientering af byplaner, og
specielt fyldte Lidtgodt-området en del på mødet. Det var meningen,
at der skulle være en S-togsstation i området – som lå i 4 forskellige
kommuner. Himmelev benyttede lejligheden til at understrege overfor
Roskilde, at man ikke ville deles, og at man regnede med at nå et
befolkningstal på 10-12.000 indbyggere.
På et senere byrådsmøde samme dag afviste Arthur Jacobsen, at
Roskilde var for passiv i forbindelse med sammenlægningsudviklingen.
149

Han gør det med henvisning til de møder, der på det seneste havde
været med omegnskommunerne, og man kan sige, at Roskilde var alt
andet end passiv.
I Reerslev-Vindinges sogneråd var der en stigende utålmodighed,
fordi man ønskede at få gennemført en kommunesammenlægning
uden om Roskilde. På sognerådsmødet kom der en kraftig opfordring
til at få sat gang i sammenlægningen med Tune og Vor Frue. Men det
var nødvendigt at få en klar udmelding fra Vor Frue. Samtidigt blev det
understreget, at det var nødvendigt at få en forhandling med Høje
Tåstrup om kommunegrænsen i Hedehus-området. Sognerådsmedlem
Poul Frederiksen mente tilmed, at hvis der kun kunne ske en sammenlægning
med Tune, ville det være den bedste løsning for Vindinge.
Vor Frue ville ikke være med, og derfor skrev de til de to andre kommuner,
og meddelte, at man foreløbig ikke var interesseret i at deltage
i flere møder om en sammenlægning – det betød i virkeligheden, at
man ikke ville være med! Tunes sognerådsformand Johannes Hansen
henvendte sig til strukturudvalget for at få en melding om holdningen
til en sammenlægning af Reerslev-Vindinge og Tune.
Strukturudvalget anbefalede den 14. nov. 1966 en sammenlægning af
Reerslev-Vindinge og Tune, man skulle dog tage hensyn til nabokommunernes
grænseproblemer, og så henstillede man kraftigt, at Vor
Frue kom med i den sammenlægning. 39
Fremtidens Stor-Roskilde
Roskilde byråd vedtog den 14. dec. en storstilet plan for fremtidens
Roskilde, som dagen efter skulle forelægges amtets strukturudvalg.
Byrådet mente, at den skitse, som strukturudvalget havde fremlagt i
1964, allerede var forældet. Roskilde foreslog, at købstadssamfundet
skulle udvides ganske betragteligt gennem ”indlemmelsen af 4 kommuner,
nemlig Himmelev, Vor Frue, Kornerup-Svogerslev og Herslev-
Gevninge, og delvis indlemmelse af Ågerup-Kirkerup, Reerslev-
Vindinge og Lejre (Glim-området). Der er lagt vægt på, at grænserne
følger de synlige linjer i landskabet og dermed fremtræder som naturlige”.
40 Det blev fremhævet, at der havde været ført forhandlinger med
omegnskommunerne. Forslaget kunne derfor ikke komme bag på
nogen, mente byrådet. Man gik ud fra, at Roskilde omkring 2000 ville
150

Sognerådsmedlem Poul
Frederiksen, Reerslev-
Vindinge. (foto Roskilde
lokalhistoriske arkiv).
have 100.000 indbyggere. Roskildes ønsker var i princippet blevet godkendt
af strukturudvalget, selv om der tages forbehold, idet der ikke
har været tid til en nærmere analyse.
Roskildes storplan blev mødt af en kompakt modstand fra de kommuner,
som købstaden helt eller delvist ville opsluge. Det var kun Vor
Frue, der var tilfreds, men de havde også hele tiden villet til Roskilde,
og sognerådsformand Engelsborg Olsen benyttede lejligheden til at
forkaste samarbejdet med Tune. For de andre – som Roskilde sagde, at
de havde forhandlet med – kom oplægget med Poul Jeppesens ord
som en bombe. ”Det kedelige af det er, at når vi har forhandlet med
Roskilde, har vi haft indtryk af, at man overhovedet ikke havde planer
om at gå over på den anden side af motorvejen med sine krav”.
Sognerådsformand A. Skotte fra Ågerup-Kirkerup anede ikke, at
Roskilde var ude efter både RISØ og St. Valby. For at understrege
151

omegnens frustrationer, sagde sognerådsformand Bent Gyldenkærne
fra den nye Lejre kommune, at han var oprigtigt forbavset ”over den
”grådighed”, som Roskilde har lagt for dagen. Man betragter Roskilde
som centrum. Man kunne lige så godt stille krav om at Roskilde skulle
gå til Køge Bugt, til Ringsted og til Holbæk”. 41
Dagen efter udsendte et enigt sogneråd i Kornerup-Svogerslev en
meget skarp erklæring, hvor man udtalte: ”Et byplanteknikerforslag til
kommunestruktur omkring Roskilde købstad og en redegørelse fra
kommunaldirektøren vedrørende en ny ”stor-købstadkommune” var
alt, hvad Roskilde byråd evnede at få ud af de mange venlige møder
med nabokommunerne. … møderne drejede sig udelukkende om fælles
planlægning og håndsrækninger til naboerne, således at et godt
naboskab kunne bestå”.
Arthur Jacobsen kommenterede de mange reaktioner i sin nytårsudtalelse
til Roskilde Tidende med ordene: ”Roskildes planer for en
strukturændring blev ikke modtaget særlig venligt. Vi har fremlagt vore
planer, og andet kan vi ikke gøre. Jeg synes ikke, at man behøver at tage
det så drastisk, som man har gjort. Amtets strukturudvalg har selv
opfordret os til at komme med et udspil. Dette ønske er nu opfyldt, og
det er i bedste overensstemmelse med de retningslinjer, der foreligger
fra kommunallovkommissionen, og i øvrigt også fra købstadsfore -
ningens prognose”. Men udtalelsen fjernede ikke frygten og irritationen
fra omegnskommunerne.
Netop Arthur Jacobsen havde stor indflydelse på udviklingen, idet
han både var borgmester i Roskilde og som folketingsmedlem medlem
af kommunallovkommissionen, og Henning Strøm skrev om ham:
”Han var … i sind og skind ”købstadsvenlig” … og det var af afgørende
betydning for dens [kommissionens] arbejde med inddelingsforholdene
omkring byerne”. 42
Formanden for amtets strukturudvalg Chr. Olsen udtalte samtidigt,
at ”hvis Roskilde holder fast ved sit forslag, kan jeg ikke se andet, end
at hele spørgsmålet bliver låst fast indtil 1970. Der kan nås meget af
frivillighedens vej, men Roskilde byråd må vise forhandlingsvilje.” og
”Svogerslev og Vindinge bør bestemt ikke indlemmes”.
De forhandlinger, der fulgte mellem borgmester Arthur Jacobsen og
sognerådsformændene, var både mange og meget lange. Niels
152

Borgmester Arthur Jacobsen har indfanget 4 sognerådsformænd fra de indlemmede
omegnskommuner. (Roskilde kommunes informationsavis FOCUS september
1973).
Borchersen skrev i Lara-Nyt i 1995, at ”der var efterhånden en rimelig
positiv holdning hos de fleste sogneråd til at blive sammenlagt med
købstaden,…” Men det er ikke lige den opfattelse, man får, når man
ser alle de forsøg, der blev gjort på at skabe et brugbart alternativ til
den store Roskilde-løsning.
1967
1967 blev meget naturligt præget af debatten om fremtiden, og det
blev nogen meget svære forhandlinger, fordi der var meget store inte -
resseforskelle mellem købstaden og omegnens sognekommuner.
I januar besluttede Herslev-Gevninge, at de ville forhandle med
Kornerup-Svogerslev om en sammenlægning af de to kommuner. Det
var vigtigt for dem at finde ud af, om der forelå en ny situation efter
Roskildes udspil. Det blev under debatten fremhævet, at hvis man ville
153

evare sin selvstændighed, skulle der handles nu. Det blev påpeget, at
det var forkert, hvis store landbrugsområder blev lagt ind under købstaden,
for det ville blive et opland uden indflydelse.
I Roskilde byråd drøftede man på junimødet kommunens kommende
grænser til nabokommunerne, og det blev en lang debat. I forslaget
var Vindinge med i Roskilde, men man kunne ikke blive enige. Børge
Juel Hansen undrede sig over, at man ville forhandle med Vindinge,
når Reerslev-Vindinge selv arbejdede på at lave en ny kommune.
Kornerup-Svogerslev sogneråd hvad derimod bøjet sig, nu ville man
styre mod at blive sammenlagt med Roskilde købstad. Der havde været
en indædt modstand mod at komme til Roskilde i kommunen, men nu
fik man en overenskomst med Roskilde, som dog først skulle godkendes
af Roskilde amtsråd den 17. juni 1967.
Man var enige om en sammenlægning med Roskilde, men den skulle
først sættes i gang den 1. april 1978. Starttidspunktet var et ønske fra
Kornerup-Svogerslev, som gerne ville føre sin udvikling videre i de
næste 10 år, og gennemføre den dispositionsplan, der var godkendt af
boligministeriet. Der blev lagt stor vægt på, at man selv gennemførte
skolebyggeriet på Lynghøjskolen. Det blev i Kornerup-Svogerslev forventet,
at amtsrådet ville godkende overenskomsten. Og det blev den!
Der var den 26. juni et møde mellem sognerådet fra Tune og
Roskilde byråd, men det gav ingen konkrete resultater.
Efter sommeren i 1967 kom amtets strukturudvalg med et nyt forslag,
som skulle løse alle problemer. Forslaget betød, at hele Himmelev
kommune skulle indlemmes i Roskilde, og det samme gjaldt for
Vindin ge-Lillevang. Vor Frue skulle deles mellem Roskilde, og den
planlagte kommune bestående af resten af Reerslev-Vindinge og
Tune. Herslev-Gevninge opløses helt, den nordlige del går til Roskilde
som rekreativt område, og den sydlige del til Lejre sammen med
Kornerup. Resten af Kornerup-Svogerslev skulle indlemmes i
Roskilde, ”når de to bysamfund er vokset sammen.”
Det nye forslag blev godt modtaget i Tune, fordi kommunen kunne
få en pæn størrelse, og man ville gerne have fastlagt grænserne. Vor
Frue ville der imod ikke deles, men overgå helt til Roskilde. Kornerup-
Svogerslev og Roskilde syntes ikke, at planen passede til det, de selv
havde opnået.
154

Den 18. september 1968 godkendte Roskilde byråd alligevel enstemmigt
oplægget om de ny kommunegrænser, og der faldt mange
bemærkninger om, hvordan de andre kommuner ville reagere. Et
byrådsmedlem – K.M. Nielsen – mente, at hvis Reerslev-Vindinge og
Tune ville danne deres egen kommune, skulle man ikke forhindre det.
Byrådsmedlem Lisbeth Olsen havde et langt indlæg, hvor hun opsummerede
Roskildes positioner i forbindelse med den nye kommunalreform.
Hun fastslog, at Roskilde skulle have plads til udvikling, og at der
var en række uafklarede faktorer, men det var en given ting, at Himmelev
hørte naturligt med til Roskilde. Det samme gjorde en del af Ågerup-
Kirkerup, fordi her lå en forsøgsstation, som burde være i samme kommune
som det forventede universitet. Hun ville ikke afvise at tage Vor
Frue med i en storkommune, og hvis en indlemmelse af Kornerup-
Svogerslev trækker Herslev-Gevninge kommune, er det bare sådan!
Himmelev fortsatte med at sige nej til Roskilde
Kommunalreformkommissionens 1968-forslag
På et årsmøde i Foreningen for bymæssige bebyggelser den 8. november
blev indenrigsministeren kritiseret voldsomt for at tilsidesætte forstadskommunernes
interesser, men indenrigsministeren svarede, at det
nu lå i folketinget!
Arbejdet med kommunegrænser tog længere tid end ventet i indenrigsministeriet.
Den 25. nov. 1968 behandlede kommissionen kommunegrænserne
i Frederiksborg, København, Roskilde og Viborg amter –
med den detalje, at Arthur Jacobsen var inhabil og måtte udenfor
døren. Nu kom svaret på alle spørgsmålene, men inden offentliggørelsen
kom Aktuelt den 29. nov. med sit bud: ”Svogerslev og lidt af
Glim, samt halvdelen af Vor Frue kommer ind under Roskilde. Den
anden halvdel af Vor Frue vil på grund af startbanerne på Tune flyveplads,
der efter alt at dømme bliver en storlufthavn, sammen med Tune
blive sammenlagt med Ramsø. Vindinge sogn vil ligeledes gå til
Roskilde. Det samme vil Himmelev, medens Hedehusene vil blive i
Høje Tåstrup”. 43 Kornerup, Herslev og Gevninge ville komme til Lejre
storkommune, men hvor blev Svogerslev af?
Kommissionen kom med et nyt forslag: Områder fra både Roskildes
østlige områder og Reerslevs nordlige del skulle til Høje Tåstrup – der
155

var dog i kommissionens udkast åbnet en mulighed for, at hele
Reerslev kunne komme til Høje Tåstrup.
Der var en deling af Hvedstrup-Fløng, og det vakte harme i sognerådet,
man var bange for at blive glemt, og omtalte sig selv som ”det
vilde vesten”. Man mente desuden, at man var orienteret mod Roskilde
med gymnasium, sygehus, bibliotek, politi og butikker.
På samme måde havde man det i Reerslev-Vindinge, og vreden i
Reerslev-Vindinge blev delt af Tune. De to kommuner havde igennem
4 år arbejdet på en sammenlægning, som var blevet enstemmigt vedtaget
i begge sogneråd og godkendt i strukturudvalget. Man havde haft
en ansøgning liggende i indenrigsministeriet i mere end halvandet år –
uden at få svar. Johannes Hansen udtalte: ”Tunes ve og vel vil ikke
blive tilgodeset i tilstrækkelig grad i en Greve-Kildebrønde kommune”.
44 Der var begge steder en følelse af at blive hakket i småstykker og
kastet i grams til nabokommunerne.
Arthur Jacobsen erklærede sig naturligvis i det store og hele tilfreds
med kommissionens udkast, selv om Roskildes aftale med Kornerup-
Svogerslev om en sammenlægning i 1978 ikke blev fulgt. Netop i
Kornerup-Svogerslev slog man meget på den aftale, og man kunne
ikke forstå, at kommunen skulle deles.
I Herslev-Gevninge var man tilfredse med at komme til Lejre.
Men det var stadig et åbent spørgsmål om kommunegrænsen mellem
Himmelev og Ågerup-Kirkerup, og det måtte afvente universitetets
placering - fordi RISØ og Niels Bohr-institutet burde ligge i samme
kommune som universitetet.
Der skulle smedes…
Roskilde og Lejre inviterede hurtigt til et møde med Kornerup-
Svogerslev, som drøftede fremtidsudsigterne på et sognerådsmøde.
Kirsten Feld mente, at aftalen med Roskilde ikke kunne holdes, men
sognerådet stod fast på, at Kornerup skulle med ind i Roskilde i 1978.
Ved årsskiftet 1968-69 skød Sognerådsformand Poul Jeppesen fra
Reerslev-Vindinge med skarpt i sin nytårsudtalelse. ”Skal beboerne i
Reerslev-Vindinge betale for et gilde, hvor de selv er forment adgang
til grødfadet”? Poul Jeppesen hæftede sig ved, at der var forhandlet en
ordning på plads med Tune og den del af Vor Frue, der ikke skulle til
156

Kortskitse over Roskilde købstads udviklingsretning – ”i alle retninger” efter
1980. Hele området mellem Roskilde og Hedehusene skulle bebygges. (Roskilde
Tidende 15. dececember 1966).
Roskilde. Han kunne ikke støtte kommissionens forslag, og han kunne
ikke forstå, at Reerslev-Vindinge skulle deles. Han henvendte sig derfor
direkte til Roskildes borgmester og sagde, at Vindinge ikke havde
planer om en udbygning imod Roskilde. Tværtimod ønskede Vindinge
en byudvikling imod Tune. Det var også det, der skete med udstyk -
ningerne til de nye boligområder i den sydlige del af Vindinge.
Hvis Vindinge kom med i Roskilde, ville udviklingen gå i stå. Ros kil -
de havde bremset udviklingen i den retning ved at udlægge store arealer
til kolonihaver, mente sognerådsformanden. Han var bange for
vedligeholdelsen af vejene, for vejene var i ringere stand i Roskilde end
i Vindinge. Men det vigtigste argument var, at man allerede havde en
157

fælles teknisk forvaltning med Tune, og at man også i fællesskab havde
udbygget kloaknettet.
Sognerådsformanden sluttede med at sige, at der skulle et mirakel til
for at ændre indstillingen. 45
Afgørelsens år
Det var næsten i sidste øjeblik, at Hvedstrup-Fløng i januar 1969 erklærede
sin utilfredshed med kommissionens forslag. Sognerådets flertal
mente, at kommunens deling kunne ske under bestemte forudsætninger:
1. at hele Hvedstrup kom med Jyllinge-Gundsø og Ågerup-
Kirkerup og 2. at hele RISØ-området kom med mod nord og 3. at det
skete efter de udsendte regler.
Den 29. jan. 1969 vedtog Roskilde byråd et svar på kommissionens
forslag, og det skete stort set i enighed. Svaret var meget detaljeret, og
det berørte alle kommunerne omkring Roskilde:
1. Himmelevs indlemmelse i Roskilde var i orden, men der peges på
nogle arealer i Ågerup-Kirkerup, som er uafklarede på grund af
usikkerhed om universitetets placering.
2. Hvedstrup-Fløng – man kan acceptere den foreslåede grænsedragning
med den tilføjelse, at sognerådet blev repræsenteret i
fællesudvalget for Roskilde-området.
3. Reerslev-Vindinge – da forslaget var i overensstemmelse med
byrådets beslutning, siger man ja. Man var interesseret i forhandlinger
med sognerådet.
4. Vor Frue – man følger her sognerådets indstilling til at hele kommunen
– også Skalstrup-delen – indgår i Roskilde.
5. Lejre – man fastholdt, at en del af Glim og Helvigsmagle indgår i
Roskilde kommune. Der havde været et møde med Lejre, som
endte uden enighed.
6. Kornerup-Svogerslev – her foreslår man hele kommunen overført
til Roskilde og tilføjer, at man har påbegyndt forhandlinger.
7. Herslev-Gevninge – her var spørgsmålet åbent, byrådet har ikke
nogen fortrinsløsninger.
8. Hedehusene – der var enighed med Høje Tåstrup om at forhandle
den fælles grænse, og forhandlingerne var indledt.
Man kunne herefter konkludere, at Roskilde byråd havde tegnet sine
158

fremtidige grænser med en meget bred pensel. Men der var en lille
krølle, som Børge Juel Hansen fremdrog i debatten, idet han forfægtede
det synspunkt, at det kunne være en god ide, hvis Høje Tåstrup kom
med i Roskilde amt. Men det ville de ikke i Høje Tåstrup! Men han
sagde også, at ”trekantkommunen skulle have en chance”, og at kun
Vindinge Lillevang indgik i Roskilde kommune. 46
Ågerup- Kir kerup var interesseret i, at RISØ-området kom med i den
nordlige kommune. Men så reagerede Himmelev–Veddelev på kommissionens
forslag.
Himmelev konstaterede, at man ikke ville til Roskilde, og sognerådet
kunne ikke gå ind for kommissionens forslag. Man fremførte, at kommunen
havde alle forudsætningerne for at fortsætte som en selvstændig
kommune. Sognerådet mente også, at kommunen var det ideelle
sted for det kommende universitet ved Lidtgodt Huse, - her var de
nødvendige lettilgængelige arealer.
Sognerådet understregede, at man havde forhandlet med Roskilde -
både på politikerniveau og blandt teknikkerne - for at undersøge, om
der kunne opnås enighed. Man ville have tiltrådt kommissionens forslag,
hvis forhandlingerne havde været succesfulde, men de førte ikke
til noget, fordi Roskilde byråd ikke ville indgå nogen som helst aftale,
uden at der var forhandlinger med alle kommunerne omkring Roskilde.
Det var ikke de forhandlinger Himmelev sogneråd havde lagt op til.
Lejre sogneråd besluttede, at man ville fastholde sine kommunegrænser,
og man beskyldte Roskilde for at gå på strandhugst. Lejre
havde haft et møde med Roskilde den 1. dec. 1968, men man blev ikke
enige, og Roskilde lovede derfor at komme med et forslag til fælles
kommunegrænse, men der var ikke noget forslag. Derfor fastholdt
Lejre sine grænser. Lejre havde været i kontakt med Herslev-
Gevninge og var blevet enige om en sammenlægning, hvor der kunne
indgå en del af Kornerup-Svogerslev – man gik altså også selv på
strandhugst.
Det endelige resultat
Indenrigsminister Poul Sørensen ophøjede kommunalreformkommissionens
forslag til lov – uden ændringer. Når ministeren kunne ophøje
forslaget til lov, var det fordi, folketinget havde givet ham en bemyndi-
159

gelse. Man havde ikke reageret på de indsigelser, der var kommet til
kommissionen.
I området omkring Roskilde blev resultatet:
1. Roskilde storkommune bestående af: Roskilde by, Himmelev
(RISØ bliver i Himmelev), Vor Frue (dog går en mindre del til
Ramsø bl.a. Skalstrup), en del af Fløng, Vindinge sogn og
Svogerslev.
2. Lejre storkommune bestående af Lejre, Herslev-Gevninge og
Kor nerup.
3. Gundsø Storkommune bestående af Jyllinge-Gundsømagle, Ågerup-Kirkerup
og Hvedstrup.
4. Høje Tåstrup kommune bestående af Høje Tåstrup, en del af
Roskilde kommune, Hedehusene by, Fløng og en lille del i det
nordlige Reerslev.
5. Ramsø storkommune bestående af Ramsø og Ørsted-Dåstrup
samt Skalstrup.
6. Greve-Kildebrønde storkommune bestående af Greve-Kilde -
brønde, Karlslunde, Tune og resten af Reerslev.
Samarbejdet begynder
Himmelev var utilfreds med ministerens ”lov”, men det fik ikke betydning
for det kommende samarbejde med Roskilde, for sognerådet
besluttede at gå positivt ind i det. Man valgte tre repræsentanter til det
fællesudvalg, som skulle tage sig af alle de praktiske problemer i forbindelse
med sammenlægningen af kommunerne.
På det første fællesmøde i Roskilde storkommune besluttede man, at
byrådet fra 1970 skulle være på 23 medlemmer. Men hvis lovgivnin gen
senere gav mulighed for det, kunne man udvide til 25 medlemmer.
Man nedsatte desuden et fællesudvalg på 18 medlemmer med Arthur
Jacobsen som formand og tre fra hver af de implicerede kommuner,
og der blev nedsat et forretningsudvalg med borgmester og sognerådsformænd
fra kommunerne, et tjenestemandsudvalg, og der oprettedes
et sekretariat i Roskilde.
En af de mange ”små” konsekvenser, der kom af kommunesammen -
lægningerne, var indførelse af lørdagsfrihed i skolerne i Himmelev, så
man kom på linje med Roskilde, ”som jo kommer til at regere herude
160

Det sidste møde efter 180 år i Reerslev-Vindinge sogneråd den 10 marts 1970
(Roskilde Dagblad 11. marts 1970).
den sidste halvdel af skoleåret alligevel”, sagde sognerådsmedlem
Helene Nielsen. I maj 1969 var det i øvrigt sidste gang Himmelev skulle
ansætte ny lærere til Himmelev skole. 47
Noget andet Himmelev også skulle forholde sig til, var skattens
niveau i forhold til Roskilde. I fællesudvalget havde man arbejdet med
skatteproblematikken, og på mødet den 30. april foreslog Arthur
Jacobsen, at Himmelev fik en overgangsordning, så man på to år kom
op på Roskildes skatteniveau. Man skulle i 1970-71 betale 75% af skatten
i Roskilde, men Himmelev ønskede en overgangsordning på tre år.
Man endte med Jacobsens forslag ”under forudsætning af, at et flertal
af fællesudvalgets medlemmer stemmer herfor”, ellers ville Himmelev
fastholde sit eget forslag.
Der var en lille pudsig sideeffekt: Vigen Camping lå i Himmelev, og
161

de ville gerne sælge spiritus fra forretningen, men det kunne de ikke få
lov til, fordi Roskilde kommunes parkudvalg ikke havde behandlet
sagen!
Kommunalreformkommissionen skulle den 25. juni 1969 behandle
Himmelevs ønske om skatteoptrapning over tre år, antallet af byrådsmedlemmer
i Roskilde og vilkårene i øvrigt for Roskilde-sammenlægningen,
og man håbede dermed at være færdig med Roskilde amt.
I arbejdstøjet
I foråret 1969 blev kommunerne enige om, at man lige så godt kunne
tage fat på opgavens løsning, og der blev derfor nedsat et fællesudvalg,
som skulle forberede sammenlægningen. Der var mange udestående
spørgsmål, som skulle løses inden sammenlægningen kunne gennemføres,
og udvalget drøftede dem alle sammen.
Fællesudvalget besluttede i slutningen af juni, at budgettet for den
nye Roskilde kommune skulle være klar den 1. oktober 1969, derfor
måtte de 53 politikere fra byråd og sogneråd trække i arbejdstøjet, for
at udarbejde et budget for det kommende år. De fem kommuner skulle
inden den 28. juli udarbejde et budgetforslag for deres del. Det skulle
fremlægges i fællesudvalget, som skulle koordinere forslagene inden
den 1. september. Der blev dog ikke udarbejdet et budget for de 30
beboere, som skulle overføres fra Hvedstrup-Fløng, men de ville ikke
være uden repræsentation ved den endelige udarbejdelse af det samlede
budget - de havde to repræsentanter i fællesudvalget.
Fællesudvalget havde i slutningen af juni løst næsten alle personalespørgsmål,
der manglede kun nogle mindre indplaceringsspørgsmål,
og nogle drøftelser med lønningsudvalget. 48
Jo mere vi er sammen…
Der havde lydt mange knubbede ord fra de kommuner, der skulle indlemmes
i Roskilde storkommune. Nu da det var klart, at der fra den 1.
april 1970 kun var én samlet kommune, mente Roskilde-fonden, at der
måtte sluttes fred. Derfor indbød man alle sognerådsformænd og
Roskildes borgmester til at stifte ”Roskilde-freden 1969 søndag den
17.august på Stændertorvet 49 . Man opfordrede til at alle de nye bydele
bidrog til festlighederne med et optog, og man kunne godt forestille
162

Stenen blev i 1968 stillet op
på den byggegrund, hvor man
planlagde at bygge et nyt rådhus
til Køge. Stenen er nu
forsvundet. (Aktuelt 1.
marts 1970).
sig, ”hvad de stakkels undertrykte folk kan benytte et sådant optog til
i form af nye spydigheder mod Roskilde”. 50
De nye dele af kommunen tog udfordringen op, og der kom forskellige
optog fra de indlemmede sognekommuner. Med bl.a. et bondeoptog
fra Svogerslev og et håndværkeroptog fra Vindinge, og sognerådsformændene
medbragte gaver til Roskildes borgmester: kong
Arthur. Himmelev medbragte en ged, 51 og Vindinge kom med en kost
grønkål.
Budget 1970-71
Det nye budget i den nye Roskilde kommune skulle vedtages ved 1.
behandling af det nye budget den 10. sep., og allerede i slutningen af
august var det parat, og det havde været behandlet i fællesudvalget,
men det skulle inden også vedtages i de sammenlæggende kommuner,
også det blev nået.
Et af de centrale spørgsmål var skatteniveauet i de forskellige dele af
den nye kommune. Kommunalreformkommissionen besluttede den
29. sep. 1969, at fra 1972 skulle beboerne i den gamle Himmelev kommune
betale det samme i kommuneskat som resten af skatteyderne i
den nye Roskilde kommune. Der var dermed indført en over-
163

gangsordning, således at borgerne i Himmelev i det første år skulle
betale 75%, i det andet år steg det til 87½% og derefter var der ingen
rabat.
Den 10. september blev budgettet for 1970-71 vedtaget, og forslaget
viste en skatteudskrivning på i alt 112.081.600 kr.
Mange af politikerne følte, at der stadigvæk var stor usikkerhed og
mange ukendte faktorer, da budgettet blev vedtaget ved den første
behandling. Men netop den usikkerhed kan have været årsag til, at der
kun var 6 politikere, der tog ordet under behandlingen af punktet.
Sognerådsformanden fra Reerslev-Vindinge Poul Jeppesen var den
eneste fra de nye områder, der tog ordet. Han sagde dog ikke et ord om
budgettet, men benyttede lejligheden til endnu en gang at fastslå, at det
ikke var med hans gode vilje, at Vindinge blev lagt sammen med
Roskilde. Han mente, at man sagtens kunne have fortsat det samarbejde
med andre kommuner, som havde været i gang gennem flere år. Til
sidst henstillede han til, at den udvikling, der var sat i gang i omegnen,
ikke fik udviklingen til at stagnere i Vindinge.
Budgettet havde 2. behandling den 30. september, og det var i den
mellemliggende periode fra 1. behandlingen lykkedes at finde besparelser
for 6 mill. kr., og det betød, at skatteprocenten kunne sættes ned
fra 16,7 til 15,6. Man sparede bl.a. 3 mill. kr. på den konto, der var afsat
til uforudsete udgifter i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Dermed var budgettet blevet vedtaget af alle 48 kommunalpolitikere. 52
I den følgende tid kom der flere og flere sager, som havde betydning
for den nye storkommune. Det gjaldt besættelsen af stillingen som
Roskildes nye skoledirektør, hvor skolekommissionen indstillede 6
ansøgere. Kommissionens indstilling blev godkendt af både Roskilde
byråd og fællesudvalget – det sidste var et udtryk for den nye tid.
Senere på året vedtog byrådet og fællesudvalget at ansætte en lang
række ledende embedsmænd, og samtidigt besluttedes det at ansætte
en administrationschef i Teknisk forvaltning – men det skulle være en
person med en økonomisk-juridisk uddannelse.
10 kr. til hver
I overgangsperioden i vinteren 1969-70 forekom der en besynderlig
sag i Himmelev-Veddelev. En programchef fra DR havde fået lov til at
164

Borgmester Arthur Jacobsen modtog
under byfesten i 1970 gaver fra de
indlemmede kommuner. Bl.a. en ged
fra Himmelev og grønkål fra
Vindinge.
(Foto: Roskilde lokalhistoriske
arkiv).
opføre en svensk ødegård i Veddelev, men den gik bare ikke alligevel,
fordi der var en bevaringsplan for området. Han var i sin gode ret,
fordi kommunen havde handlet forkert. Men efter en del kævl blev
resultatet, at ødegården skulle fjernes og programchefen skulle have
500.000 kr. i erstatning. Det ”glade” budskab var i den forbindelse, at
det ikke kun blev borgerne i Himmelev-Veddelev, der skulle betale.
Regningen blev delt ud på alle borgerne i den nye Roskilde kommune
– med 10 kr. til hver!
Himmelev kom en gang til i søgelyset, da indenrigsministeriet meddelte
fællesudvalget, at man har godkendt, at den skattemæssige aftrapningsordning
bliver på to år.
Samtidigt meddelte ministeriet, at man ikke ville dispensere fra
reglerne, når det gjaldt antallet af byrådsmedlemmer. Derfor fik den
nye Roskilde kommune et byråd med 21 medlemmer, og ikke det antal
på 23, der var foreslået af fællesudvalgets flertal.
Mod en ny tid
Der var kommunevalg den 8. marts 1970, og det nyvalgte byråd i
Roskilde havde deres konstituerende møde den 31. marts. Fra den 1.
165

april gik Roskilde kommune og dens nye naboer ind i en ny tid med
Arthur Jacobsen som den første borgmester.
Niels Borchersen skrev, at de fleste borgere var ligeglade med, i hvilken
kommune de boede, bare skatten var lav. Det stemmer ikke med
en lejlighedssang til ”afskedsfesten 13. marts 1970”, hvor det hedder
”Farvel og tak – før vi pakker Reerslev-Vindinge Kommune sammen
og tuder”!
Litteratur:
Aktuelt 1963 - 1969.
Bentsen, Niels: Kommunalreformen 1970 og Roskilde Amt. I Årbog for Historisk
Samfund i Roskilde Amt 2004.
Borchersen, Niels: Omkring kommunesammenlægningen 1970. I Lara-Nyt 1995 nr. 2.
Himmelev sogns historie
Kommuner og kommunestyre
Nyhedsbladet 1959 - 1960
Roskilde Bys Historie 1-3
Roskilde Social-Demokrat 1958 – 1959
Roskilde Tidende 1960 – 1970
Sjællands-Posten 1961 – 1962
Skitse til kommunesammenlægninger i Roskilde amtsrådskreds. 1964
Stat, Forvaltning og Samfund efter 1950. Red. Peter Bogason. 2000
Strøm, Henning: Verwohlt og Kommunalreformen. I Årbog for Historisk Samfund
for Roskilde Amt 1998
Strøm, Henning: Kommunalreformen i Danmark 1-2. Inddelingsreformen 1-2. 1991
Trap Danmark, 4. udgave
NOTER
1. I 1273 omtales købstadens våben i et brev som ”vort borgerskabs segl”1, men
Ernst Verwohlt mener, at seglet formentlig er ældre end 1250, og dermed må
købstaden være endnu ældre.
166

2. Det betyder i virkeligheden sammenlægninger, men blev i de små kommuner
opfattet som indlemmelse!
3. Ove Hansen var Socialdemokratiets repræsentant i kommissionen, desuden var
Anders Andersen fra Venstre, Poul Sørensen fra Det konservative Folkeparti,
Jacob Kirkegaard fra Det radikale Venstre og Kr. Rykind Eriksen fra
Retsforbundet de politiske partiers repræsentanter i kommissionen.
4. Roskilde Social-Demokrat 22. juni 1959.
5. Nyhedsbladet 2. okt. 1959.
6. Sjællands-Posten 11. feb. 1961.
7. Sjællands-Posten 3. aug. 1961.
8. Sjællands-Posten 11.okt. 1961.
9. Nyhedsbladet 29. okt. 1959.
10. Nyhedsbladet 3. juni 1960.
11. Sjællands-Posten 18. okt. 1961.
12. Sjællands-Posten 6. aug. 1962.
13. Lejre og Osted havde tidligere været én kommune.
14. Sjællands-Posten 25. okt. 1962.
15. Aktuelt 16. maj 1963.
16. Aktuelt 13. nov. 1966.
17. Aktuelt 4. marts 1964.
18. Aktuelt 14. marts 1964.
19. Aktuelt 19. marts 1964.
20. Aktuelt 22. juni 1964.
21. Aktuelt 24. okt. 1964.
22. Aktuelt 14. nov. 1964.
23. Aktuelt 4. dec. 1964.
24. Aktuelt 11. dec. 1964.
25. Aktuelt 18. aug. 1965.
26. Der nedsattes altid et udvalg med medlemmer fra de sammenlæggende kommuner
– kaldet Fællesudvalget.
27. Udvalget bestod af formændene for Amtsrådsforeningen, Købstadsforeningen,
Sognerådsforeningerne og bymæssige kommuner med departementschef J.H.
Zeuthen som formand.
28. Det nåede man ikke en gang i 2005-reformen.
29. Området omkring RUC, som senere fik navnet Trekroner, selv om Trekroner lå
syd for jernbanen.
167

30. Roskilde Tidende 17. jan. 1966.
31. Roskilde Tidende 3. feb. 1966.
32. Roskilde Tidende 3. marts 1966.
33. Roskilde Tidende 14. marts 1966.
34. Roskilde Tidende 11. maj 1966.
35. Roskilde Tidende 28. juni 1966.
36. Roskilde Tidende 10. aug. 1966.
37. Skaarup og Jespersen.
38. Roskilde Tidende 22. aug. 1966.
39. Roskilde Tidende 15. nov. 1966.
40. Roskilde Tidende 15. dec. 1966.
41. Roskilde Tidende 16. dec. 1966.
42. Strøm, Henning: Kommunalreformen i Danmark 2 s. 340.
43. Aktuelt 29. nov. 1968.
44. Aktuelt 30. nov. 1968.
45. Aktuelt 28. dec. 1968.
46. Aktuelt 20. jan. 1969.
47. Aktuelt 5. maj 1969.
48. Aktuelt 23. juni 1969.
49. Her optrådte folket fra Elleore også, og med deres farverige optræden stjal de
næsten billedet fra politikerne.
50. Aktuelt 11. juli 1969.
51. Himmelev havde tidligere købt ”Mads Ged” af billedhugger Gudrun Lauesen,
fordi Roskilde ikke ville have den. Nu fik de den alligevel!
52. Aktuelt 1. okt. 1969.
168