Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

More documents

Recommendations

Info

Hvad nu? Begejstringen for skitsen kunne – som nævnt – ligge på et meget lille sted i Roskilde kommune, og Roskildes borgmester var meget skuffet. Han kunne ikke forstå, at strukturudvalget ville forhindre en udvidelse imod Svogerslev, som netop planlagde en boligudbygning klos op ad Roskilde. Børge Juel Hansen mente, at Roskilde og Svogerslev var ved at vokse sammen – det er ikke sket endnu i 2007. Han troede desuden, at det kun var få politikere i Himmelev, der var modstandere af den foreslåede løsning, og han regnede med, at det ville komme til en forståelse. Roskilde var ikke på rov, men ville kun skabe et fornuftigt bysamfund til gavn for alle, - man var interesseret i at få et godt forhold til omegnskommunerne. Tune var den første sognekommune, der diskuterede strukturudvalgets sammenlægningsskitse, og sognerådsformand Johannes Hansen fremhævede de problemer, som mindre kommuner i stigende udstrækning ville få på det tekniske område og med skoler og alderdomshjem. Tune sogneråd var positiv overfor en sammenlægning, men man så også andre muligheder end strukturudvalgets forslag. Man kunne godt forestille sig en sammenlægning med Gadstrup-Syv og Snoldelev. ” På den måde kunne man få billigere vand end ved at skulle tappe fra Regnemark-ledningen”. 23 Sognerådet enedes dog om at indbyde Vor Frue og Reerslev- Vindinge til forhandlinger. Samtidigt med mødet i Tune besluttede Rorup-Glims sogneråd, at man ville udsætte strukturdebatten til næste sognerådsmøde. Sogne - rådsformanden mente, at så ville alle medlemmerne af rådet have læst betænkningen. Roskilde byråd skulle først drøfte sammenlægningsplanerne i 1965, der var nemlig for mange uafklarede problemer, som bogstavelig talt strittede i alle retninger, derfor ville byplanudvalget først gennemgå hele planen og derefter fremlægge sagen i byrådet. Skitseforslaget blev diskuteret i hele amtet, og der var mange meninger og forslag. I Gadstrup-Syv var der sognerådsmedlemmer, der ønskede en større kommune, og andre der hellere ville have en mindre kommune, og der var dem, der mente, at man havde et naturligt forhold til Roskilde. 136
I Vor Frue var man ikke begejstrede for skitsen, flertallet var mere interesseret i en løsning sammen med Gadstrup-Syv og Snoldelev, og der var på det tidspunkt kun ét medlem, som foretrak Roskilde-løsningen. Man blev enige om først at deltage i en drøftelse med Reerslev- Vindinge og Tune, selv om der var en indbydelse til forhandling fra Snoldelev. I Reerslev-Vindinge ville man gerne forhandle ud fra den skitserede løsning med Vor Frue og Tune, og man påpegede, at det ville blive en kommune på 53 kvadratkilometer med 3600 indbyggere. Sognerådet besluttede den 8. december 1964, at man først ville forhandle med de to andre kommuner. Sognerådsformand Poul Jeppesen troede, at det ville blive svært at få en sammenlægning med de to kommuner. Det blev derfor foreslået, at man også burde forhandle med både Roskilde og Høje Tåstrup. I Himmelev-Veddelev kommune var stemningen noget spændt, og sognerådet vedtog en udtalelse efter en foreløbig drøftelse af skitsen: ”Sognerådet, der ikke har været repræsenteret i udvalget, mener ikke, at den foreslåede deling af Himmelev kommune vil være i beboernes interesse, men vil dog nærmere gennemdrøfte kommentarerne og navnlig indkalde til beboermøde i det kommende år for at få oplyst, om befolkningen deler sognerådets opfattelse”. 24 I Kornerup-Svogerslev besluttede sognerådet at kontakte Herslev- Gevninge kommune, selv om der ikke var enighed i sognerådet om den mulighed. Man var derimod enige om, at det bestemt ikke var nogen god løsning at blive lagt sammen med Roskilde - lige så lidt som en deling af kommunen blev opfattet som en brugbar model. Fællesmøde i Tune og borgermøde i Himmelev Den 9. januar 1965 mødtes sognerådene fra Vor Frue, Reerslev-Vin - dinge, Snoldelev og Tune – der var sket en lille udvidelse af flokken, idet Snoldelev også deltog. Verwohlt indledte mødet - som han gjorde det ved mange andre møder om skitsen. Under drøftelsen erklærede Johannes Hansen, at hvis de indkaldte sogneråd ville arbejde sammen, kunne deres planlægning blive bedre og billigere. Man mente desuden, at det største problem i skitsen lå omkring Roskilde-Himmelev, hvor der var en sammenhængende bebyggelse under to forskellige myndig- 137
Page 1 and 2: Roskilde og kommunalreformen i 1970
Page 3 and 4: Den 21. juni i 1959 holdt ”Gl. Ro
Page 5 and 6: ferne i aftalen var uklar, fordi de
Page 7 and 8: gerne ville inddrage i Roskilde kom
Page 9 and 10: Kortskitse med forslaget til de nye
Page 11 and 12: Borgmester og byrådsmedlem Børge
Page 13 and 14: drede medlemmerne til at ”lade pe
Page 15: Byrådsmedlem Lisbeth Olsen - sener
Page 19 and 20: strukturudvalgets skitse. Men få d
Page 21 and 22: På et borgermøde den 26. januar 1
Page 23 and 24: Sognerådsformand Poul Jeppesen fra
Page 25 and 26: Tidens store problem Mange politike
Page 27 and 28: den afleveringsforretning, der fand
Page 29 and 30: Sognerådsformand Johannes Hansen,
Page 31 and 32: Sognerådsmedlem Poul Frederiksen,
Page 33 and 34: Borgmester Arthur Jacobsen har indf
Page 35 and 36: Den 18. september 1968 godkendte Ro
Page 37 and 38: Kortskitse over Roskilde købstads
Page 39 and 40: fremtidige grænser med en meget br
Page 41 and 42: Det sidste møde efter 180 år i Re
Page 43 and 44: Stenen blev i 1968 stillet op på d
Page 45 and 46: Borgmester Arthur Jacobsen modtog u
Page 47 and 48: 2. Det betyder i virkeligheden samm

Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?