Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

More documents

Recommendations

Info

Syv sogneråd, at man ville sammenlægges med Snoldelev fra den 1. april 1966 – og så kunne Ørsted-Dåstrup komme med på vognen ved en senere lejlighed – hvis de ville. Fællesudvalget 26 fra Gadstrup-Syv og Ørsted-Dåstrup nåede ret hurtigt frem til betingelserne for sammenlægningen for den nye kommune, som fik navnet Ramsø. Det blev besluttet at beholde kommunekontorerne i begge de gamle kommuner – i Snoldelev dog kun med en åbningstid på 3 timer om ugen. Der skulle indføres skolekørsel for alle børn under 10 år uanset vejlængden fra hjem til skole, og den gamle skole i Snoldelev skulle nedlægges og bruges som samlingssted for beboerne. I fællesudvalget for Osted, Lejre og Rorup-Glim havde man arbejdet videre, og ifølge Aktuelt den 11. jan.1965 forventedes det, at kommunesammenlægningen kunne gennemføres i 1966, og der ville snart kunne fremlægges en sammenlægningsplan - men indstillingen vil ikke blive offentliggjort, fordi sognerådene måske ikke var enige i oplægget. Man var stadigvæk usikre på modtagelsen af planen i de 3 sogneråd. Kort tid efter blev der holdt et fællesmøde om sammenlægning af Vor Frue, Reerslev-Vindinge, Tune og Snoldelev. Som andre steder blev mødet indledt af Verwohlt, der redegjorde for de problemer, som en sammenlægning ville medføre. Verwohlt understregede, at strukturudvalgets plan ikke var en patentløsning, men at sognerådene kunne diskutere ud fra planen. Det hele var baseret på at opnå frivillige løsninger, men hvis kommunerne ikke løste knuden, måtte der andre midler til. I Himmelev-Veddelev blev der holdt et borgermøde den 25. januar 1965 om sammenlægningsplanerne, og sognerådet lovede at holde et møde mere. Sognerådet ønskede at høre beboernes mening om strukturudvalgets forslag, som ville skære Himmelev-Veddelev midt over, fordi man skulle afstå den sydlige del af kommunen til Roskilde, og resten skulle slås sammen med kommunerne mod nord. Sognerådets afvisning blev dog mødt med kritik fra en del borgere, som ikke mente, at Himmelev kunne blive ved med at være et skattely, når man skulle løse det moderne samfunds problemer. Al den romantiske snak med landsbyfællesskab forsvandt efter nogens opfattelse, mere og mere i de mange villabebyggelser. 140
På et borgermøde den 26. januar 1965 på Osted centralskole sagde Verwohlt, at sammenlægningen af Lejre, Osted og Rorup-Glim, var den mest oplagte løsning. De 3 kommuner havde i forvejen et meget tæt samarbejde på mange områder. Det blev derfor anbefalet, at man tog fat på sammenlægningen. Ufred på ”Nordfronten” og fordragelighed i sydvest Tiden gik uden de store fremskridt, og i Himmelev var man trætte af Roskilde, og sognerådsmedlem Erik Bonfils rettede på et borgermøde den 29. september 1965 et voldsomt angreb på borgmester Børge Juel Hansen. Bonfils var utilfreds med den måde byplanarbejdet sammen med Roskilde foregik på, han mente, at det burde lægges på hylden indtil kommunevalget, således at det nye sogneråd kunne tage ansvaret for dispositionsplanen. Han havde ellers arbejdet for en sammenlægning med Roskilde, og han troede også, at det ville være sket, hvis Roskildes borgmester havde været fra et andet parti! For Himmelev var der to muligheder: enten en deling eller blive ved med at være alene. Men kunne de selv vælge, når indenrigsminister Hans Hækkerup havde den holdning, at hvis kommunerne ikke selv kunne løse sammenlægningerne, måtte man tvinge dem. Det gik meget bedre omkring Lejre storkommune, man havde nedsat et nimandsudvalg, som skulle forberede dannelsen af den nye kommune sydvest for Roskilde. Som det første havde man udarbejdet et sæt vedtægter for den nye kommune, besluttet at kommunekontor skulle ligge i Osted, og at man ville satse på den nyeste teknologi med hulkort. Der var lavet nye vej-, brand-, social- og sundhedsvedtægter – og samarbejdet havde været helt uden gnidninger. Selv om der var fremskridt rundt omkring følte omegnspolitikerne, at Storroskilde hele tiden spøgte, og især da strukturudvalget i slutningen af 1965 tog fat på at løse købstædernes problemer. På vej mod 1970 På landsplan arbejdede kommunallovskommissionens arbejdsudvalg 27 videre, og i januar 1966 blev det besluttet, at der skulle fremsættes et lovforslag, således at antallet af kommuner fra kommunalvalget i 1970 ville blive reduceret fra godt 1350 til omkring 400. Et af de store pro- 141
Page 1 and 2: Roskilde og kommunalreformen i 1970
Page 3 and 4: Den 21. juni i 1959 holdt ”Gl. Ro
Page 5 and 6: ferne i aftalen var uklar, fordi de
Page 7 and 8: gerne ville inddrage i Roskilde kom
Page 9 and 10: Kortskitse med forslaget til de nye
Page 11 and 12: Borgmester og byrådsmedlem Børge
Page 13 and 14: drede medlemmerne til at ”lade pe
Page 15 and 16: Byrådsmedlem Lisbeth Olsen - sener
Page 17 and 18: I Vor Frue var man ikke begejstrede
Page 19: strukturudvalgets skitse. Men få d
Page 23 and 24: Sognerådsformand Poul Jeppesen fra
Page 25 and 26: Tidens store problem Mange politike
Page 27 and 28: den afleveringsforretning, der fand
Page 29 and 30: Sognerådsformand Johannes Hansen,
Page 31 and 32: Sognerådsmedlem Poul Frederiksen,
Page 33 and 34: Borgmester Arthur Jacobsen har indf
Page 35 and 36: Den 18. september 1968 godkendte Ro
Page 37 and 38: Kortskitse over Roskilde købstads
Page 39 and 40: fremtidige grænser med en meget br
Page 41 and 42: Det sidste møde efter 180 år i Re
Page 43 and 44: Stenen blev i 1968 stillet op på d
Page 45 and 46: Borgmester Arthur Jacobsen modtog u
Page 47 and 48: 2. Det betyder i virkeligheden samm

Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?