Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

More documents

Recommendations

Info

skulle forhandles med Roskilde kommune, det var udelukkende mini - sterens ønske. Roskilde byråd erklærede, at man ikke ”i øjeblikket” havde noget imod dannelsen af den nye Lejre kommune, men at man var interesseret i en ændring af kommunegrænsen. Den nye Gadstrup-Syv-Snoldelev kommune skulle også begynde den 1. april 1966. I Roskilde amtsråd var man tilfreds med strukturudvalgets arbejde, fordi man havde taget hensyn til kommunallovkommissionens oplæg om, at der både skulle være mindst 4-5000 indbyggere og en sammenhængende bebyggelse i de nye kommuner. Det sidste mål blev dog ikke opfyldt i de to beskrevne sammenlægninger 31 . I Himmelev-Veddelev blev fremtiden diskuteret, fordi der var et udkast til en dispositionsplan, og fordi sognerådet ville holde en beboerafstemning i forbindelse med kommunevalget. Erik Bonfils fortsatte sin modstand mod dispositionsplanen i den radikale partiforening. Han sagde, at sognerådet havde forsømt at forhandle med Roskilde om vejnettets forløb, inden man fremlagde sin egen plan. Men flertallet i sognerådet var tilsyneladende mere bekymret over Roskildes politik, og derfor ville de lægge et optimalt pres på beslutningstagerne. Man planlagde således en beboerafstemning om sam - men lægning mellem Roskilde og Himmelev til den 8. marts, og strukturudvalget mente, at man burde overveje afstemningen en gang til og i det mindste lave et ordentligt orienteringsmøde. Strukturudvalget ville ikke presse sognerådet – sagde man – men kun sikre, at udviklingen ikke skabte uhensigtsmæssige problemer omkring Himmelev. Få måneder efter kom der en betænkning om købstædernes forstadsproblemer, og det var et nyt pres på Himmelev. I forbindelse med sognerådets budgetforhandling drøftede man af - stemningens tema og udformningen af stemmesedlen – det betød, at man ikke ville bøje sig for strukturudvalget, man ville gennemføre afstemningen, og man ville ikke gennemføre nogen debatarrangementer, fordi sognerådet mente, at beboerne var tilstrækkelig godt informeret. 144
Tidens store problem Mange politikere mente, at det var et stort problem for købstæderne, hvis de ”blev indeklemt” af mange små forstadskommuner. I Roskilde byråd følte man, at problemet var meget aktuelt, fordi byen arealmæssigt ikke var særlig stor, og fordi man var forhindret i at ekspandere uden at opsluge de omkringliggende områder - interessen for Roskilde lå kompasset rundt. I februar 1966 beskrev sognerådsmedlem Bendt-Ove Christiansen fra Svogerslev i et læserbrev sin forundring over Roskilde kommunes plan for Margrethehåb-kvarteret i det vestlige Roskilde. Han mente, at Roskilde kommune var ved at snige en sammenlægning ind ad bagdøren – og det uden at have kontaktet den tilstødende kommune! Roskilde svarede, at planen var udarbejdet i samarbejde med Kornerup-Svogerslev sogneråd, med det blev afvist meget bestemt, fordi man ikke havde nogen planer for området. Der var derimod en freelance planlægger, der uden om sognerådet – og til dettes store overraskelse – havde udarbejdet en plan for området i Svogerslev. I Kornerup-Svogerslev var man overrasket over den aggressive facon, som man opfattede i købstadens skitse, især fordi man mente at være tæt på at nå grænsen for det nødvendige befolkningsunderlag i kommunen. Sognerådsmedlemmet sluttede indlægget med at anmode om at få en klar udmelding fra Roskilde om deres fremtidsplaner. Kommunallovkommissionen Kommunallovkommissionen mødtes igen den 18. feb.1966 efter en mødepause på tre år. Kommissionen mente, at antallet af kommuner skulle sænkes til omkring 400, og at ét byområde skulle give én kommune, og man diskuterede, hvordan man skulle løse problemet for de meget store byområder. I Købstadsforeningen var det opfattelsen, at alle forstadskommunerne skulle lægges sammen med ”deres” købstad. Derfor var det ikke underligt, hvis omegnens politikere så med stor skepsis på deres kolleger i Roskilde byråd, når disse udtalte, at de ikke vidste noget om Købstadsforeningens holdning. Selv om kommunerne omkring Roskilde var tilbageholdende med at indgå i frivillige aftaler, var der sket ændringer i 319 kommuner siden kommunevalget i 1962, og i de fleste tilfælde var det flere nabo-sogne- 145
Page 1 and 2: Roskilde og kommunalreformen i 1970
Page 3 and 4: Den 21. juni i 1959 holdt ”Gl. Ro
Page 5 and 6: ferne i aftalen var uklar, fordi de
Page 7 and 8: gerne ville inddrage i Roskilde kom
Page 9 and 10: Kortskitse med forslaget til de nye
Page 11 and 12: Borgmester og byrådsmedlem Børge
Page 13 and 14: drede medlemmerne til at ”lade pe
Page 15 and 16: Byrådsmedlem Lisbeth Olsen - sener
Page 17 and 18: I Vor Frue var man ikke begejstrede
Page 19 and 20: strukturudvalgets skitse. Men få d
Page 21 and 22: På et borgermøde den 26. januar 1
Page 23: Sognerådsformand Poul Jeppesen fra
Page 27 and 28: den afleveringsforretning, der fand
Page 29 and 30: Sognerådsformand Johannes Hansen,
Page 31 and 32: Sognerådsmedlem Poul Frederiksen,
Page 33 and 34: Borgmester Arthur Jacobsen har indf
Page 35 and 36: Den 18. september 1968 godkendte Ro
Page 37 and 38: Kortskitse over Roskilde købstads
Page 39 and 40: fremtidige grænser med en meget br
Page 41 and 42: Det sidste møde efter 180 år i Re
Page 43 and 44: Stenen blev i 1968 stillet op på d
Page 45 and 46: Borgmester Arthur Jacobsen modtog u
Page 47 and 48: 2. Det betyder i virkeligheden samm

Roskilde og kommunalreformen i 1970 - Roskilde Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?