Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

stateret, at et træ næppe ville være meget højere end 2 m, hvis der ikke fandtes lignin i fiber væggen. Der er ikke klarlagt, hvordan ligninet kan have denne effekt; måske har dets tredimensionale struktur, dets mindre følsomhed overfor vand og de kovalente bindinger mellem lignin og hemicelluloser tilsammen en afgørende betydning. Hvor dele af et træ er under særlig høj trykpåvirkning (trykved) vil der findes et forøget ligninindhold. Træ er et stærkt materiale men dog på en helt anden måde end beton. Det fantastiske er, at træ kan gøres meget blødt, hvis det dyppes ned i ren, flydende ammoniak, som opløser flere brintbindinger end vand kan klare. At træ ikke derved går i opløsning, turde man kunne forklare dels ved egenskaberne hos cellulosefibrillerne (de krystalline områder), dels ved stærke, formentlig kovalente bindinger mellem lignin og hemicelluloser. For at bruge et moderne udtryk fra materialeteknologien kan man betegne træ som en komposit, der er så velbygget, at de separate bestanddele kun vanskeligt kan adskilles, hvad der i så tilfælde kræver en kemisk modificering og/eller nedbrydning. Et trælignende materiale kan man næppe fremstille syntetisk og man ved faktisk mindre om træpolymererne end om anden biomasse, især proteinerne. Man kunne muligvis sammenligne træets opbygning med en „luftig" jernkonstruktion, hvor de indgående dragere m.v. kun er punktsvejset til hinanden, sådan at der opnås en betydelig styrke, idet træ dog kan blive deformeret. Således kan fugtigt træ efter blødgøring ved opløsning af brintbroer efter opvarmning deformeres uden bruddannelse. (Derimod kan de indgående bygningselementer skilles fra hinanden med (mange) slag med en svær hammer.) Det manglende kendskab til ultrastrukturen hos systemet lignin-hemicelluloser (matrix) turde være det svageste felt inden for trævidenskaben og denne aspekt udgør derfor et meget væsentligt område for forskning til gavn for den bedst mulige udnyttelse af træ. (Man kan måske betegne naturens opbygning af fibervæggen som „biomolecular engineering.") I de senere år har forskere fremlagt nye overvejelser og teorier om træfibervæggens egenskaber og opbygning. Det har skabt interesse at tage del i denne udvikling, selv om der mest er tale om spekulation. En væsentlig viden er træpolymerernes forhold til vand i afhængighed af varme og fugtighed, der illustreres af fig. 12 og 13. Medens vand (givetvis) ikke påvirker den krystalline cellulose nævneværdigt,
Fig. 12. Størrelsen af styrkemodulet hos polymererne i fugtigt træ i afhængighed af temperaturen. g 200 O) CD v_ T3 CD Q_ I 100 O) c "c CD ^ O CO 10 20 30 A0 50 60 Moisture content (%) Fig. 13. Blødgøringstemperaturen Tg i afhængighed af fugtindholdet i træ. Det fremgår at lignin er lige så hydrofilt som hemicelluloser op til ca 15% vand indhold men derefter ikke optager mere vand.
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: Indhold Anders Björkman: Lignocell
Page 6 and 7: Fig. 1. Træ fra en art fyr i forst
Page 8 and 9: tf Fig. 3. Tegninger af træceller
Page 10 and 11: Fig. 5. Tværsnit af en pore mellem
Page 12 and 13: Fig. 7. Et principbillede, der illu
Page 14 and 15: CH 2 OH ÖCH q OCH, p-Coumaryl alco
Page 18 and 19: Cambium Deposition of cell wail com
Page 20 and 21: Fig. 16. Den molekylære opbygning
Page 22 and 23: Træ udviser også hysterese, d.v.s
Page 24 and 25: Fig. 19. Forandringer i fibernetvæ
Page 26 and 27: ^ I undertryck v tryckkrafter Fig.
Page 28 and 29: Fig. 24. Typiske „stress-strain"
Page 30 and 31: Træ som konstruktionsmateriale pr
Page 32 and 33: Wollemia nobilis en ny australsk sl
Page 34 and 35: len og de store hunlige strobili me
Page 36 and 37: mm lange skæl efterfulgt afblade,
Page 38: I CHRISTIAN VAUPELLS FODSPOR - regi
Page 41 and 42: Fig. 2. Vaupells Eg i Dyrehaven. Ti
Page 43 and 44: BÄMMMMMMMM. Artikelnr..: 103 Forfa
Page 45 and 46: Dansk Træregister er kun i sin vor
Page 47 and 48: skovrider O. Bondo at skære datoen
Page 49 and 50: sen er registreret skriftlige kilde
Page 51 and 52: VAUPELL, C., 1986: De danske Skove.
Page 53 and 54: Fig. 1. Blomster og frugt af C. Col
Page 55 and 56: Fig. 2. Omtrentlige udbredelsescent
Page 58 and 59: hasselknopgalmiden (Farris 1970). G
Page 60 and 61: Tree Hazel, C. colurna, is the most
Page 62 and 63: ders forskningsophold i Aboretet, h
Page 64 and 65: Oversigt over de besøgte lokalitet
Page 66 and 67:
Derefter kørte vi ad en køn vej p
Page 68 and 69:
Corylus pontica, ca. 2 km uden for
Page 70 and 71:
og de store teltbyer, som var bleve
Page 72 and 73:
lunde, som næsten helt dækker de
show all

Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?