Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Fig. 16. Den molekylære opbygning af træfibervæggen (Erins), 30U er cellulosens elementarfibril, tykke linier angiver ligninmolekylet og punkter/tynde linier er hemicellulosemolekyler. Træ som materiale Man kan som nævnt næppe tale om en træalder, da dette materiale altid har været brugt af mennesket, fordi det er et udmærket og lettilgængeligt materiale og desuden smukt (hvorfor?). Imidlertid er der ved at indtræde væsentlige ændringer i mønsteret for menneskets udnyttelse af træ. En basis for udnyttelsen har altid været og vil fortsat være det empiriske kendskab til træets egenskaber: Tidligere var dette kendskab i høj grad knyttet til håndværkertraditionen, „Mester" vidste hvad der var muligt eller fornuftigt at gøre med et stykke træ. Den industrielle udnyttelse medfører, at de, der håndterer træet under bearbejdelsen, i langt mindre grad har en erfaring og iagttagelsesevne, som vil kunne sikre en optimal udnyttelse. Man er derfor nødt til at kunne beskrive træ ved afprøvninger, som danner en fyldestgørende basis for konstruktionsarbejdet. Imidlertid møder man her flere hovedproblemer, nemlig træets heterogenitet både i makroskala, f.eks. knaster, og i mikroskala, idet træer vokser på uens måder. Som nævnt er træ til for at danne skov. I det øjeblik man begynder at skære en levende træstamme i stykker og tørre disse,
fremkommer forskellige problemer. Her skal kun erindres om, at dimensionsændringerne i radiel og tangentiel led ved tørring er forskellige, hvilket er årsag til de velkendte revnedannelser. Derimod sker det meget små ændringer i langsretningen. Dimensionsændringen i stammen ved tørring af naturligt træ kan f.eks, være 8% i tangentiel, 4% i radiel og 0.1% i aksiel led. (I radiel led ligger fibrene „på række".) Træets rheologi, d.v.s. dets opførsel under mekaniske påvirkninger, er på grund af træets komplekse morfologi og vort manglende kendskab til ultrastrukturen hovedsagelig en fænomenologisk viden. Der vil gå en rum tid, inden man kan forvente en kvantitativ forståelse af de rheologiske egenskaber og vi må leve med mange tommelfingerregler. Man må især have opmærksomheden rettet mod tidsfaktoren. Et stykke træ, som belastes, undergår krybning, som kan foregå i årevis, og træ udviser træthed i lighed med andre materialer. Derimod er der tilsyneladende ingen eller kun ringe træthed tilstede i det levende træ. Dette kan skyldes en form for „selvhealing" af ultrastrukturen under hvileperioder, idet molekylerne finder tilbage til den „fødte" konformation, der styres - i hvert fald delvist - af de termodynamiske love (cf. nedenfor). Fig. 17. En tænkt illustration af biogenesen af den lignifierede cellevæg. TC: terminalkompleks, CMF: cellulosemikrofibril, HC: hemicelluloser, L: lignin, PEC: pektinstoffer, PO: peroxidaser, FA, H, G, S: jfr. text fig. <strong>14</strong> * hydrogenbinding.
Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
Page 4 and 5: Indhold Anders Björkman: Lignocell
Page 6 and 7: Fig. 1. Træ fra en art fyr i forst
Page 8 and 9: tf Fig. 3. Tegninger af træceller
Page 10 and 11: Fig. 5. Tværsnit af en pore mellem
Page 12 and 13: Fig. 7. Et principbillede, der illu
Page 14 and 15: CH 2 OH ÖCH q OCH, p-Coumaryl alco
Page 16 and 17: stateret, at et træ næppe ville v
Page 18 and 19: Cambium Deposition of cell wail com
Page 22 and 23: Træ udviser også hysterese, d.v.s
Page 24 and 25: Fig. 19. Forandringer i fibernetvæ
Page 26 and 27: ^ I undertryck v tryckkrafter Fig.
Page 28 and 29: Fig. 24. Typiske „stress-strain"
Page 30 and 31: Træ som konstruktionsmateriale pr
Page 32 and 33: Wollemia nobilis en ny australsk sl
Page 34 and 35: len og de store hunlige strobili me
Page 36 and 37: mm lange skæl efterfulgt afblade,
Page 38: I CHRISTIAN VAUPELLS FODSPOR - regi
Page 41 and 42: Fig. 2. Vaupells Eg i Dyrehaven. Ti
Page 43 and 44: BÄMMMMMMMM. Artikelnr..: 103 Forfa
Page 45 and 46: Dansk Træregister er kun i sin vor
Page 47 and 48: skovrider O. Bondo at skære datoen
Page 49 and 50: sen er registreret skriftlige kilde
Page 51 and 52: VAUPELL, C., 1986: De danske Skove.
Page 53 and 54: Fig. 1. Blomster og frugt af C. Col
Page 55 and 56: Fig. 2. Omtrentlige udbredelsescent
Page 58 and 59: hasselknopgalmiden (Farris 1970). G
Page 60 and 61: Tree Hazel, C. colurna, is the most
Page 62 and 63: ders forskningsophold i Aboretet, h
Page 64 and 65: Oversigt over de besøgte lokalitet
Page 66 and 67: Derefter kørte vi ad en køn vej p
Page 68 and 69: Corylus pontica, ca. 2 km uden for
Page 70 and 71:
og de store teltbyer, som var bleve
Page 72 and 73:
lunde, som næsten helt dækker de
show all

Volume 14 (1996) - Dansk Dendrologisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?