træarternes krav til voksested. Bogen indeholdt - som noget ganske nyt for sin tid - illustrationer. Nogle få af dem var gengivelser af store, gamle egetræer, og i teksten var der udførlige beskrivelser af træerne og angivelse af deres mål. P. C. Nielsen skrev således i en mindeartikel i 100 året for Vaupells død følgende: "Vaupell opsøger på sine ture vore kæmpeege. Fra hans hånd har vi de første pålidelige beskrivelser i litteraturen af vore tusindårige ege. Med hans sans for nøjagtighed får vi vore ældste mål på mange af disse træer" (Nielsen, 1986). Billedet på bogens titelblad af "en af Dyrehavens skjønneste Ege" er siden anvendt i adskillige værker, og træet har fået navn efter Vaupell^. "De danske Skove" skabte en øget interesse herhjemme for store og gamle træer. Ved den første internationale skovbrugsudstilling i Edinburgh i 1884 blev der udstillet fotografier af danske træer blandt andet store ege fra Vemmetofte (Prytz, 1886), og i 1880-erne udkom Axel Schovelins "Mærkelige gamle danske Træer, navnlig Ege og Bøge", syv mapper med hver tre raderinger af forskellige træer. I 1879 opfordrede Joh. Lange og P. E. Muller til med følgende ord at registrere og frede "mærkelige Træer og Trægrupper". 'Vi tillade og derfor, ... , at rette den indstændige Begjering til Skov- og Havedyrkere, Private saa vel som Statsembedsmænd, at de, saa vidt det staaer i deres Magt, ville frede om de ved Størrelse, Formskjønhed eller Alder særligt mærkelige Træer eller Trægrupper, til hvilken som helst Art de end maatte høre, og at de ville henlede Opmærksomheden paa slige Træers Tilværelse, enten ved en trykt Beskrivelse, med Angivelse af deres Størrelse og formodede Alder, eller ved skriftelige Meddelelser til en af os..." (Lange & Muller, 1879). På dette tidspunkt var der stor interesse for at bevare og undersøge forhistoriske og historiske kulturmindesmærker, mens naturmindesmærkerne (læs: træerne) blev overset. Opfordringen gav ikke mange bidrag, og i stedet berejste Lange selv adskillige skove, haver og parkanlæg og registrerede ca. 1.000 træer fordelt på 80 slægter (Lange, 1885; Lange, 1892; Lange, 1893). En fotosamling fra Langes arbejde opbevares i dag på <strong>Dansk</strong> Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørsholm. I vort århundrede er interessen for træerne dukket op med mellemrum. I 1920-erne tog <strong>Dansk</strong> Skovforening ideen om en registrering af store træer op og publicerede en række artikler om gamle ege (Bang, 1927; Buchwald, 1926; <strong>Dansk</strong> Skovforening, 1925; Konradsen, 1928). Udgangspunktet for mange af træerne var Vaupells beskrivelser. Siden er der blevet skrevet mange artikler om enkeltstående og specielle træer, men først i 1978 udkom et større værk, der blandt andet omtalte de særprægede træer: V. J. Brøndegaards danske etnobotanik
Fig. 2. Vaupells Eg i Dyrehaven. Titelbladet til Vaupells "De danske Skove" fra 1863.
- Page 2 and 3: DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgiv
- Page 4 and 5: Indhold Anders Björkman: Lignocell
- Page 6 and 7: Fig. 1. Træ fra en art fyr i forst
- Page 8 and 9: tf Fig. 3. Tegninger af træceller
- Page 10 and 11: Fig. 5. Tværsnit af en pore mellem
- Page 12 and 13: Fig. 7. Et principbillede, der illu
- Page 14 and 15: CH 2 OH ÖCH q OCH, p-Coumaryl alco
- Page 16 and 17: stateret, at et træ næppe ville v
- Page 18 and 19: Cambium Deposition of cell wail com
- Page 20 and 21: Fig. 16. Den molekylære opbygning
- Page 22 and 23: Træ udviser også hysterese, d.v.s
- Page 24 and 25: Fig. 19. Forandringer i fibernetvæ
- Page 26 and 27: ^ I undertryck v tryckkrafter Fig.
- Page 28 and 29: Fig. 24. Typiske „stress-strain"
- Page 30 and 31: Træ som konstruktionsmateriale pr
- Page 32 and 33: Wollemia nobilis en ny australsk sl
- Page 34 and 35: len og de store hunlige strobili me
- Page 36 and 37: mm lange skæl efterfulgt afblade,
- Page 38: I CHRISTIAN VAUPELLS FODSPOR - regi
- Page 43 and 44: BÄMMMMMMMM. Artikelnr..: 103 Forfa
- Page 45 and 46: Dansk Træregister er kun i sin vor
- Page 47 and 48: skovrider O. Bondo at skære datoen
- Page 49 and 50: sen er registreret skriftlige kilde
- Page 51 and 52: VAUPELL, C., 1986: De danske Skove.
- Page 53 and 54: Fig. 1. Blomster og frugt af C. Col
- Page 55 and 56: Fig. 2. Omtrentlige udbredelsescent
- Page 58 and 59: hasselknopgalmiden (Farris 1970). G
- Page 60 and 61: Tree Hazel, C. colurna, is the most
- Page 62 and 63: ders forskningsophold i Aboretet, h
- Page 64 and 65: Oversigt over de besøgte lokalitet
- Page 66 and 67: Derefter kørte vi ad en køn vej p
- Page 68 and 69: Corylus pontica, ca. 2 km uden for
- Page 70 and 71: og de store teltbyer, som var bleve
- Page 72 and 73: lunde, som næsten helt dækker de
Change language