udviklingsplan for Tingbjerg/Husum - Itera

Københavns Kommune 

2012 

TINGBJERG/HUSUM 

UDVIKLINGSPLAN 

Et åbent og attraktivt Tingbjerg/Husum 

En god start på livet 

1.100 flere i arbejde 

Tryg, tryggere, Tingbjerg/Husum 

1

UDVIKLINGSPLAN FOR TINGBJERG/HUSUM 

Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune 

Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune 

Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

INDHOLD 

4 

6 

8 

10 

12 

Indledning 

Fra politik til handling 

Udviklingsplan realiseres i tre spor 

Tingbjerg/Husum i dag 

Tingbjerg/Husum 2020 

14 

Tingbjerg/Husum som udsat byområde 

16 

20 

24 

28 

Mål 1 

Mål 2 

Mål 3 

Mål 4 



1.100 flere i job 


Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum er markeret som 

en gul sky på kortet. Området omfatter en del af bydelen 

Brønshøj-Husum, men ikke det hele. Mange af de data, der 

nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og 

ikke på det konkrete byområde, dvs tallene gælder bydelen 

Brønshøj-Husum. Det er markeret i teksten, om registreringerne 

gælder bydelen Brønshøj-Husum eller det udsatte byområde 

Tingbjerg/Husum. 

3

indledning 

Med denne udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har 

vi taget det første store skridt mod at realisere vores 

ambitiøse vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til 

grund for politikken ligger den bærende tanke, at byens 

sociale udfordringer må løses af kommunen i tæt 

samarbejde med den almene sektor og andre aktører, 

og i et samarbejde, der går på tværs af alle forvaltninger 

i kommunen. 

Fra boligområder til byområder 

Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer 

især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 

omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 

og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt 

af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har 

gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er 

gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. 

En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, 

som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde, 

og at de nye beboere, som kommer til, er anvist 

af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at 

ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet 

set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har 

medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, 

har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt 

bæredygtige. 

Det udsatte byområde Tingbjerg/Husum 

450% 

400% 

350% 

300% 

275% 

250% 

225% 

200% 

175% 

150% 

125% 

100% 

75% 

50% 

25% 

0% 

Små boliger 

Installationsmangler 

Ikke-vestlig herkomst 

Lav/ingen uddannelse 

Udenfor arbejdsmarkedet 

Lav indkomst 

Kbhgennemsnit 

Boligmassen i Tingbjerg/Husum er i fin stand set i forhold 

til gennemsnittet for København, men på en række socioøkonomiske 

faktorer ligger området langt fra gennemsnittet. 

4

Det nye vi gør med udviklingsplanerne er både at undersøge 

de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre 

lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering 

af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for 

et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte 

boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje 

på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der 

hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det 

er vejen til en socialt bæredygtig by. 

Udsatte byområder 

Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte 

byområder i København. De er områder, som kæmper 

med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. 

De udsatte byområder er defineret ud fra en række 

socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt mange 

små og utidssvarende boliger, mange beboere udenfor 

arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. 

Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er 

de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle 

udfordringer for Tingbjerg/Husum. Vi præsenterer visionen 

for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete 

tiltag, vi vil sætte ind med for at realisere den. 

bejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne 

første udviklingsplan for Tingbjerg/Husum har vi identificeret 

fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra 

udsat byområde til københavnerniveau. De fire mål er: 

Mål 1 

Mål 2 

Mål 3 

Mål 4 



1.100 flere i job 


De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det 

første er forbedring af den kommunale kernedrift som 

arbejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. 

Det andet er tæt samarbejde med den almene boligsektor. 

Endelig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund 

af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. 

Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele 

af Tingbjerg/Husum, der i dag er udsatte, til at blive endnu 

mere attraktive og velfungerende. 

Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, 

herunder den almene boligsektor, som vi vil samar- 

5

POLITIK fOr 

Udviklingsplanen for Tingbjerg/Husum er blevet til ved, 

at en projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltfra 

politik til handling 

Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for 

udsatte byområder, der i 2011 blev vedtaget af alle 

syv borgmestre i København. 

ninger har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig 

gældende med byområdet. Tingbjerg/Husums udfordringer 

som udsat byområde er afdækket ved at sammenholde 

data med iagttagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne 

har indkredset områdets særlige problemstillinger og ført 

til de fire mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. 

SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL 

3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 

SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL 

9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 

Sådan er 

OMRÅDETS 

UDFORDRINGER 

tingbjerg/husums 

PROBLEMER 

IDENTIFICERES 

1. Udsatte byområder skal løftes til 

københavnerniveau 

Det er visionen for København, at ingen 

byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, 

fysisk eller sundhedsmæssigt. 

2. Uddannelse og beskæftigelse til alle 

Alle skal høre til og gøre gavn i København. 

Alle københavnere skal have mulighed for 

at udnytte deres kvalifikationer og dyrke 

deres særlige kompetencer. 

3. Udsatte byområder som rammer 

om et godt københavnerliv 

De udsatte byområder rummer hver især 

potentialer til at blive attraktive, særegne 

byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, 

kultur og kreativitet. 

Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og 

dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at 

de udgør det primære valg for lokale beboere 

Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse 

eller en videregående uddannelse 

Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte 

byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 

Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have 

et godt og varieret kultur- og idrætsliv. 

Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder 

har samme niveau som gennemsnittet for København 

Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i 

udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 

Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo 

og færdes i som resten af byen 

Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne 

i områderne skal være tilfredse med bylivet 

Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse 

af den nuværende andel af almene boliger på minimum 

20 % af de københavnske boliger 

analyse 

UDSATTE 

BYOMRÅDER 

2008 

2010 

2011 

2012 

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 

6



Københavns Kommune 

1 

Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, 

vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil 

analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende 

forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og 

udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange 

aktører. 

Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder 

og de generelle mål til konkret handling, der matcher 

Tingbjerg/Husums særlige udfordringer. 

DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 

sådan gør vi 

4 KONKRETE mål 

FOR tingbjerg/husum 

indsatser FOR 

tingbjerg/husum 

Mål 1 


Mål 2 


Mål 3 


indsatser 

tingbjerg/husum 2020 

fra udsat 

til attraktiv 

Mål 4 


TINGBJERG/HUSUM 

2012 

UDVIKLINGSPLAN 


2020 


UDVIKLINGSPLAN FOR tingbjerg/husum 

7

Udviklingsplan realiseres i tre spor 

politik for 

udsatte byområder 

UDVIKLINGSPLAN FOR 

tingbjerg/husum 

OPTIMERING AF 

kernedrift 

POLITIK fOr 

UDSATTE 

BYOMRÅDER 

nye indsatser 

samarbejde 

med deN 

almene 

boligSEKTOR 

Boligsociale 

helhedsplaner 

fysiske 

helhedsplaner 

initiativaftaler 

Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet 

med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres 

i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen 

og den almene sektor, dels i en optimering af 

kommunens kernedrift, og endelig i en række nye budgetforslag. 

Optimering af kernedrift 

Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt 

samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. 

En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, 

hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og 

smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende 

faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. 

Nye indsatser 

Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, 

fører til identificering af en række løsninger, der 

kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske 

omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet 

og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative 

beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats 

for at få socialt udsatte i arbejde. 

Samarbejde med den almene boligsektor 

Selv om der gennem årene har været gode samarbejder 

mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale 

område, har udfordringen med udsatte boligområder 

især været den almene boligsektors problem. Kommunens 

byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, 

og de almene boligområder er blevet renoveret på 

egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene 

områder og den omkringliggende by over tid blevet 

meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser 

ikke som en del af byen. 

Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området 

og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet 

8

Foto: JW Luftfoto 

mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 

er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de 

udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte 

byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere 

blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis 

for hvert udsatte byområde i tæt samspil mellem almene 

boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere 

og optimere indsatserne. For at give de fysiske 

helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering, 

har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem 

kommune og almene boligorganisationer. Og i initiativaftalerne 

indskrives de konkrete tiltag, som aftales med et 

enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet 

samarbejdsaftale med staten. 

9

TINGBJERG/HUSUM I DAG 

Introduktion til de overordnede, fysiske og sociale 

potentialer og udfordringer i Tingbjerg/Husum. 

Et udsat byområde med store kvaliteter 

Tingbjerg/Husum er et unikt sted i København. Her er moderne 

og tidssvarende boliger og lige udenfor døren ligger 

Københavns største parkareal, Utterslev Mose. Gennem 

området løber Vestvolden med både natur og kulturhistoriske 

kvaliteter. Desuden er området præget af, at der bor 

mennesker fra mange forskellige lande, og at der er mange 

medlemmer i de lokale foreninger. Men Tingbjerg/Husum 

har også nogle udfordringer, og området rummer to af 

Københavns ti såkaldte udsatte boligområder, bebyggelsen 

Tingbjerg og bebyggelsen Gadelandet. 

Sociale udfordringer og utryghed 

De største udfordringer i området knytter sig til et lavt beskæftigelses- 

og uddannelsesniveau samt en række sociale 

problemer i udsatte familier. Cirka halvdelen af beboerne i 

området har job eller er under uddannelse, mens andelen 

af borgere uden eller med kort uddannelse er dobbelt så 

høj som i resten af København. Desuden oplever mange 

borgere området som utrygt, selv i dagtimerne. Indenfor 

de seneste år har der været flere skyderier. Der er udfordringer 

med kriminalitet i form af bl.a. indbrud, tyveri og 

vold/trusler. 

Få forbindelser og nedslidte byfunktioner 

Fysisk er den største udfordring, at området er dårligt forbundet 

både internt og med den omkringliggende by. Der 

er få stier, som binder området sammen, og reelt opleves 

det som om, København her har en blindtarm, hvor kun 

de, der bor i området, kommer. Tingbjerg/Husum er primært 

et boligområde, men rummer enkelte andre funktioner 

som skole og få butikker. Funktionerne ligger spredt 

og borgerne oplever i nogle tilfælde disse som nedslidte 

og uden klar identitet. Det nordlige Husum er præget af 

ensformigt byggeri og store øde græsplæner, der gør det 

svært at orientere sig og giver ringe mulighed for, at den 

enkelte beboer føler ejerskab og tilknytning til områderne. 

Den dårlige trafikale integration med byen og de nedslidte 

funktioner er med til at fastholde de sociale udfordringer 

og forstærke oplevelsen af området som mindre attraktivt, 

isoleret og utrygt. 

MÅL 1: FOLKESKOLER OG DAGPASNINGSTILBUD 

Folkeskoler og dagpasningstilbud i Tingbjerg/Husum skal være så attraktive, 

at de udgør det primære valg for lokale beboere 

Folkeskoler 

Dagpasningstilbud 

47% 

74,6% 

70,8% 

66,2% 

MÅL 2: UDDANNELSE 

95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 

65,9% 

95% 

analyse 

MÅL 3: BESKÆFTIGELSE 

Beskæftigelsesgraden i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet 

MÅL 4: KULTUR- OG IDRÆTSLIV 

Tingbjerg/Husum skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne i Tingbjerg/Husum skal 

derfor være mindst lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt 

MÅL 5: SUNDHED 

Sundhedstilstanden i Tingbjerg/Husum er på samme niveau som københavnergennemsnittet 

MÅL 6: REN- OG VEDLIGEHOLDELSE 

Ren- og vedligeholdelse i Tingbjerg/Husum er på niveau med københavnergennemsnittet 

54,1% 

70,7% 

80% 

92,5% 

72,8% 

73% 

84% 

88% 

MÅL 7: TRYGHED 

Tingbjerg/Husum er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København 

(Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) 

39,4% 

68% 

MÅL 8: BYLIV 

Mere byliv i Tingbjerg/Husum. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 

82% 

90% 

MÅL 9: ALMENE BOLIGER 

Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de 

københavnske boliger 

20% 

71,1% 

10 

Tingbjerg/Husum 

København (målet)

TINGBJERG ÅS 

GAVLHUSVEJ 

Udsat byområde 

Særligt udsat boligområde 

Tingbjerg Partnerskab 

Rekreative arealer 

Boligsociale helhedsplaner 

Kommunegrænse 

Områdefornyelse Husum 

Udviklingsplan for Tingbjerg/Husum indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser 

nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. 

DR Byen 

Blaagaard 

Seminarium 

UTTERSLEV HUSE 

LANGHUSVEJ 

TINGBJERG 

SKOLESIDEN 

ARKADERNE 

TÅRNHUSSTRÆDE 

BYGÅRDSTRÆDE 

TERRASSERNE 

HILLERØDMOTORVEJEN 

Nørre 

Gymnasium 

RUTEN 

Tingbjerg Skole 

Vestvolden 

RUTEN 

BYSTÆVNEPARKEN 

MØRKHØJVEJ 

ÆRTEBJERGVEJ 

BYSTÆVNEPARKEN 

BYSTÆVNET 

KOBBELVÆNGET 

Energicenter 

Voldparken 

Utterslev Mose 

HUSUM 

TORV 

STOREGÅRDSVEJ 

GADELANDET 

GADELANDET 

FREDERIKSSUNDSVEJ 

KOBBELVÆNGET 

ÅKANDEVEJ 

11

TINGBJERG/HUSUM 2020 

Visionen for et grønt, levende og trygt Tingbjerg/Husum 

baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år 

2020. Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber 

baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene 

over de kommende sider. 

analyse 

Mål 1 


Mål 2 


Mål 3 


Mål 4 



I dag er Tingbjerg/Husum præget af få forbindelser og nedslidte 

byfunktioner. Men området har store potentialer til 

at blive et åbent og attraktivt boligområde for familier og 

andre naturglade københavnere. Her er frisk luft, grønne 

områder lige ved døren og nærhed til byen. I 2020 vil flere 

mennesker lægge vejen forbi ad de nye gang-, cykel- og bilforbindelser, 

og en mulig kommende letbane fra Nørrebro 

Station til Ring 3 vil skabe endnu mere liv i området. I 

2020 vil her være nye bygninger med forskellige boligtyper 

og Ruten vil være ramme om et aktivt lokalt erhvervsliv. 

Energicenter Voldparken og Kulturhus Tingbjerg vil tiltrække 

besøgende fra hele København og Frederiksberg og give 

området en helt ny positiv identitet. 


I dag har en del af børnene og de unge i Tingbjerg/Husum 

ikke ligeså gode vilkår for en god start på livet som i resten 

af byen. Det har blandt andet den konsekvens, at for 

12

få gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er vores mål 

for 2020, at alle børn taler godt dansk, og at deres sundhedstilstand 

er normal. Børn og unge trives i folkeskolen og 

fortsætter naturligt videre i en ungdomsuddannelse. Familier 

i Tingbjerg/Husum er, som familier er flest i København, og 

de ved, hvor de kan få hjælp, når det kniber. Lokale foreninger 

og gode kultur- og idrætsfaciliteter giver sammen med naturen 

mulighed for et aktivt fritidsliv for både børn og voksne. 


I dag er der markant færre beboere i uddannelse eller beskæftigelse 

i Tingbjerg/Husum end i resten af byen. Det er 

vores mål for 2020, at 1.100 flere er kommet i beskæftigelse, 

både lokalt og i resten af Københavnsområdet. Nye virksomheder 

og funktioner er kommet til Tingbjerg/Husum. De 

tiltrækker folk fra det omgivende samfund og skaber lokale 

arbejdspladser og fritidsjobs. Alle har mulighed for at udnytte 

deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer 

enten i et job, i en frivillig indsats eller gennem et aktivt fritidsliv. 

Udsatte borgere har mulighed for at komme i særlige 

jobs, hvor der er ressourcer til at støtte dem i dagligdagen. 


I dag føler mange beboere sig utrygge, når de færdes i deres 

lokalområde og væsentlig flere har været udsat for kriminalitet 

end resten af københavnerne. Det er vores mål 

for 2020, at beboerne i Tingbjerg/Husum føler ligeså stor 

tryghed som alle andre københavnere både om dagen og 

i aften- og nattetimerne. De vigtigste ruter gennem området 

er godt belyst, og træer og buske hindrer ikke udsynet. 

Der er et aktivt og rart udeliv i haver og parker, som giver 

øjne i uderummet og øget tryghed. Tingbjerg/Husum skal 

være kendt for at være et dejligt og trygt sted at bo tæt 

på enestående naturområder og med gode muligheder for 

fritidsaktiviteter. 

13

tingbjerg/husum SOM UDSAT BYOMRÅDE 

ANALYSE 

14

Mål 1 


Tingbjerg/Husums særlige fysiske udfordringer er at 

bydelen er trafikalt dårligt forbundet, monofunktionel 

samt fyldt med store tomme uderum. 

Tingbjerg/Husum er præget af store boligbebyggelser, 

hvoraf 70,7 % af boligerne er almene. Bebyggelserne er 

opført i store enheder, hvoraf Tingbjerg med 2381 boliger 

er den største. Særligt Tingbjerg har fine arkitektoniske 

detaljer, men samlet set mangler bygningerne i 

Tingbjerg/Husum variation, hvilket gør det svært at orientere 

sig. 

Nye bygninger i nutidig arkitektur kan bidrage til at 

skabe identitet og variation. Samtidig kan det skabe mulighed 

for flere forskellige boligtyper og ejerformer, som 

kan være med til at tiltrække nye beboere. 

Store tomme græsplæner skaber utryghed 

De fleste boliger er moderne og velfungerende. Mange 

af boligblokkene ligger på store græsplæner men mangler 

direkte udgange til udearealerne. Beboernes manglende 

tilknytning til udearealerne gør området mindre 

levende. Boligerne bliver mindre attraktive og øger både 

oplevelsen af utryghed og risikoen for indbrud. Trods de 

mange åbne græsplæner er området præget af barrierer 

og grænser. Trådhegn og hække deler byområdet op og 

gør det vanskeligt at komme fra et sted til et andet. 

For at skabe mere aktivitet og tryghed er det derfor vigtigt, 

at de grønne udearealer indrettes, så de styrker sociale 

fællesskaber, letter orienteringen, øger den enkeltes 

tilknytning og den kriminalpræventive overvågning. 

Kun en vej til Tingbjerg 

Trafikalt er Tingbjerg/Husum svagt forbundet med den 

omgivende by. Kun en enkelt bilforbindelse fører til 

Tingbjerg og Utterslevhuse, og den forbinder ikke om- 


Adgangveje 

71,1% 

6,1% 

7,2% 

13,4% 

Almene boliger 

Ejerboliger 

Andelsboliger 

Private udlejningsboliger 

Offentligt ejede boliger 

Utterslev Huse 

Tingbjerg 

Tingbjerg Skole 

Andel af almene boliger 

pr. 01. januar 2011 

20% 

KØBENHAVN 

Bystævneparken 

Vestvolden som fysisk barriere 

20,6% 

32,2% Udsatte byområder 

35,5% Amager/Sundby 

34,9% Bispebjerg/NV 

Nørrebro 

71,1% Tingbjerg/Husum 

Voldparken 

Gadelandet 

Energicenter 

Voldparken 

Utterslev Mose 

68,8% 

Valby/Vigerslev 

Frederikssundsvej 

27,6% 

Vesterbro/Kgs. Enghave 

% 

20 30 40 50 60 70 

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnderkort 

16

ådet med Gladsaxe Kommune. Den manglende integration 

med den omgivende by forhindrer, at borgere 

udefra kommer til eller igennem kvarteret, handler eller 

oplever området som en naturlig del af byen. Samtidig 

besværliggør det beboernes daglige færden og mindsker 

tilgængeligheden til de tilstødende naturområder Vestvolden 

og Utterslev Mose. 

Nye eller bedre forbindelser for cyklister, fodgængere, 

biler samt kollektiv trafik er afgørende for at kickstarte 

en positiv udvikling i Tingbjerg/Husum, fordi forbindelser 

giver mulighed for en øget gennemstrømning af 

mennesker. Flere mennesker giver flere besøgende i butikkerne 

samt til idræts- og kulturfaciliteterne, og flere 

mennesker betyder flere øjne i byrummet og dermed 

øget tryghed. 

Kun få og slidte funktioner 

Tingbjerg/Husum er overvejende et boligområde. De 

få andre byfunktioner som f.eks. detailhandel og idrætsfaciliteter 

ligger spredt og er i nogle tilfælde nedslidte 

og uden klar identitet. Tingbjerg Skole er dog en stærk 

funktion i lokalområdet og med sin svømmehal tiltrækker 

den også borgere fra andre dele af byen. Energicenter 

Voldparken benytter nu den tidligere Voldparken 

Skole som ramme for en lang række idræts- og bevægelsesaktiviteter 

samt børneinstitutioner. Men bygningerne 

bærer præg af manglende vedligeholdelse og virker ikke 

imødekommende. 

De centrale funktioner, kultur såvel som natur, har brug 

for at blive styrket enkeltvis, få en klar identitet, en fysisk 

opgradering og en klar fremtræden i området. Flere 

steder i København er nye og markante medborger- og 

kulturhuse blevet stærke pejlemærker i udsatte byområder 

og har været med til at give kvarterer en ny og 

positiv identitet. 

17

Mål 1 


På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, 

der skal igangsætte en positiv udvikling 

af området. Nogle er nye initiativer, andre 

er fortsættelser af handlinger, som har vist gode 

resultater. 

Det igangsætter vi fra 2013 

Byens bedste bemandede legeplads 

Byens bedste legeplads skal være en udflugtslegeplads med 

et tema fx natur, vand eller bevægelse. Den skal udfordre 

både børn og voksne og tiltrække besøgende fra hele København 

og omegn. Byens bedste legeplads skal bidrage 

til beboernes stolthed og være bemandet, fordi det giver 

tryghed. 

> Energicenter Voldparken – støtte til det lokale 

foreningsliv 

Energicenter Voldparken er etableret af lokale ildsjæle i den 

tidligere Voldparkens Skole. Det huser i dag aktiviteter for 

ca. 60-70 foreninger og klubber indenfor ’idræt, sundhed, 

kultur og natur’ og har ca. 300 daglige brugere. Stedet har 

potentiale men er udfordret af, at der ikke er økonomi til 

at dække huslejen., hvorfor huslejestøtte foreslås i budget 

2013 

indsatser 

OPTIMERING AF 

kernedrift 

samarbejde 

med deN 

almene 

boligSEKTOR 

nye indsatser 

> Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser 

For at bryde Tingbjerg/Husums trafikale isolation og kickstarte 

en positiv byudvikling frem mod et trygt og attraktivt 

byområde i 2020, vil vi forbedre infrastrukturen med: 

1. Bedre og tryggere cykel/gangsti over Vestvolden 

Den eksisterende cykel- og gangforbindelse fra Bystævnet 

til Tingbjerg skal opgraderes med øget bredde, ny 

belægning og ny belysning. 

2. ”Den Grønne Forbindelse”- en tryg, smuk 

og oplevelsesrig forbindelse 

Den Grønne Forbindelse skal være en tryg og aktiv 

promenade for fodgængere og cyklister, der forbinder 

områdets attraktioner: Husump¬arken, den planlagte 

lommepark ved Frederikssundsvej, EnergiCenter Voldparken 

samt Tingbjerg Skole/Kulturhus. 

3. Bedre og tryggere cykel/gangsti fra Ruten 

mod vest til Mørkhøj 

Den eksisterende forbindelse fra Ruten mod vest til 

Mørkhøj skal opgraderes med øget bredde, ny belægning 

og ny belysning for at øge trygheden og attraktiviteten. 

4. Sikker krydsning af Åkandevej og Gadelandet 

For at forbedre tilgængeligheden til Utterslev Mose 

skal der etableres bedre krydsning af Åkandevej. For at 

skabe større trafikal tryghed, særligt for skolebørn, skal 

der etableres et nyt krydsningspunkt over Gadelandet. 

5. Synlige tilslutninger til supercykelstinettet 

Omkring Tingbjerg/Husum løber flere højklassede cykelstier. 

Vi vil synliggøre tilslutningen til og fra området, 

for at flere vælger at benytte dem. 

6. Ny vej til Gladsaxe 

En ny vejforbindelse til biler og kollektiv trafik vil ophæve 

Tingbjergs isolation og skabe nye transportmuligheder 

for beboerne i både Tingbjerg/Husum og Gladsaxe. 

Første trin mod en ny vej er en analyse af mulighederne 

og konsekvenserne i dialog med Gladsaxe Kommune og 

andre samarbejdspartnere. 

18

Ungdomsboliger 

For at skabe flere boliger til studerende i København og 

samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning 

foreslås huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere 

til studerende i bebyggelsen Husumgård/Gadelandet. 

> Erhverv i stueetager i almene ejendomme 

For at tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen 

i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil 

udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad 

og kreative erhverv. Forsøget starter på Nørrebro. 

> Driftssamarbejde om renhold og vedligehold 

Det skal undersøges, om et øget samarbejde om driften af 

udearealerne i Tingbjerg/Husum på kan frigive ressourcer 

til et kvalitativt løft i områderne. 

> Omdannelse af grønne arealer 

Københavns Kommune vil samarbejde med de almene 

boligorganisationer om fysiske helhedsplaner,. Planerne 

skal lette adgangen til de grønne områder, blandt andet via 

direkte udgang fra boligerne og etablering af nyttehaver. 

Derudover skal planerne give mulighed for sociale fællesskaber, 

lette orienteringen, styrke beboernes tilknytning til 

området og øge trygheden. 

> Økonomisk analyse af Tingbjerg/Husum 

I arbejdet med Kommuneplan 2015 vil Københavns Kommune 

udarbejde en økonomisk analyse af Tingbjerg/Husums 

byudviklingspotentiale, herunder fortætning med nye 

boligtyper og ejerformer samt nye anvendelser af eksisterende 

ejendomme. 

> Samarbejde om handelsliv på Frederikssundsvej 

og Ruten 

Frederikssundsvej og Ruten har potentiale til at blive attraktive 

handelsstrøg. Københavns Kommune vil opstarte 

og fungere som rådgiver for et samarbejde mellem alle 

ejere, som i fællesskab kan udvikle handelslivet. 

Budgetindspil 2013 

Det fortsætter vi med at gøre 

> Tingbjerg Kulturhus er finansieret og under planlægning. 

> Husum Områdefornyelse arbejder med byrum, sociale 

netværk og kulturelle løft. 

> Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige 

fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken 

og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet 

af personer på overførselsindkomst er faldet med 

henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til 2010. 

> Og meget mere… 

19

Mål 2 


I forhold til gennemsnittet for København oplever 

Tingbjerg/Husum særligt tre store udfordringer på børneområdet: 

Trivselsproblemer i mange familier, svage 

danskkundskaber og lavt uddannelsesniveau hos forældrene. 

I Tingbjerg/Husum er et relativt børnerigt område i 

forhold til resten af København. 26 % af beboerne er 

0-17 år mod 17,4 % af kommunens borgere. Men ikke 

alle børn har det lige godt. 

Flere anbringelser uden for hjemmet 

Ifølge det Sociale belastningsindeks, som er en statistisk 

model til beregning af forventede udgifter pr barn i de 

enkelte bydele, er den forventede gennemsnitsudgift 

for børn og unge i det udsatte byområde mindst 1,3 

gange større end for et barn i København. Alene i Tingbjerg 

er den forventede udgift 2,54 gange større. Udgifterne 

dækker fx anbringelser uden for hjemmet eller 

forebyggende foranstaltninger, der støtter barnet og familien. 

De lokale medarbejdere fra Socialforvaltningen 

og Børne- og Ungdomsforvaltningen oplever, at årsagerne 

til børnene og de unges problemer ofte findes i 

dårlig trivsel i familien. De lokale medarbejdere oplever, 

at mangel på forældrekompetencer og opdragelse af 

børn og unge er et centralt tema. Børnenes udvikling 

er ikke alderssvarende, og de mangler sproglige, motoriske 

og sociale kompetencer. 

Med tidlig opsporing og forebyggende indsats vil vi øge 

mulighederne for at alle familier trives, og at forældre 

kan give deres børn og unge den støtte og sparring, de 

har behov for, inden problemerne vokser sig store. 

Behov for bedre danskkundskaber 

Børn i Tingbjerg/Husum har behov for en større 

indsats for at lære dansk end i resten af København. 

Næsten alle børn i institutionerne i Tingbjerg og Voldparken 

sprogvurderes, når de er ca. tre år samt inden 

skolestart. Vurderingerne viser, at antallet af børn, som 

har brug for en særlig eller fokuseret sprogindsats i 

Tingbjerg og Voldparken afviger væsentligt fra lands- 

Resultater af sprogvurderinger af i Tingbjerg/Voldparken i Tingbjerg/Voldparken pr. 14. maj 2012 pr. 14. maj 2012 

Område % i særlig/fokuseret indsats % i generel indsats % børn med behov for en 

særlig/fokuseret sprogindsats 

ifølge normeringenii 

Tingbjerg iii(3årige) 89% (antal 56) 11% (antal 7) 15% 

Tingbjerg (inden skolestart) 77% (antal 69) 33% (antal 21) 15% 

Voldparken iv(3årige) 60% (antal 3) 40% (antal 2) 15% 

Voldparken (inden skolestart) 65% (antal 15) 35% (antal 8) 15% 

i i 

Til Til sprogvurderingerne er anvendt er anvendt Ministeriets Ministeriets Sprogvurderingsmateriale. 2011 var det 2011 første var år, hvor det dette første sprogvurderingsmateriale år, hvor dette sprogvurderingsmateriale blev anvendt af pædagoger blev 

i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. 

anvendt i af pædagoger i hele landet, og resultaterne kan således være præget af, at pædagogerne har skulle lære materialet at kende. 

iNormeringen er foretaget via sprogvurdering af 3250 et- og tosprogede børn fordelt på 14 kommuner. 

i 

Tallene fra Tingbjerg bygger foretaget på tal via fra sprogvurdering institutionerne i Tingbjerg-klyngen af 3250 et- og samt tosprogede halvdagsbørnehaven fordelt “Legestedet”. på 14 kommuner. 

i i 

Tallene stammer fra Tingbjerg fra Børnehaven bygger på Voldparken. tal fra institutionerne i Tingbjerg-klyngen samt halvdagsbørnehaven “Legestedet”. 

i 

Tallene stammer fra Børnehaven Voldparken. 

20

Belastningsgraden er beregnet i en statistisk model på baggrund af en række registerdata 

for henholdsvis barnet og dets forældre. Modellen beregner, hvor mange 

udgifter kommunen kan forventes at have pr. barn/ung i bydelen efter § 52 i Lov 

om social service (udgifter til personer med handicap er ikke medregnet). 100 er 

gennemsnit for København. 

Belastningsindex 

0-38 

38-57 

57-85 

85-132 

132- 

gennemsnittet. Fx har 89 % af de tre-årige i Tingbjerg 

brug for en særlig/fokuseret sprogindsats. Det er seks 

gange så mange som normeringen på 15 % på landsplan. 

At lære at tale og skrive dansk er i allerede i fokus 

i både daginstitutioner og folkeskoler, hvor en række 

indsatser er i gang. Men vi skal fastholde fokus og løbende 

evaluere på effekten. 

For få får en uddannelse 

Tilslutningen til de lokale folkeskoler i Tingbjerg/Husum 

er høj. 74,6 % af eleverne går i folkeskole mod 

70,8 % i resten af kommunen. Men efter folkeskolen 

får kun 65,9 % af de unge en ungdomsuddannelse. Det 

er markant færre end københavnergennemsnittet på 

82,2 % og langt fra Københavns samlede strategi om at 

95 % gennemfører en ungdomsuddannelse. Andelen af 

16-64-årige med en lang videregående uddannelse er 

med 3,2 % også markant lavere end københavnergennemsnittet 

på 13,2 %. 

Vi vil styrke de unges kontakt til voksne rollemodeller, 

der kan inspirere til uddannelse, skabe rammer for positive 

fællesskaber og en meningsfyldt fritid. 

i 

Målsætningen om at 95% af de unge i udsatte byområder får en 

ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse er en del 

af Københavns samlede strategi om at 95% af alle 16-29 årige 

københavnere gennemfører en ungdomsudannelse som blev 

vedtaget i en uddannelses- og integrationsplan for unge i København 

d. 21. januar 2004 af Borgerrepræsentationen. 

Andel af 16-64-årige med en lang 

videregående uddannelse 


Andel af 24-25-årige som har gennemført en 

ungdomsuddannelse 

pr. 03. oktober 2011 

13,2% 

KØBENHAVN 

82,2% 

KØBENHAVN 

9,6% 


82,3% 


3,2% 


65,9% 


% 

0 

5 10 15 20 

25 

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 

% 

60 70 80 90 

100 

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen 

24-25-årige: borgere født i 1986-1987 

21

Mål 2 



der skal igangsætte en positiv udvikling af 

området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser 

af handlinger, som har vist gode resultater. 


> En god start på livet – Sundhedsplejens indsats 

for udsatte børn fra 0-6 år 

Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at udvide indsatsen 

med sundhedspleje for de 20 %, der er mest udsatte 

og har størst behov. Dette gøres med flere besøg og familiegruppeforløb. 

> Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske 

arbejde i udvalgte udsatte byområder 

Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhensigtsmæssig 

adfærd til positive forandringer. De seneste års 

erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred 

forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at 

klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale 

akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svarende 

til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. 

OPTIMERING AF 

kernedrift 

> Fritidsjobindsatsen 

Se beskrivelse s. 24-25 

> ForeningsGuider / KulturGuider 

Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være 

med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere 

beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn 

og unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab 

til kultur- og fritidslivet. Forenings- og KulturGuider 

er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk 

minoritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. 

> Feriecamp 

FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktiviteter 

i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 

år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver introduceret 

til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom Feriecamp 

har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden. 

> Særlige integrationsmidler til foreninger 

Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk 

minoritetsbaggrund står over for særlige udfordringer 

med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække 

frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøttelse 

af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og 

Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den 

udløber. 

indsatser 

samarbejde 

med deN 

almene 

boligSEKTOR 

nye indsatser 

> Udvidelse af klubbernes åbningstider i udvalgte 

udsatte byområder 

Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer 

generelt med en svag familiebaggrund og har behov for 

voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet 

om, at 95 % får en ungdomsuddannelse ved at støtte den 

unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende 

til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ 

til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 

2013 til udvidet åbningstid i alle klubber i Tingbjerg/Husum 

22

Tidlig indsats 

Fem vuggestuer i Tingbjerg med de mest udsatte tosprogede 

børn får ekstrapersonalenormering og kompetenceudvikling. 

Indsatsen er målrettet børnenes sproglige udvikling 

og trivsel samt et udvidet forældresamarbejde. 

> Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse 

af udsættelse af boliganviste 

Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, 

og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge 

udsættelser særligt for særligt sårbare borgere. Socialforvaltningen 

foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal 

modvirke udsættelser. 

> Motionsindsats for motionsuvante børn – Klar 

Parat Husum 

Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social 

slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i 

udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt 

at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Motionsindsatsen 

Klar Parat Husum har gode resultater med 

at få overvægte børn i motionstilbud, og indsatsen ønskes 

forlænget fra 2014. * indgår ikke i udviklingsplanernes budgetpakker, 

men fremasættes særskilt fra SUF. 

> Social normering 

Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer 

ekstra midler til syv daginstitutioner, der sammenlignet 

med kommunens øvrige daginstitutioner har de 

mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker 

midlerne til ekstra pædagogisk personale med henblik på 

at styrke voksen/barn relationen. 


> Familierådgivning er et gratis, åbent og anonymt tilbud til 

børnefamilier med særlige behov. 

> Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt 

rådgivningstilbud. 

> Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for sprogligt 

udfordrede skolestartere og skoleskiftere med faglige 

og sociale udfordringer. 

> Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og 

undervisningsdifferentiering 

> Sprogindsatsen i dagtilbud omfatter sprogvurderinger og 

målrettede sprogstimulerende aktiviteter 

> Socialrådgivere i daginstitutioner sikrer tidlig opsporing 

af udsatte børn i daginstitutioner. 

> Inklusionspædagoger på alle folkeskoler varetager socialog 

specialpædagogiske opgaver. 

> Ungerådgivning er et åbent, anonymt tilbud for børn og 

unge i alderen 12-18 

> Gadeplansmedarbejdere etablerer kontakt til uroskabende 

unge. 

> Den korte snor er et tilbud, hvor unge kriminelle eller 

kriminalitetstruede mellem 10 og 17 år samt 18-25 år 

følges tæt. 


> Ny start i Tingbjerg og Voldparken tilbyder en helhedsorienteret 

indsats til kriminalitetstruede unge mellem 15 

og 25 år og deres familier. 


23

Mål 3 


På beskæftigelsesområdet har Tingbjerg/Husum en 

række særlige udfordringer i forhold til resten af København. 

Det drejer sig om lav beskæftigelsesgrad i 

kombination med fattigdom og ringe helbred. 

Borgerne i Tingbjerg/Husum har sammenlignet med det 

øvrige København en markant svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Beskæftigelsesfrekvensen er i Tingbjerg/ 

Husum på 54,1 %, mens den for København under ét 

er 70,7 %. 

Mange uden for arbejdsmarkedet 

Andelen af de 16-66-årige på pension, førtidspension eller 

efterløn er også højere end i resten af København og 

fattigdom er en væsentlig faktor i mange af de udsatte 

familiers hverdag. I Tingbjerg/Husum er det 52,2 % af de 

voksne borgere, der har en lav indkomst, mod 38,5 % i 

København. 

At løfte beskæftigelsesfrekvensen fra 54,1 % til 70,7 % 

svarer til, at der i Tingbjerg/Husum skal ca. 1.100 flere 

beboere i arbejde eller uddannelse. Det er ca. hver 

sjette borger mellem 16 og 66 år. Dermed er det en af 

de største udfordringer for Tingbjerg/Husum, og der er 

brug for en betragtelig indsats for at nå målet. 

Lavt uddannelsesniveau 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vurderer, 

at årsagerne til den lave beskæftigelsesfrekvens, høje 

andel af ledige samt forholdsvis høje andel af borgere 

på overførselsindkomst skyldes flere forhold. Manglende 

uddannelsesmæssige kompetencer, mangelfuld 

viden om uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet 

generelt gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet. 

Det forstærkes af, at en stor gruppe borgere ikke 

har de helt grundlæggende sproglige forudsætninger for 

at kunne få en uddannelse og varetage et almindeligt 

job. Med lav eller ingen uddannelse og svage sproglige 

kompetencer er jobmulighederne få og typisk med en 

lav indkomst. 

For at beboerne skal have bedre chancer på jobmarkedet, 

vil vi sætte ind med kompetenceudvikling målrettet 

den enkeltes muligheder og vilkår fx danskundervisning. 

Dårligere helbred 

Andelen af de voksne borgere, der vurderer deres helbred 

mindre godt eller dårligt, er højere i Tingbjerg/Hu- 

Andel af borgere som synes, at deres helbred er fremragende, vældig godt, godt, 

mindre godt eller dårligt 

pr. december 2011 

Fremragende 

Vældig godt 

Godt 

Mindre godt 

Dårligt 

18% 36% 34% 8% 4% 

15% 35% 36% 9% 6% 

14% 37% 33% 10% 6% 

København 



% 

0 

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Kilde: Megafon 

24

% 

Andelen af ledige indenfor 

arbejdsstyrken 

pr. oktober 2011 

10% 

KØBENHAVN 

13% 


20,9% 


0 5 10 15 20 25 

Kilde: Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen 

sum end i resten af København. Selvvurderet helbred 

er en indikator for borgernes sygelighed og dødelighed. 

Der er flest med kort uddannelse, der vurderer deres 

helbred som mindre godt eller dårligt. Det er Sundheds 

og Omsorgsforvaltningens erfaring, at et dårligt selvvurderet 

helbred kan give forhindringer i forhold til job, 

uddannelse og sociale relationer. Det kan påvirke den 

enkeltes livskvalitet og familiens trivsel negativt. 

Vores indsatser for beskæftigelse skal gå hånd i hånd 

med sundheden. Et godt helbred er med til at øge mulighederne 

for at komme i beskæftigelse. Samtidig har 

det en positiv effekt på helbredet at bidrage til arbejdsfællesskabet 

og indgå i sociale relationer på arbejdspladsen. 

Andel af borgere (18+) med lav bruttoindkomst, 

året 2008 


38,5% 

KØBENHAVN 

44,3% 


52,2% 


% 

0 

30 40 50 60 

70 


Andel af 16-64årige med en lang 

videregående uddannelse 


13,2% 

KØBENHAVN 

9,6% 


3,2% 


% 

0 5 10 15 

20 25 


25

Mål 3 







> Green Teams 

Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedligeholdelsen 

i de udsatte byområder i et samarbejde mellem 

Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. 

Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob 

hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de 

fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. 

Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere 

almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod 

Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden 2012 – 

2015 forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger 

og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 

36 lommepengejob i perioden 2013 – 2015. 

indsatser 

OPTIMERING AF 

kernedrift 

nye indsatser 

> Fritidsjobindsats 

Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og 

uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund 

(Rambøll 2009), ligesom fritidsjob kan bidrage til 

at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 

vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob 

årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 

fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt. 

> Tværgående praktikpladsstrategi 

I marts 2012 var der i København 925 15-29-årige, der 

forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og 

det er en central udfordring, at færre unge gennemfører 

en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 

vil med en praktikpladsstrategi skabe 1.000 

flere uddannelsesaftaler årligt i det private erhvervsliv og 

50 flere årligt i kommunens egne forvaltninger. 

samarbejde 

med deN 

almene 

boligSEKTOR 

26

Anvendelse af sociale klausuler 

Københavns Kommune vil i samarbejde med boligorganisationerne 

sikre, at organisationerne tilbyder job, jobtræning 

og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. 

For at øge mobiliteten for borgere bosat i 

udsatte byområder anbefaler BL, at boligorganisationerne 

forpligtiger sig til at beskæftige ledige beboere fra en anden 

boligafdeling end den, de er bosat i. 

> Øget målrettet markedsføring og rekruttering af 

borgere til Forebyggelsescenter Vanløse 

Det ofte er svært at rekruttere kort uddannede og borgere 

uden for beskæftigelse til de kommunale sundhedsfremmende 

og forebyggende tilbud. Forebyggelsescenter 

Vanløse vil derfor være opsøgende i området og samarbejde 

med foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde 

ledige og kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, 

vægttab og samtaler om alkohol. 


> Lab 2700 arbejder for at fremme iværksætteri og innovation 

i Husum og Tingbjerg for at styrke erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne 

i området. 

> Frivilligcenter skal styrke det lokale foreningsliv og samarbejdet 

mellem foreninger, institutioner og virksomheder 

samt være indgang for byens frivillighed. 

> Fremskudt sprogindsats omfatter introducerende 

danskundervisning for voksne og åben vejledning. 

> Sprogcafe på Husum Bibliotek hjælper voksne med fx 

lektier og jobansøgninger. 

> Forebyggelsescenter Vanløse tilbyder gratis rådgivning og 

vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, alkohol 

og rygestop. 

> Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på 

brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet 

mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob 

i Kbh. Brandvæsen 

> Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og 

støtte til integration i lokalmiljøet. 

Støtte-kontakt personer yder intensiv støtte til sindslidende, 

stof- og alkoholmisbrugere. 

> Jobcentret giver beboere i området let adgang til rådgivning 

om beskæftigelse og uddannelse. 


> 18+-samarbejde: Udgående beskæftigelsesindsats for 

uroskabende unge 


27

Mål 4 


Tingbjerg/Husums særlige udfordringer omkring utryghed 

handler om mange indbrud, et stigende antal 

voldsepisoder og en høj grad af oplevet utryghed 

Trygheden ved at færdes i udearealerne i København er 

generelt høj. Københavns Kommunes Tryghedsindeks 

2012 viser, at København generelt er inde i en positiv 

udvikling sammenlignet med både startmålingen i 2009 

og sidste måling i 2011. Men Tingbjerg/Husum er et af 

de fem områder, der stadig har markant behov for tryghedsskabende 

indsatser. 

Københavns Tryghedsindeks 2012 

Tryghedsindekset er sammensat af to kilder: En spørgeskemaundersøgelse, 

som belyser borgernes udsathed 

for kriminalitet og vurdering af kriminalitetsproblemer i 

nabolaget samt registrerede politianmeldelser. 

Sammenlignet med københavnerne generelt viser spørgeskemaundersøgelsen, 

at beboerne i Tingbjerg/Husum 

i signifikant højere grad angiver, at de har været udsat 

for kriminalitet og oplever kriminalitet som et problem 

i nabolaget. Det er særligt indbrud, tyveri og vold/trusler, 

som beboerne har været udsat for og vurderer som et 

problem. 

Registrerede politianmeldelser 

Antallet af registrerede politianmeldelser bekræfter beboernes 

oplevelser. Der lidt flere anmeldelser for vold/ 

trusler og hærværk, mens der er mere end dobbelt så 

mange anmeldelser for indbrud sammenlignet med København. 

Til gengæld er antallet af anmeldelser for tyveri, 

narkotika og chikane per 1.000 indbyggere lavere end 

for København som helhed. Siden 2011 er der faktisk 

sket et fald i antallet af politianmeldelser per 1.000 indbyggere 

for chikane (16 %), narkotika (12 %) og hærværk 

(4 %). Dog er antallet af politianmeldelser steget med 31 

pct. for vold/trusler, 9 pct. for tyveri og 3 pct. for indbrud. 

Beboerne er mindre trygge 

Ud over spørgsmål, der indgår i beregningen af Tryghedsindekset, 

er beboerne blevet spurgt om, hvordan 

de oplever at færdes i udendørsarealerne i aften-/nattetimerne. 

Der er en markant mindre andel af beboere, 

der føler sig trygge end i hele København. Om dagen 

oplever 77,1 % i Tingbjerg/Husum sig trygge mod 93,2 % 

i hele København. I aften- og nattetimerne oplever 40,2 

% sig trygge, mod 64,6 % i hele København. 

Vold/trusler 

Markant 

Spørgeskema 

Indbrud 

Markant 

Borgernes udsathed 

Tyveri 

Markant 

Spørgeskemaindeks 

Nabolagsproblemer 

Narkotika 

Ordinært 

Intensiveret 

19,9 

Hærværk 

Ordinært 

Chikane mv. 

Ordinært 

Tryghedsindeks 

Vold/trusler 

Indbrud 

Markant 

23,0 

Politiets register 

Tyveri 

Anmelelsesindeks 

Narkotika 

Hærværk 

Chikane mv. 

Markant 

26,0 

Tryghedsindekset 2012 viser, at der fortsat er behov 

for en markant indsats i distrikt 18, mens København 

ligger i ordinært. 

28

Kilde: Tryghedsindeks 2012 

Vold/trusler 

Indbrud 

Tyveri 

Markant 

Markant 

Markant 

Narkotika Ordinært 

Hærværk Ordinært 

Chikane mv. Ordinært 

Spørgeskemaindeks 

Intensiveret 19,9 

Tryghedsindeks 

Markant 

23,0 

Hver tredje føler sig utryg 

Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling sammenlignet 

med sidste måling i 2011 eller startmålingen 

i 2009. For hele perioden fra 2009 til 2012 har ca. hver 

tredje beboer angivet, at vedkommende føler sig utryg 

ved at færdes ude i aften-/nattetimerne. Lokale kommunale 

medarbejdere, der dagligt færdes i Tingbjerg/ 

Husum, peger på følgende faktorer, der kan påvirke den 

oplevede tryghed: Grupper af udsatte unge beboere, 

konflikter mellem forskellige grupper af unge beboere, 

udsatte voksnes adfærd samt hverdagschikane og en rå 

tone. 

Vold/trusler 

Indbrud 

Tyveri 

Narkotika 

Markant Hærværk 

Intensiveret Chikane mv. 

Anmelelsesindeks 

Markant 26,0 

For at øge trygheden i Tingbjerg/Husum vil vi reducere 

den reelle risiko for kriminalitet gennem både sociale 

og fysiske indsatser. Vi vil også arbejde med den mere 

subjektive oplevelse af utryghed, som fx kan opstå som 

følge af andres adfærd, mangelfuld belysning eller myter. 

. 

Ordinært 

Reduceret 

Minimalt 

% 

80 

70 

Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København 

Tryghed i aften/nattetimer ift. hele København 

64,3 

62,5 

68,0 

64,6 

60 

50 

40 

34,0 

39,2 

40,2 

39,4 

30 

20 

10 

0 

2009 2010 2011 2012 

Andel trygge i aften/nattetimer 

Hele København 

Distrikt 18 

29

Mål 4 







> Belysningsplan 

Belysningsplanen ”En på lampen” har udpeget ti konkrete 

steder i Tingbjerg/Husum, som opleves som særligt utrygge. 

Ny eller forbedret belysning kan medvirke til tryghed. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennemført en række af 

belysningsprojekterne, men tre byrum og strækninger har 

fortsat brug for at få opgraderet belysningen. 

> Tryghed på Vestvolden 

Parkområdet på Vestvolden mellem Tingbjerg og Bystævneparken 

er præget af stærk tilgroning, vanskelige oversigtforhold 

og manglende åbenhed som skaber utryghed. Teknik- 

og Miljøforvaltningen vil medvirke til at skabe tryghed 

med beskæring og rydning udført i et beskæftigelsesprojekt 

for unge kontanthjælpsmodtagere. 

OPTIMERING AF 

kernedrift 

> Udvidelse af Partnerskab Tingbjerg 

Samarbejdet mellem Københavns Kommune, Københavns 

Politi, SSP og boligorganisationerne blev etableret i 2009 

for at bekæmpe kriminalitet og øge trygheden i området. 

Bevillingen udløber 2012. På baggrund af positive resultater 

ønsker Økonomiforvaltningen at forlænge indsatsen og 

udvide den til at dække samme geografiske område som 

udviklingsplan for Tingbjerg-Husum. 

> Omdannelse af grønne arealer 

Se beskrivelse på side 18-19 

indsatser 

nye indsatser 

> Nye vej-, cykel-, og gangforbindelser 

Se beskrivelse på side 18-19 

samarbejde 

med deN 

almene 

boligSEKTOR 


30


> Tingbjerg Partnerskab arbejder for at skabe større tryghed 

i Tingbjerg og Utterslevhuse og bekæmpe kriminalitet 

i området. 

> Tryghedsvandringer, hvor beboere, boligselskab og kommune 

går rundt i området og finder konkrete løsninger, 

der kan forbedre trygheden. 

> Københavns Politis lokale indsats ”Din Betjent” støttes 

bl.a. med netværk samt lokal indbrudskampagne. 

> Pulje som kan ansøges til anlæg af TV-overvågning i udsatte 

områder. 

> Lokale ungenetværk og et årligt ungeseminar, der styrker 

det tværfaglige netværk og samarbejde mellem lokale aktører 

indenfor det kriminalpræventive område. 

> Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og 

krise i byen. 


31

TINGBJERG/HUSUM

udviklingsplan for Tingbjerg/Husum - Itera

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?