Academicum Catholicum - Bernadette Preben-Hansen

1
Academicum Catholicum
http://academicumcatholicum.dk
2012-13
Academicum Catholicum is a catholic association in Copenhagen, Denmark. It was founded in 1896. AC organizes
lectures and study groups in order to discuss current, religious and cultural questions. The meetings are public, free
of charge and take place at Saint Andrew’s Library: the library of the Catholic Diocese of Copenhagen. The library is
open to the general public. Everyone is welcome.
Academicum Catholicum er en dansk katolsk forening. Foreningen blev stiftet i 1896. AC organiserer
foredragsaftener og studiekredse med det formål at belyse aktuelle, religiøse og kulturelle spørgsmål. Foreningen er
åben for medlemmer af andre konfessioner - eller helt uden.
AC’s møder har adresse på Sankt Andreas Bibliotek (SAB), Gl. Kongevej 15, 1610 København V, men kan dog finde
sted i Jesu Hjerte Kirkes menighedssal (JHK), Stenosgade 4A, 1616 København V. AC’s møder er offentlige, gratis og
enhver er velkommen.
17. oktober 2013 SAB Kirsi Salonen Eugenio Pacelli as nuncio in Germany
1917-29 and his archives in the Vatican
Secret Archives
12. september 2013 SAB Bernadette Preben-Hansen Aristoteles: fast pensum i middelalderen
(Golden Days Copenhagen 2013)
15. maj 2013 SAB AC’s generalforsamling 117
15. maj 2013 Vor Christian Monrad
Bag lukkede døre: Vor Frue Kirke
Frue
20. april 2013 Ordrup Anders Piltz /Levende Vand
7. marts 2013 SAB Eugeniusz Kruszewski Polske indvandrere, tyske opsynsmænd
og den katolske kirke i det 20. årh.
7. februar 2013 SAB Jon Anders Paludan Gissel Spanien og Tridentinerkoncilet
6. december 2012 SAB Elisabeth Jørgensen Glemte kirkeskatte: Jesu Hjerte Kirke
6. november 2012 SAB Lars Messerschmidt Indeholder Jesu lære etik?
9. oktober 2012 SAB Torben Riis Kirken versus befolkningslobbyen
aflysning M. Pontoppidan Pilgrimsrejsen
6. september 2012 SAB Karin Hyldal Christensen Ruslands nymartyrer
31. maj 2012 SAB AC’s generalforsamling 116
31. maj 2012 SAB Torben Riis Benedikt 16 i Forbundsdagen
8. maj 2012 SAB Louise Nyholm Kallestrup I pagt med djævelen
19. april 2012 SAB Niels Henrik Assing Vicomten og kardinal Richelieus gudsøn:
Chateaubriand og abbé de Rancé, den
franske romantik og trappistabbeden
8. marts 2012
kvindernes internationale
kampdag
SAB Björn Håkonsson ”Noget inden i mig er gået i stykker”
om abort som psykisk traumatisering
9. februar 2012 SAB Peter Birkelund Andersen Individualisering og aftraditionalisering
af danskernes religiøse værdier
12. januar 2012 SAB Morten Warmind Biskop i det femte århundrede
KO: Katolsk Orientering

Foredragsresumeer 2012-13
Andersen, Peter Birkelund: Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier. I de
sidste 36 år er forandringerne i danskernes religiøse værdier blevet kortlagt. Sociologerne har tidligere
argumenteret for at danskerne blev stadig mindre troende, og at de ville miste forbindelsen til kirkerne,
efterhånden som de kirkeligt opdragede generationer døde ud. Det er ikke sket. Derimod ses store
forandringer i danskernes religion. Tidligere var det kirkernes dogmer, som faldt et for et. Nu er det
snarere sådan, at danskerne er troende, men selv sætter deres tro sammen i nye mønstre. Valget hælder
mod det gode og positive i kirkernes budskaber. Fokus ligger i dag på troen på et liv efter døden, mens
forestillingerne om skyld og straf er gledet ud. Foredraget vil på baggrund af de generelle udviklinger åbne
for en diskussion, hvorvidt de danske katolikker har udviklet sig i samme retning som mange andre
danskere. Resultat: Der er en samlet stigning i omfanget af kirkegang. Det skyldes en markant fremgang
blandt de kirkegængere, som kun kommer i kirken til juleaften eller andre særlige højtider. I 1981 har, var
et mere moderne gudssyn (en særlig åndelig kraft) og det mere traditionelle gudssyn (en personlig gud)
lige stærke, men i dag er betydningen af åndelighed den stærkeste form for tro.
Peter Birkelund Andersen, Peter Lüchau. Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse
værdier. Små og store forandringer: danskernes værdier siden 1981. Kbh. 2011, 76-96 (978-87-412-5396-
1)
Assing, Niels Henrik: Vicomten og kardinal Richelieus gudsøn (Chateaubriand og abbé de Rancé, en
omvendelseshistorie fra 1600-tallets Frankrig og den franske romantik). En aldrende vicomte, en frivol
hertuginde og en klosterreformator fra 1600-tallet er aftenens hovedpersoner. Vicomten, René François
de Chateaubriand (1768-1848), var ambassadør i London, Berlin, Rom, Frankrigs udenrigsminister og
litterat. Han indvarslede med ”Génie du christianisme” (1802) såvel romantikken som den katolske
renæssance i Frankrig. I alderdommen blev Chateaubriand af sin skriftefader pålagt at skrive en biografi af
abbé Armand-Jean Le Bouthillier de Rancé (1626-1700), kardinal Richelieus gudsøn og grundlæggeren af
trappistordenen. ›Men hvad var Chateaubriands egentlige motivation til at skrive det værk, der skulle blive
hans svanesang: ”Vie de Rancé” (1844)? Spørgsmålet belyses ved et vue over Chateaubriands og Rancés
livsforløb, set som ”stadier på omvendelsesvejen” og ved en religionspsykologisk tolkning af
omvendelsens fænomenologi. Foredraget berører de åndelige hovedstrømninger i såvel Le grand siècle
som romantikkens Frankrig.
Gissel, Jon Anders Paludan: Spanien og Tridentinerkoncilet (Spaniens guldalder: katolsk koncil og
kontrareformation). Centralt i studiet af katolicismens og Europas historie er Spaniens storhedstid og
guldalder 1500-1700. Spanierne var succesrige opdagelsesrejsende og dygtige soldater. Guldet klirrede
godt i statskassen, men blev ikke liggende længe. De spanske konger havde til stadighed finansielle
problemer. ›Tridentinerkoncilet fandt sted i Trento (Trient) i Norditalien i tre omgange i midten af 1500-
tallet. Koncilet indledte også modreformationen. Den katolske Kirke stod med Luther og
reformbevægelserne i Europa overfor et kæmpeskisma. Og koncilet var et forsøg på at redefinere Kirken
som et værn mod reformbevægelserne. Spaniens konge Filip 2 og den spanske gejstlighed udøvede en
massiv politisk indflydelse på koncilet, og Spanien kan på mange måder ses som modreformationens
moderland. Modreformationen var også en igangsætter i kulturlivet: musik, kunst og litteratur. En række
komponister skrev fænomenal kirkemusik, som Tomás Luis de Victoria. ›Modreformationens store digter
og dramatiker er Calderón de la Barca. Han er forfatter til dramaet ”Livet er Drøm”. Omkring år 1700
gjorde militære nederlag og dårlige statsfinanser en ende på Spaniens storhedstid, der døde ud med huset
Habsburg. Vi skal særligt lære om Tridentinerkoncilet og katolicismens betydning som kulturbærer i et af
Europas store kulturlande.
Gissel, Jon Anders Paludan. Spanien og Tridentinerkoncilet.
Hyldal Christensen, Karin: Ruslands nymartyrer. Siden Sovjetunionens sammenbrud har Den russiskortodokse
kirke næsten tidoblet antallet af sine helgener. De fleste af kirkens nye helgener er såkaldte
nymartyrer, som blev dræbt under de omfattende religionsforfølgelser i Sovjetunionen. Karin Hyldal
Christensen fortæller om baggrunden for denne enorme kanoniseringsaktivitet og om hvordan
nymartyrerne bliver fejret i kirken i dag. Hagiografer, ikonmalere og hymnografer er fuldt beskæftigede
med at forfatte nye helgenlevneder, male ikoner og skrive gudstjenestetekster. ›Vi vil i dias besøge et af
2

de erindringssteder for nymartyrerne, der er opstået i løbet af 1990’erne og stadig er under udvikling. Det
er Butovskij Poligon, skydeterrænet Butovo udenfor Moskva, som i Sovjettiden blev brugt som
henrettelsesplads og i dag er et helligt sted for nymartyrerne fra Butovo. I 1937-38 blev 20.760 mennesker
dræbt her af regimet. Omkring 1000 af dem var såkaldte ”kirkefolk” og af dem er 330 til dags dato
helgenkåret. Hvem var de?
Hyldal Christensen, Karin. Helgenkåring i den Russisk-ortodokse Kirke. KO (11), 17. august 2012
Hyldal Christensen, Karin. Det Hellige Ruslands martyrer. Rusland efter Sovjet. Den Jyske Historiker, januar
2008, 117-18. Det hellige Rusland rejser sig igen (Kristeligt Dagblad, 26. januar 2009). Kommunismens
kvælertag på kristne (Kristeligt Dagblad, 14. marts 2011). En helgen fødes (Politiken, 28. august 2011)
Preben-Hansen, Bernadette. Det hellige Rusland i dag. Kristeligt Dagblads Kronik, 26. juli 2012
Håkonsson, Björn: ”Noget inden i mig er gået i stykker” - om abort som psykisk traumatisering. I en lang
årrække efter at man i 1970’erne indførte fri abort i de fleste lande i den vestlige verden, var der så godt
som fuldstændig tavshed om de psykiske følger af provokeret abort. De få undersøgelser, der forelå,
syntes at vise, at den dominerende følelse hos de aborterende kvinder, var lettelse over at have ”løst
deres problem”. Disse undersøgelser var imidlertid i hovedsagen gennemført kort tid efter indgrebet og
viste derfor ikke noget om kvindernes psykiske tilstand ét eller to år efter indgrebet. Siden da er antallet af
undersøgelser vokset støt, således at diagnosen PAS (post abort syndrom) i dag er grundigt beskrevet i den
videnskabelige litteratur. I forbindelse med sin redegørelse for den viden, vi i dag har om PAS, vil Björn
Håkonsson fortælle om de erfaringer, han som diakon, psykolog og familierådgiver har haft i sit arbejde
med abortramte kvinder.
Jørgensen, Elisabeth: Glemte kirkeskatte: Jesu Hjerte Kirkes orgelloft. I efteråret 2011 gennemgik jeg skabe
på Jesu Hjerte Kirkes orgelloft i Stenosgade. Her gemmer sig papirer, der har samlet støv i generationer.
Jeg registrerede nodesamlingen. ›Den tyskfødte jesuitpater Alois Menzingers håndskrevne noder er en
musikalsk kirkeskat. Menzinger var kantor i Jesu Hjerte Kirke fra 1920 indtil sin død i 1940. Tom Kristensen
forevigede ham i romanen ”Hærværk” (1930) ved karikaturen “pater Garhammer”: den lille sirlige sorte
jesuit i Stenosgade. ›Menzinger komponerede flittigt og skrev korudsættelser af salmer, satser for
firestemmigt kor, og til højtiderne for firestemmigt kor og tostemmigt drengekor. Og han instruerede
korværker med instrumentalledsagelse til kirkeårets store højtider. Også til i dag skrev han en hymne. Den
6. december er nemlig St Nikolaus, altså julemandens helgenfest. ›Kun få af Menzingers kompositioner er
udgivet. Mit arbejde med hans nodesamling tegner et portræt af en person og en komponist, hvis egne
værker fortjener en plads i dansk musikhistorie. Skabet gemmer desuden en betydelig nodesamling,
indkøbt af Menzingers efterfølgere, samt kompositioner af Leif Kayser og Ole Kongsted. Kom til musikaften
i AC og hør, hvem og hvad der sprang ud af kirkeskabet!
Jørgensen, Elisabeth. Gemt eller glemt? Nodesamlingen i Stenosgade. KO (9), 25. maj 2012
Preben-Hansen, Bernadette. Hærværk i Stenosgade: Tom Kristensen og jesuitterne på Vesterbro (portræt
af Alois Menzinger SJ). KO (17), 21. oktober 2011
Kruszewski, Eugeniusz: Polske indvandrere, tyske opsynsmænd og den katolske kirke i det 20. århundrede.
I 1893 importerede danske arbejdsgivere for første gang arbejdskraft, der kom fra lande udenfor
Skandinavien. Der kom arbejdere til Danmark, med en for danskerne, fremmedartet kulturel baggrund. Og
der eksisterede ingen lovgivning for brug af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Polakkerne var katolikker,
men der var ingen katolske kirker på Lolland og Falster. Og de katolske præster i Danmark havde intet
kendskab til polsk sprog og kultur. Der var med andre ord brug for en ekstra indsats, fra arbejdsgiverne, fra
staten, og fra den danske katolske kirke. Staten regulerede lovgivningen. Det lykkedes såvel staten som
kirken at overvinde mange formelle vanskeligheder, men de sociale og kulturelle problemer forblev i
mindst to generationer.
Kruszewski, Eugeniusz: Fortællinger om en svunden tid i Danmark. Kbh. 2012 (87-89048-66-0)
Clausen, Helge. En svunden tid på Lolland-Falster. KO (11), 17. august 2012
Messerschmidt, Lars: Indeholder Jesu lære etik? Kristendommen er ingen lovreligion. Denne konstatering
bruges ofte i den offentlige debat som et argument for, at der ikke af de nytestamentlige tekster kan
udledes nogen forpligtende etik, som kristne skal følge, når de skal tage stilling til nutidens etiske
dilemmaer. Men er det nu også sandt? Med udgangspunkt i bl.a. pave Benedikts tobindsværk “Jesus von
Nazareth” vil generalvikar Lars Messerschmidt belyse dette spørgsmål og redegøre for Kirkens
3

læremæssige autoritet i etiske spørgsmål.
Ratzinger, Joseph/pave Benedikt 16. Jesus fra Nazaret I: fra dåben til forklarelsen på bjerget. På dansk ved
Jakob Egeris Thorsen. Kbh. 2008 (9788702062571)
Monrad, Christian: Bag lukkede døre: Vor Frue Kirke i København. Under omvisningen i Vor Frue Kirke vil
dørene blive åbnet til en række steder, som ellers er lukket for offentligheden. Se resterne af den tidligere
gotiske kirke fra 1300-tallet, som i dag ligger gemt under den nuværende kirkebygning. Oplev kirkerummet
fra kongelogen og sangerpulpituret højt oppe under loftet. Tag turen op i tårnet og se byen fra tårnets
vægtergang. Christian Monrad, præst for Vor Frue Kirkes natkirke viser Academicum Catholicum om i Vor
Frue Kirke.
Nyholm Kallestrup, Louise: I pagt med djævelen. Med Bibelen i hånden forfulgte europæiske magthavere
tusindvis af mennesker for magi, trolddom og hekseri fra slutningen af 1400-tallet og de følgende to
århundreder. Hekseforfølgelserne var mest intense i det centrale Europa og Nederlandene, men også
Danmark regnes af historikere for et af hekseforfølgelsernes ”hot spots”. For mange kommer det dog
fortsat som en overraskelse, at de katolske inkvisitorer i Italien var skeptiske overfor de påståede hekse og
forholdsvis få blev fundet skyldige i hekseri. Foredraget gør om med en række af de myter, der fortsat
hersker om denne dramatiske periode i historien, men giver samtidig en forståelse for, hvorfor
magthaverne fandt det nødvendigt at sætte så hårdt ind mod dem man mente var hekse.
Nyholm Kallestrup, Louise: I Pagt med djævlen: trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelser i Italien og
Danmark efter Reformationen. Kbh. 2009 (978-87-7457-484-2)
Nyholm Kallestrup, Louise: Trolddomsforfølgelser i Europa i det 16. og 17. århundrede. Siden Saxo 2006 (1)
Rütz, Lisbeth. De mennesker kravler jo helt ind under huden på én. KO (3), 12. februar 2010
Rütz, Lisbeth. Pisk til fanfare eller døden på bålet? KO (8), 4. maj 2012
Pontoppidan, M.: Pilgrimsrejsen. Du strålende lilje: Rolands Rom-vandring er en bog om fire
sekulariserede unges fodrejse fra Rådhuspladsen til Peterspladsen og deres møde undervejs med en
række katolske kontekster, som gør uventet indtryk. Pilgrimsidentiteten og dens forpligtende tradition
sætter sit præg på dem; et møde med franciskanerne i Eremo delle Carceri i Assisi overrasker på flere
måder; og jomfru Maria bliver ved at dukke uanmeldt op som et tema for hele vandringen. Resultatet
bliver et nyt og mere åbent blik på deres egen kulturelle og religiøse historie. Bogen er baseret på fire
virkelige unges erfaringer under en sådan Rom-vandring. En bog om, hvordan man bliver pilgrim. Og om
europæisk kultur, som den kan erfares på kontinentets veje.
Pontoppidan, M. Pilgrimsrejsen. Kbh. 2011 (978-87-994400-2-3)
Preben-Hansen, Bernadette: Aristoteles: fast pensum i middelalderen. Aristoteles’ værker var ikke blot
obligatorisk læsning ved middelalderens skoler og universiteter, hans logik og fysik stod højest på
læseplanen og dannede det videnskabssproglige grundlag for filosofisk og teologisk tænkning. Men
hvordan kom Aristoteles’ græsksprogede værker til det latinsksprogede Europa? Og hvorfor blev Thomas
Aquinas ikoniseret af kirken i det 19. århundrede?
Riis, Torben: Pave Benedikt i den tyske Forbundsdag. Under sit officielle statsbesøg i Tyskland 22. til 25.
september 2011 var pave Benedikt indbudt til at tale i den tyske Forbundsdag. En del af denne yderst
interessante tale (22. september 2011) blev bragt i Kristeligt Dagblad (28. september 2011) i Andreas
Rudes oversættelse. Paven valgte at kalde sin tale ”Einige Gedanken über die Grundlagen des
freiheitlichen Rechtsstaats” - og det lyder jo umiddelbart mere som en knastør filosofisk forelæsning end
som en politisk brandtale. Talen blev begge dele og i grunden mest af det sidste. Det vil fremgå af
foredragsholderens udlægning af talen herunder forholdet mellem form og indhold.
Forsvar for retsstaten: paven blæste til værdikamp i Forbundsdagen. Pavens apostoliske rejse til Tyskland
22. til 25. september 2011. Katolsk Magasin 2011. Reportager, baggrund, analyser fra året der gik i den
katolske Kirke (red. Torben Riis). Kbh. 2011, 12-15 (978-87-92501-16-5)
Riis, Torben: Kirken versus befolkningslobbyen. I danske såvel som udenlandske medier vil man ofte se
den katolske Kirke udsat for kritik på grund af dens konsekvente modstand mod den aktuelle
befolkningspolitiske agenda. Hvorfor stiller Kirken sig afvisende over for kvinders ”seksuelle og
reproduktive rettigheder” spørges der.
›Det spørgsmål besvarede pave Johannes Paul 2 ved at definere problemstillingen som en kamp mellem
livets og dødens kultur. I sit foredrag vil AC’s formand Torben Riis gøre rede for argumenterne i debatten -
4

historisk og aktuelt - samt gøre status over situationen her og nu på den internationale arena, hvor den
katolske Kirke spiller en afgørende rolle i den kultur- og værdikamp, der vil komme til at forme kommende
generationer.
Salonen, Kirsi: Eugenio Pacelli as nuncio in Germany 1917-29 and his archives in the Vatican Secret
Archives. Eugenio Pacelli, later Pope Pius 12, was appointed papal nuncio to Munich in May 1917, and in
June 1920 to Berlin, where he stayed until his appointment as cardinal in December 1929. Twelve years in
Germany taught Pacelli not only the German language which he spoke fluently, but it also introduced him
to the German mentality and ideas. The time spent in Germany has also aggravated the later reputation of
Pacelli, which has led to divided opinions about his role during the Second World War. On one hand Pacelli
has been presented as the “Hitler’s Pope” as John Cornwell called him in the title of his book (1999). On
the other hand the supporters of his canonization have presented him as the benefactor of Jews.
›It is impossible to evaluate the true nature of Pacelli until the archival material from his pontificate (1939-
58) is accessible for scholars. In February 15, 2002 Pope John Paul 2 made an important decision and
ordered that the archival material concerning Germany from the pontificate of Pius 11 (1922-39) should
be opened for the consultation of scholars. The material kept in the Vatican Secret Archives was then a
year later, in February 2003, opened for researchers. The new material was crucial in studying the
question about Pacelli and Germany. For the first time it became possible to evaluate his activities and
personal networks in Germany. Until now numerous publications concerning Pacelli and Germany have
been published.
›The paper will present the archives of Pacelli from his time in Germany and give an overview about what
Pacelli was doing in Germany and with whom he was communicating. These are important questions for
evaluating the opinion of Pacelli about Germans, which must have affected his policy towards the
Germans during the Second World War. It is not the intention of this paper to argue whether Pacelli was a
“Nazi-Pope” or not on the basis of this material, but to give an introduction on what kind of material is
available in the central archives of the Catholic Church and what kinds of matters it can shed light into.
During the presentation some inside glimpses from the premises of the Vatican Secret Archives will be
shown too.
Warmind, Morten: Biskop i det femte århundrede. Gaius Sidonius Apollinaris (ca. 430-89) var biskop i
Clermont-Ferrand i Auvergne fra 472. Sidonius var gift med en datter til kejser Avitus (455-56). Han var
også digter og et panegyrisk digt skaffede ham stillingen som bypræfekt i Rom i 470. Men det er hans
breve, der gør ham interessant. Med dem får vi et indblik i biskop-institutionen på en tid, hvor biskoppen
(også) er en vigtig administrator i romerriget. Sidonius har selv redigeret og forfinet brevenes sprog før
udgivelse; alligevel giver de et enestående indblik i livet i et romerrige, der med vore øjne kun var i forfald.
Sidonius: Poems. Letters Books 1-2. Loeb Classical Library 296 (978-0674993273)
Sidonius: Letters Books 3-9. Loeb Classical Library 420 (978-0674994621)
5

6
Academicum Catholicum
2009-11
ikke afviklet SAB Bertil Frosell John Henry Newman
ikke afviklet
St
Maria
Øystein Hjort, Maja
Lisa Engelhardt, Sr.
Benedikte Nielsen
OSB
Tanker om Skabelsen og kirkerummet
(Cello-soli ved Klara Preben-Hansen, fra
Bachs suiter for solo-cello)
aflysning JHK Daniel Nørgaard At synge med en stemme: præsteskabet i
lokalkirken
akut aflysning Ansgar Jakob Danneskiold-
Samsøe
Matematikernes føniks: Descartes, Ole
Rømer og Nicolaus Steno
8. december 2011 SAB Niels Christian Hvidt Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte
troen? Om forholdet mellem tro og helbred
25. november 2011 Ansgar Sebastian Olden-
Jørgensen
Liturgi som troens kilde: den salige
Niels Steensen, nåden og Missale Romanum
3. november 2011 SAB Helge Clausen På sporet af danske konvertitter mellem
reformationen og grundloven
12. oktober 2011 SAB Kirsten Kjærulff Hildegard af Bingen
20. september 2011 SAB Pascal Huiting Kierkegaard om Kristus: forbillede og
forsoner
12. september 2011 JHK Klara Preben-Hansen Hesychasmen på Athos og klassisk hinduistisk
yoga. Golden Days i København: TRO
7. juni 2011 SAB Louise Øhrstrøm Julian af Norwich
26. maj 2011 SAB Jon Anders Paludan Helvedfjender
Gissel
4. maj 2011 SAB Peter Damgaard- Kroppens teologi og præventionens psykologi
Hansen
14. april 2011 SAB Johnny Grandjean Herrens hunde (dominikanerne)
Gøsig Jakobsen
3. marts 2011 SAB Stig Holsting Johannes Jørgensens dagbøger
Bernadette Preben- AC’s damer
Hansen
10. februar 2011 SAB Lisbet Christoffersen Religiøs ret, verdslig ret: konflikter og mulige
løsninger
24. januar 2011 JHK Pil Dahlerup Kunstnernes Maria Magdalena
9. december 2010 SAB Elisabeth Assing Hvidt Bibelske mirakler i kunsten
25. november 2010 Ansgar Dietrich Timmermann Niels Steensen
5. november 2010 SAB Søren Kolstrup Polske stemmer
Eugeniusz Kruszewski pastor Edward Ortved
28. oktober 2010 SAB Kurt Villads Jensen Tanker om synden som ting i korstogstider
6. oktober 2010 JHK Ingmar Svanteson Klosterliv i Skåne: den benediktinske
spiritualitet
15. september 2010 JHK Yvonne Maria Werner Katolsk mission i Skandinavien 1850 til 1940
1. september 2010 SAB Elisabeth Jørgensen De oversete helgener
(McOwan)
juni 2010
Cinemateket
Gothersgade 55, Kbh. K
Robert Bresson/George Bernanos: Journal
d’un curé de campagne og Mouchette
8. juni 2010 SAB Andreas Rude Troen går til Paris
29. maj 2010 Nevskij Arne Bugge Den russiske ortodoksi

5. maj 2010 SAB Torben Riis En landsbypræsts dagbog af George
Bernanos
30. april 2010 Skåne Ælnoth Mariavall og Ystad (udflugt)
8. april 2010 SAB Gert Grube Kunst og kristendom
16. marts 2010 SAB Eva Rungwald Spørgsmål til Gregor den Stores sang
4. februar 2010 SAB Lars Peder Poulsen-
Hansen
Rasmus Æreboe: en dansk teolog blandt
Peter den Stores prælater
10. december 2009 SAB Jon Anders Paludan
Gissel
Byzans historie fra Konstantin den Store til
Konstantin den Ellevte
Klara Preben-Hansen Mystik og askese i Byzans
25. november 2009 Ansgar Czeslaw Kozon Niels Steensen som sjælesørger
5. november 2009 SAB Boris Weil Mit liv som politisk fange i GULAG
arbejdslejre 1957-77
Bernadette Preben-
Hansen
Danmarks indsats i Rusland og Sibirien 1917-
20
1. oktober 2009 SAB Lars Messerschmidt Caritas in veritate: pave Benedikt 16’s
rundskrivelse om nutidens sociale forhold
KO: Katolsk Orientering
7
Foredragsresumeer 2009-11
Assing Hvidt, Elisabeth: De bibelske miraklers gengivelse i kunsten: fra vægmaleri til film. Den
vesterlandske historie er gennemvævet af beretninger om mirakler. Ser man tilbage på kristendommens
fremvækst i Europa bliver det klart, at troen på undere og manifestationer af Guds kraft var med til at
sikre indførelsen af kristendommen i Europa; en sejr der blandt andet er blevet forklaret ved at de kristne
fik ry for at udføre undere, der var talrige og kraftfulde nok til at overbevise romerne om at den sande gud
var den kristne. Ser man på den klassiske malerkunst, kan man ikke komme uden om at miraklerne har
spillet en stor rolle i vor kultur: mange store kunstnere har gengivet Bibelens mirakler.
Hvidt, Elisabeth Assing og Niels Christian Hvidt. Kunstens mirakler: den klassiske kunsts skildringer af
Bibelens mirakler. Kbh. 2008 (9788702014877)
Bugge, Arne: Omvisning i Alexander Nevskij kirken. Alexander Nevskij kirken i Frederiksstaden i København
blev bygget 1881 til 1883 af den russiske regering, støttet af zar Alexander den tredje og under Maria
Feodorovnas (den danske prinsesse Dagmar) bevågenhed. Nevskij er en identitetsskabende skikkelse i det
russiske folks historie. Som prins af Novgorod besejrede han i 1240 svenskerne ved floden Neva. Siden
forsvarede han riget mod den tyske ridderorden, der pressede Rusland fra vest. Kirken er opført i
sekstenhundredetals Moskvastil og ses i gadebilledet ved sine tre guldbelagte løgkupler.
Christoffersen, Lisbet: Religiøs ret, verdslig ret: konflikter og mulige løsninger. Globalisering betyder både
historisk og i dag, at vi rejser ud og andre rejser ind. Begge veje indebærer konfrontation med nye skikke,
også andre retlige former. Sådan var det, da jødedommen indvandrede til Danmark. Sådan var det, da
katolicismen (gen)indvandrede til Danmark. Og sådan er det i dag med indvandring af kristne, buddhister
og muslimer. Historisk har europæerne haft forskellige løsninger på de tilknyttede retlige konflikter: 1) In
Rome - do as the Romans, 2) Romerske borgere dømmes efter romersk ret, 3) Suum cuique, for eksempel
kanonisk ret for kanoniske borgere. Hvad gør vi i dag, og i fremtiden?
Christoffersen, Lisbet. Lov og religion til behandling i AC. Katpod.dk 12. februar 2011
Clausen, Helge: På sporet af danske konvertitter mellem reformationen og grundloven. Fra reformationen
i 1536 til grundloven i 1849 var det principielt forbudt danskere at være eller blive katolikker. Alligevel var
der mange, som i denne ”forbudte” periode konverterede, enten hemmeligt i Danmark eller i udlandet.
Der kendes navnene på ca. 200, men det er langtfra alle. Der kan skelnes mellem forskellige typer af
konvertitter, som vil blive belyst med eksempler. Spørgsmålet om, hvad konversion egentlig er, vil også

live behandlet, og der vil blive trukket linjer op til nutiden.
Rütz, Lisbeth. Da katolikkerne gik under jorden. Helge Clausen på sporet af konversioner i ”den forbudte
tid”. KO (4), 26. februar 2010
Dahlerup, Pil: Kunstnernes Maria Magdalena. Maria Magdalena er en af de få kvindelige helgener, hvis
eksistens har nytestamentligt belæg. Men den Maria Magdalena, de fleste kender, er kunstnernes værk.
Fra tidlig middelalder til nutid har hun inspireret kunstnerne, tænk blot på hendes sang ”I don’t know how
to love him” i Andrew Lloyd Webbers musical Jesus Christ Superstar (1971) og på Dan Browns roman The
Da Vinci Code (2004). Middelalderens billeder af, og litteratur om Maria Magdalena er overvældende. Det
samme er forskningen om hende. Jeg har i min bog Sanselig Senmiddelalder (2010) undersøgt Maria
Magdalenas position i dansk senmiddelalder.
Dahlerup, Pil. Sanselig senmiddelalder: litterære perspektiver på danske tekster 1482-1523. Aarhus 2010
(9788779343696)
Krog, Kirsten. Kompetent, omhyggelig og præcis (boganmeldelse: Pil Dahlerup, Sanselig senmiddelalder).
KO (17), 22. oktober 2010
Danneskiold-Samsøe, Jakob: Matematikernes føniks: Descartes, Ole Rømer og Nicolaus Steno. I 1637
udsendte den franske filosof René Descartes (1596-1650) sit banebrydende værk Discours de la méthode,
som var et forsøg på at nytænke naturforskningen og den videnskabelige metode. Frem til sin død i 1650
udbyggede Descartes sine tanker, der blev et kontroversielt omdrejningspunkt for diskussionen om
hvordan verden er indrettet. Dette foredrag undersøger Descartes’ betydning for det naturvidenskabelige
miljø ved Københavns Universitet, og for de to store samtidige og meget forskellige danske naturforskere
Ole Rømer (1644-1710) og Nicolaus Steno (1638-86). Niels Steensen
Damgaard-Hansen, Peter: Kroppens teologi - og præventionens psykologi. Pave Johannes Paul 2 holdt i
perioden 1979-84 ikke færre end 129 onsdagsforelæsninger, hvor han forklarer og uddyber Kirkens lære
om den menneskelige seksualitet under overskriften ”Kroppens teologi”. Denne meget grundige
udredning kan ses som en uddybende kommentar til pave Paul 6’s omdiskuterede encyklika ”Humanae
vitae” (1968), som sendte chokbølger ud i den katolske verden med sin ubetingede afvisning af kunstig
prævention. I ”kroppens teologi” forklarer pave Johannes Paul det teologiske og filosofiske grundlag for
Kirkens seksualmoral, og Peter Damgaard-Hansen kommer i dette foredrag især ind på de psykologiske
aspekter af denne problematik.
Damgaard-Hansen, Peter. Kroppens teologi - eller teologisk sexologi. KO (4), 25. februar 2011
Riis, Torben. Bliv frugtbare og talrige … (ægteskabet). KO (3), 11. februar 2011
Frosell, Bertil: John Henry Newman. En af de mindre påagtede sider af John Henry Newmans åndelige
univers er hans æstetik. Særligt for så vidt angår kirkearkitekturen var England i hans levetid 1801 til 1890
præget af heftige stridigheder ikke mindst om neogotikken. Newmans egen vej var præget dels af
arkitektonisk askese, dels af funktionalistisk tænkning. Kirkebygningen skulle modsvare den moderne
liturgiske praksis. Samtidig var han dybt modtagelig for det skønne. Som alt andet, Newman med eller
mod sin vilje kom til at beskæftige sig med, har spørgsmålet om kirkebygningernes form, som han
nødtvungent blev involveret i, sat sig fascinerende spor i hans skriftlige produktion.
Frosell, Bertil. En af fædrene til Det andet Vatikankoncil saligkåres: Newmans saligkåring den 19.
september vil have appel ikke mindst til danske katolikker. KO (8), 30. april 2010
Gissel, Jon Anders Paludan: Fra Konstantin den Store til Konstantin den Ellevte (historisk oversigt). Det
byzantinske rige udgør et tusind års europæisk historie. Byzans blev Romerrigets afløser. Fra rigets første
til den sidste kejser var kristendommen rigets åndelige indhold og bærende for stemning og kultur.
Kristendommen, kejserdømmet og Konstantinopel er de tre kernepunkter i Byzans’ historie. Elleve kejsere
bar navnet Konstantin. Den første kejser, Konstantin den Store grundlagde Konstantinopel, rigets
hovedstad fra år 330 til rigets fald i 1453. Han så i en vision sin sejr i korsets tegn og indførte
kristendommen som statsreligion. Den sidste kejser Konstantin den Ellevte (Palaiologos/Palaeologus) faldt
på byens mur efter et heltemodigt forsvar mod tyrkerne. Kristendommen i Byzans
Gissel, Jon Anders Paludan: Helvedfjender. Johannes Jørgensens bog Helvedfjender er fra 1898. På et
tidspunkt, da Indre Mission og pastor Carl Julius Moe var under voldsomme angreb fra radikal og
socialdemokratisk side pga. den såkaldte Harboøresag (Moe prædikede ved begravelsen i 1893 af 26
druknede fiskere, og efter en lignende ulykke, også i Harboøre i 1897, at kun de troende blev salige, mens
8

de vantro gik fortabt), fik de undsætning fra Jørgensen, som da havde aflagt ed som katolik. Hans
anliggende er en nøje undersøgelse af livssynet, nemlig både det, der gør sig gældende hos
kristendommen, og det som udtrykkes af dem, der angriber læren om helvede. Han ser læren om helvede
som nødvendig for tanken om menneskets frie vilje. Foredraget vil fortælle om baggrunden for bogen, om
indholdet, og om Jørgensens tanker i den. Johannes Jørgensen
Grube, Gert: Kunst og kristendom. Kunst og kristendom er som forbundne kar, der op i gennem
kirkehistorien har været til opmuntring for mange. Igennem kunst kan man formidle kristendommens
inderste nerve og opnå en kommunikation, der ellers er svær at etablere ved forkyndelsen alene. Selv om
kristendommen i sig selv er en bærende kraft er den blevet understøttet af kunstens mange udtryk. Jeg vil
i mit foredrag give eksempler på kunst, som har været med til at forenkle og forstærke min forståelse af
kristendommen og vil naturligvis uddybe mit eget arbejde med kunsten, hvordan jeg måtte give udtryk for
indtryk i livet. I dag har jeg samlet fyrre lerskulpturer med både et kristent og et socialt indhold i min
udstilling i Gårslev ved Børkop ikke langt fra Vejle fjord.
Grube, Gert. Slip glæden løs. Lohse 2009 (978-87-564-6074-3)
Hjort, Øystein og Maja Lisa Engelhardt: Tanker om Skabelsen og kirkerummet: en andagt. Maja Lisa
Engelhardts kirkekunst stemmer til andagt. Øystein Hjort vil fortælle om kirkerummets metafysik, og
kunstneren vil give nogle ord til sin Skabelsen og skabelsen af rummets glasmosaikker Englevinge og de syv
dage. Eftermiddagens AC får karakter af en andagt i kirkerummet “Fra begyndelsen til den syvende dag”
med læsning af Skabelsesberetningen og en kort bøn. Andagten forventes at vare halvanden times tid.
Holsting, Stig: Jørgensens dagbøger. For mange repræsenterer Johannes Jørgensens liv og litterære værk
en støt og homogen udviklingsproces. Selvom han i sine erindringer giver udtryk for at han livet igennem
måtte gennem svære tvivl og personlige opgør, efterlader hans litteratur i en vis udstrækning indtrykket af
en velafbalanceret stillingtagen og et klart litterært og religiøst mål. Efter at hans privatarkiver er blevet
tilgængelige har det været muligt at afkode mange af de dunkle steder i hans litteratur, og især hans
dagbøger er en direkte vej til forståelsen af hans ofte turbulente tilværelse. Johannes Jørgensen
Huiting, Pascal: Kierkegaard om Kristus: forbillede og forsoner. Fra et katolsk perspektiv er Søren
Kierkegaards skrifter om Kristus interessante. Kierkegaard mener, at den katolske kirke og den katolske
tradition har en overdreven forståelse af Jesus Kristus som et forbillede. Kierkegaard mener samtidig, at
den lutherske kirke har en overdreven forståelse af Kristus som forsoner. Kierkegaard selv vil gerne
sammenknytte disse to modi - Kristus som forbillede og som forsoner - fordi det er den eneste garanti for
en sund kristendom. Kan vi som katolikker tage ved lære af Kierkegaards teologiske værker, nemlig ved at
beskue og elske Jesus Kristus mere som forsoner, og ikke bare som et forbillede?
Preben-Hansen, Bernadette. Katolsk præstevielse i Groningen. KO (19), 18. november 2011
Hvidt, Niels Christian: Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte troen? Om forholdet mellem tro og
helbred. Forholdet mellem tro og helbred har været et relativt overset emne i den danske sundhedsfaglige
forskning. Historisk har der været en grundlæggende forbindelse mellem tro og helbred i de fleste kulturer
og religioner, ligesom der var et stort hensyn til sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. I Vesten blev
denne forbindelse udfordret, idet omsorg for krop, psyke og sjæl i stadig større grad blev håndhævet af
faggrupperne lægevidenskab, psykologi og teologi/sjælesorg. I senere år er der imidlertid atter kommet
øget opmærksomhed på disse sammenhænge, bl. a. inspireret af en stigende international
forskningsaktivitet. Foredraget vil give et overblik over forskningen i forholdet mellem tro og helbred, og
over de resultater, der er opnået.
Hvidt, Niels Christian. Kan tro flytte bjerge? Om religion og helbred. Kbh. 2004 (9788702021691)
Jakobsen, Johnny Grandjean Gøsig: Herrens hunde: dominikanerne i Danmark. Prædikebrødrene (Domini
canes, dominikanerne) kom til Danmark i 1221. Deres liv var viet til at prædike Guds ord i tidens officielt
antagne opfattelse. Dertil gjorde prædikebrødrene sig til eksperter i teologi, dels lærte de sig at
kommunikere deres viden videre i samfundet på en letforståelig måde. Selvom Danmark officielt blev
kristnet tilbage i Harald Blåtands tid, er det nyligt blevet hævdet, at danskerne reelt først fik forståelse for
kristendommen efter prædikebrødrenes ankomst. Mit foredrag vil præsentere Prædikantordenen og dens
forskellige virkeområder i middelalderens Danmark frem til den bratte afslutning ved reformationen.
Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig. De tiggermunke fare omkring: om dominikansk og franciskansk
terminering blandt middelalderens landboere. Landbohistorisk Tidsskrift 2009 (2), 9-50
9

Kjærulff, Kirsten: Hildegard af Bingen
Hildegard af Bingen. Det levende lys: billeder af Hildegards visioner (ved Kirsten Kjærulff og Hans Jørgen
Frederiksen). Kbh. 2011 (9788792501134)
Kolstrup, Søren: Polske Stemmer: polske indvandringsbølger 1892-2008. Frydenlund 2010. Vi ledes med
strømmen af roepolakker og de polske teglværks- og tørvearbejdere i 1900-tallet. Der var jøderne fra
russisk Polen, 1905-20. Der var de polske krigsflygtninge, der efter 1945 flygtede fra den sovjetrussiske
modoffensiv igennem Polen. Der var de polske civile og militære afhoppere fra den kolde krig. Der var den
jødiske tvangsemigration, 1969-72, under Gomulka. Der var flugt fra krigsretstilstanden i Jaruzelskis Polen i
1980’erne. Solidarnosc og pave Johannes Paul 2. var nu på banen, hvilket ledte mod kommunismens fald i
Østbloklandene. Der er den store bølge af østarbejdere: landbrugets sæsonarbejdere, veluddannede
håndværkere på valsen, læger og sygehuspersonale, efter EU’s østudvidelse i 2004. Og endelig er der i dag
de polske hjemløse i København. Polske stemmer
Kolstrup, Søren. Polske stemmer: polske indvandringsbølger 1892-2008. Kbh. 2010 (9788778878472)
Preben-Hansen, Bernadette. Polakkerne kommer (boganmeldelse: Søren Kolstrup, Polske stemmer). KO
(17), 22. oktober 2010
Kozon, Czeslaw: Niels Steensen som sjælesørger. Som hjælpebiskop i Münster og provst ved byens St
Ludgeri kirke udgav Niels Steensen en håndbog for sognepræster: ”Parochorum hoc age”. Anledningen var
den ikke altid opmuntrende åndelige tilstand såvel gejstlighed som lægfolk befandt sig i. Trods mange
forskelle mellem dengang og nu er dette lille værk stadig aktuelt, både som illustration af Niels Steensens
pastorale sindelag og som inspiration til fornyelse af præsters og menigheder liv i vor tid. Niels Steensen
Kruszewski, Eugeniusz: pastor Edward Ortved. I 1890’erne kom de første sæsonarbejdere fra Polen til de
danske roemarker. De arbejdede seks til otte måneder om året i Danmark. I 1893 betroede biskop
Johannes von Euch den katolske sjælesorg for polakkerne til pastor Ortved, 1855-1930. Hvert år kom et
stigende antal polakker til Danmark som sæsonarbejdere, og efterhånden steg også antallet af fastboende.
Det medførte mindre kultursammenstød; der var sproglige barrierer, den protestantiske omverden og det
slavisk-katolske mindretal havde forskellige opfattelser af åndelige og materielle værdier. Ortved var
danskfødt, han var polsktalende, kendte den polske historie og kultur, og blev en enestående præst for
den danske katolske kirke. Polske stemmer
Kruszewski, Eugeniusz. Pastor Edward Ortved og hans breve til biskop Johannes von Euch fra 1894-1906.
Kbh. 2003 (978-87-85213-72-3)
Jørgensen, Elisabeth (McOwan): De oversete helgener. Danmarks helgener lever en tilbagetrukket
tilværelse, såvel i den katolske kirke i Danmark som i befolkningens bevidsthed. De færreste danskere vil
kunne for tælle, hvor mange helgener vi har, hvad de hedder, og hvornår deres helgenfester fejres. Ved
legenderne om Margrethe af Roskilde, Niels af Århus, Thøger af Vestervig og Vilhelm af Æbelholt, vil jeg
præsentere fire meget forskellige skæbner: en mishandlet hustru, en kongelig frilles søn, en missionær og
en ”headhuntet” abbed. Alle kendte og søgte helgener før reformationen, men nu glemte. Hvorfor det,
hvilken rolle har de spillet i historien, og hvordan kan de bidrage til vores identitet i dag som danske
katolikker?
Messerschmidt, Lars: Kirkens sociallære og særligt Caritas in veritate: pave Benedikts aktuelle
rundskrivelse om sociale forhold i vor tid. Den 29. juni 2009 udkom pave Benedikt 16’s rundskrivelse
Caritas in veritate. Den handler om kirkens sociallære, en vigtig del af kirkens doktrin og forkyndelse.
Kirkens sociallære er en dynamisk lære, der udvikler sig i samspil med aktuelle samfundsforhold og
diskuterer aktuelle etiske problemstillinger. Pave Benedikt griber tilbage til pave Paul 6’s rundskrivelse
Populorum Progressio fra 1967. Det er en trossandhed, skriver pave Paul, at kirken, fordi den står i Guds
tjeneste, står i verdens tjeneste, hvad angår kærlighed og sandhed. Menneskets ægte udvikling omfatter
uden indskrænkning hele personen i alle dens dimensioner. Pave Benedikts rundskrivelse behandler især
den teknologiske udvikling og det dermed stigende behov for en etik. Eksistentielle emner som kunstig
befrugtning, embryoforskning, kloning og hybridisering af mennesket diskuteres. Teknikken finder her,
som paven skriver, sit absolut mest massive udtryk. Vi kender problemstillingen: er alt, hvad der er teknisk
muligt, også etisk acceptabelt? I teknikken møder vi i vores samfund to kulturer: livets kultur og dødens
kultur. Udviklingen har derfor brug for livsholdninger båret af bevidstheden at den af sandheden fyldte
kærlighed, Caritas in veritate, hvorfra al ægte udvikling udgår, ikke er menneskets værk, men bliver
10

skænket. En humanisme der udelukker Gud, er en umenneskelig humanisme.
Messerschmidt, Lars. Caritas in Veritate: pave Benedikts rundskrivelse af 29. juni 2009. KO (13), 21. august
2009
Nørgaard, Daniel: At synge med en stemme: præsteskabet i lokalkirken. Det andet Vatikankoncil har i
korte træk gjort opmærksom på, at det hører til præstekaldet, at man er indsat i et fællesskab af præster i
sin lokale kirke, dvs. præsteskabet i bispedømmet. Præsten kan derfor ikke udføre sin gerning alene, men
er kaldet til at lede sin kirke sammen med sine kollegaer og forenet under biskoppen. Der er stadig lang
vej igen til virkeliggørelsen af Koncilets ideer, men stadig flere tiltag bliver gjort for at forene præsterne.
Olden-Jørgensen, Sebastian: Liturgi som troens kilde: den salige Niels Steensen, nåden og Missale
Romanum. Ved forskellige lejligheder blev Niels Steensen stillet til regnskab for den katolske opfattelse af
retfærdiggørelsen. Hans svar var at henvise til det relevante sted i Tridentiner-koncilets dekreter, men han
inddrog også Kirkens liturgi. Det er det spor, aftenens foredrag vil følge, for hvilke dele af liturgien henviste
Steensen til? Hvor stammer de fra? Og er de stadig relevante her efter liturgireformen 1970? Niels
Steensen
Olden-Jørgensen, Sebastian: Liturgi som troens kilde: den salige Niels Steensen, nåden og Missale
Romanum. Jeg vil løfte frelsens bæger: festskrift til biskop Czeslaw Kozon. Kbh. 2011 (9788792501110)
Poulsen-Hansen, Lars Peder: En dansk teolog blandt Peter den Stores prælater. Den danske teolog Rasmus
Æreboe f. 1685, †1744 rejste i 1709 til Rusland som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire
for Peter den Store: kommandør Just Juel. De fulgte tsaren i to år 1709 til 1711. Æreboe fik lejlighed til at
møde nogle af den russiske ortodokse kirkes ledende mænd og drøfte teologiske spørgsmål. Den mest
interessante var Feofan Prokopovitj, der havde studeret i katolske og protestantiske lande og været i
klammeri med jesuitterne. Æreboe fortalte om rejsen i sin selvbiografi. Efter sin hjemkomst oversatte han
det store russiske lovkompleks fra 1649. Han forsynede sin oversættelse med udførlige kommentarer,
blandt andet også om de kirkelige forhold. Oversættelsen og kommentarerne er nu under udgivelse ved
foredragsholderen.
Preben-Hansen, Bernadette: Danmarks indsats i Rusland og Sibirien 1917-20. Et forskningsprojekt om det
danske hjælpearbejde i krigsfangelejre i Rusland og Sibirien under 1. Verdenskrig. Det danske gesandtskab
i Petrograd spillede en international rolle under 1. Verdenskrig, revolutionen og borgerkrigen, også i
samarbejde med Dansk Røde Kors. Opgaven bestod i at forvalte bistand til halvanden million
østrig-ungarske krigsfanger, der sad rundt om i lejre i Rusland og Sibirien, og halvanden hundrede tusind
østrig-ungarske civilfanger. Ansvarshavende for hjælpearbejdet var den danske gesandt i Petrograd:
Harald Scavenius (en fætter til udenrigsminister Erik Scavenius). Harald Scavenius var medlem af den
romersk-katolske kirke til forskel fra den øvrige danske politikerslægt. Hjælpearbejdet var en gigantisk
logistisk og visionær mission, der hjalp tusinde fanger mod elementær overlevelse og med transporttog
mod Europa. Nogle hundrede tusinde nåede hjem. Resten gik til grunde i Rusland og Sibirien. Beretninger
fortæller om et sovjetrussisk Gulag før Gulag. I Sovjetruslands fangelejre
Preben-Hansen, Bernadette: Jørgensen, Academicum Catholicum og AC's damer. I 1896 konverterede
Johannes Jørgensen til den katolske kirke. Samme år blev han formand for den nystiftede katolske
akademikerforening Academicum Catholicum for lægmænd (katolske mandlige universitetskandidater og
studerende ved Københavns Universitet), verdenspræster og jesuitter. I 1898 overvejede foreningen at
optage kvindelige akademikere, men formanden, altså Johannes Jørgensen, var skarpt imod. Først i 1912
blev de kvindelige akademikere sluppet ind. Optagelsen af kvinder ændrede foreningens karakter på godt
og ondt.
Preben-Hansen, Bernadette. En aften i Academicum Catholicum. KO (4), 26. februar 2010
Preben-Hansen, Bernadette. Kender du AC? Katpod.dk 17. januar 2010
Preben-Hansen, Klara Helene: Mystik og askese i Byzans. Den ortodokse kirkes mystik og askese udgør et
spirituelt system, der skylder sin stringens og klarhed arven fra græsk filosofi. Den byzantinske sjæls rejse
til Gud, som den fastlægges gennem en vidt forgrenet tradition, vidner også om dyb psykologisk indsigt og
et menneskesyn vi kan lære af i dag. Navne som Evagrios af Pontos, Dionysios Areopagiten og Symeon den
Ny Teolog påkalder sig vor interesse. Kristendommen i Byzans
Preben-Hansen, Klara. Byzantinsk mystik og askese. Arven fra Byzans. Sfinx 2010 (978-87-89632-07-0)
Rütz, Lisbeth. Sats på ægte tolerance: Vær ikke så bange for andre kulturer der også søger det hellige siger
11

indologen Klara Preben-Hansen (portrætinterview med Klara Preben-Hansen). KO (14), 2. september 2011
Preben-Hansen, Klara Helene: Hesychasmen på Athos og klassisk hinduistisk yoga. Fra hippiebølgen i
1970’erne og fremover har der i vesten bestået en populær interesse i meditationsteknikker med rødder i
indisk religion. Denne nyreligiøsitet har medført hybride trosformer: mange mennesker er Kristus-troende,
men samtidig overbeviste om indisk reinkarnationslære. En dybere viden om Indien i samsyn med
kristendommen kan bestyrke tolerancen og fredsviljen, en global nødvendighed i disse årtier, men også
bevirke, at vor umiddelbare omverdens tendenser til intellektuel desintegration kommer under gyldigt
kritisk pres. Kristendommen omfatter samme type spirituelle traditioner som buddhismen og hinduismen,
men synes at formulere dem på et mere stringent grundlag. Ved at sætte klassisk hindu-yoga op mod en
repræsentativ kristen spirituel tradition: byzantinsk hesychasme, tegner der sig et interessant billede.
Riis, Torben: Georges Bernanos’ forfatterskab. Katolsk Forlag udsender i foråret 2010 en nyoversættelse af
den franske forfatter George Bernanos’ roman Journal d’ un curé de campagne (En landsbypræsts dagbog)
fra 1936. I den anledning giver bogens oversætter Torben Riis en redegørelse for hovedlinierne i Bernanos’
forfatterskab og diskuterer dets betydning både i forfatterens samtid og for et moderne læserpublikum.
Georges Bernanos (1888-1948) skrev hovedsagelig romaner, men var tillige en lidenskabelig
samfundsdebattør, som på grund af sin kompromisløshed og sine markante synspunkter indtog en særlig
position i samtiden og endnu den dag i dag har noget nær kultstatus i Frankrig. En landsbypræsts dagbog
blev i 1951 filmatiseret af den franske instruktør Robert Bresson, som også stod for filmatiseringen af
romanen Nouvelle Histoire de Mouchette. Torben Riis har i AC revue 2009 (11), 41 skrevet en kort omtale
af forfatterskabet.
Bernanos, George. En landsbypræsts dagbog (oversat af Torben Riis). Kbh. 2010 (9788792501059)
Rütz, Lisbeth. Alt er nåde. Fortællingen om en nederlagsfigur, der sætter et uudsletteligt præg på sine
omgivelser (Torben Riis om George Bernanos). KO (6), 26. marts 2010
Rude, Andreas: Troen går til Paris. AC tager til Paris med Andreas Rude, der har udgivet en rejseguide
Rude, Andreas. Troen går til Paris. Kbh. 2010 (978-87-7467-041-4)
Rütz, Lisbeth. Med troen på ferie. KO vil gerne inspirere læserne til nye oplevelser i sommerferien og lader
Andreas Rude lægge ud med at fortælle om sine oplevelser i Paris. KO (10), 28. maj 2010
Rungwald, Eva: Spørgsmål til Gregor den Stores sang. Hvor kommer den gregorianske sang fra? Hvordan
kan det være at gregoriansk sang har navn efter pave Gregor den Store (†604), når de tidligste noterede
melodier er fra slutningen af 800-tallet? Hvad er fordelen ved at synge gregoriansk sang noteret med
kvadratnotation som den står i Graduale Romanum? Hvad fik benediktinermunken og musikforskeren
dom Eugène Cardine til i 1979 at udgive et graduale med tre slags notation? Og hvad kan man bruge den
tidlige linjeløse notation til i dag? Det er nogle af de spørgsmål der vil blive drøftet. Foredragsholderen
præsenterer prøver fra egen forskning samt afspillede og sungne eksempler på gregoriansk sang, flest til
jomfru Marias ære.
Svanteson, Ingmar (OSB): Klosterliv i Skåne. Den benediktinske spiritualitet: forsøg på at fange den
benediktinske egenart. Alt har sin tid og sit rum: arbejde, bøn, hvile, læsning og rekreation. Benedikts
regel angiver bønnen som central. Arbejdet er et livets offertorium: en balancekunst, der ikke bør blive
arbejdsnarkomani. Fællesskabet har en klar struktur, hvor enhver har sin plads i gensidig respekt. Reglen
angiver en vej mellem individualisme og kollektivisme. Den indre drivkraft er at søge Gud i alt, og kunsten
at være menneske er at lære sig kærlighedens kunst.
Villads Jensen, Kurt: Syndens fysiske udtryk i korstogstider. Ifølge Augustin eksisterer synden ikke i sig selv,
men er blot manglen på det gode. Alligevel kæmpede missionærer og korsfarere i middelalderen mod
syndens fysiske udtryk, når de brændte afgudsbilleder og nedrev templer eller fældede hellige træer. Og
de kæmpede for det gode ved at sprede fysiske genstande: helgenrelikvier og kors i alle størrelser og alle
steder. Var missionærerne dårlige teologer, eller havde synden alligevel en eller anden form for fysisk
side?
Weil, Boris: Mit liv som fange i Gulag. Boris Weil (f. 1939 †2010) og opvokset i Kursk, en russisk provinsby, i
Stalintiden. Han blev som ung studerende i Leningrad arresteret i 1957 for “antisovjetisk” virksomhed, og
idømt seks års frihedsberøvelse i sovjetisk fangelejr. I lejren fik han to års tillægsstraf (som fange) for
“forsøg på at omstyrte sovjetmagten”. I 1970 blev Weil atter arresteret. Andrej Sakharov var tilstede ved
processen. Nu lød straffen på fem års forvisning til Sibirien efterfulgt af to års arbejde i et kollektivbrug i
12

Vestrusland. I 1977 kom Weil med hustru og søn til Danmark, ved Amnesty Internationals hjælp.
Sovjetrusland bød ikke på en fremtid for familien Weils. Weil har udgivet sine erindringer på dansk. I
Danmark virkede han som fagreferent på Det Kongelige Bibliotek til sin pensionering. I Sovjetruslands
fangelejre
Weil, Boris. En særlig farlig forbryder (oversat fra russisk af Ragna Grøngaard). Kbh. 1980 (87-583-0390-1)
Werner, Yvonne Maria: Katolsk mission i Skandinavien 1850 til 1940. Skandinavien blev før 1960’ernes
Vatikanerkoncil anset for katolsk missionsmark under Propaganda Fide. Kirken byggede efter
religionsfriheden 1849 et netværk af sogne, skoler, hospitaler og andre sociale institutioner, der blev
anvendt i missionsøjemed: med succes og mange konvertitter til følge. Katolske institutioner i Danmark
hørte flest under kvindelige ordner, men enkelte under mandlige. Kirkens præster var dels danskfødte, der
arbejdede for en dansk katolicisme, dels tyskimporterede - særligt fra jesuitterordenen. Det førte til
kulturkonflikter. Werner vil i sit foredrag fokusere på de mandlige religiøse institutioner og de danskfødte
verdenspræster. AC vil lære om forholdet mellem institutionaliseret kvindelig og mandlig katolicisme som
katolske kulturfænomener i Danmark.
Werner, Yvonne Maria. Katolsk mission och konversion i Danmark i ett nordiskt perspektiv. Centrum för
Danmarksstudier (6). Stockholm 2005 (978-87-635-0291-7)
Rütz, Lisbeth. Hun higer og søger i arkiverne: den største kender af dansk katolsk historie efter
reformationen er svensker (Yvonne Werner). KO (14), 3. september 2010
Øhrstrøm, Louise: Julian af Norwich. 30 år gammel var Julian af Norwich, 1342-1416, da hun på sit sygeleje
fik en række visioner om Guds kærlighed. Da hun blev rask igen, valgte hun at leve som rekluse (eneboer) i
en celle, i dag ved St. Julians i Norwich, England. Her skrev hun “Kærlighedens åbenbaring” (1373). Værket
er banebrydende for sin tid; dels er det forfattet på Middle English og altså ikke på latin, dels er det den
første engelske prosatekst, skrevet af en kvinde. Julian gør op med samtidens dommedagsforskrækkelse
og udfolder en teologi, der virker moderne. Hun understreger kvindens værd, og også derfor oplever
“Kærlighedens åbenbaring” i dag en renæssance i feminisme, historie og teologi. Louise Øhrstrøm, cand.
mag. i litteratur, vil fortælle om Julians liv som eneboer og åndelig vejleder. Øhrstrøm vil gennemgå de
vigtigste visioner, fortælle om sit oversættelsesarbejde og give sit bud på, hvad Julian kan sige det
moderne menneske.
Julian of Norwich: Kærlighedens åbenbaring (oversat af Louise Øhrstrøm). Boedal 2010 (978-87-89626-73-
4)
Rütz, Lisbeth. En mystiker for vor tid: Louise Øhrstrøm oversætter Julian af Norwich til dansk. KO (3), 11.
februar 2011
Krog, Kirsten. ”Alt vil blive godt”: litterært vellykket oversættelse af engelsk middelalderklassiker
(boganmeldelse: Julian af Norwich. Kærlighedens åbenbaring, Louise Øhrstrøm). KO (3), 11. februar 2011
13
Nathanael, Simon Akademisk fornyelse i Den Katolske Kirke Udfordringen: den kristne ugeavis, 31.
marts 2011
Rütz, Lisbeth Mørketid - oplysningstid
(AC’s forårsprogram)
KO (1), 14. januar 2011
Bernadette Preben-Hansen
Vesterbro, 24. oktober 2013