Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...

Bernadette Preben-Hansen og Beatrice Brandt, Vesterbro 2007
1862
Indhold:
2 Indledning
3 Barndomsår i Holbæk
3 Tømrerlærling i København
4 Genopbygningen af Frederiksborg Slot
5 Med Zwingmann i Skåne
7 Krigen
8 På sporet af Ludvig Vold
9 Volds selvforståelse
11 Ved Peblingesøen
13 Epilog
14 Værkfortegnelse
27 Summary
Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860’ernes Skåne

Indledning
Ludvig Vold, 1839-1923, var en dansk
arkitekt, der i sine ungdomsår virkede i
1860’ernes Skåne. Volds liv og værk er
veldokumenteret, men ikke publiceret.
Sønnen Otto Valdemar Vold bevarede
kilderne: brevsamlinger, originaldoku-
Selvportræt. Rom, 1913
menter, anbefalingsskrivelser, regnskabsbøger
fra udenlandsrejser, festsange,
avisartikler, arkitekttegninger,
akvareller og et fotoarkiv. Valdemar,
der havde filosofikum fra Københavns
Universitet, blev skolelærer, beundrede
2
sin far og hægede om familiens minder.
Som sin far nærede han omhu for
detaljen og udfærdigede en slægtsbog,
hvoraf en betragtelig del er viet
faren. Valdemar forfattede fire ”mindekranse”,
essays over farens livsafs-
nit. Da Valdemar fører en velskreven
pen bliver det hér hans opgave, samt
øvrige kilder, at berette om sin fars
barndom, ungdom og arbejdsår som
arkitekt i Skåne.

Barndomsår i Holbæk
Ludvig, og hans tvillingesøster Marie,
blev født den 1. december 1839 i Holbæk
som børn af ægteparret Christen
Pedersen Wold, købmand i Holbæk, og
Dorthe Sophie Lund. Ludvigs forældre
hørte hjemme i Holbæk, hvor de
fødtes, levede på Ahlgade 33, og blev
begravet. Den lille Ludvig blev døbt
Niels Jacob Ludvig Wold ved
tvillingdåben, den 20. marts 1840, i
Holbæk kirke. Sine tidligste ungdomsår
tilbragte Ludvig i Holbæks private
Borgerskole, hvorfra han tog realeksamen
i 1854. Her stod han under indflydelse
af skolebestyrer H. C.
Stausholm. Ludvig blev udskrevet med
”Dom angående kundskaber og
opførsel: udmærket godt”. Kort efter
sin konfirmation i Holbæk kirke rejste
den seksten årige Ludvig i 1855 til
København for at stå i tømrerlære hos
sin indgifte onkel, Stine Lunds ægtemand,
tømrermester Frederik Emil
Kerrn. I København boede Ludvig hos
Kerrns i Nørregade 51. Samtidigt indledte
han sine studier ved Kunstakademiet,
hvor han sad i arkitekt
Jens Juel Eckersbergs klasseværelse.
Ludvig Volds exlibris,
tegnet af Thorvald Bindesböll, 1897
3
Tømrerlærling i København
Under sin lærlingetid stod Ludvig i korrespondance
med Stausholm. Ludvigs
breve er ikke bevarede, men vi kender
fem af Stausholms, de årlige fødselsdagshilsener.
Stausholm manede Ludvig:
”Du er din egen lykkes smed. Det
er vel godt, at din kære onkel utrætteligt
arbejder på og lader virke for din
uddannelse i alle retninger … din
gode onkels bestræbelser ville intet
kunne udrette, når du ikke selv ligeså
utrætteligt arbejder på din uddannelse
i dit fag, og søger at bevare dit hjerte
rent og din vandel uplettet”.
Stausholm nærede forventninger: ”Nu
til dig, min unge ven. Du tænker vist
næppe på, hvor ofte mine tanker
dvæle ved dig og din fremtid, hvor
meget jeg er stolt nok til at vente mig
af dig, og hvor godt jeg ønsker dig
det. Jeg venter nu intet mindre end at
du til foråret, når du skal være tømrersvend,
tillige vinder Akademiets
sølvmedalje. Ifølge den undervisning,
din fortræffelige onkel lader dig nyde
og ifølge den flid, som jeg er forvisset
om du anvender, hører disse forhåbninger
vel ikke til umulighederne.
Streng dig an! Gør din onkel og mig
denne glæde”. Kort efter Ludvigs
svendebrev maner Stausholm igen:
”Du kan ikke noksom vise dig taknemmelig
imod din fortræffelige onkel og
tante for al den omhu, de i alle
henseender have vist dig”. Ludvig kom
livet igennem til at nære pietet for Kerrns,
om ikke andet så af pligt. Valdemar
skrev: ”Mens far var i tømrerlære
boede han hos sin onkel og tante, og i
hele sit liv nærede han stor pietet for
dem; i mange år af min barndom og
ungdom gik far og mor hver fredag
aften i vinterhalvåret ud til Kerrns på
Gammel Kongevej, næsten helt ude
ved Smallegade, for at underholde
tante med et slag kort. Det var langt
fra for fars fornøjelse, han tilbragte de
mange aftener derude, da tante og
onkel ikke havde meget af betydning
at tale om”. Ludvig modtog sit lærebrev
som tømrersvend fra Frederik
Emil Kerrn i 1859.

Frederiksborg Slot. AL
Genopbygningen af Frederiksborg Slot
Efter Frederiksborg slotsbrand i 1859
ansatte Ferdinand Meldahl den tyskbaltiske
arkitekt Christian Zwingmann
som konduktør ved genopbygningen,
og vennerne fra Kunstakademiet Ludvig
og August Klein som tegnere.
Valdemar skrev: ”Et andet livsafsnit,
far kunne strejfe, som også anslog
nogle strenge, han ellers ikke spillede
på til daglig brug, var hans ophold på
Frederiksborg Slot, hvor han boede
1860-1862 på første sal i Posttårnet
sammen med en jævnaldrende arkitekt
August Klein. Far brusede af ungdom i
én og tyve, to og tyve års alderen og
var fuld af muntre, godmodige løjer,
som når han og Klein stod i
skjorteærmer og huggede løs på hinanden
med klingen oppe på deres
værelse for åbne vinduer for ved
våbnenes klirren at tiltrække sig Frederiksborgdamernes
opmærksomhed.
Gennem Posttårnet var en yndet aftenpromenade
for byens skønheder. I
kådhed brækkede far engang
kravebenet … og blev båret op på sit
4
værelse. Samme eller næste dag kom
Frederik den Syvende for at tilse arbejdet
med slottet. Kongen hørte at en
ung arkitekt var kommet til skade, og
da han troede at det havde noget med
slottets arbejde at gøre, lod han sig
føre op til patienten uden at spørge
om nærmere besked. Kongen sagde
sådan noget som. ”Går det bedre, min
søn?” ”Jo tak, Deres Majestæt”. Og
far og Klein åndede lettere, da de så
hurtigt blev af med den høje gæst
uden at behøve at gøre nærmere regn-
skab for deres kåde streger”. Om Volds
arbejde på Frederiksborg Slot konkluderede
Meldahl: ”Hr. arkitekt Vold har
arbejdet på mit kontor som tegner i
årene 1860-1861, og i alle måder vist
sig som en tænkende og flittig ung
mand”.

Marsvinholm
Med Zwingmann i Skåne
Zwingmann havde forbindelse med
Skåne, og varetog i 1850’erne restaureringen
af hovedbygningen på herregården
Marsvinholm nær Ystad. I
begyndelsen af 1860’erne stod han for
opførelsen af Marsvinholm kirke, og
ansatte Vold som konduktør. Kirken
stod klar til indvielse i 1867. I en anbefaling
skrev Zwingmann i 1864: ”At
Ludvig Vold, som praktisk har lært
tømrerhåndværket og siden 1862 er
elev af kunstakademiets arkitekturskole,
har været beskæftiget i de
sidste fire år under min vejledning,
dels med udførelsen af tegninger til
forskellige store byggeforetagender,
og i de sidste to år som bygningskonduktør
har forestået opførelsen af en
ny kirke på Marsvinholm i nærheden af
Ystad, og i denne tid ikke alene har
vist sig som en med let opfattelsesevne
begavet ung mand, men tillige
har udført nævnte arbejder på én, i
hans alder sjældent dygtig,
omhyggelig og tilfredsstillende måde -
er det mig en glæde herved at kunne
5
tilkendegive og tør jeg med den
største overbevisning anbefale ham
som en i alle henseende tilforladelig og
livlig ung mand med betydelig og
praktisk erhvervet erfaring og
dygtighed - og vil det være mig en
glæde, hvis dette vidnesbyrd kunne
fremme hans ansøgnings bevilligelse”.
Valdemar beretter: ”Nitten år gammel
blev far som sagt tømrersvend. Fra det
sekstende til det tyvende år gik han på
Akademiet og kom godt tyve år gammel
til Frederiksborg Slot for under
Meldahls ledelse at tegne og male
slottet efter branden. To år arbejdede
han der og konkurrerede samtidig til
en elevopgave til Akademiet. Den hed:
“Indkørslen til et arsenal” og blev antaget.
Men han kom ikke til at tage afgangseksamen
fra Akademiet, idet han
rejste til Marsvinholm i Skåne for der i
godt to år på arkitekt Zwingmanns
vegne at lede opførelsen af en kirke”.
Marie, Ludvigs tvillingesøster, korresponderede
med sin bror i Skåne.

Marie, 1864 Ludvig, 1869
Med Zwingmann i Skåne
Maries breve afspejler Ludvigs ungdomsvenskaber
i Holbæk, blandt andre
med den jævnaldrende Louis Pio,
senere arbejderfører. Da Ludvig skrev
til Pio om sin skuffelse i en ungdomsforelskelse,
svarede Pio: ”Jeg spillede i
aftes L’hombre med Hjort, han tabte
sytten skilling. Han var også ulykkelig”.
Om Zwingmann bemærkede
Marie: ”Zwingmann var her for en otte
dags tid siden. Det morede ham at
læse dit brev. Han er rigtigt nok et
fortræffeligt menneske, som man træffer
få af. Han holder vist umådeligt
meget af dig”. Marie døde som seks og
tyve årig i barselsseng, året efter sit
bryllup: ”Da så hustruens håb om at
blive moder opfyldtes, og hun med
6
glad tak havde trykket den nyfødte til
sit hjerte, da skulle også denne glæde
og velsignelse være stakket. Herren
varslede hende om sit kald, og med
sagtmodig fromhed, uden klage, lagde
hun sit hoved til den sidste hvile”.
Maries død i foråret 1866 slog Ludvig
ud, og samme efterår fik han udstedt
rejsepas til Tyskland, Østrig, Italien og
Frankrig for at drage på sin første Italiens
færd og tegne i Norditalien, Rom
og Napoli. Vold fik tegnetilladelse til
Nationalmuseet i Napoli og adgangsbillet
til den pavelige have i Rom.
Juleaften 1866 fejredes i Den Skandinaviske
Forening i Paris.

Krigen
I 1863 trak det op til krig mellem Danmark
og Tyskland, og danske mænd
blev indkaldt til militærtjeneste. Vold
havde trukket nr. 132 ved sessionen i
Frederiksborg, og blev indstillet til infanteriet.
Ved et militært nummerbytningsbrev
imod betaling af 325
rigsdaler, forpligtede forstærkningsmand
Carl Ferdinand Torp sig til at
tjene militærtjeneste i Volds sted. Vold
stod nu i forstærkningen. Året efter
var krigen en realitet, og Vold stod i
farezonen for en indkaldelse. Han
skrev derfor fra Skåne i 1864: ”Til det
høje Krigsministerium! Undertegnede
ansøger herved det høje Krigsministerium
om ansættelse i armeen, enten
som reservekonduktør i ingeniørkorpset,
eller i en lignende stilling, hvor
jeg kunne finde anvendelse for de
specielle færdigheder, hvoraf jeg er i
besiddelse. Jeg er født i Holbæk, den
første december 1839, og blev i
efteråret 1862 ved sessionen i Frederiksborg
udskrevet til infanteriet,
hvorefter jeg, ved at bytte vilkår med
en anden, blev ansat i forstærkningen.
Med hensyn til min uddannelse som
arkitekt tillader jeg mig at anføre, at
jeg i fem år har arbejdet ved tømrerhåndværket
hos tømrermester Kerrn,
hvorefter jeg blev elev af bygningsskolen
ved Det Kongelige Akademi
for De Skønne Kunster. Fra efteråret
1859 har jeg i to år arbejdet for professor
Meldahl som tegner, næsten
udelukkende i anledning af Frederiksborg
Slots genopførelse. Siden foråret
1862 har jeg opholdt mig i Sverige.
Jeg havde nemlig først ansættelse for
arkitekt Zwingmann som bygningskonduktør
ved en ny kirke, som baron
Stjernblad til Marsvinholm lader
opføre, og for øjeblikket er jeg dels
ansat som arkitekt hos Ystad-Eslövs
jernbaneselskab, dels beskæftiget med
tegninger til flere private bygninger.
For øvrigt tillader jeg mig at henvise til
de vedlagte vidnesbyrd. I henhold til
ovenstående tror jeg således, at jeg vil
kunne tjene mit fædreland på en
gavnligere måde, end ved at indtræde
i armeen som kombattant, og skal blot
tilføje, at jeg med tolv dages varsel vil
kunne melde mig hos det høje
krigsministerium. Underdanigst, Ludvig
Vold, arkitekt”. De vedlagte vidnesbyrd
er anbefalinger fra Stjernblad,
Kerrn, Zwingmann og Meldahl.
Krigsministeriets svar kendes ikke, men
Ludvig blev i Skåne, og deltog aldrig i
krigen. Tiden omkring 1864 har dog
7
ikke været nem, og opgaverne i Skåne
sporadiske.
Maleren Theodor Philipsen havde
under Frederiksborg Slots
genopførelse gjort bekendtskab med
Ludvig, hvilket blev et nært venskab.
Philipsen skrev ofte til vennen i Skåne,
idet han beskrev sine oplevelser i Midtog
Sønderjylland, og Slesvig, som underkorporal
i den danske hær under
krigen: ”Det er kedeligt for dig, at du
ikke kan blive i Sverige, da du jo så
ofte bliver revet ud af din gode stilling,
og som ungt menneske i din stilling er
det ikke let at få noget for sig selv,
men du har vel ingen ro til at blive,
glad skulle jeg blive, dersom vi traf hinanden
herovre”.
Valdemar beretter: ”Det er jo ikke
nemt at rive sig løs fra et fremmed
land, hvor man er ved at rodfæstes, og
sådan gik det også far. I syv år i alt
virkede han som arkitekt i Sverige,
byggede efter egne tegninger stationshuset
i Ystad, i hvilken by han den
niende april 1866 blev trolovet med
mor, byggede endvidere landstationerne
på linien Ystad-Eslöv, et lille lystslot
Lyckås, samt restaurerede
forskellige gårde i Skåne, ét år havde
han bopæl i Lund. Og så fast følte han
sig knyttet til Sverige, at han ansøgte
om og fik, femtende marts 1867, indfødsret
som svensk borger, hvis han i
løbet af ét år aflagde ”Tro og huldhedsed”
til den svenske konge, Carl
den Femtende. Far opgav at blive
svensk borger, thi inden den
foreskrevne år var gået, stod det ham
klart, at der ikke blev nogen lønnende
virksomhed for ham i Sverige. Minder
om sin ungdom i Sverige strejfede far
jo nu og da, og efter alt at dømme var
han sprudlende vittig i den tid. Der
kom altid noget af det lune igen til
live, når vi var på besøg i Sverige”.

På sporet af Ludvig Vold
I 1856 havde Sverige indledt
grundlæggelsen af de svenske jernbaner,
og i 1866 indviedes jernbanelinien
Ystad-Eslöv. Jernbanen var et
privat aktieselskab, hvis første
bestyrelse udgjordes af blandt andre
baron Jules Stjernblad af Marsvinholm
og Wilhelm Widegren, Västerstad.
Kilderne bevares på Riksarkivet i
Stockholm samt enkelte på Ystads
Stadsarkiv. Jernbanen blev privat projekteret
og bygget under ledelse af
den svenske jernbaneingeniør, major
Claes Adolf Adelsköld. Efter typemodel
af Adelsköld tegnede Ludvig i 1863
stationsbygningerne i Ystad, og i 1864
lokalstationerne: Svenstorp, Tomelilla,
Äsperöd, Lövestad, Vollsjö,
Bjärsjölagård, Askeröd, Löberöd,
Hurva, Kristineberg (Skarhult), anlagte
i 1865. Flere af de gamle stationshuse
står endnu, og fungerer i dag som privatboliger,
nogle i god, andre i ringe til
forfalden stand. Ystad og Lövestad
stationshuse er fredede, med Adelsköld
anført som arkitekt. Tegningerne
var Volds arbejde. Niels Vold, Ludvigs
far, bevidner i en brevveksling sin søns
værk: ”at du har forladt … Marsvinholm,
og nu bosat dig i Ystad, og påbegyndt
stationsbygningen”. Widegren,
direktør for Ystad-Eslöv banen, skrev i
1867 en anbefaling på svensk: ”At hr.
Vold, som har været ansat som arkitekt
ved Ystad-Eslövs jernbane og har udført
tegningerne til samtlige førnævnte
8
jernbanes behørige bygninger, med
udmærkelse, ihærdighed og dygtighed
fuldendt sine anliggender, kan jeg
hermed på begæring bevidne”. Samtidigt
arbejdede Ludvig for de lokale
grever, baron Stjernblad og grev Arvid
Posse af Charlottenlund, “Kongen af
Skåne”, senere Sveriges statsminister:
”Hr. Vold, som under flere år, i egenskab
af konduktør har arbejdet ved
Marsvinholms nye kirke, samt undertiden
udført tegninger og vejledt undertegnede
ved udførelsen af
forefaldende mindre bygningsforetagender”.
I 1869 var Volds tid i Skåne
forbi, og han flyttede til København.

Volds selvforståelse
Vold forfattede selv sin biografi i 1914,
og skrev om sit virke i Skåne: ”virkede
som arkitekt i Skåne 1862-1869,
forestod arbejdet ved Marsvinholms
kirke og opførte stationsbygningen i
Ystad med lokalstationer til Eslöv, samt
det lille lystslot Lyckås”. Til sønnen bemærkede
han: ”Jeg kunne jo nok
skrive lidt om, hvad jeg har bestilt i
Skåne, men det er jo ikke større sager.
Det måtte da blive: ”Forestået arbejdet
ved Marsvinholm kirke, og udført stationsbygningen
i Ystad med lokalsta-
Hjemme, 1903
tioner til Eslöv, samt det lille lystslot
Lyckås”. Nu med mit nuværende syn
på arkitektur vurderer jeg dog ikke
disse ting højt og vil lige så gerne have
dem udeladt. Ja, så er der ikke mere at
sige om den sag”. Valdemar fortolkede
siden faderens selvforståelse som
arkitekt: ”Da far i december 1868
vendte hjem til Danmark fra Sverige,
var det blevet for sent at fortsætte på
Akademiet, eftersom han var kommet
helt bort fra studierne. Jeg tror, han ret
ofte i sit liv har følt det som et savn, at
9
Laurbærbekranset, 1919
han ikke tog afgangseksamen fra
Akademiet. Det havde tilfredsstillet
ham at gøre ting færdige dér, thi
grundighed har altid ligget for ham.
Og på den anden side bunder det i en
vis selvkritik, at han ikke blev ved med
at virke som arkitekt. Sine
selvstændige bygninger i Sverige ved
jeg, han “vurderer lavt” og ønsker dem
vist knap nok nævnt. Jeg kender dem
dårligt, da jeg kun har set nogle af
dem som dreng, så jeg kan ikke udtale
mig om deres værd. Jeg tror, at far
nærede ærgerrighed for at blive en
fremragende arkitekt; og følte han, at
hans evner ikke ville bære ham så
langt, ville han foretrække en anden
livsvej frem for at gå over og være en
middelmådighed på arkitekturens område.
Han har nok sidst i 1860’erne og
i begyndelsen af 70’erne haft en del
brydninger og skrupler over sin livsvej.
Thi det var jo ikke sådan, at han holdt
til blandt middelmådighederne, nej
tværtimod, i fire år var han assistent
hos vel den tids fineste arkitekt

På kontoret, 1905
Volds selvforståelse
Johan Daniel Herholdt, for hvem han
havde tilsyn med restaurationen af
Gisselfeld og flere kirker; og far har
måske netop ved at virke under Herholdt,
hvem han højagtede og beundrede
til det sidste, så klart følt sine
evners begrænsning. Da han derfor
1871 eller 1872 kom i nærmere
forbindelse med Johan Fichs jernbjælkeforretning,
gled han lidt efter
lidt helt over i denne som bygningskyndig
kompagnon og holdt helt
op med at virke som arkitekt i begyn-
Kontoret, 1915
delsen af 70’erne”. I 1870 anbefalede
Herholdt en rejse til arkitektudstillingen
i London: ”Hr. Vold har i omtrent
seks måneder arbejdet for mig og jeg
har derved haft lejlighed til at lære
ham at kende som en særdeles
pålidelig og dygtig mand, der foruden
at han i fem år har uddannet sig som
praktisk tømmermand, tillige har erhvervet
sig gode arkitektoniske kundskaber,
og ved i flere år at have virket
som bygningskonduktør, har haft god
anledning til at gøre sig bekendt med
10
de forskellige bygningsarbejder ... det
er mig ligeledes bekendt, at hr. Vold
ikke har til hensigt at gøre arkitekturen
til sin livsopgave, men derimod ønsker
snarest muligt at komme i en virksomhed
enten som bygningskonduktør
eller håndværker, og at han forinden
han indtræder i en sådan stilling, ville
have særdeles nytte ved at lære bygningsforholdene
at kende i et større
land som England er udenfor enhver
tvivl. Ligesom han efter min fulde
overbevisning har alle de forkundsk-
aber som er fornødne for med virkeligt
udbytte at kunne deltage i den
forestående tur til arbejderudstillingen
i London, har jeg tillige den overbevisning
at han med flid og udholdenhed
vil søge at gøre sit ophold dér så frugtbringende
som muligt, og jeg må derfor
anbefale ham på det bedste til den
ærede Bestyrelse til arbejdertoget til
den nævnte udstilling”.

Ved Peblingesøen
I 1865 var Vold blevet optaget som
medlem af Sankt Knuds Gildet i Ystad,
og dér mødte han ved et bal sit livs
udkårne, Ystad borgmesteren Christopher
Frederik Wendts datter, Johanna.
Parret blev trolovet i 1866, og Ludvig
rejste til Rom, hvorfra han sendte
kærlighedsbreve. Tiden hørte til de
lange forlovelser, og først i 1872 indbød
borgmester Wendt til bryllup i
Ystad, da Volds karriere som forretningsmand
i København var etableret.
Johanna flyttede da med Ludvig til
København, hvor parret boede i
Johanna, 1866
1870’erne i Kerrns sommerhus i
Nansensgade 23, et træhus ved Peblingesøen.
Efterhånden kunne Vold
udskifte sommerhuset med sin permanente
bolig på nabogrunden Nørre Søgade
33, som han lod opføre i 1881.
Vold beholdt træhuset som kontor. Johanna
og Ludvig fik tre børn.
I København vandt Vold ”Borgerskab
her i staden som grosserer”, som
Valdemar beretter: ”Efter Fichs død,
1886, blev han eneindehaver af forretningen,
som han har drevet og driver
11
Stuen, 1900
endnu,1919, under firmanavn: Johan
Fichs Efterfølger, L. Vold. Titlen
arkitekt har dog fulgt ham langt ned i
dette århundrede uden at han gjorde
sig umage derfor. Ikke engang da far,
1880-1881, lader ejendommen i Nørre
Søgade 33 opføre, vil han være sin
egen arkitekt, men vælger arkitekt
Herman Baagøe Storck, én af Herholdts
disciple, for at få det gjort
bedre end han selv havde formået. …
Og da han bygger landstedet i Rungsted,
1890, vil han heller ikke nu optræde
som arkitekt, men vælger sin
Johanna, 1913
ven Andreas Clemmensen, også én af
Herholdts disciple. … Han fik stor
glæde af at vælge Clemmensen, hvis
lille hus havde så fin en duft af Italien,
fars ungdoms beånding. Fars selvkritik
og energi omkring 1890 var sikkert
den samme som i 1860’erne, men det
står for mig, som hans kunstneriske
udvikling har stået i stampe i 70’erne,
80’erne, og først med Rungsted tiden
vågner der igen trang til at være i
nærmere forhold til den lødige kunst.
Først omkring 1890 begynder han at
samle på gode malerier”.

Søtorp, 1894
Ved Peblingesøen
Gennem sin grossistvirksomhed var
Vold blevet velhavende, blandt andet
som forhandler af jernkonstruktioner
til brygger Jacobsen på Carlsberg. På
sine modne år indledte han de udenlandsrejser,
der skulle bringe ham Europa
rundt. Han modtog rejsepas af
1889 til Tyskland og Frankrig fra politidirektøren
i København, og passet
karakteriserer ham som ”halvtreds år,
middel af vækst og bygning, med
blondt hår og blå øjne”. Syv Italiens
rejser blev det til af månedlange
ophold, der kom til at præge ham,
hans tegnerhjerte, fotoarkiv og
forbindelser i samtidens danske kul-
På Lago Maggiore, 1908
turkredse. Vold blev i 1904 valgt ind i
Københavns Grundejerforening. Igennem
1890-1910’erne var Vold optaget
af udenlandsrejser, kunststudier og
kunstmæcenvirksomhed. Han samlede
af samtidens bedste danske kunstmalerier,
gik til kunstforelæsninger, og lod
en af sine gamle venner, Andreas
Clemmensen, tegne sit nyanlagte landsted
i italiensk stil, Søtorp i Rungsted
ud til Øresund. Søtorp blev solgt i
1905, ombygget til ukendelighed, og
siden revet ned. Vold tegnede da selv
som sin sidste arkitektgerning et
beskedent, men solidt landsted i Humlebæk.
Huset ligger endnu på toppen
12
af en stejl skrænt ud til strandbredden
med et herligt udsyn over Øresund.
Vold blev i 1913 optaget som
æresmedlem ved Skandinavisk Forening
for Kunstnere og Videnskabsdyrkere
i Rom i ”taknemmelig
anerkendelse af den interesse De altid
har vist den”. Fem år senere kvitterede
Det Kongelige Akademi for De Skønne
Kunster med tak for hans udkast til en
”Fundats for rejselegatet Firenze,
stiftet 1918 af grosserer Ludvig Vold.
Legatet tildeles en yngre kandidat,
arkitekt eller anden kunstnerisk uddannelse,
til en studierejse til Italien af
BS 2
mindst to måneders varighed”.
I 1922 fejrede Ludvig og Johanna
deres guldbryllup i Gentofte, men Ludvig
var blevet en gammel mand,
afkræftet, og havde i nogle år lidt af
en tærende sygdom, hvis diagnose
aldrig blev stadfæstet. Året efter døde
han tre og firs år gammel, den 22. januar
1923, i sit hjem i Nørre Søgade.
Han blev begravet fra Gentofte kirke.
To år senere døde Johanna, og blev
begravet ved sin mands side.

Siena, 1866
Epilog
Kilderne til Volds bygninger i Skåne,
byggesagerne, synes tabt, men der vil i
Skåne kunne findes gamle fotografier
og postkort. Man vil kunne identificere
kilder på Riksarkivet i Stockholm
(Ystad-Eslöv jernbanen), Landsarkivet i
Lund (skånske godsarkiver), og Ystads
Stadsarkiv. Den rejseaktivitet i Sverige
en forskningsartikel vil kræve har dog
ikke været forfatteren mulig. Derfor er
Rådhuset i Siena, 1866
13
denne artikel, forfattet på grundlag af
privatarkivet i familien Volds varetægt,
samt rejser ”På sporet af Ludvig Vold” i
Skåne, anlagt som en oversigtsartikel
med det formål at introducere en hidtil
overset dansk arkitekt. Artiklens værkfortegnelse
er ikke udtømmende, men
præsenterer det bedste af Volds
kendte produktion.

Værkfortegnelse
Finnhult, 1864
Ystad stationshus, 1863. Indviet 1865.
Lokalstationerne på Ystad-Eslöv jernbanen, 1864. Indviet 1865.
Hovedbygningen ved Finnhult ved Ringsjön, 1864, muligvis aldrig bygget.
Stadshus i Årsjö ved Krageholm, 1865. Indviet 1866.
Borgmester Wendts villa i Borås, efter 1866.
Lyckås jagtslot, 1867.
Ladefogedhuset ved Rydsgård, 1867.
Gamla Läroverket, Ängelholm, 1867. Indviet 1872.
Östra Broby kirke, Broby, 1868. Indviet 1873.
Tømrermestrenes Stiftelse, København, 1879. Indviet 1880.
Landstedet ved Øresund: Humlebæk, 1905.
Finnhult, 1864 Wendts villa i Borås
14

Ystad Stationshus
Ystad stationshus. Bygningen er fredet
PC PC
15

Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen
Äsperöd Äsperöd
Hurva Hurva
16

Lokalstationerne på Ystad-Eslöv Jernbanen
Lövestad. Bygningen er fredet Askeröd
Kristineberg Svenstorp
17

Aarsjö
En landsbyskole i Aarsjö ved Krageholm
BS
18

Lyckås Jagtslot
19
BS
BS

Ängelholm Gamle Skole
20
1867

Östra Broby Kirke
Volds kirke. Proveniens ukendt. Broby kirke sakristi
BS 2
I 1868 tegnede Vold Östra Broby kirke i Broby i Nordøst
Skåne. Volds kirkebyggeri afløste en 1100-tals romansk
stenkirke, der grundet ”pladsmangel” og dårlig stand var
blevet nedrevet. Kirkebyggeriet var af et stort format med
plads til otte hundrede personer og færdigbygget i 1873, men
stod blot i omtrent tres år. Under en påskegudstjeneste i 1930
brændte kirken ned, taget brasede sammen, og alene fundamenterne
og murene stod tilbage. Den nuværende kirke, der
stod færdig i 1932, indbefattede 1873-murene, og er bygget
over Volds kirke, dog tilføjet en anden tårntype. Kirken af i
dag bærer i sit indre et umiskendeligt præg af 1930’ernes
funkisstil. Der eksisterer i Broby fotografier og postkort af
Volds kirkebygning, men disse har ikke været forfatteren i
hænde.
21
1868

Östra Broby Kirke
St. Croce i Firenze,1866
22
Östra Broby kirke, 1868

Tømrermestrenes Stiftelse
Vold tegnede i 1879 Tømrermestrenes Stiftelse på
Vesterbro i København, for sin mosters mand Frederik
Emil Kerrn, oldermand i Københavns Tømrerlaug.
Bygningen har Gisselfeld Kloster på
Sydsjælland, Peder Oxes renæssanceslot fra
1550’erne, som forbillede. I 1870 varetog Vold
restaureringen af Gisselfeld, hvis facade han tegnede.
Facaden genkendes i de kamtakkede gavle på
Tømrermestrenes Stiftelse. Valdemar nævner intetsteds
sin fars arbejde, og det synes nærliggende at
tænke sig, at Vold har fortiet arbejdet på husets
tegninger.
23

Tømrermestrenes Stiftelse
Tømrermestrenes Stiftelse. Vold, 1879
24
Gisselfeld. Vold, 1870

Humlebæk
Johanna og barnebarn foran
sommerboligen i Humlebæk, 1908
25

Humlebæk
26
1905

Summary
Ludvig Vold was a Danish architect, who, as a young man, had commissions in
Scania in the south of Sweden during the 1860s, constructing churches and railway
property. Nothing has, as yet, been published about his life and work. Vold
originally became a carpenter and studied architecture at the Academy of Fine
Arts in Copenhagen. In 1859 he was commissioned as draughtsman for the reconstruction
of Frederiksborg Castle, which had been destroyed by fire. Vold
met the Baltic German architect Christian Zwingmann, who in 1862 employed
him to conduct the construction of Marsvinholm Church near Ystad in Scania.
Through contacts with members of the Swedish nobility, Vold was employed as
architect by the Ystad-Eslöv railway company. He drew the plans for Ystad Railway
Station, attributed to Claes Adelsköld, as well as the smaller stations on the
Ystad-Eslöv line. Vold was employed in Scania for seven years; his work includes
the hunting-box at Lyckås outside Ystad, Gamla Läroverket in Ängelholm and
Östra Broby Church. In 1869 Vold moved back to Copenhagen. He married Johanna
Wendt, daughter of the mayor of Ystad, and, renouncing the profession of
architect, became a wholesale dealer, and a wealthy man. In his later years he
travelled in Italy; collected art, and founded various bursaries. The building of
the Copenhagen Guild of Carpenters in the Vesterbro district of Copenhagen is
one of the few buildings in Denmark drafted by Ludvig Vold.
Ide, research & tekst: Bernadette Preben-Hansen.
Grafik & layout: Beatrice Brandt.
Foto: Anne Lippert (AL), Bernadette Preben-Hansen (BPH),
Bengt Svedrell (BS), Bjarne Schartau (BS 2 ), Preben Conrad (PC).
Privatoptagelser, tegninger og akvareller af Ludvig Vold.
Medmindre anden fotograf er anført, er bygningsfoto optaget af BPH.
Medmindre andet årstal er anført, er bygningsfoto optaget i 2006.
Summary: Elisabeth McOwan.
Vesterbro, 2007. ISBN 978-87-991402-1-3
27
Lillehammer, 1915
Tak til Torben Vold for et indblik i kilderne til Ludvig Volds liv og værk;
et fotoarkiv, en håndskreven slægtsbog: Otto Valdemar Vold, Familierne
Hensvolden (Wold) og Lund, Ålborg, 1920’erne, samt byggetegninger, efterladte
papirer og brevsamlinger. Kilderne er i privateje og udlånes ikke. Forfatteren
har anbefalet familien Vold at overdrage forskningsmaterialet til Det
Kongelige Bibliotek.
Tak til Bengt Svedrell, Ystad, som har fulgt mig ”På sporet af Ludvig Vold” på rejser
Skåne rundt.