Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...

More documents

Recommendations

Info

Marie, 1864 Ludvig, 1869 Med Zwingmann i Skåne Maries breve afspejler Ludvigs ungdomsvenskaber i Holbæk, blandt andre med den jævnaldrende Louis Pio, senere arbejderfører. Da Ludvig skrev til Pio om sin skuffelse i en ungdomsforelskelse, svarede Pio: ”Jeg spillede i aftes L’hombre med Hjort, han tabte sytten skilling. Han var også ulykkelig”. Om Zwingmann bemærkede Marie: ”Zwingmann var her for en otte dags tid siden. Det morede ham at læse dit brev. Han er rigtigt nok et fortræffeligt menneske, som man træffer få af. Han holder vist umådeligt meget af dig”. Marie døde som seks og tyve årig i barselsseng, året efter sit bryllup: ”Da så hustruens håb om at blive moder opfyldtes, og hun med 6 glad tak havde trykket den nyfødte til sit hjerte, da skulle også denne glæde og velsignelse være stakket. Herren varslede hende om sit kald, og med sagtmodig fromhed, uden klage, lagde hun sit hoved til den sidste hvile”. Maries død i foråret 1866 slog Ludvig ud, og samme efterår fik han udstedt rejsepas til Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig for at drage på sin første Italiens færd og tegne i Norditalien, Rom og Napoli. Vold fik tegnetilladelse til Nationalmuseet i Napoli og adgangsbillet til den pavelige have i Rom. Juleaften 1866 fejredes i Den Skandinaviske Forening i Paris.
Krigen I 1863 trak det op til krig mellem Danmark og Tyskland, og danske mænd blev indkaldt til militærtjeneste. Vold havde trukket nr. 132 ved sessionen i Frederiksborg, og blev indstillet til infanteriet. Ved et militært nummerbytningsbrev imod betaling af 325 rigsdaler, forpligtede forstærkningsmand Carl Ferdinand Torp sig til at tjene militærtjeneste i Volds sted. Vold stod nu i forstærkningen. Året efter var krigen en realitet, og Vold stod i farezonen for en indkaldelse. Han skrev derfor fra Skåne i 1864: ”Til det høje Krigsministerium! Undertegnede ansøger herved det høje Krigsministerium om ansættelse i armeen, enten som reservekonduktør i ingeniørkorpset, eller i en lignende stilling, hvor jeg kunne finde anvendelse for de specielle færdigheder, hvoraf jeg er i besiddelse. Jeg er født i Holbæk, den første december 1839, og blev i efteråret 1862 ved sessionen i Frederiksborg udskrevet til infanteriet, hvorefter jeg, ved at bytte vilkår med en anden, blev ansat i forstærkningen. Med hensyn til min uddannelse som arkitekt tillader jeg mig at anføre, at jeg i fem år har arbejdet ved tømrerhåndværket hos tømrermester Kerrn, hvorefter jeg blev elev af bygningsskolen ved Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster. Fra efteråret 1859 har jeg i to år arbejdet for professor Meldahl som tegner, næsten udelukkende i anledning af Frederiksborg Slots genopførelse. Siden foråret 1862 har jeg opholdt mig i Sverige. Jeg havde nemlig først ansættelse for arkitekt Zwingmann som bygningskonduktør ved en ny kirke, som baron Stjernblad til Marsvinholm lader opføre, og for øjeblikket er jeg dels ansat som arkitekt hos Ystad-Eslövs jernbaneselskab, dels beskæftiget med tegninger til flere private bygninger. For øvrigt tillader jeg mig at henvise til de vedlagte vidnesbyrd. I henhold til ovenstående tror jeg således, at jeg vil kunne tjene mit fædreland på en gavnligere måde, end ved at indtræde i armeen som kombattant, og skal blot tilføje, at jeg med tolv dages varsel vil kunne melde mig hos det høje krigsministerium. Underdanigst, Ludvig Vold, arkitekt”. De vedlagte vidnesbyrd er anbefalinger fra Stjernblad, Kerrn, Zwingmann og Meldahl. Krigsministeriets svar kendes ikke, men Ludvig blev i Skåne, og deltog aldrig i krigen. Tiden omkring 1864 har dog 7 ikke været nem, og opgaverne i Skåne sporadiske. Maleren Theodor Philipsen havde under Frederiksborg Slots genopførelse gjort bekendtskab med Ludvig, hvilket blev et nært venskab. Philipsen skrev ofte til vennen i Skåne, idet han beskrev sine oplevelser i Midtog Sønderjylland, og Slesvig, som underkorporal i den danske hær under krigen: ”Det er kedeligt for dig, at du ikke kan blive i Sverige, da du jo så ofte bliver revet ud af din gode stilling, og som ungt menneske i din stilling er det ikke let at få noget for sig selv, men du har vel ingen ro til at blive, glad skulle jeg blive, dersom vi traf hinanden herovre”. Valdemar beretter: ”Det er jo ikke nemt at rive sig løs fra et fremmed land, hvor man er ved at rodfæstes, og sådan gik det også far. I syv år i alt virkede han som arkitekt i Sverige, byggede efter egne tegninger stationshuset i Ystad, i hvilken by han den niende april 1866 blev trolovet med mor, byggede endvidere landstationerne på linien Ystad-Eslöv, et lille lystslot Lyckås, samt restaurerede forskellige gårde i Skåne, ét år havde han bopæl i Lund. Og så fast følte han sig knyttet til Sverige, at han ansøgte om og fik, femtende marts 1867, indfødsret som svensk borger, hvis han i løbet af ét år aflagde ”Tro og huldhedsed” til den svenske konge, Carl den Femtende. Far opgav at blive svensk borger, thi inden den foreskrevne år var gået, stod det ham klart, at der ikke blev nogen lønnende virksomhed for ham i Sverige. Minder om sin ungdom i Sverige strejfede far jo nu og da, og efter alt at dømme var han sprudlende vittig i den tid. Der kom altid noget af det lune igen til live, når vi var på besøg i Sverige”.
Page 1 and 2: Bernadette Preben-Hansen og Beatric
Page 3 and 4: Barndomsår i Holbæk Ludvig, og ha
Page 5: Marsvinholm Med Zwingmann i Skåne
Page 9 and 10: Volds selvforståelse Vold forfatte
Page 11 and 12: Ved Peblingesøen I 1865 var Vold b
Page 13 and 14: Siena, 1866 Epilog Kilderne til Vol
Page 15 and 16: Ystad Stationshus Ystad stationshus
Page 17 and 18: Lokalstationerne på Ystad-Eslöv J
Page 19 and 20: Lyckås Jagtslot 19 BS BS
Page 21 and 22: Östra Broby Kirke Volds kirke. Pro
Page 23 and 24: Tømrermestrenes Stiftelse Vold teg
Page 25 and 26: Humlebæk Johanna og barnebarn fora
Page 27: Summary Ludvig Vold was a Danish ar

Ludvig Vold En dansk arkitekt i 1860'ernes Skåne - Bernadette ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?