Sundhedspædagogik i patientuddannelse - Steno Diabetes Center

kapitel 7
Konklusion og
fremtidsperspektiver
Som omdrejningspunkt identificerer og
analyserer publikationen fem centrale
problemfelter i litteraturen om patientuddannelse,
hvor en sundhedspædagogisk
tilgang forventes at kunne give et væsentligt
bidrag til udvikling og forbedring af
patientuddannelse:
1. Det fremgår af litteraturen, at programmer,
der benytter en række forskellige
metoder og tilgange, kan have større
effekt end mere begrænsede programmer,
men at disse programmer ofte
bærer præg af manglende sammenhæng
mellem de indgående elementer.
Dette skaber mindre udbytte og mindre
tilfredshed hos både patienter og sundhedsprofessionelle.
Derfor må forskellige
elementer i en multifacetteret tilgang
baseres på de samme pædagogiske principper
og værdier.
2. Gennemgangen peger på, at eksisterende
patientuddannelsesprogrammer
ofte har en individualiserende tilgang.
Udgangspunktet for uddannelserne
er typisk, at de enkelte patienter ene
og alene er ansvarlige for at gennemføre
livsstilsændringer, mens de sociale
kontekster, som patienterne indgår i, kun
i meget begrænset omfang inddrages
som fokus for intervention. Fremtidig
udvikling må fokusere på at inddrage de
kontekster, som patienter indgår i, med
henblik på at støtte patientens handlemuligheder
og håndtering af livet med
kronisk sygdom. Anvendelse af en kombination
af individuel og gruppebaseret
patientuddannelse kan være afgørende
for udbyttet af patientuddannelse, ikke
mindst for patienter med få sociale og
uddannelsesmæssige ressourcer.
3. Programmerne inddrager kun i begrænset
omfang patienterne som aktive deltagere,
og det sker ofte kun “symbolsk”.
Dette gælder bl.a. i forhold til udarbejdelse
af behandlingsmål. En deltagerorienteret
tilgang har vist sig også at appellere
til personer med færre ressourcer
og kan således forventes at bidrage til at
reducere uligheden i sundhed – og vil i
hvert fald ikke øge uligheden.
4. Analysen viser endvidere, at diagnosticering
af en kronisk sygdom kan påvirke
patienters oplevelse af egen identitet negativt.
Uoverensstemmelse mellem egen
og omverdenens identitetsopfattelse kan
reducere den enkelte patients handlekompetencer
væsentligt og i værste fald
medføre magtesløshed. Patientuddannelsesprogrammer
kan tilrettelægges, så
de positivt støtter patienters bearbejdning
af identitetsopfattelse og derved
også deres udvikling og udfoldelse. Dette
kan fx ske ved brug af støttegrupper
samt støtte og vejledning fra profeskapitel
7 49