naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Naturgruppens
rapport
Det Sydfynske Øhav
www.nationalparksydfyn.dk
April 2010

Nationalparksekretariatet
Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Abildvej 5
5700 Svendborg
www.nationalparksydfyn.dk
Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen natur under nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske
Øhav
Udgivet: April 2010
Forfatter: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under naturarbejdsgruppen, samt Peter
Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet
Foto/illustrationer/grafik: Mogens Lind Jørgensen, Trine Jensen, Peter Blanner, Gitte Jensen,
Jesper Vagn Christensen, Stig Bachmann Nielsen, Michael Bo Rasmussen, Poul Henrik
Harritz, Cees van Roeden, Kim Bang Jensen og Naturturisme I/S
Rapporten med bilag samt de tilhørende naturanalyser ”Natur i det sydfynske øhavsområde”,
”Landskaber og landskabselementer” og ”Kystfugle i Det Sydfynske Øhav” findes alle i
pdf-version til download på www.nationalparksydfyn.dk
N A T U R

forord
Sydfyn og Øer udgør tilsammen ét af landets mest spændende naturområder - en mosaik af
naturtyper og kulturelementer, der er enestående set med både danske og europæiske øjne.
Fra kystnære strandenge med klokkefrøer og fugle, over tørre og vindblæste hatbakker med
blomster og græssende kvæg til storladne skove og herlige herregårdslandskaber.
Øhavet giver stadig mulighed for at opleve naturens fri dynamik, når vind og strøm gnaver
af klinterne det ene sted og danner nye odder et andet.
De processer, der gennem årtusinder har skabt landskabet og vandskabet, opleves stadig stærkt
i Det Sydfynske Øhav.
Der er masser af liv i det sydfynske område - både til lands og til vands og i luften. Overalt er
der enestående naturområder, nogle stort set uændrede gennem tusinder af år, andre formet
af menneskets aktiviteter.
En unik naturarv, som er værd at værne om? Et enestående naturområde som grundlag for
menneskers trivsel - både fastboende og besøgende?
Netop det - at bevare og udvikle naturens kvaliteter - vil være et af hovedmålene, hvis Det
Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark.
Denne rapport er resultatet af indsatsen i en af fire arbejdsgrupper - naturarbejdsgruppen - under
nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav 2009-10. Formålet er at sætte undersøgelsens
styregruppe i stand til at vurdere, om en nationalpark kan gøre en forskel på naturområdet
og - hvis ja - levere nogle vigtige brikker til det, der måske bliver den første nationalparkplan.
God læselyst!
Jette Purup og Peter Blanner
N A T U R

N A T U R

INDHOLD
1 Naturen i Det Sydfynske Øhav 7
1.1 Sammenfatning 7
1.2 Forslag til samlet naturindsats 8
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen 9
1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 11
2 Nationalpark Det Sydfynske Øhav - baggrund 12
2.1 Fem kommuner tog et initiativ 12
2.2 Borgerinddragelsesprocessen 12
2.3 Undersøgelsesområdet 14
2.4 De fire hovedarbejdsgrupper 14
2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet 15
2.6 Naturgruppens arbejde 15
2.7 Borgernes bekymringer og ideer 16
3 De faglige analyser 18
3.1 Eksperternes seks analyser 18
3.2 Resumé af analyserne 18
3.3 Styrende parametre 23
4 Præsentation af indsatsområder 27
4.1 Natur i Svendborg Kommune 27
4.2 Natur på Syd-Vestlangeland 28
4.3 Strandenge og mader 29
4.4 Overdrev, hatbakker 29
4.5 Bestøvende insekter 30
4.6 Levende hegn og diger 32
4.7 Skove 33
4.8 Øhavet 35
4.9 Søer, moser, vandhuller, vandløb, nor 35
4.10 Naturvenlig arealanvendelse/Dynamisk naturbevaring 36
4.11 En bedre proces 37
4.12 Prioritering af indsatsområder 39
5 De lokale arbejdsgrupper 41
5.1 Ærø-gruppen 41
5.2 Tåsinge-gruppen 42
5.3 Helnæs-gruppen 43
5.4 Skov-gruppen 45
5.5 Natur på Langeland 46
5.6 Øhavs-gruppen 47
6 Forslag til afgrænsning 48
6.1 Tåsinge-forslaget 48
6.2 Istidslandskabet 51
7 Eksisterende naturbeskyttelse i undersøgelsesområdet: 52
7.1 Fredninger 52
7.2 Natura 2000 52
7.3 §3 områder 52
7.4 Vand- og Naturplanerne 53
7.5 Naturprioriteringer i øvrigt 56
N A T U R

7.6 Igangværende aktiviteter - naturgenopretninger m.m 56
8 Danske nationalparker - baggrund 58
8.1 Starten i 2002 58
8.2 Lov om Nationalparker 58
8.3 Nationalparkfonden 58
8.4 Fondens midler 59
8.5 Naturværdierne 60
9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark 61
Bilagsrapport
1 Naturgruppens arbejdsgrundlag
1.1 Kommissorium
1.2 Mødeplan
1.3 Mødedeltagere
1.4 Undergrupper og tovholdere
2 Bekymringer indsamlet under processen
3 Ideer indsamlet under processen
4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder
4.1 Natur i Svendborg kommune
4.2 Natur på Syd-Vestlangeland
4.3 Strandenge og mader
4.4 Overdrev, hatbakker
4.5 Bestøvende insekter
4.6 Levende hegn og diger
4.7 Skove
4.8 Øhavet
4.9 Søer, moser, vandhuller, vandløb, rigkær, nor
4.10 Naturvenlig arealanvendelse/Dynamisk naturbevaring
4.11 En bedre proces frem mod/i en NP
5 Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper
5.1 Ærø-gruppen
5.2 Tåsinge-gruppen
5.3 Helnæs-gruppen
5.4 Skov-gruppen
5.5 Natur på Langeland
5.6 Ø-gruppen
N A T U R

1 NATURen
i Det Sydfynske Øhav
1.1 Sammenfatning
Har Det sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark? Har området enestående
naturværdier? Og hvilke naturtyper skal man tage fat på at sikre og udvikle, hvis nationalparken
etableres?
I vinteren 2009-10 er en række fagfolk og borgere blevet spurgt.
Fagfolk har lavet tre grundlæggende analyser - af Det Sydfynske Øhavs natur, af landskaberne
og af de rugende strand- og havfugle. Alle dokumenterer klart en unik og mangesidig natur
på Sydfyn og øerne og ude i havet. Analyserne fremhæver især de mange nationalt og internationalt
værdifulde og sjældne naturtyper, men også kulturlandskaberne med deres store
naturindhold. De stiller også en række forslag til, hvordan nationalparken kan være med til
at bevare og udvikle naturværdierne, så den biologiske mangfoldighed sikres og øges.
Nationalparkundersøgelsen
Nationalpark, "Det Sydfynske Øhav"
LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING AF
LANGELAND OG ÆRØ
Oktober 2009
Borgerne har leveret deres bidrag gennem tolv undergrupper under hovedarbejdsgruppen
natur. Undergrupperne har taget udgangspunkt i analyserne, og deres indsatsbeskrivelser
dækker alle de væsentligste naturtyper i området. De har fokuseret på, hvad en nationalpark
kan udrette for at bevare og udvikle naturværdierne i området til glæde for de fastboende og
for de besøgende.
Natur i det sydfynske øhavsområde
– naturfaglig redegørelse
Analyserne og borgernes bidrag hænger derfor fint sammen og kommer tilsammen vidt omkring
og godt i dybden.
Naturplan
2009
Undergrupperne stiller en lang række konkrete forslag til, hvordan man kan bevare og udvikle
naturværdierne i området, blandt andre disse, hvoraf flere kan kombineres:
• Binde naturområderne sammen ved at etablere flere grønne korridorer. Det kan gælde
vandhuller og moser, skovområder, overdrev, strandenge, levende hegn o.l. Flere grønne
korridorer vil hjælpe til at sikre spredningsveje for de dyr og planter, der er karakteristiske
for naturtyperne.
Kystfugle i
Det Sydfynske Øhav
2009
• Skaffe mere natur og højne den biologiske mangfoldighed ved fx at få mere vand i landskabet:
Frilægge rørlagte vandløb, etablere våde enge, hæve vandstanden på drænede arealer
m.v. Dette vil også medvirke til at nedsætte kvælstofudledningen til Øhavet.
Rapport til
Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav
af
Rasmus Bisschop-Larsen
• Styrke naturkvaliteten især på marginaljorder gennem afgræsning, etablering af vandhuller,
etablering af vildtagre m.m. ved at udbrede naturvenlig arealanvendelse.
Tre konsulenter har udarbejdet
grundige analyser
af den sydfynske natur.
• Fokuseret indsats for at beskytte sjældne arter af bestøvende insekter og for at forbedre
leveområderne for disse dyr.
• Få en rigere flora og fauna i skovene ved at omlægge flere skovarealer til naturnær skovdrift.
Dette vil særligt gavne insekter og dermed fuglelivet.
Undergrupperne anfører, at de fleste af forslagene vil kunne gennemføres, også selv om der
ikke etableres en nationalpark, men at en nationalpark vil kunne skabe gunstigere rammer
i en organisation på tværs af kommunegrænser og vil kunne sikre et bedre økonomisk
grundlag.
Én af undergrupperne har fokuseret på processen frem mod og i en eventuel nationalpark og
stille bl.a. disse konkrete forslag:
• Lokalbefolkningen i geografisk definerede områder skal have mulighed for gennem afstemning
at tilkendegive deres holdning til inddragelse i nationalparken og til eventuelle
nationalpark-aktiviteter i deres område.
N A T U R 7

• Lodsejere skal sikres en bred repræsentation samt vetoret i nationalparkbestyrelsen.
Alle forslagene er samlet i 11 indsatsområder, som arbejdsgruppen har prioriteret.
Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet naturværdierne i deres lokale
områder, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i en evt. nationalpark. De vurderer,
at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres område. En lokal arbejdsgruppe
af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere ulemper end fordele.
Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte
undersøgelsesområde. På gruppens sidste møde skulle gruppen forholde sig til nationalparkens
placering og størrelse i forhold til det pågældende emne og evt. komme med ændringsforslag.
Et flertal peger på en lille nationalpark omfattende selve Øhavet med de cirka 55 - heraf 8
beboede - øer og holme. Flertallet fremhæver, at netop Øhavet og kystfuglelivet er de unikke
naturelementer i det sydfynske område. De argumenterer ikke naturmæssigt for fravalg af
Helnæs, Sydfyn, Tåsinge, Thurø, Ærø og Langeland. Lokalgruppen på Tåsinge anfører i
argumentationen for den lille nationalpark, at i forhold til natur- og landskabselementer på
landjorden vil en udpejning af landområder ikke være en gevinst for Tåsinge.
Et mindretal peger på et område, som i store træk følger grænsen for undersøgelsesområdet,
dog udvidet med Jordløse bakker, området øst for Svendborg, samt hele Ærø og Langeland.
De argumenterer med, at hele dette områder udgør en geologisk helhed, idet det sammenkobler
det druknede morænelandskab i Øhavet med det ”tørre” morænelandskab i bakkerne
på både Sydfyn, Ærø og Langeland.
1.2 Forslag til samlet naturindsats
Ud fra de prioriterede indsatsområder og de lokale arbejdsgruppers rapporter har arbejdsgruppen
udarbejdet to forslag til afgrænsning, der tegner to vidt forskellige billeder af en
eventuel nationalpark Det Sydfynske Øhav.
A
A: En mindre nationalpark, kaldet ”Tåsinge-forslaget” dækker alene selve Øhavet med de
otte beboede øer og tilhørende småøer, men adgang til området fra Sydfyn, Langeland, Ærø
Thurø og Tåsinge.
Det centrale i Det Sydfynske Øhav er netop - Øhavet. Det er havet med alle småøerne. På
grundlag af vandmiljøplanerne og de kommende vand- og naturplaner kan der opnås en forbedret
vandkvalitet og klarere vand i øhavet. Hertil kommer, at gruppen har stillet forslag
om at genoprette en række af de forsvundne stenrev.
Der skal sikres afgræsning af de truede strandenge, så den oprindelige mangfoldige flora
og fauna genetableres. Naturindholdet på øerne bør øges ved at plante mere skov. Mange af
øerne var tidligere væsentligt rigere på skov.
Mange af de lavest liggende kystnære vådområder og vandene omkring øerne er i stor udstrækning
udpeget som internationale naturområder. Men områderne er sårbare, i fare for
tilgroning, og de skal værnes om og beskyttes, både mht udledning af næringsstoffer fra by
og land, men også i forhold til fritidsaktiviteter.
Det kan blive nødvendigt, at den evt. nationalpark erhverver arealer at tilbyde som erstatningsjord
til lodsejere, så de kan opretholde den nuværende produktion. Nationalparken vil
også kunne tilbyde medfinansiering, som sikrer rentabilitet ved alternativ produktion/anvendelse
af arealerne.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejere, de fire kommuner og national
parkbestyrelsen.
8 N A T U R

B: En større nationalpark, kaldet ”Istidslandskabet”, der dækker hele øhavet, hele Ærø,
Langeland, Tåsinge, Thurø og Sydfyn (følger den røde streg fra undersøgelsesområdet, men
medtager Jordløse Bakker samt området øst for Svendborg).
Formålet er at styrke områdets naturværdier samtidig med, at bosætning og erhvervsliv tilgodeses
på et for naturen bæredygtigt grundlag. Ved konflikter mellem friluftsinteresser og
naturinteresser er det hensynet til naturinteresserne, der vejer tungest.
B
Ved at skabe mere ”vand i landskabet” i form af åbning af rørlagte vandløb, nyetablering af
søer og vandhuller m.m. samt af vådområder i engene og langs vandløbene styrkes variationen
af landskabets naturtyper og dermed øges den biologiske mangfoldighed.
Etableres grønne/blå korridorer mellem de vigtigste naturtyper - både de tørre og de våde -
gavner det især spredningen af planter, insekter og smådyr.
De kystnære strandenge og overdrevene i baglandet vil kunne styrkes som helt centrale naturtyper
for det sydfynske område - de er begge stærkt truede naturtyper i Danmark.
Nye strandenge bør skabes landværts de nuværende for at imødegå tabet af strandenge når
den forventede havstigning for alvor sætter ind. Og strandengene må sikres den nødvendige
afgræsning så blomsterfloret, de summende insekter og fuglelivet kan blive styrket.
De tørre overdrev i bakkerne må sikres imod tilgroning og gødskning som er nogle af de
største trusler mod den biologiske mangfoldighed på overdrevene.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen,
men også lokale beboerforeninger og naturforeninger.
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en
række forudsætninger er opfyldt, bl.a. ”…hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller
længere sigt at opfylde lovens formål”. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal være
en vurdering af, hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20
år inden for de forskellige formål.
Lovens naturformål er formuleret således:
• Skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international
betydning,
• bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
• sikre kontinuitet og muligheder for fri
dynamik i naturen,
• bevare og styrke de landskabelige og geologiske
værdier,
• bevare og synliggøre de kulturhistoriske
værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet”.
Stenrev er vigtige for en
god vandkvalitet i øhavet.
Konsekvenserne af at etablere forslag A
vil være:
Om fx 20 år kan de genetablerede stenrev i
Øhavet medvirke til at forbedre den tilstand,
der er opnået gennem implementeringen af
EU’s vandpolitik, ved at forbedre iltforholdene
og binde større mængder af næringsstoffer.
Dette vil igen bidrage til et mere
righoldigt dyre- og planteliv og bedre yngle-
N A T U R
9

udlægges som urørt skov, men efterhånden vil skoven på grund af den manglende
drift blive mere naturnær og varieret. Der er også områder i statens skove, der
drives naturvenligt eller er overladt til sig selv uden drift.
En skovbund dækket med
anemoner og orkideer er
tegn på lav kulturpåvirkning.
Her fra en
stævningsskov ved
Nørreballe Nor.
Stævningsskov på Langeland med tyndakset gøgeurt i skovbunden. Foto: Mogens Lind
Jørgensen.
og opvækstforhold for fisk som grundlag for et øget fiskeri.
På øerne vil de sjældne naturtyper være bevaret og udvidet, og der vil være gode informationstavler
og adgangsveje for alle under hensyntagen til yngleperioder o.l. Fuglelivet trives,
og naturoplevelsen ved at besøge øerne er styrket.
Konsekvenserne af at etablere forslag B vil være - ud over de forbedringer der gør sig
92
gældende for forslag A:
Om fx 20 år vil det sydfynske område fremstå som en sammenhængende naturmosaik af de
karakteristiske naturtyper. Det gælder både vandløb, søer og moser, overdrev, strandenge,
skove, m.m.
De højdynamiske naturtyper strandenge, klinter, stenrev, nor, styret af vind-, vejr- og strømforholdene,
vil stadig vise naturens frie kræfter.
Der vil være opnået en stor fremgang i den biologiske mangfoldighed især i strandengene, på
overdrevene, i vandløb og moser, især for planter og insekter, og dermed også for småfugle.
Områdets mange gamle artsrige småskove, heraf mange stævningsskove, vil være bevaret
og sikret fortsat naturvenlig drift.
Velfungerende spredningsveje igennem området i form af tørre og våde korridorer der binder
naturtyperne sammen, vil sikre opretholdelsen af levedygtige bestande af insekter, padder
og pattedyr.
Området kan udvikle sig til et af Europas smukkeste og mest varierede naturområder med
såvel udsigter over øhavet som ”indsigter” fra havet til øerne og bakkerne. De karakteristiske
naturtyper i form af lavvandede områder, kystskrænter, strandenge, overdrev, skove er veludviklede,
og der er sikret en sammenhæng imellem dem. Fuglelivet - især kystfuglene - er
sikret optimale yngle- og opvækstforhold.
Området vil kunne danne udgangspunkt for en udvidet og bæredygtig turistindustri, som igen
vil kunne aftage mange specialafgrøder fra landbruget.
Området vil opleve en stigning i antallet af tilflyttere, da det netop er blevet landskendt for
10
N A T U R

sin smukke og varierede og tilgængelige natur.
1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav
Naturgruppen har som nævnt besluttet, at to forslag til indhold og afgrænsning af en evt.
nationalpark, A og B, skal indgå i rapporten. Forslagene er vidt forskellige og bygger på
forskellige visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden. De to forslag støttes af en
række undergrupper/lokale arbejdsgrupper, derfor har arbejdsgruppen ikke formuleret én
fælles vision for den eventuelle nationalpark, men ønsket at præsentere de visioner, der er
udarbejdet for hvert forslag.
Visioner for forslag A, ”Tåsinge-forslaget”
Tåsinge-gruppens vision: Fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet under hensyntagen
til naturværdierne og herved sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling
på de små øer. Samtidig sikres at friluftsaktivitet der knytter sig til især turismeerhvervet,
sker på øsamfundenes præmisser og at menneskelig aktivitet i og på øhavet generelt, samt
færdsel på ubeboede holme og naturlandskaber på land reguleres, så beskyttelse vægtes
højere end benyttelse.
Skov-gruppens vision:
• Nationalparken sigter mod forbedrede levevilkår for flora og fauna til havs.
• Der skabes en passende balance mellem bosætning, beskyttelse og benyttelse - gerne
sektioneret.
• Bosætningen understøttes gennem tiltag, der fremmer den lokale indtjening.
• Nationalparken får status af ”Fri-nationalpark” med henblik på afprøvning af lokale ideer
til ovenstående udvikling.
Helnæs-gruppens vision: Opretholde, beskytte og videreudvikle øhavets natur og kulturhistoriske
værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv. Målrettet at skabe
balance mellem bosætning, beskyttelse, benyttelse og besøg - gerne med regulering med
respekt for lokal udfoldelse og traditioner. At afprøve mulighederne for bevilling af ”fristatus”
på udvalgte områder for lokalbefolkníngen i en nationalpark.
Gruppen Syd-Vest Langelands vision: Forbedring af havmiljøet i området. En styret balance
i mellem benyttelse, beskyttelse og bosætning. Afprøvning af lokale ideer, specialproduktioner
m.m. Øget bosætning.
Visioner for forslag B, ”Istidslandskabet”.
Vision fra undergruppen Naturvenlig drift:
• At opretholde og beskytte øhavets natur og kulturhistoriske værdier.
• At sikre en balance mellem bosætning og erhvervsudvikling, samt benyttelse og beskyttelse
af områdets natur og kulturhistoriske værdier, med respekt for lokalbefolkningen.
• At sikre den fornødne økonomi til udviklingen af ovennævnte.
• Målet er at der om 10 til 20 år stadig er tidssvarende bosætning og erhvervsudvikling, og
at de naturmæssige og kulturhistoriske værdier kan bevares og formidles.
Vision fra undergruppen Søer og andre vådområder:
Områdets naturværdier, kulturværdier og muligheder for friluftsliv styrkes samtidig med,
at bosætning og erhvervsliv tilgodeses på et for naturen bæredygtigt grundlag. Ved en evt.
konflikt mellem friluftsinteresser og naturinteresser, er det hensynet til naturinteresserne,
der vejer tungest.
N A T U R
11

2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV
- baggrund
Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den
danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8.
Her i kapitel 2 beskrives forløbet i Det Sydfynske Øhav fra 2008 og frem til den dag, projektet
eventuelt havner hos miljøministeren.
Styregruppens medlemmer
april 2010
Jørgen O. Jørgensen, Ærøskøbing
Peter Lund, Marstal
Henning Andersen, Espe
Peter Jensen, Faaborg
H.C. Rasmussen, Ennebølle
Rene Larsen, Rudkøbing
Flemming Madsen, Svendborg
Morten S Petersen, Svendborg
Ole Knudsen, Skallebølle
Christian G Andersen, Odense
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
Hvidkilde
Christian Ulrich, Skjoldemose
Ib Jensen, Glamsbjerg
Michael Martin Jensen, Tranekær
Ole Bloch-Petersen, Årslev
Michael Rasmussen, Emmerbølle
Jacob Salvig, Svendborg
Vagn Gram, Faaborg
Arne Greve, Horne
Ole Nielsen, Ristinge
Finn Eriksen, Ringe
Mogens Windeleff, Lyø
Martin Jørgensen, Skarø
Torben Kjærulff, Faaborg
2.1 Fem kommuner tog et initiativ
De fem sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og
Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for
en evt. nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for
den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden.
Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag
for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel
nationalpark vil kunne etableres.
Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med
24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland,
Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer,
der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer.
2.2 Borgerinddragelsesprocessen
Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række
faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være
gennemført borgerinddragelse.
Nationalparksekretariatets
idevogn besøgte i foråret
og sommeren 2009
næsten 50 lokaliteter
på Sydfyn og øerne.
Her gør den stop på
Faaborg Havn.
Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Planen inddelte
borgerinddragelsen i 5 faser:
Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09)
Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu?
Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder
i ca. 60.000 eksemplarer, og der blev oprettet
en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen
blev samlet.
Der blev også holdt en lang række borgermøder
i foreninger m.v., hvor politikere og
borgere præsenterede og diskuterede ideer,
interesser og holdninger. Resultatet var, at
man fik listet en række ideer og fik kendskab
til de forskellige holdninger, der knyttede sig
til disse.
Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille
skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer,
kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske
Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli
2009 besøgte den knap 50 ”stoppesteder”,
12
N A T U R

der på forhånd blev offentliggjort i de lokale
aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder
fra sekretariatet samt en medarbejder
fra den pågældende kommune, og den har haft
cirka 1400 besøgende.
Fase 3: Konkretisering og systematisering af
ideer og holdninger (september 09-april 10)
De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet
til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag
og dokumentation blev etableret.
Dette arbejde foregik i fire hovedarbejdsgrupper.
Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser,
udarbejdet af eksterne konsulenter,
og her blev alle de bekymringer og ideer, som
var samlet op under trin 1 og 2, behandlet.
Hver af de 4 arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra naturarbejdsgruppen).
De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark
ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til afgrænsning,
hvis gruppen ikke har opnået konsensus om ét forslag.
Fra et møde i naturgruppen
med gruppens formand,
Gustav Barner, Holstenshuus,
i forgrunden.
Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til
styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan.
Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder
gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene.
Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring,
hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser.
Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles
i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal
sendes en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget
for Det Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det
sendes i 12 ugers offentlig høring, før nationalparken eventuelt etableres (se også kapitel 9).
N A T U R
13

2.3 Undersøgelsesområdet
Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen.
Området kaldes ”undersøgelsesområdet” og er afgrænset ud fra en
kombination af tre kriterier:
1. Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle
Natura 2000-områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge
bakker.
2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark,
jfr. bemærkningerne til lovforslaget
3. På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde
naturområder.
Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om
der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark.
Styregruppen besluttede i
starten af 2009, at nationalparken
som udgangspunkt
skal ligge inden for denne
røde streg.
2.4 De fire hovedarbejdsgrupper
I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009
med hver sit tema:
• Natur
• Kulturhistorie
• Friluftsliv
• Erhverv.
Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af
arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt
og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det
var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra
vurderinger omkring det enkelte tema.
14 N A T U R

Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde
sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har
resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne.
For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september
2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne.
Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der
har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i
området.
Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der været nedsat lokale arbejdsgrupper på Ærø,
Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg. Der har været afholdt et seminar for de 8
småøer, og skovejerne har haft en arbejdsgruppe. Disse lokale grupper har alle udpeget
repræsentanter til at deltage i én eller flere hovedarbejdsgruppers møder.
Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen
har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse
mellem de 4 arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de 5
kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner
med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret.
2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet
Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog
på sit møde i juni 2009, og som bl.a. indeholder følgende krav:
”Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.
Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende
tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.
Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort- og langsigtede. Gruppen skal
komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede
mål nås.
Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde
sig til, hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt
komme med ændringsforslag.”
Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål:
• Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er
af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark.
• Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og
ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan
ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt?
• Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en
lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer.
2.6 Naturgruppens arbejde
Naturgruppen blev nedsat 26. november 2009 samtidig med de tre andre arbejdsgrupper.
På baggrund af de faglige analyser og den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppen,
nedsatte naturgruppen 11 undergrupper på sit 2. møde 24. november 2009, med følgende
emner:
• Natur i Svendborg kommune
• Natur på Syd-Vestlangeland
• Strandenge og mader
• Overdrev, hatbakker
• Bestøvende insekter
N A T U R
15

• Levende hegn og diger
• Skove
• Øhavet
• Søer, moser, vandhuller, vandløb, rigkær, nor
• Naturvenlig arealanvendelse/Dynamisk naturbevaring
• En bedre proces frem mod/i en nationalpark
Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte
emne (bilag 1.3 og 1.4). De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper.
Arbejdsgruppen har fulgt en på forhånd fastlagt mødeplan, der har haft til formål at sikre, at
alle mødedeltagerne var orienteret om, hvorledes processen forløb. Mødeplanen fremgår af
bilag 1.2.
2.7 Borgernes bekymringer og ideer
Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området
skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med
borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra
borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden.
Bekymringerne: Den samlede liste gælder alle fire arbejdsgrupper og er vedlagt som bilag 2.
Ideerne er mere tema-specifikke og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne.
Listen over natur-relevante ideer er ligeledes bilagt denne rapport, se bilag 3.
For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev
seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, har sekretariatet
udarbejdet følgende model:
Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde ind under
fire overskrifter eller - om man vil - i fire kasser:
Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for kasserne:
1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger for lokalbefolkningen i forbindelse
med en nationalpark som følge af nationalparkloven.
2. Ved at udpege området til nationalpark vil området efter en årrække fra myndighedernes
side få status af et ”særligt følsomt/bevaringsværdigt område”, som vil blive pålagt yderligere
restriktioner via anden lovgivning
3. Hvis der kommer for mange gæster/for m.egen færdsel til lands og vands, kan det gå ud
over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet.
4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk.
Disse fire ”bekymringskasser” blev derefter transformeret til ”Fire Gyldne Regler”, som har
dannet rammerne om den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder.
1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven, og skal kunne
realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner).
2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven,
skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)?
3. Alle ideer/forslag skal vurderes: Er der harmoni mellem bestræbelserne på at benytte/be
skytte natur/kulturhistoriske værdier og lokalsamfundets interesser for benyttelse/beskyttelse?
4. Alle ideer/forslag skal vurderes i forhold til mulig konflikt med forslag fra andre undergrupper
eller hovedarbejdsgrupper.
For at imødekomme behandlingen af problemerne i bekymringskasse 4 nedsatte arbejdsgruppen
en undergruppe til at udarbejde forslag til en bedre proces hen mod og i en evt.
nationalpark.
16 N A T U R

En undergruppe i gang med
at udarbejde sin indsatsbeskrivelse.
Fra venstre:
Per Holmsgaard, Horne
Maria Gram-Jensen, Faaborg
Astrid Ejlersen, Langeland
Nis Rattenborg, Langeland
Poul Henrik Harritz, Strynø
Udgangspunktet har været, at undergrupperne måtte formulere alle de ideer og indsatser,
de ville, men de forpligtede sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler, før de
sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen.
På denne måde blev det sikret, at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med
frem i ideudviklingsfasen.
N A T U R
17

3 DE FAGLIGE ANALYSER
3.1 Eksperternes seks analyser
Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel.
I forbindelse med analysedelen er udarbejdet 6 analyser inden for nationalparklovens 4
hovedformål, natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhvervsliv.
Analyserne har to hovedformål:
- De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs.
om området indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier.
- De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af national
parken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke
tog afsæt i formodninger og antagelser.
3.2 Resumé af analyserne
Til brug for naturgruppens arbejde med at udvikle ideer er der blevet udført tre faglige
analyser:
Landskabsanalyse (NIRAS)
Natur i det sydfynske øhavsområde (Naturplan)
Kystfugle i det Sydfynske Øhav (Rasmus Bisschop-Larsen)
De tre rapporter findes alle i pdf-version til download på www.nationalparksydfyn.dk.
I det følgende gennemgås hovedresultaterne af de tre analyser.
3.2.1 Landskabsanalysen
I forbindelse med kommuneplanlægningen har de fleste kommuner fået lavet en landskabsanalyse.
Dette gælder også Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner, men ikke Langeland
og Ærø kommuner. Der er derfor først udarbejdet en grov landskabskarakteranalyse af de to
ø-kommuner i rapporten ”Landskabskarakterkortlægning af Langeland og Ærø” fra NIRAS,
og resultaterne herfra er sammen med de eksisterende landskabsanalyser fra de to store
kommuner samlet i en kort rapport ”Landskaber og Landskabselementer”.
Hovedkonklusionerne er samlet i figur 2 og kan sammenfattes således:
”Det påtænkte nationalparkområde indeholder store sammenhængende landskabstræk, som
udgør en stor værdi både internationalt og nationalt. Nogle steder fremstår landskabet eller
landskabselementerne særlig tydeligt, her en særlig betydning kulturhistorisk eller indeholder
en stor koncentration af karakteristiske landskabselementer. Disse landskaber udgør et særlig
stort potentiale i udviklingen af en fremtidig nationalpark, med et stort oplevelsesmæssigt
og formidlingsmæssige indhold.
Områder med særligt landskabeligt potentiale er:
• Øhavet
• Svanninge Bakker
• Egebjerg Bakker, Hvidkilde tunneldal, Syltemae ådal
• Gulstav
• Lindelse Nor
• Ristinge halvø
• Voderup Klint
• Vitsø Nor
• Tranekær slot
• Hvidkilde
• Valdemars Slot
De nævnte områder er fremhævet med udgangspunkt i de landskabelige værdier og oplevel
sesmuligheder. Disse bør sammenholdes med områder der har særlig kulturhistorisk og/eller
18 N A T U R

en fremtidig nationalpark.
Områder med særligt landskabeligt potentiale er:
Vitsø Nor
Ærøs højderyg
Tranekær Slot
Hvidkilde
Valdemars Slot
NIRAS biologiske Konsulenterne værdier og oplevelsesmuligheder. Herved vil det være muligt at identificere natio 21
nalparkens fremtidige kerneområder samt deres potentiale og sårbarhed over for påvirkninger.
Det er dog vigtigt også at have fokus på de landskabelige helheder inden for nationalparkområdet,
herunder hele øhavets landskab med de afvekslende kystformer der har en stor
værdi, med det rolige lavvandede farvand beskyttet mod de sydlige farvande af Ærø og
Langeland, og med det store bakkelandskab på Fyn som landemærket mod nord. Et unikt
samspil mellem land og vand.”
3.2.2 Naturanalysen
En eventuel nationalpark i det sydfynske område vil være kendetegnet ved en stor spændvidde
i naturtyper - fra skovlandet i de højtliggende alpeområder til kyst- og havområderne
i og omkring Øhavet. Konsulentfirmaet Naturplan har udarbejdet en naturanalyse med disse
hovedpunkter:
Særlig landskabsområder.
Fra NIRAS’s rapport “Landskaber
og landsskabs
elementer.
”Som ”nationalparkens flagskibe”, der i særlig grad kendetegner undersøgelsesområdet
og som rummer natur af meget stor værdi både lokalt, nationalt og internationalt, kan fremhæves
de lavvandede havområder med ålegræsenge, de vidtstrakte strandenge, øhavets nor,
stenrevene, de store søer og de mange skovområder.
Disse naturtyper er med til at give det sydfynske område sin helt særlige naturmæssige
karakter, på samme måde som de store klitheder og hedemoser giver særlig karakter til
Nationalpark Thy og de vidtstrakte overdrevsbakker giver det til Nationalpark Mols Bjerge.
Disse naturtyper vil være et værdifuldt bidrag til de danske nationalparker som helhed,
også hvis der sker udpegning andre steder for eksempel i vadehavsområdet eller langs
Skjern Å.
Af mindre fremtrædende naturtyper med meget værdifuld natur kan fremhæves en række
”særlige klenodier” som områdets overdrev og klitter, klokkefrøvandhuller og andre vandhuller
med sjældne padder, de artsrige moser og enge med rigkær, og de sjældne forekomster
af hvas avneknippemoser, næringsfattige højmoser og tørvemoser.
N A T U R
19

Flere af disse naturtyper - for eksempel overdrev, rigkær og klokkefrøvandhuller - er i Danmark
stærkt reduceret i udbredelse og kvalitet på grund af dræning, opdyrkning, næringsstofbelastning,
manglende afgræsning eller andet. De vil med tiden kunne få en mere fremtrædende
plads gennem målrettet naturpleje eller genopretning.
Ud over de naturmæssige ”flagskibe” og ”særlige klenodier” er der en stor mængde ”almindelig
natur” i undersøgelsesområdet, for eksempel vandløb, moser og enge, vandhuller,
levende hegn og vildtplantninger. Her findes mange almindelige arter af planter og dyr, som
fremmes af moderne drift og et højt indhold af næringsstoffer, eller arter som breder sig, når
den traditionelle drift med afgræsning og høslæt ophører.
I visse tilfælde kan små bestande af ualmindelige eller sjældne planter og dyr også overleve
i områder med almindelig natur og de kan være af stor betydning som spredningsveje for
arterne.
Der kan også være gode muligheder for at forbedre naturtilstanden i områder med almindelig
natur gennem naturpleje, hævning af vandstand, naturvenlig vedligeholdelse af vandløb,
etablering af beskyttelsesbræmmer eller lignende. Det gælder især i ådale og andre steder,
hvor naturområderne ligger i sammenhæng med hinanden.
Derimod kan det være svært at gennemføre effektive og vedvarende forbedringer på små og
isolerede lokaliteter i landbrugslandet.”
Resultaterne er samlet i de nedenstående skemaer:
”Nationalparkens flagskibe”
Særligt fremtrædende og
meget værdifulde naturtyper
for en evt.
nationalpark.
20 N A T U R
Lavvandede
havområder
Strandenge
Øhavets nor
Stenrev
De store søer
De mange
skovområder
Vidt udbredt og meget karakteristisk naturtype for Øhavet.
Meget stor betydning som levested for arter (rodfæstede planter, kransnålalger, smådyr, fisk, fugle).
Arealmæssigt stærkt reduceret naturtype i Øhavet og i Danmark (reduceret dybdeudbredelse på grund af
næringsuklart vand)
Stor lokal interesse (stor indsats er gjort for at rense spildevand for næringsstoffer, desuden er der indledt
etablering af vådområder i oplandet)
Stor national og international interesse (3 marine habitatnaturtyper)
Vidt udbredt og meget karakteristisk naturtype for Øhavet
Meget stor betydning som levested for arter (planter, padder, fugle)
Mange sjældne arter med særlig sydøstlig forekomst i Danmark.
Arealmæssigt stærkt reduceret naturtype i Danmark.
Meget stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje af naturtypen)
Stor national og international interesse (4 habitatnaturtyper, heraf en prioriteret (strandsøer))
Hyppige og meget karakteristiske naturtyper for Øhavet
Stor betydning som levested for arter (kransnålalger, fugle i retablerede nor)
Arealmæssigt stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og i Danmark.
Meget stor lokal interesse (flere eksempler på retablering og miljøforbedringer gennem vådområdeprojekter)
Meget stor national og international interesse (6 habitatnaturtyper, heraf 1 prioriteret (kystlaguner og
strandsøer))
Oprindeligt hyppig og meget karakteristisk naturtype for Øhavet
Areal- og kvalitetsmæssigt meget stærkt reduceret i øhavsområdet og Danmark (tidligere stenfiskeri)
Stor betydning som levested for arter (fasthæftede planter og dyr, fisk).
Stor national og international interesse (indledt retablering i Danmark, 2 marine habitatnaturtyper)
Store søer hyppige og meget karakteristiske for dele af det sydfynske område (Det Sydfynske Højland)
Stor betydning som levested for arter (planter, fisk, fugle)
Stor lokal interesse (stor indsats er gjort for at rense spildevand for næringsstoffer, indledt etablering af
vådområder i de store søers oplandet, flere eksempler på ny- og genetablering af store søer)
Stor national og international interesse (4 habitatnaturtyper)
Stort sammenhængende ”skovland” i Det Sydfynske Højland, med gode levesteder og spredningsmuligheder for
planter og dyr
Mange gamle artsrige småskove uden drift eller med naturvenlig drift, enestående tæthed af stævningsskove i
det sydfynske område og på øerne, især på Langeland.
Stor lokal interesse (områder udlagt til urørt skov, introduktion af naturvenlige driftsformer).
Meget stor national og international interesse (5 skovhabitatnaturtyper, heraf 2 prioriterede (Elle- og askeskove
samt skovbevoksede tørvemoser))
Figur 6.1. Særligt fremtrædende og meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.
”Samlet set er der mange gode naturmæssige argumenter for at oprette en nationalpark i
det sydfynske område:
”Særlige klenodier”
Der er tale om et enestående naturområde med verdens største druknede istidslandskab og
Overdrev og Spredte, men karakteristiske naturtyper for Sydfyn og Øhavet (Det Sydfynske Højland, eksponerede kyster på
klitter
øerne)
mange forskellige naturtyper.
Stor betydning som levested for arter (planter, insekter)
Arealmæssigt meget stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og i Danmark (opdyrket)
Mange sjældne arter med særlig sydøstlig forekomst i Danmark.
Stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje og retablering af naturtypen)
Naturtyperne spænder vidt fra højdynamiske vind-, vejr- og strømudsatte strandenge, klinter,
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, tørre og sure overdrev og grå klitter desuden
stenrev, overdrev,
prioriterede).
nor og brakvandsprægede havområder til højtliggende bakker med søer,
Vandhuller med Karakteristisk for det sydfynske øhavsområde
skove klokkefrø og og gamle andre Meget overdrevsarealer. stor betydning som levested Desuden for arter er (klokkefrø) der usædvanligt mange gamle artsrige småskove
præget af Meget stævningsdrift stor lokal indsats og (retablering mange og småskove pleje af vandhuller) med præg af urørt skov og
sjældne padder Antalsmæssigt stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og Danmark
naturskov.
Artsrige rigkær
Meget stor national og international interesse (DK rødlistet art, bilag IV art)
Spredt forekommende på Sydfyn og visse øer (for eksempel Arreskov Sø og Helnæs Made)
Stor betydning for sjældne arter (blandt andet orkideer, herunder mygblomst )
Mere end 30 habitatnaturtyper Stor lokal interesse (omfattende findes indsats i området, gjort mht. hvilket pleje og retablering) svarer til omtrent halvdelen af alle
Stor national og international interesse (forekomst af habitatnaturtyper)
habitatnaturtyper Hvas
Spredt i Danmark. forekommende Ni og lokalt af disse karakteristisk har høj for øhavsområdet prioritet i (Langeland). EU. Specielt kan fremhæves de
avneknippemoser Meget sjælden naturtype i Danmark.
mange nor og strandenge Stor betydning som med levested laguner for arter og (hvas strandsøer, avneknippe) som har høj prioritet i EU.
Meget stor national og international interesse (prioriteret habitatnaturtype)
Højmoser og Meget sjældne i øhavsområdet
tørvemoser
Sjældne i Danmark
Stor lokal interesse (omfattende indsats mht. retablering)
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, højmose desuden prioriteret)
Figur 6.2. Mindre fremtrædende men meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.

det sydfynske område og på øerne, især på Langeland.
Stor lokal interesse (områder udlagt til urørt skov, introduktion af naturvenlige driftsformer).
Meget stor national og international interesse (5 skovhabitatnaturtyper, heraf 2 prioriterede (Elle- og askeskove
samt skovbevoksede tørvemoser))
Figur 6.1. Særligt fremtrædende og meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.
”Særlige klenodier”
Overdrev og
klitter
Vandhuller med
klokkefrø og andre
sjældne padder
Artsrige rigkær
Hvas
avneknippemoser
Spredte, men karakteristiske naturtyper for Sydfyn og Øhavet (Det Sydfynske Højland, eksponerede kyster på
øerne)
Stor betydning som levested for arter (planter, insekter)
Arealmæssigt meget stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og i Danmark (opdyrket)
Mange sjældne arter med særlig sydøstlig forekomst i Danmark.
Stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje og retablering af naturtypen)
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, tørre og sure overdrev og grå klitter desuden
prioriterede).
Karakteristisk for det sydfynske øhavsområde
Meget stor betydning som levested for arter (klokkefrø)
Antalsmæssigt stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og Danmark
Meget stor lokal indsats (retablering og pleje af vandhuller)
Meget stor national og international interesse (DK rødlistet art, bilag IV art)
Spredt forekommende på Sydfyn og visse øer (for eksempel Arreskov Sø og Helnæs Made)
Stor betydning for sjældne arter (blandt andet orkideer, herunder mygblomst )
Stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje og retablering)
Stor national og international interesse (forekomst af habitatnaturtyper)
Spredt forekommende og lokalt karakteristisk for øhavsområdet (Langeland).
Meget sjælden naturtype i Danmark.
Stor betydning som levested for arter (hvas avneknippe)
Meget stor national og international interesse (prioriteret habitatnaturtype)
Højmoser og Meget sjældne i øhavsområdet
tørvemoser
Sjældne i Danmark
Stor lokal interesse (omfattende indsats mht. retablering)
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, højmose desuden prioriteret)
Figur 6.2. Mindre fremtrædende men meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.
Mindre fremtrædende men
meget værdifulde naturtyper
for en evt. nationalpark.
”Den almindelige natur”
Vandløb
Moser og enge
Vandhuller
Levende hegn
Beplantninger og
remiser
Almindelige i undersøgelsesområdet og i Danmark
Reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af reguleringer og vedligeholdelse
Lokal betydning som muligt levested for fiskearter af national og international bevaringsinteresse (lampretter,
pigsmerling)
Meget stor national og international interesse (2-3 habitatnaturtyper medregnet bræmmer langs vandløb,
herunder 1 prioriteret (kalkkilder)) 100
Almindelige i undersøgelsesområdet og i Danmark
Reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af dræning, omlægning, gødskning og sprøjtning
Lokal meget stor betydning som vokse- og levested for planter og dyr (for eksempel orkideer og vandfugle)
Lokalt stor national og international interesse (for eksempel forekomst af blåtop-eng, som er habitatnaturtype)
Ret almindelige i undersøgelsesområdet
Stærkt reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af dræning, opdræt af fugle mv., påvirkning med
næringsstoffer og manglende afgræsning af bredzoner)
Lokal stor betydning som levesteder for planter og dyr, herunder padder, guldsmede mv.
Ret almindelige i undersøgelsesområdet
Reduceret udbredelse som følge af sammenlægning af marker mv.
Lokal stor betydning som levested for planter og dyr, og som spredningsveje for arter
Lokalt almindelige i undersøgelsesområdet
Betydning som opholdssted især for vildt og som spredningsveje for arter
Figur 6.3. Naturtyper af generel værdi for en eventuel nationalpark.
Desuden er der mange arter, som har stor national og international interesse, herunder
vigtige bestande af klokkefrø, strandtudse, grønbroget tudse, springfrø og hasselmus. Øhavet
og skovene rummer også vigtige bestande af ynglende og trækkende vandfugle, samt rovfugle.
Naturtyper af general
værdi for en evt. nationalpark.
Inden for undersøgelsesområdet er der i forvejen mange områder med god tilstand, som
allerede nu kan opfylde kriterierne i Nationalparklovens §2 om, at området skal have national
eller international betydning på grundlag af de naturmæssige eller landskabelige værdier
i området.
Desuden er der gode muligheder for at styrke og udbygge de eksisterende værdier gennem
fortsat pleje og gennem naturgenopretning i fremtiden.”
3.2.3 Fugleanalysen
Konsulent Rasmus Bisschop-Larsen har udarbejdet en rapport over de ynglende kystfugle i
øhavet i sommeren 2009 med følgende sammenfatning:
”Gennem kortlægningen af de ynglende kystfugle finder man de områder der i dag indeholder
særligt store koncentrationer af ynglende fugle. Disse områder udgør således kernen
af kystfuglebestanden i Det Sydfynske Øhav og bør tillægges særlig beskyttelse. Det drejer
Strandtudsen er gået meget tilbage i det sydfynske øhavsområde. Foto: Kim Bang Jensen.
sig ikke overraskende om de flade holme og øer mellem Tåsinge og Ærø. De fleste af dem
er ubeboede og bruges i yngletiden kun til græsning. Ydermere gør de lavvandede områder
imellem dem adgangen til øerne begrænset. Derfor fungerer de også som vigtige fouragerings-
og rasteområder for gæs, ænder og svaner.
Groft set kan man dele området op i 4 vigtige delområder:
Egholmene og farvandet syd for (nr. 2 på kortet). På selve holmene er der et rigt fugleliv
med hovedforekomster af ederfugl, havterne, dværgterne og muligvis også de sjældne fugle
stor kobbersneppe og almindelig ryle. Holmene har også store bestande af måger. Farvandet
syd for benyttes langt hen i maj som rasteområde for knortegæs og senere som fouragerings
område for ederfugle med ællinger.
101
N A T U R
21

Kort over de undersøgte
områder i den østlige del af
Det Sydfynske Øhav.
Bredholm, Strynø Kalv, Vogterholm og Bondeholm (nr. 4 på kortet). Både selve holmene og
det lavvandede område nord for Bredholm er vigtige ynglepladser og rastepladser for ederfugl,
knopsvane, rødben og flere arter måger. Selve vandfladen er også det vigtigste område
for fældende svaner i sommermånederne, hvor flere tusinde knopsvaner raster.
Hjortø, Hjelmshoved, Mejlholm og Odden (nr. 5 på kortet). Især de 3 mindre holme udgør
et vigtigt område for ederfugl, klyde og dværgterne. Ligeledes huser de store mågekolonier.
Hjortø med sine fine græssede enge er vigtig for en vadefugl som viben. Den vestlige del er
også vigtig for stormmåge og havterne.
Storeholm, Langholm og Langholmshoved (nr. 3 på kortet). Disse tre holme er potentielt
vigtige ynglelokaliteter for klyde, stenvender og terner. Ydermere udgør området nord for
Storeholm den eneste større vadeflade i Det Sydfynske Øhav og er dermed vigtig som fourage
ringsområde for vadefugle.
Tilsammen udgør områderne hjertet af fuglelivet i Det Sydfynske Øhavet og det er vigtigt
at begrænse forstyrrende aktiviteter, som f. eks menneskelig færdsel, i området i yngletiden.
Behovet for beskyttelse understreges af, at de mange holme og øer yder læ for bølger og vind
og området udgør det mest rolige farvand i Øhavet. Derfor er det oplagt til friluftsaktiviteter,
såsom kajaksejlads, og færdselen er da også steget kraftigt efter årtusindskiftet.
Kerneområderne er også sammenfaldende med de områder der blev udpeget som særligt
sårbare i Fyns Amts Friluftspolitik (2004). Dog angives der heri yderligere to områder i
Helnæs Bugt, området nord for Drejø og Lindelse Nor som sårbare områder. I nærværende
undersøgelse fandtes de ikke at udgøre kerneområder for ynglefugle, og de må anses for at
være suboptimale på grund af forstyrrelse eller dårligt fødegrundlag.
Kerneområderne omtalt ovenfor ligger alle i den østlige del af øhavet. I den vestlige del kan
især Vestersjo med det nærliggende Lyø Trille fremhæves (nr. 13 på kortet). Beliggende ved
den vestlige indgang til Øhavet er det en vigtig yngleplads for sårbare arter som klyde, hav
terne, dværgterne.
Samlet kan man konstatere, at de fleste arter af kystfugle i Det Sydfynske Øhav i de seneste
30 år har haft en nogenlunde stabil bestandsudvikling. Det gælder især de almindelige og
ofte talrige arter. Der er dog flere arter der har haft en markant tilbagegang. Det drejer sig
om arter, der samtidig er truet af generel tilbagegang på landsplan, og det er bekymrende,
22 N A T U R

fordi flere af disse arter netop er udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Sydfynske
Øhav.
Der er dog store forskelle i udviklingen af de enkelte fuglegrupper:
Andefuglene har det generelt godt og kun for de arter, hvor Det Sydfynske Øhav ikke opfylder
deres generelle krav til ynglebiotoper ses der en tilbagegang. Det er fåtallige arter, som fx
atlingand og troldand, der foretrækker indlandslokaliteter. Spidsand er dog en art med strand
enge som ynglehabitat, og artens bestandsudvikling burde kunne vendes. På øhavets kystnære
lokaliteter ses en fremgang af arter der yngler langs kyster (ederfugl og gravand) samt opportunistiske
arter som gråand.
En positiv udvikling ses der også hos mågerne. Her er især de sjældnere arter (sorthovedet
måge, sildemåge og svartbag) gået frem, mens de resterende arter har vist stabile bestande.
Derimod ser det mindre godt ud for vadefuglene. Her er alle de sjældne arter gået tilbage.
Det drejer sig om klyde og almindelig ryle, der stadig har en lille bestand, og brushane,
stor kobbersneppe og stenvender, der alle er forsvundet. Alle arterne er truet på landsplan
og yngler på strandenge og i tilstødende laguner. Denne type lokaliteter er fremherskende i
Det Sydfynske Øhav, og øhavet burde derfor rumme levedygtige bestande af disse arter.
De resterende vadefugle som rødben, strandskade og stor præstekrave opretholder stabile
bestande. Det drejer sig om arter, der er mindre følsomme overfor forstyrrelse og habitatvalg
end de første.
Helt galt ser det ud for ternerne. Her er alle arter, bortset fra splitterne, gået tilbage gennem
hele perioden. Begge de sjældne arter, hav- og dværgterne ser dog ud til at have standset
tilbagegangen men på et lavt niveau. For ternerne ser det ud til at forstyrrelse er en vigtig
faktor og arterne er i dag stort set begrænset til områder beskyttede af færdselsreguleringer.”
3.3 Styrende parametre
I Naturanalysen er gennemgået de vigtigste aktuelle trusler for naturtyperne i Det Sydfynske
Øhav. Det drejer sig om nedenstående 7 punkter:
3.3.1 Påvirkning med næringsstoffer
Næsten alle naturtyper i undersøgelsesområdet har store problemer med for højt niveau af
næringsstoffer.
Overskud af næringsstoffer i forhold til naturlige
niveauer forskyder balancen. Nogle dyr
og planter vil helt forsvinde, mens nogle få,
som i særlig grad er i stand til at udnytte næringsstofferne,
overlever. På landjorden gælder
det plantearter som stor nælde (brænde
nælde), agertidsel, vild kørvel og mange kraftigt
voksende græsser som draphavre og almindelig
hundegræs. I havet gælder det arter
som trådalger og søsalat. Desuden øges mængden
af mikroskopiske alger i vandet, så der
opstår uklart vand. I havet fører øget produktion
af plantemateriale også til øget hyppighed
og udbredelse af iltsvind.
Havterne over Det Sydfynske
Øhav - en art der er
gået meget tilbage de
seneste år.
Næringsstofferne kan nå frem til naturområderne ad mange veje. Mange overdrev, enge og
moser bliver direkte gødsket for at opnå mere græs til husdyrene, og mange vådområder
bliver indirekte påvirket gennem afstrømning af vand fra tilstødende marker. Desuden påvirkes
naturområderne af øget mængde næring, især kvælstof, fra luften. Kvælstoffet damper
op i luften fra husdyrgødning i form af ammoniak, der let opløses i luftens vand, og som
kvælstofoxider fra biler og industrier - og ender på naturområderne med regnvandet.
N A T U R
23

Søerne og havområderne er ofte endestation for næringsstofferne. Især de kystnære og indelukkede
havområder og nor kan være meget påvirket af lokal afstrømning, mens de åbne
områder får en forholdsvis større andel fra luften og fra tilstødende havområder.
EU´s vandrammedirektiv stiller krav om, at vandområderne skal have en generel god tilstand
senest i 2015. Dette krav afspejles i de netop offentliggjorte vandplaner, se kapitel 7.4.
En af de få naturtyper, som er mere robust mod en øget næringsstofbelastning, er strandengene,
som fra naturens hånd er indrettet på at modtage meget næring, når de oversvømmes af havet.
3.3.2 Tilgroning
Tilgroning i høje urter, buske og træer sker som regel meget hurtigt på lysåbne naturarealer,
hvor afgræsning eller høslæt hører op.
Opgørelser i forbindelse med basisanalyserne i Natura 2000-områderne i og omkring Det
Sydfynske Øhav fra 2005 viste, at problemet med tilgroning generelt var stort på mange
arealer med rigkær samt på en hel del overdrev. Der var også problemer med tilgroning på
en del strandenge - mest i form af høje urter, da buske og træer ikke tåler saltvand. Skønsmæssigt
er cirka halvdelen af strandengene stadig præget af tilgroning, på trods af en stor
plejeindsats.
Tilgroning kan modvirkes gennem pleje. Behovet for pleje inden for de forskellige habitatnaturtyper
blev vurderet i basisanalyserne (2005) til at omfatte i alt cirka 790 hektar strandenge,
overdrev, grå klit og rigkær. For cirka 450 hektar strandenge og næsten hele arealet
med rigkær blev behovet for indsats vurderet til at være stort og omfattende, for en stor del
i en længere årrække. Der var også stort plejebehov for cirka 40 hektar overdrev.
Det er uvist, hvor stort plejebehovet er i dag, og hvor stort plejebehovet er uden for de registrerede
habitatnaturtyper, men det vurderes som meget stort pga. den ophørte afgræsning.
3.3.3 Invasive arter
Rynket rose er især angivet som et problem på strandvolde på Nordlangeland. Desuden findes
arten på strandenge og kalkoverdrev på Helnæs og i klitter og på overdrev langs kysterne i
det sydfynske øhav. Specielt i klitområder er rynket rose et stort problem.
Kæmpe-bjørneklo er også lokalt et stort problem.
Den vidt udbredte rynket
rose er en art, der kvæler
al anden vegetation.
De lysåbne partier i Svanninge Bakker er kraftig udsat for tilgroning med gyvel. Arten regnes
ikke for invasiv, men breder sig kraftigt på overdrev på bekostning af andre arter.
Til gengæld er tre invasive arter på fremgang
i det sydfynske område. Det gælder rød hestehov
som er almindelig og breder sig langs
grøftekanter og andre fugtige steder, og enkelte
steder i skovene er der fundet kæmpepileurt
og japansk pileurt.
I Øhavet er der fundet spredt forekomst af
rødalgen dusktang, blandt andet i Nakkebølle
Fjord. Der er også udbredt forekomst af invasive
arter af børsteorme, muslinger og snegle.
Som regel er det umuligt helt at udrydde
invasive eller særligt aggressive arter, når
de først har fået fodfæste. Bekæmpelse bør
ske på så tidligt et tidspunkt som muligt for
at gøre opgaven overkommelig. Det forudsætter
normalt at der gennemføres løbende
overvågning af arterne.
24 N A T U R

3.3.4 Arealindskrænkning
Det er vurderet af Fyns Amt, at op mod 70% af arealet med strandenge, moser og enge er
forsvundet alene siden 1940’erne. Desuden er der forsvundet meget store arealer med overdrev
og søer og andre naturtyper. Mange arter er forsvundet eller gået stærkt tilbage i antal
- også fordi deres tidligere vokse- og levesteder er forsvundet.
Der er stort behov for at genskabe naturområder for at sikre en alsidig natur med gode muligheder
for, at de nuværende arter kan overleve og sprede sig i landskabet. I nogle tilfælde
kan det lade sig gøre at skabe mere og bedre natur ved at tage udgangspunkt i nuværende
udyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer. I andre tilfælde kan der kun skabes ny natur og/
eller bedre natur ved at omdanne marker til naturarealer, hvis man skal undgå at komme i
konflikt med andre naturinteresser. For eksempel kan retablering af rigkær ud fra sumpskov
komme i konflikt med behovet for at bevare artsrige elle- og askeskove langs vandløb og
søbredder.
3.3.5 Miljøfarlige stoffer
Der er registreret miljøfarlige stoffer flere steder i Øhavet, især omkring havne og i områder,
hvor der har været deponeret oprenset materiale fra havne (klapområder). I nogle tilfælde er
der registreret kønsskifte hos havsnegle som følge af miljøfarlige stoffer (TBT fra bundmalinger).
Der er også fundet rester af sprøjtemidler i nogle af søerne og norene i lave koncentrationer.
Nye krav til bundmaling uden tin mv. og bedre rensning af udledninger fra virksomheder
vil medføre, at miljøproblemerne langsomt blive mindre og mindre.
3.3.6 Fysiske påvirkninger
Bortset fra opdyrkning og afvanding er det primært de marine områder, som er præget af
fysiske påvirkninger, for eksempel i form af sejlrender, etablering af dæmninger og indvinding
af råstoffer. Et meget stort indgreb i havområderne har været stenfiskeri, som har
medført, at mange stenrev er fisket op.
Mange vandløb er rørlagt eller stærkt påvirket af reguleringer og vedligeholdelse af strømrender.
Der er et stort behov for at genetablere stenrev og for at gennemføre skånsom vedligeholdelse
af vandløb. Desuden er der stort behov for at planlægge råstofindvinding og fiskeri med
bundskrabende udstyr, så aktiviteterne ikke skader områder med rev og undersøiske skove
af ålegræs og alger.
3.3.7 Klimaforandringer
Man forventer, at eventuelle klimaforandringer vil give mere nedbør over Danmark og regionen
omkring Østersøen. Mere nedbør vil øge afstrømningen fra Danmark og Sverige til
Kattegat. Der vil også komme mere brakvand ud fra Østersøen. Alt i alt vil saltholdigheden
i de indre danske farvande falde, til skade for mangfoldigheden af planter og dyr. Klimaforandringerne
kan både føre til nedsat artsrigdom og til, at bundvegetationen får dårligere
vilkår i de indre danske farvande.
Øget nedbør vil også øge udvaskningen af næringssalte til vandløb, søer og havet fra dyrkede
områder. Det vil sammen med øget temperatur kunne forværre problemerne med uklart vand,
trådalger og iltsvind. Desuden vil stigende temperaturer sandsynligvis ændre sammensætningen
af planter og dyr, og dermed fødenettet, i havet.
Stigende vandstand i havet vil kunne få meget stor betydning for kystområderne i Det Sydfynske
Øhav. Nedbrydningen af kysterne og klinterne vil tage til, når havet begynder at stige,
og mange lavtliggende områder risikerer at blive oversvømmet. Stigende vandstand vil især
være en trussel mod strandenge. Desuden vil behovet for ny kystsikring med flere eller
større diger, moler og høfder begrænse mulighederne for en mere naturlig dynamik langs
kysterne.
N A T U R
25

Stigende vandstand
som følge af den globale
opvarmning vil være en
stor trussel mod de mange
lave øer og holme.
Klimaændringerne vil også påvirke de økologiske systemer på land. Der er allerede eksempler
på, at sydlige arter begynder at brede sig nordpå. Desuden forventes det, at et varmere
og vådere klima vil medføre øget tilgroning på lysåbne arealer, som ikke længere drives
gennem afgræsning.
Ved fx at etablere flere vådområder, som kan fjerne eller binde næringsstoffer, ved at planlægge
nye områder til strandenge på fremtidige lavtliggende landområder langs kysterne
og ved at reservere nye områder i nor og langs klinter, kan man medvirke til at sikre, at det
naturlige samspil mellem hav og land kan udfolde sig.
26 N A T U R

4 INDSATSOMRÅDER
- præsentation
11 undergrupper - 11 indsatsområder.
Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til 11 indsatsområder, som er blevet beskrevet af
undergrupper, fremlagt mundtligt og skriftligt i arbejdsgruppen og diskuteret på gruppens
tredje møde, hvor forfatterne til beskrivelserne modtog kommentarer fra resten af arbejdsgruppen
og fra sekretariatet.
På det grundlag har undergrupperne lavet de endelige beskrivelser af indsatsområderne, som
indgår i arbejdsgruppens rapport dels som uredigerede bilag, dels med korte beskrivelser
herunder.
4.1 Natur i Svendborg Kommune (bilag 4.12)
Niels Tamborg (tovholder) og Morten Nielsen.
Formålet har været at pege på områder uden for undersøgelsesområdet i Svendborg kommune
som besidder store natur- og kulturhistoriske kvaliteter, som bør bevares. Med en målrettet
naturgenopretning og pleje vil disse kvaliteter yderligere kunne styrkes.
Der er i de sidste ca. 50 år forsvundet et stort antal små naturområder (opdyrkning, opfyldning,
dræning, sløjfning af hegn m.m.). Det betyder at de små bestande af padder, insekter
og planter har sværere ved at overleve og sprede sig til nye områder.
• Troense by og området nord herfor omfattende Bregninge Skov, Vindeby Øre og Skansebakken
• En landskabskorridor som strækker sig fra Heldager Gårds jorder og syd over og bl.a. omfatter
skovene Fårehave og Græsholmene
• Et område som strækker sig fra Brændeskoven i vest til øst for Brudager. Bl.a. omfattende
Sortemose, Holmdrup Mose (Lundemose) og en del af Vejstrup Å
• En landskabskorridor som går fra Holmdrup Mose og sydover
• Skårupøre Sund inkl. Bjørnemose og Egsmade
• Landskabskorridor langs Vejstrup Å
• Forbindelseskorridor langs Tange Å.
Ved naturgenopretning og pleje af områderne generelt bør der lægges vægt på, at evt. rørlagte
vandløb frilægges, og at vandstanden på drænede arealer hæves til naturligt niveau. Også
vandstandshævning i skovene vil være med til at give en mere varieret natur.
Skovene bør i øvrigt drives ved naturnær drift, med hovedsageligt hjemmehørende arter,
naturlig foryngelse og dermed stor variation i artssammensætning og alder. Et passende antal
gamle træer skal blive stående - også efter at de er døde. Herved gives bedre betingelser for
hulrugende fugle, svampe og mange insekter.
Etablering af lysninger og afgræsning i dele af skovene vil ligeledes være med til at skabe en
mere varieret natur.
De områder i Svendborgs omegn, der i dag har et moderat naturindhold, vil fremover kunne
fremstå som områder med meget højt naturindhold. Gennemførelse af ovennævnte tiltag vil
desuden være med til at:
• Skabe sammenhængende natur og dermed spredningskorridorer for flora og fauna i nationalparken.
• Bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed
• Sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik
• Bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier
• Sikre nærrekreative områder for Svendborgs indbyggere
• Fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet.
N A T U R
27

4.2 Natur på Syd-Vestlangeland (bilag 4.13)
Bent Kristensen (tovholder) og Theo Schou.
Formålet er at værne, forbedre og vedligeholde naturen samt at genskabe tabt natur i det sydlige
og vestlige Langeland til gavn for erhvervene (landbrug, fiskeri, turisme) samt dyre- og
plantelivet.
Naturen i området er meget varieret, præget af moderne landbrugsdrift, levende hegn, moser,
enge, vandhuller, skove, bakker og hatbakker. Mange områder er meget følsomme, bl.a. pga.
udledning fra øvre liggende arealer. Lavvandsområder og fladvand skal beskyttes, fordi området
har en rig fiskebestand til gavn for et aktivt fiskeri.
Den moderne animalske produktion har en koncentreret udledning af uheldige stoffer. Men
med de tiltag, der foretages i teknologisk retning, vil disse stoffer blive minimeret i løbet af
en femårig periode, og hermed fjerne udledningen til vores følsomme områder.
Naturvenlig arealanvendelse er netop afgræsning, oprensning af moser, søer, genskabelse af
vandhuller til gavn for frøer, krybdyr, ferskvandsfisk og diverse fuglearter som tiltrækkes af
de foretagne forbedringer. Etablering af vildtagre med såning af urter, vildt frøplanter til gavn
for dyr, fugle, sommerfugle, bier m.m.
Arbejdet bør gennemføres i samarbejde med kommunerne, erhvervene, interesseorganisationer,
hvor arbejdet bliver samlet og styret af f.eks. et nyt selskab ” Naturformidling Sydfyn
A/S”. Her kunne fx ansættes en fundraiser, der søger samtlige fonde m.m. om midler til
finansiering.
Landbruget har formet, opbygget og vedligeholdt kulturlandskabet igennem generationer.
De nævnte tiltag vil kunne kombineres med moderne effektiv landbrugsdrift, således at
erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og samtidig forbedres natur, miljø og landskab
så man har samme udlednings- og oplevelsesfaktor som i ”Morten Korch perioden”.
4.3 Strandenge og mader (bilag 4.1)
Poul Henrik Harritz (tovholder), Anna Nielsen, Mogens Lind Jørgensen og Ida Søkilde Jelnes.
Projektet skal identificere de strandenge i og ved Det Sydfynske Øhav, der er i fare for at lide
skade og miste biologisk mangfoldighed som konsekvens af de kommende klimaændringer.
Formålet med denne indsats er at sikre, at der skabes nye arealer landværts de eksisterende
strandenge, så disse nye arealer kan supplere og få funktion i forhold til de eksisterende
strandenge, der måtte oversvømmes mere eller mindre permanent som konsekvens af klimaændringerne.
Forslaget realiseres gennem samarbejde med myndighederne (primært kommunerne), NGO´er
og frivillige. Feltarbejdet tænkes udført af frivillige, men egentlige lodsejerkontakter sker i
samarbejde mellem lodsejer og offentlige myndigheder.
Fordelene er: Der skabes nye og større arealer med ”sjælden natur”.
Der gives bedre muligheder for færdsel og ophold i kystnær natur.
Arealer med naturpleje øges.
Ulemperne er: Landbruget mister marginale, kystnære arealer.
28 N A T U R

Strandenge skal afgræses
for at opretholde en rig
vegetation og et mangfoldigt
fugleliv.
4.4 Overdrev, hatbakker (bilag 4.5)
Nis Rattenborg (tovholder), Kasper Nowack, Astrid Ejlersen, Niels Ellebæk og Maria
Gram-Jensen.
Overdrev er en overset, men værdifuld og målsat naturtype.
Overdrev er hjemsted for mange truede arter af både planter, insekter, dyr og fugle.
Overdrev er den mest truede naturtype i det sydfynske område.
Overdrev trues bl.a. af opdyrkning/tilplantning, tilgroning, gødskning, sprøjtning.
Alene kvælstof fra luften overskrider tålegrænserne for overdrev.
Floraen og faunaen på overdrevene trues desuden af, at der bliver færre og ringere overdrev,
planter skal bestøves og er ofte også værtsplanter for insekter. Er der for få og små overdrev
er der for få overdrevsplanter og dermed for få af de insekter der er tilknyttet overdrevene.
Tidligere var der mange og ofte små overdrev, så der kan skabes overdrev også i det små.
Der er gode muligheder for at forbedre overdrev gennem pleje og reetablering/naturgenopretning.
Flere af truslerne mod overdrevene kan imødegås gennem en ændret driftsform/naturpleje
hvor tilgroning undgås og overdrevene gøres lysåbne bl.a. ved græsning eller slet.
Overdrevene er en åben naturtype med gode muligheder for oplevelser, god udsigt og mange
planter, insekter og fugle.
Der findes flere hundrede hatbakker på Langeland. Langt de fleste er forholdsvis små og i en
vis udstrækning under plov. Blandt de større og markante hatbakker er der flere med overdrevskarakter.
Det gælder specielt på den sydligste del af Langeland, fx sydvest for Bagenkop
og området vest for Nordenbro, Fakkebjerg, er antageligt en af de mest kendte, hvor
der allerede er mulighed for offentlig adgang.
I begge disse områder vil der være mulighed for at danne større sammenhængende overdrevsarealer.
Umiddelbare tiltag/forslag:
• De sydfynske kommuner tilvejebringer et udtræk af allerede registrerede overdrev i området,
for at få et overblik over fordeling, størrelse og målsætning.
• I forår/sommer 2010 vil de fleste sydfynske kommuner iværksætte en ny registrering af
netop overdrev og et samarbejde og opsamling herpå vil kunne blive et godt redskab i det
videre arbejde.
• I forhold til især de bestøvende insekter er det vigtigt at få de arealer med i registreringen,
som er mindre en §3 areal kravet.
N A T U R
29

De tørre overdrev huser
mange sjældne og truede
arter, men de skal ryddes
for uønsket vegetation for
at opretholde den biologiske
mangfoldighed.
• Diverse pleje tiltag skal sikres via støttemuligheder. Kunne delvist sikres via lokale frivillige
aftale, vha. støttekroner.
• Vigtigt også at få kortlagt de overdrev/hatbakker som ikke i dag fremtræder som overdrev.
Der udarbejdes en plejemanual, som skal kunne anvendes på alle de overdrevsarealer, man
efter registrering har udpeget som værende af stor betydning for overdrevenes flora og fauna.
Bliver det nødvendigt med en prioritering må de overdrev, der har højest værdisætning, udgøre
startlokaliteterne.
Plejemanualen bør være klar, når/hvis en beslutning om etablering af en nationalpark er truffet.
Projektforslag:
• Udpege de bestøvende insekter, og især de vildtlevende bier, som et særligt indsatsområde
for hele nationalparken.
• Festivalarealerne på Rue Mark ved Rudkøbing, som med en målrettet pleje i løbet af en
årrække antageligt kunne udvikle sig til et område med overdrevs karakter.
• Præstebjerg ved Rudkøbings nye skole. Bynær hatbakke, som med den rette pleje kunne
udvikle sig til et flot overdrev i løbet af en årrække.
• Etablering af vandretur som forløber over en række af hatbakker. (Som perler på en snor).
Konceptet med en vandretur over hatbakker, som en slags ”Langelandske alper” har efter
gruppens vurdering et stort potentiale.
• Etablering af grønne korridorer og større sammenhængende naturområder. Etablering af
sådanne vil også kunne fungere som spredningsveje for overdrevenes flora og fauna.
4.5 Bestøvende insekter (bilag 4.6)
Maria Gram-Jensen (tovholder).
Formålet med indsatsen er at beskytte vore bestøvende insekter, for dermed at sikre velfungerende
økosystemer og biologisk mangfoldighed i vor natur. De bestøvende insekter, og især
de mange vildtlevende biarter, spiller en helt afgørende rolle for bevaring af biodiversiteten.
Naturen i undersøgelsesområde har brug for insekternes bestøvningstjeneste for at sikre den
fortsatte rigdom af plantearter, og landbruget har brug for biernes bestøvningsservice for at
bibeholde udbytteniveauet af de dyrkede afgrøder. Udover at bestøvning muliggør kønsformering
af planter i vores natur og dermed er med til at opretholde arternes genetiske mangfol-
30 N A T U R

dighed, så har den også en enorm økonomisk betydning, fordi den sikrer verdens forsyning
af fødevarer som fx de fleste grøntsager og frugt.
Gennem de sidste par årtier rapporteres der om faldende bibestande overalt i Europa (og i
resten af verden) og om så stor en nedgang i artsrigdommen af bier og andre bestøvende
insekter, at også plantediversiteten i naturen er truet. Størstedelen af alle truede insektbestøvere
er arter tilknyttet kulturlandskabet, hvor forarmelsen af næringsgrundlaget og mangel
på egnede redepladser er størst.
Insektbestøvning spiller samtidig så stor en rolle for såvel landbruget som naturen at det med
baggrund i deres tilbagegang foreslås at udpege alle vore bestøvende insekter, og især de
mange oversete arter af enlige bier samt humlebier, for et særligt indsatsområde.
Generelt set er vores viden om de vildtlevende bestøvere, deriblandt de enlige bier, ikke ret
stor og de eksisterende data ligger meget spredt. Vi ved for lidt om de forskellige arters præferencer
med hensyn til valg af naturtyper, hvilket medfører usikkerhed i bedømmelsen af,
hvor mange og hvilke arter, der typisk er tilknyttet eksempelvis enghabitatet, og hvor mange
der typisk lever på overdrev.
Rapporten samler noget af den tilgængelige information om vore bestøvere og beskriver en
række tiltag til forbedring af deres vilkår.
Rapporten foreslår at iværksatte et 3-trins program for beskyttelse af bier og andre bestøvende
insekter og forbedring af deres livsvilkår, som indeholder:
• Udarbejdelse af status over de bestøvende insekter og vurdering af deres situation.
Det at vores viden om de enlige bier er utilstrækkelig, gør dem hverken mindre truede eller
mindre værdifulde for vores natur. Derfor er det nødvendigt at råde båd på denne mangelfulde
viden.
• Beskyttelse af de eksisterende arter for at forhindre deres fortsatte tilbagegang.
Oplaget peger på væsentlige årsager til det hastige nedgang i antallet af vore bestvere og
nævner en række af nødvendige ændringer i vor landbrugspraksis, der er afgørende for at
stoppe nedgangen.
Der understreges også vor mangel af viden om de bestøvende insekters levemåde og et stor
behov for undervisning af landbrugs- og vildtkonsulenter. Beskyttelse af de vildtlevende bestøvere
skal indarbejdes i vejledninger til lodsejere for at sikre insekternes levesteder og dækning
af deres behov for foder og redepladser.
• Forbedring af vilkår for vore bestøvere.
Der er mange muligheder for at forbedre vilkårene for vore bestøvere og dermed mangfoldigheden
af de blomstrende plantearter i undersøgelsesområde for nationalparken i det Sydfynske
Øhav. I oplægget findes forslag til en række konkrete tiltag for genopretning af naturen,
med henblik på at forbedre livsvilkår
for bier og andre bestøvende
insekter, samt forslag til formidling,
således at vore bestøvende
insekter værdsættes i fremtiden i
højere grad.
Danmark har ligesom resten af EU
forpligtet sig til at stoppe nedgangen
i biodiversiteten inden udgangen
af 2010, men selv det at skrue
nedgangs tempoet ned er ikke lykkedes
for hverken Danmark eller
resten af verden og tabet af planteog
dyrearter sker stadig med alarmerende
hast.
Den nye fælleseuropæiske strategi
frem til 2050 sætter nu fokus på at
naturens økosystemtjenester og dermed
på insektbestøvning. Region
Syddanmark, som undersøgelsesområde
ligger i, er en af fem europæiske
modelregioner valgt til at
fremme naturens mangfoldighed.
Jo færre insekter, jo dårligere
sker bestøvningen.
Her er en svirreflue i gang
på en soløjealant.
N A T U R
31

4.6 Levende hegn og diger (bilag 4.3)
Kurt Christensen (tovholder), Per Brunsgaard, Carl Peder Greve og
Niels E. Præstekær.
Formålet med indsatsen er:
• At skabe sammenhængende natur.
• At skabe spredningskorridorer for faunaen.
• At give en bedre oplevelse af landskabet ved at bryde de store
åbne marker med beplantning m.v.
For at skabe endnu flere sammenhængende naturområder vil gruppen
foreslå, at der mellem skovområderne og fra skovområderne til
kystlinien/sølinien etableres hegn vinkelret på kystlinier/sølinier,
eventuelt rejses nye skove i undersøgelsesområdet.
Plantning af minimum 2 rækker i forhold til bare én række vil give
hegnet en bedre beskyttelse af flora/fauna, idet det alt andet lige
giver et bredere areal til at modstå utilsigtet pløjning/sprøjtning.
Hegnets planter skal være af dansk oprindelse gerne med fødeemner
til fugle/dyr m.v. som fx hassel, røn, tjørn, hyld, el, lærk og
slåen.
Stendiger og levende hegn
er med til at give landskabet
karakter. Her et stykke af
Øhavssten ved Faaborg.
Jagtfrie zoner i og omkring disse hegn og tilknyttede ledelinier kan aftales som frivillige
ordninger med lodsejerne eller de jagtberettigede.
Det tilsigtes, at offentlig færdsel i umiddelbar nærhed af og gennem hegnsbæltet ikke finder
sted, og at der ved hegnsafslutning ved befærdede veje etableres faunapassager for at undgå
påkørsel af dyr.
I passende intervaller på hegnsstrækningen etableres vandhuller, hvor dyr m.v. kan finde
drikkevand. Vandhullerne vil også være gavnlige for beskyttelsen af blandt andet frøer og
padder og gavnlige ynglesteder for fugle og dyr.
For at få mest nytte af hegnene, som spredningskorridorer, vil det være nødvendigt, at vegetationen
mellem rækkerne holdes nede, således at dyrelivet har uhindret adgang. Dette kan
eksempelvis ske ved, at man en gang om året foretog en græs- og hegnsklipning i korridoren.
Gruppen finder, der fortsat skal gøres en indsats for at fastholde og forbedre jorddigerne i
det åbne land til gavn for flora og fauna. Disse markdiger/skel er en del af kulturarven.
Gruppen har lagt hovedvægten på beskyttelsen af fauna/flora ved etableringen af de levende
hegn, hvorfor anlæggelse af stier, som åbner for færdsel i almindelighed, er uønsket i hegnets
umiddelbare nærhed.
Bestående diger/hegn vil måske, alt efter hvilket formål hegnet har, i nogle situationer kunne
bruges som ledesnore ved stianlæg i det åbne land. Også her anser vi det for vigtigt, at
flora/fauna har en første prioritet.
Gruppen er imod et generelt forbud mod opsætning af vindmøller og plantning af hegn.
Gruppen er til gengæld enig i, at man skal beskytte de landskabelige elementer imod visuelle
forringelser. Dette kan ske ved, at man visualiserer samtlige forslag til opsætning af vindmøller
og plantning af hegn og lader nationalparkbestyrelsen komme med en høringsudtalelse
inden stat/kommune giver tilladelse til opsætning.
Gruppen gør opmærksom på, at hele problematikken med forhøjet vandstand som følge af
klimaforandringerne også vil være gældende for områdets andre øer og holme, hvorfor
Nationalparkbestyrelsen bør tage en generel beslutning omkring havdiger.
32 N A T U R

4.7 Skove (bilag 4.7-11)
Ole Bloch-Petersen (tovholder), Frands Fraas Nielsen, Kim Walsted, Per Holmsgaard og
Niels Tamborg.
A: Bynær skov
Formålet er at sikre og etablere tilgængelige skovområder i umiddelbar tilknytning til byerne
og dermed i tilknytning til en stor målgruppe, som får øgede muligheder for at udnytte
rekreative/friluftsmæssige udfoldelsesmuligheder i dagligdagen. I forbindelse med både
sikring og etablering af nye bynære skove bør der planlægges for børnevenlige skove med
naturlegepladser.
Formålet er samtidig at højne folkesundhed ved at skabe bedre rammer for fysisk aktiv udfoldelse.
Herudover vil skovene kunne bidrage som habitat og spredningshabitat for en lang
række arter tilknyttet skov samt bidrage til grundvandsbeskyttelsen.
Forslaget kan realiseres ved, at kommuner udpeger bynære arealer som skovrejsningsområder
og udvikler på eksisterende bynær skov - herunder etablerer naturlegepladser, afmærkede
løberuter m.v.
Gennemførelse af forslaget er afhængig af lodsejeres incitamenter til gennemførelse af skovrejsning.
Der bør blandt andet sikres fordelagtige økonomiske støtteordninger til etablering
af ny skov.
Nationalparken skal bidrage med økonomisk støtte til lodsejere, der ønsker skovetablering.
Myndigheder/tilskudsgiver skal stille vilkår om bred offentlig adgang via stisystemer, evt.
etablering af børnelegepladser samt vilkår om anvendelse af naturligt hjemmehørende træarter.
B: Naturnær skovdrift
Dette indsatsområde drejer sig om naturnær skovdrift, der baserer sig på plukhugst, på at
bevoksningerne har uens alder med blanding af forskellige træarter og at skoven aldrig af
drives i store flader.
Formålet er at få et større naturindhold samt mere variation i den enkelte skov. Dvs. der er
flere økologiske nicher for plante- og dyrelivet og derfor meget større muligheder for spændende
oplevelser for såvel skovens ejer som skovens gæster hele året rundt. Endvidere vil
det være en meget mere stormfast skov.
Efter nogle snese år begynder man at kunne se et stærkt forandret skovbillede. Klimaks vil
være en skov der både producerer tømmer, brænde, flis, jagtudbytte osv.
En fordel vil være mindre driftsomkostninger og ulempen en mindre produktion. Skovejeren
har mulighed for at få skovdriften certificeret, der formentlig kan give bedre priser på skovens
effekter.
C: Privat skovrejsning
Forslaget går på at øge skovrejsningen i området - særligt at få mere fysisk sammenhæng i
skovene. Desuden ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har
været skov.
Det ses som et selvstændigt mål at skabe skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser.
Formålet er at øge skovarealet og derved skabe bedre ”natur”. Som ovenfor beskrevet er
formålet også at forøge sammenhængen mellem de eksisterende skove, derved sikres der en
større biodiversitet gennem bedre spredningskorridorer.
Ved skovrejsning sker der en øget CO 2
binding i skovens træer.
Grundvand beskyttes godt af skove (minimalt forbrug af pesticider og gødning) (dog risiko
for frigivelse af tungmetaller ved faldende reaktionstal).
N A T U R
33

Hovedformålet er øget naturindhold. Der er også mulighed for økonomi og rekreation for
ejeren, i sidste række kommer offentlighedens rekreation.
Eksisterende tiltag med tilskud til privat skovrejsning udnyttes. Ordningen forudsætter dog et
betydeligt lodsejer engagement og økonomisk kapacitet. Der er derfor plads til forbedringer.
Forslag kunne være:
• at ”sammenbinding” af naturen/skove bliver højest prioriteret.
• et samarbejde med vandværker om beskyttelse af grundvand ved økonomisk kompensation
fra vandværket ved skovrejsning (Odense Vandselskab tilbyder op til 56.000 kr./ha).
• at kommunerne overgår til flexibel skovrejsning - imødekommer ejernes ønske om skovrejsning
og øger tilskud med 5.000 kr./ha.
D: Skov på øerne
I det fynske område er der stadig nogle øer, som fra ”Arilds Tid” har været næsten dækket
af skov. Det er Æbelø og Romsø. Ved et hurtigt blik på et topografisk kort er det tydeligt, at
også øhavet har haft meget mere skov ”i gamle dage”.
På Avernakø findes stednavnet ’Skovhuse’, den vestlige del af Drejø hedder ’Skoven’, den
nordlige del af Siø hedder ’Skovø’, og hvad er mon baggrunden for ø-navnene Birkholm og
Egholm?
På Vest-ærø ligger ’Skovby’ og ved Marstal ’Skovlandet’.
Skovrejsning skal ske i tæt samarbejde mellem involverede/interesserede, herunder beboer
forening. Det skal besluttes om det skal være statsskov eller øboernes i fællesskab. Valg af
træer og buske besluttes med høj hensyntagen til lokale provenienser. Skoven skal være meget
varieret med eksempelvis lysninger, tæt skov, åben skov, nøddehegn, junglesti, børneskov,
naturlegeplads, rasteplads, bålplads, skovsø, nattergale-lund, og længst mod syd en dam
med klokkefrøer!
E: Stævningsskove
Formålet med indsatsen er at bevare og evt. genoptage stævningsdrift på udvalgte arealer i
de skove i området, der har været stævnet. Formålet er også at bevare flora og fauna knyttet
til stævningsskove. Dertil er stævningsdrift en skovdrift, der knytter sig til landbokulturen -
altså levendegørelse af kultur.
Der kan skabes mere natur
selv i den høje lyse bøgeskov
ved fx plukhugst.
Fra Knagelbjerg Skov.
34 N A T U R

Af hensyn til floraen i skoven vil det være vigtigt at bevare skovbryn og afgrænsninger til
dyrkningsflader, da der ellers vil være fare for at nælder og brombær vil invadere og kvæle
den vegetation, der ønskes fremmet. Derfor skal der inden stævningen påbegyndes laves en
plan for området af en skovkyndig person, som hæfter for projektet, og som følger op på,
om planen følges.
Bevarelse af stævningsskove skal indgå som et profileret projekt i tanken bag nationalparken.
Folk fra Skov- og Naturstyrelsen, Nepenthes, Skov og Landskab o.l. inddrages af Styregruppen
for at få den bedst tænkelige viden formidlet, evt. som pjece til interesserede lodsejere.
Den enkelte lodsejer står for udførelsen. Hun kan jo vælge at alliere sig med borgere, der
ønsker at udføre praktisk arbejde for at få brænde til gengæld.
4.8 Øhavet (bilag 4.4)
Jens Ladekarl (tovholder) og Ejner Kløverpris.
En meget vigtig opgave for en ny nationalpark kunne være at genskabe udbredelsen og den
fysiske kvalitet af Øhavets stenrev.
På grund af deres store betydning for artsrigdommen i Øhavet og deres særlige karakter som
overgangsformer mellem salte og brakke havområder vurderes stenrevene i Øhavet at være
af meget stor naturmæssig værdi for en eventuel nationalpark.
Større og bedre stenrev vil have en stor positiv effekt på artsrigdommen og mængden af
planter og dyr i Øhavet. Det er især vigtigt at retablere stenrev i områder, hvor der har været
særligt tætte stenforekomster med huledannelser.
Derfor bør følgende udføres:
Retablering af stenrev både på gamle og nye positioner, først og fremmest hvor iltsvindet er
størst.
Reducere belastningen af næringsstoffer.
Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender.
4.9 Søer, moser, vandhuller, vandløb, nor (bilag 4.2)
Finn Eriksen (tovholder) og Birger Jensen.
Formålet med indsatsområdet er at beskrive, hvordan man kan styrke den våde natur, som
gennem mange år er blevet decimeret ved dræning af enge og moser, udretning af vandløb,
opfyldning af vandhuller, samt afvanding og opdyrkning af nor.
For vandløb gælder det frilægning af rørlagte vandløb, gensnoning, skånsom oprensning og
grødeskæring, undlade at sprøjte tæt på vandløbet. Energipil er generelt dårligt for biodiversiteten
langs vandløbene og vanskeliggør/umuliggør etablering af våde enge langs vandløbene.
Vi mener, der bør etableres vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene, hvor dette
er muligt - både for at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandløbet og for at gavne
plante- og dyrelivet langs vandløbet.
Igennem mange år er utallige vandhuller blevet opfyldt og derved gået tabt. I de seneste årtier
er udviklingen gået den anden vej, fordi vandhuller over 100m 2 er beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven,
og mange nye vandhuller er blevet anlagt.
På almindelig landbrugsjord vil det næsten uanset udformningen af et nygravet vandhul være
en gevinst for naturen. Men det vil være ekstra godt, hvis vandhullet udformes efter de samme
retningslinjer, som normalt gælder for oprensning eller nyanlæg af vandhuller i §3-natur.
Gravning af flere vandhuller efter ovennævnte retningslinjer vil især gavne de danske padder,
af hvilke flere er trængte og flere er bilag 4-arter efter habitatdirektivet.
N A T U R
35

Naturlig vandløb har høj
biologisk og rekreativ
værdi, som fx Tange Å.
For områdets søer gælder generelt at man gavner vandkvaliteten - og dermed dyre- og plantelivet
- ved at:
• Etablere vådområder i oplandet og dermed begræn se udvaskningen af næringsstoffer til søen
• Begrænse tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse
• Begrænse tilførselen af luftbåren ammoniak fra nærliggende husdyrbrug
Det er også vigtigt at undgå at plante energipil langs søbredderne af såvel landskabelige
grunde som af hensyn til biodiversiteten.
Det er vigtigt, at engarealet udvides (kan fx ske i forbindelse med etablering af nye vådområder),
men først og fremmest er det vigtigt at passe godt på de få engarealer af høj naturkvalitet,
vi har tilbage. Fælles for enge og moser er, at man gavner disse ved følgende tiltag:
• Sørge for afgræsning - evt. slæt
• Minimere ammoniakpåvirkningen så planternes tålegrænser ikke overskrides
• Genskabe den naturlige hydrologi
• Undgå at udlede dårligt renset spildevand.
Der er 22 nor i undersøgelsesområdet. Nogle af disse har bevaret deres naturlige tilstand,
medens andre er stærkt påvirkede af menneskelig aktivitet.
Ved at mindske udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til norene, kan disses
tilstand forbedres. Det kan fx ske ved at etablere vådområder i oplandet til norene.
Og ved at naturgenoprette norene, hvor disse er blevet afvandet og opdyrket, kan man både
forbedre naturtilstanden i norene og vandkvaliteten i Øhavet, som norene afvander til.
4.10 Naturvenlig arealanvendelse/Dynamisk naturbevaring (bilag 4.16)
Poul-Arne Pedersen (tovholder), Torben Skov Jensen, Jørgen Nielsen, Jens Zimmer, Flemming
Sørensen og Jens Thomsen.
Omlægning af det dyrkede areal til økologisk drift vil ikke være hensigtsmæssigt, eller praktisk
muligt, med baggrund i afsætning, arronderingen af ejendommene, og størrelsen af
undersøgelsesområdet.
En øget økologisk drift kunne være en mulig niche-produktion på de mindre øer, som kunne
36 N A T U R

markedsføres med nationalparken som ”brand”. En sådan, mere områdespecifik produktion,
vil være nemmere at afsætte og brande.
Ideen om skovrejsning på småøerne, vil kræve en ændring af nuværende lovgivning på området,
men kunne medvirke til, at fastholde bosætningen, og øge biodiversiteten.
Pleje af de nuværende ekstensive arealer, har absolut 1. prioritet før der tænkes på en øget
ekstensivering. Afgræsning/slåning/rydning, så fugle- og dyreliv samt truede plantearter
opretholdes på arealerne.
Økonomi:
Det må være optil en evt. nationalpark-bestyrelse, der enten selv, eller som nedsætter et udvalg/sekretariat,
der får til opgave at tilvejebringe økonomi, rådgivning og juridisk hjælp til:
• varemærkebeskyttelse, ”sydfyns nationalpark”, herunder, stalddørssalg, egns specialiteter
(småøerne), agroturisme, samt udtagning af landbrugsjord til vildtvenlig anvendelse.
• produktudvikling, højværdi-/egnsspecifikke-produkter.
• erhvervsfremme.
• bosætning i det åbne land/landsbyerne.
• tilskudsordninger, søge nationale/internationale/fondsmidler.
• sikre tidssvarende infrastruktur, så området forsat fremtræder dynamisk og er interessant,
erhvervs-, turist- og bosætningsmæssigt.
4.11 En bedre proces frem mod/i en nationalpark (bilag 4.14)
Ole Jørgensen (tovholder), Kaj Allan Jørgensen, Hans Jacob Clausen, Ole Asbjørn Folmer,
Ulrik Møller Andreasen, Jens Zimmer og Bent Juul Sørensen.
Gruppen vurderer at borger/lodsejerinddragelsen ikke bliver tilstrækkelig tilgodeset i det
igangværende undersøgelsesarbejde. Dette skyldes bl.a. at der i det igangværende arbejde
med ideudvikling i arbejdsgrupperne ikke er en garanti for lokal opbakning og derfor ikke
kan bruges til opfyldelse af lovgivningen i iht. Lov om Nationalparker.
Hovedårsagen er at mange borgere/lodsejere på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med
konkrete ideer for netop deres område. Enten fordi man ikke deltager i det igangværende
undersøgelsesarbejde eller fordi man er nødt til at prioritere de arbejdsområder man har
interesse i.
Gruppen vurderer at Lov om Nationalparker ikke sikrer tilstrækkelig frivillighed for berørte
parter.
Gruppen vil komme med anbefalinger der kunne sikre en bredere opbakning, samt mere
indflydelse til lokalbefolkningen i processen frem mod og evt. senere på forvaltningen af en
nationalpark.
Gruppen stiller sig tvivlende overfor beslutningen om ”Fire gyldne regler” er tilstrækkelige
til at tilgodese bekymringerne i det arbejde der laves i undergrupperne. Der vil jo ikke umiddelbart
være nogen kontrol eller i så fald hvem har så myndighed til at afgøre spørgsmålet.
Arbejdet med afgrænsning af området er heller ikke omfattet af dette krav endnu.
Gruppen støtter derfor hovedgruppernes beslutning om at alle bekymringer (tematiseret)
bringes videre i sin helhed og indgår i styregruppens beslutningsgrundlag. Det er af stor
betydning for styregruppens vurdering af den samlede rapport fra grupperne, samt resultatet
af den konklusion som Styregruppen drager i forhold til det videre arbejde med processen.
Muligheden for at en evt. park berører et meget stort geografisk område omkring Det Sydfynske
Øhav, skal medføre repræsentation af flere lodsejergrupper med hver deres specifikke
geografiske interesseområde.
N A T U R
37

Gruppen vurderer at tilstedeværelse af landbrugets og skovbrugets organisationer i en evt.
Nationalparkfondsbestyrelse i det sydfynske område ikke alene kan forvalte lodsejernes
indflydelse og interesser i tilstrækkeligt omfang. Og at det derfor er rimeligt at stille kravet
om bred repræsentation af lodsejere i nationalparkfondsbestyrelsen.
Gruppen anbefaler følgende til at sikre lokal opbakning og til mulig håndtering af spørgsmålet
om afgrænsning af det foreslåede nationalparkområde: Lokalbefolkningen i lokalt af
grænsede områder har ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende at
tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning. Jf. folkeafstemning på Læsø
17. september 2005.
Gruppen anbefaler følgende til sikring af lokal opbakning til foreslåede NP-indsatsområder
og aktiviteter i lokalområder: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning
skal sikres retten gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere,
beslutte om de ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet/udført i området.
Anbefalingerne giver mulighed for at rette op på den uheldige udvikling som undersøgelsesfasen
har fået i forhold til håndteringen af de mange bekymringer.
Gruppen anbefaler at alle aftaler gøres åremålsbestemt, gruppen kan ikke anbefale tinglysning
af aftaler på privat ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat ejendom.
Gruppen anbefaler kun tinglysning anvendt til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af
indgåede aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.
Gruppen vurderer at et mindre ambitiøst projekt der tog udgangspunkt og udvikledes ud fra
de mange tiltag i området der allerede opfylder de samme formål, som der stilles krav om
iht. Lov om nationalparker havde været nemmere at implementere i de fem kommuner.
Ideer og indsatsområder kunne bedre udvikles i takt med at økonomien var sikret. Ender om
rådet med en størrelse der tilnærmer sig undersøgelsesområdet risikerer man at dele penge
ud i et alt for mange spredte projekter, med risiko for at virkningen af indsatsen bliver værdi
løs, eller kun tilgår de projekter, der formår at frembringe den bedste argumentation, med
hjælp fra centralt hold.
Gruppen anbefaler at der fokuseres på mindre områder og ideer til indsatsområder bliver mere
konkrete allerede i undersøgelsesfasen og ikke mindst gjort synlige for borgerne.
Gruppen anbefaler at styregruppen i sin endelige anbefaling til det politiske system, gør
opmærksom på lovens krav om, at den samlede udpegningen skal i offentlig høring, ikke
egner sig til at afgøre om nationalparkplanen er sikret lokal forankring.
Vælger en lodsejer frivilligt at bidrage til implementeringen af et foreslået indsatsområde er
det gruppens vurdering at lodsejeren skal tilbydes en økonomisk erstatning for det tab eller
den ulempe/belastning som indsatsområdet påfører lodsejeren og det kun kan ske ved fuld
kompensation, til markedsbestemte priser ved alternativ benyttelse af arealet.
Gruppens vurderer at konstruktionen, hvor lokale arbejdsgruppers anbefalinger og forslag
implementeres via hovedarbejdsgrupperne ikke sikrer en ordentlig og fair behandling af
lokalgruppernes materiale.
Gruppen blev bedt om at komme med forslag til en bedre proces frem mod en evt. nationalpark,
det har vi bl.a. gjort med at foreslå mere tid, særligt i undersøgelsens 3. fase (arbejdsgrupper).
Gruppen erfarer, at arbejdet i undergrupperne meget har handlet om at fremlægge ideer til
indholdet i en evt. Nationalpark og kun meget lidt om finansiering og konsekvens for området.
Muligheden for at stå udenfor nationalparkudpegning hører med til begrebet frivillighed!
38 N A T U R

4.12 Prioritering af indsatsområder
Arbejdsgruppen foretog på sit sidste møde en prioritering af sine 11 indsatsområder, således
at hvert medlem kunne stemme på mellem 0 og 11 indsatsområder med 1 stemme på hver.
Spørgsmålet lød: Hvilket indsatsområde skal en eventuel nationalparkbestyrelse prioritere
som vigtigst?
Efter argumentation og debat gav en skriftlig prioritering følgende resultat:
Øhavet: 31 stemmer
Fordi:
• Det er vigtigt med en indsats over for øhavets stenrev.
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
Strandenge og mader: 29 stemmer
Fordi:
• Det er en bevaringsværdig naturtype som findes i væsentligt omfang netop omkring Øhavet.
• Der er en klar synergi med de andre naturtyper.
En bedre proces: 29 stemmer
Fordi:
• Det er vigtigt med en lokal forankring og bred lokal opbakning af processen.
Naturvenlig arealanvendelse: 20 stemmer
Fordi:
• Det er en vigtig naturgenoprettende og -bevarende aktivitet. Understøtter og fremmer
intentionerne i flere andre indsatsområder.
Levende hegn og diger: 11 stemmer
Fordi:
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
Overdrev, hatbakker: 11 stemmer
Fordi:
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
• Det er en lysåben natur med stor artsrigdom af planter, insekter, fugle. Den er hjemsted
for ”specialisterne” i plante- og dyreverdenen. Men den er en sjælden naturtype og stærkt
truet.
Bestøvende insekter: 10 stemmer
Fordi:
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
Søer, moser m.m.: 10 stemmer
Fordi:
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
• Der er god mulighed for at skabe større sammenhængende naturområder.
• Der er mulighed for at få vandet tilbage i landskabet.
• Det vil kunne finansieres via vand- og naturplanerne.
N A T U R
39

Skove: 9 stemmer
Fordi:
• Der er en klar synergi med de andre naturindsatser.
Natur i Svendborg Kommune: 3 stemmer
Natur Midt-Sydlangeland: 0 stemmer
Arbejdsgruppen forholdt sig også til spørgsmålet: Hvilke(t) af indsatsområderne er mindre
vigtige/mindst vigtigt? Det gav følgende resultat:
En bedre proces:
Fordi:
• Der skal ikke bruges flere kræfter på at forsøge at inddrage folk. Alle har haft stor mulighed
for indflydelse.
Gulstav Klint på
Sydlangeland - en overskåret
hatbakke.
40 N A T U R

5 DE LOKALE ARBEJDSGRUPPER
- præsentation
Borgere med interesse i et specifikt geografisk område eller et afgrænset emne har parallelt
med arbejdet i hovedarbejdsgrupper/undergrupper oprettet lokale arbejdsgrupper.
Fem lokale arbejdsgrupper har sendt repræsentanter til møderne i naturarbejdsgruppen og
leveret oplæg til den. De lokale arbejdsgrupper har præsenteret deres oplæg (se bilag 5) og
modtaget kommentarer fra hovedarbejdsgruppen, hvis de har ønsket det.
De lokale grupper på Ærø, Helnæs og Tåsinge samt skovgruppen ønsker ikke deres lokalområder/skove
inddraget i en evt. nationalpark. De beskriver områdernes naturværdier, men
anfører andre begrundelser for at sige nej til nationalparken.
Desuden har de otte beboede småøer holdt et seminar og afleveret oplæg til de fire hovedarbejdsgrupper.
Se bilag 5.6 og en kort udgave herunder.
5.1 Den lokale arbejdsgruppe på Ærø
Området administreres for en stor del af Svendborg Kommune, der helt uden grund bruger
kraftigere omstramning på nitrat udledning end regeringen lægger op til. Da Ærø og Langeland
har meget lave tal for nitratudvaskning samt et stærkt faldende husdyrtal, bør Ærø være
uden for undersøgelsesområdet.
En oversvømning af yderligere arealer (Gråsten Nor og Stokkeby Nor) som foreslået i oplægget
skønner vi, vil være et stort og voldsomt indgreb i den ærøske natur, som vil medfører
sumpede arealer, der ikke gavner en natur oplevelse. De mange besøgene i norene i dag vil
mister en natur type.
Vi vurdere at Ærøs store mængde af hesteejere vil mangle disse arealer til foder samt græssende
kvæg og heste vil blive et sær syn. Vi foreslår private ordninger med lodsejerne.
En oversvømning af Gråsten Nor vil betyde en inddragelse af et andet vigtigt natur område
på Ærø til lufthavn. Dette kan ikke anbefales.
Voderup Klint på Ærø er et
unikt naturområde.
N A T U R
41

Vi skønner at med Aage V. Jensen Fonds opkøb af jord og skabelse af et vådområde på Ærø
er der nok af denne natur type.
Yderlig bemærker vi at arbejdspladserne på denne natur type tilfalder Skov og Naturstyrelsen
og ikke det lokale ærøske samfund. Dette er negativ erhvervsfremme. Derimod bliver
Ærø Kommune pålagt en større vedligeholdelses pligt af veje og stier.
Konklusion:
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark.
Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg
må der forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver
minimal anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser
og tilskuds kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
5.2 Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge
Tåsinge rejser sig af det sydfynske øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme i
øhavet.
To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70 kvadratkilometer
og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende i dag ikke
har den traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til naturen gør at øen i dag er et yndet
udflugtsmål og et bosætningsområde med stort potentiale.
Vandets nærhed gør at naturen på øen men især omkring øen enestående, men også essentiel
for et rigt dyre og især fugleliv. Førhen var øhavet også vigtig føde og indtægtskilde for
øens beboere.
I dag har vandet fået en anden status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader, som sammen
med den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker der færdes
og bor på Øen. Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig til et problem.
På land er det først og fremmest de fredede arealer ”Monnet” der omfatter 126 ha strandeng
og ”Vejlen” Et stort vådområde ved Vornæs Skov på Vesttåsinge der er mest interessante.
Nogle arealer i bakkelandskabet ved Bregninge Kirke og det pudsigt navngivne naturområde
”Casanovabakkerne” er underlagt en fredning.
Genskabelse af et vådområde ved Valdemars Slot og øens skove er også med til at give øen
et rigt naturindhold.
Naturområderne især de lavest liggende kystnære vådområder og vandene omkring øen er i
stor udstrækning udpeget i international sammenhæng og derfor allerede underlagt en mere
restriktiv miljølovgivning. Det vil være naturligt om disse områder kom med i en evt. nationalpark,
hvis der derigennem kan rejses nogle ekstra økonomiske midler, med henblik på en
særlig beskyttende indsats.
Området er sårbart og det skal vi værne om og beskytte. Det gælder med hensyn til udledning
af næringsstoffer fra by og land, men også i forhold til aktivitet af mere fritidsmæssig
karakter.
Det kan være problematisk at fastlægge en grænse for acceptabelt niveau.
42 N A T U R

Vi må altså finde en middelvej hvor der er plads til menneskelig aktivitet, herunder også
erhvervsliv og bosætning.
Med hensyn til naturen, ser det ud til at beskyttelse bør have højere prioritet end benyttelse.
Den samlede miljøpåvirkning af de kystnære landområder og selve øhavet reguleres af den
lovgivning, der politisk kan samle sig et flertal for.
Hvad siger lodsejerne?
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen.
Over hundrede adspurgte lodsejere, som ejer over 5.000 ha af øens landareal er skeptiske og
er utryg ved den lovgivning der gælder for nationalparker i Danmark og ønsker derfor ikke
deres ejendom inddraget i en evt. nationalpark. Et foreløbigt kort pr. 1. februar ses bagerst i
lokalgruppens rapport.
Fra flere sider er der et ønske om eller krav om en bedre beskyttelse af de kystnære og lave
landområder samt selve Øhavet.
Der er i nogen udstrækning tale om indskrænkelser i forhold til dyrkningen af agerjord og
det synes klart at kulturhistoriske landskaber, skabt af menneskelig aktivitet vil blive tilintet
gjort i forbindelse med naturgenopretning. Det må man forholde sig til og samfundet må nå
til enighed om, hvad man stiller op i forhold til den private ejendomsret og kompensere ejerne
i de landområder der bliver berørt.
Det kan blive nødvendigt at erhverve arealerne og anvise nye erstatningsarealer, for at lodsejerne
kan opretholde den nuværende produktion eller tilbyde medfinansiering, som sikre
rentabilitet ved alternativ produktion og anvendelse af arealet.
Øget finansieringspotentiale ifm. genskabning af naturområder, er grundlaget for at gå i
dialog og kunne tilbyde kompensation til lodsejere, der skal ændre eller indstille dyrkning
eller afhænde jord til indsatsområder.
Ved eventuel inddragelse af lokale lodsejere skal det ske af frivillighedens vej, og med en
kompensation som uden tvistigheder er acceptable for samme.
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder, som er foreslået,
men at det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt
bedre dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere
der skal afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder.
5.3 Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs
Indledning og baggrund
Bestyrelsen for Helnæs Beboerforening og Borgergruppen på Helnæs dannede i efteråret
2009 en ”lokal arbejdsgruppe på Helnæs på i alt 14 personer. Af disse har et ”rejsehold” deltaget
i hovedarbejdsgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhverv med deltagelse af 2-5
personer i hvert af hovedgruppernes møder. Den lokale arbejdsgruppe har på den måde fået
særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man arbejder på.
Formålet med den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har fra starten været:
• at belyse fordele og ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling,
der er lagt op til i landsbyplanen for Helnæs.
• at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at deltage nationalparken, at
Helnæs, ligesom Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
N A T U R
43

Afstemning:
Ved en afstemning primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på
Helnæs sagde 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 sagde ja, 5 stemte blankt
og 5 stemmer var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså
erklærede modstandere af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
Helnæs og naturen:
På Helnæs er det oprindelige og fortsat aktivt landbrug med agerbrug og dyrehold grundlaget
for den struktur af landskabet, inklusive Maen og det store antal stendiger langs marker,
skove og veje. Både fastboende og turister glæder sig over det skiftende udseende af landskabet
med dyrkede marker i løbet af året.
De fleste forslag til naturbeskyttende eller -fremmende indsats på Helnæs står opført i den
naturfaglige rapport. Forslagene til beskyttelse af specielt sjældne jordbunds-typer og arter
omfatter pga. deres lokalisation næsten alene Natura 2000 området ”Helnæs Made og havet
vest for”. På Helnæs forventes ca. 1/4 af halvøens areal og derved de fleste naturarealer at
være ejet af Staten, når en forestående jordfordeling er afsluttet. Udover Natura 2000 området
og flere andre områder klassificeret som §3 områder, ligger store dele af halvøen, herunder
skov- og landbrugsarealer, indenfor strand- og skovbeskyttelseslinier eller tæt på beskyttede
oldtidsminder.
Et såkaldt rigkær på Helnæs
med en meget høj mangfoldighed
af planter.
Natur, bosætning og erhverv på Helnæs er allerede underlagt flere sæt af regler. Langt de
fleste af de i Naturgruppen foreslåede initiativer er samtidig dækket af Skov- og Naturstyrelsens
planlagte aktiviteter, så vidt de er kendte. Lokalt foretages løbende nyplantning og
revision af vildthegn og genetablering af vandhuller, ligesom der på privatejede arealer ved
Maen er aftaler om brug og pleje. Helnæsbugten er ikke nævnt specifikt i den faglige rapport,
men med lukning af rensningsanlægget på Helnæs i 2010 og etableringen af et naturligt
rodzoneanlæg langs dele af Hårby Å forventes den positive udvikling af vandkvalitet
og fauna at fortsætte. Ved Langøre og Bobakkerne gælder dog, at nogle arter af ynglende
kyst- og vadefugle gennem de senere er reduceret eller forsvundet med dårligt fødegrundlag
eller forstyrrelse som årsag. Det bemærkes, at området ved Langøre i de senere år er blevet
et attraktivt, men ikke-reguleret område for kite-surfing.
Konklusion:
Baseret på arbejdet i Naturgruppen (og grupperne for fri
luftsliv og erhverv) konstaterer den lokale arbejdsgruppe,
• at natur, bosætning og erhverv på Helnæs er tæt reguleret,
• at de fleste af de fremkomne forslag i naturgruppen er
under udførelse eller planlagt udført af Skov- og Naturstyrelsen,
og
• at en række forslag til øgede aktiviteter, kombineret med
manglende naturbeskyttelse af bl.a. ynglefugle på Statens
arealer, reelt vil forringe balancen og kvaliteten i samspillet
mellem lokalsamfundet på Helnæs og dets aktiviteter,
inkl. landbruget, og den omgivende natur. Balancen er allerede
forrykket mod en offentlig nedslidning af naturen.
Arbejdsgruppen konkluderer, at et Helnæs uden for national
parken i samarbejde med kommunen, lokale organisationer
og fag-institutioner, inkl. Skov- og Naturstyrelsen, gennem
tiltag med rod i det lokale vil kunne levere den bedste vedligeholdelse,
opretning og beskyttelse af naturen til fælles
gavn for halvøens beboere og gæster.
Vi mener ikke, at det forhold, at Statens ejer de fleste områder
på Helnæs med bevaringsværdige naturtyper er et reelt
argument for at inddrage halvøen og tilstødende områder i
en nationalpark, men dækker over et ønske om at få driften
44 N A T U R

af allerede foretagne dispositioner finansieret. Sådanne dispositioner må forventes at være
fuldt dækkede af de ordinære offentlige bevillinger til Skov- og Naturstyrelsen.
Der henvises iøvrigt til resultatet af den afholdte afstemning (se ovenfor), hvor 78% af alle
fastboende voksne på Helnæs har erklæret, at de ikke ønsker Helnæs med i en sydfynsk
nationalpark. Kun 7,8% har et erklæret ønske herom.
Helnæs er jo også i bogstavelig forstand ”fyrtårn” for Naturkanon Lillebælt, jvf.
www.skovognatur.dk/Ud/Naturkanon/steder/lillebaelt.htm
5.4 Den lokale arbejdsgruppe Skovgruppen
Gruppen har ca. 50 medlemmer med tilsammen over 8.000 ha skov. Repræsentationen på
areal er over 65% af det potentielle areal. Gruppen er bredt sammensat af ejere med små og
store ejendomme.
Gruppen underdeles i to, de fleste, der står bag nedenstående hovedkonklusion og de får (to
skove), der er neutrale i forhold til om der skal oprettes en nationalpark. Begge grupper har
bidraget til nedenstående diskussion om fordele og ulemper.
Skovene er indtegnet på bilag 2, der viser modstanderne med rødt og de neutrale med blå
skravering.
• Lokalgruppen primære ønske er at der ikke etableres en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.
• Sekundært peges på en væsentlig mindre Nationalpark, hvis udstrækning fremgår af vedlagte
bilag 1.
Lokalgruppens medlemmer ser ”på den lange bane” at udpegningen af området til Nationalpark
medfører at ejendomsretten angribes. Dette begrundes med at befolkningen/besøgende
er bevidste om at de er i en nationalpark, og at dette betyder at hele nationalparken opfattes
som om den er offentlig ejendom. Derfor vil der opstå et fortsat pres på ejendomsretten.
Gruppen er bevidst om, at aftaler med lodsejere sker på frivillig bais ifølge loven om Nationalparker.
Gruppen er dog af den opfattelse at frivilligheden vil blive sat under pres i Nationalparken
og at det jo ikke er frivilligt om man overhovedet vil være med i en Nationalparks
område.
Gruppen finder at de primære fordele ved en nationalpark er potentielle tilskudsmuligheder.
Gruppen er skeptisk over for om der reelt vil være øgede disponible midler inden for Nationalparken
og om de i givet fald vil blive kanaliseret til skovbrugserhvervet.
Fordele og muligheder
Forventning om øgede tilskud til drift af gamle halvkulturformer, som stævningskove, og
andre lysåbne arealer.
Forventning om mere natur som følge af systematisk skovrejsning, der binder eksisterede
skove sammen(spredningskorridorer) understøttet af Nationalparkens/Det offentliges køb af
naturydelser fra lodsejerne. Her tænkes på naturgenopretning på ”det lille areal” - en sø, en
skoveng, naturlig hydrologi.
Ulemper og trusler
Skovbrug er ikke natur - men der er natur indeholdt i kulturformen skovbrug.
Risiko for et ensrettet natursyn - hvem bestemmer det ”rigtige” skovbrug.
Risiko for begrænsninger i træartsvalget, dyrkningsmetoderne, højskovsdrift contra kort
omdrift (juletræer, pil), jagt.
Generelt ser gruppen ikke nye muligheder for skovbruget.
N A T U R
45

Gruppen er overordnet af den opfattelse at det at eje en skov inde i Nationalparken giver begrænsede
nye muligheder og fordele, tværtimod er opfattelsen at ulemperne langt vil overstige
mulighederne.
Gruppen har forstået at arbejdsgruppen kun modtager forslag der er positive over for en
Nationalpark. Gruppen anser denne holdning for udemokratisk og unuanceret og fremsætter
det sekundære forslag for at komme til orde.
5.5 Den lokale arbejdsgruppe Natur på Langeland
Gruppen finder det vigtigt at der i Nationalpark Sydfyn/ Langeland skabes balance mellem
benyttelsen og beskyttelsen af naturen, at et smukt og varieret landskab fastholdes, og at en
rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø sikres.
Nationalparken Sydfyn skal skabe gode naturoplevelser, bedre naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse,
naturvenlig planlægning, adgang til naturen og sikre, at tabet af den biologiske
mangfoldighed standses.
Arbejdet for en indholdsrig natur i Nationalpark Sydfyn/Langeland ligger ikke kun i at skabe
sammenhængende naturområder, naturgenopretning og naturpleje, men også i at skabe adgang,
oplevelser og oplysning, der får os der bor i det sydfynske til at værne om vores natur,
en opgave der kræver indsigt, omhu og vilje til at tage de nødvendige hensyn til Øhavets
natur.
Forslag til nye projekter i Nationalpark Sydfyn/Langeland:
Sammenbinding af vådområder på Sydlangeland - klokkefrøen er blevet udsat flere steder
på Langeland i den sydlige del (Skovsgaard, Gulstav og Søgård). Gruppen foreslår, at der
bliver etableret flere vandhuller i dette område, som kan sammenbinde paddernes levesteder
og være spredningskorridorer for klokkefrøer.
Deb sjældne plante tandrod
findes bl.a. i Gulstav Skov.
Sikre artsrige strandenge som Huggen i Lindelse Nor, Sylten ved Sdr. Longelse og Spodsbjerg,
ved afgræsning af arealerne.
Sikre artsrige moser som Sædballe Fredmose, Ristinge Nor,
Egeløkke Lung og Stengade Sø ved afgræsning og naturpleje.
Sikre den sjældne løgurt i Botofte Mose og mosen sydvest
for Stoense som er det eneste kendte voksested i Fyns Amt
for den rødlistede planteart løgurt. For at sikre plantens fortsatte
levevilkår, bør opvæksten i moserne ryddes og efterfølgende
afgræsses med kreaturer.
Bevar vores stenrev - som et sikkert sted for muslinger, fisk
og fugle - stop udgravning i stenrevene, det ødelægger ikke
blot revene, men også vore kyster. Gør området mellem
Dovns Klint og Lunden samt kysten mellem stenrevet nord
for - habitatområde 110 og land til en del af Natura 2000
området - og etabler en overvågning af stenrevene rundt om
Langeland.
Sammenhæng i naturområder. Der er på Langeland mulighed
for at skabe flere større sammenhængende naturområder
med afsæt i naturområder der allerede eksisterer i dag.
Vi foreslår at der sker en kortlægning og at der udarbejdes
en plan, der kan skabe større sammenhængende naturområder
og give mulighed for - hensynsfuldt - at opleve naturens
og kulturens samspil i samlede og sammenhængende områder.
46 N A T U R

Gruppen foreslår at der i Nationalpark Sydfyn/Langeland arbejdes for de ansvarsarter Miljø
ministeriet har udpeget, på Langeland er det tyndakset gøgeurt - og for de lokaliteter på Lange
land hvor der er udpeget rødlistearter og derudover de arter, der er udpeget gennem forskellige
beskyttelses bestemmelser. Vi opfordrer til, at der udarbejdes en Nationalpark Sydfyn/
Langeland liste, der kan bruges i arbejdet med at stille skarpt på Nationalpark Sydfyn/Langelands
natur og dens indhold.
Gruppen foreslår at Nationalpark Sydfyn/Langeland gør natur til en del af den sydfynske
folkesjæl ved at fremme naturundervisning i skoler og institutioner - med særligt fokus på
Nationalpark Sydfyn/Langelands natur - og støtte formidlingen af natur til alle der bor og
kommer i nationalparken
5.6 Øhavs-gruppen
Referat fra Ø-havs-seminaret - Natur:
Der var overvejende enighed om, at den sydfynske natur på land er en kultur-natur. Altså et
landskab og en natur primært formet af menneskets virken. Og at disse naturtyper, såsom
strandenge, skal plejes til gavn for såvel fauna som flora. Af samme grund blev det bl.a. foreslået
at afgræsning af eks. kreaturer skal have en højere støttesats end når man blot lægger
en mark ud i græs og så slår det en gang om året. Pesticidfri og/eller økologisk agerdyrkning
skal støttes, men omlægninger skal foregå af frivillighedens vej. Og man kan belønne
afgrøder, der tænkes ind i vildtplejen.
Der bør også være et fokus på digernes tilstand på øerne. Det er i øboernes interesse, at de
forstærkes, og øboerne bør have en assistance med dette. I ”gamle dage” sørgede lodsejerne,
ofte organiserede i digelaug, selv for dette. Men i en nær fremtid med stadig voldsommere
vejr og stigende vandstand, og med færre beboere på øerne, kan dette ikke klares af øboerne
alene. Man kan argumentere for, at naturen må tage, hvad den vil og forme kystlinjerne, men
det er ikke i øboernes interesse.
Der opstod også en diskussion om man kan regulere på mængden af uønskede dyrearter (eks.
mosegrise, rotter) ved at indføre naturlige fjender. Dog blev der advaret, at det kan føre til
en ond cirkel, hvor man til stadighed skal ind og regulere.
Der var også et udbredt ønske om at kunne anlægge skov på de små øer.
Men det største diskussionsemne under dette tema var konflikten mellem naturbeskyttelse
og den øgede turisme, som jo er en forventet effekt af en evt. nationalpark. For der var enighed
om, at naturbeskyttelse og en øget turisme har svært ved at gå hånd i hånd, med mindre
der gøres en særlig indsats for at styre turismen. For nogle deltagere i gruppen var en tidligere
markedsføring af havkajakturisme i øhavet et mønstereksempel på, hvordan det ikke skal
gøre. At man uden regulering lod havkajakkerne og udlejere boltre sig i øhavet. Og at deres
færden i de følsomme naturområder har haft skade på dyrelivet, og at det siden har ført til
restriktioner, der så også er gået ud over øboernes færden i området. Derfor skal en nationalpark
ikke følges af en massiv markedsføring, slet ikke, hvis faciliteter og strategier for sejlende
turister ikke er på plads.
N A T U R
47

6 FORSLAG TIL AFGRÆNSNING
På arbejdsgruppen femte og sidste møde diskuterede gruppen afgrænsningen af en evt. nationalpark.
Gruppen samlede sig om to forslag (se herunder). En prioritering blandt de stemme
berettigede 52 mødedeltagere gav 40 stemmer for det såkaldte ”Tåsinge-forslag”, som støttes
af den lokale arbejdsgruppe på Helnæs, Ærø lokalgruppe, den lokale gruppe Skovgruppen
samt grupperne Natur - Langeland Syd-Vest, Ny gruppe vedrørende Øhavet, Naturvenlig drift
og arealanvendelse/dynamisk naturbevaring og En bedre beslutningsproces, og 11 stemmer
for et kompromisforslag kaldet ”Istidslandskabet” tiltrådt af de fire undergrupper Overdrev
og hatbakker, Bestøvende insekter, Øhavet og Natur i Svendborg. Der var 1 blank stemmeseddel.
Gruppernes forslag til afgrænsning er markeret med blå streg, styregruppens udspil til
undersøgelsesområde med rød streg.
6.1 Tåsinge-forslaget
Begrundelser for afgrænsningen
Tåsinge-gruppen:
Det er i højere grad de nationale og internationale interesser for netop øhavet - ”Det blå land”
- udtrykt ved Natura 2000 og Fuglebeskyttelsesområder (Habitat) end egentlige kulturhistoriske
værdier som lægges til grund for forslaget.
Landskabsanalysen peger på fire hovedelementer: Øhavet, Bakkelandskabet, Hatbakkerne
på Langeland og Kulturlandskab.
48 N A T U R

Landskabselementer herunder skovområder i de store landområder i undersøgelsesområdet
adskiller sig ikke væsentligt fra resten af landet og er allerede er indeholdt i andre nationalparkprojekter.
Hovedparten af disse områder er i privat eje, hvilket kan gøre en generel udpegning problematisk.
Området med de mange holme og ikke landfaste øer er sammenhængende og rummer mange
kulturhistoriske elementer, hvor især Oldtiden og kystkulturen er af stor betydning og derved
opfylder kravet for udpegning. Området kan måske udvides til de allernærmeste kystområder,
hvis der af hensyn til naturværdier og i forhold til lodsejere kan findes acceptable
løsninger.
Beskyttelsen vægter højere end benyttelsen ved forslaget til udpegning, hvilket også er vigtigt
at have erindring, hvis der på trods af lodsejermodstand evt. udpeges et større område
omkring Øhavet. En Zoneinddeling af en evt. nationalpark vil være nødvendig for at opnå
tilstrækkelig beskyttelse af især de lavvandede områder syd for Tåsinge. I den forbindelse
er det afgørende for samfundsudviklingen på Tåsinge at øen ikke indgår i den zone der oppebærer
højeste beskyttelse.
Såvel fastlægning af grænser som zoneinddeling i evt. landområder bør ske i samarbejde med
berørte lodsejere og ud fra en vægtning af beskyttelse og benyttelse.
I forhold til Natur og Landskabselementer på landjorden vil en udpegning af landområder
ikke være en gevinst for Tåsinge. Landskabet herunder herregårdslandskabet ved Valdemars
Slot er i forvejen beskyttet af Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. Den landsdækkende
miljølovgivningen vurderes at være tilstrækkelig til at sikre miljøpåvirkningerne i området
herunder øhavet.
En vigtig begrundelse for kun at foreslå et område i ”kernen” af øhavet er, at havområderne
nord og øst for Tåsinge ikke indeholder tilsvarende store naturværdier. Disse havområder
vurderes at være mere robuste og tåler større aktivitet ifm. friluftsliv. De store byområder
Svendborg og Rudkøbing sammenholdt med de manglende fordele ved at inddrage Tåsinge
i et evt. udpegningsområde og ønsket fra mange lodsejere på Tåsinge, om ikke få deres ejendom
placeret indenfor grænserne af en evt. nationalpark gør det vanskeligt at skabe sammenhæng
til dette område og må frarådes.
Det er vigtigt at udpegningen ikke bliver en hindring for infrastruktur og erhvervsudvikling
i området, hvilket er den primære årsag til at forslaget ikke går tæt til kysten ved Ærø.
Det er vigtigt at respektere øboernes interesser og de bør selv afgøre om de kan drage fordel
af at være en del af det foreslåede udpegningsområde, ellers må også Tåsingeforslaget opgives.
Det har ligget udenfor lokalgruppens formål at vurdere effekten af en nationalparkudpegning
udenfor Tåsinge, men fra flere grupper er der enighed om, at det er Øhavet som er unikt og
her interessen først og fremmest bør samle sig.
Skov-gruppen:
• Det lavvandede område - et oversvømmet istidslandskab - er det unikke i forhold til andre
Nationalparker i DK.
• Den mere begrænsede udstrækning betyder at de økonomiske muligheder strækker længere
og derved får mere effekt.
• Ved at vælge vandet er den offentlige ejerandel langt større - vel fra ca. 50% til over 95%.
Det er en fordel for at kunne gennemføre tiltag.
• Det forudsættes at øboerne i det foreslåede område er positive over for udpegningen og
at øerne kan vælge at stå udenfor en Nationalpark. Denne beslutning vil have indflydelse
på den endelige afgrænsning af Nationalparken.
N A T U R
49

Helnæs-gruppen:
• På Helnæs forventes ca. 1/4 af halvøens areal, og heraf langt hovedparten af alle naturarealer,
at være ejet af Staten, når en forestående jordfordeling er afsluttet. Udover at dette areal og
mindre tilstødende dele er Natura 2000 område og sammen med andre områder klassificeret
som §3 områder, ligger store dele af halvøen, herunder skov- og landbrugsarealer, inden for
strand- og skovbeskyttelseslinier eller tæt på beskyttede oldtidsminder. Natur, bosætning og
erhverv på Helnæs er således tæt reguleret. Samtidig er langt de fleste af de foreslåede initiativer
i den faglige rapport dækket af Skov- og Naturstyrelsens planlagte aktiviteter, så vidt
som de er kendte. Vi mener i øvrigt ikke, at det at Statens ejer de fleste områder på Helnæs
med bevaringsværdige naturtyper (overdrev, eng/made, rigkær, sø og mose), er et reelt
argument for at inkludere Helnæs i en sådan nationalpark, men dækker over et ønske om at
få driften af allerede foretagne dispositioner finansieret. Sådanne dispositioner må forventes
at være fuldt dækkede af de ordinære offentlige bevillinger til Skov- og Naturstyrelsen.
Yderligere styrket af arbejdet i hovedgrupperne for friluftsliv og erhverv, er det den lokale
arbejdsgruppes opfattelse, at en række forslag til øgede aktiviteter, kombineret med manglende
naturbeskyttelse af bl.a. ynglefugle på Statens arealer, vil forringe balancen og kvaliteten
i samspillet mellem lokalsamfundet og dets aktiviteter, inkl. landbrug, og den omgivende
natur. Balancen allerede er forrykket mod en offentlig nedslidning af naturen.
Arbejdsgruppen ikke i tvivl om, at et Helnæs uden for nationalparken i samarbejde med
kommunen, lokale organisationer og fag-institutioner, inkl. Skov- og Naturstyrelsen, gennem
tiltag med rod i det lokale vil kunne levere den bedste vedligeholdelse og opretning af
naturen til fælles gavn for halvøens beboere og gæster.
Afstemning
Ved en afstemning primo marts 2010 med deltagelse af 90% af de fastboende voksne på
Helnæs sagde 150 nej til deltagelse i en sydfynsk nationalpark, 15 sagde ja, 5 stemte blankt
og 5 stemmer var ugyldige. Samlet set er 78% af alle fastboende voksne på Helnæs altså
erklærede modstandere af deltagelse i en nationalpark, mens kun 7.8% er erklærede tilhængere.
• Øhavet og dets småøer med adgang gennem ”portaler” fra Sydfyn og de større øer udgør
et fascinerende vand/hav-område med en lang række maritimt dominerede naturmæssige
kvaliteter i samspil med det kulturhistoriske. Hvis øhavets egne fastboende vil og støtter de
ideer, betænkeligheder og forslag, som fremgår af referatet fra øhavs-seminaret 23.-25. oktober
2009, har man med en nationalpark begrænset til øhavet og dets småøer en unik mulighed
for på én gang at styrke et enestående stykke dansk natur i samspil med en befolkning,
der lever tæt på denne. Forslaget har den fordel, at de økonomiske midler koncentreres,
og ikke smøres tyndt ud i en mere omfattende nationalpark. Det anbefales, at man hurtigt
får afklaret den lokale befoknings holdning til en ægte øhavs-nationalpark.
Gruppen Naturvenlig drift:
Gruppen kan tilslutte sig afgrænsningen i Tåsinge forslaget. Der omfatter øhavet mellem
Ærø, Sydfyn, Tåsinge og Langeland, uden Strynø. Det er dog under forudsætning af at de
berørte øer, ønsker at være en del af nationalparken. Øhavet er det unikke, i undersøgelsesområdet,
en natur og kulturhistorie som ikke findes andre steder i landet.
Arealet i undersøgelsesområdet er for stort, og der er næsten intet statsejet areal. Naturtyperne
er meget varieret og blandet, dvs. specielle naturtyper er ikke sammenhængende. Tilmed
ønsker de berørte lodsejere ikke at være en del af en nationalpark.
Gruppen Syd-Vest Langeland:
• Set i lyset af det begrænsede økonomiske fundament, kunne de få penge der er til rådighed
fra statens side få en gavnlig effekt i et så begrænset område.
• Med Øhavet som nationalpark område kunne man forbedre beskyttelsen og videreudvikle
øhavets kultur og naturhistoriske værdier med øget benyttelse, bosætning med stor respekt
for de lokale traditioner.
Forslaget kan naturligvis kun realiseres, hvis områdets beboere er indforstået med forslaget.
50 N A T U R

6.2 Istidslandskabet
Begrundelser
Gruppen: Søer og andre vådområder:
Jordløse Bakker, som er et stort, fint overdrevsareal, ejet af Danmarks Naturfond, beliggende
lige uden for undersøgelsesområdets grænse, bør indgå i nationalparken.
Hvis området kommer med, vil det oven i købet medføre en mere enkel grænsedragning.
Sædballe Fredmose på Sydlangeland bør indgå i nationalparken pga. store bestande af rørdrum
og rørhøg. Disse arter er udpegningsarter for EU’s fuglebeskyttelsesområder, som fx
Tryggelev Nor, men af en os ukendt grund, er området ikke kommet med, da udpegningen
af Natura 2000-områderne fandt sted.
Derudover huser mosen andre sjældne fugle som savisanger og plettet rørvagtel. Sidstnævnte
er også udpegningsart i forbindelse med Natura 2000-områder.
Der er også botaniske interesser tilknyttet mosen.
For at nationalparkgrænsen ikke skal gå for meget ud og ind på Langeland, foreslår gruppen,
at grænsen følger Langelands østkyst fra Kelds Nor til Skovsgård. Herved vil - ud over Sædballe
Fredmose - også herregårdslandskaberne ved Broløkke og Hjortholm komme med i
nationalparken.
Gruppen Natur i Svendborg Kommune:
Natura 2000 stenrevene syd for Langeland og syd for Ærø skal med.
Gruppen Øhavet:
Hele Langeland og Ærø skal med, da der ellers vil opstå forvirring når man bevæger sig i
området. Hvornår er men ”inde” og hvornår er man ”ude”?
Gruppen Bestøvende insekter:
Det skal være et sammenhængende område, med udgangspunkt i geomorfologien, uden
kunstige fraklip.
N A T U R
51

7 EKSISTERENDE NATURBESKYTTELSE
i undersøgelsesområdet
7.1 Fredninger
På kortet ses et eksempel på naturfredninger, der er etableret på Sydfyn efter dansk fredningslovgivning.
En oversigt over fredningerne i undersøgelsesområdet kan hentes på hjemmesiden:
http//kort.arealinfo.dk
Eksempel på fredninger
(violet skravering) i undersøgelsesområdet.
Fra http://kort.arealinfo.dk
7.2 Natura 2000
Natura 2000-områder er en samlet betegnelse for de områder, som EU-landene har udpeget
efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EU-habitatdirektivet. Før disse direktiver blev vedtaget,
havde en lang række af verdens lande, heriblandt Danmark, udpeget de såkaldte Ramsarområder,
opkaldt efter den by i Iran, hvor FN’s Ramsar-konvention blev underskrevet. I det
sydfynske områder er alle de ”gamle” Ramsar-områder dækket af Natura-2000 områderne.
Natura-2000-områderne er udpeget for at sikre naturtyper og gode levesteder for arter af
planter og dyr, som har fællesskabsbetydning for EU. For hvert af de internationale naturbeskyttelsesområder
er der angivet lister over de naturtyper og arter, som områderne er udpeget
for at bevare. Der skal sikres gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og
arter, for eksempel gennem udarbejdelse af bindende forvaltningsplaner for områderne.
De netop offentliggjorte naturplaner skal beskrive det første skridt hen imod konkrete forvaltningsplaner
for hvert enkelt Natura-2000-område, se afsnit 7.4.2.
7.3 §3 områder
Efter naturbeskyttelseslovens §3 er en række naturtyper beskyttet på den måde, at naturtilstanden
ikke må ændres uden dispensation fra kommunen. Der drejer sig om enge - moser
- heder - overdrev - strandenge - søer.
Registreringen af §3 områderne kan give en god fornemmelse af mængden og fordelingen af
naturarealerne. De fleste områder ligger i højdedragene omkring Svanninge Bakker og Egebjerg
Bakker, på Langeland og på de små øer i Det Sydfynske Øhav (se kortet). De største
sammenhængende §3-områder findes i form af strandenge på de lave arealer langs øernes kyster.
52 N A T U R

angivet lister over de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at bevare. Der skal
sikres gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, for eksempel gennem
udarbejdelse af bindende forvaltningsplaner for områderne.
Natura 2000-områder. Med
rødt er vist N126 (Stenrev
sydøst for Langeland), som
støder direkte op til undersøgelsesområdet.
Figur 3.5. Natura 2000-områder. Med rødt er vist N126 (Stenrev sydøst for Langeland),
som støder direkte op til undersøgelsesområdet.
Desuden er der registreret store arealer med §3-områder i flere af de inddæmmede og afpumpede
nor i form af ferske enge og strandenge, og langstrakte smalle §3-områder med overdrev
langs øhavets klinter.
Det samlede antal §3 områder inden for undersøgelsesområdet er cirka 3.700. Områderne
dækker cirka 6.000 hektar eller 9,7% af det samlede areal.
Strandenge udgør arealmæssigt den største del af §3 områderne. Arealet er på cirka 2.275
hektar, svarende til en tredjedel af de udyrkede naturområder (34,7%). Procentvis er der tre
gange mere strandeng end i Danmark som helhed (10,9%). Til gengæld er der stort set ingen
arealer med hede. Den procentvise andel af de øvrige naturtyper svarer omtrent til Danmark
som helhed.
7.4 Vand- og naturplanerne
Vandplanen
Formålet med vandplanen for Det Sydfynske Øhav, som er hovedvandopland nr. 1.15, er at
sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster 20
i udgangspunktet opfylder miljømålet
”god økologisk tilstand” inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle
forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges.
Lovgrundlaget er Miljømålsloven fra december 2006, som udgør den danske implementering
af EUs Vandrammedirektiv fra 2000. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen
i EU og fælles kriterier for opfyldelsen af direktivets krav.
Miljøministeriet udarbejder de endelige vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Her
efter er det kommunernes opgave at udarbejde handleplaner for, hvordan den enkelte kommune
vil realisere vandplanen og indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske om
råde på land og de tilstødende kystvande, som grænser op til hovedvandoplandet.
Både de statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet af vandplanen
og den kommunale handleplan, og skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet.
N A T U R
53

Naturområder omfattet af
naturbeskyttelseslovens §3.
Figur 3.2. Naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljømålene for Det Sydfynske Øhav relaterer sig alene til dybdegrænser for ålegræs, og
styres
Figur
især
3.2. Naturområder
af kvælstofindholdet
omfattet af naturbeskyttelseslovens Undersøgelsesområdet
i havvandet (støtteparameter).
§ 3.
Hele Danm
Undersøgelsesområdet
Hele Danmark
De allerede vedtagne og implementerede indsatser under Vandmiljøplan I, II og III har resulteret
i reduktion af afstrømningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, jfr. ”Udkast til
antal Hektar antal % % Hektar antal Hektar %
% % antal Hektar
antal hektar
antal hektar
vandplan Det Sydfynske Øhav” januar 2010. Men det vil være nødvendigt med yderligere
Sø 1893 1105 50,7 16,8 55079 antal 14,2 hektar
indsatser Eng for at 547 opnå 1360 de målsatte 14,7 20,7 vandkvaliteter 98522 i både ferske 25,4 og salte vande, jfr. nævnte
%
ant
Mose 674 1265 18,1 19,3 87273 22,5
vandplan.
Hede Sø 2 8 1893 0,1 0 1105 79515 50,7 20,5 16,8 55079
Overdrev 381 552 10,2 8,4 25212 6,5
Strandeng Eng 234 2275 547 6,3 34,7 1360 42279 14,7 10,9 20,7 98522
Det hedder i vandplanen:
3731 6565 (100) (100) 387880 (100)
”Siden
Figur Mose 3.3.
begyndelsen
Antal og areal af §
1980’erne
3 områder 674 i undersøgelsesområdet
er kvælstofafstrømningen 1265 og 18,1 i Danmark.
reduceret 19,3 med omkring 38% og 87273
fosforafstrømningen Hede med ca. 275%. For kvælstof 8 skyldes 0,1 dette en forbedret 0 spildevandsrensning
79515
Overdrev og et fald i udledningen 381 fra landbrugsarealer 552 som 10,2 følge af vandmiljøindsatsen.
8,4 25212
For fosfor Strandeng skyldes faldet, at 234 spildevandet 16 2275 i dag renses 6,3 langt bedre 34,7 end tidligere. Frem til 42279
2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer
som resultat af
3731
allerede iværksatte
6565
eller
(100)
planlagte tiltag
(100)
inden for Hovedvandopland
387880
Figur Det 3.3. Sydfynske Antal Øhav. og Således areal forventes af § Vandmiljøplan 3 områder III, i Regeringens undersøgelsesområdet energiaftale, og i D
øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, samt kommunernes
igangværende indsats på spildevandsområdet at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen
på ca. 4% og en reduktion fosforafstrømningen på ca. 4% (gennemsnit for
hele oplandet).
For kvælstof udgør landbrugsbidraget 73% af den samlede landbaserede tilførsel, mens baggrundsbidraget
udgør i størrelsesordenen 22%. Resten af tilledningen 16 kommer fra punktkilder,
hvor udledning fra renseanlæg er den dominerende blandt disse.
For fosfor udgør bidraget fra åbent land (landbrugs- og baggrundsbidrag samt bidrag fra
spredt bebyggelse) 82% af den samlede tilførsel. Resten kommer fra punktkilder, hvor renseanlæg
og regnbetingede udløb er de dominerende.”
”De gennemførte Vandmiljøplaner mv. har reduceret landbrugets påvirkning af naturen og
54 N A T U R

vandmiljøet. Således viser vandmiljøovervågningen, at den diffuse kvælstofafstrømning
(primært fra landbruget) i vandløbene i oplandet er reduceret med 20-30% (2005) i forhold
til perioden før vedtagelsen af Vandmiljøplan I i midten af 1980’erne.
Hvad angår fosfor sker der i dag en overskudstilførsel til markerne, fordi der tilføres mere
fosfor med gødningen end der fraføres med afgrøderne. Overskudstilførslen til markerne
var i 2002 på gennemsnitligt ca. 10 kg P/ha dyrket areal.
En fortsat overskudstilførsel til markerne vil på sigt betyde et forøget tab af fosfor til vandmiljøet.”
Den yderligere indsats der skal til for at opfylde målsætningerne, beskrives således:
”Den største indsats i hovedvandoplandet skal foretages i oplandet til vandområder med
åbenvandskarakter (Åbne DSØ og Langelands Sund; tilsammen 660 tons/år, hvoraf 623
tons N/år er supplerende udover baseline) samt i den belastede Nakkebølle Fjord (101 tons/
år, hvoraf 94 tons N/år er supplerende udover baseline). Det procentvise behov for reduktion
(supplerende) ligger i størrelsesordenen 43-64% af den nuværende belastning for de
fleste af områderne (59% for hele hovedvandoplandet).”
I resume af basisanalysen for Det Sydfynske Øhav er de nuværende og forventede vandkvalitetsforhold
beskrevet:
”Kystområdet til Det Sydfynske Øhavs opland er meget varieret med dels store lavvandede
bassiner og 2 dybe bassiner, dels mindre kystlaguner, bugter og nor. Store dele af Det Sydfynske
Øhav ligger i Natura 2000 områder. Disse områder er under international beskyttelse
pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter, området
er fx levested for flere kystfugle, eller pga. specielle naturtyper såsom kystlaguner.
Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i
2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land,
og for den åbne del af Det Sydfynske Øhav, tillige fra atmosfæren 1). Hertil kommer den
direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning,
sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store
algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande
samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger, såsom søsalat og trådalger, i fjordene
og lagunerne. Særligt de dybe bassiner, og især Ærøbassinet, rammes årligt af iltsvind. Op
hobning af næringsstoffer i havbunden i de dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet syd for området
mellem Svendborg og Faaborg samt Ærøbassinet, udgør i sig selv en risiko for at målsætningen
ikke kan opfyldes. Inddæmningen af Tryggelev Nor og Salme Nor ved Langeland og
Vejlen ved Tåsinge er ligeledes en hindring for at opfylde målene.
Flere steder i Det Sydfynske Øhav er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på
dyr og planter en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er bl.a. set
markante kønsforstyrrelser hos havsnegle, hvilket skyldes høje koncentrationer af organiske
tinforbindelser (TBT), der stammer fra skibsmaling, og set påvirkninger i ålekvabbeyngel.
Miljømålene i et kystvand er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lav, at
vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, fx ålegræs og flerårige makroalger,
til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr
er rig og alsidig; når iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte
områder; når området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et
gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver
tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et
kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet tilgode.”
I basisanalysen er gennemført en risikoanalyse, der kortlægger, hvilke vandområder der er i
risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger:
”Risikoanalysen viser, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i
tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene
nås i områdets kystvande.”
For god ordens skyld skal det nævnes, at den luftbårne kvælstoftilførsel ikke indgår i regnskaberne.
Der henvises til publikationen ”Luftbåren kvælstofforurening” fra DMU 2007.
N A T U R
55

Naturplanerne
På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside http://www.blst.dk/Vandognatur/Natura 2000-
planer kan man læse følgende om Naturplanerne, som jo altså alene dækker Natura 2000-
områderne og som derfor på hjemmesiden kaldes ”Natura 2000 planerne”.
”Trods beskyttelsesindsats gennem generationer er den danske natur i tilbagegang - både
hvad angår areal og kvalitet. Den hidtidige beskyttelse har ikke forhindret tilgroning, dræning,
næringsstofpåvirkning og opsplitning af naturområderne.
Det skal Natura 2000-planen rette op på.
Natura 2000-planen er den første samlede planlægning og samlede indsats for en væsentlig
del af den danske natur.
Natura 2000-planen omfatter alt fra små, isolerede naturarealer til store arealer med heder,
moser og skove. De dækker fra eremit og guldsmede over trækfugle, kongeørn og til odder
og sæler.
Staten har med Natura 2000-planen formuleret et klart mål og en tidsramme for indsatsen i
hvert enkelt Natura 2000 område. Planen er bindende for myndighederne og danner grundlag
for myndigheders og offentlige ejeres indsats.
Der er sikret finansiering af planerne, ikke mindst med midler fra EU’s landdistriktsprogram.
Med Natura 2000-planen bidrager regeringen væsentligt til gennemførelsen af Natura 2000-
direktiverne og til at standse tilbagegangen for den danske biodiversitet. En vanskelig opgave,
fordi naturen skal sikres, der hvor den er.
Den hidtidige indsats for naturforvaltning og naturgenopretning er sket pletvis og på arealer,
hvor myndighed og lodsejer har fundet det lettest - nu skal der også tages fat på de sværere
arealer og indsatser.”
For hvert af områderne på kortet ligger der på ovennævnte hjemmeside en plan for, hvordan
området skal se ud, hvordan man kommer frem til denne tilstand, og hvordan man bibeholder
tilstanden.
7.5 Naturprioriteringer i øvrigt
Ud over de ovennævnte lovgivne beskyttelsesområder har den enkelte kommune i sin kommuneplan
en række lokale naturhensyn, som den ønsker at varetage.
Disse hensyn kan være formuleret som kommunens naturmål i en naturkvalitetsplan og kan
fx omfatte ”særlige biologiske beskyttelsesområder” eller ”økologiske forbindelser”. I disse
områder ønsker kommunen fx, at der alene skal ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske
ubetydeligt omfang, og kun såfremt naturforbedrings- og naturbeskyttelsesinteresser ikke
tilsidesættes.
For en nærmere gennemgang af udstrækningen og bindingerne på disse områder henvises
til de kommunale planer.
7.6 Igangværende aktiviteter - Naturgenopretninger m.m.
En række naturgenopretningsprojekter er i fuld gang (2010) i kommunerne og under Skovog
Naturstyrelsen. Nedenfor gives en kort oversigt over dem.
Faaborg-Midtfyn:
• Vandhuller: Avernakø, Tarup-Davinde, Bøjden Nor.
• Posens Mose og Nydams Mose.
• Sallinge Å.
• Rigkær ved Bredholt-Arreskov.
• Strandenge, Bøjden Nor.
Samlet ca. 170 ha.
56 N A T U R

Ærø:
Opgravning af vandhuller til Klokkefrøer og afgræsning af enge, Nord for Ærøskøbing.
Langeland:
Botofte Skovmose. Genskabelse af sø med våde og tørre enge, i samarbejde med SNS.
I alt ca. 70 ha.
Svendborg:
Etablering af søer og en række vandhuller til frøer m.m. (Fremgår af naturanalysen).
Skov- og Naturstyrelsen:
• Helnæs Made, Helnæs
• Genskabelse af Vitsø, Ærø
• Silke Å, Arreskov Sø
• Genopretning og etablering af vandhuller under internationalt klokkefrøprojekt. Ærø,
Hjortø, Birkholm, Strynø Kalv, Avernakø
• Genopretning af kystlaguner, strandenge m.m. under Baltcoast-projektet. Drejø, Ærø, Halmø,
Store Egholm, Monnet, Hjemshoved
• Udsætning af sorte egern, Langeland.
N A T U R
57

8 DANSKE NATIONALPARKER
- baggrund
8.1 Starten i 2002
På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende
miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af
muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne
omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk
Opbakning fra 7 af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner
omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt
opgivet.
Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark.
Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder,
hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret
2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren.
Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland,
Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter,
der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab
på Roskilde- og Lejreegnen).
8.2 Om loven
I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne
udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker:
Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland.
Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker.
Loven definerer ikke det konkrete indhold - det er op til den lokale befolkning. På Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der:
”Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en
dansk nationalpark skal indeholde - eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En
nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og
landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil
få international opmærksomhed og betydning.
Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det
vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster
og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken
udvikler sig.”
8.3 Nationalparkfonden
Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der
som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan.
Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren,
efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark, og jordbruget.
I bemærkningerne til lovforslaget står: ”Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer,
der så vidt muligt skal have lokal tilknytning.”
Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder
en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.
Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - primært
58 N A T U R

landt de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2
medlemmer til bestyrelsen.
Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre
de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden
til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond
er, at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at
• indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
• købe, forvalte og sælge fast ejendom,
• afholde drifts- og anlægsudgifter,
• afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og
• yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejen
domsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven.
Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager
efter planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i
givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter
til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
8.4 Fondens midler
Det fremgår af loven, at en nationalparkfond får en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove.
Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver,
partnerskaber, arv m.m.
Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den
endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler
til drift af egne arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering,
men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio. kr. pr. år til drift og 5-10 mio. kr.
pr. år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra park til park og fra
år til år, da gennemførelsen af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder
ikke mindst gennemførelse af store naturgenopretningsprojekter eller fx etablering eller udvidelse
af besøgscentre.
Der er på finansloven for 2010 og 2011 afsat 15 mio. kr. årligt til at etablere de 5 udpegede
nationalparker, og 37,5 mio. kr. årligt for årene 2012-2015. Pengene frigøres når parken etableres.
Ubrugte midler på finansloven det enkelte år kan overføres til efterfølgende finansår.
Midlerne er således afsat samlet til nationalparker - der er ikke afsat et beløb til den enkelte
park.
De to nationalparker, som er indviet indtil nu, har hver fået 6 mio. kr. fra staten til etablering
- altså til udarbejdelse af nationalparkplan, etablering af sekretariat m.v. For Nationalpark Thy
gælder bevillingen 1. september 2008 - 1. april 2010, for Mols Bjerge 1. september 2009 - 1.
september 2011. De to nationalparker har desuden begge fået en bevilling på 30 mio. kr. fra
Arbejdsmarkedets Feriefond, i Thy til en nord-sydgående vandre/cykelsti samt fugletårne, i
N A T U R
59

Mols til en vandre/cykelsti plus to besøgscentre. Både i Thy og på Mols er bevillingen betinget
af en medfinansiering fra Skov- og Naturstyrelsen og/eller kommunen på 15 mio. kr.
Den kommende Nationalpark Vadehavet er endnu ikke indviet, men Vadehavsprojektet, som
ledes af Sydvestjysk Udviklingsforum og har fokus på oplevelsesøkonomi i og omkring den
kommende nationalpark, støttes med 5,2 mio. kr. fra Syddansk Vækstforum og 10,4 mio. kr.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
8.5 Naturværdierne:
Nationalparkfondens formål er ifølge loven at etablere og udvikle nationalparken inden for
de rammer, som er fastsat ved oprettelsen.
Nationalparkfondens første opgave er at udarbejde en nationalparkplan for hele nationalparken.
Hvad angår naturværdierne, skal planen skal ifølge nationalparkloven:
• Redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle naturværdier, herunder væsentlige
naturtyper og arter, og
• Beskrive hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvikle naturområder og
ved at sikre kontinuitet og fri dynamik i naturen,
• Beskrive muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne, og
• hvordan viden om områdets værdier kan formidles.
Nationalparkplanen må ikke stride imod eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner.
Nationalparkfonden skal indkalde forslag til planen inden planen vedtages, så lokale borgere
har mulighed for at påvirke planen. Planen skal endvidere beskrive, hvordan lokalbefolkningen
inddrages i realiseringen af planens forslag.
Efter fondens vedtagelse af planen, sendes den i offentlig høring i 12 uger.
Planen kan påklages til Naturklagenævnet, som efter normal praksis enten kan følge klagen
eller afvise den.
60 N A T U R

9 Tidshorisont
for udpegning af en nationalpark
I kapitel 2 er gennemgået styregruppens overordnede tidsplan for borger-inddragelsesprocessen.
Det fremgår her, at såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at sende forslaget til
nationalparkplan i offentlig høring, vil det kunne ske i oktober-november 2010. Herefter
skal kommunalbestyrelserne tage stilling til de indkomne bemærkninger. En evt. indstilling
til miljøministeren kan således tidligst afleveres i begyndelsen af 2011.
Såfremt miljøministeren finder, at grundlaget for at udpege en Nationalpark Det Sydfynske
Øhav er til stede, kan et forslag til bekendtgørelse om nationalparken formentlig ventes udsendt
i offentlig høring i 2012.
Klokkefrøen er et af de dyr
der er knyttet til vandhuller
på kreaturafgræssede
arealer.
N A T U R
61