naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Vi skønner at med Aage V. Jensen Fonds opkøb af jord og skabelse af et vådområde på Ærø
er der nok af denne natur type.
Yderlig bemærker vi at arbejdspladserne på denne natur type tilfalder Skov og Naturstyrelsen
og ikke det lokale ærøske samfund. Dette er negativ erhvervsfremme. Derimod bliver
Ærø Kommune pålagt en større vedligeholdelses pligt af veje og stier.
Konklusion:
Vi må på det stærkeste anbefale at Ærø og tilknyttede øer ikke deltager i en Sydfynsk Nationalpark.
Begrundelsen er at Ærø står stærkere med branding og kultur ved at stå alene.
Desuden mangler den lokale ærøsk forankring og det lokale engagement i denne sag.
Ved dannelsen af en Sydfynsk Nationalpark med en fonds bestyrelse placeret i Svendborg
må der forventes at ærøsk indflydelse bliver minimal. Dermed vil en ærøsk deltagelse giver
minimal anvendelse af projekter og tilskud til det ærøske samfund. Derimod vil arbejdspladser
og tilskuds kroner gå til det sydfynske samfund på Ærøs bekostning.
Vi frygter en udpegning til Nationalpark vil medføre at banker og kreditforeninger nedvurderer
værdierne og risiko villigheden til ærøske samfund.
5.2 Den lokale arbejdsgruppe på Tåsinge
Tåsinge rejser sig af det sydfynske øhav og afviger noget fra de ørige øer og især holme i
øhavet.
To betragtelige højdedrag ved hhv. Bregninge og Bjerreby, øens størrelse på 70 kvadratkilometer
og den faste forbindelse til øen gør, at mange tilrejsende og de fastboende i dag ikke
har den traditionelle oplevelse af, at man opholder sig på eller bor på en Ø.
Den kystnære beliggenhed og den nemme adgang til naturen gør at øen i dag er et yndet
udflugtsmål og et bosætningsområde med stort potentiale.
Vandets nærhed gør at naturen på øen men især omkring øen enestående, men også essentiel
for et rigt dyre og især fugleliv. Førhen var øhavet også vigtig føde og indtægtskilde for
øens beboere.
I dag har vandet fået en anden status. Det er lyset, de store ”blå” blinkende flader, som sammen
med den grønne del af naturen er blevet et åndeligt levebrød for mennesker der færdes
og bor på Øen. Det vil vi gerne dele med andre, men benyttelsen kan udvikle sig til et problem.
På land er det først og fremmest de fredede arealer ”Monnet” der omfatter 126 ha strandeng
og ”Vejlen” Et stort vådområde ved Vornæs Skov på Vesttåsinge der er mest interessante.
Nogle arealer i bakkelandskabet ved Bregninge Kirke og det pudsigt navngivne naturområde
”Casanovabakkerne” er underlagt en fredning.
Genskabelse af et vådområde ved Valdemars Slot og øens skove er også med til at give øen
et rigt naturindhold.
Naturområderne især de lavest liggende kystnære vådområder og vandene omkring øen er i
stor udstrækning udpeget i international sammenhæng og derfor allerede underlagt en mere
restriktiv miljølovgivning. Det vil være naturligt om disse områder kom med i en evt. nationalpark,
hvis der derigennem kan rejses nogle ekstra økonomiske midler, med henblik på en
særlig beskyttende indsats.
Området er sårbart og det skal vi værne om og beskytte. Det gælder med hensyn til udledning
af næringsstoffer fra by og land, men også i forhold til aktivitet af mere fritidsmæssig
karakter.
Det kan være problematisk at fastlægge en grænse for acceptabelt niveau.
42 N A T U R