naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

det sydfynske område og på øerne, især på Langeland.
Stor lokal interesse (områder udlagt til urørt skov, introduktion af naturvenlige driftsformer).
Meget stor national og international interesse (5 skovhabitatnaturtyper, heraf 2 prioriterede (Elle- og askeskove
samt skovbevoksede tørvemoser))
Figur 6.1. Særligt fremtrædende og meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.
”Særlige klenodier”
Overdrev og
klitter
Vandhuller med
klokkefrø og andre
sjældne padder
Artsrige rigkær
Hvas
avneknippemoser
Spredte, men karakteristiske naturtyper for Sydfyn og Øhavet (Det Sydfynske Højland, eksponerede kyster på
øerne)
Stor betydning som levested for arter (planter, insekter)
Arealmæssigt meget stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og i Danmark (opdyrket)
Mange sjældne arter med særlig sydøstlig forekomst i Danmark.
Stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje og retablering af naturtypen)
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, tørre og sure overdrev og grå klitter desuden
prioriterede).
Karakteristisk for det sydfynske øhavsområde
Meget stor betydning som levested for arter (klokkefrø)
Antalsmæssigt stærkt reduceret naturtype i Øhavsområdet og Danmark
Meget stor lokal indsats (retablering og pleje af vandhuller)
Meget stor national og international interesse (DK rødlistet art, bilag IV art)
Spredt forekommende på Sydfyn og visse øer (for eksempel Arreskov Sø og Helnæs Made)
Stor betydning for sjældne arter (blandt andet orkideer, herunder mygblomst )
Stor lokal interesse (omfattende indsats gjort mht. pleje og retablering)
Stor national og international interesse (forekomst af habitatnaturtyper)
Spredt forekommende og lokalt karakteristisk for øhavsområdet (Langeland).
Meget sjælden naturtype i Danmark.
Stor betydning som levested for arter (hvas avneknippe)
Meget stor national og international interesse (prioriteret habitatnaturtype)
Højmoser og Meget sjældne i øhavsområdet
tørvemoser
Sjældne i Danmark
Stor lokal interesse (omfattende indsats mht. retablering)
Meget stor national og international interesse (habitatnaturtyper, højmose desuden prioriteret)
Figur 6.2. Mindre fremtrædende men meget værdifulde naturtyper for en eventuel
nationalpark.
Mindre fremtrædende men
meget værdifulde naturtyper
for en evt. nationalpark.
”Den almindelige natur”
Vandløb
Moser og enge
Vandhuller
Levende hegn
Beplantninger og
remiser
Almindelige i undersøgelsesområdet og i Danmark
Reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af reguleringer og vedligeholdelse
Lokal betydning som muligt levested for fiskearter af national og international bevaringsinteresse (lampretter,
pigsmerling)
Meget stor national og international interesse (2-3 habitatnaturtyper medregnet bræmmer langs vandløb,
herunder 1 prioriteret (kalkkilder)) 100
Almindelige i undersøgelsesområdet og i Danmark
Reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af dræning, omlægning, gødskning og sprøjtning
Lokal meget stor betydning som vokse- og levested for planter og dyr (for eksempel orkideer og vandfugle)
Lokalt stor national og international interesse (for eksempel forekomst af blåtop-eng, som er habitatnaturtype)
Ret almindelige i undersøgelsesområdet
Stærkt reduceret udbredelse og forringet kvalitet som følge af dræning, opdræt af fugle mv., påvirkning med
næringsstoffer og manglende afgræsning af bredzoner)
Lokal stor betydning som levesteder for planter og dyr, herunder padder, guldsmede mv.
Ret almindelige i undersøgelsesområdet
Reduceret udbredelse som følge af sammenlægning af marker mv.
Lokal stor betydning som levested for planter og dyr, og som spredningsveje for arter
Lokalt almindelige i undersøgelsesområdet
Betydning som opholdssted især for vildt og som spredningsveje for arter
Figur 6.3. Naturtyper af generel værdi for en eventuel nationalpark.
Desuden er der mange arter, som har stor national og international interesse, herunder
vigtige bestande af klokkefrø, strandtudse, grønbroget tudse, springfrø og hasselmus. Øhavet
og skovene rummer også vigtige bestande af ynglende og trækkende vandfugle, samt rovfugle.
Naturtyper af general
værdi for en evt. nationalpark.
Inden for undersøgelsesområdet er der i forvejen mange områder med god tilstand, som
allerede nu kan opfylde kriterierne i Nationalparklovens §2 om, at området skal have national
eller international betydning på grundlag af de naturmæssige eller landskabelige værdier
i området.
Desuden er der gode muligheder for at styrke og udbygge de eksisterende værdier gennem
fortsat pleje og gennem naturgenopretning i fremtiden.”
3.2.3 Fugleanalysen
Konsulent Rasmus Bisschop-Larsen har udarbejdet en rapport over de ynglende kystfugle i
øhavet i sommeren 2009 med følgende sammenfatning:
”Gennem kortlægningen af de ynglende kystfugle finder man de områder der i dag indeholder
særligt store koncentrationer af ynglende fugle. Disse områder udgør således kernen
af kystfuglebestanden i Det Sydfynske Øhav og bør tillægges særlig beskyttelse. Det drejer
Strandtudsen er gået meget tilbage i det sydfynske øhavsområde. Foto: Kim Bang Jensen.
sig ikke overraskende om de flade holme og øer mellem Tåsinge og Ærø. De fleste af dem
er ubeboede og bruges i yngletiden kun til græsning. Ydermere gør de lavvandede områder
imellem dem adgangen til øerne begrænset. Derfor fungerer de også som vigtige fouragerings-
og rasteområder for gæs, ænder og svaner.
Groft set kan man dele området op i 4 vigtige delområder:
Egholmene og farvandet syd for (nr. 2 på kortet). På selve holmene er der et rigt fugleliv
med hovedforekomster af ederfugl, havterne, dværgterne og muligvis også de sjældne fugle
stor kobbersneppe og almindelig ryle. Holmene har også store bestande af måger. Farvandet
syd for benyttes langt hen i maj som rasteområde for knortegæs og senere som fouragerings
område for ederfugle med ællinger.
101
N A T U R
21