naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

B: En større nationalpark, kaldet ”Istidslandskabet”, der dækker hele øhavet, hele Ærø,
Langeland, Tåsinge, Thurø og Sydfyn (følger den røde streg fra undersøgelsesområdet, men
medtager Jordløse Bakker samt området øst for Svendborg).
Formålet er at styrke områdets naturværdier samtidig med, at bosætning og erhvervsliv tilgodeses
på et for naturen bæredygtigt grundlag. Ved konflikter mellem friluftsinteresser og
naturinteresser er det hensynet til naturinteresserne, der vejer tungest.
B
Ved at skabe mere ”vand i landskabet” i form af åbning af rørlagte vandløb, nyetablering af
søer og vandhuller m.m. samt af vådområder i engene og langs vandløbene styrkes variationen
af landskabets naturtyper og dermed øges den biologiske mangfoldighed.
Etableres grønne/blå korridorer mellem de vigtigste naturtyper - både de tørre og de våde -
gavner det især spredningen af planter, insekter og smådyr.
De kystnære strandenge og overdrevene i baglandet vil kunne styrkes som helt centrale naturtyper
for det sydfynske område - de er begge stærkt truede naturtyper i Danmark.
Nye strandenge bør skabes landværts de nuværende for at imødegå tabet af strandenge når
den forventede havstigning for alvor sætter ind. Og strandengene må sikres den nødvendige
afgræsning så blomsterfloret, de summende insekter og fuglelivet kan blive styrket.
De tørre overdrev i bakkerne må sikres imod tilgroning og gødskning som er nogle af de
største trusler mod den biologiske mangfoldighed på overdrevene.
Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen,
men også lokale beboerforeninger og naturforeninger.
1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen
Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en
række forudsætninger er opfyldt, bl.a. ”…hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller
længere sigt at opfylde lovens formål”. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal være
en vurdering af, hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20
år inden for de forskellige formål.
Lovens naturformål er formuleret således:
• Skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international
betydning,
• bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
• sikre kontinuitet og muligheder for fri
dynamik i naturen,
• bevare og styrke de landskabelige og geologiske
værdier,
• bevare og synliggøre de kulturhistoriske
værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet”.
Stenrev er vigtige for en
god vandkvalitet i øhavet.
Konsekvenserne af at etablere forslag A
vil være:
Om fx 20 år kan de genetablerede stenrev i
Øhavet medvirke til at forbedre den tilstand,
der er opnået gennem implementeringen af
EU’s vandpolitik, ved at forbedre iltforholdene
og binde større mængder af næringsstoffer.
Dette vil igen bidrage til et mere
righoldigt dyre- og planteliv og bedre yngle-
N A T U R
9