naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

fordi flere af disse arter netop er udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Sydfynske
Øhav.
Der er dog store forskelle i udviklingen af de enkelte fuglegrupper:
Andefuglene har det generelt godt og kun for de arter, hvor Det Sydfynske Øhav ikke opfylder
deres generelle krav til ynglebiotoper ses der en tilbagegang. Det er fåtallige arter, som fx
atlingand og troldand, der foretrækker indlandslokaliteter. Spidsand er dog en art med strand
enge som ynglehabitat, og artens bestandsudvikling burde kunne vendes. På øhavets kystnære
lokaliteter ses en fremgang af arter der yngler langs kyster (ederfugl og gravand) samt opportunistiske
arter som gråand.
En positiv udvikling ses der også hos mågerne. Her er især de sjældnere arter (sorthovedet
måge, sildemåge og svartbag) gået frem, mens de resterende arter har vist stabile bestande.
Derimod ser det mindre godt ud for vadefuglene. Her er alle de sjældne arter gået tilbage.
Det drejer sig om klyde og almindelig ryle, der stadig har en lille bestand, og brushane,
stor kobbersneppe og stenvender, der alle er forsvundet. Alle arterne er truet på landsplan
og yngler på strandenge og i tilstødende laguner. Denne type lokaliteter er fremherskende i
Det Sydfynske Øhav, og øhavet burde derfor rumme levedygtige bestande af disse arter.
De resterende vadefugle som rødben, strandskade og stor præstekrave opretholder stabile
bestande. Det drejer sig om arter, der er mindre følsomme overfor forstyrrelse og habitatvalg
end de første.
Helt galt ser det ud for ternerne. Her er alle arter, bortset fra splitterne, gået tilbage gennem
hele perioden. Begge de sjældne arter, hav- og dværgterne ser dog ud til at have standset
tilbagegangen men på et lavt niveau. For ternerne ser det ud til at forstyrrelse er en vigtig
faktor og arterne er i dag stort set begrænset til områder beskyttede af færdselsreguleringer.”
3.3 Styrende parametre
I Naturanalysen er gennemgået de vigtigste aktuelle trusler for naturtyperne i Det Sydfynske
Øhav. Det drejer sig om nedenstående 7 punkter:
3.3.1 Påvirkning med næringsstoffer
Næsten alle naturtyper i undersøgelsesområdet har store problemer med for højt niveau af
næringsstoffer.
Overskud af næringsstoffer i forhold til naturlige
niveauer forskyder balancen. Nogle dyr
og planter vil helt forsvinde, mens nogle få,
som i særlig grad er i stand til at udnytte næringsstofferne,
overlever. På landjorden gælder
det plantearter som stor nælde (brænde
nælde), agertidsel, vild kørvel og mange kraftigt
voksende græsser som draphavre og almindelig
hundegræs. I havet gælder det arter
som trådalger og søsalat. Desuden øges mængden
af mikroskopiske alger i vandet, så der
opstår uklart vand. I havet fører øget produktion
af plantemateriale også til øget hyppighed
og udbredelse af iltsvind.
Havterne over Det Sydfynske
Øhav - en art der er
gået meget tilbage de
seneste år.
Næringsstofferne kan nå frem til naturområderne ad mange veje. Mange overdrev, enge og
moser bliver direkte gødsket for at opnå mere græs til husdyrene, og mange vådområder
bliver indirekte påvirket gennem afstrømning af vand fra tilstødende marker. Desuden påvirkes
naturområderne af øget mængde næring, især kvælstof, fra luften. Kvælstoffet damper
op i luften fra husdyrgødning i form af ammoniak, der let opløses i luftens vand, og som
kvælstofoxider fra biler og industrier - og ender på naturområderne med regnvandet.
N A T U R
23