naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

vandmiljøet. Således viser vandmiljøovervågningen, at den diffuse kvælstofafstrømning
(primært fra landbruget) i vandløbene i oplandet er reduceret med 20-30% (2005) i forhold
til perioden før vedtagelsen af Vandmiljøplan I i midten af 1980’erne.
Hvad angår fosfor sker der i dag en overskudstilførsel til markerne, fordi der tilføres mere
fosfor med gødningen end der fraføres med afgrøderne. Overskudstilførslen til markerne
var i 2002 på gennemsnitligt ca. 10 kg P/ha dyrket areal.
En fortsat overskudstilførsel til markerne vil på sigt betyde et forøget tab af fosfor til vandmiljøet.”
Den yderligere indsats der skal til for at opfylde målsætningerne, beskrives således:
”Den største indsats i hovedvandoplandet skal foretages i oplandet til vandområder med
åbenvandskarakter (Åbne DSØ og Langelands Sund; tilsammen 660 tons/år, hvoraf 623
tons N/år er supplerende udover baseline) samt i den belastede Nakkebølle Fjord (101 tons/
år, hvoraf 94 tons N/år er supplerende udover baseline). Det procentvise behov for reduktion
(supplerende) ligger i størrelsesordenen 43-64% af den nuværende belastning for de
fleste af områderne (59% for hele hovedvandoplandet).”
I resume af basisanalysen for Det Sydfynske Øhav er de nuværende og forventede vandkvalitetsforhold
beskrevet:
”Kystområdet til Det Sydfynske Øhavs opland er meget varieret med dels store lavvandede
bassiner og 2 dybe bassiner, dels mindre kystlaguner, bugter og nor. Store dele af Det Sydfynske
Øhav ligger i Natura 2000 områder. Disse områder er under international beskyttelse
pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter, området
er fx levested for flere kystfugle, eller pga. specielle naturtyper såsom kystlaguner.
Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i
2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land,
og for den åbne del af Det Sydfynske Øhav, tillige fra atmosfæren 1). Hertil kommer den
direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning,
sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store
algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande
samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger, såsom søsalat og trådalger, i fjordene
og lagunerne. Særligt de dybe bassiner, og især Ærøbassinet, rammes årligt af iltsvind. Op
hobning af næringsstoffer i havbunden i de dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet syd for området
mellem Svendborg og Faaborg samt Ærøbassinet, udgør i sig selv en risiko for at målsætningen
ikke kan opfyldes. Inddæmningen af Tryggelev Nor og Salme Nor ved Langeland og
Vejlen ved Tåsinge er ligeledes en hindring for at opfylde målene.
Flere steder i Det Sydfynske Øhav er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på
dyr og planter en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er bl.a. set
markante kønsforstyrrelser hos havsnegle, hvilket skyldes høje koncentrationer af organiske
tinforbindelser (TBT), der stammer fra skibsmaling, og set påvirkninger i ålekvabbeyngel.
Miljømålene i et kystvand er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lav, at
vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, fx ålegræs og flerårige makroalger,
til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr
er rig og alsidig; når iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte
områder; når området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et
gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver
tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et
kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet tilgode.”
I basisanalysen er gennemført en risikoanalyse, der kortlægger, hvilke vandområder der er i
risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger:
”Risikoanalysen viser, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i
tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene
nås i områdets kystvande.”
For god ordens skyld skal det nævnes, at den luftbårne kvælstoftilførsel ikke indgår i regnskaberne.
Der henvises til publikationen ”Luftbåren kvælstofforurening” fra DMU 2007.
N A T U R
55