naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

3.3.4 Arealindskrænkning
Det er vurderet af Fyns Amt, at op mod 70% af arealet med strandenge, moser og enge er
forsvundet alene siden 1940’erne. Desuden er der forsvundet meget store arealer med overdrev
og søer og andre naturtyper. Mange arter er forsvundet eller gået stærkt tilbage i antal
- også fordi deres tidligere vokse- og levesteder er forsvundet.
Der er stort behov for at genskabe naturområder for at sikre en alsidig natur med gode muligheder
for, at de nuværende arter kan overleve og sprede sig i landskabet. I nogle tilfælde
kan det lade sig gøre at skabe mere og bedre natur ved at tage udgangspunkt i nuværende
udyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer. I andre tilfælde kan der kun skabes ny natur og/
eller bedre natur ved at omdanne marker til naturarealer, hvis man skal undgå at komme i
konflikt med andre naturinteresser. For eksempel kan retablering af rigkær ud fra sumpskov
komme i konflikt med behovet for at bevare artsrige elle- og askeskove langs vandløb og
søbredder.
3.3.5 Miljøfarlige stoffer
Der er registreret miljøfarlige stoffer flere steder i Øhavet, især omkring havne og i områder,
hvor der har været deponeret oprenset materiale fra havne (klapområder). I nogle tilfælde er
der registreret kønsskifte hos havsnegle som følge af miljøfarlige stoffer (TBT fra bundmalinger).
Der er også fundet rester af sprøjtemidler i nogle af søerne og norene i lave koncentrationer.
Nye krav til bundmaling uden tin mv. og bedre rensning af udledninger fra virksomheder
vil medføre, at miljøproblemerne langsomt blive mindre og mindre.
3.3.6 Fysiske påvirkninger
Bortset fra opdyrkning og afvanding er det primært de marine områder, som er præget af
fysiske påvirkninger, for eksempel i form af sejlrender, etablering af dæmninger og indvinding
af råstoffer. Et meget stort indgreb i havområderne har været stenfiskeri, som har
medført, at mange stenrev er fisket op.
Mange vandløb er rørlagt eller stærkt påvirket af reguleringer og vedligeholdelse af strømrender.
Der er et stort behov for at genetablere stenrev og for at gennemføre skånsom vedligeholdelse
af vandløb. Desuden er der stort behov for at planlægge råstofindvinding og fiskeri med
bundskrabende udstyr, så aktiviteterne ikke skader områder med rev og undersøiske skove
af ålegræs og alger.
3.3.7 Klimaforandringer
Man forventer, at eventuelle klimaforandringer vil give mere nedbør over Danmark og regionen
omkring Østersøen. Mere nedbør vil øge afstrømningen fra Danmark og Sverige til
Kattegat. Der vil også komme mere brakvand ud fra Østersøen. Alt i alt vil saltholdigheden
i de indre danske farvande falde, til skade for mangfoldigheden af planter og dyr. Klimaforandringerne
kan både føre til nedsat artsrigdom og til, at bundvegetationen får dårligere
vilkår i de indre danske farvande.
Øget nedbør vil også øge udvaskningen af næringssalte til vandløb, søer og havet fra dyrkede
områder. Det vil sammen med øget temperatur kunne forværre problemerne med uklart vand,
trådalger og iltsvind. Desuden vil stigende temperaturer sandsynligvis ændre sammensætningen
af planter og dyr, og dermed fødenettet, i havet.
Stigende vandstand i havet vil kunne få meget stor betydning for kystområderne i Det Sydfynske
Øhav. Nedbrydningen af kysterne og klinterne vil tage til, når havet begynder at stige,
og mange lavtliggende områder risikerer at blive oversvømmet. Stigende vandstand vil især
være en trussel mod strandenge. Desuden vil behovet for ny kystsikring med flere eller
større diger, moler og høfder begrænse mulighederne for en mere naturlig dynamik langs
kysterne.
N A T U R
25