naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Vi må altså finde en middelvej hvor der er plads til menneskelig aktivitet, herunder også
erhvervsliv og bosætning.
Med hensyn til naturen, ser det ud til at beskyttelse bør have højere prioritet end benyttelse.
Den samlede miljøpåvirkning af de kystnære landområder og selve øhavet reguleres af den
lovgivning, der politisk kan samle sig et flertal for.
Hvad siger lodsejerne?
Lokalgruppen har lavet en undersøgelse blandt lodsejerne på øen.
Over hundrede adspurgte lodsejere, som ejer over 5.000 ha af øens landareal er skeptiske og
er utryg ved den lovgivning der gælder for nationalparker i Danmark og ønsker derfor ikke
deres ejendom inddraget i en evt. nationalpark. Et foreløbigt kort pr. 1. februar ses bagerst i
lokalgruppens rapport.
Fra flere sider er der et ønske om eller krav om en bedre beskyttelse af de kystnære og lave
landområder samt selve Øhavet.
Der er i nogen udstrækning tale om indskrænkelser i forhold til dyrkningen af agerjord og
det synes klart at kulturhistoriske landskaber, skabt af menneskelig aktivitet vil blive tilintet
gjort i forbindelse med naturgenopretning. Det må man forholde sig til og samfundet må nå
til enighed om, hvad man stiller op i forhold til den private ejendomsret og kompensere ejerne
i de landområder der bliver berørt.
Det kan blive nødvendigt at erhverve arealerne og anvise nye erstatningsarealer, for at lodsejerne
kan opretholde den nuværende produktion eller tilbyde medfinansiering, som sikre
rentabilitet ved alternativ produktion og anvendelse af arealet.
Øget finansieringspotentiale ifm. genskabning af naturområder, er grundlaget for at gå i
dialog og kunne tilbyde kompensation til lodsejere, der skal ændre eller indstille dyrkning
eller afhænde jord til indsatsområder.
Ved eventuel inddragelse af lokale lodsejere skal det ske af frivillighedens vej, og med en
kompensation som uden tvistigheder er acceptable for samme.
Lokalgruppen anbefaler at arbejde videre med nogle af de indsatsområder, som er foreslået,
men at det kan og bør ske udenfor nationalparkregi på Tåsinge.
Aktiviteter og indsatsområder som har været bragt frem i arbejdsgrupperne kræver en langt
bedre dialog med lokalbefolkningen og først og fremmest må man i kontakt med de lodsejere
der skal afgive eller lægge jord til de foreslåede indsatsområder.
5.3 Den lokale arbejdsgruppe på Helnæs
Indledning og baggrund
Bestyrelsen for Helnæs Beboerforening og Borgergruppen på Helnæs dannede i efteråret
2009 en ”lokal arbejdsgruppe på Helnæs på i alt 14 personer. Af disse har et ”rejsehold” deltaget
i hovedarbejdsgrupperne Kultur, Natur, Friluftsliv og Erhverv med deltagelse af 2-5
personer i hvert af hovedgruppernes møder. Den lokale arbejdsgruppe har på den måde fået
særdeles god indsigt i både indholdet i nationalparkprojektet og den måde, man arbejder på.
Formålet med den lokale arbejdsgruppe på Helnæs har fra starten været:
• at belyse fordele og ulemper ved deltagelse i en nationalpark i forhold til den udvikling,
der er lagt op til i landsbyplanen for Helnæs.
• at undersøge om der på Helnæs er så stor modstand mod at deltage nationalparken, at
Helnæs, ligesom Helgenæs, skal trækkes ud af nationalparkprojektet.
N A T U R
43