naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Af hensyn til floraen i skoven vil det være vigtigt at bevare skovbryn og afgrænsninger til
dyrkningsflader, da der ellers vil være fare for at nælder og brombær vil invadere og kvæle
den vegetation, der ønskes fremmet. Derfor skal der inden stævningen påbegyndes laves en
plan for området af en skovkyndig person, som hæfter for projektet, og som følger op på,
om planen følges.
Bevarelse af stævningsskove skal indgå som et profileret projekt i tanken bag nationalparken.
Folk fra Skov- og Naturstyrelsen, Nepenthes, Skov og Landskab o.l. inddrages af Styregruppen
for at få den bedst tænkelige viden formidlet, evt. som pjece til interesserede lodsejere.
Den enkelte lodsejer står for udførelsen. Hun kan jo vælge at alliere sig med borgere, der
ønsker at udføre praktisk arbejde for at få brænde til gengæld.
4.8 Øhavet (bilag 4.4)
Jens Ladekarl (tovholder) og Ejner Kløverpris.
En meget vigtig opgave for en ny nationalpark kunne være at genskabe udbredelsen og den
fysiske kvalitet af Øhavets stenrev.
På grund af deres store betydning for artsrigdommen i Øhavet og deres særlige karakter som
overgangsformer mellem salte og brakke havområder vurderes stenrevene i Øhavet at være
af meget stor naturmæssig værdi for en eventuel nationalpark.
Større og bedre stenrev vil have en stor positiv effekt på artsrigdommen og mængden af
planter og dyr i Øhavet. Det er især vigtigt at retablere stenrev i områder, hvor der har været
særligt tætte stenforekomster med huledannelser.
Derfor bør følgende udføres:
Retablering af stenrev både på gamle og nye positioner, først og fremmest hvor iltsvindet er
størst.
Reducere belastningen af næringsstoffer.
Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender.
4.9 Søer, moser, vandhuller, vandløb, nor (bilag 4.2)
Finn Eriksen (tovholder) og Birger Jensen.
Formålet med indsatsområdet er at beskrive, hvordan man kan styrke den våde natur, som
gennem mange år er blevet decimeret ved dræning af enge og moser, udretning af vandløb,
opfyldning af vandhuller, samt afvanding og opdyrkning af nor.
For vandløb gælder det frilægning af rørlagte vandløb, gensnoning, skånsom oprensning og
grødeskæring, undlade at sprøjte tæt på vandløbet. Energipil er generelt dårligt for biodiversiteten
langs vandløbene og vanskeliggør/umuliggør etablering af våde enge langs vandløbene.
Vi mener, der bør etableres vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene, hvor dette
er muligt - både for at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandløbet og for at gavne
plante- og dyrelivet langs vandløbet.
Igennem mange år er utallige vandhuller blevet opfyldt og derved gået tabt. I de seneste årtier
er udviklingen gået den anden vej, fordi vandhuller over 100m 2 er beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven,
og mange nye vandhuller er blevet anlagt.
På almindelig landbrugsjord vil det næsten uanset udformningen af et nygravet vandhul være
en gevinst for naturen. Men det vil være ekstra godt, hvis vandhullet udformes efter de samme
retningslinjer, som normalt gælder for oprensning eller nyanlæg af vandhuller i §3-natur.
Gravning af flere vandhuller efter ovennævnte retningslinjer vil især gavne de danske padder,
af hvilke flere er trængte og flere er bilag 4-arter efter habitatdirektivet.
N A T U R
35