naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

landt de organisationer der ikke får plads i bestyrelsen. Nationalparkrådet udpeger selv 1-2
medlemmer til bestyrelsen.
Nationalparkfondens første vigtigste opgave er at realisere nationalparkplanen, altså udføre
de konkrete initiativer som gør området til en dansk nationalpark.
Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven bemyndiger således ikke fonden
til at foretage indgreb via ekspropriationer, påbud, forbud e.l. Det særlige ved en nationalparkfond
er, at den kan give årlige driftstilskud i støtte til fx private lodsejere.
Nationalparkfonden kan realisere nationalparksplanen ved blandt andet at
• indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af
kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,
• købe, forvalte og sælge fast ejendom,
• afholde drifts- og anlægsudgifter,
• afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og
• yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejen
domsejere.
Nationalparkfonden er endvidere klageberettiget over for eksempelvis kommuneplaner og
lokalplaner, samt afgørelser efter blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Vandløbsloven.
Fonden har ikke klageret i forhold til eksempelvis husdyrloven.
Nationalparkfonden kan desuden gøre indsigelser over for kommunale myndigheder i sager
efter planloven.
Nationalparkfonden kan også opkøbe jord, men må ikke efterfølgende eje jorden. Den skal i
givet fald overdrages til kommune eller stat. Undtaget er dog arealer med større bygningsfaciliteter
til eksempelvis nationalparkens information, forskning eller undervisning.
8.4 Fondens midler
Det fremgår af loven, at en nationalparkfond får en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove.
Desuden kan fonden modtage bidrag fra kommuner og andre bidragydere, samt gaver,
partnerskaber, arv m.m.
Det fremgår endvidere af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside om nationalparker, at den
endelige statslige bevilling vil blive fastlagt på baggrund af nationalparkplanen, statens midler
til drift af egne arealer inden for nationalparken og mulighederne for anden medfinansiering,
men under hensyn til, at det ikke begrænser incitamentet til medfinansiering.
Udgiften pr. nationalpark er vurderet til at ligge på 3-5 mio. kr. pr. år til drift og 5-10 mio. kr.
pr. år til informationsvirksomhed og udviklingsprojekter.
Den enkelte nationalparks finansieringsbehov kan variere betydeligt fra park til park og fra
år til år, da gennemførelsen af udviklingsprojekter kan variere i antal og omfang. Det gælder
ikke mindst gennemførelse af store naturgenopretningsprojekter eller fx etablering eller udvidelse
af besøgscentre.
Der er på finansloven for 2010 og 2011 afsat 15 mio. kr. årligt til at etablere de 5 udpegede
nationalparker, og 37,5 mio. kr. årligt for årene 2012-2015. Pengene frigøres når parken etableres.
Ubrugte midler på finansloven det enkelte år kan overføres til efterfølgende finansår.
Midlerne er således afsat samlet til nationalparker - der er ikke afsat et beløb til den enkelte
park.
De to nationalparker, som er indviet indtil nu, har hver fået 6 mio. kr. fra staten til etablering
- altså til udarbejdelse af nationalparkplan, etablering af sekretariat m.v. For Nationalpark Thy
gælder bevillingen 1. september 2008 - 1. april 2010, for Mols Bjerge 1. september 2009 - 1.
september 2011. De to nationalparker har desuden begge fået en bevilling på 30 mio. kr. fra
Arbejdsmarkedets Feriefond, i Thy til en nord-sydgående vandre/cykelsti samt fugletårne, i
N A T U R
59