naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

More documents

Recommendations

Info

Naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Figur 3.2. Naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Miljømålene for Det Sydfynske Øhav relaterer sig alene til dybdegrænser for ålegræs, og styres Figur især 3.2. Naturområder af kvælstofindholdet omfattet af naturbeskyttelseslovens Undersøgelsesområdet i havvandet (støtteparameter). § 3. Hele Danm Undersøgelsesområdet Hele Danmark De allerede vedtagne og implementerede indsatser under Vandmiljøplan I, II og III har resulteret i reduktion af afstrømningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor, jfr. ”Udkast til antal Hektar antal % % Hektar antal Hektar % % % antal Hektar antal hektar antal hektar vandplan Det Sydfynske Øhav” januar 2010. Men det vil være nødvendigt med yderligere Sø 1893 1105 50,7 16,8 55079 antal 14,2 hektar indsatser Eng for at 547 opnå 1360 de målsatte 14,7 20,7 vandkvaliteter 98522 i både ferske 25,4 og salte vande, jfr. nævnte % ant Mose 674 1265 18,1 19,3 87273 22,5 vandplan. Hede Sø 2 8 1893 0,1 0 1105 79515 50,7 20,5 16,8 55079 Overdrev 381 552 10,2 8,4 25212 6,5 Strandeng Eng 234 2275 547 6,3 34,7 1360 42279 14,7 10,9 20,7 98522 Det hedder i vandplanen: 3731 6565 (100) (100) 387880 (100) ”Siden Figur Mose 3.3. begyndelsen Antal og areal af § 1980’erne 3 områder 674 i undersøgelsesområdet er kvælstofafstrømningen 1265 og 18,1 i Danmark. reduceret 19,3 med omkring 38% og 87273 fosforafstrømningen Hede med ca. 275%. For kvælstof 8 skyldes 0,1 dette en forbedret 0 spildevandsrensning 79515 Overdrev og et fald i udledningen 381 fra landbrugsarealer 552 som 10,2 følge af vandmiljøindsatsen. 8,4 25212 For fosfor Strandeng skyldes faldet, at 234 spildevandet 16 2275 i dag renses 6,3 langt bedre 34,7 end tidligere. Frem til 42279 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer som resultat af 3731 allerede iværksatte 6565 eller (100) planlagte tiltag (100) inden for Hovedvandopland 387880 Figur Det 3.3. Sydfynske Antal Øhav. og Således areal forventes af § Vandmiljøplan 3 områder III, i Regeringens undersøgelsesområdet energiaftale, og i D øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen på ca. 4% og en reduktion fosforafstrømningen på ca. 4% (gennemsnit for hele oplandet). For kvælstof udgør landbrugsbidraget 73% af den samlede landbaserede tilførsel, mens baggrundsbidraget udgør i størrelsesordenen 22%. Resten af tilledningen 16 kommer fra punktkilder, hvor udledning fra renseanlæg er den dominerende blandt disse. For fosfor udgør bidraget fra åbent land (landbrugs- og baggrundsbidrag samt bidrag fra spredt bebyggelse) 82% af den samlede tilførsel. Resten kommer fra punktkilder, hvor renseanlæg og regnbetingede udløb er de dominerende.” ”De gennemførte Vandmiljøplaner mv. har reduceret landbrugets påvirkning af naturen og 54 N A T U R
vandmiljøet. Således viser vandmiljøovervågningen, at den diffuse kvælstofafstrømning (primært fra landbruget) i vandløbene i oplandet er reduceret med 20-30% (2005) i forhold til perioden før vedtagelsen af Vandmiljøplan I i midten af 1980’erne. Hvad angår fosfor sker der i dag en overskudstilførsel til markerne, fordi der tilføres mere fosfor med gødningen end der fraføres med afgrøderne. Overskudstilførslen til markerne var i 2002 på gennemsnitligt ca. 10 kg P/ha dyrket areal. En fortsat overskudstilførsel til markerne vil på sigt betyde et forøget tab af fosfor til vandmiljøet.” Den yderligere indsats der skal til for at opfylde målsætningerne, beskrives således: ”Den største indsats i hovedvandoplandet skal foretages i oplandet til vandområder med åbenvandskarakter (Åbne DSØ og Langelands Sund; tilsammen 660 tons/år, hvoraf 623 tons N/år er supplerende udover baseline) samt i den belastede Nakkebølle Fjord (101 tons/ år, hvoraf 94 tons N/år er supplerende udover baseline). Det procentvise behov for reduktion (supplerende) ligger i størrelsesordenen 43-64% af den nuværende belastning for de fleste af områderne (59% for hele hovedvandoplandet).” I resume af basisanalysen for Det Sydfynske Øhav er de nuværende og forventede vandkvalitetsforhold beskrevet: ”Kystområdet til Det Sydfynske Øhavs opland er meget varieret med dels store lavvandede bassiner og 2 dybe bassiner, dels mindre kystlaguner, bugter og nor. Store dele af Det Sydfynske Øhav ligger i Natura 2000 områder. Disse områder er under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter, området er fx levested for flere kystfugle, eller pga. specielle naturtyper såsom kystlaguner. Risikoanalysen har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for den åbne del af Det Sydfynske Øhav, tillige fra atmosfæren 1). Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, inddæmning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, sandsugning mv. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og intensive, ofte langvarige, iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigt voksende makroalger, såsom søsalat og trådalger, i fjordene og lagunerne. Særligt de dybe bassiner, og især Ærøbassinet, rammes årligt af iltsvind. Op hobning af næringsstoffer i havbunden i de dybe bassiner, Ringsgårdsbassinet syd for området mellem Svendborg og Faaborg samt Ærøbassinet, udgør i sig selv en risiko for at målsætningen ikke kan opfyldes. Inddæmningen af Tryggelev Nor og Salme Nor ved Langeland og Vejlen ved Tåsinge er ligeledes en hindring for at opfylde målene. Flere steder i Det Sydfynske Øhav er tilstedeværelsen og effekter af miljøfarlige stoffer på dyr og planter en yderligere markant faktor, der hindrer målopfyldelsen. Der er bl.a. set markante kønsforstyrrelser hos havsnegle, hvilket skyldes høje koncentrationer af organiske tinforbindelser (TBT), der stammer fra skibsmaling, og set påvirkninger i ålekvabbeyngel. Miljømålene i et kystvand er opfyldt, når forekomsten af mikroalger i vandet er så lav, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter, fx ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; når bestanden af bunddyr er rig og alsidig; når iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne i dybere lagdelte områder; når området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, når det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet tilgode.” I basisanalysen er gennemført en risikoanalyse, der kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger: ”Risikoanalysen viser, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.” For god ordens skyld skal det nævnes, at den luftbårne kvælstoftilførsel ikke indgår i regnskaberne. Der henvises til publikationen ”Luftbåren kvælstofforurening” fra DMU 2007. N A T U R 55
Page 1 and 2:
Naturgruppens rapport Det Sydfynske
Page 3 and 4: forord Sydfyn og Øer udgør tilsam
Page 5 and 6: INDHOLD 1 Naturen i Det Sydfynske
Page 7 and 8: 1 NATURen i Det Sydfynske Øhav 1.1
Page 9 and 10: B: En større nationalpark, kaldet
Page 11 and 12: sin smukke og varierede og tilgæng
Page 13 and 14: der på forhånd blev offentliggjor
Page 15 and 16: Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at
Page 17 and 18: En undergruppe i gang med at udarbe
Page 19 and 20: en fremtidig nationalpark. Områder
Page 21 and 22: det sydfynske område og på øerne
Page 23 and 24: fordi flere af disse arter netop er
Page 25 and 26: 3.3.4 Arealindskrænkning Det er vu
Page 27 and 28: 4 INDSATSOMRÅDER - præsentation 1
Page 29 and 30: Strandenge skal afgræses for at op
Page 31 and 32: dighed, så har den også en enorm
Page 33 and 34: 4.7 Skove (bilag 4.7-11) Ole Bloch-
Page 35 and 36: Af hensyn til floraen i skoven vil
Page 37 and 38: markedsføres med nationalparken so
Page 39 and 40: 4.12 Prioritering af indsatsområde
Page 41 and 42: 5 DE LOKALE ARBEJDSGRUPPER - præse
Page 43 and 44: Vi må altså finde en middelvej hv
Page 45 and 46: af allerede foretagne dispositioner
Page 47 and 48: Gruppen foreslår at der i National
Page 49 and 50: Landskabselementer herunder skovomr
Page 51 and 52: 6.2 Istidslandskabet Begrundelser G
Page 53: angivet lister over de naturtyper o
Page 57 and 58: Ærø: Opgravning af vandhuller til
Page 59 and 60: landt de organisationer der ikke f
Page 61: 9 Tidshorisont for udpegning af en
show all

naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?