naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

8 DANSKE NATIONALPARKER
- baggrund
8.1 Starten i 2002
På baggrund af anbefalingerne i det såkaldte Wilhjelm-udvalg fra 2001 indbød den daværende
miljøminister i 2002 kommuner og amter i 8 områder til at deltage i en pilotundersøgelse af
muligheden for at etablere nationalparker. I denne forbindelse blev også Fyns Amt og kommunerne
omkring Det Sydfynske Øhav inviteret. På baggrund af lokal og regionalpolitisk
Opbakning fra 7 af disse områder blev der her igangsat en undersøgelsesfase. Da flere kommuner
omkring Det Sydfynske Øhav og Fyns Amtsråd dengang takkede nej, blev dette projekt
opgivet.
Senere blev der på lokalt initiativ igangsat undersøgelser i yderligere 3 områder i Danmark.
Der blev således på landsplan igangsat pilot- og undersøgelsesprojekter i 10 forskellige områder,
hvor en lokal styregruppe fik til opgave at udarbejde et forslag til nationalpark. I sommeren/efteråret
2005 afleverede områderne deres forslag til miljøministeren.
Projekterne omfattede de syv projekter, der er igangsat af miljøministeren (Kongernes Nordsjælland,
Lille Vildmose, Læsø, Møn, Mols Bjerge, Thy og Vadehavet), og de tre projekter,
der blev igangsat på lokalt initiativ (Skjern Å, Åmosen-Tissø og Det Kulturhistoriske Landskab
på Roskilde- og Lejreegnen).
8.2 Om loven
I 2007 vedtog et bredt flertal i Folketinget Lov om Nationalparker, og efter aftale med forligspartierne
udpegede miljøministeren i juni 2007 og januar 2008 de første fem nationalparker:
Thy, Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland.
Der er således nu vedtaget en lovgivning som sætter rammerne for danske nationalparker.
Loven definerer ikke det konkrete indhold - det er op til den lokale befolkning. På Skov- og
Naturstyrelsens hjemmeside omkring nationalparker står der:
”Ifølge den nye lov om nationalparker findes der ikke noget endegyldigt facit for, hvad en
dansk nationalpark skal indeholde - eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En
nationalpark omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og
landskaber. Dvs. områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil
få international opmærksomhed og betydning.
Kodeordene for en dansk nationalpark er planlægning, frivillighed og lokal indflydelse. Det
vil sige, at samarbejdet mellem aktørerne; staten, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster
og andre interessenter er altafgørende for, hvordan det videre forløb med nationalparken
udvikler sig.”
8.3 Nationalparkfonden
Nationalparkloven fastsætter, at der for hver nationalpark etableres en nationalparkfond, der
som et uafhængigt regionalt organ skal forvalte nationalparken, herunder udarbejde en nationalparkplan.
Nationalparkfonden ledes af en nationalparkbestyrelse som udpeges af miljøministeren,
efter indstilling fra lokale myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen skal sammensættes af blandt andre repræsentanter fra stat, berørte kommuner,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark, og jordbruget.
I bemærkningerne til lovforslaget står: ”Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer,
der så vidt muligt skal have lokal tilknytning.”
Bestyrelsen nedsætter derefter et sekretariat, der skal varetage den daglige drift - og udarbejder
en plan for nationalparkens etablering og udvikling: Nationalparkplanen.
Endelig nedsætter nationalparkbestyrelsen et rådgivende organ - nationalparkrådet - primært
58 N A T U R