naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

More documents

Recommendations

Info

4.6 Levende hegn og diger (bilag 4.3) Kurt Christensen (tovholder), Per Brunsgaard, Carl Peder Greve og Niels E. Præstekær. Formålet med indsatsen er: • At skabe sammenhængende natur. • At skabe spredningskorridorer for faunaen. • At give en bedre oplevelse af landskabet ved at bryde de store åbne marker med beplantning m.v. For at skabe endnu flere sammenhængende naturområder vil gruppen foreslå, at der mellem skovområderne og fra skovområderne til kystlinien/sølinien etableres hegn vinkelret på kystlinier/sølinier, eventuelt rejses nye skove i undersøgelsesområdet. Plantning af minimum 2 rækker i forhold til bare én række vil give hegnet en bedre beskyttelse af flora/fauna, idet det alt andet lige giver et bredere areal til at modstå utilsigtet pløjning/sprøjtning. Hegnets planter skal være af dansk oprindelse gerne med fødeemner til fugle/dyr m.v. som fx hassel, røn, tjørn, hyld, el, lærk og slåen. Stendiger og levende hegn er med til at give landskabet karakter. Her et stykke af Øhavssten ved Faaborg. Jagtfrie zoner i og omkring disse hegn og tilknyttede ledelinier kan aftales som frivillige ordninger med lodsejerne eller de jagtberettigede. Det tilsigtes, at offentlig færdsel i umiddelbar nærhed af og gennem hegnsbæltet ikke finder sted, og at der ved hegnsafslutning ved befærdede veje etableres faunapassager for at undgå påkørsel af dyr. I passende intervaller på hegnsstrækningen etableres vandhuller, hvor dyr m.v. kan finde drikkevand. Vandhullerne vil også være gavnlige for beskyttelsen af blandt andet frøer og padder og gavnlige ynglesteder for fugle og dyr. For at få mest nytte af hegnene, som spredningskorridorer, vil det være nødvendigt, at vegetationen mellem rækkerne holdes nede, således at dyrelivet har uhindret adgang. Dette kan eksempelvis ske ved, at man en gang om året foretog en græs- og hegnsklipning i korridoren. Gruppen finder, der fortsat skal gøres en indsats for at fastholde og forbedre jorddigerne i det åbne land til gavn for flora og fauna. Disse markdiger/skel er en del af kulturarven. Gruppen har lagt hovedvægten på beskyttelsen af fauna/flora ved etableringen af de levende hegn, hvorfor anlæggelse af stier, som åbner for færdsel i almindelighed, er uønsket i hegnets umiddelbare nærhed. Bestående diger/hegn vil måske, alt efter hvilket formål hegnet har, i nogle situationer kunne bruges som ledesnore ved stianlæg i det åbne land. Også her anser vi det for vigtigt, at flora/fauna har en første prioritet. Gruppen er imod et generelt forbud mod opsætning af vindmøller og plantning af hegn. Gruppen er til gengæld enig i, at man skal beskytte de landskabelige elementer imod visuelle forringelser. Dette kan ske ved, at man visualiserer samtlige forslag til opsætning af vindmøller og plantning af hegn og lader nationalparkbestyrelsen komme med en høringsudtalelse inden stat/kommune giver tilladelse til opsætning. Gruppen gør opmærksom på, at hele problematikken med forhøjet vandstand som følge af klimaforandringerne også vil være gældende for områdets andre øer og holme, hvorfor <strong>Nationalpark</strong>bestyrelsen bør tage en generel beslutning omkring havdiger. 32 N A T U R
4.7 Skove (bilag 4.7-11) Ole Bloch-Petersen (tovholder), Frands Fraas Nielsen, Kim Walsted, Per Holmsgaard og Niels Tamborg. A: Bynær skov Formålet er at sikre og etablere tilgængelige skovområder i umiddelbar tilknytning til byerne og dermed i tilknytning til en stor målgruppe, som får øgede muligheder for at udnytte rekreative/friluftsmæssige udfoldelsesmuligheder i dagligdagen. I forbindelse med både sikring og etablering af nye bynære skove bør der planlægges for børnevenlige skove med naturlegepladser. Formålet er samtidig at højne folkesundhed ved at skabe bedre rammer for fysisk aktiv udfoldelse. Herudover vil skovene kunne bidrage som habitat og spredningshabitat for en lang række arter tilknyttet skov samt bidrage til grundvandsbeskyttelsen. Forslaget kan realiseres ved, at kommuner udpeger bynære arealer som skovrejsningsområder og udvikler på eksisterende bynær skov - herunder etablerer naturlegepladser, afmærkede løberuter m.v. Gennemførelse af forslaget er afhængig af lodsejeres incitamenter til gennemførelse af skovrejsning. Der bør blandt andet sikres fordelagtige økonomiske støtteordninger til etablering af ny skov. <strong>Nationalpark</strong>en skal bidrage med økonomisk støtte til lodsejere, der ønsker skovetablering. Myndigheder/tilskudsgiver skal stille vilkår om bred offentlig adgang via stisystemer, evt. etablering af børnelegepladser samt vilkår om anvendelse af naturligt hjemmehørende træarter. B: Naturnær skovdrift Dette indsatsområde drejer sig om naturnær skovdrift, der baserer sig på plukhugst, på at bevoksningerne har uens alder med blanding af forskellige træarter og at skoven aldrig af drives i store flader. Formålet er at få et større naturindhold samt mere variation i den enkelte skov. Dvs. der er flere økologiske nicher for plante- og dyrelivet og derfor meget større muligheder for spændende oplevelser for såvel skovens ejer som skovens gæster hele året rundt. Endvidere vil det være en meget mere stormfast skov. Efter nogle snese år begynder man at kunne se et stærkt forandret skovbillede. Klimaks vil være en skov der både producerer tømmer, brænde, flis, jagtudbytte osv. En fordel vil være mindre driftsomkostninger og ulempen en mindre produktion. Skovejeren har mulighed for at få skovdriften certificeret, der formentlig kan give bedre priser på skovens effekter. C: Privat skovrejsning Forslaget går på at øge skovrejsningen i området - særligt at få mere fysisk sammenhæng i skovene. Desuden ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har været skov. Det ses som et selvstændigt mål at skabe skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser. Formålet er at øge skovarealet og derved skabe bedre ”natur”. Som ovenfor beskrevet er formålet også at forøge sammenhængen mellem de eksisterende skove, derved sikres der en større biodiversitet gennem bedre spredningskorridorer. Ved skovrejsning sker der en øget CO 2 binding i skovens træer. Grundvand beskyttes godt af skove (minimalt forbrug af pesticider og gødning) (dog risiko for frigivelse af tungmetaller ved faldende reaktionstal). N A T U R 33
Page 1 and 2: Naturgruppens rapport Det Sydfynske
Page 3 and 4: forord Sydfyn og Øer udgør tilsam
Page 5 and 6: INDHOLD 1 Naturen i Det Sydfynske
Page 7 and 8: 1 NATURen i Det Sydfynske Øhav 1.1
Page 9 and 10: B: En større nationalpark, kaldet
Page 11 and 12: sin smukke og varierede og tilgæng
Page 13 and 14: der på forhånd blev offentliggjor
Page 15 and 16: Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at
Page 17 and 18: En undergruppe i gang med at udarbe
Page 19 and 20: en fremtidig nationalpark. Områder
Page 21 and 22: det sydfynske område og på øerne
Page 23 and 24: fordi flere af disse arter netop er
Page 25 and 26: 3.3.4 Arealindskrænkning Det er vu
Page 27 and 28: 4 INDSATSOMRÅDER - præsentation 1
Page 29 and 30: Strandenge skal afgræses for at op
Page 31: dighed, så har den også en enorm
Page 35 and 36: Af hensyn til floraen i skoven vil
Page 37 and 38: markedsføres med nationalparken so
Page 39 and 40: 4.12 Prioritering af indsatsområde
Page 41 and 42: 5 DE LOKALE ARBEJDSGRUPPER - præse
Page 43 and 44: Vi må altså finde en middelvej hv
Page 45 and 46: af allerede foretagne dispositioner
Page 47 and 48: Gruppen foreslår at der i National
Page 49 and 50: Landskabselementer herunder skovomr
Page 51 and 52: 6.2 Istidslandskabet Begrundelser G
Page 53 and 54: angivet lister over de naturtyper o
Page 55 and 56: vandmiljøet. Således viser vandmi
Page 57 and 58: Ærø: Opgravning af vandhuller til
Page 59 and 60: landt de organisationer der ikke f
Page 61: 9 Tidshorisont for udpegning af en

naturgruppens rapport - Nationalpark Sydfyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?