Skal vi starte på en frisk Ole? - Friskolebladet
Skal vi starte på en frisk Ole? - Friskolebladet
Skal vi starte på en frisk Ole? - Friskolebladet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Skal</strong> <strong>vi</strong> <strong>starte</strong> på <strong>en</strong> <strong>frisk</strong> <strong>Ole</strong>?<br />
Hvad kan overskrift<strong>en</strong> dække over? Det kunne være Helle<br />
Thornings inklination til <strong>Ole</strong> Sohn, efter at regeringsdannels<strong>en</strong><br />
næst<strong>en</strong> var brudt samm<strong>en</strong>, fordi S og SF ikke<br />
kunne blive <strong>en</strong>ige om, man skulle fordoble eller tredoble<br />
tilskuddet til frie skoler. Det kunne også være d<strong>en</strong> iltre,<br />
rødhårede amagerpiges bøn til sin ægtefælle, efter hun<br />
har danset lidt for tæt med <strong>en</strong> galan natt<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem.<br />
Det kunne for så <strong>vi</strong>dt også være Mette Frederiks<strong>en</strong>s og<br />
Helle Thornings børn, der med store forv<strong>en</strong>tninger og julelys<br />
i øjn<strong>en</strong>e spørger deres mødre.<br />
Det er <strong>en</strong> sproglig leg, for der står jo også: ”<strong>Skal</strong> <strong>vi</strong> <strong>starte</strong><br />
på <strong>en</strong> <strong>frisk</strong>ole?”<br />
Det er af dybeste seriøsitet og <strong>vi</strong>gtighed, at <strong>vi</strong> laver sjov<br />
med sproget. Det skal <strong>frisk</strong>olelærer<strong>en</strong> også gøre, for det<br />
griber eleverne og giver dem <strong>en</strong> skæv og udfordr<strong>en</strong>de <strong>vi</strong>nkel<br />
på dansk.<br />
De fleste husker B<strong>en</strong>ny Anders<strong>en</strong>s grib<strong>en</strong>de bog om<br />
Snøvs<strong>en</strong>, som alle var gået fra. D<strong>en</strong> stakkels snøvs var<br />
helt al<strong>en</strong>e måske med undtagelse af katt<strong>en</strong> i sækk<strong>en</strong>. Stakkels<br />
kat! B<strong>en</strong>ny Anders<strong>en</strong> er bestemt ikke al<strong>en</strong>e blandt de<br />
sjove sprogrøgtere. Halfdan Rasmuss<strong>en</strong> mestrede også de<br />
sproglige og poetiske mærkværdigheder, så de ikke blot<br />
var fyldt med humor, m<strong>en</strong> også med poesi. Hans ABC fra<br />
1967 er k<strong>en</strong>dt af de fleste børn og voksne. De voksne har<br />
med fornøjelse læst d<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> for deres børn, for<br />
der var sproglig udfordring i værket.<br />
Else elsker pelse.<br />
Else elsker pølse.<br />
Pølse åd hun dag<strong>en</strong> lang.<br />
Elses pels blev alt for trang.<br />
Pels<strong>en</strong> holdt, m<strong>en</strong> Else sprak.<br />
Else – pelse – pølsesnak.<br />
Petermester Snedkers<strong>en</strong><br />
plankede over kravleværket,<br />
brækkede ned og faldt hals<strong>en</strong>.<br />
Så kom hospilanc<strong>en</strong><br />
og kørte til ambutalet.<br />
Der brev han et skrev<br />
og postede det i putkass<strong>en</strong>.<br />
Der er jo fyldsprængt med sproglige udfordringer til barnlige<br />
sjæle.<br />
For øvrigt er gummiklokker g<strong>en</strong>erelt m<strong>en</strong>ingsløse; det<br />
giver kun fornuft at bruge dem til døve.<br />
Vi skal give eleverne sproglig udfordring (det som nu<br />
hedder sparring) og træne dem (det som k<strong>en</strong>des som coaching)<br />
i sproget. Jeg bruger ofte Eik <strong>Skal</strong>øes ”Til Nashet” i<br />
min under<strong>vi</strong>sning i poesi, billedsprog og metaforer. Eik<br />
<strong>Skal</strong>øe var for rest<strong>en</strong> kæreste med Halfdan Rasmuss<strong>en</strong>s<br />
datter Ib<strong>en</strong>.<br />
Omkvædet fra d<strong>en</strong>ne 60’er klassiker, som er skrevet til<br />
Ib<strong>en</strong>, lyder:<br />
Lad mig knæle for din bestjernede fod<br />
og gi’ dig<br />
et lotus<br />
læbe kys<br />
Jeg sætter eleverne til at tegne de billeder, som tekst<strong>en</strong><br />
indeholder, og som de ser dem. De giver masser af spænd<strong>en</strong>de<br />
resultater, som det ses. Mange forstår poesi<strong>en</strong>, og<br />
andre tager ord<strong>en</strong>e mere bogstavelige. For <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt betyder<br />
lotus et køkk<strong>en</strong>rulle- og toiletpapirmærke.<br />
Bogstavrim, <strong>en</strong>derim og begrebet pølsesnak,<br />
som findes i ordbog<strong>en</strong>, knyttes samm<strong>en</strong><br />
med billedet af et selvc<strong>en</strong>treret k<strong>vi</strong>ndem<strong>en</strong>neske,<br />
der kun tilfredsstiller sin materialistiske<br />
og bogstaveligt talt kødelige<br />
trang. Det er tankevækk<strong>en</strong>de og flot.<br />
Halfdan Rasmuss<strong>en</strong> har bygget <strong>vi</strong>dere<br />
på <strong>en</strong> tradition for mere eller mindre m<strong>en</strong>ingsløse<br />
rim, remser og vers. Lige så<br />
k<strong>en</strong>dt som Halfdans værker er ”Okker,<br />
gokker, gummiklokker” samlet af J<strong>en</strong>s Sigsgaard<br />
tilbage i 1943. I de hårde besættelsesår<br />
var der lyspunkter for børn<strong>en</strong>e. Vrøvleverset<br />
om Petermester Snedkers<strong>en</strong> kan<br />
kun skabe sjove og mærkelige billeder i<br />
et barns hoved.<br />
D<strong>en</strong> bestjernede fod er ganske konkret; Ib<strong>en</strong> Nagel Rasmuss<strong>en</strong>, Eik <strong>Skal</strong>øes<br />
kæreste, havde <strong>en</strong> stjerne tatoveret på fod<strong>en</strong>.<br />
12
spørger <strong>en</strong> elev: ”Hvad laver du?” Svaret er: ”Jeg går ombord!”<br />
De oplever <strong>en</strong> ny kobling i et ordspil. Og de begynder<br />
at tænke over ord<strong>en</strong>es billedbetydning og metaforer.<br />
Og de finder måske ud af, at ordet bord også betyder<br />
øverste langsgå<strong>en</strong>de skibsplanke. I dansktim<strong>en</strong> spørger<br />
lærer<strong>en</strong> eleverne, hvad det betyder at have <strong>en</strong> ord<strong>en</strong>tlig<br />
kæp i øret. De svarer selvsagt, at det er at være beruset.<br />
D<strong>en</strong> velforberedte lærer har <strong>en</strong> ord<strong>en</strong>tlig kæp med til<br />
tim<strong>en</strong> og demonstrerer så vanskelighed<strong>en</strong> ved at gå forlæns<br />
g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> dør med <strong>en</strong> sådan træting ud g<strong>en</strong>nem<br />
øret.<br />
Til Nashet, vers to: Min elskede – snus til min afghanjakke/broderet<br />
med isblomster fra gylhanna/når <strong>vi</strong> har grinet –<br />
så skal <strong>vi</strong> snakke/dit sorte hår drypper smukt fra din pande.<br />
Et stadig spillev<strong>en</strong>de band kan sandelig også udfordre<br />
eleverne, såvel poetisk, sprogligt som holdningsmæssigt.<br />
Det er TV2. De mestrer i et mere nutidigt (tone)sprogkunst<strong>en</strong><br />
og jonglerer med ord<strong>en</strong>e. Således i d<strong>en</strong><br />
underfundige "Kom lad os brokke os". Heri bliver et forv<strong>en</strong>tet<br />
rim til noget helt andet.<br />
Alt for meget vold<br />
og lidt for lidt Susse<br />
og ham der Ulrik Kold<br />
ku' eddermame godt trænge til noget, <strong>en</strong> varm kop<br />
kaffe<br />
Kaffe og Susse rimer jo ikke så godt, som nogle andre<br />
ord gør, på Susse, og hvad Ulrik Kold kunne tænkes at<br />
trænge til.<br />
I det daglige kan og skal <strong>vi</strong> lege med sproget. Eleverne<br />
holder meget af det, udfordres og efterligner det. Det behøver<br />
ikke bare at være i dansktimerne, m<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem hele<br />
skoledag<strong>en</strong>. Lærer<strong>en</strong> kan demonstrativt gå rundt og<br />
rundt om et bord, m<strong>en</strong>s eleverne er travlt optaget af <strong>en</strong><br />
opgave. Langsomt bliver klass<strong>en</strong> opmærksom på<br />
lærer<strong>en</strong>s vandring omkring et <strong>en</strong>kelt bord, og <strong>en</strong>delig<br />
En lærer på <strong>en</strong> stol. En af de spændstige af slags<strong>en</strong>, såvel<br />
lærer som stol.<br />
13
Grib, hvad der måtte<br />
være i klasseværelserne,<br />
og leg med det og<br />
ord<strong>en</strong>e. Lærer<strong>en</strong> illuderer<br />
slagsmål med tegnetrekant<strong>en</strong><br />
i matematiktim<strong>en</strong>.<br />
Det er et trekantdrama.<br />
Lærer<strong>en</strong> råber<br />
”dav, dav, dav” ned<br />
i skraldespand<strong>en</strong>. Han<br />
eller hun er <strong>en</strong> spandauer.<br />
Skab ordrigdom, ikke<br />
ved kvantitativt, m<strong>en</strong><br />
kvalitativt. Led eleverne<br />
ind i ord<strong>en</strong>es fantastiske<br />
verd<strong>en</strong>. Væk i bedste<br />
fald deres interesse<br />
for ord<strong>en</strong>es etymologi<br />
og semantik. Udfold deres<br />
kreative ordsans.<br />
Vagn Sohn<br />
Stol på din lærer!<br />
<strong>Friskolebladet</strong> er bladet for alle<br />
i <strong>frisk</strong>olerne<br />
<strong>Friskolebladet</strong> er bladet, der også tør bringer positive<br />
historier om dagligdag<strong>en</strong> i <strong>frisk</strong>olerne – tit samm<strong>en</strong> med<br />
<strong>frisk</strong>olernes egne folk – om helt almindelige ting, skøre tiltag<br />
og <strong>vi</strong>sioner om bedre skole og samfund. <strong>Friskolebladet</strong><br />
skaber bro mellem skolerne og udveksler erfaringer<br />
Nye <strong>frisk</strong>oler (første år):<br />
Skoleabonnem<strong>en</strong>t A:<br />
Skoleabonnem<strong>en</strong>t B:<br />
Skoleabonnem<strong>en</strong>t C:<br />
Gratis til alle første år (ved tilmelding)<br />
232 kr. om året, h<strong>vi</strong>s abonnem<strong>en</strong>t tegnes til alle elevhjem<br />
(har skol<strong>en</strong> ikke tidligere holdt bladet til alle elevhjem er pris<strong>en</strong> første år 154 kr.)<br />
348 kr. om året ved tegning for alle bestyrelses- og lærerhjem<br />
464 kr. om året for færre abonnem<strong>en</strong>ter (<strong>en</strong>keltabonnem<strong>en</strong>ter)<br />
14