Hvad sker der i Fuglekvarteret-1.pdf - Roskilde Universitet

Kritiske realister beskæftiger sig derfor mere med ontologi end epistemologi. Derfor har
kritiske realister udviklet et begreb, der hedder den epistemologiske fejlslutning. Denne
fejlslutning er en konsekvens af forskning, der anbringer mennesket og dets viden i
centrum for alt. Dog har Bhaskar ligeledes forholdt sig til, at det også kan ske ontologiske
fejlslutninger. Det gælder hermed om, at forskeren skal balancere imellem disse to
yderpunkter (Ibid.).
Et andet grundtræk, der kendetegner kritisk realisme, er, at den har en tese om at
virkeligheden indeholder tre ontologiske domæner. Det første domæne er det empiriske,
der indeholder vores erfaringer og observationer. I herværende tilfælde dækker dette
domæne over vores erfaringer med Nordvest og Fuglekvarter, som det også fremlægges i
det indledende essay, men som ikke nødvendigvis er den faktiske eller den virkelige
virkelighed. Det andet domæne er nemlig det faktiske, som består af alle begivenheder,
der finder sted samt alle eksisterende fænomener. Disse begivenheder og fænomener er
ikke afhængige af om, der er nogen til stede til at erfarer dem, hvilket i vores tilfælde
betyder at Nordvest og Fuglekvateret måske består af langt mere end det vi erfarer. Det
sidste domæne er det virkelige, og består af de ikke direkte observerbare strukturer og
mekanismer, samt kausale potentialer og tilbøjeligheder. (Ibid.:25&107) I vores tilfælde
kunne dette være ikke direkte observerbare mekanismer, der fører til gentrificering af et
kvarter.
De tre overstående domæner er endvidere ikke reducerbare til hinanden, fordi
”Strukturer og mekanismer er virkelige, og de er forskellige fra det
begivenhedsmønster, som de genererer; ligesom disse begivenheder er
virkelige og forskellige fra de oplevelser, igennem hvilke de bliver erkendt”
(Bhaskar 1997 citatet i Buch-Hansen & Nielsen 2005:24)
Derudover mener kritiske realister, stærk inspireret af marxismen, at forskeren selv skal
gøre sig bevidst, at de erfaringer vi får gennem det empiriske domæne ikke per
automatisk afspejler virkeligheden. Idet man aldrig kan være sikker på, at observationer
eller vores forståelse af dem er rigtige, da forskningsgenstande ikke altid fremstår i deres
sande natur (Ibid.:25f.). Som benævnt overfor betyder det, at den viden vi har opnået om
Fulgekvarteret er vores oplevelse og erkendelse af empirien ikke det samme som
virkeligheden – men netop ”blot” vores oplevelse og forståelse af den.
15