Hvad sker der i Fuglekvarteret-1.pdf - Roskilde Universitet

mixed by, hvor ejer, leje og almene boliger ligger side og side. Dette blev kritiseret af den
liberale fløj, da en sådan planlægning hindrer de frie markedskræfter på boligmarkedet
(Ibid.:1360).
Andersen og Pløger beskriver, at de to linjer i bypolitikken forløb forholdsvist adskilt,
hvilket bl.a. kunne ses ved, at de sociale bevægelser var udelukket fra de
vækstorienterede politikker, mens de blev inddraget i kvarterløftsprojekterne i 1990‟erne.
Herved viser de også, at udover at have forskellige mål, bruges der ligeledes forskellige
midler inden for de to strategier, hvorved de opsumerer dualismen således:
“Hence, an ambiguous duality can be identified between (a) the strategy for
economic revitalization dominated by neocorporatist, elitist governance and
(b) the area based programmes for deprived districts influenced by planning
ideas of social mobilization” (Andersen & Pløger 2007:1360-61).
På samme måde som Ørestaden, som tidligere nævnt, var et af de mest markante
vækstprojekter, var kvarterløftprojekterne, som startede i 90‟erne, nogle af de tydeligste
projekter udført ud fra tankerne om borgerdeltagende sociale byprojekter (Ibid.:1357).
Herved repræsenterer sidstnævnte også et omfordelende tiltag, som er med til at skabe
den ”gode by”, og den type tiltag som Bauman generelt opfatter, som værende på
tilbagetog. På den anden side handler mange af kvarterløftplanerne netop om at skabe en
stedsidentitet hos folk i et området og skabe et fællesskab i kvarteret, hvorved Bauman
synes at have ret i, at fællesskaberne er i opløsning i den senmoderne by. Eller som Pløger
beskriver det i en opsamlende bemærkning af nutidens by og boligpolitikker (1999):
”Den aktuelle by- og boligpolitik bygger stadig på målet om at genetablere
det tabte socialt forpligtende lokale fællesskab, og etablere processer og
aktiviteter som kan genskabe den sociale integration.” (Pløger 1999:34)
Ved regeringsskiftet i 2001 blev magtforholdet mellem de to former for byplanlægning
forskubbet en del. Den nye regering med Venstre og Konservative opgraderede den
entreprenørske side og nedprioriterede de mere sociale og holistiske aspekter. Endvidere
blev kvarterløftsindsatserne lagt under integrationsministeriet, mens det nyoprettede
byministerium blev nedlagt og den fysiske byrenovering og byplanlægning kom under
erhvervsministeriet (Andersen & Pløger 2007:1361). Herved konkluderede de, at den
daværende regering signalerede, at: “UP [Urban Politic] is no longer a comprehensive
holistic district policy field, but should be split into separate entrepreneurial issues and
ethnic issues” (Ibid.:1362). Et interessant element ved dette er, at den liberale regering
42