Hvad sker der i Fuglekvarteret-1.pdf - Roskilde Universitet

kun så, opdelingen i byen som et problem, når det er etniske grupper, der samles. Som
nævnt stod integration højt på dagsordenen og i denne sags tjeneste, søgte regeringen at
undgå segregering, som Baumans beskriver, karakteriserer byen af mere eller mindre
frivillige årsager.
Byplanlægningen i Danmark har som beskrevet fulgt et vækst og et velfærds spor gennem
de sidste 20-30 år, hvorfor vi både har set boligsociale indsatser med empowerment
elementer og vækst projektet som eksempelvis udvidelsen af Ørestaden. I det følgende vil
hvordan disse to fokus punkter påvirkede byfornyelsen på Vesterbro.
3.3.4 Områdefornyelsen på Vesterbro – et eksempel på gentrificering i København
Som ovenstående beskrivelse af udviklingen i bypolitikken i København viser, er der
både kræfter, der trækken mod at tiltrække de rigtige mennesker til København og skabe
en prestige by, mens andre kræfter er mere socialt orienterede og dæmper
markedskræfterne. Denne blanding gør, at nogen ikke mener, at der kan forekomme
gentrificering i Danmark, eller at denne i al fald ikke forekommer særligt voldsomt.
Anders Lund Hansen er en af de få forskere, der har beskæftiget sig med gentrificering
herhjemme (Hermann 2011). Han og Henrik Gutzon Larsen anvender endda den danske
udgave af begrebet: herskabeliggørelse, der spiller på en ironisk hentydning til, at
”herskabet” overtager et område (Gutzon Larsen & Lund Hansen 2009:33). Som
ovenstående viser, synes byfornyelsesprocesserne i København også at handle om at
tiltrække en anden gruppe borgere til byen og herved mindske omfanget af andre gruppe.
Lund Hansen og Gutzon Larsen mener helt klart, at man kan snakke om, at der skete en
gentrificeringsproces på Vesterbro gennem 90‟erne og nullerne (2008). Endvidere mener
de, at denne gentrificeringsproces ikke var noget der (kun) skete utilsigtet, men også blev
brugt som et bypolitisk virkemiddel i kampen om at booste København og tiltrække den
internationale kapital, i tråd med Harveys opfattelse af bypolitikken (Ibid,). Således står
Lund Hansen for et standpunkt om, at: [d]et er en fundamental myte, at
revolverkapitalisme på boligmarkedet kun findes i udlandet […]” (Citeret i Hermann
2011).
I deres studier af byfornyelsen på Vesterbro beskriver Larsen og Hansen, hvordan der
med erfaringerne fra de voldsomme bysaneringer på Nørrebro også blevet inddraget en
række sociale og borgerinddragende elementer i byfornyelsesplanen for Vesterbro.
43